DK-lån til Rejsegarantifonden godkendt

Lånet er blevet godkendt i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til økonomien i forbindelse med covid-19-udbruddet, som Kommissionen vedtog den 19. marts 2020.

Ledende næstformand for Kommissionen, Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken, udtaler: "Hele EU's økonomi er udsat for store forstyrrelser på grund af udbruddet af coronavirus, og rejse- og turistindustrien er særlig hårdt ramt.Det danske statslån på 200 mio. EUR til Rejsegarantifonden, som er godkendt i dag, sikrer, at rejsearrangører har adgang til likviditet. Det vil give dem mulighed for hurtigt og effektivt at behandle de rejsendes krav efter rejseforstyrrelser som følge af udbruddet af coronavirus. Vi vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at håndtere de økonomiske konsekvenser af udbruddet".

Den danske støtteforanstaltning

Danmark har anmeldt en støtteforanstaltning til Kommissionen, som består af et statslån i overensstemmelse med de midlertidige rammebestemmelser. Lånet sigter mod at understøtte Rejsegarantifonden, som yder godtgørelse til rejsende, hvis rejser aflyses. Foranstaltningen dækker mere specifikt pakkerejser, der er blevet aflyst på grund af usædvanlige omstændigheder forårsaget af coronavirusudbruddet og de efterfølgende rejserestriktioner, som den danske regering har indført.

Lånet har til formål i) at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed for rejsearrangørerne til at modvirke den skade, som markedet for pakkerejser har lidt, ii) sikre, at de økonomiske aktiviteter kan fortsætte under og efter udbruddet af coronavirus, samt iii) sikre den hurtigst mulige afvikling af refusioner til de rejsende. Foranstaltningen har et samlet budget på 1,5 mia. DKK (ca. 200 mio. EUR).

Kommissionen har slået fast, at den danske foranstaltning er i overensstemmelse med betingelserne i de midlertidige rammebestemmelser. Lånebeløbet skal dække fondens likviditetsbehov i en overskuelig fremtid. Låneaftalen vil gælde til årets udgang, og tilbagebetalingen af lånet skal ske over 6 år. De danske myndigheder vil endvidere sikre, at lånet til fonden udelukkende bliver ydet til tilbagebetaling af aflyste pakkerejser på grund af udbruddet af coronavirus. Foranstaltningen vil således skabe sikkerhed for de forbrugere, hvis rejser afbrydes under pandemien.

Kommissionen har derfor konkluderet, at foranstaltningen vil bidrage til at afbøde de økonomiske følger af coronavirusudbruddet i Danmark. Den er nødvendig og hensigtsmæssig for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi og står i rimeligt forhold dertil i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og betingelserne i de midlertidige rammebestemmelser.

På dette grundlag har Kommissionen godkendt foranstaltningerne i henhold til EU's statsstøtteregler.

Baggrund

Kommissionen har vedtaget midlertidige rammebestemmelser, således at medlemsstaterne fuldt ud kan udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i statsstøttereglerne, med henblik på at støtte økonomien i forbindelse med coronavirusudbruddet. I henhold til de midlertidige rammebestemmelser kan medlemsstaterne yde fem former for støtte:

1. Direkte tilskud, selektive skattefordele og forskud: Medlemsstaterne vil få mulighed for at indføre ordninger, via hvilke der kan ydes op til 800 000 EUR i støtte til de enkelte virksomheder for at afhjælpe deres akutte likviditetsbehov.
2. Statsgarantier for lån ydet af banker til virksomheder: Medlemsstaterne vil kunne stille statsgarantier for at sikre, at bankerne fortsat yder lån til de kunder, der har behov herfor. Disse statsgarantier kan dække lån, der skal hjælpe virksomhederne med at dække umiddelbare kapital- og investeringsbehov.
3. Statsstøttede offentlige lån til virksomheder: Medlemsstaterne vil kunne yde lån med gunstige rentesatser til virksomheder. Disse lån kan hjælpe virksomhederne med at dække umiddelbare kapital- og investeringsbehov.
4. Garantier til banker, der kanaliserer statsstøtte ud i realøkonomien: Nogle medlemsstater planlægger at tage udgangspunkt i bankernes eksisterende udlånskapacitet og anvende den til at kanalisere støtte over til virksomheder — navnlig små og mellemstore virksomheder. Rammebestemmelserne gør det klart, at en sådan støtte betragtes som direkte støtte til bankernes kunder, ikke til bankerne selv, og udstikker retningslinjer for, hvordan der kan sikres en minimal konkurrencefordrejning bankerne imellem.
5. Kortfristet eksportkreditforsikring: Rammebestemmelserne indførte yderligere fleksibilitet med hensyn til, hvordan det kan påvises, at der i visse lande består ekstraordinære risici, således at staten kan yde kortfristet eksportkreditforsikring, når der er behov for det. Den 27. marts udvidede Kommissionen denne fleksibilitet yderligere: Efter en offentlig hastehøring besluttede Kommissionen at ændre bilaget til meddelelsen om kortfristet eksportkreditforsikring for midlertidigt at fjerne alle lande fra listen over lande, hvor der består "ordinære risici". Dette vil give flere adgang til offentlig kortfristet eksportkreditforsikring i lyset af den aktuelle krise i forbindelse med coronavirusudbruddet. Efter ændringen vil offentlige forsikringsselskaber i princippet kunne træde til og yde kortfristet eksportkreditforsikring, uden at den enkelte medlemsstat behøver at påvise, at det pågældende land midlertidigt betragtes som et land, hvor der består "ekstraordinære risici". Denne ændring vil gælde indtil den 31. december 2020 og vil muligvis blive revideret inden da.

De midlertidige rammebestemmelser giver medlemsstaterne mulighed for at kombinere alle støtteforanstaltningerne, undtagen lån og garantier for samme lån, og derudover må lofterne i rammebestemmelserne heller ikke overskrides.

De midlertidige rammebestemmelser giver også medlemsstaterne mulighed for at kombinere støtteforanstaltninger, der ydes i medfør af de midlertidige rammebestemmelser, med eksisterende muligheder for at yde de minimis-støtte til virksomheder på op til 200 000 EUR over tre regnskabsår.

Medlemsstaterne skal dog samtidig forpligte sig til at undgå uberettiget kumulering af støtteforanstaltninger til de samme virksomheder for at begrænse støtten til at dække virksomhedernes faktiske behov.

Endvidere supplerer de midlertidige rammebestemmelser de mange andre mulige tiltag, medlemsstaterne allerede kan sætte i værk for at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af coronavirusudbruddet i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet, hvori der redegøres for disse mulige tiltag. F.eks. kan medlemsstaterne foretage generelt gældende ændringer til gavn for virksomhederne (såsom udskydelse af betaling af skatter og afgifter eller støtte til tvungen nedsat arbejdstid på tværs af alle sektorer), hvilket falder uden for statsstøttereglerne. De kan også yde kompensation til virksomheder for tab som følge og direkte forårsaget af coronavirusudbruddet.

De midlertidige rammebestemmelser vil være i kraft indtil udgangen af december 2020. Med henblik på retssikkerheden vil Kommissionen inden denne dato foretage en vurdering af, om der er behov for at forlænge rammebestemmelsernes gyldighed.