For et år siden indledte Rusland en uprovokeret angrebskrig mod sin fredelige nabo Ukraine og viste hele verden Kremls sande imperialistiske ambitioner. I dag kæmper Ukraine stadig, er stadig modstandsdygtigt og er stadig fast besluttet på at vinde over den russiske aggression.
Rusland forberedte sin krig mod Ukraine ved at sprede myter om landet. I god tid inden den omfattende invasion den 24. februar 2022 banede en konstant strøm af desinformation vejen for Ruslands militære aggression. Vi har sporet og afsløret desinformation, der er spredt til fordel for Kreml i løbet af krigen. I dette overblik vil vi afsløre nogle af de fremherskende myter om krigen, som aktivt spredes af det Kreml-venlige desinformationsøkosystem.
Myte: En russisk sejr i krigen er uundgåelig. Rusland vil enten vinde krigen, eller også fører konflikten til tredje verdenskrig. Vestens militære støtte til Ukraine eskalerer situationen og forlænger lidelserne. Den eneste vej til fred er en demilitarisering af Ukraine.
Ukraines bemærkelsesværdige modstandsdygtighed, beslutsomhed og ubrydelige kampånd har gentagne gange vist, at Kreml har udsigt til alt andet end sejr i angrebskrigen mod Ukraine. Verden har udstødt Rusland og kræver øjeblikkelig indstilling af offensiver i Ukraine og ubetinget tilbagetrækning af russiske styrker ud over Ukraines internationalt anerkendte grænser. Siden Rusland lancerede denne uprovokerede "tredageskrig", har Ukraine med succes stået imod angribernes fremrykning, vendt retningen og befriet betydelige områder fra Ruslands midlertidige militære kontrol. De ukrainske styrker har ligeledes markant svækket russiske militære aktiver.
Ukraines vedholdenhed over for den overvældende aggression har vist os den sande betydning af mod. Den vestlige militære støtte til Ukraine gør hver dag en forskel på slagmarken, hvor den hjælper Ukraine med at opretholde sin ret til selvforsvar, som er nedfældet i De Forenede Nationers pagt.
De russiske forslag til våbenhvile eller fredsforhandlinger er ikke oprigtige, men blot PR-stunts. Når man ser nærmere på dem, afslører de imperialistiske russiske krav til Ukraine om at overgive sig og opgive mere af landets territorium og suverænitet.
Den reelle vej mod fred er en fuldstændig tilbagetrækning af russiske styrker ud over Ukraines internationalt anerkendte grænser og fuldstændig opgivelse af den aggressive politik. Rusland påbegyndte sin uprovokerede krig i Europa under åbenlys tilsidesættelse af folkeretten, navnlig FN-pagten. Fred kan ikke opnås ved at lade et ubevæbnet Ukraine stå over for et stærkt militariseret Rusland, som nægter landet sin suverænitet og ikke skjuler folkelige opfordringer til folkemord.
Myte: Rusland er i krig med Vesten. Ukraine er blot en stedfortræder for NATO og en slagmark. Rusland forsvarer sig selv mod aggressoren Ukraine.
Rusland iværksatte sin omfattende invasion af Ukraine den 24. februar 2022, og Ukraine har siden da forsvaret sig. Den falske påstand om, at Ukraine er aggressoren, er en klassisk manipulerende taktik til fordel for Kreml for at få Rusland til at fremstå som offeret og således aflede offentligheden fra landets egen aggression. Selv om denne fortælling er åbenlyst absurd for det meste af verden, tjener den i det stadigt mere isolerede informationsmiljø i Rusland som et kampråb i mobiliseringen af den folkelige opbakning til Kremls autoritære politikker.
Pro-Kreml-desinformationsfortællingen, der fejlagtigt hævder, at Rusland kæmper mod Vesten i Ukraine, fik fart på, efter at Ukraine iværksatte en vellykket modoffensiv mod de russiske angribere. Kreml-fortalerne er særligt glade for at bruge fortællingen, når Ukraine modtager militær støtte fra sine vestlige partnere, eller når Rusland mister sit greb om midlertidigt besatte områder i Ukraine. Hverken EU, Vesten eller NATO har erklæret krig mod Rusland. EU,USA, og mange NATO-medlemsstater yder militær bistand til Ukraine for at hjælpe Ukraine med at standse den uprovokerede russiske aggression, men de er ikke involveret i nogen kampe.
Myte: Ukraine søger kernevåben, angriber civil nuklear infrastruktur og skjuler våben på kernekraftværker. Ukraine arbejder på en "beskidt bombe". Det vil være legitimt for Rusland at anvende taktiske kernevåben mod Ukraine.
Om end der er meget at tage fat på her, er den overordnede taktik klar. Skræmmekampagner udnytter offentlighedens rationelle aversion over for kernevåben, og en stadig mere krakilsk atomretorik rettet mod Ukraine har været den røde tråd i krigsfortællingerne til fordel for Kreml.
På trods af de konstante beskyldninger fra Kreml er der intet, der tyder på, at Ukraine nogensinde har arbejdet på at skabe kernevåben til brug mod Rusland eller andre. Faktisk har Ukraine været et kernevåbenfrit land siden 1994, da det undertegnede Budapestmemorandummet. Det er et af de få lande i verden, der har givet afkald på et atomarsenal efter at have fjernet de våben, som det arvede fra Sovjetunionen. Rusland har på den anden side belejligt glemt det tilsagn, det gav i forbindelse med undertegnelsen af traktaten, og som bekræfter, at det vil respektere Ukraines uafhængighed, suverænitet og grænser.
Kreml er også hurtig til at sprede atomfortællinger for at aflede skylden, udstede slet skjulte trusler eller ty til atomafpresning til støtte for sin aggression. Fremstillingen af et dyr, som ganske vist er trængt op i en krog, men som også er bevæbnet med atomvåben (hvilket Kremls demagoger altid understreger), gavner det russiske styre.
Rusland har fremsat beskyldninger om, at Ukraine prøver på at skabe en "beskidt bombe", som påskud for at eskalere situationen. Ukraine har inviteret Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) til at undersøge de steder, som Rusland hævder bruges til arbejdet med den beskidte bombe. IAEA har ikke fundet noget bevis for, at Ukraine arbejder på at udvikle kernevåben til brug mod Rusland.
Påstanden om, at Ukraine bevidst skader sin egen civile nukleare infrastruktur er ligeledes ubegrundet. Ukraine og USA har faktisk gentagne gange forsøgt at mindske spændingerne omkring atomkraftværket Zaporizhzhia. Rusland har truffet mange uforsvarlige tiltag med hensyn til dette anlæg. Det har placeret militært udstyr og militære tropper på stedet, brugt omgivelserne som base for raket- og missilangreb, overtaget de facto-kontrollen over anlægget og afbrudt den primære strømforsyningadskillige gange. IAEA har hverken før eller efter Kremls beskyldninger herom bekræftet nogen ukrainske bombeangreb eller angreb på kraftværket.
Myte: Hele Europa støttede Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, ligesom Europa nu støtter et nazistisk Ukraine. Rusland fortsætter sin store patriotiske krig i Ukraine for at befri verden for nazister.
Vi har i årevis fulgt nøje med i Kremls brug af nazifortællingen. Kreml har under hele krigen konsekvent brugt dette belejlige desinformationsbillede til at dehumanisere ukrainerne og gøre dem til skurke. Putins fremstilling af Rusland som den moderne betvinger af nazismen er et klassisk eksempel på projektion og en måde for det russiske styre at fjerne fokus fra sine egne destruktive handlinger på.
Beskyldningerne om, at hele Europa støttede Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, er utroligt bizarre. De fordrejer historien. Faktum er, at koalitionen mod Hitler i 1942 omfattede 26 stater såvel som eksilregeringer i de besatte europæiske lande. Den måde, hvorpå Rusland påstår at bekæmpe nazismen for at udløse en stærk psykologisk eller følelsesmæssig reaktion, er ikke kun manipulerende — den er direkte grotesk, især i betragtning af Kremls skifte til en åbenlys antisemitisk retorik.
Myte: Ukraine er kunstigt skabt og ikke en suveræn stat. Ukraine er historisk set russisk. Områdets befolkning har frit givet udtryk for sin politiske vilje til at vende tilbage til Rusland, og det er Ruslands patriotiske pligt til at befri og beskytte dem.
Ukraine er en suveræn stat med egen identitet og en lang historie. Benægtelse af Ukraines status som stat og suverænitet er endnu en velafprøvet desinformationshistorie, som Kreml-venlige eksperter har brugt i årevis. Da Rusland forsøgte at retfærdiggøre den ulovlige land grabbing ved at afholde proformafolkeafstemninger i de midlertidigt besatte områder i Ukraine, kom det ikke som nogen overraskelse, da den Kreml-venlige desinformationsmaskine atter gik i gang for at bestride Ukraines suverænitet.
Kreml-venlige kommentatorer er ofte tyet til historisk revisionisme som en manipulerende taktik for at styre den offentlige debat, så den støtter Kremls aktuelle politikker, herunder forsøg på ulovligt at annektere de midlertidigt besatte områder i Ukraine. Putins besættelse af at omskrive historien er lige så veldokumenteret.
Der var intet frit eller demokratisk ved proformafolkeafstemningerne. Vælgerne blev tvunget til at stemme af bevæbnede soldater, som gik fra dør til dør for at indsamle stemmer, hvilket er i direkte strid med Ukraines forfatning. Hele processen var i strid med folkeretten og blev fordømt i FN's resolutioner om annekteringen. Beslutningen om annektering illustrerer den imperialistiske karakter af Ruslands krigsførelse.
Myte: Rusland kæmper i Ukraine mod vestlig imperialisme og neokolonialisme for at skabe en multipolær verdensorden, hvor landene ikke blander sig i hinandens indre anliggender.
Kreml-regimet har længe forsøgt at profilere sig som antiimperialistisk og antikolonialistisk. Ruslands brutale angrebskrig mod Ukraine afslørede imidlertid Ruslands egne imperialistiske og kolonialistiske ambitioner over for naboerne i Europa, Kaukasus og Asien.
Ved at indlede en krig i det østlige Ukraine i 2014, ulovligt annektere Krim samme år og indlede en omfattende invasion i 2022, har Rusland groft overtrådt folkeretten og FN-pagten, hvilket truer verdensfreden, den globale sikkerhed og stabiliteten.
Den 2. marts 2022 vedtog FN's Generalforsamling med et overvældende flertal en resolution, der afviste Den Russiske Føderations brutale invasion af Ukraine og krævede, at Rusland straks trak sine styrker tilbage og overholder folkeretten.
I oktober 2022 stemte FN's Generalforsamling i overvældende grad for at fordømme Ruslands forsøg på at annektere fire midlertidigt besatte regioner i Ukraine efter proformafolkeafstemninger.
Den globale fordømmelse af Ruslands militære aggression mod en fredelig nabo viser, at Rusland er alene og isoleret.
Myte: Ukraine har i årevis begået folkedrab i Donbas, og Rusland har måttet gribe ind for at beskytte befolkningen. Ukraine udfører også operationer under falsk flag og iscenesætter grusomheder for at beskylde Rusland for at begå krigsforbrydelser.
Beskyldninger om, at Ukraine har begået krigsforbrydelser og folkedrab, er nok en af det russiske styres mest skændige løgne. Folkedrab er bevidst og systematisk ødelæggelse af en gruppe mennesker på grund af deres etnicitet, nationalitet, religion eller race. Der fandtes ikke en sådan plan i Ukraine, og der har aldrig eksisteret nogen form for dokumentation til støtte for Ruslands påstande.
Et af de mest fremtrædende eksempler på, at Rusland projicerer sine egne forbrydelser over på Ukraine, vedrører de grusomme handlinger, der blev begået af russiske soldater i Bucha. Den grundløse beskyldning om, at Ukraine gennemførte operationer "under falsk flag" for at bebrejde Rusland, er lige så skamløs, som den er usand. I modsætning hertil er Ruslands krigsforbrydelser allerede blevet efterforsket i Bucha, Irpin, Mariupol og mange andre steder.
Desuden er bevidste russiske angreb på civile og infrastruktur, herunder skoler, hospitaler og boligkvarterer, veldokumenterede, f.eks. i Chernihiv, Mariupol, Kharkiv og andre steder. Ifølge FN's Menneskerettighedskontor kan der være tale om krigsforbrydelser.
Myte: Rusland kæmper en hellig krig mod gudløse satanister i Ukraine for at beskytte kristendommen og de traditionelle værdier.
Selv om dette kan forekomme som en meget fjern beskyldning, har Rusland for at retfærdiggøre sin krig mod Ukraine ofte talt om at kæmpe en hellig kamp mod Satan selv. I de første uger og måneder af krigen brugte Kreml påstande om Ukraines ugudelige alliance med underverdenen til at forklare manglende russiske fremskridt på slagmarken.
Kreml-venlige desinformationseksperter, navnlig Vladimir Solovyov, spreder denne desinformationsfortælling sammen med ubegrundede beskyldninger om, at Ukraine angiveligt forsøger at ødelægge den ortodokse kirke. Det var vand på denne manipulerende taktiks mølle i 2019, da den ortodokse kirke fik status som uafhængig kirke, og igen i november 2022 da den ukrainske regering meddelte, at den ville udarbejde en lov om forbud mod kirker med tilknytning til Rusland.
Dæmoniseringen af Ukraine og dets vestlige tilhængere som vantro hedninge går hånd i hånd med Kremls desinformation om, at Vesten ønsker at ødelægge "traditionelle værdier". Sammen fremstiller de Rusland som beskytter af disse værdier. Denne desinformationsfortælling om beskyttelse af truede værdier er gennemsyret af homofobi, som ofte grænser til direkte hadefuld tale.
Myte: USA finansierede, udviklede og drev udviklingsprogrammer for hemmelige biologiske våben i laboratorier i Ukraine, testede biologiske våben på lokalbefolkningen og forsynede Ukraine med biologiske våben for at angribe Rusland.
Opspundne historier om "hemmelige amerikanske biolaboratorier" er et klassisk eksempel på, hvordan Kreml bruger konspirationsteorier og skræmmekampagner til at distrahere og forvirre. Det Kreml-venlige desinformationsøkosystem, der oprindeligt blev brugt til at sætte en kæp i hjulet på det amerikansk-ukrainske partnerskab om reduktion af biologiske trusler, har genanvendt en gammel desinformationskampagne for at retfærdiggøre Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine.
Desinformation til fordel for Kreml har til formål at udviske grænsen mellem biologiske våben og biologisk forskning og skabe frygt, samtidig med at Ukraine miskrediteres.Pålidelige kilder, herunder FN's højtstående repræsentant for nedrustningsanliggender, Izumi Nakamitsu, har gentagne gange afvist påstande om, at amerikansk finansierede biologiske laboratorier i Ukraine anvendes til militære formål.
Myte: EU kan ikke klare sig uden russiske energiressourcer. USA pressede EU til at vedtage politikker, der forårsagede en global energikrise, fordi krisen gavner de amerikanske energiselskaber.
Kreml har en lang tradition for at bruge energi som våben i sine eksterne forbindelser, og udbredelse af desinformation er en integreret del af denne taktik. Men denne gang gav Ruslands åbningstræk, hvor EU skulle skræmmes ved at blive afskåret fra gasstrømmene, gevaldigt bagslag. Da Rusland krævede, at Europa skulle vælge mellem Ukraine og russisk energi, var det europæiske svar entydigt: Ukraine.
EU og dets medlemsstater var hurtige til at træffe adskillige modforanstaltninger for at øge energisikkerheden, f.eks. REPowerEU-planen og planen "Spar på gassen til en sikker vinter", som indebærer en frivillig reduktion af efterspørgslen efter naturgas på 15 %. EU's underjordiske gasreserver blev fyldt op til mere end 95 % af deres kapacitet, hvilket er meget mere end de 80 % af kapaciteten, som skulle nås inden den 1. november 2022. Europa var parat til at klare denne vinter og var i stand til at modstå Ruslands energiafpresning.
Desinformation til fordel for Kreml forsøger også at så splid i den transatlantiske enhed ved at tegne et falsk billede af, hvordan EU har mistet suverænitet. Nærmere bestemt hævdede medierne, at USA underlægger sig EU og drager fordel af uroen på de globale energimarkeder. Diversificering af energiforsyningen er imidlertid en hjørnesten i EU's energipolitik. Den bidrager til at styrke den europæiske energisikkerhed, forhindre monopolisering og skabe mere konkurrence på energimarkedet.
Myte: EU forårsagede en global fødevaremangel ved at forbyde russiske landbrugsprodukter og gødningsstoffer. Rusland bærer intet ansvar for den globale fødevarekrise. EU beholder al kornet fra Ukraine og udsulter andre lande.
Ved at invadere Ukraine har Rusland på effektiv vis afskåret ukrainske fødevarer fra de globale markeder og forværret den globale økonomiske situation. Ruslands tiltag medfører høje energi- og gødningspriser rundt om i verden med særlige konsekvenser for Afrika og de mest sårbare lande, men også i stigende grad andre regioner og lande.
På verdensplan har konflikter, klimaændringer og de varige virkninger af covid-19 haft ødelæggende virkninger for fødevaresystemerne og de mennesker, der er afhængige af dem. Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine har imidlertid øget disse udfordringer og sårbarheder betydeligt.
Ved at bombardere Ukraines energi-, vand- og transportinfrastruktur, brænde afgrøder og stjæle ukrainsk korn, ødelægge landets landbrugsudstyr og brændstoflagre og udlægge miner på landbrugsjord har Rusland undermineret den langsigtede fødevareproduktion i Ukraine og landets eksportkapacitet.
Desuden anvender Rusland fortsat eksportafgifter og eksportkvoter både på gødningsstoffer og korn som hvede, blandsæd, rug, byg og majs.
EU's sanktioner udelukker udtrykkeligt fødevareforsyninger og gødningsstoffer: Der er ikke indført sanktioner mod russisk eksport af fødevarer til globale markeder. Alle kan drive virksomhed, købe, transportere og sikre, at fødevarer og gødningsstoffer kommer ud af Rusland. Modsat hvad Rusland hævder, blokerer ingen EU-medlemsstater for donation af russiske gødningsstoffer til lande i nød.
Ifølge FN går størstedelen af den fødevareeksport, der fremmes via Sortehavsinitiativet vedrørende korn, til lande uden for EU. Kun 34 % er gået til EU. Og 64 % af den eksporterede hvede er gået til udviklingsøkonomier.
Den Europæiske Union går sammen med internationale partnere i front i den globale indsats for at tackle fødevareusikkerhed. Siden gennemførelsen af solidaritetsbaner og Sortehavsinitiativet vedrørende korn er fødevarepriserne faldet konstant og er vendt tilbage til niveauet før krigen.
Myte: Vestlige sanktioner mod Rusland er ulovlige og forårsager global skade. De destabiliserer den globale økonomi og øger leveomkostningerne for almindelige borgere i hele verden. Sanktionerne har ingen indvirkning på den russiske økonomi, og Rusland har bevist, at sanktionerne ikke virker.
Kremls desinformation om EU og de vestlige sanktioner er et eksempel på modsigelser. På den ene side er sanktioner en ulovlig og uacceptabel tvangsforanstaltning, men på anden side har de slet ingen indvirkning på Rusland. Denne desinformationsfortælling bagatelliserer sanktionernes konsekvenser over for et russisk publikum og tegner et forkert billede af Vesten som værende ved at kollapse. På internationalt plan sigter Kreml mod at skabe ubegrundet frygt for, at vestlige tiltag mod Rusland har negative globale konsekvenser.
Samtlige EU's sanktioner er i fuld overensstemmelse med alle forpligtelser i henhold til folkeretten. Sanktionerne reducerer Ruslands midler til at finansiere krigen og erhverve vigtige komponenter til landets militærindustrielle kompleks. Sanktionernes virkninger er synlige i alle vigtige sektorer af Ruslands økonomi. I 2022 er Ruslands budgetunderskud eksploderet og steget 14 gange. Økonomien skrumpede ind med op til 5 % i 2022. Sanktionerne virker faktisk.
Den internationale beslutning om at lægge loft over oliepriserne har til formål at begrænse prisstigninger som følge af ekstraordinære markedsforhold. Det vil drastisk reducere de indtægter, som Rusland har genereret på olie siden landets invasion af Ukraine. Olieprisloftet vil også bidrage til at stabilisere de globale energipriser og samtidig afbøde de negative konsekvenser for energiforsyningen til tredjelande.
EU's sanktioner omfatter vigtige undtagelser. De udelukker udtrykkeligt fødevareforsyninger og gødningsstoffer. Og selv om det europæiske luftrum ikke er åbent for russiske luftfartøjer, kan EU's medlemsstater tillade overflyvning af deres luftrum med russiske luftfartøjer, hvis det er nødvendigt af humanitære årsager.
Læs mere om EU's solidariske indsats over for Ukraine