EU i dagens aviser fredag den 15. september 2023

Institutionelle anliggender: Ellemann skal kæmpe for topjob til Vestager
Kampen om, hvem der skal være den næste topchef for Den Europæiske Investeringsbank, EIB, spidser til, skriver flere af dagens aviser. I begyndelsen af september meldte Margrethe Vestager sig officielt som kandidat til posten som formand for EIB og er i den forbindelse gået på orlov. Ud over Vestager er der også en polsk, en svensk, en italiensk kandidat og ikke mindst Spaniens finansminister, Nadia Calviño, som endda er vært ved mødet i Santiago de Compostela. Hun spås rigtig gode chancer, og flere EU-iagttagere vurderer, at hun er Vestagers største udfordrer. Den 54-årige Calviño har blandt andet 12 års EU-erfaring fra jobs i Europa-Kommissionen. "Der er ingen tvivl om, at Calviño i øjeblikket har et forspring," sagde Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, i sidste uge til Ritzau.

Margrethe Vestager var stjernen, der lyste stærkest i Bruxelles, men nu risikerer hun et ydmygende nederlag, skriver Berlingske. Ifølge centralt placerede kilder i Bruxelles bærer Margrethe Vestagers "blinde idealisme" noget af skylden. Tilbage i 2019 blokerede Vestager for en europæisk toggigant i form af en fusion mellem tyske Siemens og franske Alstom, hvilket udløste en hadefuld kampagne i fransk presse. Men også for nylig kørte franskmændene en ny frontalkampagne imod Vestager, da hun havde ansat amerikanske Fiona Scott Morton som cheføkonom i sit kabinet. Emmanuel Macrons regering - stærkt støttet af fransk presse - indledte endnu et angreb, hvilket resulterede i, at Fiona Scott Morton gav afkald på posten. Sagen har på ingen måde gjort det lettere for Vestager at få Macrons afgørende opbakning og samtidig har forholdet mellem Vestager og Thierry Breton, den franske kommissær for det indre marked, fra starten været et hund/kat-forhold. Alt det ændrer dog ikke ved, at det personlige forhold mellem Macron og Vestager stadig er godt - om end mindre hjerteligt - og samtidig peger flere på, at Margrethe Vestager har ført en god kampagne de seneste par uger.

Børsen skriver, at økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fredag rejser til et uformelt møde blandt EU's finansministre i spanske Santiago de Compostela. Danske EU-kommissær Margrethe Vestager, er med på turen, da regeringen arbejder på at få hende valgt til ny topchef for EIB. “Jeg håber, at Vestager har gode chancer. Vi arbejder benhårdt på det fra regeringens side. Det er et stærkt felt, så det er bestemt ikke givet. Men det er en mulighed,” siger Jakob Ellemann-Jensen til Børsen før afrejse og fortsætter: "Jeg har talt med flere af mine kolleger fra de andre europæiske lande, hvor nogle siger, at de slet ikke er klar til at trække af endnu, mens andre gerne vil træffe en beslutning meget snart.” Han mener, at den spanske kandidat afgjort er den stærkeste konkurrent. Hvis sagen ikke afgøres i weekenden, er der ny mulighed 17. oktober eller 9. november, hvor EU's finansministre igen skal mødes.

Information bringer en analyse af Tore Keller, Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Når EU's økonomiministre mødes fredag, spøger spørgsmålet om topposten i milliardbanken EIB i korridorerne. Vestager er kandidat, men hendes stjerne er dalet, og modstanderen har en hjemmebanefordel. [...] Vestagers politiske dna, hendes ønske om markedsbaseret konkurrence på EU's indre marked frem for statslig indblanding, var i starten af 2020'erne ikke længere det, en række af de europæiske statsledere ville have. En mildest talt skeptisk Margrethe Vestager måtte i pandemiårene bruge store del af sit generaldirektorats kræfter på at godkende den ene euromillion efter den anden i statsstøtte. Med til billedet hører også mere kritisk pressedækning, ikke mindst et stort opsat portræt i netop Politico tidligere i år. Selv om netmediets artikel med overskriften "The Total Eclipse of Margrethe Vestager" mest af alt mindede om et forsøg på karaktermord, så er det svært at komme uden om, at Vestager står en anelse svagere end tidligere. Det betyder dog langt fra, at hun er chanceløs i kampen om at få lov at styre EIB. [...] Vestagers kandidatur kan blive fanget i en kamp mellem Frankrig og Tyskland. Hertil kommer, at udpegelsen af EIB-chefen også kan få betydning for, hvem som kan få posterne som både NATO-generalsekretær, leder af EU-Kommissionen og formand for Det Europæiske Råd, som er klubben af EU's stats- og regeringschefer. Den kabale skal falde på plads næste år."
Kilder: Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 6; Information, s. 1,8-9

Finansielle anliggender: ECB-chef: Vi er tæt på en rentetop
På et pressemøde torsdag indikerede Den Europæiske Centralbanks (ECB) topchef Christine Lagarde, at vi måske er på rentetoppen, men faldet i inflationen er dog ikke nok til at tilfredsstille ECB. Det skriver flere af dagens aviser. "Inflationen falder, men forventes at være alt for høj, i alt for lang tid. Det vi gjorde i dag er nødvendigt for at skubbe inflationen ned mod vores målsætning," siger Lagarde på pressemødet og fortsætter: "Jeg siger ikke, at vi er på rentetoppen. Men baseret på vores nuværende vurdering har renterne nu nået et niveau som, hvis de fastholdes her, kan sikre, at inflationen falder mod målet." Centralbanken hævede sin betydende rente til 4 pct. og bragte dermed de samlede rentestigninger siden juni sidste år op på 4,5 procentpoint. Samtidig udkom centralbankens egen prognose med et inflationsskøn, som blev hævet til 5,6 pct. i år og til 3,2 pct. i 2024, hvilket er et godt stykke over bankens egen erklærede målsætning på 2 pct. Derudover sænkede ECB sin økonomiske vækstprognose til 0,7 pct. i år og 1 pct. i 2024. "Dilemmaet er, at pengepolitikken tydeligvis virker på økonomien, hvor væksten er stagneret siden efteråret. Men virker den hurtig nok til at sikre ECB's mandat fremover?," skriver Jim Reid, strateg i Deutsche Bank, torsdag ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at helt som ventet fulgte Danmarks Nationalbank efter Den Europæiske Centralbank, ECB. Nationalbanken har meddelt, at indskudsbevisrenten bliver sat op med 0,25 procentpoint fra 3,35 procent til 3,6 procent og udlånsrenten bliver sat op fra 3,5 procent og til 3,75 procent. Det betyder, at den danske rente fortsat 0,25 procentpoint lavere end ECBs.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Med torsdagens renteforhøjelse har Den Europæiske Centralbank på blot lidt over et år hævet renten med 4,5 procentpoint til et niveau på nu 4,0 pct. Det højeste niveau i centralbankens forholdsvis korte historie. Men selvom Den Europæiske Centralbank torsdag valgte at hæve renten yderligere, sendte den samtidig et usædvanligt klart signal om, at vi er på vej ind i nyt finansielt farvand. Centralbanken skrev således i sin pressemeddelelse, at “renterne har nået niveauer, der, hvis de fastholdes tilstrækkeligt længe, vil bidrage til at få inflationen ned på inflationsmålet”. En centralbank kan aldrig komme med garantier, men det kunne næppe siges mere tydeligt: De europæiske centralbankrenter har, medmindre der sker noget voldsomt overraskende, nået deres toppunkt. [...] Torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank tegner dog til at blive et af de afgørende møder. Når centralbanken så klart skifter retorik, gør det en forskel. Det skal man indrette sig på finansielt. Hvis du tror på, at dem, der bestemmer din rente, har forstået økonomien rigtigt, så regn med, at renteskruen stopper her. Men vid også, at du ikke kan planlægge efter, hvor hurtigt og hvor langt de sætter den ned igen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12,20; Berlingske, s. 11,12; Børsen, s. 8,40

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU-formand giver startskuddet til grønnere transport
I går blev verdens første metanoldrevne containerskib navngivet i København af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver flere af dagens aviser. Det nye skib indgår i flåden hos A.P. Møller-Mærsk og det er ikke kun et stort skridt for det danske rederi og Europa - det er et stort skridt for hele verden, fastslog Ursula von der Leyen i sin tale. Skibet har vakt stor interesse, fordi det måske kan rumme en del af løsningen på nogle af de enorme klimaudfordringer, som verden står med. ”Pionerer som jer former fremtidens økonomi. Det her er en ”big deal” ikke bare for Europa, men for hele verden. Dette skib indeholder Europas ønske om en ny vej, hvor kun horisonten er vores grænse,” sagde Ursula von der Leyen. Som gudmor for verdens første skibe, som kan sejle på CO2-neutralt brændstof, har von der Leyen døbt skibet Laura Mærsk. “Mærsks allerførste skib hed Laura, og hun var designet under den industrielle revolution. Nu præsenterer det her skib en ny, grøn industriel revolution. Min ydmyge mening er, at skibet er en katalysator for den grønne omstilling af shippingbranchen,” sagde Robert Uggla, bestyrelsesformand for Mærsk-koncernen, fra ceremonien. Ifølge Mærsks topchef, Vincent Clerc, markerede dagen i går et vendepunkt: ”Skibet er et afgørende første skridt mod en løsning for shipping-industrien, men også et skridt, der kan opmuntre og skitsere en vej frem for andre sektorer, hvor udledningerne er svære at nedbringe,” sagde han fra talerstolen.

Børsen skriver også, at Mærsk skal bruge flere millioner ton grøn brændstof, hvis selskabet skal leve op til sine grønne ambitioner, men omstillingen er afhængig af en række underleverandører, der kæmper med at følge med efterspørgslen. Flere af de selskaber, som skulle levere brændstof til Mærsk i 2024, er allerede forsinkede. “Tilgængeligheden og mulighederne for at skalere grøn metanol er de helt store udfordringer, som vi skal løse den kommende tid. Lige nu er markedet rigtig småt, men der er mange projekter på vej, så vi er fortrøstningsfulde,” siger Vincent Clerc, adm. direktør i Mærsk.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af virksomhedsredaktør Søren Linding, som blandt andet skriver: "A.P. Møller-Mærsk og den kontrollerende hovedaktionær, A.P. Møller Fonden, er tilbage som energiselskab. Med det fællesejede, nystartede selskab C2X skal udvikling og produktion af grønne brændstoffer til især shippingindustrien igen være en del af Mærsk Gruppens kerneforretning. Det er historisk. Det er kun syv år siden, at A.P. Møller-Mærsk opgav sin konglomeratstruktur med vidtforgrenede aktiviteter og satte sine energirelaterede aktiviteter til salg. Det gav god mening. Sort energi er fortiden. Men det løser på ingen måde A.P. Møller-Mærsks grundlæggende udfordring med at gennemføre sin grønne omstilling hurtigt og effektivt. Den integrerede transport- og logistikkoncern sejler fortsat rundt med omkring 700 skibe og udleder mere CO2 end hele Danmark. [...] Torsdag var en festdag på Esplanaden. Med fornemt besøg fra EU i form af forkvinde Ursula von der Leyen blev det første grønne containerskib navngivet. Det har dog vist sig at være meget nemmere at bestille og købe skibe til at sejle på grønne brændstoffer, end det har været at få fat på de grønne dråber. Markedet for grønne brændstoffer er stort set ikke-eksisterende. [...] A.P. Møller-Mærsks ambitiøse klimaplan om at være klimaneutral i hele værdikæden i 2040 står og falder med fremskaffelsen af grønne brændstoffer. Det kan synes langt ude i fremtiden, men ikke når et containerskib holder i omkring 25 år. Derfor er etableringen af C2X både offensivt og defensivt. Det viser, at Mærsk familien vil gennemføre den grønne omstilling. Men det tvinger også Mærsk Gruppen ind i en af de mest kapitalintensive industrier igen, energiproduktion."
Kilder: Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 6-7,16; Kristeligt Dagblad, s. 4; Børsen, s. 6,7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-parlamentarikere glæder sig til ekstra dansk medlem
Danmark har Europa-Parlamentets velsignelse til at stille med 15 medlemmer frem for 14 efter næste Europaparlamentsvalg, skriver Altinget torsdag. Onsdag nikkede Europa-Parlamentet ja til at udvide forsamlingen fra 705 til 720 folkevalgte ved EU-valget til juni næste år, hvilket betyder, at der efter næste års EU-valg vil være en ekstra dansker på stolerækkerne i Europa-Parlamentet. Det glæder flere danske EU-parlamentarikere.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: EU's topchef går balancegang, fordi hun er kandidat til sit eget job
Altinget bringer torsdag en analyse af Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, som blandt andet skriver: "Lidt til alle, men ikke for meget til nogen. Ursula von der Leyens tale til Europa-Parlamentet ligner den pragmatiske startbane til en kampagne for at få fem år mere i toppen af EU-Kommissionen. [...] Set med disse briller er det tydeligt, at det denne gang ikke var den frygtløse og nyskabende Ursula von der Leyen, vi fik at høre. Det var chefen for en EU-Kommission, som snart er på vej ud. Det var en politiker, der ved, at mange brikker skal falde på plads i løbet af det næste års tid, hvis hun skal kunne genvælges og få fem år mere som formand. Det var i øvrigt endnu et emne, hun omhyggeligt undlod at nævne i sin tale: sit eget kandidatur til at tage en tur mere i toppen af EU. Men selve forsigtigheden i den State of the European Union-tale, som var hendes sidste under dette mandat, er et tegn på, at hun vil gå efter jobbet igen. [...] Hendes timelange tale i Parlamentet onsdag morgen var derfor en slags valgtale fra en kommissionsformand, der fra nu af er kandidat til sit eget job. Uden at hun kan sige det højt. [...] Von der Leyen risikerer samtidig at blive fanget i et giftigt magtspil blandt de politiske familier og grupperne i Europa-Parlamentet, som er ved at varme op til en hård valgkamp om for eksempel grønne idealer versus industripolitik, frihandel versus protektionisme, og EU-føderalistiske tanker versus nationalstaternes ukrænkelighed. [...] Hun må for alt i verden undgå, at det bliver lige så tæt igen, hvis hun som ventet går efter topposten igen næste år. Derfor forsigtigheden, forsøget på at dele lidt pragmatisk ud til både højre og venstre uden at provokere nogen. State of the European Union-talen var et eksempel på, hvor svær den øvelse er. Der var nemlig mange i salen, som ikke brød sig specielt meget om, hvad de hørte."
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Giganternes kamp
Kina skal ikke uden videre regne med at blive leder af det globale syd, for Indien gør Kina rangen stridig, skriver Weekendavisen. På G20-topmødets sidste dag slentrede Biden, Scholz, Meloni, Macron, Lula, von der Leyen, Lavrov og resten af lederne til G20-topmødet afsted regnvejr i New Delhi. De færreste havde forventet, at verdens 20 største økonomier ville nå til enighed, for verden var for splittet, især over Ukrainekrigen. Men allerede på topmødets første dag kunne Modi-administrationen præsentere en sluterklæring, som vestlige ledere beskrev som "en meget stærk tekst." Under mødet kom det frem, at USA støtter en ny handelskorridor, som skal forbinde Indien med Mellemøsten og Europa og udfordre Kinas ambitiøse Belt and road-initiativ. Korridoren skal transportere energi og teknologi fra Indien over Mellemøsten til Europa. "Det er intet mindre end historisk, det vil være den mest direkte forbindelse mellem Indien, Golflandene og Europa," lød det fra Ursula von der Leyen. Fra Aparna Pande, der er tilknyttet Hudson Institute og forfatter til adskillige bøger om asiatisk politik, lyder det: "Indien har en stærk interesse i at gardere sig mod truslen fra Kina. Tidligere har man regnet med Ruslands støtte, men Putin og Xi Jinpings alliance bekymrer inderne. Hvem hjælper Indien, hvis Kina indtager mere territorium i Himalaya-bjergene? Russerne kommer formentlig ikke rendende." Hun påpeger dog samtidig, at Indien ikke tilslutter sig en blok med USA og Europa. "Indien er selvsikker nok til at lede sin egen sammenslutning af lande fra det globale syd. Det har man gjort historisk, og det vil man gøre igen," siger Aparna Pande.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Naboskabspolitik: Den sunde familie
I et tv-interview mandag meddelte den tyrkiske undervisningsminister, Yusuf Tekin, at tyrkiske skolebørn fremover får et nyt fag på skoleskemaet, kaldet "familien i det tyrkiske samfund". Han forklarer, at grunden er, at myndighederne har et ansvar for at "bekæmpe lgbt-ideologien". Søndag afholder islamistiske og konservative grupper en anti-lgbt-demonstration i Istanbul under betegnelsen "Den store familiesammenkomst mod perversion" og arrangørerne oplyser, at flere end 200 ngo'er har tilmeldt sig. Tyrkiet er fortsat officiel kandidat til EU-medlemskab og i sidste uge var EU-kommissæren for udvidelse og naboskab, Oliver Varhelyi, i Ankara for at drøfte med den tyrkiske regering, hvad der skal til for at få genoplivet de forhandlinger om EU-medlemskab, der reelt har stået stille siden 2018.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Ungarn på kinesiske batterier
På en støvet byggeplads i en ungarsk provins Debrecen clasher de europæiske og kinesiske stormagtsdrømme - med Viktor Orbán i midten, skriver Weekendavisen. I efteråret investerede det kinesiske firma CATL, verdens største producent af batterier til elbiler, 7,3 milliarder euro i det, som skal cementere Ungarns position som Europas førende batteriproducent. Efter at Ungarn har meldt ud, at flere batterifabrikker finansieret af Kina skal opføres i den ungarske provins, er det blevet for meget, mener mange. De seneste uger har flere lokalmedier rapporteret om tilråb og deciderede håndgemæng ved borgermøder. Der er især tre forhold, som knytter sig til den lokale frustration: Frygten for, at fabrikkerne vil tømme regionen for vand og el, for at batteriproduktionen vil være mere miljøskadelig end gavnlig, og endelig for, at projektet vil gøre den ungarske provins til et nyt "Chinatown". Efter Ruslands invasion af Ukraine har europæiske ledere som franske Emmanuel Macron, tyske Olaf Scholz og kommissionsformand Ursula von der Leyen gjort "strategisk autonomi" til et nyt slagord, for der er behov for energisikkerhed og europæisk uafhængighed. Men Viktor Orbán går sine egne veje. "Orbán modarbejder EUs idé om strategisk autonomi, og han gør Europa mere sårbar over for aristokratiske regimer. Men Orbán er ikke et offer for Kinas planer. Han er med til at udvikle dem," siger Dóra Györffy, økonomiprofessor ved Corvinus-universitetet i Budapest og fortsætter: "Han vil gøre resten af Europa afhængig af Ungarn. Han vil gøre sig til Europas førende batterimagt og opbygge en kapacitet, så EU stadig tvinges til at handle med ham. Dels vil den afhængighed gøre det nemmere for ham at slippe afsted med at bryde EUs krav til demokrati og retsstatspolitik, og dels tror han, at det vil udligne det økonomiske tab, Ungarn lider, nu hvor EU fortsat truer med at tilbageholde støttemidler. Batteriplanerne skal beskytte hans illiberale demokrati."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Institutionelle anliggender: Ursulas årlige tilstandsrapport
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Ole Nyeng, som blandt andet skriver: "Lige så forudsigeligt det er, at EUs kommissionsformand i anden uge af september vil indlede EUs nye politiske sæson med en tale om Den Europæiske Unions tilstand, lige så obligatoriske er forudsigelserne om, at talen sikkert bliver visionsløs, humorforladt, tør - en langgaber, med andre ord. [...] Det vigtige, som Ursula von der Leyen har fat i, er, at Europa er en fortælling om en klub med en masse indbyggede svagheder, unødvendigt komplicerede sagsgange og andre irritationsmomenter, men med en fortsat enorm tiltrækningskraft på lande omkring os, der står i kø for at komme ind. Og von der Leyen slog det fast: »Ukraines fremtid er i vores union. Vestbalkans fremtid er i vores union. Moldovas fremtid er i vores union«. (Dog ingen ord om det sidste kandidatland Tyrkiets fremtid). "Vi kan ikke - og skal ikke - vente på traktatændringer for at gå videre med udvidelsen," erklærede von der Leyen - et svar til dem, der mener, at EU med over 30 medlemsstater bliver ude af stand til at fungere med de regler og budgetter, der er i dag. "Vi blev enige om NextGenerationEU (EUs covidhjælpepakke, red.) med 27 medlemmer. Vi blev enige om at købe vacciner med 27. Vi blev enige om ruslandssanktioner på rekordtid - også med 27. Så mon ikke vi også kan blive enige med 30 medlemmer," lød kommissionsformandens logik. [...] Og så er der elefanten i rummet - von der Leyens egen fremtid. Vil hun stille op til en ny periode som kommissionsformand, når den nuværende udløber til næste år? Hun sagde intet derom. Bortset fra at opremse alt det gode, der er sket, siden hun tiltrådte i 2019. [...] Så mon hun stiller op igen? You bet she does!"
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Migration: Græske øer ramt af bølge af migranter
Siden juni er op mod 100.000 mennesker fra Mellemøsten, Afrika og Asien ankommet til de sydeuropæiske kyster efter at have betalt menneskesmuglere for en plads om bord på en ofte overfyldt og slidt båd, skriver Politiken. For Grækenlands vedkommende er der trods øget grænsebevogtning i Det Ægæiske Hav i år kommet mere end 22.000 migranter og flygtninge ad Middelhavsruten fra Tyrkiet, hvilket er mere end en fordobling på to år. Bådene som har kurs mod EU sejler især ud fra Tunesien, Libyen og Tyrkiet. Til efteråret begynder forhandlingerne om en ny fælleseuropæisk migrationsaftale, men en endelig aftale forventes først at blive indgået til næste sommer. Derfor har Italiens ministerpræsident, Giorgia Meloni, og Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, stiftet en alliance vedrørende migrationspolitik for Middelhavslandene i EU for at lægge pres på forhandlingerne. Det kommer til at omhandle strammere asylregler, hurtigere tilbagesendelser og omfordeling af migranter. Samtidig arbejder Italien og Grækenland på at indgå nye bilaterale aftaler med nordafrikanske lande.
Kilde: Politiken, s. 13

Handel: Kina advarer om konsekvenser hvis EU undersøger statsstøtte til elbiler
I går reagerede Kina skarpt på, at EU-Kommissionen vil undersøge, om elektriske biler fra Kina eksporteres til Europa med store statslige subsidier, skriver Kristeligt Dagblad. Landet advarer om, at det kan få konsekvenser for den europæiske bilindustri i Kina. I en tale til Europa-Parlamentet i onsdags lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der vil blive indledt en undersøgelse, og samtidig beskyldte hun Kina for at oversvømme det europæiske marked med elektriske biler til priser, der holdes kunstigt lave på grund af store statslige subsidier.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Retlige anliggender: Danskere kan fortsat købe tyske dåser uden pant
Torsdag meddelte EU-Domstolen, at det er i overensstemmelse med EU-traktaterne, når der ikke er pant på drikkevarer købt i de tyske grænsebutikker, skriver flere af dagens aviser. Afgørelsen fastslår, at man ikke kan pålægge grænsekøbmændene at opkræve pant, da det i givet fald vil hindre den frie handel mellem Danmark og Tyskland. Lotte Engbæk Larsen, branchedirektør for handel hos Dansk Erhverv, er skuffet over afgørelsen og det samme er Danmarks Naturfredningsforening, der har ført sagen sammen med Dansk Erhverv. "Det er dybt beklageligt og ufatteligt, at man i 2023 ikke kan finde ud af sætte pant på dåser. Samtidig er det dybt beklageligt, at EU ikke vægter miljøhensyn over erhvervsinteresser," siger miljøpolitisk chefrådgiver Mette Randfelt fra Danmarks Naturfredningsforening.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1,8; Politiken, s. 2; Altinget, torsdag

Udvidelse: Skæbneår for Europa
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har kaldt det "en generationsopgave". Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, taler om "en geopolitisk union". Bag ordene ligger forestillingen om et markant større EU med lande som Albanien, Serbien og Moldova rundt om bordet. Flere af dem har siddet i EU's venteværelse i adskillige år, og hånden på hjertet, var det ikke for Ruslands angreb på Ukraine, så kunne de formentlig sidde der mange år endnu. [...] Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Ursula von der Leyen har tænkt sig at slække på kriterierne for at komme med i EU. Er ansøgerlandene ikke demokratiske, markedsøkonomiske og i stand til at overtage EU's samlede regelværk, så er døren lukket. Så vidt, så godt, men det står også klart, at hvis EU ikke ændres, så kan en union med over 30 lande i ordets bogstaveligste forstand blive sprængfarlig. Erfaringen efter udvidelsen med de tidligere Warszawa-pagtlande er, at et er at leve op til reglerne for at komme ind i EU, noget andet er at vedblive at leve op til dem. [...] Europa står i en skæbnestund, hvor sammenhold og styrke ikke må drukne i interne gnidninger. Historien viser desværre også, at mens verden er blevet forandret rundt om Europa, så har europæerne været travlt beskæftiget med at diskutere med sig selv. Alene af den grund lyder det som en ualmindelig dårlig idé at tage hul på et langt og opslidende forløb om traktatændringer. Det må Danmark afvise, men til gengæld er det på tide, at der bliver et bredt politisk fundament for EU-politikken. Danmark skal ikke sidde på bænken og vente på, hvad de andre lande spiller ud med, men selv kaste sig ind i kampen om at præge fremtiden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Libyens dødbringende dæmninger
Op mod 20.000 mennesker frygtes omkommet efter stormfloden i det østlige Libyen, hvor politisk kaos og korruption efterlod byen Derna uforberedt på naturkatastrofen, skriver Information. "Vi har brug for hold, der er specialiseret i at finde og bjærge lig. Jeg frygter, at byen vil blive inficeret med en epidemi på grund af det store antal lig under murbrokkerne, og som flyder i vandet," siger Dernas borgmester Abdulmenam al-Ghaithitil til den saudiejede tv-station Al Arabiya onsdag. Samme storm har også forvandlet Den Thessaliske Slette i Grækenland, som er hjemsted for en fjerdedel af landets landbrugsproduktion, til en stor sø. "Vi har lige haft de værste oversvømmelser i vores historie. Dette er formentlig en af de kraftigste storme, der nogensinde har ramt Europa," sagde premierminister Kyriakos Mitsotakis efter mødet med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Strasbourg tirsdag. Klimaeksperter har endnu ikke haft tid til at nærstudere 'Daniel', som stormen, der ramte Libyen hedder, men flere forskere har dog bemærket, at Middelhavet har slået flere varmerekorder i år og været to til tre grader celsius varmere end tidligere år.

Politiken skriver, at Libyen har været præget af konflikt siden det arabiske forår i 2011, der væltede diktatoren Muammar Gaddafi. ”Konflikten mellem de rivaliserende regeringer har betydet, at den østlige del af landet ikke er blevet prioriteret. Vedligeholdelsen af Dernas gamle dæmninger har været ikke-eksisterende, selvom eksperter allerede sidste år advarede om, at de ikke ville kunne stå imod en eventuel katastrofe,” siger Ahlam Chemlali, som er ph.d.studerende ved Dansk institut for internationale studier, Diis. Bjarke Skaanning fra Røde Kors fortæller, at halvdelen af de 30 lande, som på verdensplan er mest udsatte for klimakatastrofer, også præget af krig eller konflikt, hvilket er en yderst farlig cocktail. Konsekvenserne er ikke kun begrænset til de direkte ramte lande, for det kan føre til migrationsbølger, som eksempelvis Europa vil blive nødt til at forholde sig til. ”Libyen er jo det her transitland, som forbinder Nordafrika med Europa. Man kan derfor heller ikke se på katastrofen i landet isoleret. Vi ved, at naturkatastrofer og andre konflikter i området kan medføre øget trafik over Middelhavet,” siger Ahlam Chemlali.
EU har oplyst, at der er sendt hjælp fra Tyskland, Rumænien og Finland og Frankrig har sendt 40 redningsarbejdere og tonsvis af nødhjælpsudstyr afsted sammen med et felthospital.
Kilder: Information, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 7

Interne anliggender: DF'S EU-FORVIRRING
Dansk Folkeparti sejler rundt i deres forklaringer om kampagnechef Asger Juhl, der nu ifølge partiet blot er halvt embedsmand, skriver Ekstra Bladet i dag. På Facebook kommer Anders Vistisen nu med en ny forklaring, der står i lodret kontrast til den pressemeddelelse, partiet selv udsendte om ansættelsen i slutningen af august. "Sandheden er, at den pågældende medarbejder er ansat af Europa Parlamentet og dermed på mit kontor på en deltidsstilling på 50% af sin tid. Altså en deltidsstilling, hvor han løser samme opgaver for mig som særlig rådgiver, som findes i alle andre partier i Europa Parlamentet. Han bruger naturligvis ikke den tid han er ansat af Europa Parlamentet på at føre valgkampagne for Dansk Folkeparti," skriver Anders Vistisen og fortsætter: "Samtidig har det hele tiden været aftalt, at han ikke kan få løn af Europa Parlamentet i selve valgkampen." Vistisen beklager samtidig misforståelsen og de rodede forklaringer.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 18

Migration: Tyskland dropper ud af "solidarisk" migrant-aftale
Tyskland nægter at klare det for resten af EU og har droppet en vigtig fordelingsaftale af migranter, hvor landet har oplevet en eksplosiv stigning af antallet af migranter, der søger asyl, skriver Berlingske. Den tyske regerings opsigtsvækkende beslutning handler også om ondt blod og afgrundsdyb mistillid til især ét andet stort EU-land, Italien. Siden december har Giorgia Melonis højrenationale regering nægtet at tage imod asylansøgere, der er nået frem til EU via Italien, og som ifølge Dublin-aftalens regler derfor skal have behandlet deres sag her. EU søsatte i juni en ny migrationspolitik, som går på frivillig fordeling kombineret med økonomiske bidrag fra lande, som ikke vil være med. Det er en model, som ikke mindst Tyskland hidtil har været fortaler for. Men Berlins kovending ligner nu dødsstødet for den nuværende "solidaritetsmekanisme", hvor Frankrig allerede har meldt sig ud af den.
Kilde: Berlingske, s. 8