Dom i den danske sag om Jyske Finans

I juni 2009 indgik Ismar Huskic og hans samleverske en aftale med en bilforhandler om køb af en brugt bil. Bilkøbet blev delvist finansieret via et billån, som de optog i fællesskab i Jyske Finans. I forbindelse med vurderingen af låneansøgningen stillede Jyske Finans krav om, at Ismar Huskic skulle fremlægge supplerende dokumentation (kopi af pas eller opholdstilladelse), henset til, at det af hans kørekort fremgik, at han er født i Bosnien-Herzegovina. Et tilsvarende krav om supplerende dokumentation blev ikke fremsat over for hans samleverske, der i henhold til oplysningerne på hendes kørekort er født i Odense, Danmark.

Ismar Huskic indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, som fandt, at han havde været udsat for forskelsbehandling, og pålagde Jyske Finans at betale 10 000 DKK (ca. 1 340 EUR) i godtgørelse. Ved dom af 5. februar 2013 stadfæstede Retten i Viborg Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Jyske Finans har anket Retten i Viborgs dom til Vestre Landsret, som har spurgt EU-Domstolen, om Jyske Finans’ praksis udgør forskelsbehandling i henhold til princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Domstolen anfører i sin dom i dag, at fødelandet ikke i sig selv kan danne grundlag for en generel formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, således at det kan fastslås, at disse to begreber er direkte og uløseligt forbundet med hinanden. Desuden kan det ikke antages, at der er én og kun én etnisk oprindelse for hver suveræne stat.

Det kan derfor ikke antages, at kravet om supplerende legitimation hviler direkte på den etniske oprindelse. Det følger heraf, at en praksis, hvorefter en kunde, hvis kørekort angiver et andet fødeland end en EU-medlemsstat eller et EFTA-land, pålægges et krav om at fremlægge supplerende legitimation i form af en kopi af pas eller af opholdstilladelse, ikke indebærer direkte forskelsbehandling på grund af den berørte persons etniske oprindelse.

Det må endvidere konstateres, at denne forpligtelse finder anvendelse uden forskel på alle personer, der er født uden for en EU-medlemsstats eller et EFTA-lands område. Følgelig indebærer denne praksis heller ikke, at der med hensyn til den berørte person foreligger indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Domstolen konstaterer derfor, at EU-retten ikke er til hinder for et kreditinstituts praksis, hvorefter en kunde, hvis kørekort angiver et andet fødeland end en EU-medlemsstat eller et EFTA-land, pålægges et krav om at fremlægge supplerende legitimation i form af en kopi af pas eller opholdstilladelse.

Læs domstolens dom i sag C-668/15 nedenfor: