Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel14. september 2023Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Ursula von der Leyen i Danmark

Kommisionens formand var den 14. september 2023 i København for bl.a. at navngive Mærsks nye metanolskib

Visit of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, to Denmark

Ursula von der Leyen har takket ja til at stå gudmor til det nye feeder containerskib, der er det første i verden, som kan sejle på grøn metanol. Skibet af det første af i alt 25 metanolskibe indkøbt af Maersk, og det kommer dermed til at markere begyndelsen på en grønnere og mere klimavenlig skibsfart i overensstemmelse med de politiske målsætninger, som Europa-Kommissionen har fremlagt for den grønne omstilling i Europa.

Søtransport udgør en væsentlig del af Europas transportsystem og spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi. I dag består brændstofmikset i søfartssektoren udelukkende af fossile brændstoffer og står for 3-4% af de samlede CO2-emissioner i EU. For at nå målet i Den europæiske grønne pagt om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontingent senest i 2050 samt mindske udledningen af CO2 med mindst 55% inden 2030 (i forhold til 1990-niveauet) skal EU reducere transportemissionerne, herunder søtransport, med 90% senest i 2050.

Den nye EU-lov om FuelEUMaritime, som forventes at træde i kraft her i efteråret, udgør et helt centralt element i at nå disse målsætninger. Forordningen skal sikre, at drivhusgasintensiteten for brændstoffer fra skibsfartssektoren over tid gradvist reduceres med 2% i 2025 og helt op til 80% i 2050% ved at fremme anvendelsen af renere brændstoffer og energi. Et andet vigtigt initiativ, der skal mindske udledningen af CO2, er inklusionen af emissioner fra skibsfart fra januar 2024 i EU’s emissionshandelssystem, også kendt som ETS-systemet.

Ursula von der Leyen besøger København dagen efter, at hun har holdt den årlige tale om Den Europæiske Unions Tilstand, som udstikker den politiske kurs for det kommende år i EU - hun mødtes også med bl.a. Mette Frederiksen denne dag.

Visit of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, to Denmark

Kommissionsformanden mødes om morgenen den 14. september med danske erhvervsledere, inden hun senere på formiddagen skal døbe det nye skib, der vil ligge til kaj ved Toldboden i Københavns Havn.

Ursula von der Leyen's tale ved navngivningen

Ursula von der Leyen besøgte sidst Danmark i august 2022, hvor hun deltog i Marienborgtopmødet om udbygning af havvind i Østersøen samt i april 2021, hvor hun var til topmøde om havvindmøller i Nordsøen.

Pressemeddelelse fra Mærsk

 

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark