EU i dagens aviser fredag 24. november 2023

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Geert Wilders sejrede ved jordskredsvalg i Holland
Det EU- og indvandrerkritiske Frihedsparti blev onsdag det suverænt største parti i Holland. Partiformand Geert Wilders gik til valg på to klare mærkesager: Stop for indvandring og et løfte om, at også hollænderne skal stemme om, hvorvidt landet fortsat skal være medlem af EU. Flere steder i Europa står partier med samme paroler som Wilders på spring, og der var da også lykønskninger fra såvel Frankrigs Marine Le Pen, den italienske højrepopulist Matteo Salvini og Ungarns premierminister Viktor Orbán. Tidligere EU-kommissær Frans Timmermans, som står i spidsen for en koalition af De Grønne og Socialdemokratiet, fik knap 16 procent af stemmerne. Ruttes afløser som formand for centrum-højre-partiet VVD, Dilan Yeşilgöz-Zegerius, måtte nøjes med 15 procent og valgets store joker, Pieter Omtzigt, som for få måneder siden dannede et helt nyt parti, fik 13 procent. "Geert Wilders er EUs værste mareridt," lyder vurderingen fra mediet Politico, som henviser til, at hans løfte om en Nexit-afstemning - a la Brexit - er en central del af hans valgsucces. ”En plads til Wilders ved EU-topmødets bord ville ændre dynamikken ved siden af andre ledere fra den yderste højrefløj, der allerede sidder ved bordet. Pludselig vil politik, der spænder fra klimaindsats til EU-reform og våben til Ukraine, blive sat til debat og endda omstødt,” skriver magasinet i en analyse ifølge Kristeligt Dagblad. Fra Iben Schacke-Barfoed, analyse- og kommunikationschef, Tænketanken Europa, lyder det ifølge Ekstra Bladet: "Geert Wilders er EU-skeptiker, og der ligger han ret langt fra dem, han i givet fald skal i regering med. Han er træt af, at Holland er nettobidragsyder til EU's andre medlemslande, og derfor synes han ikke, at en udvidelse er en god ide." I løbet af valgkampen tonede Wilder ned for sin anti-EU-retorik, da han er afhængig af pro-EU-partier for at danne en koalition. Han har samtidig lovet, at det hollandske folk skal have lov til at stemme om deres EU-medlemskab - men udfaldet falder ikke nødvendigvis i hans smag, fortæller Iben Schacke-Barfoed. "Meningsmålingerne i Holland viser stadigvæk et flertal for, at Holland bliver i EU," siger hun.

Det er dog langtfra sikkert, at Geert Wilders bliver Hollands næste premierminister, skriver Jyllands-Posten. Umiddelbart kan Frihedspartiet besætte 37 af parlamentets 150 pladser, men det er ikke tilstrækkeligt til at få regeringsmagten. Derfor kræver det, at Wilders spiller sine kort rigtigt, hvis drømmen om at blive Hollands næste premierminister skal indfries. "Wilders modererer sig måske for at få magten, men det er en moderation fra et meget ekstremt udgangspunkt," siger Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa ifølge Weekendavisen og fortsætter: "I et demokrati må man trods alt forvente, at partier - medmindre de går til valg på en forfatningsændring - kun fremsætter ideer, der ligger inden for forfatningen."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "I 2009 erklærede Geert Wilders første gang sin ambition om at blive premierminister. "Før eller siden kommer det til at ske‚" sagde han efter et landsmøde i sit frihedsparti, PVV. Dengang havde PVV ganske vist blot ni mandater. Det pæne Holland afviste dem som racister, og anklageren i Amsterdam var ved at forberede den første sag mod Wilders for at opildne til had og diskrimination mod muslimer. [...] Wilders bliver næppe premierminister. Faktisk er det langtfra utænkeligt, at det ender, som det plejer i Holland: at partierne danner en stor, teknokratisk regering over midten, som holder Wilders ude. På kort sigt ville det formentlig også være for det bedste. Men i et større perspektiv viser valget i Holland, at det ikke er holdbart at trække politikken ud af politik - tværtimod. Det bør også SVM-regeringen - Danmarks første hollandske regering - notere sig. I halvandet årti forvaltede Mark Rutte magten, som om han var direktør i Holland A/S. ”Har du visioner, bør du gå til øjenlægen,” sagde han. Han hævdede at ville skabe et mere driftsikkert, velstående land med en sundere politisk kultur. Men arven efter Rutte er ikke et mere stabilt Holland - den er Geert Wilders."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Blandt de første til at lykønske Geert Wilders med valget i Holland var Ungarns leder, Viktor Orbán, og Frankrigs ukronede højrefløjsdronning Marine Le Pen. [...] Europæiske regeringsledere og EU-toppen forholdt sig anderledes tavst, mens den britiske historiker og forfatter Timothy Garton Ash satte ord på det, som mange af dem sikkert følte: "Chokerende nyheder fra Holland med valgsejren til Geert Wilders ... lige præcis det, vi er begyndt at frygte forud for EU-parlamentsvalget næste år," skrev han på X. Det hollandske valg er med professor Claes de Vreeses ord et wakeupcall forud for en række vigtige beslutninger næste år, ikke bare EU-parlamentsvalget, men også amerikanske valg og fordeling af EU-topposter næste år. [...] I Italien kommer regeringsleder Georgia Meloni også fra det yderste højre, men indtil videre har hun spillet en overraskende konstruktiv rolle, når hun mødes med sine europæiske kolleger. På samme måde har Viktor Orbán i Ungarn oftest råbt højere og vildere uden for lokalerne, end når han rent faktisk sad om bordet i Bruxelles. Langt de fleste gange er selv han gået efter magten og indflydelsen i stedet for at blokere alt og være på kant med alle. Nu håber Bruxelles, at Geert Wilders vil gøre det samme, hvis han ender i spidsen af en regering - eller at han vil blive tvunget af de øvrige partier for overhovedet at kunne danne en regering. Tilbage står et klart protestråb fra de hollandske vælgere, og EU-ledere er smerteligt bevidste om, at det protestråb hurtigt kan genlyde i andre lande og dermed skabe nye tider, også i toppen."

I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Europas ledere vågnede torsdag op til nyheden om en storsejr til Hollands yderste højrefløj. Nu er spørgsmålet, om det kun er begyndelsen. [...] Ingen ved her og nu, om Wilders vil kunne samle opbakning bag en regering, hvor han selv sidder for bordenden som premierminister. Det vil kræve lange forhandlinger. Men omvendt virker det ikke sandsynligt, at Frihedspartiet ender helt uden for indflydelse, nu hvor partiet ser ud til at blive en magtfaktor med næsten 25 pct. af sæderne i parlamentet. I EU-kontorerne i Bruxelles var man ellers ikke blevet færdig med at glæde sig over det polske valg 15. oktober, der formentlig betyder et farvel til den nationalkonservative regering og et comeback til den langt mere proeuropæiske borgerlige leder Donald Tusk på posten som premierminister. Nu tyder det hollandske valg på, at der alligevel kan blive ballade - og mere for EU-lederne at rynke panden end at glædes over. Der er kun godt seks måneder til EU-valget i juni, hvor europæerne skal vælge et nyt Europa-Parlament. Derefter skal der sættes nye navne på EU's topposter, og derefter skal Kommissionens formand fremlægge sit politiske program og sikre sig et flertal i parlamentet. [...] Faktum er, at presset på EU's grænser vokser. I år bliver antallet af ankomster det højeste siden flygtningekrisen i 2015-16. Og sidste år satte nettoindvandringen til Holland rekord med godt 220.000 personer. Det er langt det største antal, der er noteret de seneste 20 år. Der er forhandlinger i EU om en ny fælles asylpagt, hvor man deler ansvaret for at håndtere og asylbehandle de nytilkomne. Der er også ivrig debat om at styrke de ydre grænser og lave aftaler med tredjelande om hjemsendelser. Men asylpagten er ikke endeligt forhandlet på plads endnu, og i tallene er der indtil videre ingen tegn på, at det er lykkedes at forstærke grænserne."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18-19; Weekendavisen, s. 8; Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 10; Information, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 10; Børsen, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Det beskidte arbejde
I det vestlige Tunesiens Saharaørken ligger der et træningscenter rejst med 26 millioner danske støttekroner, hvor tunesiske grænsevagter skal trænes i bevogtningen af migrantruterne, som over det seneste år har forvandlet Tunesien til det største transitland til Europa for afrikanske migranter. Det skriver Weekendavisen. Der er næsten 100.000 migranter, som har taget turen siden januar og asylsystemer i Europa segner under presset fra det højeste antal ankomster siden flygtningekrisen i 2015-2016. Den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, har besøgt træningscenteret i Tunesien, som også får penge af Østrig og Holland, men løber uden om EU. EU har dog i år indgået en stor aftale med Tunesien om at styrke landets grænsebevogtning til gengæld for penge til landets kuldsejlede økonomi, og unionen arbejder på at øge samarbejdet med Egypten. Til spørgsmålet: "Er det ikke mere humant at lade migranterne sejle til Italien end at efterlade dem uden beskyttelse i de olivenmarker?" svarer Kaare Dybvad: "For den enkelte person giver det selvfølgelig bedre livsvilkår, hvis de kommer til Italien, men samtidig er der et system bagved. Hvis alle, du mødte, kom til Italien, ville de rejse videre op i Europa og kommunikere, at adgangen til Europa er åben. Det vil betyde, at flere rejser over - og at menneskesmuglerne tjener flere penge. Dermed holder man gang i et system, der er inhumant. Det er det store paradoks: Det, som er humant for en bestemt gruppe mennesker, ender med at være endnu mere inhumant, fordi flere bliver udsat for de samme vilkår." Det er grunden til at Kaare Dybvad taler for et nyt europæisk asylsystem, hvor sikre tredjelande skal behandle asylansøgninger til EU. Der er flere toneangivende lande, hvis asylsystemer er under pres, som i stigende grad ser ud til at lytte til Danmark og også Tyskland har på det seneste vist tegn på opblødning.
Kilde: Weekendavisen, s. 1,3

Migration: Tysk asylpolitik tager et ryk til højre
Tysklands indvandrervenlige image synes i takt med højrefløjspartiet AfD's seneste fremgang at være forduftet, skriver Information. Nu er tyske mainstreampartier åbne for asylcentre uden for Europa ligesom andre europæiske lande. Den tyske journalist og politiske kommentator, Robin Alexander, mener, at det tyske ryk mod en strammere asylpolitik har mere at gøre med manglende nødvendighed og et dårligt fungerende asylsystem end med en "særlig" humanistisk indstilling. "Fordi Dublin-forordningen lå som en usynlig grænse mellem Tyskland og de omkringliggende tredjestater, fik vi i 1990'erne og frem til den store flygtningekrise sjældent ansvaret for at behandle asylansøgninger. Først i 2015, da en enorm mængde mennesker kom vandrende på den østrigske motorvej, rykkede migrationsproblemet ind på Tysklands politiske lystavle," siger han. En egentlig outsourcing af asylbehandling til et land uden for EU har dog endnu ikke været en realitet i tysk asylpolitik, men den nuværende tyske regering har forpligtet sig på at undersøge outsourcing af asylprocedurer i lande uden for Europa. "Ligesom i Danmark handler det for Scholz også om at forhindre højrefløjen i at blive for stærk. Kort sagt om at signalere, at han anerkender migrationsproblemet og prøver at løse det, så der ikke er nogen grund til at stemme på AfD," siger Robin Alexander.

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Det har ikke skortet på "det-kunne-man-da-have-sagt-sig-selv"-reaktioner, siden britisk højesteret i sidste uge afgjorde, at det er ulovligt for Storbritannien at sende sine asylansøgere til Rwanda i Afrika. [...] At forestille sig, at man i stedet kan lægge modtagecentre i tredjelande i Europa (ikke-EU-lande), hvor respekten for menneskerettigheder er lidt større end i Afrika, er også utopisk. Den italienske præsident, Giorgia Melonis, nye aftale med Albanien om to centre løser ingenting. For hvis de afviste asylansøgere, og det er de fleste, ikke kan sendes hjem inden 18 måneder, skal de tilbage til Italien. Albanien forsinker kun deres ankomst. Kritisere er nemt. At bremse tilstrømningen til EU er langt sværere. Og det bliver ikke nemmere af, at lande som Belarus og Rusland er begyndt at sende migranter fra Mellemøsten og Asien mod EU fra øst; aktuelt over den finske grænse. Den praksis har over årene gjort kommissionsformand Ursula von der Leyen til hardliner: Hun er klar over, at EUs legitimitet i mange medlemslande står og falder med kontrollen med de ydre grænser. Bemærk for eksempel, at Geert Wilders lige har vundet det hollandske valg på at kombinere EU-modstand med modstanden mod indvandring. [...] Det siges ofte, at man ikke kan bremse tilstrømningen uden at forbedre forholdene i migranternes hjemlande: Men det sker jo kun ved vores mellemkomst, hvis vi faktisk tør stole på folk i afrikanske lande."
Kilder: Information, s. 10-11; Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Deloitte: Om ti år har alle borgere en personlig digital assistent
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Jesper Kamstrup-Holm, partner, Deloitte, som blandt andet skriver: "Uanset ens politiske ståsted må det være tydeligt for enhver, at der skal ske store forandringer i de kommende år, hvis ikke velfærdsstaten skal smelte sammen. Kunstig intelligens er uden tvivl en af forandringerne - en teknologi, der allerede er langt mere udbredt i den offentlige sektor, end de fleste nok tror. [...] På europæisk plan skal vi ligeledes blive enige om nogle retningslinjer, så vi tager aktiv kontrol over anvendelsen af vores data. Heldigvis er det arbejde allerede i gang. Så sent som i juni i år stemte Europa-Parlamentet for den kommende forordning om kunstig intelligens (verdens første af sin slags), som nu skal forhandles på plads mellem Parlamentet, EU-kommissionen og Ministerrådet. Dens endelige udformning vil få en afgørende betydning for, hvordan teknologien bruges ansvarligt, og dens implementering kan kun gå for langsomt. [...] Syntetiske data har et enormt potentiale for at udvikle kunstig intelligens uden at gå på kompromis med anonymiteten. Forskningsinstitutioner og private aktører bør derfor have adgang til disse data på en sikker måde. EU anbefaler også, at medlemsstaterne fremmer brugen af denne type dataanvendelse. [...] Tillid, tryghed og ordentlighed skal fortsat være nøgleord i fremtidens velfærdsstat. Dét ændrer sig ikke, selv om den bliver mere digital."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet kommer med radikal ønskeliste: Flere muskler til EU og væk med veto
Et flertal blandt de europæiske folkevalgte vil have EU-traktaterne skrevet betydeligt om, skriver Altinget torsdag. Parlamentet ønsker blandt andet, at det skal være slut med én kommissær per land, ud med vetoretten og mere magt til Parlamentet. Vandene var ellers overordentligt delte, da Europa-Parlamentet onsdag med en forskel på kun 17 stemmer mellem ja- og nej-siden vedtog et vidtrækkende forslag om at åbne EU's regelbøger og omskrive dem på en lang række områder. Nu har det smalle flertal sendt en besked til EU's Ministerråd om, at de vil have traktatændringer, og de vil have dem nu. DF's Anders Vistisen var en af dem, som stemte nej til Europa-Parlamentets store planer om at omskrive EU's grundregler.
Kilde: Altinget, torsdag

Retlige anliggender: Ryanair taber ankesag om statsstøtte til luftfart ved EU-domstol
EU-Domstolen oplyser torsdag, at den har afvist alle Ryanairs argumenter i sagen mod EU-Kommissionen, der handler om fransk og svensk statsstøtte til luftfartsselskaber, skriver flere af gårsdagens aviser. EU-Kommissionen gav de to støtteforanstaltninger fra Frankrig og Sverige grønt lys under corona, hvilket Ryanair efterfølgende udfordrede ved domstolen. Det irske luftfartsselskabs søgsmål blev afvist, da man mente, at støtten lå inden for skiven for EU-lovgivning. Ryanair ankede dommen til en højere retsinstans, men nu har EU-Domstolen bekræftet, at dommen ved første instans står ved magt.
Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; B.T., torsdag

Institutionelle anliggender: Rasmus Nielsen: Russere tror mere på fremtiden end europæere - nu må vores folkevalgte i arbejdstøjet
Altinget bringer torsdag en kommentar af Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen. Han skriver blandt andet: "Det var den tidligere Venstre-formand Henning Christophersen, der som EU-kommissær i 1980'erne sagde, at Europa skulle passe på ikke engang at blive det kontinent, der globalt var kendt for evnen til at temperere vin. Jeg kom til at tænke på udsagnet forleden, da Politiken skrev: "Uden for Vesten ser landene mere lyst på fremtiden". Avisen refererer en interessant meningsmåling blandt godt 25.000 mennesker over hele jorden, fordelt på 21 lande, heraf 11 europæiske lande, bl.a. Danmark. [...] I alle fald konkluderer undersøgelsen, at følgende andel af et lands befolkning ser positiv på sit lands fremtid: USA: 24 procent Europa: 31 procent Rusland: 54 procent Kina: 69 procent Det er skræmmende læsning. Under hver tredje europæer ser positivt på sit lands fremtid. [...] Ingen kan lige nu levere løsninger på det store, negative billede for de europæiske lande. Dertil er sagen alt for kompleks og langsigtet. Men man må opfordre såvel EU-Kommissionen som medlemslandenes regeringer til at granske den omtalte meningsmåling. Og langsomt men ubønhørligt arbejde for, at europæerne bibringes en fremtidstro. Unge som midaldrende og gamle. Mål igen om tre år, fem år og ti år. Fremtidstroen skal da være at spore i større grad. Vores folkevalgte må i arbejdstøjet og ad åre få europæernes fremtidstro på vores lande tilbage. [...] Verden uden om os må ikke løbe med fremtiden. Det er os i Europa, der har friheden, menneskerettigheder og det åbne internet. Samt freden - forhåbentlig. Også i fremtiden."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: EU's bureaukratiske bøvl bør stoppes
Børsen bringer et debatindlæg af Mads Strange (LA), kandidat til Europa-Parlamentet og politisk rådgiver, som blandt andet skriver: "I dag fredag starter lovbehandlingen af et omfattende EU-direktiv, der dikterer, at alle virksomheder og dens medarbejdere skal registrere deres arbejdstider ned til mindste detalje. Det skyldes en EU-dom fra 2019, som Beskæftigelsesministeriet netop nu er ved at implementere i dansk lov for at efterleve de europæiske regler. Det digitale stempelurs indtog er et grelt eksempel på konsekvensen af, at EU i stigende grad gennemfører lovgivning hen over hovedet på unionens medlemslande. For den nye lov kommer selvfølgelig til at blive et bureaukratisk bøvl uden lige. [...] Det er et problem i sig selv, men det er også et symptom på en bagvedliggende udfordring. Nemlig at EU oftere og oftere synes at underminere nærhedsprincippet ved at gennemføre lovgivning, som det enkelte medlemsland sagtens selv kan stå for. For hvis danskerne vænner sig til, at nogle bedrevidende bureaukrater i Bruxelles tromler hen over vores eget demokrati og påtvinger os fjollede love, vi ikke selv går ind for, vil tilliden til unionen uvægerligt dale. Det kommer til at få store konsekvenser. For EU kan kun fingere, hvis vi bevarer tilliden til, at vi ved at samarbejde med andre lande, kan opnå noget, der ville være umuligt, hvis hvert land stod alene. Derfor må vi ikke lade EU sande til i et bureaukrati af symbolpolitisk socialaktivisme."
Kilde: Børsen, s. 51

Udenrigspolitik: Fatahmorgana
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Anna Libak, som blandt andet skriver: "I den vestlige verden er det blevet en besværgelse - selv blandt Israels varmeste støtter - at det er Hamas, der har ødelagt det for palæstinenserne. Så hvis bare Hamas kan blive nedkæmpet, er vejen banet for en tostatsløsning. Af samme grund har såvel USAs udenrigsminister, Antony Blinken, som EUs udenrigschef, Josep Borrell, for nylig været forbi præsident Mahmoud Abbas på Vestbredden for at trygle ham om at genetablere kontrollen med Gaza, så snart Hamas er væk. Til gengæld lover de så at arbejde på den tostatsløsning, som blev umulig, da Hamas vandt valget i 2006 i det palæstinensiske selvstyre og året efter med vold tvang det moderate Fatah-parti ud af Gazastriben. [...] Men desværre ligner en tostatsløsning et fatamorgana. Forleden, den 14. november, offentliggjorde analyseinstituttet AWRAD (Arab World for Research and Development) nemlig den første meningsmåling fra Vestbredden og Gaza siden angrebet på Israel 7. oktober. [...] Det mest opsigtsvækkende i målingen er nu nok, hvor lav tilslutningen er til netop den tostatsløsning, som den vestlige verden forestiller sig ville kunne skabe fred. Kun 17,2 procent af de adspurgte på Vestbredden og i Gaza ønsker sig en tostatsløsning, kun 5,4 procent ønsker sig en fælles stat for de to folk, mens hele 74,7 procent vil have en palæstinensisk stat 2from the river to the sea”, det vil sige dér, hvor Israel ligger. Og af svarene på andre spørgsmål i undersøgelsen fremgår det, at man ikke forestiller sig, at jøderne også skal bo i den palæstinensiske stat. [...] Givetvis kan Israel gøre en del for at vinde palæstinenserne for en tostatsløsning. Man kan stoppe bosættelserne på Vestbredden og langsomt, men støt, begynde at tvinge bosætterne hjem. Det vil give palæstinenserne et fremtidsperspektiv. Men Israel kan sandelig ikke gøre arbejdet alene. For sagen er, at generationer af palæstinensere er blevet hjernevasket til at hade jøderne, og det vil tage lang tid at lave om på. [...] En tostatsløsning? Dream on. For Israel ville en tostatsløsning, som tingene står, være en dødsdom."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Interne anliggender: Meloni vil reformere Italiens demokrati
Den italienske regering vil med en ny forfatningsreform sikre større politisk stabilitet - og mere magt til premierministeren, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge Meloni har ”manglen på stabilitet skabt problemer, også for vores internationale troværdighed” og Meloni påpegede under sit pressemøde, at reformen blot vedrører fire af forfatningens 139 artikler. Alligevel mener de fleste kritiske iagttagere, at det er så fundamentale ændringer, at Italien vil få et helt andet politisk system. La Repubblicas tidligere chefredaktør Ezio Mauro mener, at forslaget er inspireret af Ruslands præsident og han skriver: ”På vegne af alle autokrater og nyautoritære ledere har Putin forklaret verden, at det liberale demokrati effektivitetsmæssigt er alt for omkostningstungt med alle sine kontrolmekanismer, magtbalancer og garantier.” Hvis reformen skal gennemføres, kræver det, at regeringen får den vedtaget i begge parlamentets kamre med et kvalificeret flertal på to tredjedele af stemmerne, eller også skal den vedtages med et simpelt flertal i parlamentet og bekræftes ved en folkeafstemning.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Aktieindeks i grønt får optimismen til at spire efter mareridtsår i vindbranchen
Kriser har stået i kø, og milliarder er forduftet for virksomhederne i vindindustrien, men nu har en gryende optimisme meldt sig på markedet - og det er der flere grunde til, skriver Berlingske. Politikerne er nemlig begyndt at lytte til vindudviklernes nødråb om, at vilkårene har ændret sig og derfor skal afregningspriserne på strømmen skal markant op, så de dækker udviklernes omkostninger. Det er dog ikke kun priserne, der har stået i vejen for udviklerne, for alene ved at hæve dem, risikerer man også at skubbe hele regningen over på forbrugerne. Af samme grund har EU-Kommissionen i dette efterår lanceret en ny handleplan for vindparker. Her lægges der blandt andet op, at det skal være nemmere og hurtigere at sætte parker op og samtidig har EU-Kommissionen godkendt enorme statsstøtteordninger i blandt andet Tyskland, hvor regeringen vil bruge milliarder på at styrke landets grønne virksomheder og udbygge elnettet. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er også nået til en erkendelse af, at også Danmark må øge statsstøtten til Danmarks grønne industri for at kunne følge med konkurrenterne. EU-Kommissionen betonede i forbindelse med sin nye handleplan også, at medlemsstater i deres udbud fremover bør indeksere priserne til udviklerne, således at investeringer ikke forvitrer grundet dyrtid.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Klima: Her er EU-Parlamentets bud på, hvordan CO2-udledningerne fra tung transport skal mindskes
Tirsdag blev Europa-Parlamentet enige om, at man ønsker strengere krav til nye lastbiler og busser frem mod 2040, hvor målsætningen er at udfase fossile lastbiler og busser, skriver Altinget. Det betyder, at disse krav vil indgå i forhandlingerne, som går ind i den sidste fase i form af trilogforhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet. Parlamentet ønsker, at der skal være krav til lastbilproducenterne om at reducere CO2-udledningen fra nye lastbiler med 45 pct. i 2030, 65 pct. i 2035 og 90 pct. i 2040. Forhandlingerne forventes afsluttet i starten af det nye år.
Kilde: Altinget