
Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2025 - KOM(2025)690
OBS: East by Southeast - Nye film fra Central- og Østeuropa i Cinemateket fra den 5. november 2025
(Læs mere længere nede...!)
Baggrund:
Udvidelsespakken er Kommissionens årlige rapport, hvori der gøres status over tiltag med henblik på EU-tiltrædelse og parathed i forhold til udvidelsespolitikken.
Den dækker kandidatlande og potentielle kandidatlande (f.eks. i Vestbalkan og det østlige partnerskab).
Københavnskriterierne fra topmødet i 1993:
- Medlemsskab kræver, at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal
- det kræver endvidere en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.
- Medlemskab forudsætter, at ansøgeren er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, herunder er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union.
East by Southeast-film:
Europa-Kommissionens samarbejder med Det Danske Filminstitut om filmfestivalen East by Southeast for at skabe dialog om EU’s udvidelser – såvel historiske som fremtidige - gennem kultur og film.
Festivalen præsenterer film og fortællinger fra landene i Europas østlige og sydøstlige regioner – herunder kandidat- og potentielle kandidatlande. Gennem film kommer vi tættere på menneskene bag de politiske beslutninger og får indblik i deres hverdag, identitet, håb og udfordringer.
Formålet med samarbejdet er at:
- Gøre EU’s udvidelse mere nærværende for borgerne
- Styrke forståelse og kulturelle forbindelser på tværs af lande
- Understrege EU’s engagement i landene på vej mod medlemskab
Film taler til både følelser og fornuft – og med East by Southeast bruger vi kulturens kraft til at bygge bro mellem Europas nuværende og fremtidige medlemmer.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. november 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark