Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. maj 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 9. maj

Tophistorier

EU-topmøde under klimapres fra omverdenen
Dagens store historie i mediebilledet er torsdagens uformelle topmøde mellem EU-landenes ledere i den rumænske by Sibiu. Er skal de forsøge at enes om et fælles fokus for de næste fem år, og det er emner omhandlende blandt andet klima- og industripolitik. Jyllands-Posten skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen skal deltage i EU-topmødet og med sig i bagagen har han en direkte kobling til den danske valgkamp: På forhånd har hans regering sammen med syv andre regeringer i et i et såkaldt non-paper - altså et uofficielt notat - til de øvrige lande opfordret til, at EU forpligter sig til såkaldt CO2-neutralitet i 2050. Og gør udledningsmålene for 2030 mere ambitiøse, end de allerede er. ”En ambitiøs og omkostningseffektiv omstilling kan gå hånd i hånd med velstand og livskvalitet,” skriver de og støtter, at hver fjerde euro i EU's budget bruges på at bekæmpe klimaforandringer, som EU-Kommissionen også har lagt op til, men som ikke har fået bred opbakning i hele EU-kredsen endnu. Foruden Danmark er Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland, Portugal, Sverige og Spanien afsendere på brevet. Disse lande hører til i den vestlige og mere velstillede del af Europa. Og at klimainteressen er størst på den del af europakortet, viser sig også i en ny undersøgelse af europæernes ønsker til fremtidens EU. Også her er det fortrinsvis de i rigeste og mest veludviklede lande, at befolkningen prioriterer det grønne. Det er EU-Kommissionen der det seneste år har gennemført undersøgelsen, hvor borgerne blandt andet er blevet bedt om at nævne de emner, hvor EU-beslutninger ”vil gøre dig mere stolt af at høre til EU”. Tre emner kom ud på toppen: migration og flygtninge, miljøbeskyttelse og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og mønsteret er ganske klart. De lande, hvor kampen mod klimaforandring og miljøbeskyttelse er i top tre over borgernes ønsker, er - med undtagelse af Spanien - de samme som brevunderskriverne. Dertil kommer befolkningerne i flere vestlige lande som Tyskland, Østrig, Finland, Irland og Storbritannien.

Information skriver, at i dag offentliggøres et åbent brev fra over 200 europæiske forskere, civilsamfundsrepræsentanter og byrådspolitikere til EU's stats- og regeringschefer, hvori underskriverne appellerer om ”fundamentale forandringer” i EU's økonomiske model og politik. ”En paneuropæisk meningsmåling viste for nylig, at et flertal af europæere nu mener, at hensynet til miljøbeskyttelse skal prioriteres, selv hvis det går ud over den økonomiske vækst,” påpeges det i appellen, som opfordrer til, at EU's gældende Stabilitets- og vækstpagt ændres til en 'stabilitets- og trivselspagt', og at den økonomiske politiks officielle fokus på 'beskæftigelse, vækst og investering' flyttes til 'trivsel, beskæftigelse og bæredygtighed'. Underskriverne understreger sammenhængen mellem klimakamp og social kamp i Europa og anbefaler, at stigende CO2- og ressourceafgifter kombineres med øget beskatning af de højeste indkomster og overførsel af provenuet til EU's lavindkomstfamilier.

Information bringer ligeledes en kronik skrevet af Kate Raworth, Inge Røpke, Tim Jackson og 235 andre eksperter i systemforandringer. De skriver blandt andet: ”Lad os være ærlige. Hverken Parisaftalen, Aichi-biodiversitetsmålene eller de nuværende nationale og internationale beskatningsregler er i stand til at håndtere disse eksistentielle trusler. Som en gruppe forskere netop formulerede det i tidsskriftet Science: “De eksisterende politikker er helt utilstrækkelige i forhold til at beskytte vores klima og biosfære.” Fundamentale forandringer er både nødvendige og ønskværdige. En paneuropæisk meningsmåling viste for nylig, at et fl ertal af europæere nu mener, at hensynet til miljøbeskyttelse skal prioriteres, selv hvis det går ud over den økonomiske vækst. Vi har identificeret tre grundlæggende systemiske forandringer. Disse tre udelukker ikke andre løsninger, men er alle mulige, nødvendige, ønskværdige og tilbyder reel forandring. De kræver en visionær tilgang og handlekraft. Og de kræver, at vi forlader ideen om småjusteringer, som er dét tankesæt, der har bragt os så tæt på afgrunden.”

Morten Dyrholm, direktør for kommunikation og marketing i Vestas, opfordrer de resterende 27 stats- og regeringschefer til at tage fat på energidebatten til torsdagens topmøde. Han mener, at vigtige debatter om EU's strategiske prioriteter drukner i Brexit og uenighed, og der er behov for at speede debatten og lovgivningsarbejdet op. “Der har foregået utroligt mange gode processer med god lovgivning. Men det går for langsomt, specielt regulatorisk ift. energimarkedet, hvor vi skal væk fra en lovgivning, der er baseret på kul. Teknologien overhaler lovgivningstempoet. Nu skal vi op i tempo,” siger Dyrholm ifølge Børsen og tilføjer: “Jeg synes, det er ærgerligt, at nogle af de her problemer med Brexit tager dagsordenen, og der er ingen tvivl om, at hvis problemerne med Brexit fortsætter, vil det være et problem for industrien,” siger han med henvisning til, at Brexit har en tendens til at bremse andre processer i EU.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”De fleste kender nok det med, at tiden ikke rigtig slår til i hverdagen. Den fornemmelse kan de 27 stats- og regeringschefer i post-Brexit EU meget vel sidde med, når de torsdag aften har overstået det uformelle topmøde i den rumænske by Sibiu. […] Hvor lang tid har Kommissionen og Rådet så sat af til et møde med så tung en dagsorden? 5 timer og 30 minutter. Det virker som utrolig kort tid til en stribe af vigtige, principielle diskussioner, som alt sammen skal danne grundlag for et udkast til EU's fremtidige strategiske dagsorden. Mødet er uformelt, og der skal derfor ikke konkluderes noget officielt. Dertil er lederne desuden også for optaget af at signalere enighed i en tid, hvor Brexit fortsat ikke er overstået. Men de er uenige. Især Tyskland ønsker ikke samme ambitiøse klimaspor som eks. Danmark. […] Spørgsmålet er, om svarene på tidens store temaer som klimakrisen så må vente.”

EU's stats- og regeringschefer skal på topmødet også have den første uformelle snak om, hvordan topposterne i EU skal besættes, skriver Kristeligt Dagblad og Børsen. Fem poster bliver ledige i år: Kommissionsformand, EU-præsident, parlamentsformand, udenrigschef og formand for Den Europæiske Centralbank. Tusk vil ifølge en anden højtstående embedsmand præsentere en plan for, hvordan processen kan foregå, men det er ikke intentionen, at stats- og regeringscheferne skal begynde at sætte navne på.
Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 24-25; Information, s. 1, 14-15, 18-19; Jyllands-Posten, s. 18-19 (09.05.2019)

Prioritede historier

Iran truer med at opgive atomaftale
Flere af dagens aviser skriver om Iran, der truer med at trække sig fra dele af atomaftalen. Aviserne skriver, at præsident Hassan Rouhani giver EU, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Frankrig præcis 60 dage til at redde atomaftalen, efter at Donald Trump sidste år trak USA ud af aftalen og genindførte hårde økonomiske og politiske sanktioner mod Iran. Kristeligt Dagblad skriver, at ifølge præsident Rouhani vil Iran ophøre med at overholde den del af atomaftalen, der sætter et loft over landets beholdning af lavt beriget uran og tungt vand, som bruges i atomreaktorer. Desuden vil iranerne om 60 dage – hvis europæerne ikke kompenserer for de amerikanskesanktioner og lever op til sine løfter om at beskytte Irans olie- og banksektorer - genstarte opførelsen af en tungtvandsreaktor i Arak og begynde at berige uran i højere grad. Dette kan være et skridt på vejen til, at Iran bliver en atommagt. Præsident Rouhani antydede også, at Iran kan vælge at gøre mindre for at hindre migranter og narkosmuglere i at rejse til Europa.

Jyllands-Posten skriver, at Iran begrunder sin udtræden af dele af atomaftalen med, at de europæiske lande i aftalen ikke har modstået USA's pres og lettet sanktionerne hurtigt nok. EU har ellers oprettet en finansieringsmekanisme, der skal gøre det muligt at handle med Iran uden om USA's sanktioner. Berlingske skriver, at iranerne havde håbet, at atomaftalen kunne skaffe Iran en vej tilbage ind i verdensøkonomien og det internationale samfund. Men da USA trak sig fra aftalen og genindførte hårde sanktioner, forsvandt den gulerod mener Rasmus Christian Elling,der forsker i Iran ved Københavns Universitet. “Så er Iran igen tvunget til at spille med musklerne. De kan ikke se passivt til, mens de bliver trynet af USA,” siger han. Da USA trak sig ud af aftalen, lød det ellers fra EU, Rusland og Kina, at de var klar til at fortsætte samarbejdet med Iran. Men i praksis har det været nærmest umuligt for Iran at handle med omverdenen. Og nu storbløder den iranske økonomi.

Kristeligt Dagblads leder skriver blandt andet om emnet: “Godt og vel et halvt år inden Donald Trump rykkede ind i Det Hvide Hus i januar 2017, gik Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, i en bombastisk tale i rette med præsidentkandidaten Trump og dennes trusler om at rive den internationale atomaftale med Iran i stykker. Budskabet fra Khamenei var, at Iran ikke ville bryde aftalen, så længe modparten også overholdt den, men "hvis de river den i stykker, så vil vi sætte ild til den!". Det er hidtil heldigvis ikke sket. Dels fordi iranerne selv har haft en interesse i et holde atomaftalen i live, dels fordi EU med Frankrig, Tyskland og Storbritannien i spidsen har prøvet at holde samarbejdet med præstestyret kørende, efter at præsident Trump for et år siden på uforsvarlig vis trak USA ud af aftalen. [...] Når Irans præsident, Hassan Rouhani, nu prøver at afpresse europæerne ved at true med at bryde med dele af aftalen, er det et bekymrende bevis på, at den moderate præsident efter måneders økonomisk uro har tabt magtkampen til strammerfløjen i præstestyret, som ikke tøver med at puste til ilden i opgøret med ærkefjenden USA.”
Kristeligt Dagblad, s. 7, 10; Politiken, s. 12; Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 24 (09.05.2019)

EUs indre marked er langtfra færdigudviklet
EU-kommissionen har arbejdet på at udvikle og forbedre det indre marked og det har stået højt på listen over de initiativer, som den siddende kommission med Jean-Claude Juncker ved roret udpegede som de vigtigste i 2014, skriver Berlingske. I praksis har udviklingen af det indre marked udmøntet sig i en ny kapitalmarkedsunion og digitalt indre marked. “Hvis man skal sikre et moderne indre marked, skal man også have kapitalen til at bevæge sig, og man skal have en digital infrastruktur på plads,” siger professor ved Københavns Universitet Marlene Wind og forklarer, at det er den digitale udvikling, der har nødvendiggjort et særskilt fokus på det digitale område af det indre marked. I 2015 fremlagde kommissionen en storstilet plan og siden da, er der blevet gennemført en lang række initiativer, der skal sikre udviklingen af det indre digitale marked i praksis. Blandt de seneste initiativer er en opdatering af copyrightreglerne, så store techvirksomheder vil blive holdt ansvarlige, hvis de krænker ophavsretsbeskyttet materiale som film, musik og billeder. På samme måde er der blevet gennemført en række initiativer, der sikrer udviklingen af kapitalmarkedsunionen, der grundlæggende er et indre marked for finansielle tjenester. Sinne Conan, europapolitisk direktør i brancheorganisationen Finans Danmark, mener, at det også har været en tiltrængt udvikling af det indre marked på netop det her område. I en netop offentliggjort rapport fra Europa-Parlamentet, der evaluerer Juncker-kommissionens arbejde, konkluderes det, at kapitalmarkedsunionen er “langt fra at være færdiggjort”. Berlingske forklarer ligeledes i en artikel i dag, hvad det indre marked betyder. Det indre marked udgør grundkernen i EU-samarbejdet og gør, at borgerne i EU kan arbejde, bosætte sig og handle i alle EU-lande, fordi der er fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital. Det fungerer i praksis ved, at de tekniske, juridisk og bureaukratiske begrænsninger mellem EU-landene er blevet fjernet. Det er også et vigtigt element, at der er en fælles EU-domstol, som er øverste myndighed i alle tvister vedrørende det indre marked.
Berlingske, s. 1, 16-17 (09.05.2019)

Det er ikke EU's opgave at fordele flygtninge
Kristeligt Dagblad stiller Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkepart til europa-parlamentetsvalget, et spørgsmål som lyder: Mener du, at EU skal sørge for at mindske antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Europa? Hertil svarer Kofod: “Ja. Jeg mener, at den australske model er den rigtige løsning, hvilket betyder, at man lukker de ydre grænser. De migranter, som må nå frem, skal tilbage til flygtningelejre placeret uden for Europa. Vi er nødt til at få stoppet den igangværende flygtningeindustri, hvor mennesker sætter livet på spil ved at sejle over Middelhavet. I 2018 var vi antalsmæssigt på samme niveau som i 2014, hvor omkring en halv million mennesker rejste til Europa fra Afrika og Mellemøsten. Det er et alt for højt tal. Det er heller ikke EU's opgave at fordele kvoteflygtninge medlemslandene imellem. Med en sådan model i en union med fri bevægelighed har vi set, at flygtninge og migranter efter kort tid rejser hen, hvor de ønsker. Det er især uholdbart for et attraktivt land som Danmark. Heldigvis er vi kommet længere ned på listen over de lande, som flygtninge og migranter ønsker at rejse til, hvilket vi kan takke de seneste par års udlændingestramninger for. Netop det taler jeg også ofte med politikere fra forskellige europæiske lande om, og jeg oplever, at Danmark i den grad er en inspirationskilde i EU, når det kommer til at sænke antallet af flygtninge og migranter.” SF’s spidskandidat Margrete Auken mener, at der er brug for mere migration til Europa. “Vi er nødt til at få en legal indvandring til Europa. Der kommer rigtig mange illegale migranter, og de får jo arbejde. Vi skal finde gode lovlige måder, hvorpå de kan rejse ind i Europa. Det kan være via blue card, studieophold eller andet, så det bliver organiseret der, hvor man har brug for arbejdskraften. Så kan vi også undgå at finansiere menneskesmuglerne,” siger Margrete Auken ifølge Jyllands-Posten, og tilføjer: “De illegale migranter har ikke retlig beskyttelse, selv om de arbejder i landbruget, byggeriet, rengøringen og i restauranterne. Også i Danmark.”

I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Mads H. Odgaard, chefkonsulent, blandt andet: “Med øget økonomisk ulighed og indvandring fra Mellemøsten er der sket et skred i vælgerbefolkningen over mod højrepopulistiske partier. Det har øget intolerancen over for homoseksuelle, transseksuelle, muslimer og jøder. Og opbakningen til mellemstatslige institutioner som EU er svundet ind. En af grundene er, at de indre grænser mellem medlemslande med Schengenaftalen er ophævet, uden at EUer i stand til at håndhæve de eksterne grænser til ikke-medlemslande. Det er pludselig blevet hvert medlemsland for sig, der må håndtere flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten. Selvom de åbenlyst ikke kan. FN har vedtaget først en migrationspagt, er på vej til at vedtage en flygtningepagt, og EU-domstolen vil muligt vedtage en dom om retskrav på familiesammenføring for flygtninge og indvandrere. Med udsigten til, at dette fører til flere flygtninge og indvandrere og dermed en større erodering af samfundskontrakten, er det ikke overraskende, at opbakningen til FN og EU mindskes. Alt dette har resulteret i, at borgerne i de nordvesteuropæiske velfærds- og frihedsstater har registreret, at grundlaget for gode livsvilkår er blevet mindre.”
Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 11, 16 (09.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejderforbund: Social dumping i Europa skaber utryghed
Palle Bisgaard, Jens-Olav Pedersen, Martin B. Hansen og Henrik W. Petersen, hhv. næstformand i 3F Byggegruppen, næstformand i Dansk El-Forbund, formand for Malerforbundet og formand for Blik- og Rørarbejderforbundet, skriver i et debatindlæg på Altinget om social dumping. De skriver blandt andet: “EU's frie bevægelighed har en grim bagside i form af social dumping. Et stadig alvorligt problem, der kræver mere kontrol herhjemme og nye, skærpede regler i EU. [...] Lad det kommende EP-valg være en kærkommen mulighed for vores politikere til at tage problemet seriøst og få indført langsigtede og holdbare løsninger. [...] Sammen med de øvrige forbund i BAT-kartellet foreslår vi syv markante tiltag i kampen mod social dumping. [...] Vi slår hårdt på, at der i EU's traktater bliver indført en arbejdsmarkedsprotokol(også kaldet social protokol), der sikrer, at lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet er ligestillede med de økonomiske friheder. [...] Derudover hilser vi et obligatorisk EU id-kort velkommen. Og vi ønsker, at EU's udstationeringsdirektiv stadfæstes som et minimumsdirektiv, der giver de udstationerede medarbejdere minimumsrettigheder.”
Altinget (09.05.2019)

Finansielle anliggender

S vil oprette superenhed i EU til at bekæmpe svindel med moms
For at bekæmpe den omfattende momssvindel ikke bare i Danmark men også på tværs af EU foreslår Socialdemokratiet nu, at Danmark aktivt presser på for at få oprettet et særskilt Europol-skattecenter til at dæmme op for den stigende internationale økonomiske kriminalitet. Det siger Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen ifølge Jyllands-Posten. ”Vi foreslår et egentligt skatte-europol, hvor repræsentanterne for de enkelte lande kan sidde i kontorer på den samme gang. Hvor de kan koordinere og udveksle informationer samt analysere på de nye svindelmønstre,” siger Jesper Petersen. Europol er navnet på den europæiske politimyndighed, der bekæmper international kriminalitet. Forslaget kommer frem efter dokumentation på momsvindel for milliarder af kroner på tværs af EU’s medlemslande. Information skriver, at ved at bruge komplicerede selskabskonstruktioner udnytter svindlerne manglende samarbejde og en svigtende kontrol i de europæiske skattesystemer til at snyde med blandt andet moms på varer som elektricitet, CO2kvoter og fødevarer. Derfor mener Socialdemokratiet, at det er nødvendigt at styrke koordinationen i EU på området. EU-Kommissionen anslår, at de europæiske statskasser går glip af 50 milliarder euro om året på grund af svindel. Momskarruseller har eksisteret, siden det europæiske momssystem blev indført i 1993, men det har indtil nu været umuligt at få medlemslandene til samlet at sætte et varigt stop for svindlen. Kommissionen kom i 2017 med et forslag om et nyt momssystem, der ændrer den måde, momsen bliver afregnet, når varer krydser grænser. Samtidigt indeholder forslaget en verifikationsproces, som skal gøre det nemmere at identificere de virksomheder, der ikke betaler deres skat og moms. Forslaget kom igennem EU-Parlamentet, men er aldrig kommet videre end Ministerrådet, hvor flere medlemsstater stritter imod at overlade kompetencer til EU på skatteområdet.
Jyllands-Posten, s. 3; Information, s. 13 (09.05.2019)

Institutionelle anliggender

Britisk kandidat med chok-kampagne: Vil jeg voldtage hende? Måske
I sidste måned opstillede det britiske parti UKIP Carl Benjamin som kandidat til europaparlamentsvalget. UKIP er et højreorienteret protestparti, som ved samme valg i 2014 blev største parti med knap 27 pct. af stemmerne. Det skriver Berlingske. Carl Benjamin fører valgkamp på at diskutere, om han vil voldtage en kendt kvindelig politiker og udstiller dermed et dilemma i den vestlige verden. Men det har resulteret i at politiet nu er gået ind i sagen, mens den britiske regering forbereder en lov, som skal tage livtag med personer som Benjamin. Alt sammen illustrerer det et moderne dilemma: Hvad gør et samfund, når chokelementer fra YouTube og andre sociale medier går ind i politik og tager deres virkemidler med sig? Hvis ikke et samfund er interesseret i at blive youtubeifiseret, hvordan forsvarer samfundet sig så mod det?
Berlingske, s. 25 (09.05.2019)

DF-profil vil kaste sig ind i en ideologisk kamp mod Emmanuel Macron
For nylig meddelte DF, at partiet har indgået en alliance med Salvinis parti og andre EU- og indvandringskritiske partier som finske Perussuomalaiset (De Sande Finner, red. ), franske Rassemblement National, tyske Alternative Für Deutschland og østrigske FPÖ, som måske munder ud i en stor, nationalkonservativ partigruppe i Europa-Parlamentet efter valget. Det skriver Berlingske. Den skal ifølge Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, arbejde for ”mindre EU og mere nationalstat.” ”Den røde tråd er jo et mangfoldighedsprojekt i den forstand, at det handler om at forsvare, at man har lov til at gøre noget derhjemme, som ikke nødvendigvis skal være EU,” siger Kofod og tilføjer: “Det handler om, at når vi får sagerne ind og kigger på dem, er det spørgsmålet, om det er noget, EU skal bestemme, eller om det er en fordel, at nationalstaterne klarer det selv. Min forventning er, at det for en meget stor dels vedkommende vil være nationalstaterne.” Han knytter samtidig store forhåbninger til, at flere af Europas regeringer efterhånden også er EU-skeptiske og måske kunne finde på at udpege EU-kritiske kommissærer. Derudover regner Peter Kofod selv med, at Dansk Folkeparti vinder to mandater i Europa-Parlamentet - det halve af høsten ved kanonvalget i 2014.
Berlingske, s. 28-29 (09.05.2019)

De Grønne rider på en bølge af opbakning ved EU-valget i Tyskland
Politiken skriver, at opbakningen til det tyske miljøparti De Grønne er vokset eksplosivt forud for EU-valget på grund af klimakrisen. Den grønne bølge i tysk og europæiskpolitik har kæmpet med succesen for højrenationale partier som Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland. Og Alexandra Geese mener, at den grønne fremgang faktisk netop er et resultat af, at AfD er kommet i parlamentet i Berlin, Forbundsdagen, med en stor gruppe. Alexandra Geese har de sidste 3 år arbejdet som tolk i EU-Parlamentet og kender om nogen EU indefra. “Jeg arbejder i EU, men jeg kommer på ingen måde fra en politisk eller bureaukratisk baggrund. Ingen af mine forældre taler et fremmedsprog, og de er helt almindelige mennesker. Hvis nogen stadig ser De Grønne som et parti for storbyernes bohemer, er jeg så afgjort ikke en af dem. Den opfattelse passer i det hele taget ikke rigtig længere,” mener hun. Hun håber på et kanonvalg til grønne partier i hele Europa.
Politiken, s. 13 (09.05.2019)

Debat om unges stemmeret
Jyllands-Posten skriver, at under en tv-debat mellem de to aktuelt stærkeste kandidater til posten som formand for EU-Kommissionen tirsdag aften luftede Frans Timmermans, EU's socialdemokratiske gruppes spidskandidat, idéen om at give 16-årige EU-borgere stemmeret, da han mener, at unge har ret til at blive hørt især i klimaspørgsmål. Hans modkandidat, Manfred Weber fra EPP-gruppen i EU-Parlamentet, mener, at stemmeret er et nationalt spørgsmål, men at man bør tage sagen op til debat mellem medlemsstaterne.
Jyllands-Posten, s. 16 (09.05.2019)

Hvad skal der egentlig ske med Angela Merkel?
Europa-korrespondenterne Mathias Sonne og Christian Bennike skriver i en analyse i Information blandt andet: ”I Bruxelles er man begyndt at hviske Merkels navn højere og højere. Kunne hun være interesseret i en EU-toppost? Måske afløse Donald Tusk som formand for Rådet eller ligefrem Juncker som kommisionsformand? Merkel på en af de poster er til dels ønsketænkning i bruxellesboblen: Rigtig mange embedsmænd og diplomater er vilde med Merkels ro og erfaring, hun er ”højt kvalificeret” som Jean-Claude Juncker sagde forleden - inden han kaldte Merkel ”et elskeligt gesamtkunstværk”. Og dels er det pragmatisk realisme. Som en fransk diplomat bemærkede i avisen L'Echo forleden: ”Formanden for kommissionen skal vælges af Rådet med to tredjedele af stemmerne. Merkel er en af de få personer i Europa, som vil kunne klare det.” I et fragmenteret politisk landskab kan Merkel samle: Den tyske opbakning giver sig selv, og man kan dårligt forestille sig, at Macron for alvor vil stritte imod,” skriver de blandt andet.
Information, s. 14-15 (09.05.2019)

Sådan bliver europæere stærkere af Trump
I Jyllands-Postens afsnit ”Set fra Europa” skriver avisens korrespondent Michael Kuttner blandt andet: ”Det varer ikke længe, før europæerne - de fleste, i hvert fald - kan deltage i valget til Europa-Parlamentet. Valgkampen har været noget flagrende. Mange ser ikke parlamentet som en demokratisk kampplads, men noget fælt, der slet ikke burde være der. Og det er jo et vanskeligt udgangspunkt. [...] En af de store elefanter i rummet - altså det, de fleste kan se, men ikke taler om – er USA. Europa har ikke meget at være flov over i sammenligning med Amerika. Den økonomiske vækst er højere og ledigheden lavere på den anden side af Atlanten end i EU, og vort forsvar ville ikke være meget værd uden et kraftigt engagement fra USA. Men det sociale sikkerhedsnet er mere fintmasket i Europa, livskvaliteten formodentlig højere og middelklassen mindre udsat, selv om noget af det er vanskeligt at måle, og man altid kan finde ting, der peger den modsatte vej. Men Amerika er en slags modvægt, uden hvilken Europa kan miste balancen. I øjeblikket vakler vi lidt. Det skyldes, kan man vel roligt sige, den 45. præsident, Donald Trump. Som altid er det ham selv, der bedst sammenfatter situationen: “Jeg er ligeglad med Europa. Jeg er ikke blevet valgt af europæere. Jeg er blevet valgt af amerikanere,” har han sagt. [...] Trump - og flygtningesituationen, klimakrise, Brexit-rodet, ekstremisters fremmarch og så videre - har overbevist dem om nødvendigheden af et stærkt europæisk samarbejde. Dette samarbejde eksisterer allerede (igen: trods alle vanskeligheder), og derfor giver det mening at deltage i EU-valget, uanset hvilket parti man vil beære med sit kryds.”
Jyllands-Posten, s. 30 (09.05.2019)

Valget til Europa-Parlamentet er en begyndelse - men på hvad?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Stina Soewarta, chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, blandt andet: ”Når hele Europa går til valg i maj, skal retningen for de næste år lægges fast. Vil der være stor opbakning til yderfløjene? Eller vil den rekordhøje støtte i alle lande til at forblive i EU give sig udslag i resultatet? For nok er de europæiske værdier, såsom retsstat og pressefrihed, under pres, men samtidig har opbakningen til EU-medlemskab aldrig været større i alle andre lande end Storbritannien - den spænder fra 72 pct. i Italien, som det laveste, over 86 pct. i Danmark til over 90 pct. i Portugal, Irland og Holland. […] Når yderfløjene grundlæggende ønsker at forandre det Europa, vi kender - både hvad angår system, og hvad angår politik - ja, så må man spørge, hvad man kan forvente? "Mindre EU" - "magten væk fra Bruxelles", lyder slagordene. Men hvis der er en ting, brexit har vist os, så er det, at man er nødt til at være konkret, i det mindste i samme øjeblik, man vinder valget. Løfter på siden af en bus kan være attraktive, men reelle forandringer skabes i et bindende samarbejde over landegrænser. EU er et samarbejde baseret på demokrati, juridisk vedtagne og bindende traktater og en domstol, der sørger for, at alle lande overholder den lovgivning, de har været med til at vedtage i fællesskab. Så hvis man vil mindre af noget, og man vil ændre på den demokratiske balance i Europa, så skylder man at fortælle vælgerne, hvordan man forestiller sig det så skal være i stedet. […] Brug den europæiske del af vores demokrati til at stemme på den politik, som kan løse udfordringerne. Så bliver valget til Europa-Parlamentet simpelthen starten på endnu en ny valgperiode, hvor der skal løses de væsentlige spørgsmål som EU-borgere med rette forventer, at deres politikere skal løse.”
Jyllands-Posten, s. 31 (09.05.2019)

Vi skal have EU højere op på dagsordenen
selvom vi skal stemme til Europa-Parlamentet ti dage før, at vi afgiver vores stemme til Folketinget. Selvom folketingsvalget fortjener meget opmærksomhed, er det vigtigt, at vi ikke glemmer den store både politiske og økonomiske betydning, som beslutninger taget i EU har. [...] Mange danskere har desværre fortsat et fejlagtigt indtryk af EU-Parlamentet. Englands tidligere premierminister Margaret Thatcher kaldte det et “Mickey Mouseparlament”, men den karakteristik holder ikke i dag. Det er derfor vigtigt, at vi prioriterer den europæiske debat, selvom det kan være svært at have opmærksomheden to steder på én gang. EU er vores stærkeste kort i den globale kamp mod polarisering og protektionisme. [...] Det er derfor afgørende, at vi tager det europæiske samarbejde alvorligt og prioriterer det i den hjemlige politiske diskussion. Ellers risikerer vi, at populisme og fejlagtige påstande sender os ud på en farlig kurs, som den, vi har set briterne være på efter Brexit-afstemningen i 2016.”
Børsen, s. 1, 2 (09.05.2019)

Interne anliggender

Hvorfor afviser Pia Kjærsgaard dog at hejse EU-flaget på europadagen?
I et debatindlæg i Politiken skriver Andreas Høstgaard Poulsen, landsformand, Europæisk Ungdom, blandt andet: “EU er et fælles værdifællesskab, der har skabt fred i Europa. Hvad har Folketingets formand dog imod det? Og hvorfor vil hun ikke fejre europadagen i år, hvor vi skal vælge nye EU-parlamentarikere? I de fleste af vores nabolande vajer det europæiske flag side om side med det nationale flag. De ved, at kun gennem samarbejde kan vi sikre stærke fælles løsninger for fremtiden. Løsninger, som vi blandt andet finder i fællesskab i EU. Så når vi på europadagen, 9. maj, fejrer vores europæiske sammenhold, skal der naturligvis være flagfest i Danmark. [...] Førhen hejste Folketingets præsidium med Mogens Lykketoft i spidsen glædeligt europaflaget. Men desværre har præsidiets nuværende formand, Pia Kjærsgaard, år efter år afvist at gøre det samme. Argumentet lyder, at der ikke kan flages med europaflaget, fordi det vil udvande betydningen af en flagdag. Et synspunkt, der står i skærende kontrast til den danske befolknings opbakning til EU. [...] Jeg synes, formanden for Folketinget skulle tage at lytte til befolkningen og hejse det blå flag i dag på europadagen.”
Politiken, s. 10 (09.05.2019)

Klima

Danmark skal gå forrest i klimakampen - men ikke alene
Mette Bock (LA), spidskandidat til Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Den vigtigste overordnede opgave i forhold til klimaet er at nedbringe CO2-udledningen. Det er i dag alt for billigt at udlede CO2, selvom kvotepriserne er steget over den seneste tid. Der er brug for en reform af EU's kvotesystem, så de økonomiske incitamenter til at mindske udledningen bliver mindre. Og EU skal samtidig samlet presse på for en global CO2-afgift. Hertil kommer, at vi også på EU-niveau skal investere massivt i klimaforskning og udvikling af nye teknologier. Noget af det mest succesrige i EU-samarbejdet er faktisk de fælles investeringer i forskningsprogrammer. Samtidig skal der arbejdes videre med udvikling af energiinfrastrukturen, så overskydende grøn energi uden hindringer kan transporteres til vore nabolande. Investeringer i udvikling af isolering af bygningsmassen i EU-landene er ligeledes en prioritering, der vil få langt større effekt end for eksempel anvendelsen af strukturfondene, som vi kender dem i dag. Og endelig vil jeg nævne, at vi også bør lægge pres på nogle af verdens virkelig store syndere op på klimaområdet, Kina og Indien, i de handelsaftaler, vi indgår på EU-niveau.”
Altinget (09.05.2019)

EU's regnemaskine forværrer klimakatastrofen
Kandidat til Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang (S), skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “EU-Kommissionen overvurderer konsekvent prisen på grøn energi. Det kan betyde et alt for lavt ambitionsniveau i den kommende diskussion om EU's langsigtede klimamål, som kun vil forværre klimaforandringerne. Derfor må vi have en åben diskussion om beregningernes antagelser. Klimaforandringerne er måske den største udfordring, vi som samfund står over for i dag. [...] Det er heldigvis gået op for rigtig mange, at der skal handles. Og viljen er større end nogensinde. For nylig viste en vælgerundersøgelse således, at klima er det vigtigste emne for danskerne ved det kommende europaparlamentsvalg 26. maj. Det er godt, for vi har brug for, at EU tager lederskab i forhold til USA og Kina, hvis vi skal vinde klimakampen. [...] Ligesom vi bør føre klimapolitik baseret på den seneste videnskab, skal vi kræve, at EU fører energipolitik baseret på nyeste data. Derfor bør det næste Europa-Parlament kræve større gennemsigtighed om og opdateringer af modeller og antagelser. Vores klima- og energipolitik er for vigtig til at overlade til forældede Excel-ark. Jeg er nemlig helt overbevist om, at hvis vi bare regner rigtigt, vil vi se, at det godt kan betale sig at redde verden.”
Altinget (09.05.2019)

Fælles europæisk miljøpolitik beskytter miljøet bedst
I en kommentar i Information skriver Jakob Ellemann-Jensen, mijø- og fødevareminister blandt andet: ”Af alle de argumenter, Folkebevægelsen mod EU kan finde på, for at Danmark ikke skal være med i fællesskabet, er kampen for et bedre miljø dog noget af det mærkeligste, jeg har hørt. Vi samarbejder jo netop om et bedre miljøi EU frem for at konkurrere på laveste fællesnævner. Det skal vi ikke lave om på. Deres påstand, om at EU hæmmer dansk miljøpolitik, er jeg lodret uenig i. Danmark medvirker til og har stemt for stort set alle centrale dele af EU's miljølovgivning - og derfor er det også vores miljølovgivning. Og ja, det kan nogle gange tage frustrerende lang tid, men vi får faktisk vedtaget en hulens masse ting, og når det sker, batter det virkelig. […] EU's regler har drevet dansk miljøpolitik markant fremad gennem tre årtier. Danmark skal faktisk stramme sig an for at leve op til kravene i EU's miljølovgivning, når det gælder klassiske miljøområder som beskyttelse af natur, vandressourcer og luftforurening. Det gælder ikke bare Danmark, men alle EU-landene. […] EU er ikke fejlfri, men unionen er helt afgørende for din og min hverdag. Helt ned til dit barns legetøj.”
Information, s. 20 (09.05.2019)

Regelrod: Frit spil for visse farlige stoffer i pesticider
Ngo'en Pesticides Action Network (PAN) præsenterer i dag i Bruxelles en stor aktindsigt, som afslører voldsom intern strid i EU-Kommissionen under arbejdet med reglerne vedrørende hormonforstyrrende stoffer i sprøjtemidler, regler som også Danmark er meget kritisk overfor. Det skriver Politiken. Kampen mod hormonforstyrrende stoffer, som blandt andet kan skade menneskers forplantningsevne, har i en årrække været en dansk mærkesag. ”På det her område har vi bare ikke leveret. Det er nok det, jeg er allermest frustreret over. Vi bliver nødt til at stille nogle krav til den nye EU-Kommission for at sikre, at der sker noget. En gang hvert femte år er der mulighed for at sætte tommelskruerne på, og det skal gøres nu,” siger Christel Schaldemose (S), medlem af parlamentets miljøudvalg. Aktindsigten viser, at EU's miljødirektorat i de årelange interne diskussioner om hormonforstyrrende stoffer og pesticider stod ret alene i en kamp for at sikre maksimalt hensyn til borgerne og miljøet frem for hensyn til erhvervsinteresser. Undervejs i forløbet fik Sverige EU-Domstolens ord for, at økonomiske hensyn ikke måtte spille ind, men også denne afgørelse blev forsøgt undergravet.
Politiken, s. 13 (09.05.2019)

Konkurrence

R og V: Kommissionen skal komme os til undsætning
Altinget skriver, at i gennem flere år har Danmark og EU-Kommissionen været på kollisionskurs i sagen om Danmarks regler for, hvor meget udenlandske forsvarsvirksomheder skal levere tilbage til dansk industri, når de vinder ordre til det danske forsvar. Kommissionen mener, at de såkaldte modkøbsforpligtelser strider mod EU'sprincipper om et frit marked. I januar sidste år optrappede EU-Kommissionen for alvor konflikten, da de sendte Danmark en åbningsskrivelse. Det er første skridt på vejen mod en sag om brud på EU-traktaten. Siden da har Erhvervsministeriet og EU-kommissionen været i intens dialog med kortene tæt ind til kroppen, mens den danske forsvarsindustri har holdt vejret. Både Venstre og De Radikale mener, at Danmark skal alliere sig med netop EU-Kommissionen i et forsøg på at få udjævnet den konkurrenceforvridning, som den danske forsvarsindustri oplever finder sted i adskillige EU-lande, når de forsøger at sælge deres produkter i konkurrence med landenes egne virksomheder.
Altinget (09.05.2019)

Retlige anliggender

Skræmmende, at EU samler borgernes personfølsomme data
Information bringer en kommentar af Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. ”Besøgende i et EU-land vil i fremtiden risikere at blive udsat for avanceret teknologi til ansigtsgenkendelse og få taget fingeraftryk. Oplysningerne skal herefter samles i en gigantisk database, hvor EU-medlemslandenes myndigheder har adgang til dem. Det nye system har navnet Common Identity Repository (CIR) og vil være blandt verdens største og mest omfattende af sin art. Det står klart, efter et flertal i EU-Parlamentet før påske besluttede at sammenkøre og centralisere en række allerede eksisterende registre. Formålet er at styrke EU's grænsekontrol. […] Den nye database kommer til at være knudepunkt for oplysninger fra blandt andet Schengen Information System og European Travel Information and Authorisation System (ETIAS). […] Når man parrer så forskellige datasystemer - både de nationale og EU's - vil de utvivlsomt skabe gråzoner i forhold til at synkronisere forskellige sikkerhedsniveauer. Hvilken retssikkerhed har den enkelte borger i tilfælde af eventuelt misbrug, forældelsesfrister eller sikkerhedsbrister? […] Jeg mener, at der er brug for at sætte mere kritisk fokus på det omsiggribende overvågningssamfund. Der er brug for åbenhed omkring den politiske proces og bedre muligheder for borgerne for at sige fra overfor udviklingen,” skriver Rina Ronja Kari blandt andet.
Information, s. 19 (09.05.2019)

Udenrigspolitik

12 teser - for en mere nuanceret udenrigspolitisk debat
19 forskellige skribenter har i en kronik i Jyllands-Posten formuleret 12 forskellige teser. En af teserne lyder som følger: “Som medlem af internationale organisationer som NATO, EU og FN har Danmark tidligere haft en betydelig tradition for at bidrage aktivt og selvstændigt til at fremme diplomatisk dialog og afspænding, tillidsskabende mekanismer, våbenkontrolaftaler, ikke-militær konfliktløsning, handel og andet samkvem med lande, hvis politiske systemer vi ellers ikke bryder os om. Denne tradition er i de seneste to-tre årtier blevet glemt eller fortrængt. Det er på tide at genoplive denne danske - og også europæiske - tradition for at bidrage til brobygning og deeskalering af internationale konflikter, ikke mindst i forholdet mellem Vesten og Rusland og mellem USA og Kina. Det er der brug for, også for at undgå destruktive handelskrige og nye meningsløse og farlige kapløb på atomvåben og cyberkrigsførelse. Sammen med ligesindede aktører i EU, NATO og FN kan Danmark igen gøre en forskel til gavn for international stabilitet og fred.”
Jyllands-Posten, s. 28 (09.05.2019)

Detaljer

Publikationsdato
9. maj 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark