Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. december 2017Repræsentationen i Danmark

Trisdag den 19. december

Dagens EU-tophitorier

Vestager i struben på Ikea efter hollandsk skattefinte
Flere aviser skriver, at EU's danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager igår åbnede en sag om skatteunddragelse mod den svenske møbelgigant Ikea. Ikea skal undersøges for angiveligt at have undveget skat i Holland i perioden 2006 til 2014 via selskaber i de notoriske skattely Luxembourg og Liechtenstein. I udgangspunktet er EU-Kommissionens sag mod Ikea en sag om unfair konkurrence, men den er samtidig den seneste i rækken af sager om multinationale selskaber med en aggressiv skattekonstruktion. "Medlemslandene kan ikke lade udvalgte virksomheder betale mindre i skat ved at tillade dem på overfladen at flytte deres overskud et andet sted hen. Vi vil nu grundigt undersøge Hollands skattebehandling af Inter Ikea," lyder det fra Margrethe Vestager i en pressemeddelelse, ifølge Børsen. I en klumme i Berlingske, skriver Peter Suppli Benson, erhvervsredaktør, at kritikere i talrige år har beskyldt Ikea for at snyde med skattebetalingerne. Han skriver: ”Det gælder Apple med deres irske skattearrangement. Det gælder Amazon, og det gælder en stribe andre selskaber. Fælles er, at de betaler uhyre lidt i skat i Europa og dermed har en stor fordel i forhold til konkurrenter, der ikke bruger samme metoder. Når det gælder IKEA, ved vi ikke, om der er noget at komme efter hos selskabet og dermed Ingvar Kamprad. Men det er i alle andres interesse, at tvivlen undersøges. Det vinder alle ved, på den lange bane.” Altinget Mandag skriver, at Europa-Kommissionen åbner en lignende undersøgelse af Rumænien og det rumænske firma CFR Marfa, der mistænkes for at have fået afskrevet skattegæld for et større millionbeløb.
Kilder: Børsen, s. 2, 18; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 5; Politiken, s. 2; Altinget, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Østrigs nye regering sætter kursen mod højre
I den nye regering i Østrig får Frihedspartiet tunge ministerier, der vil stramme asylreglerne og give skattelettelser. Det får det yderste højre i Europa til at juble over tiltagene, skriver Politiken. Kristeligt Dagblad skriver, at Østrigs nye højreorienterede regering i går blev taget i ed ved en ceremoni i Wien. Men forud for ceremonien demonstrerede mellem 2.000 og 6.000 mennesker mod den nye koalition. Regeringschef, OVP's formand, Sebastian Kurz afviste på et pressemøde i går, at der vil blive tale om folkeafstemning om udtrædelse af EU, sådan som FPO har krævet i årevis. Men til sommer når Østrig overtager formandskabet i EU, vil man arbejde for, at unionen blander sig mindre i medlemslandenes forhold. ”EU skal stå stærkere i de store spørgsmål, men holde sig væk fra de mindre sager,” sagde Sebastian Kurz ifølge Politiken. Berlingske skriver, at en af de mest afgørende lakmusprøver for Østrigs nye regering bliver forholdet til EU. Den nyudnævnte kansler har sørget for, at det konservative ÖVP holder fast i EU-ministerposten, der bliver flyttet fra udenrigsministeriet til kansleramt. ”Jeg glæder mig til det videre samarbejde med den tyske regering - særligt med kansler Angela Merkel. Frem for alt når det gælder den videre fordybelse af vores fremragende bilaterale relationer, også inden for EU,” sagde Sebastian Kurz i går til den tyske avis Bild, ifølge Berlingske.
Kilder: Berlingske, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 3

Andre EU-historier

Migration: EU’s asylpolitik ligger i ruiner
I et debatindlæg på Altinget, skriver Morten Messerschmidt (DF), medlem af EU-Parlamentet, at den 14 december vil blive husket, da der på topmødet i Bruxelles fandt et markant brud sted mellem EU-landenes regeringer på den ene side og parlament på den anden. Han skriver: ”Opløsningen af kommissærernes front begyndte, da EU's polske præsident Donald Tusk åbent og rigtigt erklærede, at migrant-kvoterne virkede splittende og ikke havde nogen fremtid for sig. Og at migrationen bedst kunne håndteres af landene selv. [...] Kommissionens formand Jean-Claude Juncker reagerede i sin magtesløshed med at true. Han truede med, at hvis ikke EU-landene frivilligt når frem til en fælleseuropæisk asylpolitik før juni 2018, vil der blive skredet til afstemninger, hvor den samlede vægt af Tyskland, Frankrig og andre lande vil kunne tryne de genstridige lande. Det er en sikker opskrift på opløsning af det EU, som vi kender. Det skal jeg kun hilse velkomment.”
Kilde: Altinget

Migration: Spanien har forfinet en model, der forhindrer migranter i at krydse grænsen
Igennem de seneste ti år har skiftende spanske regeringer forfinet en model, som også EU og Danmark forsøger at kopiere. Den spanske model får flygtninge og migranter til at forcere pigtrådshegn og sejle over Middelhavet i livsfarlige gummibåde, men i store træk har den forhindret migranter og flygtninge i at nå grænsen. ”Du kan ikke overbevise et afrikansk land om at samarbejde regelmæssigt ved bare at indgå en aftale. Vi har en tendens til at tro i Europa, at når aftalen er underskrevet og indgået og endda ratificeret, vil den også blive gennemført. Men det sker ikke nødvendigvis,” siger Jean Pierre Cassarino, der er professor ved Det Europæiske Universitet i Firenze. Loven er på grænsen af FN's Flygtningekonvention, og Europarådets kommissær for menneskerettigheder har bedt Spanien om at revurdere den, men forgæves. Den spanske grænsevagt er flere gange blevet anklaget for at banke migranter, som har forsøgt at krydse grænsen og ngo'er har kritiseret det absurde i, at asylansøgere skal forcere spansk grænsepoliti, før de kan søge beskyttelse i Spanien.
Kilde: Information, s. 8-9

Klima: EU’s bidrag til Paris-aftalen er i fare
Altinget Mandag skriver, at EU’s energiministre mødes og der er flere tunge forslag fra EU-Kommissionen på bordet. Ambitionen er at lande en række tunge klima- og energispørgsmål i starten af næste uge, men flere kilder siger til Altinget, at det estiske formandskab har slået et voldsomt stort brød op. Efter rådsmødet er slut, har det estiske formandskab bebudet at de afsluttende forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen vil begynde i det nye år. Information skriver, at endnu sent i aftes var EU-landene uenige om målene for vedvarende energi i 2030. Hvis ikke Ministerrådet kan finde fodslag med sig selv såvel som med Europa-Parlamentet, så kan EU's renommé i det internationale klimasamarbejde lide alvorlig skade.
Kilde: Altinget Mandag; Information, s. 7

Interne anliggender: Catalansk leder lever i hemmelighed og beskyttes af den belgiske stat
Til valget i Catalonien på torsdag står Carles Puigdemont på stemmesedlen, men han fører en usædvanlig valgkamp fra sit skjulte eksil i Flandern. Det skriver Berlingske. Efter eget udsagn kom Puigdemont til Bruxelles for at forsøge at åbne EU-ledernes øjne for den catalanske sag, men blev mødt med kølig afstand. Gang på gang har EU's øverste ledere bekræftet samme politiske linje: at Spanien - og ikke Catalonien – er EU's eneste samtalepartner.
Kilde: Berlingske, s. 15

Finansielle anliggender: Det er tid til at gøre op med ekstrem lav rente
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at økonomierne i Europa har det så godt nu, at Den Europæiske Centralbank (ECB) bør hæve renten. For ellers kan den ekstremt lave rente og de enorme likviditetsindsprøjtninger fra banken føre til bobler. Formanden for ECB, Mario Draghi, understregede i sidste uge, at et renteløft har lange udsigter, fordi inflationen stadig er noget lavere end ønsket i eurozonen. Derudover skal ECB også sikre balancen i forhold til 19 eurolande med forskellige udviklinger. Forventningen fra de fleste økonomer er, at der først kommer en rentestigning fra ECB i 2019. ”Jeg ser ikke en boble i dansk økonomi i øjeblikket. Jeg ser høje aktiekurser, men det skyldes også, at danske virksomheder klarer sig godt. [...] Men jeg ser en risiko for, at vi kan komme i problemer, hvis ikke vi får påbegyndt normaliseringen af den europæiske rente,” siger Kristian Jensen, ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Konkurrence: Hvorfor kan EU ikke løse sine egne problemer med skattely
EU’s længe ventede anbefalinger til bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse blev i sidste uge stemt igennem i EU-Parlamentet. Eksperter mener, at EU får svært ved at rydde op i egne rækker, fordi det er næsten umuligt at nå til enighed. Bølgerne gik højt i debatten om skattely og skatteunddragelse i Europa-Parlamentet i Strasbourg i sidste uge. ”Vi skal ikke kun se uden for EU's grænser. Vi skal også se på medlemslandene. Nogle medlemslande er ikke ligefrem ivrige for at bekæmpe skatteunddragelse og skattely,” sagde Petr Ježek fra Tjekkiet, som sammen med socialdemokraten Jeppe Kofod, er ordfører i PANA-komiteen. Gennem de seneste 18 måneder har de kulegravet skatteområdet og er kommet med flere hundrede anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger til livs. ”Hvis man i EU vil bekæmpe både skatteunddragelse og skattely, bliver man nødt til at have en større forståelse for, hvad man gør på tværs af landene for at undgå at underminere finansieringen af de europæiske velfærdsstater,” lyder det fra Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet.
Kilde: Information, s. 12-13

Migration: Tyskland og Italien vil sætte fart i udvisninger, men piloter siger nej
Tyskland har bestræbt sig på at udvise flere uønskede asylsøgere, men der er kommet uventet modstand fra piloter, som nægter at tage de afviste om bord og flyve dem hjem. I flere tilfælde er der tale om civil ulydighed fra piloter, som ikke er enige i den tyske udvisningspolitik, skriver den italienske avis Corriere della Sera, men Lufthansa, som tegner sig for over halvdelen af tilfældene, afviser, at der ligger politiske grunde bag beslutningerne. Selskabet forklarer, at det udelukkende handler om sikkerhed, for hvis en passager skønnes til fare for sikkerheden, kan flyets kaptajn nægte at tage ham med. De seneste to år har EU øget sit fokus på hjemsendelser markant. ”Hvis vi sikrer, at irregulære migranter sendes tilbage hurtigt, vil det ikke kun mindske presset på asylsystemerne i medlemsstaterne, men også være et stærkt signal mod at begive sig ud på farlige irregulære rejser til EU i det hele taget,” sagde EU- kommissær for migration Dimitris Avramopoulos tidligere i år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Landbrug: Esben Lunde er klar med fosforkrav til landbruget
EU-Kommissionen har været noget betænkelig ved den danske landbrugspakke, og regeringen har blandt andet lovet at indføre skærpede fosforlofter for at finde enighed med EU. Folketinget vedtog i foråret nye og skærpede fosforlofter. "Indførelsen af de skærpede fosforlofter er en bunden opgave. Det er en del af en større sammenhæng med betydelige lettelser på kvælstof og meget enklere regler for husdyrbrug," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Planen er at det nye fosforloft træder i kræft den 1. august 2017 og det forventes i høring i starten af det nye år.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: En komplet løjerlig og meningsløs idé
I Politiken skriver Anders Jerichow i Signatur, at for hver dag bliver det tydeligere, at britisk exit fra resten af Europa er et selvmål og en hån mod vores fælles historie. Han skriver: ”Sorry, nu er der kun 15 måneder, til Storbritannien forlader EU. En ufatteligt ringe beslutning. Resten af Europa har taget det britiske sprog til sig. Engelsk er - Brexit eller ej - det sprog, som andre europæere bygger ethvert samarbejde på.[...] At briterne alligevel vil 'forlade' EU, er grotesk. De vil jo gerne have så ubegrænset adgang til det europæiske marked som muligt. De vil gerne være en del af toldunionen. De vil gerne sikre sig, at briter kan rejse og arbejde uhindret på fastlandsdelen af Europa. [...] Europæisk samarbejde fremstilles som et diktat fra oven. Mage til sludder. Europæisk samarbejde er opstået, fordi europæiske borgere og ledere har indset, at både vores sikkerhed, vores økonomi og vores rettigheder som borgere og forbrugere er bedre tjent med fælles løsninger end med national egoisme.”
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Greenpeace maler falske skræmmebilleder om havbrugslovgivning
I et debatindlæg på Altinget skriver Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur: ”EU-Kommissionen har konkluderet, at L111 ikke bryder med EU's miljølovgivning. Det bør ikke overraske Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace Danmark, der i et debatindlæg den 8. december hævder, at lovændringen bygger på et skrøbeligt fundament. [...] EU-Kommissionen har ydermere godkendt den danske strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur. Her var målsætningen, at der skulle laves en vejledning om anvendelse af kompensationsopdræt, men det har efterfølgende vist sig, at der var behov for en lovhjemmel. [...] Vi ønsker en ansvarlig udvikling af havbrugserhvervet i Danmark, som respekterer alle danske miljøkrav og andre erhvervs- og fritidsinteresser på havet. Det vil bidrage til vækst, arbejdspladser og en økonomisk bæredygtig produktion af sunde fiskeprodukter i landdistrikterne.”
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Neddroslede affaldsmål faldt på plads i de belgiske nattetimer
Natten til mandag fik to års træge forhandlinger om de europæiske affaldsmål deres afslutning. Det lykkedes det estiske formandskab at komme frem til et kompromis med EU-Kommissionen. Kompromiset hedder 10 procent i 2035. "Næsten en tredjedel af det europæiske husholdningsaffald havner på lossepladser. Nu forpligter landene sig til at have fokus på genbrug og genanvendelse. Det kommer til at accelerere vores bevægelse frem mod en cirkulær økonomi," siger estiske miljøminister, Siim Kiisler. Når EU-Kommissionen har fremsat sin plaststrategi, så forventes det, at den danske regering fremsætter en lignende national strategi i årets første måneder.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
19. december 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark