Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel25. februar 2021Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Videokonference i Det Europæiske Råd - Erklæring...

Den 25.-26. februar 2021 mødtes EU's ledere til videotopmøde for at drøfte den aktuelle situation med covid-19-pandemien, beredskabet over for sundhedstrusler, sikkerhed og forsvar og forbindelserne med det sydlige naboskab...Erklæring fra...

Ursula von der Leyen

Charles Michel og Ursula von der Leyen efter topmødets anden dag:

Dagsorden:

Covid-19
EU-lederne vil gøre status over den epidemiologiske situation. De vil fortsat arbejde på at koordinere indsatsen mod covid-19-pandemien og vil især fokusere på fremstilling og ibrugtagning af vacciner og på personbevægelser.
Lederne vil have en første udveksling af synspunkter om de hidtidige erfaringer fra pandemien med henblik på at styrke EU's modstandsdygtighed over for sundhedstrusler.

I denne forbindelse vil de også tage hensyn til opfølgningen af Kommissionens sundhedsunionspakke og eventuelle næste skridt såsom:

  • forbedring af EU's beredskabs-, varslings- og forebyggelsessystemer
  • krisestyrings- og indsatsredskaber
  • bedre udnyttelse af sundhedsdata og datamodellering
  • støtte til og bedre overensstemmelse mellem forskning og innovation og fremstilling af vacciner og kritiske medicinske forsyninger
  • diversificering og modstandsdygtighed af globale medicinske forsyningskæder

Lederne vil også drøfte, hvordan den internationale solidaritet og det fremtidige internationale sundhedssamarbejde kan styrkes, navnlig ved at styrke Verdenssundhedsorganisationen og udarbejde en global traktat om pandemier. De forventes at opfordre Kommissionen til at udarbejde en rapport inden udgangen af 2021.

Sikkerhed og forsvar

Lederne vil have en strategisk debat om europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. De vil fokusere på:

  • at styrke EU's sikkerheds- og forsvarspolitik
  • at øge EU's evne til at handle selvstændigt og fremme dets strategiske interesser og værdier på verdensplan
  • at udvikle EU's partnerskaber på sikkerheds- og forsvarsområdet, navnlig med NATO

EU-lederne vil gennemgå igangværende initiativer vedrørende investeringer i forsvar, kapacitetsudvikling og operativt beredskab. De vil desuden drøfte arbejdet med at øge EU's modstandsdygtighed, navnlig over for cyberangreb og hybride trusler.

Det sydlige naboskab

Lederne vil have en strategisk drøftelse om EU's forbindelser med det sydlige naboskab. I december 2020 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner om dette partnerskab. Lederne understregede, at et demokratisk, mere stabilt, grønnere og mere velstående sydligt naboskab er en strategisk prioritet for EU.

Detaljer

Publikationsdato
25. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark