Torsdag den 9. november

EU i dagens aviser

9. november 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Slutforhandlinger om CO2-kvoter
Flere medier skriver i dag om CO2-kvotesystemet, hvor reglerne for perioden 2012-2030 er blevet diskuteret i Europa-Parlamentet. Altinget skriver, at aftalen, der lige nu vakler, skal belønne industrier, der gennemgår omstilling, samtidigt med at den samlet set skal reducere emissionerne fra de over 12.000 industrier og energiproducenter, som indgår i systemet. Forhandlerne siger: ”intet er på plads, før alt er på plads.” Den afgørende knast i forhandlingerne er ganske tydelig, og vedrører reglerne for den moderniseringsfond, som omfatter to procent af de totale CO2-kvoter og som skal være til støtte for industribrancherne i ti af unionens fattigere lande. Konflikten drejer sig om et tillæg til reglerne, hvor flere grupper i Europa-Parlamentet ønsker at gøre det umuligt for kulkraftværk at få del i fondens CO2-kvoter. Men de møder modstand fra medlemstaterne i Rådet. Børsen, Politiken, Altinget og MetroXpress skriver, at det fremgår af et nyt forslag fra EU-Kommissionen, at bilers CO2-udslip skal sænkes 30 procent. Fra 2030 skal biler, der bliver solgt inden for EU's grænser, være langt mere klimavenlige end i dag. Kommissionen håber på at påvirke europæiske bilproducenter til at fokusere mere på salg af elbiler i fremtiden. Forslaget skal nu drøftes og forhandles blandt Europa-Parlamentet og medlemslandene, der skal udforme det endelige resultat. Jyllands-Posten skriver, at bilfabrikkerne skal tvinges til at sende biler på markedet med lav CO2-udledning. Industrien og flere EU-lande vil fortsat kæmpe imod i den kommende forhandlingsfase. ”Det er positivt og meget vigtigt, at kommissionen nu stiller yderligere krav til produktionen. Det vil sikre reduktioner i transportsektorens CO2-udledning, og det er rigtig godt for både klimaet, forbrugerne og virksomhederne, når bilerne kører længere på literen,” siger Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V). Formålet er at sikre den europæiske industri mod konkurrence fra især Kina, der er klar til at sende mere klimavenlige biler til europæerne. Kommissionen lover også at poste cirka seks milliarder kroner fra EU-budgettet i infrastruktur som ladestationer med mere, som skal gøre det mere attraktivt for forbrugerne at købe de miljøvenlige biler, skriver Altinget. Europa-Parlamentet har tidligere gjort klart, at de folkevalgte ønsker et 40 procents mål for CO2-reduktion i 2030. Det samme har ni EU-lande signaleret over for Kommissionen.
Kilder: Altinget; Børsen, s. 24; Politiken, s. 5; MetroXpress, s. 14; Jyllands-Posten, s. 11

Klima: Årelangt slagsmål om Roundup kan ende med et forbud
Flere dagblade skriver i dag om pesticider og om hvorvidt glyphosat fortsat skal være tilladt. Politiken skriver, at forbuddet mod glyphosat rykker tættere på, hvilket kan få store konsekvenser for det danske landbrug. Politiken skriver yderligere, at landbruget på den ene side, er blevet stærkt afhængigt af verdens mest udbredte sprøjtemiddel, glyphosat, og gerne vil kunne fortsætte med at bruge det. De har videnskabelige rapporter fra forskellige EU-organer i ryggen og opbakning fra EU-Kommissionen. På den anden side står det forhold, at glyphosat i stigende omfang dukker op i grundvand, menneskers urin og blod - og mistænkes for en række skadevirkninger. Information skriver, at de store landbrugsorganisationer i EU vil have glyphosat godkendt i yderligere 15 år, mens mere end én million EU-borgere har skrevet under på et krav om at få det forbudt. EU-Kommissionen har forsøgt sig med et kompromis på ti år, men har mødt modstand fra en række skeptiske EU-lande og vil angiveligt i dag prøve at få flertal for fem år. I en kronik i Information skriver Hans Løkke, forhenværende forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser, at to britiske forskere, Ian Boyd og Alice Milner, i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science for nyligt kritiserede godkendelsen af pesticider i Europa og påpegede, at der ikke sker en overvågning af deres virkning og tilstedeværelse i miljøet. ”For tiden ser det ud til, at det helt dominerende pesticid, glyphosat, er på vej mod et forbud i EU på grund af en mistanke om, at det er kræftfremkaldende. Hvis ikke der sker et paradigmeskift i reguleringen af pesticider, sådan at de godkendende myndigheder i EU-landene ser på hele landskabet og nedbringer belastningen drastisk, vil vi blot opleve, at produkter med glyphosat erstattes med lige så store doser af andre ukrudtsmidler,” skriver Løkke. I et debatindlæg i Politiken skriver Birgitte Lesanner, chef, Greenpeace Danmark, at EU's lande i dag skal stemme om, hvorvidt glyphosat fortsat skal være tilladt i EU de næste fem år og under hvilke betingelser. ”Mens markante lande som Frankrig, Italien og Sverige har sagt nej til EU-Kommissionens forslag om først 15 og siden 10 år mere med glyphosat, og mere end en million europæere er med i det såkaldte borgerinitiativ, der opfordrer kommissionen til at forbyde glyphosat og mindske brugen af sprøjtegifte generelt, har den danske regering hidtil holdt fast i at arbejde for en 10-års forlængelse,” skriver Lesanner.
Kilder: Information, s. 10-11, 16-17; Politiken, s. 8, 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Paradise Papers udløser politisk dobbeltmoral
Flere dagblade skriver i dag om skatteunddragelse og specifikt om ”Paradise Papers.” Børsen skriver, at Danmarks kamp mod skattely skal ske i globalt regi af EU og OECD, fordi at der så længe der eksisterer global skattekonkonkurrence, vil nogen flytte hen, hvor skatten er lav. I Lederen i Jyllands-Posten, skrives der, at når såkaldte "skattely" fremstår i et negativt lys, skal årsagen som oftest søges i mangelfuld lovgivning i lande med høje skattetryk. Der argumenteres for at hovedparten af de eksempler, der indtil nu er kommet frem via "Paradise Papers", viser, at skattelovgivningen er så kompliceret i dag, at det er nødvendigt med professionelle rådgivere for at være en lovlydig samfundsborger. Politiken skriver, at de veldokumenterede historier, som for eksempel ”Paradise Papers” kan medføre relevante politiske indgreb. Peter Nedergaard skriver i en ”Groft sagt” i Berlingske, at ”EU's økonomi- og finansministre netop har vedtaget, at man vil etablere en sortliste over skattelylande inden årets udgang. […] Luxembourg er et af Europas skattelylande, så det må man da tage initiativer imod. Nåh, nej. Luxembourg er jo et EU-land, så det bliver svært. Men så kan man vel tage initiativer mod de ledende politikere i Luxembourg, som er ansvarlige for landets skattelystatus?”
Kilder: Børsen, s. 2; Berlingske, s. 35; Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 2

Andre EU-historier

Finansielle anliggende: Indtil 2020 har Danmark og EU stadig negativ rente
Ifølge analytikere, vil der tidligst i december 2019 ske det første beskedne rentehop i ECB, skriver Børsen. "Jeg har meget svært ved at se for mig, at Lars Rohde ikke følger et parallelt spor med Mario Draghi. Den danske rente er lavere end den europæiske. Dansk økonomi er bundsolid med et gigantisk overskud på betalingsbalancen," påpeger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea. Holger Schmieding, cheføkonom, Berenberg Bank skriver i en analyse, at "ECB skal under alle omstændigheder træde meget forsigtigt, fordi løninflationen synes at være meget begrænset.” Hovedargumentet er, at centralbankerne ikke længere kan være sikre på den historiske sammenhæng i den såkaldte Philips-kurve, hvor lav arbejdsløshed får inflationen til at stige.
Kilde: Børsen, s. 24

Grundlæggende rettigheder: De hellige tavler trænger til et serviceeftersyn
I en kommentar i Berlingske, skriver Casper Gronemann, politisk rådgiver for SF, om menneskerettigheder. ”Resultatet af det bibelske forsvar, der har slået ring om hvert eneste tegn og bogstav i menneskerettighederne, er dog en tragisk, voksende tilslutning til de positioner, der helt ønsker udtrædelse af konventionerne, EU og resten af Danmarks internationale forpligtelser. Det er en skræmmende konstatering, for menneskerettighederne repræsenterer vitterlig en milepæl i vor civilisation. Det er ikke desto mindre en milepæl, som ikke kan forsvares af blinde tilhængere, der ikke er i stand til at argumentere, eller som nægter at anerkende eksistensen af uhensigtsmæssigheder og behovet for forandring,” skriver Gronemann.
Kilde: Berlingske, s. 34

Konkurrence: EU-ja til Nets
EU-Kommissionen har godkendt salget af betalingsselskabet Nets til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, skriver Jylland-Posten og Børsen. ”Kommissionen konkluderede, at det foreslåede opkøb ikke rejser nogen konkurrencebekymringer, fordi der ikke er nogen horisontale overlap eller vertikale sammenhænge mellem aktiviteterne i de to selskaber," skriver Børsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 7; Børsen, s. 34

Institutionelle anliggender: Kristendommen bliver igen vigtig i det 21. århundredes Europa Staters overtagelse af velfærdsopgaver har fået europæiske samfund til at glemme den kristne kulturarv. Det er hverken hensigtsmæssigt eller holdbart, når uligheden stiger, og utilfredsheden med magthaverne vokser, siger Nick Spencer, forskningschef ved den britiske tænketank Theos i et interview med Kristeligt Dagblad. Spencer mener, at kristendom og europæisk politik hænger uløseligt sammen. ”De fleste af fædrene bag det europæiske samarbejde var katolikker og gennemsyret af katolske, sociale tanker. Unionen var i høj grad et moralsk projekt, baseret på katolsk skoling,” siger Spencer og fortsætter: ”Vi er vidne til en liberalistisk kultur, der ikke ønsker at anerkende den rolle, kristendommen unægteligt har spillet i historien, og det er problematisk. Det er klart et led i den store tillidskrise, der bunder i, at europæerne ikke føler sig hørt. Det har vi set konsekvensen af i England.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Interne anliggender: Uenighed kan føre til tysk omvalg
Forhandlingerne om ny tysk regering har åbenbaret dybe uenigheder mellem kansler Merkels konservative union, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne, skriver Kristeligt Dagblad. "Der er ingen, der ønsker denne koalition, men der er heller ingen, der går ind for nyvalg. Så det er valget mellem to onder," siger Boris Vormann, gæsteprofessor i statskundskab og politisk økonomi ved Det Frie Universitet i Berlin. Forhandlingerne i den europæiske stormagt bliver fulgt tæt i de øvrige EU-lande. Ikke mindst den franske præsident, Emmanuel Macron, håber på en tysk regeringskoalition, der i endnu højere grad vil styrke det europæiske samarbejde.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Migration: Sultedøden truer millioner i Yemen
Det vestligt støttede Saudi-Arabien forværrede den humanitære krise i Yemen, da de mandag lukkede grænserne til det borgerkrigshærgede land, hvor syv millioner mennesker er i overhængende fare for at dø af sult, skriver Politiken. Vesten lukker tilsyneladende øjnene og sælger ligesom Iran fortsat våben til borgerkrigens parter. Ifølge en række hjælpeorganisationer betyder lukningen af grænsen, at nødhjælp i form af fødevarer og medicin, herunder insulin, som skal opbevares køligt, ikke kan komme ind i landet. Generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm peger på, at borgerkrigen og civilbefolkningens lidelser nu har varet i tre år uden større internationale reaktioner. I 2015 aftog Saudi-Arabien 75 procent af den franske våbeneksport. EU-Parlamentet vedtog i januar sidste år en resolution om våbenembargo over for Saudi-Arabien.
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Regeringen løber åbne døre ind i Europarådet
Claus von Barnekow, forhenværende ambassadør ved Europarådet og seniorrådgiver i Europarådets sekretariat, og Tobias Stadarfeld Jensen, advokat specialiseret i internationale menneskerettigheder, skriver i en kronik på Altinget: ”Regeringen kunne spille en langt mere aktiv og dagsordensættende rolle i Europarådets Ministerkomité til gavn for Europas borgere. Instrumenterne findes allerede.” Danmark overtager fra 15. november og seks måneder frem formandskabet for Europarådets Ministerkomité.
Kilde: Altinget

Klima: Stop misbrug af håbløst forældede skovordninger
I et debatindlæg på Altinget skriver biolog Søren Wium-Andersen, at biodiversitet i danske skove er truet. ”Regeringen bør derfor have højere ambitioner på biodiversitetsområdet og ikke lade træproduktionen bestemme biodiversiteten. Hvis EU's regler skal overholdes, bør ministeren (red. Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister (V)) snarest pålægge Naturstyrelsen at udarbejde egne planer for, hvorledes biodiversiteten skal øges i statens skove for at leve op til de opstillede biodiversitetsmål i 2020. […] At afbrændingen af flisen fra skoven direkte skader klimaet ved at øge udledningen af CO2 på det korte sigt, som påpeget af EU, tager certificeringerne heller ikke højde for - til skade for såvel biodiversiteten som klimaet,” skriver Wium-Andersen.
Kilde: Altinget

Landbrug: Lækkede beregninger får landbrugspakken til at vakle
Endnu ikke offentliggjorte tal om klorofylkoncentrationen i danske fjorde og havområder, viser, at det danske vandmiljø går tilbage, skriver Altinget. De lækkede beregninger er blevet forelagt flere eksperter, der har sagt god for tallene. Ifølge Jens Borum, lektor i biologi på Københavns Universitet, kan udviklingen i vandmiljøet blive en meget alvorlig sag for Danmark. Det er muligvis et brud på EU's Vandrammedirektiv, der stiller krav om, at vandmiljøet ikke må forringes. I værste fald kan EU-Kommissionen åbne sag mod Danmark, hvis der ikke tages tiltag til at stoppe forringelserne.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Sakharov-prisen går til opposition i Venezuela
Altinget skriver, at Europa-Parlamentets Sakharov-pris i år går til den demokratiske opposition i Venezuala, der består af oppositionspolitikerne i Nationalforsamlingen og de politiske fanger, der er repræsenteret ved henholdsvis Julio Borges ogLeopoldo López, Antonio Ledezma, Daniel Ceballos, Yon Goicoechea, Lorent Saleh, Alfredo Ramos og Andrea González. Da den demokratiske opposition i Venezuela blev annonceret som vinder af Sakharov-prisen, sagde parlamentsformanden, Antonio Tajani: ”Prisen er ikke kun en anerkendelse af den modige modstand, vi ser hos den demokratiske opposition. I dag ønsker Parlamentet at demonstrere vores tætte forbindelser og ære hele befolkningen i Venezuela.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Dansk advokat udnævnt til generalsekretær for europæisk søretsorganisation
Bestyrelsen for European Maritime Law Organisation (EMLO), den europæiske organisation for søret, har peget på danske Martin André Dittmer som ny generalsekretær, det skriver Altinget. EMLO er en non-profit organisation, stiftet i 1991 og er det førende forum i Europa, hvor jurister fra industrien (såvel reder- som afskibersiden), praktiserende advokater og embedsmænd fra EU-Kommissionen og nationale myndigheder debatterer og behandler søfartspolitiske forhold.
Kilde: Altinget

Klima: Professorer advarer mod Viking Link
I en kronik på Altinget skriver Henrik Lund, professor ved AAU, Brian Vad Mathiesen, professor MSO ved AAU, Frede Hvelplund, professor ved AAU, Søren Djørup, adjunkt ved AAU og Henrik Madsen, professor ved DT, om Viking Link, en højspændingsledning mellem Danmark og England, som regeringen og Energinet.dk vil bygge. ”Regeringen og Energinet.dk har så regnet ud, at fordelen for producenterne er større end ulempen for forbrugerne. Derfor, siger de, er der god samfundsøkonomi i projektet. […] Hvis de hemmelige beregninger holder, så peger de altså på en række væsentlig politiske usikkerheder i projektet. Hvad siger EU, som måske skal støtte projektet, til en investering, som øger CO2 emissionen i Europa?” skriver professorerne.
Kilde: Altinget

Klima: EU-Kommissionen bringer nye skyts ind i sag om russisk gasledning
Europa-Kommissionen præsenterede onsdag et nyt forslag for at få en finger med i spillet om den russiske gasrørledning, Nord Stream 2, skriver Altinget. EU-Kommissionen foreslår at ændre det såkaldte gasdirektiv ved at udvide reglerne for EU's indre energimarked, så reglerne også omfatter allerede eksisterende og fremtidige rørledninger. På pressemødet sagde Maros Sefcovic, næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for Energiunionen: ”Kommissionens hensigt er at sikre, at europæisk lovgivning opretholdes, respekteres og gennemføres korrekt i EU's retsområde.” EU-Kommissionens forslag skal nu godkendes af Europa-Parlamentet og EU's medlemslande, før det kan træde i kraft.
Kilde: Altinget

Klima: PVC-kritikken bygger på forældede forhold
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Grøndahl, direktør, PVC Informationsrådet, at kritikken af ophævelsen af PVC og ftalater er overraskende. ”Der hersker ikke tvivl om, at PVC for år tilbage fra vugge til grav var et problematisk plastmateriale. Gennem VinylPlus, som er den europæiske PVC-industris frivillige miljøprogram med tilslutning fra hele værdikæden, er der imidlertid sket markante fremskridt. For eksempel bliver næsten 600.000 tons hård og blød PVC genanvendt hvert år i Europa. […] PVC-industriens miljøarbejde, der har kostet store investeringer, indgyder respekt fra flere sider. I dag anerkendes PVC-industrien som en ansvarlig industri, der proaktivt arbejder hen imod bæredygtighed. Således fremhæver både Europa-Kommissionen og FN VinylPlus som en rollemodel for andre industrisektorer,” skriver Grøndahl.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Hvornår bliver Theresa May klar til at smide penge på bordet?
I en analyse på Altinget, skrives der, at det vigtigste signal fra EU's chefforhandler Michel Barnier, i Brexit forhandlingerne er, at de kan ikke komme videre, før premierminister Theresa May er parat til at tale om pengene. En kilde tæt på Barnier siger: ”Det er ikke sådan, at vi vil have et beløb på bordet nu. Sådan fungerer det ikke. Men vi er nødt til at blive enige om, hvordan sådan et beløb skal regnes ud, og hvad det omfatter.” Briternes topforhandler, Brexitminister, David Davis, vil tale om fremtiden, inden han taler om pengene.
Kilde: Altinget