EU's ledere fordømte endnu en gang Hamas' forfærdelige terrorangreb mod Israel og dets befolkning.
De gav udtryk for deres fulde solidaritet med det israelske folk. Israel har ret til at forsvare sig, så længe det sker i overensstemmelse med den humanitære ret og folkeretten.
Medlemmerne af Det Europæiske Råd gentog også deres opfordring til Hamas om straks og betingelsesløst at løslade alle gidsler.
Det Europæiske Råd vil løbende overvåge situationen og koordinere indsatsen for at vedblive med at stå sammen.
EU mobiliseres for i samarbejde med FN at sikre adgang til humanitær bistand (adgang til vand, elektricitet, fødevarer og medicin) for de befolkninger, der har det største behov.
Det Europæiske Råd vil fortsat samarbejde politisk og diplomatisk med regionale partnere for at søge en varig og holdbar fred baseret på en tostatsløsning.
Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om situationen i Mellemøsten - 15. oktober 2023
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 17. oktober 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark