Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 13. september 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 38 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 13. september 2024



Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: ECB sænker renten - vil ikke lægge sig fast på fremtidig rentebane
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling:

Flere aviser, heriblandt Jyllands-Posten, skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB), som forventet, torsdag besluttede at sænke sin ledende rente fra 3,75 til 3,5 procentpoint. "En markant lavere inflation har banet vejen for, at ECB nu står i en situation, hvor der er plads til at sænke renten. Det bliver næppe sidste rentenedsættelse i år," skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar. I deres meddelelse om rentenedsættelsen skriver ECB, at fremtidige ændringer i renten afhænger af udviklingen i de økonomiske nøgletal. "Det mest interessante i dag bliver, om Christine Lagarde på pressemødet løfter lidt af sløret for rentestien resten af året. Jeg tror, hun vil nøjes med at gentage, at ECB's beslutninger afhænger af data og ikke sende et klart signal om en rentenedsættelse på det næste rentemøde i oktober," kommenterer Pernille Bomholdt Henneberg, cheføkonom i Velliv. Det er ECB´s anden rentenedsættelse siden juni. Europa har efter coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine været ramt af prisstigninger, som siden 2022 har fået ECB til at hæve sine renter ti gange. Men nu er inflationen faldende, og ECB går altså nu i den anden retning. "Selv om ECB sætter renten lidt ned, er der stadig tale om en ganske høj rente i et historisk perspektiv. Pengepolitikken er fortsat ganske stram," kommenterer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri. Danske økonomer forventer yderligere rentenedsættelser hos ECB, som i forbindelse med torsdagens rentemøde har offentliggjort en prognose, som viser, at inflationen forventes at nå ned på 2 procent i 2026. "Derfor regner vi heller ikke med, at ECB og Christine Lagarde bare vil slå automatpiloten til og sænke renterne på hvert af de kommende møder. Som udsigten er nu, er det for os det mest sandsynlige, at man gør som i dag og i juni og sætter renten ned på hvert andet møde, når man samtidig har en ny prognose," vurderer Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, i en kommentar.

Politiken skriver, at som følge af ECB´s udmelding om at sænke rente med 0,25 procentpoint, sænker Nationalbanken sine rente tilsvarende. Nationalbankens beslutning betyder billigere lån for boligejere med F-Kort lån. Indtil videre er gevinsten for boliglånstageren dog forholdsvis lille. Men med en ny rentesænkning forude vil gevinsten vokse. "På nuværende tidspunkt er rentefaldet ikke enormt, men i takt med at ECB forventes at sænke renten yderligere i 2025, bliver besparelsen gradvis større," siger Lise Nytoft Bermann, boligøkonom, Nordea Kredit. Nationalbankens rentenedsættelse får til gengæld ikke umiddelbart betydning for boligejere med F3- og F5-lån. I disse lån er der nemlig allerede kalkuleret med, at ECB ville sænke renten. 

Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at der ikke meget optimisme at spore på obligationsmarkedet, hvor renterne steg, på trods af ECB´s udmelding om anden rentesænkning i træk i år. Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede fem basispoint højere i 2,08 procent. 

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "For anden gang blev renten torsdag sat ned med et kvart procentpoint. Denne gang til 3,5 procent. ECB skriver, at den underliggende dynamik i inflationen og gennemslaget på realøkonomien fra tidligere renteforhøjelser betyder, at “det nu er på sin plads at tage yderligere et skridt i retning af at reducere stramheden i pengepolitikken” Rentenedsættelsen var forventet, og der var derfor næsten ingen reaktion i de finansielle markeder. [...] ECB kom samtidig med nye prognoser, der vil danne grundlag for rentebeslutningerne i løbet af efteråret. De er uændret i forhold til juni. ECB’s stab forventer således, at inflationen vil aftage til 2,2 procent næste år og videre ned til 1,9 procent i 2026 med en økonomisk vækst på lidt under 1,5 procent. ECB fortsætter med at være meget forsigtig med at sige noget konkret om, hvad der venter forude med renterne. Og endnu en gang siger man eksplicit her i september, at man “ikke binder sig” til en bestemt renteudvikling. Forventningen om, at inflationen kun falder langsomt, er med til at understøtte budskabet om, at ECB ikke har travlt med at sætte renten ned. [...] ECB’s chef, Christine Lagarde, fremhævede på pressemødet, at serviceinflationen har været højere end forventet. ECB forventer, at lønvæksten vil forblive på et højt niveau resten af året. Beskæftigelsen i euroområdet som helhed er blevet ved med at stige på trods af tysk svaghed, og ledigheden faldt i august til det laveste niveau nogensinde. ECB er bange for, at hurtige rentenedsættelser vil sætte for meget gang i økonomien og dermed skabe en længere periode, hvor lønningerne stiger for meget til, at inflationen varigt kan komme ned på målet om to procent. ECB fastholder formuleringen om, at man “vil holde renten tilstrækkelig høj så længe som muligt for at få opnå dette”. Derfor det beherskede tempo ned fra rentetoppen. ECB’s forsigtige politik står i skærende kontrast til, hvad de finansielle markeder forventer. Her er der indpriset hele seks rentenedsættelser frem til næste sommer. Altså to i kvartalet. [...] I næste uge er der møde i den amerikanske centralbank. Her ventes en tilsvarende rentenedsættelse på et kvart procentpoint til 5,25 procent. Selvom ECB ikke bryder sig om at blive kaldt andenviolin i den globale centralbankverden, har beslutninger i Washington indflydelse på diskussionen i Frankfurt, fordi forskelle i renten kan flytte eurokursen og dermed bidrage til mere eller mindre inflation. Amerikansk økonomi er i langt bedre forfatning end den europæiske. Men samtidig er realrenten og dermed graden af, hvor meget renten bider i realøkonomien, også markant højere end i euroområdet. Derfor er forventningen, at Federal Reserve vil lægge op til flere rentenedsættelser i næste uge. [...] Christine Lagarde lykkedes endnu en gang med at gennemføre et pressemøde med en masse ord uden at sige noget som helst interessant. Det er en kunstform i sig selv. Og når ECB ikke har en klar intern konsensus om, hvor hurtigt renten skal sættes ned, er det slet ikke så ringe en evne at have."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 5, 12; Berlingske, s. 2, 12; Ekstra Bladet, s. 10; Politiken, s. 7; Børsen, s. 1, 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Dyster Draghi
Weekendavisen kalder Mario Draghis rapport om Europas økonomiske tilstand, som udkom i denne uge, for dyster læsning. Mario Draghi, fhv. italiensk premierminister og tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, vurderer i rapporten, at EU-landene skal investere 800 milliarder euro om året og hurtigst muligt gennemføre radikale reformer, hvis man ikke skal tabe konkurrencekapløbet til Kina og USA. I Europa investeres der for lidt, konkurrenterne på verdensmarkedet, særligt USA og Kina, beskytter i højere grad deres hjemmemarkeder, og energipriserne i Europa er så høje, at de påvirker konkurrenceevnen. I rapporten foreslår Mario Draghi derfor også, blandt andet, at EU-medlemslandene i fællesskab opretter en innovationsfremmende fond, at EU lemper på sine anti-monopolregler og tillader større koncerner. Derudover er det nødvendigt at oprette en europæisk kapitalmarkedsunion med fælles regler for investeringer. Rapporten mødte allerede kort efter sin udgivelse modstand fra Tyskland, hvor finansminister, Christian Lindner, nægter tysk deltagelse i fælleseuropæisk gældsstiftelse. 

Nyudnævnt Europaminister Marie Bjerre (V) udtaler, at hvis EU skal forblive indflydelsesrig på globalt plan, så er der brug for akut handling. Det skriver Børsen. Ordene fra Marie Bjerre kommer efter udgivelsen af Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne. "Jeg er begejstret for, at den her rapport kommer, for der er behov for mere krisebevidsthed," siger Marie Bjerre, som netop har europæisk konkurrencedygtighed, som en af sine annoncerede mærkesager, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025. Marie Bjerre roser især rapportens forslag om at nedbringe de administrative byrder for europæiske virksomheder, noget som Danmark længe har arbejdet for, siger Marie Bjerre. Hun er også enig med Draghis rapport om, at der bør investeres yderligere i vedvarende energi for at holde energipriserne nede. "Det er noget, vi fra dansk side har fokuseret på længe. At udbygge vores energiinfrastruktur med vedvarende energi for at få adgang til billig, grøn strøm. Man bliver nødt til at tænke vækst og konkurrenceevne sammen med grøn omstilling," siger Marie Bjerre, som også er åben overfor, at EU optager fælleseuropæiske lån. "Vi har fra dansk side traditionelt været skeptiske for gældsoptagelse. Og den skepsis har vi fortsat. Men jeg udelukker ikke, at det kan være et værktøj, der skal tages i brug i nogle helt, helt særlige tilfælde," forklarer Marie Bjerre. 

Børsen skriver videre, at Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, i fællesskab med Finansministeriet og Dansk Industri (DI), i dag afholder en debat om EU´s og Danmarks støtte til virksomheder. Under debatten vil man også drøfte, hvordan man kan styrke den europæiske konkurrenceevne fremadrettet. 

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "EU'S økonomiske tilstand fik i denne uge et uheldssvangert lægetjek. Doktoren var Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og tidligere formand for Den Europæiske Centralbank. [...] EU er i fare for at drive bagud i forhold til USA og Asien. Væksten er på det nærmeste gået i stå, fordi virksomheder med tårnhøje ambitioner i sjælden grad etablerer sig i et EU-land. De foretrækker USA. Det berygtede byzantinske bureaukrati med forkrøblende og uforståelige regler er en af synderne; kontinentets himmelstræbende energipriser en anden. Klimapolitik har i årevis udgjort EU’s glinsende kølerfigur, og EU-ledere fortæller ofte, hvor langt foran resten af verden vi er. Baggrunden er ædel; klimaforandringerne er fatale, og nogen må gå forrest. Men EU har satset på alternativ energi med hovedet under armen. Paniske EU-lande har skyndt sig at lukke oliefelter, og man har afvist at undersøge mulighederne for at finde nye gasfelter. [...] Gør Draghi det klart, at Europas fossile afvikling kan komme på tværs af vores konkurrenceevne og vækst, gør selv EUs mest forhærdede klimapolitikere klogt i at slå ørerne ud. Det gælder ikke mindst Danmarks kommende EU-kommissær, Dan Jørgensen, der har bekæmpet både olie og gas og krævet atomkraft forbudt. “EU-virksomheder står med elpriser, der er to-tre gange højere end i USA. Naturgaspriser er fire-fem gange højere,” forklarer Draghi. “Prisforskellen skyldes først og fremmest Europas mangel på naturressourcer.” [...] Alle disse advarsler må ikke forstås som et angreb på investeringerne i grøn teknologi. Tværtimod ser Draghi her et vækstpotentiale. Men det er i fare for at blive knust under Kinas buldrende investeringer i al energiforsyning. Hvis vi ikke handler nu, når vi “et punkt, hvor vi enten må gå på kompromis med vores velfærd, vores klima eller vores frihed”, fastslår Draghi. Han foreslår, at EU selv årligt skal uddele massiv støtte til nye virksomheder og ny teknologi. [...] Fattigere og mere udsatte bliver vi kort sagt, hvis den europæiske afindustrialisering, som manglen på innovation og en hovedløs grøn omstilling fører med sig, får lov at fortsætte. Her kan vi lære af amerikanerne. Kamala Harris fastslog forleden, at hun vil tillade fracking. Den omstridte teknologi har sikret landets energiforsyninger i årtier, og EU importerer rask væk gassen i flydende form, skønt vi selv har udstedt forbud mod metoden."

Information skriver i en leder blandt andet: "Diagnosen i Mario Draghis rapport om EU's økonomi og industri er ganske sigende for, hvilken svær global konkurrencesituation Europa står i. [...] Tallene viser også, at mange europæiske virksomheder bliver trukket til USA af bedre konkurrenceforhold og muligheder for statsstøtte til grønne virksomheder i for eksempel Bidens Inflations Reduction Act. Det sætter den europæiske samfundsmodel under pres. [...] Rapporten fastslår således med flammeskrift, at europæerne risikerer at måtte skære i velfærd og sænke grønne ambitioner, hvis vi ikke hurtigt genstarter innovationsmotoren på kontinentet. [...] Forudsætningen for, at der sker noget, er dog, at Tyskland og Frankrig tager sig gevaldigt sammen. Men den tyske automatreaktion er skuffende. Finansminister Christian Lindner har allerede været ud at sige nej til fælles gæld som en del af løsningen. Det er utroligt kortsigtet, selv om hans melding selvfølgelig skal ses i lyset af den indenrigspolitiske situation et år før de nationale valg med den yderste højrefløj i fremgang. [...] Alternativet er ikke bedre. Friedrich Merz, lederen af den borgerlige opposition, sagde onsdag, at han vil gøre “alt, hvad jeg kan” for at forhindre udstedelse af fælles EU-gæld. Kun den grønne Robert Habeck har ytret positive toner om Draghis værk, mens kansler Scholz er tavs. Lindner og Merz bør indse, at den økonomiske model med billig energi fra Rusland, militær beskyttelse fra USA og eksport til resten af verden, som den tyske økonomi er bygget på, er endegyldigt slut. Derfor er tyskerne nødt til - sammen med nabolandene i EU - at konstruere en ny model, og her er Draghis bud langt bedre end den altmodische automatreaktion, flere af de borgerlige tyske politikere har disket op med hidtil. [...] I Frankrig er den politiske klasse så optaget af sin egen navle i form af en indenrigspolitisk krise, at Draghis rapport ikke har medført en større debat. Macrons valgsmæk har svækket hans vægt i EU - og landets statsgæld har gjort, at man i Berlin i mindre grad lytter til Paris. Så længe Frankrig ikke er i stand til at trække sig selv op fra dyndet, præsentere idéer for tyskerne og overbevise dem om at handle som under pandemien, står Europa i stampe. [...] Rapportens konstante sammenligning med USA bør ikke være et påskud for, at Europa bør nærme sig den amerikanske model, når det kommer til økonomien. Splittelsen i det amerikanske samfund er bevis nok i sig selv på, at det ikke er en farbar vej."
Kilder: Weekendavisen, s. 9, 12; Information, s. 16; Børsen, s. 24, 40

Migration: Strid blusser op igen efter grænselukning
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Tysklands beslutning om at indføre grænsekontrol ved dets grænser: 

Weekendavisen skriver, at islamistisk terror og højreradikale valgsejre får Tyskland til at gøre op med årtiers idealistiske flygtningepolitik. "Tyskland har besluttet at indføre strenge grænsekontroller for at stoppe ulovlig indvandring. Kansler Scholz, velkommen i klubben!" skrev Ungarns premierminister, Viktor Orban, på X, efter at Tyskland i denne uge meldte ud, at man vil indføre grænsekontrol ved alle landets grænser. Grænsekontrollen gælder alle lande grænsende op til Tyskland. "Vi fortsætter dermed den hårde linje mod illegal migration. Indtil vi får et nyt fælles europæisk asylsystem, der sikrer en stærk beskyttelse af EU’s ydre grænser, er vi nødt til at styrke kontrollen med vores nationale grænser yderligere. Det bidrager også til beskyttelsen mod den akutte fare fra islamistisk terror," udtalte Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, på et pressemøde for udmeldingen om indførelsen af grænsekontrol. Og Tyskland strammer muligvis deres immigrationspolitik yderligere i næste uge, når regeringen skal forhandle med oppositionsfraktionen CDU/CSU. Oppositionsfraktionen, der står til at vinde næste valg, presser på for en endnu hårdere migrationspoltik. Blandt andet ønsker CSU-formand Markus Söder, at der indføres ændringer, som giver Tyskland mere selvbestemmelse i forhold til EU-retten og den europæiske menneskerettighedskonvention. Friedrich Merz, leder af CDU, forslår, at der erklæres en "national nødsituation", der legitimerer en midlertidig tysk afvisning af flygtninges rettigheder i henhold til EU-retten og konventionerne. "Det er ikke problemløsning, men direkte uansvarligt," siger Økonomiminister og vicekansler Robert Habeck om forslagene. Han henviser også til, at det vil blive svært for Tyskland at omgå international jura, når det gælder asylretten. Og Tyskland har ikke, som Danmark, en særlig EU-undtagelse, i forhold til EU´s asylpolitik. Juridiske eksperter er enige med Habeck og påpeger, at oppositionens forslag er fundamentale brud med den fælles, europæiske tilgang til immigrationspolitikken. Noget som Tyskland ellers længe har krævet fra andre lande. 

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Det har skabt bølger i hele EU, at Tyskland fra på mandag vil indføre kontrol ved alle grænserne til deres ni nabolande. Mens polakker og østrigere raser, klapper højrenationale regeringer i Holland, Ungarn og Italien i hænderne. Ungarns Viktor Orbán bød ligefrem den tyske kansler, Olaf Scholz, velkommen i klubben af folk, der ønsker at stoppe migration og lukke EU's grænser. Helt så vidt går det nok ikke. [...] Tyskerne vil nemlig ikke lukke grænserne, blot indføre stikprøvekontrol og mobilovervågning - og det lyder jo ikke så fremmed i danske ører. Af samme årsag har danske myndigheder reageret afdæmpet og ladet forstå, at man ikke forventer den store forskel. anderledes voldsomme er reaktionerne længere mod syd og øst. Især Polen har reageret og har nu taget initiativ til at samle alle Tysklands nabolande i en fælles protest mod EU-ødelæggende adfærd. [...] “Det vil fortsat være meget vigtigt for os at koordinere med vores naboer og holde påvirkningen af hverdagslivet i grænseregionerne så lav som muligt”, lovede indenrigsminister Nancy Faeser mandag. Formålet er naturligvis ikke at hæmme EU's indre marked, men derimod at ramme illegal migration og vende de mennesker om ved grænsen, som ikke har ret til at være i Tyskland. Nancy Faeser har pralet med, at det siden oktober allerede er lykkedes at stoppe 30.000 migranter i stikprøvekontrollerne ved den østlige grænse - det drejer sig om mennesker, som enten er blevet afvist eller har opgivet at søge asyl og er vendt om. Det tal forventer den tyske regering naturligvis vil stige dramatisk fra på mandag, når kontrollen går i gang ved alle grænser. Og dermed vil der være sikret lidt tiltrængt goodwill frem mod det tyske regeringsvalg om et år. Hvem får sorteper? Det er her, årsagen til Polens og Østrigs vrede ligger, for de personer, der afvises ved grænsen til Tyskland, forbliver jo henholdsvis Polens og Østrigs problem - medmindre nabolandene selv vælger at lukke grænserne. [...] Mest bemærkelsesværdigt er, at alt det ovennævnte lige så godt kunne være skrevet for to, fem eller otte år siden. For på trods af den store migrationspagt, som EU-landene med hiv og sving fik vedtaget sidste år, og som en gang for alle skulle gøre migration til et fælles ansvar og bane vejen for effektive og solidariske løsninger, slås landene stadigvæk. Og intet tyder på, at emnet er blevet mindre betændt siden. Tværtimod har Geert Wilders i Holland og Viktor Orbán i Ungarn brugt den tyske beslutning til at understrege behovet for at afskaffe Schengen og EU's åbne grænser. Den gyldne fælles løsning på EU's asyl- og migrationshåndtering lader med andre ord vente på sig.
Kilder: Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 1

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Troels Lund: Vi har taget vores tørn i Rødehavet
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at det må være andre landes tur til at tage en tørn med at sende krigsskibe til Rødehavet for at beskytte international skibstrafik. Danmark har gjort sit nu, siger forsvarsministeren. Det skriver Altinget torsdag. "Vi har jo taget vores tørn. Vi har jo haft en udsendelse (af en fregat, red.). Vi har engageret os på mange forskellige måder. Både i den amerikansk ledede operation og i EU-regi," siger Troels Lund Poulsen, som dog ikke er afvisende overfor igen at sende en fregat afsted. Men han mener, at der må være grænser for, hvor meget Danmarks skal bidrage. "Vi må se på, om vi også skal bidrage i 2025. Men det kan ikke være sådan, at Danmark skal bidrage i alle internationale konflikter. Vi er ikke en supermagt," siger Troels Lund Poulsen.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Eksperter: Det bør ikke væres forskeres ansvar alene at sikre frit tilgængelig forskning
I et debatindlæg på Altinget skriver Kirsten Ohm Kyvik, Anne Thorst Melbye og Anne Sofie Fink, hhv. professor ved Syddansk Universitet, afdelingsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek og leder ved Danish e-Infrastructure Consortium, blandt andet: "I 2006 kom OECD som de første med en Legal Act on Open Science, og UNESCO, International Science Council og EU har sluttet sig til kravene. I EU's Horizon 2020-kald blev dette effektueret som et pilot-forsøg, hvor ansøgere blev opfordret til at lave datamanagement-planer, og Open Access blev et krav. Også i Danmark fik vi forventninger og krav om data management-planer. Universiteterne og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) arbejder sammen om at implementere dette, blandt andet med tilbud om hjælp til forskerne. I de sidste cirka ti år har kravene om Open Data meldt sig. Her har Danmark tilsluttet sig den linje i EU, der handler om, at data skal være så åbne som muligt, men så lukkede som nødvendigt. FAIR-principperne (principper som skal gøre data Findable, Accessible, Interoperable og Reusable) fra 2016 kan ses som baggrunden for denne stillingtagen. Den Nationale strategi for Data Management baseret på FAIR-principperne (2021) var motiveret af EU's direktiv om Åbne Data. Implementeringsindsatsen på universiteterne koordineres nationalt af en følgegruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med fokus på FAIR-politikker, infrastruktur, finansiering, kompetencer, sikkerhed og værdisætning. International Science Council har nedsat en komité, CODATA, der skal følge Open Science og Open Data, og her også tage fat på etiske aspekter. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at åbne data og store datasæt kan medføre etiske problemer, der kan være uoverskuelige for forskerne. [...] Seneste nyhed er EU Parlamentets vedtagelse af forordningen om European Health Data Space. Det europæiske sundhedsdataområde er det første fælles EU-dataområde, udsprunget af den europæiske strategi for data. Formålet er at give EU-borgerne kontrol over deres sundhedsdata; lette leveringen af sundhedsydelser i hele EU, fremme et indre marked for elektroniske sundhedsdatasystemer og skabe et fælles system for videreanvendelse af sundhedsdata til forskning, innovation og andet. Om dette bliver en fordel for forskere, må tiden vise, da alene det at bruge danske registre kan opleves som besværligt af forskerne. En EU-platform vil dog omfatte større datasæt, og forskernes store ønske for tiden er tilgængelighed af kæmpestore datasæt. Denne forskningspraksis medfører egne etiske problemstillinger. Her er spørgsmålet, om befolkningen er godt nok oplyste om mulighederne for, og fordelene ved, forskning i deres data, og om lovgivningen kan følge med. [...] Hvad angår FAIR-data og Open Science er det stadigt usikkert, om forskerne tager det til sig. Det er interessant at læse i Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport om Open Access, at ingen danske universiteter bruger incitamenter eller meriterer forskerne for at publicere Open Access. Ansvaret ligger altså alene hos forskerne."
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Aldrig har EU været "stærkere og grønnere" på energiområdet. Men russisk gas finder stadig vej til Europa
Selvom EU-Kommissionens årlige status over energiområdet i EU rummer masser af godt nyt, så fylder afhængigheden af russisk gas stadig for meget. Det skriver Altinget. Den europæiske strømforsyning er blevet markant grønnere og vind og sol har for første gang overhalet fossile brændsler i det europæiske strømforbrugsregnskab. Der investeres også mere end nogensinde før i grønne teknologier, og EU har nået sit mål om at 90 procent fyldte gaslagre flere måneder før deadline. "Vores energiunion er stærkere og grønnere end nogensinde før," kommenterer energikommissær Kadri Simsom på statussen. Men det er stadig et "paradoks", at EU køber store mængder gas i Rusland, mener Nicolai Bech Kofoed, EU-programchef, i klimatænketanken Concito. "Med den ene hånd skruer mange europæiske lande op for forsvarsbudgetterne, og med den anden hånd importerer vi fortsat ret store mængder gas fra Rusland, som er med til at finansiere deres krigsmaskine," fortæller Nicolai Bech Kofoed, som mener at øget elektrificering kan fjerne det europæiske behov for russisk gas. "Strømmen i EU er nu så grøn, at det giver ekstra god mening at elektrificere. Det er sådan, at man kommer væk fra russisk gas, og det er sådan, at man sikrer CO2-reduktioner," argumenterer Nicolai Bech Kofoed. Importen af russisk gas udgør 18 procent af importen til EU. "Jeg minder jer om, at tallet i 2021 var 45 procent," siger Kadri Simson, som mener, at EU generelt importerer for meget fossil energi. "Europa er nødt til at kunne klare sig med grøn energi produceret i EU. Det skal sikre bedre konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og økonomisk resiliens," siger energikommissæren. Den europæiske miljøorganisation EEB mener, at der er et presserende behov for et energiagentur i Europa. "I det nye mandat skal der nedsættes task forces, der skal vurdere fremskridt inden for energibesparelser, vedvarende energi og elektrificering. Der er også et presserende behov for et EU-energiagentur for bredt tilgængelige, pålidelige data til at vejlede Europas energiomstilling," siger Luke Haywood, som arbejder med klima og energi i EEB. Og et energiagentur kan være en god ide, mener Nicolai Bech Kofoed. "Et EU-energiagentur ville kunne forbedre koordinationen af udbygningen af vedvarende energi og infrastrukturen til at transportere den," forklarer han.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Den EU-politiske sæson begynder med at kigge modebranchen efter i sømmene
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Bomann Christensen, direktør, Brancheforeningen Cirkulær, blandt andet: "EU-Parlamentsvalget er overstået, kommissærkabalen skal lægges, og hele EU-systemet skal op i omdrejninger igen. For cirkulær økonomi kommer det første store slag til at handle om en af de mest klima- og miljøbelastende brancher: mode- og tekstilindustrien. Til efteråret skal de afgørende forhandlinger om et ændret affaldsrammedirektiv nemlig finde sted. Og her vil vi i Brancheforeningen Cirkulær holde særligt øje med, om et udvidet producentansvar på tøj og tekstiler falder på plads - og om det bliver ambitiøst nok. Fra Brancheforeningen Cirkulærs side har vi i årevis argumenteret for, at Danmark skulle gå i fodsporene på lande som Frankrig og Nederlandene og indføre producentansvar på tøj og tekstiler. Der har været behandlet b-forslag i Folketingssalen om dette, men der har desværre ikke været flertal for at lade forureneren betale lige her. [...] I stedet kommer det så fra EU, og det er også godt - men der ligger stadig en stor opgave for den danske branche og Folketinget i at implementere direktivet i dansk lov. Største udfordring bliver dog med afstand at få det til et virke efter hensigten, så fast fashion går out of fashion, som flere EU-stemmer formulerer det. [...] Markedet for genanvendte tekstiler er umodent. Det kan afhjælpes med krav om, at nyt tøj indeholder en mængde genanvendt materiale. Bedre rammer og større værdi i genbrug og reparation - både som forretningsmodel og forbrugsmønster. Overproduktionen skal til livs - industrien producerer fortsat for meget og for hurtigt. Første skridt er mærkning med produktionsår, så vi kan se, hvor lang tid tøjet bruges, før det bortskaffes. Overforbruget af nyt tøj - og underbrugen af det vi allerede har - skal adresseres, herunder måden tøj og mode markedsføres på. For køber vi som forbrugere for meget tøj på eget initiativ - eller fordi vi påvirkes til det? Det sidste vækker ofte store følelser og er noget overraskende dukket op på radaren hos EU-landenes miljøministre i Rådet forud for forhandlingerne. Rådet lægger nemlig op til, at EU's medlemslande også skal kunne fastlægge modevirksomhedernes betaling til producentansvaret på basis af deres kommercielle strategier, og om de fører til overforbrug - og dermed også overproduktion af affald.”
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: København fremskynder solceller på nye bygninger
Ifølge Københavns Kommunes nye budgetaftale så skal kommunens offentlige bygninger allerede fra næste år udstyres med solceller på tagene. Det skriver Altinget torsdag. Det er et krav fra EU, at alle nye offentlige bygninger skal have installeret solceller på tagene inden 2027. I første omgang gælder EU-kravet for nye offentlige bygninger. Men det er planen, at kravet senere også skal omfatte eksisterende bygninger. Troels Hartung, bæredygtighedschef, Tekniq Arbejdsgiverne, roser Københavns Kommune for at være så langt fremme i skoene. "Det viser, at man som myndighed godt kan gå foran ved at vise politisk vilje, og der er behov for at vi i Danmark sætter ind på den omstilling på mange fronter. Det er ikke gjort med bare at sætte nogle store vindmøller op i Vestjylland," siger Troels Hartung.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Den danske oliejagt har brudt med centrale miljøregler i 34 år: Kan føre til stop for olieproduktionen
En ny undersøgelse fra Kammeradvokaten viser, at den danske olie- og gasjagt har brudt miljøreglerne i større omfang en først antaget. Det skriver Altinget torsdag. Energistyrelsen oplyser, at konsekvensen kan blive en tilbagekaldelse af tilladelser. Siden 1988 har Danmark brudt de regler, der skal beskytte naturen. Overtrædelserne er sket i forbindelse med A.P. Møller Mærsks eneretsbevilling til udvinding af olie og gas i Nordsøen og Østersøen. "Der er tale om en stor fejl, fordi man ikke tager hensyn til havmiljøet, og derfor potentielt ender med at forstyrre noget, som kan være beskyttet. Når der er så mange installationer samme sted, kan det have store konsekvenser for naturen," forklarer Kenneth Løvenskjold  Andreasen, ekstern lektor i klima- og energiret, Syddansk Universitet. Energistyrelsen oplyser i en orientering til Folketinget om sagen, at man vil vurdere, om der er behov for at genbesøge afgørelserne. Det kan i sidste ende føre til tilbagekaldelse af tilladelser og medføre et potentielt fuldt stop for olieproduktionen, i de felter undersøgelserne omhandler, informerer Energistyrelsen. Fejlene består i, at Energistyrelsen, i stedet for at lave miljøkonsekvensrapporter af de konkrete projekter i stedet blot har foretaget mere generelle miljøundersøgelser. Det er i strid med EU´s VVM-direktiv og habitatdirektivet. "Det har gjort det nemmere for opstillere at få et projekt hurtigere igennem. Staten har givet en tilladelse til, at man kan operere inden for en meget stor ramme, og så kan man udnytte den i stedet for, at man skal til at udføre og afvente en lang række forundersøgelser," vurderer Kenneth Løvenskjold  Andreasen. "Det burde ikke være svært. Der er tale om EU-regler, der har været gældende længe. Det er ikke et tungt juridisk spørgsmål, hvad man skal lave miljøundersøgelser af. Man skal lave af det, man har tænkt sig at sætte op og ikke alle mulige andre scenarier," forklarer Kenneth Løvenskjold Andersen, som dog ikke vil udtale sig om, hvorvidt han tror reglerne er bevidst brudt, eller om det skyldes uvidenhed. Energistyrelsen beklager i en pressemeddelelse fejlene. "Den supplerende rapport bekræfter billedet af fejl i vores historiske VVM-praksis fra den første rapport fra Kammeradvokaten fra 2023. Det er beklageligt, men godt at få belyst, så vi også for disse godkendelser kan få rettet op på de historiske fejl. Siden sommeren 2022 har Energistyrelsen fulgt Kammeradvokatens anbefalinger for at sikre korrekt sagsbehandling og for at rette op på de historiske fejl i sagsbehandlingen," udtaler direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw i pressemeddelelsen.
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: Vestagers triumf
EU-Domstolen afgjorde tirsdag, at både Google og Apple, i separate sager, er skyldige i konkurrenceforvridning. Det skriver Weekendavisen. Med de to afgørelser får Margrethe en sidste fjer i hatten, inden hun går af som EU-konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen, skriver Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Landbrug: Værre ting end gylle
I en klumme i Information skriver journalist Karen Syberg blandt andet: "En række danske kvægbrug kunne i 22 år sprede mere gylle, end EU-reglerne tillader. Og Miljøministeriet kæmpede en brav kamp for, at det kunne fortsætte på den måde. Det kunne man læse i Information onsdag. Angiveligt har regeringen valgt ikke at anmode Kommissionen om en fornyelse af undtagelsen, og med den grønne trepartsaftale skulle den have gjort “en markant indsats, som vil forbedre vores vandmiljø og nedbringe kvælstofudledningen” Jo tak. Det lyder alt sammen meget godt, hvis aftalen faktisk fører til en forbedring af vandmiljøet og en nedbringelse af kvælstofudledningen. [...] Men der hældes jo andet på markerne end gylle. Hvad med Propyzamid, som anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps? Hvad med svampemidlerne azoler? Hvad med sprøjtemidlet Reglone, som har været forbudt i EU siden 2019, men som Miljøstyrelsen gudhjælpemig stadig giver dispensation til, at man må anvende på purløg, som vi formodes at putte direkte ind i munden?"
Kilde: Information, s. 2

Landbrug: Svineri
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver salgschef Kim Bender, blandt andet: "Ifølge Danmarks Statistik var landbrugets samlede gæld i 2022 på cirka 300 milliarder kroner. Landbrugets overskud er omtrent lig med de syv milliarder, der årligt gives i EU-tilskud. Så hvorfor fortsætte med at ødelægge vores natur og bidrage til systematisk dyremishandling uden nogen reel økonomisk gevinst? [...] Jeg mener stadig, at vi skal spise grisekød, men hvorfor ikke nøjes med at producere til eget forbrug? Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne i gennemsnit 35 kilo svinekød om året, så vi kunne i princippet nøjes med at producere færre end to millioner svin. Dette ville reducere behovet for foder med op til 15 gange og samtidig mindske forureningen markant. Der er ingen grund til at producere svin til udlandet, når vi alligevel ikke tjener penge på det, og det samtidig skaber dyremishandling og miljøproblemer."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Interne anliggender: Ubalance
Margrethe Vestager (R), afgående EU-kommissær, er utilfreds med, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har givet Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand, både en mandlig og en kvindelig dansk kommissærkandidat at vælge imellem. Det skriver Weekendavisen. I et interview med Børsen kalder Margrethe Vestager, selvom hun intet har at udsætte på kommissærkandidat Dan Jørgensens (S) kvalifikationer, beslutningen for "ærgerlig." "Det er virkelig en skam, at medlemslandene ikke imødekommer ønsket for at give hende mulighed for at nedsætte den bedst mulige kommission - og gøre den kønsbalanceret," udtaler Margrethe Vestager.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Det digitale indre marked: Man skal kunne se, hvad det koster at spille
Udbydere af computerspil skal være mere tydelig omkring, hvad det rent faktisk koster at spille et computerspil. Det mener Uffe Rabe Krag, politisk chef, Forbrugerrådet Tænk. Forbrugerrådet Tænk har anmeldt 17 computer- og telefonspil for brud på markedsføringsloven. Det drejer sig blandt andet om spil som Fortnite, Minecraft, Roblox, Diablo IV og Pokemon Go. "Det konkrete problem er, at i mange computerspil i dag køber man ikke bare et spil og spiller det. Man er nærmest nødt til at købe en masse ekstra ting, mens man spiller. Det kan være for at klare sig godt, eller det kan være for at få nogle æstetiske fordele, en flottere dragt, flottere våben og sådan noget. Det vil sige, at du har et løbende forbrug, mens du spiller, men det betaler du ikke med almindelige penge. Man er nødt til at købe nogle specielle mønter inde i spillet, en såkaldt virtuel valuta, den kan for eksempel hedde Poké-Coins. Men så kan du ikke se, hvor mange penge du bruger undervejs," forklarer Uffe Rabe Kragh. "Vi har nogle tal, der viser, at det gennemsnitlige forbrug på computerspil for et barn i EU ligger på 300 kroner om måneden. Jeg kan ikke sige, om 300 kroner om måneden er mere eller mindre, end det folk har forestillet sig. Vi fokuserer mere på det juridiske, men vi er sikre på, at tilfældene findes," fortæller Uffe Rabe Krag, som herefter forklarer, hvorfor Forbrugerrådet Tænk arbejder sammen med andre europæiske forbrugerorganisationer omkring 7 af de 17 anmeldelser. "Jamen, det er noget, vi i den europæiske forbrugerbevægelse har talt om i noget tid. Gamingindustrien er vokset voldsomt i de seneste år, og i dag er den globalt set større end filmindustrien. Derfor er vi både gået sammen med organisationer om at klage til Forbrugerombudsmanden herhjemme, og den er også sendt til EU-Kommissionen," forklarer Uffe Rabe Kragh, som håber, at anmeldelserne får spilfirmaerne til at ændre praksis.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2

Konkurrence: Hypet bilmærke aflyser længe ventet dansk lancering
EU´s nye ekstra told på elbiler produceret i Kina får den kinesiske bilproducent Geely til at sætte planerne for udrulningen af deres elbilmærke Zeekr på pause på ubestemt tid i både Danmark, Belgien, Frankrig, Luxembourg og Tyskland. Det skriver Jyllands-Posten. "En forhøjelse af importtold fra EU vil have en relativt stor indflydelse på salget af Zeekr og Geely-køretøjer på det europæiske marked," udtalte Andy An, adm. direktør for Zeekr, i slutningen af august. Den 10. september foreslog Europa-Kommissionen, at elbiler fra Geely bliver pålagt en ekstratold på 18,8 procent. "De kinesiske mærker, især dem som endnu ikke har en større tilstedeværelse i Europa, er lige nu i et vadested. Hvad ender toldsatserne med at blive? Hvordan udvikler markedet sig for elbiler? Indtil videre i 2024 er markedsandelen for rene elbiler i EU faldet fra 13,5 pct. til godt 12 pct. Og med et samlet marked, som kun er steget med omkring 4 pct. betyder det, at markedet for elbiler i antal enheder i bedste fald vil være stagnerende i år. Og mere realistisk formentlig falde. Og der er stor forskel på, om man skal lancere i et marked som udvider sig eller falder. Den første situation er noget mere attraktiv. Zeekr skal, fornuftigt nok, lige se tiden an i Europa," vurderer Rene Tønder, brancheanalytiker, som driver konsulentvirksomheden Autoinc.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Tidligere Mærsk-profil fik 375 mio. til ny fond: Kort efter blev et relateret firma sendt til tvangsopløsning
For under en måned siden tildelte Den Europæiske Investeringsfond (EIF) 375 kroner til den danske venturefond Nine Realms. Men nu er Nine Realms blevet ramt af en sag, hvor en af Nine Realms undervirksomheder er sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen. Det skyldes, at man har ignoreret flere frister og varslinger om at indberette regnskab. Det skriver Jyllands-Posten. Tvangsopløsningen er allerede så langt fremme i processen, at Skifteretten har udpeget en ekstern likvidator, som får til opgave at lukke virksomheden ned. Sune Stilling, der står i spidsen for Nine Realms, forsikrer dog, at virksomheden ikke lukker. Han forklarer, at ændringer i venturefondens ejerforhold bærer skylden for, at regnskabet ikke er indleveret til tiden. "Næste gang får vi gjort de her ting i tide, for det er naturligvis en situation, vi helst ville være foruden. Men tvangsopløsningen har ikke sat stop for vores fond eller de processer, vi har gang i. Der er stadig nye investorer på vej, deriblandt familiekontorer fra USA," forklarer Sune Stilling, som argumenterer, at man som virksomhed kun hjælpes af EIF, hvis man har orden i sagerne. Nine Realms har som vision at finde og støtte teknologivirksomheder inden for transport og logistik, som kan gøre forsyningskæder mere bæredygtige. Et andet selskab med tilknytning til venturefonden er også sendt til tvangsopløsning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Udenrigspolitik: Erhvervsliv og ngo'er skal løfte erhvervseventyr og vækst i Afrika
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og Dorthe Petersen, adm. direktør i Plan Børnefonden, blandt andet: "Den danske samhandel med det afrikanske kontinent skal styrkes. Afrika er i rivende økonomisk vækst, og flere af landene ligger i top-10 blandt de hurtigst voksende økonomier i verden. [...] For danske virksomheder betyder det, at der er et stort potentiale for nye investeringseventyr. Men hvis danske investeringer og øget samhandel med de afrikanske lande skal skabe reel, bæredygtig og langsigtet vækst på kontinentet, er partnerskaber mellem erhvervslivet og ngo'er ikke blot ønskelige - de er nødvendige. Ngo'er som Plan Børnefonden har i årtier opbygget et unikt kendskab til lokale forhold, erfaringer og stærke netværk i flere afrikanske lande. Det lokale fodfæste er en væsentlig fordel for de virksomheder, der ønsker at investere i Afrika. Partnerskaber mellem ngo'er og erhvervsliv sikrer, at investeringer ikke kun skaber kortsigtet profit og eksport til danske virksomheder. [...] Med regeringens nye Afrika-strategi er det netop de instrumenter, vi skal tage i brug for at kunne walk the talk. Vi tror på, at strategiens blik for det private erhvervsliv i Afrika, øget samhandel med EU og flere europæiske investeringer kan bidrage til de afrikanske landes udvikling samt danske virksomheders vækst- og forretningsmuligheder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Migration: Vi har brug for et nyt asylsystem
Berlingske skriver i en leder blandt andet: "Længe har Socialdemokratiet med høj stemmeføring undersøgt mulighederne for et samarbejde med Rwanda, men efter SVM-regeringen blev dannet, er både retorik og tempo dæmpet væsentligt, og målet er nu i stedet en fælles EU-løsning. Sammen med Tjekkiet står Danmark derfor i spidsen for et initiativ, hvor 15 EU-lande har anmodet Europa-Kommissionen om at stramme asylpolitikken og placere asylbehandlingen uden for EU med inspiration i den aftale, Italien har indgået med Albanien om italiensk asylbehandling på albansk jord. Det er endnu uvist, hvad der kommer ud af initiativet, men noget er der i hvert fald ved at ske i Europa: I slutningen af august sendte Tyskland 28 udvisningsdømte afghanere tilbage til Kabul efter forhandlinger med det afghanske Taleban-styre med Qatar som mægler. Danmark foretager ikke tvangsmæssige hjemsendelser til Afghanistan, fordi vi ikke samarbejder med Taleban, men Tysklands nye kurs får nu flere borgerlige politikere til at kræve, at Danmark følger trop. Kaare Dybvad er dog afventende. Hans regeringspartner Moderaterne afviser nemlig kategorisk ideen, og dermed er udenrigsminister Lars Løkkes Rasmussens midterparti årsag til Danmarks nølen i forhold til at følge både det italienske og det tyske eksempel. Moderaterne spærrer simpelthen for nytænkningen på det asylpolitiske område. Det er ærgerligt. For selvom en fælles EU-løsning er det mest optimale, er EU-sporet også langsomt, og der er derfor brug for, at enkeltlande går foran og viser vejen ud af det asylpolitiske morads, som Europa står midt i. Det europæiske asylsystem er reelt brudt sammen: Mennesker dør på Middelhavet, de mest trængende flygtninge bliver tilbage, asylansøgere og migranter er i praksis blevet én og samme ting, og Europa har mistet kontrollen over tilstrømningen. [...] Ligesom Tyskland har måttet samarbejde med Taleban for at slippe af med udvisningsdømte afghanere, har middelhavslandene og EU måttet samarbejde med Tyrkiets præsident Erdogan og med tvivlsomme magthavere i Nordafrika for dog at opnå en smule kontrol. Vi undgår nemlig ikke at få beskidte hænder, hvis ikke vi vil ende med noget meget værre: En fuldkommen ukontrollabel tilstrømning, som vil skabe store problemer i de europæiske lande og nedbryde den folkelige opbakning til at hjælpe mennesker i nød. De europæiske befolkninger vil have løst problemet, og hvis ikke moderate kræfter får det gjort, er der andre, der står på spring. Det er muligvis det, de er ved at indse i Tyskland, hvor både højre- og venstrepopulister med migration som dominerende mærkesag stormer frem."
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Ralf Stegner er en kujon
I et debatindlæg i Berlingske skriver Søren Højbjerg, Farum, blandt andet: "Den tyske, socialdemokratiske toppolitiker Ralf Stegner, udenrigsordfører, har udtalt, at “Vesten ikke kan vinde over Putin militært” Jeg ved ikke, hvor Ralf Stegner har sine ideer fra, og jeg kender ikke noget til dem. Naturligvis kan Vesten sagtens vinde over Putin rent militært. Især for så vidt angår Ukraine. Jeg må minde om, at EU’s BNP er på 18 billioner USD. Ruslands BNP er på to billioner. Alene EU er således næsten ti gange så økonomisk stærkt som Rusland. Læg dertil, at Vestens våbensystemer er mange gange mere avancerede end Ruslands. Med hensyn til atomvåben har Kina allerede erklæret, at Rusland ikke skal bruge atomvåben i anledning af krigen i Ukraine. Hvis Rusland begynder at drysse atomskyer rundt omkring, skal der nok komme en militær reaktion fra Vesten. Det forstår Rusland. Det forstår Kina."
Kilde: Berlingske, s. 27

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. september 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark