EU i dagens aviser fredag den 10. november 2023

Tophistorier

De næsten egnede
Flere af dagens og gårsdagens aviser skriver om udvidelsen af EU. På Altinget torsdag kan man læse, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har åbnet op for en mulig udvidelse af EU, specifikt for krigsramte Ukraine samt Moldova, Georgien og Bosnien. Hun anbefaler, at optagelsesforhandlinger indledes for Ukraine og Moldova, og at Georgien opnår kandidatstatus. For Bosnien er forhandlingerne betinget af politiske reformer. Denne gestus styrker debatten om EU's udvidelsespolitik og viser en vilje til at integrere disse lande trods deres nuværende udfordringer med at opfylde alle EU's krav. Altinget torsdag skriver desuden, at EU-Kommissionen rapporterer positivt om de ti lande, der ønsker medlemskab af Unionen. Ukraine og Moldova anbefales at starte forhandlinger om optagelse, mens Georgien tildeles kandidatstatus. Dette følger efter massiv offentlig støtte i Georgien, demonstreret ved en stor demonstration i Tbilisi. Denne udvikling markerer et skridt nærmere realiseringen af disse landes EU-aspirationer.

I dagens Weekendavisen kan man også læse om EU's udvidelse. Europa-Kommissionen har i en fremskridtsrapport fra onsdag anbefalet, at Ukraine og Moldova kan indlede optagelsesforhandlinger med EU, forudsat at de gennemfører specifikke reformer. Ukraine skal blandt andet forbedre retsvæsenet, bekæmpe korruption, mindske oligarkernes indflydelse og sikre mindretalsrettigheder. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, anerkender, at Ukraine har opfyldt over 90 procent af de nødvendige skridt og forventer, at de resterende vil blive løst inden marts næste år. Moldova får ros for betydelige fremskridt, mens Bosnien kritiseres for manglende fremskridt. Geopolitikken er også en faktor, med EU's ønske om at undgå, at lande falder under russisk-kinesisk indflydelse. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understreger, at mens kravene til medlemskab ikke bør sænkes, bør indsatsen for at hjælpe lande med at opfylde dem intensiveres. Derudover foreslås en gradvis optagelsesproces for Ukraine, hvor landet integreres i bestemte EU-samarbejdsområder før fuldt medlemskab. Endelig fremhæver rapporten udfordringerne ved en stor EU-udvidelse, som vil kræve økonomiske ressourcer og institutionelle tilpasninger, herunder mulige traktatændringer. Danmark støtter en udvidelse, men udenrigsministeren betoner, at det skal ske inden for rammerne af den nuværende Lissabontraktat.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Stine Bosse (M) og Bergur Løkke Rasmussen (M), henholdsvis spidskandidat til Europa-Parlamentet og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, i dag blandt andet: "Debatten om en udvidelse af EU har for alvor fået vind i sejlene igen. Hvis man spørger os, er det med god grund. Særligt har det taget fart efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor vi var mange, som fik et wakeupcall. Når der i disse dage sættes gang i drøftelserne om udvidelse af EU, sker det naturligvis på baggrund af en række landes store ønske om optagelse. Det har de en stærk økonomisk interesse i, en værdipolitisk interesse i og ikke mindst en geopolitisk interesse i. Når et land kommer ind i EU, har historien vist, at en betydelig vækst i levestandard ligger forude. [...] Det handler om at give landende mod øst et vestligt perspektiv og en fremtidsvision, som de kan se sig selv i. For deres skyld, men i særdeleshed også for vores egen skyld. Ruslands brutale angrebskrig mod Ukraine og Kinas voksende indflydelse er en trussel mod EUs globale position. Her er det både vores økonomi, vores værdier og vores frihed, som er under pres udefra. Verden omkring os står ikke stille. Den nærmest raser afsted, og den venter ikke på EUs verdensberømte bureaukrati lige så pænt, som kandidatlandene ellers hidtil har gjort. [...] Mest sandsynligt og forsvarligt bliver optagelse i flere tempi. Altså med en del rettigheder og pligter i fase 1 og 2 og så en længere vej ind i det centrale EU, der samtidig er nødt til at reformere sine beslutningsprocesser, så vi ikke ender med at spænde ben for os selv i en verden under hastig forandring. Men udvidelsen må og skal komme for vores sikkerheds skyld."
Altinget, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 10; Berlingske, fredag, s. 26 (10.11.2023)

Prioriterede historier

Løkke slukker Vestagers drøm
Flere af fredagens og torsdagens medier skriver om EU-kommissær Margrethe Vestagers fremtidsplaner. I et interview i Ekstra Bladet fredag afviser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) enhver spekulation om en mulig tredje periode for EU-kommissæren. Lars Løkke understreger, at regeringens fokus ligger på at sikre Vestager en position i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og nævner ikke alternative planer. "Vi bruger al vores energi på at prøve at få Margrete Vestager kørt ind i EIB. Jeg håber, det kan lykkes," siger han. Hvis dette forsøg mislykkes, vil det betyde afslutningen på Vestagers nuværende periode, og en ny dansk kommissær vil skulle vælges. Rasmussen antyder også, at Vestagers ambitioner om at bestride begge roller, som EIB-kandidat og kommissær-kandidat, kan være for omfattende: "Der er jo ikke noget frækt ved at have ambitioner på egne vegne. Men det er jo et spørgsmål, hvor mange man kan have på en og samme tid," siger han. Margrethe Vestager har selv udtrykt interesse for en tredje periode som EU-kommissær i et interview med Lykke Friis ved en konference arrangeret af Tænketanken Europa. Klima- og udviklingsminister Dan Jørgensen er nævnt som en sandsynlig efterfølger for Vestager, ifølge Ekstra Bladet.

I Weekendavisen kan man også læse, at Margrethe Vestager, som aktuelt er EU-kommissær, har offentliggjort sin interesse for at blive chef for den europæiske investeringsbank, EIB, samtidig med at hun udtrykker en vilje til at fortsætte i en tredje periode som EU-kommissær. Hun har på en konference forklaret, at hendes erfaring og kompetencer kan være afgørende for EU, især i implementeringsfasen af Unionens vedtagelser, som hun betegner som særligt udfordrende. Hendes dobbelte ambition kan, ifølge Weekendavisen, tyde på tvivl om chancerne for at opnå EIB-stillingen.

På Altinget torsdag kan man læse, at økonomi- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) opfordrer til hurtig beslutning omkring Margrethe Vestagers kandidatur til chefposten for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller en alternativ kandidat. Troels Lund Poulsen udtrykker utilfredshed med den langtrukne proces og understreger vigtigheden af at besætte den ledige stilling. Vestager, der i øjeblikket er på orlov fra EU-Kommissionen, er i konkurrence med Spaniens finansminister, Nadia Calvino, om jobbet. Situationen har skabt bekymring i det danske erhvervsliv, repræsenteret ved Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i Dansk Industri (DI), der påpeger Danmarks reducerede indflydelse i EU, mens en kommissærpost er vakant. Troels Lund Poulsen forbliver optimistisk omkring Vestagers chancer og bemærker, at han, sammen med andre regeringsmedlemmer, aktivt støtter hendes kandidatur. På trods af spekulationer om et muligt tredje mandat for Vestager som dansk kommissær, vælger økonomiministeren at fokusere på at sikre hende EIB-posten, fremfor at overveje alternative fremtider.
Ekstra Bladet, s. 4; Weekendavisen, s. 2; Altinget, torsdag (10.11.2023)

Det digitale indre marked

SF i EU: Alvorlige brister i cybersikkerheden kalder på styrket samarbejde
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "EU-samarbejdet om cybersikkerhed i unionen skal være i top for at sikre vores demokratier og for at beskytte vores lande mod trusler udefra. Men i sidste weekend afslørede danske medier, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, via ministeriet, blev kontaktet af mennesker, der udgav sig for at være repræsentanter fra den Afrikanske Union. Men de var, viste det sig, russiske komikere. [...] Hændelsen afslører ikke blot en åbenlys sårbarhed i Udenrigsministeriets håndtering af digitale henvendelser, men også en dybere og væsentligt alvorligere sårbarhed: Den afslører manglende samarbejde og informationsudveksling mellem EU-landene. [...] Derfor mener vi, at regeringen straks må skride til handling, også på EU-niveau. På EU-niveau har man godt nok vedtaget et direktiv om netværks- og informationssikkerhed (NIS2-direktivet), som er EU’s fælles lovgivning om cybersikkerhed. Her har man blandt andet besluttet at nedsætte en overvågningsgruppe med eksperter fra alle EU-landene, der koordinerer indsatsen for en styrket cybersikkerhed. [...] Jeg mener, at Danmark og andre medlemslande, som et minimum, skal bruge den EU-nedsatte koordineringsgruppe for cybersikkerhed og dele oplysninger om så alvorlige hændelser som den, Udenrigsministeriet var udsat for. Angreb som dette, hvor udenlandske efterretningstjenester aktivt anvender hackere og aktører, som ønsker at skade EU-landene, vil kun blive hyppigere."
Altinget, torsdag (10.11.2023)

Finansielle anliggender

Flest stigende aktier i rødt C25 og renter kørte lidt op
I dagens Jyllands-Posten og Berlingske kan man læse, at renten på den tiårige danske statsobligation har set en lille stigning på 2 basispoint til 2,91 procent, efter at have oplevet et fald på samlet 11 basispoint i de foregående dage. Denne bevægelse indikerer en afventende holdning på det danske obligationsmarked, hvor investorerne har ventet på udtalelser fra de vigtigste figurer i den globale finansverden, herunder Christine Lagarde fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Jerome Powell fra Federal Reserve. Disse udtalelser forventes at kaste lys over de kommende pengepolitiske tiltag, især i lyset af de seneste rentefald. Jyske Bank nævner, at investorerne vil være opmærksomme på, om disse rentefald vil påvirke de forestående beslutninger om renteforhøjelser. Samtidig har nøgletal fra USA, såsom den ugentlige opgørelse af nytilmeldte ledige, ikke forårsaget større ændringer eller bekymringer, da de lå tæt på økonomernes forventninger.

I dagens Børsen kan man under overskriften "En rentebombe tikker under Europa: Fra gratis gæld til milliardregning" læse, at EU står over for en betydelig finansiel byrde som følge af en krisefond oprettet i lyset af pandemien. I 2020 blev der indgået en aftale om at låne 750 milliarder euro til en fond, der skulle hjælpe med at forhindre en økonomisk depression som følge af coronakrisen. Dengang var renten lav, hvilket gjorde det næsten gratis for EU at låne penge. Nu, tre år senere, er situationen vendt på hovedet med rentestigninger, der kan føre til en massiv regning for EU-medlemslandene. Tænketanken Bruegel har beregnet, at renteudgifterne alene kan beløbe sig til omkring 1650 milliarder kroner frem til 2058. Tidligere budgetdirektør i Kommissionen, Gert Jan Koopman, havde betragtet de lave renter som en mulighed for at foretage kloge investeringer uden at belaste fremtidige generationer, men denne forventning har ikke holdt stik. Kampen om, hvem der skal stå for regningen, begynder snart, og Danmark har allerede foreslået, at EU finder midlerne ved at omstrukturere det eksisterende budget frem for at tilføre nye penge. Conor McCaffrey fra Bruegel påpeger, at den første oplevelse med fælles EU-lån er sammenfaldet med en markant stigning i renterne, hvilket kan gøre det svært at overtale lande, der var skeptiske over for fælles gæld fra starten, om at det er en god idé. Chefanalytiker Anders Overvad fra Tænketanken Europa tilføjer, at renter og afdrag på gælden vil blive en væsentlig faktor i fremtidige EU-budgetter, og at de rigeste lande formentlig skal bidrage mere.
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12; Børsen, s. 18-19 (10.11.2023)

Nationalbanken: Vejret kan sætte retning for renter
Nationalbanken fremhæver i en ny analyse, at overgangen til vedvarende energi kan medføre mere volatile energipriser, hvilket kan tvinge centralbankerne, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), til at hæve renten. Nationalbankens analyse, ledet af klimaøkonom Marcus Mølbak Ingholt, advarer om en fremtid med større udsving i energipriserne. Skiftet fra olie og gas til uforudsigelig vind- og solenergi kan skabe udfordringer for det finansielle system og centralbankernes politikker. Dette scenarie kan påvirke inflationen og potentielt lede til en inflationsspiral, hvis priserne på energi stiger og påvirker lønkravene samt virksomhedernes omkostninger og priser. I Danmark, som fører fastkurspolitik og derfor er tæt forbundet med ECB's pengepolitik, kan dette betyde, at der vil blive anbefalet en strammere finanspolitik for at imødegå inflationstrykket. Victoria Havsteen Branner, økonom i Nationalbanken, understreger, at så længe energiprisstigninger ikke forårsager varige ændringer i inflationsforventningerne, vil centralbankerne normalt ikke intervenere. Men hvis forventningerne til inflationen skrider, kan det blive nødvendigt for centralbankerne, inklusiv ECB, at gribe ind. Ingholt afslutter med at indikere, at fremtidens rentesætning kan blive påvirket af vejrrelaterede svingninger i energipriserne. "Vi ser ind i et årti, hvor energipriserne vil svinge mere," siger han.
Børsen, s. 36 (10.11.2023)

Handel

En tikkende bombe under de globale forsyningskæder
I lyset af stigende spændinger i handelspolitikken har USA indført strammere eksportkontrol af avancerede halvledere, hvilket har provokeret Kina til at indføre eksportrestriktioner på vigtige råstoffer som gallium, germanium og grafit. Disse materialer er essentielle for produktion af halvledere og dermed også for den grønne omstilling og avanceret militærudstyr. Som reaktion på denne udvikling har USA og EU indført skrappe handelsrestriktioner for få, men kritiske teknologier, en strategi kaldet "small yard, high fence". Denne udvikling truer de globale forsyningskæder og kan få betydelige konsekvenser for produktionen af mikroelektronik og halvledere verden over. I USA er der indført en "Semiconductor Alert Mechanism" for at monitorere og reagere på eventuelle forstyrrelser i forsyningskæderne, mens Danmark har lanceret en ny strategi for forsyningssikkerhed, der dog ikke inkluderer erhvervslivet som en samfundsvigtig sektor. Dette kan ses som en fejltagelse, da virksomhederne står over for at skulle navigere i en verden fuld af geopolitiske usikkerheder og teknologisk udvikling. Der er en bekymring for, at politiske beslutningstagere ikke fuldt ud har forstået, hvad disse globale spændinger betyder for forsyningskæderne, og at virksomhederne i sidste ende bliver taberne, hvis de ikke får tilstrækkelige rammebetingelser til at navigere i disse udfordringer.
Børsen, s. 55 (10.11.2023)

Institutionelle anliggender

EU-kontor i Nuuk lader vente på sig
EU-Kommissionens planer om at etablere et kontor i Grønlands hovedstad Nuuk er blevet forsinket. Årsagen er manglen på en formel aftale mellem EU-Kommissionen og Kongeriget Danmark. Selvom ambitionen om at åbne kontoret oprindeligt var sat til foråret 2023, er det nu udsat. Ifølge EU-Kommissionens danske repræsentations hjemmeside, forventes kontoret "snarest muligt og sandsynligvis i løbet af 2024" at blive en realitet. Forsinkelsen kommer i kølvandet på, at USA genåbnede sit konsulat i Nuuk i 2020, hvilket også stødte på udfordringer med at finde egnede lokaler og resulterede i, at de tog ophold hos det danske forsvars arktiske kommando.
Altinget, torsdag (10.11.2023)

Klima

CO2-fangst er en ekstremt risikabel klimastrategi
Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, skriver i en kronik i Information i dag blandt andet: "En bred koalition af mere eller mindre grønne kræfter presser på for at investere vildt i CO2-fangst og -lagring. Og jo mere man udskyder dybtgående reformer i klima- og energipolitikken, jo mere stiger drømmen om CO2-fangst op som varm luft i det politiske landskab. Det sker i Danmark og i EU. Et bredt flertal i Folketinget har foreløbig afsat intet mindre end38,7 milliarder kroner til CO2-fangst, transport og lagring (CCS). De kalder det en klimamæssig kerneteknologi, og de håber på at fange 3,2 millioner ton CO2 om året fra 2030. [...] Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk hepper på CO2fangst efter mange års forsinket og langsom klimahandling. Vi befinder os i det varmeste år i moderne tid, og der er kun seks år til mindst at få halveret de globale udledninger af drivhusgasser. Vi er ved at miste kontrollen over vores fremtid, de globale CO2-udledninger stiger i takt med et voksende forbrug af fossile brændsler. Og det får mange til at drømme om et teknologisk fiks. [...] I Rådet for Grøn Omstilling har vi grundigt undersøgt de hidtidige internationale erfaringer med CO2-fangst på punktkilder, og de er ret nedslående. Ingen af anlæggene kan over længere tid nå op på de fangstrater på 85-95 procent, som Energistyrelsen regner med. De ligger snarere nede på 65-75 procent, og de er endnu lavere, når man medtager nedetid, CO2-effekt ved transport og lagring med videre. Klimaeffekten er altså meget lavere, end tilhængerne postulerer."
Information, s. 12-13 (10.11.2023)

Den nye flyafgift får kritik for fokus på ældrehjælp
I dagens Politiken og Børsen kan man læse, at regeringen har præsenteret en plan for en flyafgift, som forventes at øge prisen på flyvninger fra danske lufthavne. Afgiften, der træder i kraft i 2030, vil betyde en merudgift på 60 kroner for indenrigs- og EU-rejser, 240 kroner for USA-flyvninger og 390 kroner for længere rejser, f.eks. til Thailand. Den årlige indtægt fra afgiften anslås til 1,2 milliarder kroner. Skatteminister Jeppe Bruus (S) har kaldt flyafgiften for "den mest ambitiøse model", men der er kritik fra både grønne organisationer og transportbranchen over, at midlerne ikke udelukkende går til udvikling af grønne brændstoffer, men også til at finansiere en forhøjet ældrecheck. Jakob Hahn, branchedirektør i Danmarks Rejsebureau Forening, støtter ideen om en flyafgift men kritiserer, at den ikke bruges til at fremme grøn omstilling. Jeppe Juul, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, og Karsten Capion, senioranalytiker hos Concito, er begge enige om, at afgiften bør indføres hurtigere og med større beløb for at fremskynde omstillingen og adressere klimabelastningen fra kondensstriber. Juul fremhæver også behovet for at investere i eFuels frem for dyre biobrændstoffer for at kickstarte den grønne omstilling af flysektoren.
Politiken, s. 12; Børsen, s. 8 (10.11.2023)

Der er kun én løsning for mælkedrikkere, som hader de nye skruelåg
Arla Foods har mødt forbrugermodstand efter introduktionen af nye fastgjorte skruelåg på mælkekartoner, en ændring udløst af et EU-direktiv. Forbrugere klager over vanskeligheder med at åbne og hælde fra kartonerne, hvilket har affødt over 1.300 kommentarer på Arlas Facebook-side. Carina Østergaard, ansvarlig for PR og kommunikation hos Arla, forklarer, at skiftet til de fastgjorte skruelåg er en nødvendig tilpasning til Engangsplastdirektivet, som kræver, at skruelåg skal være fastgjort til drikkevarer op til tre liter. Direktivet træder i kraft i juli 2024, men Arla er allerede godt i gang med implementeringen. Østergaard påpeger, at skruelåg hjælper nogle forbrugere, som har svært ved at åbne traditionelle kartoner, og bidrager til længere holdbarhed af produkter. Arla har dog udfaset plastlåg på deres økologiske mælk og undersøger lignende tiltag for økologisk yoghurt. Hos Thise Mejeri er der også en overgang til fastgjorte skruelåg, men direktør Svend Schou Borch udtaler, at de planlægger at fjerne plastlåg fra drikkemælk snart, mens yoghurt og andre surmælksprodukter fortsat vil have låg for at bevare holdbarheden. EU's direktiv er en del af en bredere indsats for at reducere engangsplast og omfatter produkter som plasticsugerør og bestik.
Jyllands-Posten, s. 18 (10.11.2023)

EU's folkevalgte stemmer for udvandede miljøkrav til biler: "Det var det her eller ingenting"
Et flertal på højrefløjen i Europa-Parlamentet har taget afstand fra Kommissionens forslag om nye udledningskrav, Euro 7, som regulerer udledningen fra køretøjer. De mener, at forslaget går for vidt. Bergur Løkke Rasmussen (M) beskriver aftalen som uambitiøs, men vælger alligevel at stemme for, idet han betegner dette som en del af "det er pragmatisk politik". Europa-Parlamentet har dermed fastlagt en holdning, der ikke støtter markant højere krav til bilers udledning. Dette trods advarsler fra Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, som fremhæver, at de mindre strenge krav vil føre til unødig forurening med alvorlige konsekvenser for sundhed og menneskeliv.
Altinget (10.11.2023)

Klimakrisen er ikke normal
Anne-Sofie Sadolin Henningsen, kandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Weekendavisen i dag blandt andet: "Der synes at være stor enighed om, at klima- og biodiversitetskriserne vitterlig er kriser. De seneste års voldsomme natur- og vejrkatastrofer har vist, at krisen ikke bare er fremtidig, men en nuværende krise. Alligevel er håndteringen sket ved hjælp af gammelkendte politiske redskaber med mål for 2030 og 2050 - altså langt ude i fremtiden. Mål, som vi ikke engang er på vej til at opnå. [...] Eksempler på politiske krisehåndteringer er coronakrisen og finanskrisen. I begge tilfælde blev den almindelige politiske måde at arbejde på tilsidesat, og man søsatte ekstraordinære indsatser for specifikt at løse den pågældende krise: nedlukning af samfundet under coronakrisen og op til flere bankpakker i forbindelse med finanskrisen. [...] Uagtet at der er blevet vedtaget meget lovgivning for at imødegå klimakrisen i både Danmark og EU, holder disse tiltag sig inden for den politiske normal og er dermed ikke i stand til at afbøde klimakrisen. Vi har ikke set en nedlukning af samfundet, som vi gjorde under pandemien. Vi har ikke oplevet samme prioritering af ressourcer, som finanskrisen udløste. Fire år efter det såkaldte klimavalg i 2019 må man konkludere, at klimakrisen stadig forsøges håndteret som et almindeligt politisk emne. Én af årsagerne til den politiske normalisering er muligvis, at klimakrisen fremstår mere ukonkret end tidligere kriser. Men hvis vi skal løse klimakrisen eller som minimum afbøde de værste konsekvenser, bør vi indlede en krisehåndtering ud over almindelig politik. [...] Vi burde sætte alle sejl ind på at afbøde de værste konsekvenser af klima- og biodiversitetskriserne. Vi burde erklære en klimanødsituation, afsætte de nødvendige midler, fjerne støtten til CO₂udledende energiformer og accelerere tempo samt målsætninger."
Weekendavisen, s. 14 (10.11.2023)

Vi borgerlige har sovet i klimapolitikkens time. Nu er det tid til at sadle om
I en kommentar i dagens Berlingske, skrevet af Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, kan man blandt andet læse: "For nylig kunne man i nærværende avis læse en kommentar fra Holger Bladt, der gerne vil stemme borgerligt, men alligevel overvejer at sætte kryds ved Alternativet, fordi de blå partier halter bagefter på klimaområdet. Jeg er enig i Bladts analyse af, at vi borgerlige i alt for mange år har sovet i klimapolitikkens time. Men jeg vil dog også mene, at der er sket et betydeligt skifte i løbet af de seneste år, og at vi efterhånden er ved at indhente vores efterslæb. Eksempelvis har vi i Liberal Alliance i dag landets mest ambitiøse klimapolitik målt på CO2-reduktioner. [...] Vi skal have taget et opgør med venstrefløjens dumstædige aversion mod atomkraft og i stedet lytte til eksperterne på området, der - ligesom de officielle anbefalinger fra EU og FN - konstaterer, at kernekraft er nødvendigt for at imødegå klimaforandringerne. Og så skal vi erkende, at vi aldrig når over den grønne målstreg, hvis vores klimapolitik baseres på modvækst og planøkonomi. Mange på venstrefløjen slår på tromme for en grøn omstilling, hvor folk skal leve fattige liv uden økonomisk vækst, men det forholder sig netop omvendt. Uden fremskridt og teknologisk udvikling kan vi aldrig gøre noget ved klimaforandringerne. Intet andet end en kapitalistisk markedsøkonomi, hvor opfindsomme iværksættere har muligheden for at høste frugterne af deres hårde arbejde, vil få det til at vælte frem med nye teknologier, der kan lægge skinnerne til den grønne omstilling."
Berlingske, s. 27 (10.11.2023)

Landbrug

Det bliver nok den nye normal
Danske landmænd har oplevet ekstreme vejrforhold i år, hvilket har resulteret i en historisk lav høst. Kulde og regn i foråret efterfulgt af tørke i sommeren har forsinket plantning og påvirket afgrøder negativt. Peter Nyegaard Nissen, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer, noterer, at vejrets udsving har været så ekstreme, at høsten ligger langt under normen. Landbrugets samlede høstudbytte i 2023 ligger på cirka syv millioner ton, betydeligt under tidligere år, og forsikringsselskaber som Topdanmark har modtaget talrige erstatningskrav. EU har bidraget med 47 millioner kroner i tørkehjælp. Landbruget har også stået over for kritik for ikke at reducere sin udledning af drivhusgasser hurtigt nok, selvom der siden 1990 har været en reduktion på 17 procent, Landbruget udgør omkring 22 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Nyegaard Nissen erkender landbrugets rolle i den globale opvarmning og understreger vigtigheden af at tilpasse og modstå dårlige år økonomisk. Fremtidsudsigterne kræver tilpasning til hyppigere ekstreme vejrforhold. Både Aarhus Universitet og Nyegaard Nissen forudser en stigning i vækstdage og intensiverede vejrforhold. Landbrugsminister Jacob Jensen (V) arbejder på at ændre reglerne for høst og afgrødevalg for at give landmændene mere fleksibilitet. Nyegaard Nissen og Jensen fremhæver også innovation og forskning i planteforædling og genomteknikker som vigtige for fremtidens landbrug. Jensen er åben for diskussioner om EU's landbrugsstøtte for at understøtte overgangen til nye teknologier.
Jyllands-Posten, s. 4-6 (10.11.2023)

Migration

Next stop: Albanien
Italien og Albanien har indgået en historisk aftale om at håndtere migrantstrømme, hvilket markerer første gang et EU-land indgår en sådan aftale med et ikke-EU-land. Aftalen tillader, at tusindvis af migranter, der er på vej til Italien, kan blive indkvarteret i to nyopførte lejre i det nordlige Albanien, mens de venter på behandling af deres asylansøgninger af italienske myndigheder. Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og den albanske premierminister, Edi Rama, præsenterede aftalen i Rom, og Meloni understregede, at dette samarbejde viser, at det er muligt at håndtere migrantstrømmen effektivt. Italien vil finansiere opførelsen af lejrene, som vil være under italiensk jurisdiktion, mens Albanien vil stå for driften og bevogtningen. De to lejre forventes at rumme op til 39.000 asylsøgere og vil være klar til brug i det kommende forår. Aftalen gælder specifikt for bådflygtninge opsamlet af den italienske kystvagt og udelukker ikke sårbare grupper såsom børn og gravide kvinder, som stadig vil blive indkvarteret i Italien.
Weekendavisen, s. 10 (10.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Gazakrig kan føre til andet end ulykker
Gunnar Olesen, international rådgiver og cand.scient.pol., skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Hamas satte en kæp i hjulet for fredssøgende arabiske regeringer, men hvis Israel læser skriften på væggen, kan det føre til nedlæggelse af bosættelser for at realisere den tostatsløsning, som alle andre end Hamas og Iran går ind for. [...] Internationalt har de 57 muslimske lande fået større betydning i takt med modsætninger mellem Vesten og Rusland/Kina og bl.a. fået vedtaget en FN-dag mod islamofobi, selv om største religiøse undertrykkelse i nyere tid er af kristne i Mellemøsten. Muslimske indvandrere har med fastholdelse af egne værdier forstærket Vestens interne modsætninger mellem liberale og nationalkonservative. Der kunne være et frugtbart samkvem mellem et udviklet Europa med behov for arbejdskraft og en naboregion med behov for investeringer. Problemer med integration af indvandrerne samt uro og krige i regionen har bidraget til, at der ikke er kommet meget ud af det. [...] FN har gennem årene sørget for undervisning og sundhed i en ”fattig velfærdsstat” uden megen økonomi, hvor mange bor i ”flygtningelejre”, dvs. FN-opførte byer. Største arbejdsplads er en offentlig sektor oprettet med selvstyret i 1993, primært finansieret af EU-lande. I Gaza dog af Qatar, efter at Israel trak sig ud, og Hamas løsrev det fra PLO/Fatah i 2007. Irans militære støtte må have finansieret den store arbejdsplads, som tunnelbyggeri har udgjort. Sikkerhedsstyrker/politi angives til 42.000 på Vestbredden, mens skøn over det væbnede Hamas varierer fra 15.000 til over 30.000. [...] Men - især hvis det lykkes at undgå det rene ragnarok i Gaza - rummer situationen også mulighed for, at USA, arabiske regeringer og selvstyret kan få opfyldt deres ønske om at svække Hamas, slutte fred med Israel og få oprettet en egentlig palæstinensisk stat. Hvis ”bare” en ny regering i Israel er i stand til at læse historiens skrift på væggen og nedlægge bosættelser i bytte med alle parters anerkendelse af dets eksistensberettigelse. Hvis ikke, så bliver Israels overlevelse problematisk på sigt."
Jyllands-Posten, s. 25 (10.11.2023)

Styrket nordisk forsvarssamarbejde er løsningen på fremtidige trusler
I en kommentar i Berlingske skriver Michael Zilmer-Johns, Sven Blomberg og Joachim Sperling, henholdsvis tidligere ambassadør, formand for Axcelfutures analysegruppe om erhvervsperspektivet i de øgede forsvarsudgifter og direktør i Axcelfuture, blandt andet: "Tænketanken Axcelfuture har gennem det seneste år set på, hvordan Danmark kan videreudvikle sin forsvarsindustri, navnlig i lyset af den markante forøgelse af forsvarsbudgetterne overalt i Europa, der kommer som følge af den skærpede sikkerhedspolitiske situation. [...] Europa skal nemlig i langt højere grad kunne tage vare på egen sikkerhed, og det omfatter også forsyninger af forsvarsmateriel. Her står Danmark med en langt mindre forsvarsindustri end eksempelvis Sverige, Norge og Finland. Blandt Axcelfutures hovedanbefalinger er at styrke det nordiske samarbejde på det forsvarsindustrielle område, for det har ophævelsen af det danske forsvarsforbehold i EU sammen med Finlands nylige og Sveriges kommende optagelse i NATO skabt mulighed for. [...] Det forsvarsindustrielle samarbejde i EU er i de seneste år rykket helt op i toppen af dagsordenen. Det skyldes især Versaillestopmødet i marts 2022, hvor Ruslands invasion af Ukraine førte til, at EU-Kommissionen engagerede sig aktivt i forsvarspolitik. Målet er nu at gøre EU i stand til at konkurrere globalt med Kina, Rusland og USA. [...] Hvordan kommer Danmark i gang? Vi bør starte med at tage initiativ til fællesnordiske projekter i EUs særlige forsvarssamarbejde, PESCO, og udarbejdelse af fælles ansøgninger til EUs forsvarsfond EDF, som er blevet en gamechanger, og som har potentialet til at dække en markant del af virksomhedernes udviklingsomkostninger. [...] Sammen kan vi i Norden opbygge en robust forsvarsindustri, beskytte vores infrastruktur og sikre, at vi er rustet til at møde de udfordringer, der ligger foran os. Lad os udnytte vores tætte geografiske og kulturelle bånd og handle nu for at skabe en fremtid, hvor Norden er i stand på egen hånd at håndtere fremtidens komplekse trusler. "
Berlingske, s. 24-25 (10.11.2023)

Sundhed

Sådan styrker vi fremtidens medicinalbranche
I en kronik i Berlingske skriver Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien, blandt andet: "Et hurtigt blik på eksporttallene taler sit eget tydelige sprog, hvor industrien er en af Danmarks vigtigste med en samlet andel af al dansk vareeksport på knap 20 procent. Og zoomer vi ind på medicobranchen, er beskæftigelsen blandt Europas højeste målt op imod indbyggertallet. [...] Det manifesterer sig blandt andet i, at der i starten af 2024 skal forhandles en ny strategi for life science på plads, som sætter rammerne for fremtidig vækst med en årlig ramme på 100 millioner kroner for perioden 2024 til 2027. [...] Særligt inden for det regulatoriske spor er branchen udfordret, fordi infrastrukturen omkring godkendelse af medicinsk udstyr til det europæiske marked er hårdt presset. [...] En undersøgelse fra Boston Consulting Group og UCLA viser eksempelvis, at 89 procent af respondenterne i fremtiden vil prioritere det amerikanske marked over det europæiske. [... ] Her foreslår Medicoindustrien, at der nedsættes et Sundhedsøkonomisk Råd, hvis hovedfokus skal være at udarbejde uafhængige analyser omkring samspillet mellem økonomi og sundhed [...] Det handler blandt andet om at nedbryde nogle af de barrierer, der gør det svært at komme ind på det danske sundhedsmarked [...] Desværre har vi været vidne til, at man både fra Lægemiddelstyrelsens side tilbage i 2021 og nu også fra De Videnskabsetiske Medicinske Komitéers side hæver gebyrerne for kliniske afprøvninger med langt mere end 100 procent, hvilket ikke er befordrende for at få nye løsninger ud i sundhedsvæsenet. [...] Med et finansieringsbehov på omkring 1 milliarder kroner årligt bliver et permanent forsknings- og udviklingsfradrag ikke en del af den kommende strategi for life science. Og det er sådan set heller ikke meningen. For der skal ske noget allerede i år."
Berlingske, s. 24-25 (10.11.2023)

Udenrigspolitik

Danmark øger støtte til civile med 75 mio. kr.
Jyllands-Posten skriver, at Danmark har annonceret yderligere økonomisk bistand til den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza med et nyt bidrag på 75 millioner kroner. Dette fremgår af en meddelelse fra minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S). Bidraget kommer i forlængelse af en tidligere donation på 50 millioner kroner fra den 17. oktober. Under et besøg hos FN-børneorganet Unicef i København understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark, sammen med EU, opfordrer til en "humanitær pause" i Gaza, hvilket vil gøre det muligt for humanitær bistand at nå frem til dem, der har brug for det.
Jyllands-Posten, s. 16 (10.11.2023)

Dansk profil bliver formand for EU-udenrigstjenesten i Mellemøsten
Altinget skriver torsdag, at Anders Østervang er udnævnt til ny formand for EU's arbejdsgruppe om Mellemøsten og Golfen. Østervang, som har en baggrund hos Udenrigsministeriet, og i øjeblikket er ambassaderådgiver ved Danmarks Faste Repræsentation ved EU, delte nyheden på Linkedin. "Jeg er meget glad og ydmyg over at kunne fortælle, at jeg starter en ny stilling som formand for EU's arbejdsgruppe om Mellemøsten og Golfen i EU-udenrigstjeneste. Der ligger masser af vigtigt arbejde forude," siger han. Med over 20 års erfaring i Udenrigsministeriet, herunder roller som leder i København og vicemissionschef på Danmarks ambassade i Libanon, samt tidligere opgaver for Beredskabsstyrelsens internationale afdeling og FN i Georgien, vil Østervang nu lede EU-udenrigstjenestens indsats i en række lande i Mellemøsten og Golfen. Østervang er uddannet fra London School of Economics and Political Science med en kandidatgrad i international politik.
Altinget, torsdag (10.11.2023)

Kæmp for EU-flertalsafgørelser i udenrigspolitikken
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "En lille og en større melding fra denne uge understreger samme pointe. Den ene er SVM's 2030-plan, hvor der skydes ekstra milliarder i Forsvaret og i den Ukraine-fond, der bl.a. medvirker til at finansiere militær støtte til Ukraines kamp imod Rusland. Den anden og større er meldingen fra EU-toppen ved “landevurderingen” onsdag. “En historisk dag”, lød det fra Kommissionsformand Ursula von der Leyen, fordi Kommissionen anbefaler, at EU-landene åbner forhandlinger om medlemskab med Ukraine og Moldova. Begge dele understreger, at status quo ikke er en mulighed, og at Danmark - og EU - løbende må være i bevægelse. Ikke med nye gyldne gevinster i sigte. [...] Hvad der til gengæld ikke kan herske tvivl om er, at en udvidet kreds fordrer ændrede spilleregler, hvis EU's evne til at rykke eksempelvis i udenrigspolitikken ikke skal hæmmes af vetomuligheder for enkelte lande. Det er derfor ikke for tidligt, at der bliver taget skridt til en seriøs samtale om husreglerne, så det ikke bliver komplikationer med den grundlæggende arkitektur, der blokerer for udviklingen hen imod flere EU-medlemmer. Et mål, der også var fremtrædende tidligere på året, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterede SVM's nye udenrigspolitiske strategi. [...] I den foregående regeringsperiode var signalet fra Danmark fortsat at afskærme sig imod EU-integrationsønsker. Daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var blandt de første til at skyde en løs diskussion i EU-toppen i 2022 om traktatændringer og opgør med vetoretten ned. Nu er SVM og de EU-positive partier på vej med en ny europapolitisk aftale, der skal afløse den gamle fra 2008. Den vil utvivlsomt rumme en del lyrik om værdier og udfordringer."
Børsen, s. 56 (10.11.2023)

Økonomi

Flere lande har set stort på EU's økonomiske rammer. Nu kæmper de mod tiden i jagten på nye spilleregler
EU's finanspolitiske regler, som bestemmer de økonomiske rammer for medlemslandene, er på vej til at blive reformeret efter flere landes systematiske manglende overholdelse. De eksisterende regler, sat ud af spil under coronakrisen, vil træde i kraft igen ved årsskiftet. EU's finansministre mødes for at diskutere, hvordan reformen skal udformes. Europa-Kommissionen fremlagde i april et forslag til nye regler, der skal give lande med stor gæld mere kontrol over processen og fokusere på at nå delmål, samtidig med at overvågningen af regeloverholdelse strammes. "Den vigtigste ændring er en mere langsigtet tilgang. De ønsker at fokusere på udviklingen og risiciene ved statsgælden frem for på de årlige budgetunderskud," siger Jonas Eriksson, økonom hos Sveriges institut for europapolitiske studier (SIEPS).
Altinget, torsdag (10.11.2023)