Undersøgelse af offentlig finansiering af Øresundsforbindelsen

Dette sker efter EU-Rettens annullation af en tidligere kommissionsafgørelse om godkendelse af støtten.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtaler: "Øresundsforbindelsen har været med til at fremme den grænseoverskridende integration af to dynamiske regioner og har medført betydelige fordele for borgere og virksomheder på begge sider af sundet og også længere væk. Kommissionen godkendte allerede i 2014 statsstøtte til opførelsen og driften af forbindelsen, men Retten annullerede denne afgørelse, idet den fandt, at Kommissionen burde have indledt en tilbundsgående undersøgelse. Med indledningen af en sådan undersøgelse i dag opfordres alle interesseparter til at give deres input, som vil gøre det muligt for Kommissionen at vedtage en ny, velinformeret endelig afgørelse".

Kommissionen har i dag indledt en tilbundsgående undersøgelse i henhold til EU's statsstøtteregler af de støtteforanstaltninger, som Danmark og Sverige har ydet til det konsortium, som ejer og driver Øresundsforbindelsen.

Øresundsforbindelsen består af en 16 km lang afgiftsfinansieret bro, en kunstig ø og en tunnel til vej- og jernbanetrafik mellem Sverige og Amager. Det er den længste kombinerede vej- og jernbanebro i Europa, og den forbinder København med Malmø. Forbindelsen blev bygget mellem 1995 og 2000 og har været i brug siden juni 2000.

Øresundsbro Konsortiet, som er et konsortium bestående af den danske og den svenske stat, ejer og driver Øresundsforbindelsen på grundlag af en mellemstatslig aftale. I henhold til denne aftale stiller Danmark og Sverige garanti for de lån, som konsortiet sikrede med henblik på at finansiere forbindelsen. Danmark forudså også en særlig skattebehandling af konsortiet for så vidt angår afskrivning af aktiver og fremskrivning af skattemæssige underskud.

I 2013 indgav Scandlines Øresund I/S ("Scandlines") en klage til Kommissionen med påstand om, at statsgarantierne fra Danmark og Sverige til Øresundsbro Konsortiet samt visse skattefordele, som Danmark tilstod, var uforenelige med EU's statsstøtteregler.

Den 15. oktober 2014 konkluderede Kommissionen, at de danske og svenske støtteforanstaltninger var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Kommissionen fandt navnlig, at statsgarantierne for konsortiets lån og de af Danmark gennemførte skatteforanstaltninger udgjorde statsstøtte, da de gav en selektiv fordel til konsortiet, som driver forbindelsen på et kommercielt grundlag. Kommissionen fandt imidlertid, at foranstaltningerne var nødvendige og stod i et rimeligt forhold til det projekt af fælleseuropæisk interesse, der skulle gennemføres. Derfor konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne var forenelige med EU's statsstøtteregler.

Den 19. september 2018 annullerede Retten, efter at Scandlines havde klaget over Kommissionens afgørelse fra 2014, delvis Kommissionens afgørelse af proceduremæssige årsager (sag T-68/15). Selv om Retten ikke tog direkte stilling til, om foranstaltningerne var forenelige med EU's statsstøtteregler, fandt Retten, at Kommissionen burde have indledt en formel undersøgelse med henblik på at vurdere sagen tilbundsgående, inden den traf sin afgørelse om statsstøtte.

Kommissionens undersøgelse

For at efterkomme Rettens dom fra september 2018 har Kommissionen i dag indledt en tilbundsgående undersøgelse i henhold til EU's statsstøtteregler af Danmarks og Sveriges garantier for konsortiets lån og de skattemæssige støtteforanstaltninger, som Danmark har gennemført.

Selv om denne type foranstaltninger kan anses for at tage sigte på at fremme et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, vil Kommissionen navnlig fokusere på følgende elementer i sin undersøgelse, således som Retten kræver det:

(i) foranstaltningernes art, og hvorvidt de udgør individuel støtte eller støtteordninger eller eksisterende eller ny støtte

(ii) foranstaltningernes forenelighed med EU's statsstøtteregler og

(iii) det præcise tidsrum, hvori konsortiet, Sverige og Danmark vil kunne påberåbe sig berettigede forventninger, som hindrer tilbagesøgning, hvis foranstaltningerne i sidste ende anses for at udgøre uforenelig statsstøtte.

Indledningen af den tilbundsgående undersøgelse giver alle interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger, uden at det foregriber sagens udfald.

Baggrund

Traditionelt set er offentlig støtte til opførelse og drift af infrastrukturprojekter ikke blevet anset for at indebære statsstøtte. Der er dog sket vigtige markedsudviklinger, som har ført til stigende kommerciel anvendelse af sådanne infrastrukturer. EU-Domstolen har bekræftet, at offentlig finansiering af investeringsprojekter for infrastruktur er underlagt EU's statsstøtteregler, hvis infrastrukturen er tiltænkt kommerciel udnyttelse (forenede sager T-443/08 og T-455/08 Leipzig Halle). Derfor skal offentlig finansiering af projekter som Øresundforbindelsen vurderes efter EU's statsstøtteregler.

EU's statsstøtteregler giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til infrastrukturinvesteringer med henblik på at stimulere den økonomiske vækst på visse betingelser — herunder især princippet om at undgå overkompensation og behovet for at sikre, at der opretholdes lige konkurrencevilkår på markedet.