Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 19. december 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 3 min læsetid

Det Europæiske Råd i Bruxelles

EU stats- og regeringschefernes topmøde den 19. december 2024 handlede bl.a. om Ukraine, EU i verden, Mellemøsten, modstandsdygtighed og beredskab, migration og udenrigspolitiske spørgsmål

Participation of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, to the European Council meeting

Konklusioner

Indledende bemærkninger af formand von der Leyen på pressekonferencen med formand António Costa og premierminister Orban:   

Deltagerliste

Indbydelse fra formand António Costa
 

Baggrund:

Foreløbig dagsorden

Ukraine

EU's ledere vil drøfte alle aspekter af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder den seneste udvikling på stedet, og fortsat omfattende støtte til Ukraine og dets folk. Indtil videre har EU og dets medlemsstater ydet ca. 124 mia. € i støtte til Ukraine.

EU er besluttet på en retfærdig og varig fred i Ukraine, der er baseret på principperne i FN-pagten og folkeretten, og på princippet om, at der ikke kan tages noget initiativ om Ukraine uden Ukraine.

Med hensyn til militær støtte vil lederne se på fremskridtene med levering af luftforsvarssystemer, ammunition og missiler samt med levering af den nødvendige uddannelse og det nødvendige udstyr til ukrainske soldater.

For at hjælpe Ukraine med at forberede sig på vinteren og tiden derefter vil lederne drøfte, hvordan man kan styrke Ukraines energisektor og anden civile infrastruktur, som Rusland med overlæg og i stigende grad har gjort til mål.

EU er parat til at øge presset på Rusland og tredjelande, der støtter Rusland, herunder ved at sikre en fuld og effektiv gennemførelse af sanktioner og gennem yderligere foranstaltninger for at modvirke omgåelse heraf.

Mellemøsten

EU's ledere vil drøfte situationen i Mellemøsten, som udvikler sig hele tiden, herunder, hvordan EU bedst kan bidrage til nedtrapningsindsatsen, våbenhvileaftalen mellem Israel og Libanon og den seneste udvikling i Syrien.

EU er dybt foruroliget over den dramatiske militære optrapning i Mellemøsten og opfordrer alle parter til at udvise den yderste tilbageholdenhed, indstille fjendtlighederne og til fulde overholde folkeretten og den humanitære folkeret.

EU er også besluttet på at fortsætte med at yde behovsbaseret bistand til befolkningen i Mellemøsten med særlig vægt på de mest sårbare og på at øge sit humanitære engagement.

EU i verden

EU's ledere vil have en strategisk drøftelse om, hvordan EU kan konsolidere sin rolle på den internationale scene og forsvare vores interesser og fremme vores holdninger.

Drøftelserne vil fokusere på vejen frem i et multipolært landskab og på, hvordan der sikres gensidigt fordelagtige strategiske forbindelser. Lederne vil i den forbindelse drøfte:

  • hvordan der kan fremmes et bredere og dybere netværk af partnere på globalt plan
  • forbindelserne mellem EU og USA
  • forbindelserne mellem EU og UK

Modstandsdygtighed og beredskab

EU's ledere vil på grundlag af den rapport, som Sauli Niinistö har udarbejdet for Europa-Kommissionen, drøfte, hvordan EU's modstandsdygtighed, beredskab og kriseforebyggelses- og kriseresponskapacitet kan styrkes.

I den forbindelse vil de drøfte virkningerne af et trusselsbillede i udvikling og det stigende antal naturkatastrofer som følge af klimaændringer.

Migration

EU's ledere vil gøre status over fremskridt med gennemførelsen af tidligere konklusioner om migration. På mødet 17. oktober 2024 drøftede lederne, hvordan:

   kontrollen med EU's ydre grænser kan styrkes
   der kan samarbejdes med oprindelsestredjelande og transitlande for at tackle de grundlæggende årsager og bekæmpe menneskehandel og -smugling og forhindre tab af menneskeliv og irregulære udrejser
   tilbagesendelserne fra EU kan øges og fremskyndes


Udenrigsanliggender

I lyset af specifikke begivenheder vil EU's ledere eventuelt drøfte specifikke udenrigspolitiske spørgsmål, herunder udviklingen i Georgien og Moldova.

Participation of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, to the European Council meeting

Volodymyr Zelenskyj var også i Bruxelles i forbindelse med Det Europæiske Råds møde

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. december 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark