Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 18. juli 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Von der Leyen valgt som tiltrædende kommissionsformand af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets plenarsamling har valgt Ursula von der Leyen som tiltrædende formand for Europa-Kommissionen. Dermed har hun mandat til at sammensætte Kommissionen for 2024-2029. Den samlede Kommission skal herefter godkendes.

Speech by Ursula von der Leyen, candidate for the European Commission Presidency (2024-2029) 

Torsdag eftermiddag er Ursula von der Leyen blevet valgt som tiltrædende formand for Europa-Kommissionen med et flertal af de nyvalgte medlemmer i Europa-Parlamentet, der sidder i perioden 2024-2029. Med den titel får hun nu mulighed for at sammensætte den Europa-Kommission, der skal arbejde i samme mandatperiode som det nyvalgte parlament. 

 

Hvad sker der nu?

Alle EU's medlemslande skal nu nominere en eller flere kandidater til posten som EU-kommissær frem til 2029. Der skal være én kommissær fra hver af de 27 medlemslande. Den tiltrædende formand fordeler ansvarsområder mellem de kandidater, der er foreslået - kommissærerne repræsenterer ikke det land de kommer fra, men skal arbejde med særlig fokus på ét område for hele Europa.

Når ansvarområderne er fordelt skal hver kommissær til en høring hos de medlemmer i Europa-Parlamentet der arbejder med samme ansvarsområde. Det er en form for eksamen, hvor de foreslåede kommissærer bliver stillet spørgsmål for at teste deres viden på området og forstå hvad deres visioner er med posten. Efter høringerne er afsluttede skal den samlede Europa-Kommission godkendes af både de folkevalgte i Europa-Parlamentet og af EU-landenes ledere i det Det Europæiske Råd.

Det kræver altså at både de nationalt folkevalgte ledere samt de netop valgte repræsentanter til Europa-Parlamentet står bag Kommissionen, før den kan tiltræde. Med godkendelse fra begge institutioner kan den nye Europa-Kommission starte deres arbejde.

 

Politiske prioriteter frem til 2029

I sin tale til Europa-Parlamentets plenarforsamling præsenterede Ursula von der Leyen hendes visioner for de Politiske retningslinjer 2024-2029, som den næste Kommission skal følge.

Se klip fra Ursula von der Leyens tale til Europa-Parlamentet 18. juli som kandidat til sin anden periode som formand for Europa-Kommissionen: 

Læs hele talen her

Detaljer

Publikationsdato
18. juli 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark