Den 21. marts vil 10-årsmarkeringen blive rundet af med et afsluttende arrangement i Bruxelles. Det er blevet bekræftet, at EU-Kommissær med ansvar for forskning, videnskab og uddannelse, Carlos Moedas, EFR's formand, Jean-Pierre Bourguignon, og en række andre højtstående deltagere som ministre og Nobelprismodtagere vil deltage i arrangementerne rundt omkring i Europa.
10-årsjubilæet er en vigtig etape i bestræbelserne på at gøre Europa til et globalt centrum for forskning på højt niveau. EFR-ugen er en lejlighed til at fejre EFR’s resultater, gøre reklame for rådets arbejde i og uden for Europa og tænke over dets fremtidige rolle. De mange arrangementer, der skal løbe af stablen i løbet af EFR-ugen, organiseres af universiteter, forskningsinstitutioner, videnskabelige museer, ministerier og nationale videnskabelige akademier, der har været involveret i dette vellykkede EU-projekt.
Detaljer
- Publikationsdato
- 13. marts 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark