EU i dagens aviser fredag 17. november 2023

Tophistorier

Eksperter: S-projekt vakler efter nej til Rwanda-plan i den britiske højesteret
Flere af dagens aviser skriver om EU-lande, der vil have modtagecentre i tredjelande - heriblandt Danmark, Storbritannien og Italien. En ny højesteretsdom i Storbritannien, der erklærer den britiske regerings plan om at sende migranter til Rwanda ulovlig, kan have betydning for Danmarks lignende planer. Denne dom, baseret på bekymringer om Rwanda's overholdelse af flygtninge- og menneskerettigheder, antyder, at sådanne planer strider mod international lovgivning. Den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, opretholder dog synspunktet om, at Rwanda er en kvalificeret mulighed for et dansk modtagecenter. Peter Starup, lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet, mener, at Danmark kan risikere en lignende juridisk situation som Storbritannien, hvis de danske Rwanda-planer blev prøvet ved domstol. Jesper Lindholm, lektor i udlændingeret ved Aalborg Universitet, understreger ligeledes, at den britiske dom har vigtige konsekvenser for Danmarks planer. Rwanda har dog haft udfordringer med at opfylde menneskerettighedsstandarder, hvilket blev fremhævet af den britiske højesteret. Dette rejser spørgsmål om landets egnethed til at modtage asylansøgere. På trods af denne udvikling afviser Kaare Dybvad Bek forslaget om at skrinlægge planerne og understreger behovet for humane og retfærdige løsninger i asylsystemet, der overholder internationale og EU-forpligtelser. Den rwandiske regering er uenig i den britiske doms konklusion og fastholder, at landet er sikkert for asylansøgere. Ifølge eksperter er det dog vanskeligt at finde et tredjeland, der opfylder de nødvendige krav til asylprocedurer, menneskerettigheder og juridiske løsninger for at modtage asylansøgere. Denne situation er ikke unik for Danmark, da flere EU-lande, herunder Tyskland og Italien, også søger at etablere et fælles modtagecenter uden for EU. Det skriver Berlingske.

I Weekendavisen kan man læse om Italiens planer om at sende bådflygtninge til Albanien. Italien har overraskende indgået en aftale med Albanien, kendt som Balkan-modellen. Den italienske regeringsleder Giorgia Meloni følte sig forsømt af EU i forhold til at kontrollere migrationsstrømmen gennem Middelhavet. Hun kritiserede EU for ikke at støtte Italien og mente, at migrationsproblemet burde håndteres af FN. "Europa har længe troet, at problemet kunne løses ved at udlicitere det til Italien," siger Meloni. Italien og Albanien har indgået en aftale, hvor Albanien accepterer omkring 36.000 asylansøgere årligt i to centre, som juridisk betragtes som beliggende i Italien. Aftalen inkluderer ikke gravide kvinder, mindreårige og særligt udsatte. Centrene er placeret i Shëngjin og Gjadër, med formål om repatriering eller overførsel til Italien, hvis hjemsendelse ikke lykkes inden 18 måneder. Den italiensk-albanske aftale, også kendt som "Spritz-pagten", blev forhandlet under dække af Melonis ferie i Albanien. Den er set som et forsøg på at dæmpe migrationsstrømmen til Italien og EU. Albanien, som har et tæt forhold til Italien, forventer gengæld i form af støtte til deres EU-ambitioner og økonomiske investeringer. Ylva Johansson, EU-Kommissionens kommissær for indre anliggender, har haft en mere lempelig holdning til den italiensk-albanske aftale sammenlignet med den britiske Rwanda-model, som hun tidligere kritiserede for at være inhuman. EU og formand Ursula von der Leyen står over for et kommende valg, med behov for håndgribelige løsninger på migrationsudfordringen. Den italiensk-albanske aftale repræsenterer en konkret handling, selvom dens effektivitet endnu er uvist.

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Mette Rodgers, korrespondent på Weekendavisen. Hun skriver blandt andet: "Den bærende søjle i den britiske regerings flygtningepolitik blev onsdag kendt ulovlig af højesteret, der konkluderede, at Rwanda ikke er et sikkert land. Men Rishi Sunak var parat med et overraskende modtræk. [...] Nederlaget var - med premierminister Rishi Sunaks ord - 'ikke hvad regeringen havde håbet på'. Men det skulle snart vise sig, at han havde forberedt sig på netop dette udfald. På et pressemøde onsdag eftermiddag afslørede han nemlig, at Storbritannien er i fuld gang med at forhandle en international traktat - til erstatning af den nuværende politiske aftale - på plads med Rwanda - netop med det formål at komme de fem højesteretsdommernes kritikpunkter i møde. [...] Sunak erkendte, at det stadigvæk vil være muligt for asylansøgere at anlægge sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (ECHR), men tilføjede, at han 'ikke vil tillade, at udenlandske domstole blokerer for vores beslutning om at sende disse fly afsted' til Rwanda. Ifølge juridiske eksperter er det muligt for Sunak at gennemføre første del af planen, omend det kan tage tid at få nødloven igennem Overhuset, hvor regeringen ikke har flertal. Derimod har de svært ved at se, hvad premierministeren kan gøre, hvis landet taber en sag ved ECHR, eftersom Storbritannien i lighed med Danmark har inkorporeret konventionen i britisk lov, hvorved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser er bindende. [...] For selvom Sunaks modtræk efter dommen var en overraskelse, vælger han netop ikke at gå lige så langt, som Suella Braverman ville have gjort. Hun har længe argumenteret for, at landet bør forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og gentog kravet i et opslag på X onsdag efter dommen. Rishi Sunak har holdt muligheden for at forlade ECHR åben, men han menes privat at være imod ideen, som både praktisk og politisk er nærmest umulig, fordi konventionen ligger til grund for blandt andet Langfredagsfredsaftalen i Nordirland, Brexitaftalen med EU og en masse hjemlige love. Hans nye udenrigsminister, David Cameron, havde sit eget slagsmål med ECHR, da han var premierminister, fordi domstolen dengang fastholdt, at det var ulovligt at fratage alle fanger retten til at stemme. Selvom Cameron - presset af højrefløjen i partiet - ofte erklærede sig parat til at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, gjorde han det aldrig. I stedet indgik hans regering et kompromis, så visse fanger fik stemmeret."
Berlingske, s. 8; Weekendavisen, s. 11, 12 (17.11.2023)

Løkke tavs om mulig dansk kontrol af russisk olie
I Børsen kan man læse, at der er tvivl om Danmarks mulige rolle i at håndhæve et prisloft på russisk olie som led i EU's sanktioner mod Rusland. Ifølge Financial Times arbejdes der i EU på en plan, hvor Danmark skal kontrollere skibe med russisk olie, men dette er ikke bekræftet af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Han understreger, at Danmark støtter stærke sanktioner mod Rusland, men ønsker ikke at kommentere de specifikke oplysninger om en dansk nøglerolle. Kristina Siig, professor i havret, forudser juridiske udfordringer ved at intensivere kontrollen af russisk olie. Hun er dog ikke alene med sine bekymringer. Flere EU-diplomater har udtrykt, at de ikke kender til planerne om en dansk kontrolrolle, og det nævnes ikke i udkastet til EU's 12. sanktionspakke. Prisloftet på russisk olie er sat til 60 dollar per tønde for at begrænse Ruslands indtægter, men det har vist sig vanskeligt at håndhæve i praksis. EU kæmper med at sikre overholdelsen af sanktionerne, hvor næsten ingen olie handles under det fastsatte loft. Løkke bekræfter, at EU forhandler om en ny sanktionspakke, som blandt andet vil fokusere på forbedret håndhævelse, men detaljerne om Danmarks rolle forbliver uklare. Nyhedsbureauet Reuters rapporterer, at sanktionsforslag, der tidligere er blevet afvist eller ikke opnået enighed, kan genopstå. Dette gælder både for prisloftet på olie og sanktioner mod handel med russiske diamanter, sidstnævnte blokeret af Belgien, men nu muligvis inkluderet i den kommende sanktionspakke. Løkke udtrykker, at Danmark altid påtager sig opgaver, der følger naturligt af landets politiske position, men han forholder sig ikke specifikt til spørgsmålet om en dansk rolle i prisloftskontrollen. "Jeg kan hverken af- eller bekræfte det, du spørger om," siger Lars Løkke Rasmussen.

I Børsens Indsigt af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, kan man blandt andet læse: "Danmark er i teknisk recession. Tyskland, EU's økonomiske powerhouse, er i samme situation. Mellem andet og tredje kvartal faldt væksten ligefrem i hele EU. Men i Moskva er præsident Vladimir Putins problem det modsatte. [...] EU, USA og resten af den del af verden, der betegner sig som Vesten, var meget tilfredse med sig selv, da de i flere runder iværksætte omfattende økonomiske sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine 22. februar 2022. Tilsammen blev de kaldt de hurtigste og hårdeste sanktioner mod et så stort land nogensinde. En økonomisk krig. Men det er, som man siger om momsen i Vestjylland: Det er aldrig rigtig slået igennem. [...] Men ville Vesten da ikke ramme Putin der, hvor det gør allermest ondt? På den pengepung, der bugner af hård valuta fra salg af olie, naturgas og kul. Jo, det var planen. Men den virker ikke. Især fordi den er halvhjertet. I stedet for et forsøg på helt at stoppe russisk energieksport initierede G7-landene et meget omtalt prisloft på 60 dollar/tønde russisk Ural-olie, der kort fortalt går ud på, at tankskibe ikke kan få forsikringer og andre maritime serviceydelser, hvis de sejler med russisk olie, hvor aftagerne betaler mere end 60 dollar/tønde. [...] Olieprisen, målt på europæisk Brent, er aktuelt relativ lav på ca. 80 dollar/tønde. Men planen om, at Putin skulle have færre oliepenge til krigen i Ukraine, er mislykkedes. Ifølge tal fra den finske tænketank, Centre for Research on Energy and Clean Air, der tæt følger den russiske energieksport, havde Rusland kort inden krigen daglige olieindtægter på 283 mio. euro. Det seneste tal fra 8. november er på 375 mio. dollar. Begge tal målt over løbende to ugers perioder. Så nu forsøger EU og andre lande i Vesten at stramme skruen om Putins olieeksport. Men uden at tage det mest vidtgående skridt at sænke prisen yderligere. I stedet er der forslag om at stoppe den stærkt voksende russiske “skyggeflåde” af tankskibe, der transporterer Ural-olien til bl.a. de store købere i Kina, Tyrkiet og Indien, som køber 80 pct. af Ruslands olie."
Børsen, s. 38 (17.11.2023)

Prioriterede historier

EU-Kommissionen gør kort proces og giver Roundup ti år mere
I dagens Information og torsdagens Altinget kan man læse, at EU-Kommissionen har besluttet at forlænge godkendelsen af sprøjtemidlet Roundup, der indeholder det aktive stof glyfosat, for yderligere ti år. Denne beslutning kommer efter en afstemning blandt EU's medlemslande, hvor der ikke blev opnået flertal hverken for eller imod forlængelsen. Afstemningen i EU's appelkomité resulterede i et resultatløst møde, hvilket førte til, at sagen overgik til en administrativ afgørelse i EU-Kommissionen. På trods af manglende kvalificeret flertal i appelkomiteen, hvor Østrig, Luxembourg og Kroatien stemte imod, og flere lande undlod at stemme, valgte Kommissionen at forlænge tilladelsen. Margrete Auken, SF-medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, kritiserer beslutningen for at være hastet igennem på en uigennemsigtig og udemokratisk måde. Hun mener, at Kommissionen burde have valgt forsigtighedsprincippet, da der ikke var flertal blandt regeringerne. Glyfosat er et omstridt stof, med Verdenssundhedsorganisationens ekspertorgan IARC, der konkluderer, at det sandsynligvis er kræftfremkaldende, mens EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, og EU's agentur for kemiske stoffer, ECHA, har konkluderet modsat. Den franske organisation Confederation Paysanne kalder forlængelsen en skandale og ser glyfosat som et symbol på udviklingen af industrielt landbrug og udslettelsen af små landbrug. Omvendt hilser Bayer, global storproducent af glyfosat, afgørelsen velkommen og ser det som en mulighed for at fortsætte med at levere ukrudtsbekæmpelsesteknologi til landmænd i EU. "Det er simpelthen hovedrystende, at en så vigtig beslutning bliver hastet igennem på uigennemsigtig og udemokratisk vis," siger Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg.
Information, s. 8; Altinget, torsdag (17.11.2023)

Det flade flertal
I Holland, hvor der er parlamentsvalg den 22. november, hersker der en mangel på politisk energi og ideologiske debatter på grund af landets tradition for brede flertalsregeringer hen over midten. Ifølge Tom van der Meer, institutleder på statskundskab ved Amsterdam Universitet, har denne regeringsform "dræbt de store ideologiske debatter" og ført til en form for teknokrati, hvor politik er blevet reduceret til spørgsmål om teknik og eksekvering. "Politik er blevet afpolitiseret, og nu føler vælgerne ikke, at der er noget alternativ," siger han. I den aktuelle valgkamp synes energien at mangle, og der er en bred enighed mellem de største partier, hvilket efterlader vælgerne uden et reelt valg. Van der Meer påpeger behovet for "substantiel polarisering" og strukturerede politiske uenigheder. Han advarer om, at kompromiset aldrig bør være et mål i sig selv, da det skader demokratiet. Mark Rutte, statsminister i Holland siden 2021, forlader nu hollandsk politik. Der er kommet nye ledere for de største partier, inklusive Pieter Omtzigt, som har stiftet partiet Ny Social Kontrakt. Omtzigt, beskrevet som "populisme fra midten" og "en radikal centrist", har fokus på klassisk kristendemokratisk værdipolitik. Valgkampen i Holland karakteriseres af en mangel på tydelige politiske visioner og ideologiske konflikter. Dette har ført til en stigende fragmentering og omskiftelighed i det politiske landskab, hvor nye partier og bevægelser konstant opstår. "Vi har ikke noget alternativt flertal til en bred midterregering. Vi har et centrum og en helt fragmenteret opposition. Og uden et alternativt flertal er der ikke et reelt valg," udtaler Tom van der Meer om den nuværende politiske situation i Holland. Det skriver Weekendavisen fredag.

I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Emmanuel Molding Nielsen, analytiker i Tænketanken Europa og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, forhenværende udvalgssekretær i Folketingets Europaudvalg, blandt andet: "22. november går hollænderne til valg. Her kan de vælge mellem hele 26 politiske partier til parlamentet, der dækker alt fra det paneuropæiske parti Volt, til et parti for folk over 50. Dette er muligt på grund af en effektiv spærregrænse på kun 0,67 procent og et generøst partistøttesystem. Denne gang finder valget dog sted uden landets mangeårige premierminister Mark Rutte, der har ledet Holland i de sidste 13 år. I stedet ser valget ud til at være et kapløb mellem tre politiske veteraner. Mark Ruttes parti Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) – nu ledet af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius - står fortsat stærkt i meningsmålingerne med 17 procent, men får konkurrence fra en ny alliance af Hollands grønne parti og socialdemokrater. Den ledes af den tidligere næstformand i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, som i juli besluttede at vende tilbage til hollandsk politik. Timmermans nye rød-grønne alliance står til at vinde cirka 16 procent af stemmerne. [...] Når det kommer til Hollands europapolitik, vurderede den hollandske journalist Caroline de Gruyter til et webinar med Tænketanken Europa, 8. november, at med en sådan midterregering, vil det være nuancer, der adskiller Hollands position på europapolitiske spørgsmål fra den forrige regerings. Holland vil med stor sandsynlighed stå fast på sin position som lederen af EU’s sparsommelige lande, og selv om klima- og miljøpolitik fortsat vil være vigtigt for Holland, kan vi forvente, at den grønne fane vil blive holdt mindre højt på møder i Bruxelles. Det har betydning for Danmark, der ofte ser mod Holland – særligt efter Brexit – når der skal lægges en linje på alt fra EU’s budget, til migration og den grønne omstilling."
Weekendavisen, s. 1; Altinget, torsdag (17.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Ny betalingskultur skal sikre smv'er i EU
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Kommissionen har lanceret et udspil om at revidere “Late Payment”-direktivet for at rette op på en alvorlig markedsfejl, som påvirker små og mellemstore virksomheder. [...] Hvert sekund udveksles der i EU landene 500 fakturaer. Kun halvdelen af dem bliver betalt til tiden. Forsinkede betalinger koster erhvervslivet i EU 2050 mia. kr. om året, som svarer til Finlands bnp. Smv'er udgør en betydelig del af dansk økonomi. Faktisk udgør de 99 pct. af alle virksomheder i Danmark. Men vilkårene er svære, når de bliver tvunget ud i ugunstige kontraktvilkår, som gør, at de må trække på deres egne ressourcer. Det kan betyde, at de ikke kan udbetale løn eller betale deres egne leverandører. [...] Smv'er og iværksættere er de mest sårbare over for sene betalinger, da de ikke altid har den økonomiske buffer til at håndtere likviditetsproblemer. På EU-niveau skyldes én ud af fire konkurser blandt smv'er forsinkede betalinger. [...] For Venstre er det afgørende at sikre, at vores erhvervsliv kan investere i fremtiden - uden frygt for risikoen ved manglende betalinger. Netop derfor skal vi have ny regler på tværs af EU-lande."
Weekendavisen, s. 11 (17.11.2023)

Institutionelle anliggender

Dansk politi satte fælde op for international bande på jagt efter kokain
I en storstilet politioperation i København blev et forsøg på kokainsmugling afværget, hvilket afspejler et omfattende samarbejde på tværs af EU-lande. Fredag den 26. februar 2021 ankom fragtskibet 'Alana' til Frihavnen i København med en rød container, der vakte dansk politis interesse. Efterforskningen, der involverede tyske toldere, viste, at containeren indeholdt 300 kilo kokain skjult i en lovlig varetransport fra Sydamerika. Tyske toldere erstattede kokainen med kopipapir og sendte containeren videre til København, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i Danmark iværksatte en overvågning. En formummet person, mistænkt for at være en del af en kriminel organisation, blev observeret i området og senere ved værktøjsproducentens placering på Sjælland, hvor containeren havde sin slutdestination. EU's narkotika-agentur rapporterer, at størstedelen af kokainsmuglingen til Europa sker via havne i Belgien, Holland og Spanien, med Antwerpen som et centralt knudepunkt. I 2021 blev der beslaglagt en rekordstor mængde kokain på 303 tons i EU, hvoraf næsten 75 procent blev beslaglagt i disse tre lande. Efterforskningen viste, at kokainen sandsynligvis skulle have været pillet ud af containeren i Holland eller Tyskland. NSK's operation resulterede i, at 16 personer blev idømt i alt 140 års fængsel for deres involvering i smuglingsforsøget.
Politiken, s. 6 (17.11.2023)

Forhandlinger om regulering af byggematerialer er nu i sidste fase
Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet har opnået et kompromis i forhandlingerne om en ny byggevareforordning, der vil regulere markedsføringen af byggematerialer i EU. Ifølge Altinget er der nu forhåbninger om, at den nye regulering kan blive vedtaget før årets udgang. Både Ministerrådet og Europa-Parlamentet har måttet gå på kompromis i forhandlingerne, der har været centreret omkring vigtige spørgsmål vedrørende nye krav til byggematerialer. Selvom der er gjort fremskridt, er der stadig nogle uafklarede spørgsmål i processen. Denne udvikling indikerer, at der snart kan forventes nye regler for byggematerialer inden for EU.
Altinget, torsdag (17.11.2023)

Mette Frederiksen åbner dør på klem for et opgør med enstemmighed blandt EU-landene
Statsminister Mette Frederiksen (S) har antydet muligheden for at revidere EU's beslutningsproces, som traditionelt kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Denne holdning er kommet frem under en middag med EU's rådsformand, Charles Michel, og andre EU-ledere, hvor de diskuterede Unionens fremtid og den kommende store udvidelse. Frederiksen anerkender, at der kan være områder, hvor beslutningsprocessen kan ændres, men understreger vigtigheden af enstemmighed i særlige områder som forsvar og udenrigspolitik. Udmeldingen har udløst debat på Christiansborg, hvor især Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne udtrykker bekymring. DF's EU-ordfører, Alex Ahrendtsen, advarer mod tab af dansk indflydelse og sammenligner det med at lægge sig foran et EU-tog. Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl er bekymret over at overføre mere magt til EU. Venstres Kim Valentin er åben over for at udforske andre metoder end enstemmighed, mens Radikale Venstres Christian Friis Bach går længere og ønsker enstemmigheden fjernet også i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, dog ikke i beslutninger om udsendelse af danske soldater. Frederiksens udtalelser falder i tråd med formanden for Det Europæiske Råds ønske om at forberede EU på næste udvidelse og tiden efter næste års EU-valg. Denne udvikling indikerer et potentielt skift mod mere fleksible beslutningsprocesser i EU.
Altinget, torsdag (17.11.2023)

Vestager har sat deadline for sin EU-venteposition
Margrethe Vestager, EU-Kommissionens ledende næstformand og konkurrencekommissær, udtrykker frustration over forsinkelsen i processen med at finde en ny direktør for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), en stilling hun selv er kandidat til. Hun har været på orlov fra EU-Kommissionen siden starten af september for at fokusere på sit kandidatur. Vestager bemærker, at beslutningen om den nye EIB-formand, der skal efterfølge den afgående tyske Werner Hoyer, burde have været truffet "for længe siden". Denne forlængede ventetid har skabt kritik fra danske europaparlamentarikere. Både Dansk Folkepartis Anders Vistisen og det socialdemokratiske medlem Christel Schaldemose har udtrykt bekymring over, at Vestagers nuværende situation skader danske interesser. Vistisen har opfordret Vestager til at trække sig, mens Schaldemose mener, at Vestager bør overveje en grænse for, hvor længe hun vil lade sin stilling stå tom. Vestager selv understreger, at hun ikke repræsenterer danske interesser, men EUs, og at hun håber på en afklaring ved det næste møde i ECOFIN, EUs ministerråd for økonomi og finans, som er planlagt til den 8. december.
Berlingske, s. 10 (17.11.2023)

Klima

Gudenåen får landets største vandfald
Gudenåen, Danmarks længste vandløb, skal gennemgå en stor naturgenopretningsindsats for at føre åen tilbage til sit oprindelige forløb. Horsens Kommune står bag dette projekt, som strækker sig over ni kilometer og forventes at koste 36,8 millioner kroner. En betydelig del af finansieringen kommer fra EU-midler, hvilket gør projektet til den hidtil største EU-støttede vandløbsrestaurering i Danmark. Borgmester i Horsens, Peter Sørensen (S), forklarer, at formålet er at genskabe åens naturlige forløb, som det var før menneskelig indgriben, der ændrede åens rute til fordel for landbrug og strømproduktion. Dette initiativ ses som nødvendigt for at forbedre vandmiljøet og tilstanden i områdets søer. Projektet involverer fjernelse af dæmninger og genskabelse af et tidligere vandfald på cirka ti meter, som vil blive Danmarks største. Naturstyrelsen, som ejer et vandkraftværk på strækningen, vil også lukke dette som en del af genopretningsprocessen. Arbejdet med at genskabe Gudenåens oprindelige forløb starter i foråret 2024 og forventes at være afsluttet i begyndelsen af 2025. Ifølge borgmester Peter Sørensen er projektet generelt blevet godt modtaget af borgere, selvom nogle har haft alternative forslag til projektets udførelse. Projektet modtager også støtte fra Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen, udover EU's bidrag.
Kristeligt Dagblad, s. 12 (17.11.2023)

K i EU: Grøn rapportering må ikke svække EU's økonomiske muskler
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "Man skal ikke bare kunne påstå, at man er bæredygtig. Man skal også vise, at man er det. Konkret. [...] Derfor er EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) opfundet. Og EU’s Taksonomi for Bæredygtige Investeringer. Derfor er Green Claims direktivet på vej. Derfor opdateres Eco-design. Og en masse andre regulative instrumenter, som forhåbentligt svinger godt sammen, så EU bliver mere bæredygtig – uden at ødelægge vores økonomiske muskler undervejs. [...] Kan vi få samtlige medlemslandes virksomheder til at agere bæredygtigt på samme måde, kan den økonomiske muskel, som det indre marked jo er, virkelig flytte EU frem mod realiseringen af vores bæredygtighedsmål for klima og miljø. Ligesom EU’s bæredygtighedsinstrumenter og måden, vi bruger dem på, kan indtage rollen som den globale gyldne standard. [... ] Det ser derfor umiddelbart ud til, at CSRD bliver en gevinst for EU’s udvikling i en mere bæredygtig retning. Både hvad angår governance, strategi, risikovurderinger, mål og performance, hvor CSRD gør det obligatorisk for virksomhederne at have strategier for at blive mere bæredygtige eller holde niveauet højt i en verden med mange disruptorer og usikkerhed. [...] Men risikoen er også, at implementeringen af CSRD bliver forskellig i medlemslandene på måder, som forhindrer ens konkurrencevilkår i virkelighedens verden. Sker det, skal vi i Europa-Parlamentet – og især i min gruppe, EPP – forstå at råbe effektivt op."
Altinget, torsdag (17.11.2023)

Sådan undgår vi den værste greenwashing
Politiken bringer en kronik af Astrid Haug, forfatter, foredragsholder og rådgiver og Laila Kildesgaard, ekspert i lokalt klimadiplomati og energilandskaber. De skriver blandt andet: "Både for samfundet og for de enkelte virksomheder er greenwashing et stigende problem. [...] Ikke nok med, at området er kompliceret og indeholder mange fagudtryk, så ændrer feltet sig konstant. Noget, som var en god indsats for bare et år siden, bliver i dag betegnet som ufrugtbart eller beskyldt for at være greenwashing. Samtidig risikerer vi med urealistiske 2050-planer at plante yderligere mismod og apati hos forbrugere, vælgere og borgere frem for at bruge den dyrebare tid på at lave en stærk klimaindsats. [...] Danskerne er verdensmestre i forbrug, og vi skal genanvende mere og brænde mindre af. Så selv om forbrændingsanlæggene løste en stor udfordring fra 1970’erne og frem, er det nu tid til at finde andre løsninger, når det gælder affald. En af dem er naturligvis at minimere mængden af affald, som skal brændes af. [...] Et fjerde eksempel på, at vi er blevet klogere undervejs og er ved at rette til i strategierne, er i forhold til brugen af klimakreditter eller CO2-kompensation - også kendt som klimaaflad. For få år siden var der i forbindelse med salg af alt fra flybilletter til teaterbilletter overvejelser om, hvorvidt der kunne klimakompenseres for købet ved at købe aflad i skovrejsning eller andet. De initiativer er stort set stoppet, fordi det var umuligt at kontrollere og i stigende grad anses for amoralsk at forbruge videre og satse på, at lande andre steder i verden skulle reparere for vores forbrug. [...] Der påhviler politikere, virksomheder og organisationer et kæmpe arbejde med at udarbejde og holde sig opdateret omkring regulering, internationale standarder, certificeringer samt kommunikation, som handler både om jura og moral. Der er dog ingen vej udenom, selv om det er både bøvlet og risikofyldt. Dels vil en række virksomheder blive direkte påvirket af den nye EU-lovgivning fra 2024 med bl.a. CSRD-direktivet, mens mange andre vil blive indirekte påvirket, idet de enten er kunder eller underleverandører hos de store. Dels peger en række undersøgelser på, at både medarbejdere og forbrugere foretrækker en virksomhed, der tager klimakrisen alvorligt. Vi har brug for bæredygtige tiltag, biodiversitet og cirkulær økonomi, men vi har ikke brug for mere greenwashing eller vidtløftige planer, som ikke gør en reel forskel."
Politiken, s. 6 (17.11.2023)

Retlige anliggender

EU-Parlamentet vil beskytte kryptering og undgå masseovervågning i CSAM-forslag
Red Barnet og Digitalt Ansvar udtrykker skuffelse over de ændringer, Europa-Parlamentets udvalg om borgernes rettigheder og retlige anliggender (LIBE) foreslår til EU-Kommissionens tiltag mod spredning af materiale med seksuelt misbrug af børn online. De mener, at børnene bliver taberne, hvis Parlamentets ændringer implementeres. Ifølge Per Frederiksen, psykolog hos Red Barnet, udgør ændringerne en forringelse af børnebeskyttelsen, da de ikke tilstrækkeligt adresserer spredningen af skadeligt materiale og effektive indsatser mod dette. På den anden side roser It-Politisk Forening LIBE-udvalget for at have sagt "klart nej til masseovervågning". Dette perspektiv afspejler en bekymring for beskyttelsen af privatlivets fred og modstand mod overvågningstiltag, der kan opfattes som invasive. Europa-Parlamentsmedlemmerne Tomas Tobé og Javier Zarzalejos, der har ledet forhandlingerne i LIBE-udvalget, har udtrykt begejstring over flertallets støtte til holdningen, som blandt andet sigter mod at beskytte krypterede tjenester. Dette skridt fremhæves som et vigtigt tiltag for at beskytte privatlivets fred og sikker kommunikation, selvom det er kontroversielt i forhold til indsatsen mod online seksuelt misbrug af børn.
Altinget, torsdag (17.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Orbán siger njet igen
Premierminister Viktor Orbán fra Ungarn har annonceret, at landet vil blokere for Ukraines vej ind i EU. I et interview udtalte Orbán, at Ungarn vil bruge sin vetoret for at forhindre indledningen af forhandlinger om Ukraines potentielle EU-medlemskab, med begrundelsen at "Ukraine er ikke klar." Orbáns beslutning ses af nogle som en form for afpresning, idet han fremhævede, at EU skylder Ungarn penge, efter at have frataget landet milliarder i støttemidler som straf for at overtræde EU's retsstatsprincip. Andre analytikere ser Orbáns handling som et forsøg på at opretholde et positivt forhold til Ruslands præsident Putin, hvilket kunne være en yderligere forklaring på Ungarns fortsatte blokering af Sveriges NATO-ansøgning. Situationen omkring Sveriges NATO-medlemskab bliver yderligere kompliceret af Tyrkiets rolle, som også har blokeret for Sveriges optagelse. Hvis Tyrkiet vælger at godkende Sverige efter en kommende parlamentsdebat, vil Orbán stå tilbage som den eneste blokerende faktor, og dermed have det sidste ord i sagen. Dette understreger Ungarns betydelige indflydelse på EU's og NATOs sikkerhedspolitiske beslutninger.
Weekendavisen, s. 11 (17.11.2023)

Tyrkiet udskyder Sverige-beslutning
Det tyrkiske udenrigsudvalg har udskudt sin beslutning om Sveriges medlemskab i Nato, hvilket forlænger Sveriges ventetid på at blive optaget i den vestlige militæralliance. Formanden for udvalget, Fuat Oktay, meddeler, at beslutningen kan komme op igen næste uge, men der er ingen fastlagt tidshorisont for afgørelsen. Oktay forklarer, at for at alle tyrkiske parlamentsmedlemmer kan godkende Sveriges Nato-medlemskab, skal de være fuldstændig overbeviste. Der har været en lang og livlig debat i udvalget, og to medlemmer anmodede om at udskyde beslutningen. Der er åbnet for, at den svenske ambassadør kan blive inviteret til et udvalgsmøde for at give en nærmere orientering. Sveriges ansøgning er en del af Tyrkiets ratificeringsproces, men det er kun et af flere trin. Efter udvalget skal ansøgningen også godkendes af parlamentets store kammer og derefter sendes tilbage til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, før den kan sendes videre til Washington. Tyrkiet har tidligere kritiseret Sverige for ikke at gøre nok for at bremse Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som er på EU's terrorliste. På et Nato-topmøde i Vilnius denne sommer gav Erdogan dog grønt lys for Sveriges medlemskab, efter at Sverige strammede sin terrorlovgivning. Til trods for dette har godkendelsen trukket ud, og kun Ungarn og Tyrkiet mangler nu at ratificere Sveriges optagelse i Nato.
Ekstra Bladet, s. 21 (17.11.2023)

Sundhed

Forsker om EU's lægemiddellovgivning: Det handler om Unionens sammenhængskraft
I en kronik på Altinget torsdag af Jakob Wested, erhvervspostdoc, Lægemiddelstyrelsen og Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law (CeBIL), kan man blandt andet læse: "Kommissionen fremlagde sit forslag til en ny EU-lægemiddellovgivning i april, og det forventes, at den skal forhandles på plads i 2025. Fronterne er – ikke helt overraskende – hårdt trukket op mellem medlemslande med en stor medicinalindustri og medlemslande og patienter med ondt i medicin-budgetterne. Diskussionen om beskyttelse versus adgang til medicinske opfindelser er gammel. Uden beskyttelse mod kopiering ryger incitamentet til at investere i udviklingen. [...] Betydelige forskelle i tilgængeligheden af lægemidler mellem EU's medlemslande truer med at skabe splittelse i EU og skabe endnu en front i kampen for at sikre sammenhængskraft i EU. Et centralt kritikpunkt er ændringer i den såkaldte regulatoriske eksklusivitet. Nogle kilder har udtalt, at det er patentbeskyttelse, kommissionen vil forkorte. [...] Dette er ganske enkelt ikke korrekt, det er den regulatoriske databeskyttelse, de vil reducere. Patentbeskyttelsen er noget ganske andet. Den beskyttelse kan EU-Kommissionen ikke sådan lige ændre på, og det er der en vigtig pointe i: Patent- og databeskyttelse er to parallelle systemer, der dækker hvert sig område og styres af helt forskellige institutioner. [...] Innovative lægemiddelvirksomheder står altså ikke nøgne tilbage ved en reduktion af standard-databeskyttelsen som foreslået af EU-Kommissionen. Særligt de virkelig nye og innovative lægemiddelopfindelser vil have en stærk patentbeskyttelse at falde tilbage på, og den rykker Kommissionens forslag ikke et komma eller en dag ved. Derudover vil det stadig være muligt at få den samme databeskyttelse, hvis man lever op til specifikke kriterier, der er udvalgt med henblik på at få medicin ud til flere patienter i flere lande i EU. Livremmen løsnes måske lidt, men selerne består, og bukserne falder næppe ned om anklerne. [...] Et andet centralt diskussionspunkt er tilgængelighed. Lægemidler skal være tilgængelige i flere EU-lande og ikke kun i dem med størst købekraft. I EU er der både en centraliseret procedure for godkendelse af lægemidler, der giver ret til markedsføring i alle EU-lande og en ”mutual recognition procedure”, der ligeledes gør det nemmere at markedsføre et lægemiddel i flere lande uden flerdobling af arbejdsbyrden i ansøgningsarbejdet. [...] Forhandlinger om priser er et komplekst problem, der kun er vokset og vokset i takt med demografiske ændringer med flere ældre og tilhørende større medicinforbrug, flere innovative og meget dyre behandlinger og en medikalisering af den forebyggende sundhedsindsats, som vi ser med for eksempel fedmemedicin og statiner. Her er EU’s mulighedsrum begrænset af, at der er meget stor forskel på, hvordan medlemsstaternes sundhedssystemer er indrettet. Der har traditionelt været givet stort spillerum for medlemsstater til at indrettet deres sundhedssystemer inklusiv forhandling af priser på lægemidler, som det nu passede dem bedst. [...] Kommissionen har i mange år haft fokus på innovation og vækst på lægemiddelområdet. Nu rettes fokus mod behov og – i bredere politisk kontekst – EU-sammenhængskraft og undgå at uligheden får lov at sætte sig fast. På det punkt kunne man godt ønske, at debatten i Danmark hævede sig over de umiddelbare industriperspektiver, der lige nu løber med al rampelyset."
Altinget, torsdag (17.11.2023)

Udenrigspolitik

Diplomatisk oprustning: Tre nye ambassader åbner
Børsen og Politiken skriver i dag, at Danmark åbner tre nye ambassader og lader en lukningstruet overleve. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har informeret, at Danmark i 2024 vil etablere nye ambassader i Moldova, Bosnien-Hercegovina og Malaysia. Samtidig vil den tidligere lukningstruede ambassade i Tanzania forblive åben. Løkke fremhæver, at disse tiltag er et skridt i retning af at styrke Danmarks engagement og sikkerhed i en mere usikker verden. Ambassaderne i Moldova og Bosnien-Hercegovina er særligt vigtige, da begge lande har taget skridt hen imod EU-medlemskab og grænser op til Ukraine, hvilket gør dem strategisk betydningsfulde i forhold til russisk indflydelse. Løkke påpeger, at Danmark, som EU-formandsland i 2025, vil prioritere udvidelsen af EU. Åbningen af ambassaden i Malaysia understreger et ønske om at styrke forbindelser uden for den vestlige verden. Løkke bemærker, at Danmarks udenrigstjeneste har været for svag og behøver styrkelse. I finanslovsforslaget for 2024 foreslår regeringen en vækst i Udenrigsministeriets budget på 12 procent frem til 2027, hvilket indebærer en betydelig økonomisk oprustning. Professor Martin Marcussen fra Københavns Universitet vurderer, at disse tiltag vil styrke Danmarks udenrigstjeneste og sende et klart signal om Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, især i lyset af den stigende geopolitiske spænding. Marcussen ser også en skift mod mere klassisk diplomati og forventer, at denne kurs vil fortsætte i fremtiden. Samlet set markerer disse tiltag en betydelig forstærkning af Danmarks diplomatiske tilstedeværelse og indflydelse på den internationale scene.
Børsen, s. 26; Politiken, s. 8 (17.11.2023)

Nervekrig mellem Rusland og Carlsberg efter anholdelser: "De har taget gidsler"
Carlsberg står over for en kompleks situation i Rusland, hvor to tidligere topfolk fra deres russiske forretning, Denis Sherstennikov og Anton Rogachevsky, er blevet anholdt. Disse anholdelser ses som et led i en større konflikt mellem Carlsberg og de russiske myndigheder omkring bryggerigigantens forretning i landet. Peter Chernyshov, tidligere højtstående direktør i Carlsberg, beskriver situationen som en gidseltagning fra russisk side for at presse Carlsberg til forhandling. Carlsberg har forsøgt at afhænde sin russiske forretning, Baltika, som består af otte bryggerier med 8.400 ansatte, siden krigen i Ukraine begyndte. De planlagte at sælge til den russiske virksomhed Arnest, men denne aftale blev kompliceret af et dekret fra den russiske præsident Vladimir Putin, der førte til en midlertidig statslig overtagelse af Baltika. Ifølge Carlsberg er anklagerne mod de anholdte fabrikerede, og situationen har skabt en vanskelig stilling for virksomheden. For at få de anholdte løsladt, kan Carlsberg blive nødt til at annullere kontrakter, hvilket kan skade aktionærernes værdier. Dette understreger den svære balance mellem at beskytte medarbejdere og bevare virksomhedens interesser. Denne situation er et eksempel på de udfordringer, som europæiske virksomheder kan møde i forretningsrelationer med Rusland, især i lyset af de nuværende geopolitiske spændinger og EU's sanktioner mod Rusland.
Berlingske, s. 4-5 (17.11.2023)

Udvidelse

Analytiker: Georgiens EU-kandidatstatus vidner om, at sikkerhedspolitiske hensyn vejer tungere end værdier og principper
På torsdagens Altinget kan man læse et debatindlæg af Rasmus Greffrath Damgaard Petersen, fuldmægtig ved Center for Stabiliseringsindsatser, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen har i dens rapport om Unionens udvidelse anbefalet, at Georgien bliver tildelt EU-kandidatstatus – ligesom Ukraine og Moldova modtog i slutningen af 2022. Den endelige beslutning falder dog først, når stats- og regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd i slutningen af året, men det ventes, at rådet vil følge EU-Kommissionens anbefaling. [...] EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen understregede ved pressemødet torsdag 8. november, at anbefalingen af kandidatstatus til Georgien er betinget af Tbilisis, Georgiens hovedstad, yderligere udvikling på de 12 prioriter, de blev stillet i fjor. Blandt andet ønsker EU, at Georgien adresserer problemer, der relaterer sig til den politiske polarisering, der hersker i landet, foruden at tilsikre frie og fair valg og afstemning med Unionens udenrigspolitik. Det gælder særligt med hensyn til sanktioner mod Rusland. [...] Ikke desto mindre varsler beslutningen, der ligger i at anbefale, at Georgien får kandidatstatus, både godt nyt for Georgien og for EU og ikke mindst for forholdet mellem dem. [...] Når Det Europæiske Råd i december forventeligt følger EU-Kommissionens anbefaling, vil de have købt sig betragtelig tid til at presse på for reformfremgang. Først, når Georgien vurderes til i tilstrækkelig grad at have samordnet sin politik og institutionelle system med EU, vil landet begynde de reelle tiltrædelsesforhandlinger, som også har for vane at strække sig over flere år. [...] Spørgsmål om EU’s fremtidige struktur og system skal naturligvis besvares, før nye lande optages. Det står imidlertid til troende, at EU-Kommissionen, med dets anbefaling af kandidatstatus til Georgien og indledningen af forhandlinger med Ukraine og Moldova, har et tiltagende geopolitisk sigte, der dog indledningsvis vil være skarpt indstillet på krigen i Ukraine. Georgien må i den forbindelse frygte, at landet - til trods for det positive svar i nærmeste fremtid - vil stå i skyggen af Ukraine og ikke mindst af dén betydning, som krigen har for EU’s fokus og ressourceallokering."
Altinget, torsdag (17.11.2023)

Danmark skal støtte en køreplan for en udvidelse af EU
Dagens Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "I sidste uge gik EU's udvidelsesproces ind i en ny fase, da kommissionen offentliggjorde kandidatlandenes karakterbøger. Den største nyhed var, at Ukraine og Moldova er klar til at indlede optagelsesforhandlinger. Beslutningen skal tages af stats- og regeringscheferne på topmødet den 13.-14. december. At dømme efter Ungarns første afvisende melding bliver det ikke helt let. I det hele taget står den næste udvidelsesrunde til at blive én af de største udfordringer, EU skal tackle. [...] Uanset hvordan man vender og drejer det, vil et EU på op mod 36 medlemsstater ikke kunne fungere på samme måde som et EU med 27. I praksis betyder det, at EU må gøre samtlige institutioner, lige fra kommissionen over ministerrådet til Europa-Parlamentet, ”modtagelsesklare”. Også her er der mildest talt grænser for landenes appetit. For hvem vil afgive sin kommissærpost, acceptere færre medlemmer af Europa-Parlamentet eller kunne blive stemt ned i vigtige spørgsmål, fordi enstemmighedsprincippet skrottes? [...] Her og nu gentager alle mantraet om, at udvidelse skal være meritbaseret. Kort sagt: Rækkefølgen for, hvornår landene sluses ind i EU, skal udelukkende afhænge af deres ”optagelsesparathed”. I realpolitikkens verden kan situationen imidlertid se noget anderledes ud. For nogle lande vil det være utænkeligt med en udvidelsesrunde uden Ukraine, mens andre vil insistere på, at mindst et land fra Vestbalkan kommer med. Over det hele hænger det sikkerhedspolitiske spørgsmål: Er det overhovedet muligt at optage et land, som ikke stort set samtidig kommer ind i Nato? [...] En køreplan må ikke forveksles med idéen om at udstikke en optagelsesdato. Hvornår udvidelsen finder sted, må afhænge af kandidatlandenes reformer. Hvis idéen om en køreplan skal virke, bør stats- og regeringscheferne imidlertid allerede på december-topmødet blive enige om en dato for, hvornår EU er klar. Ellers risikerer de flotte ord om at stå skulder ved skulder med Ukraine hurtig at lyde hule."
Jyllands-Posten, s. 22 (17.11.2023)