Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel19. august 2020Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Videokonference mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd - Konklusioner

EU-lederne talte på videotopmødet den 19. august 2020 om situationen i Hviderusland - Konklusioner...

DER

Baggrund

9. august blev der afholdt præsidentvalg i Republikken Hviderusland. EU mener, at valget hverken var frit eller retfærdigt. Troværdige rapporter fra nationale observatører viser, at valgprocessen ikke levede op til de internationale standarder, der forventes af en stat, som deltager i OSCE.

Efter protester anvendte de statslige myndigheder uforholdsmæssig og uacceptabel vold, der medførte mindst to dødsfald og mange kvæstelser. Tusindvis af mennesker blev tilbageholdt, og undertrykkelsen af forsamlings-, medie- og ytringsfriheden blev forstærket.

EU's udenrigsministre gentog 14. august 2020, at de ikke accepterer valgresultatet som fremlagt af Hvideruslands centrale valgkommission og var enige om, at sanktionere de ansvarlige for vold, undertrykkelse og forfalskning af valgresultater. Ministrene opfordrede også de hviderussiske myndigheder til at standse den uforholdsmæssige og uacceptable vold mod fredelige demonstranter og løslade de tilbageholdte.

EU har opfordret den hviderussiske politiske ledelse til at indgå i en ægte og inklusiv dialog med det bredere samfund for at undgå yderligere vold. EU støtter den hviderussiske befolkning i deres stærke ønske om demokratiske forandringer.

Detaljer

Publikationsdato
19. august 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark