EU i dagens aviser fredag den 2. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Meloni går til angreb på medierne
Information bringer en analyse skrevet af Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Italien rasler ned ad liste over pressefrihed, og premierminister Meloni anklages for at bruge injuriesager til at lukke munden på kritiske journalister. Hun reagerer på kritikken ved at gå til angreb på medierne. [...] 37 .000 kroner. Det er den italienske journalist Giulia Cortese blevet dømt til at betale i erstatning til Italiens premierminister, Giorgia Meloni, efter hun i juli blev fundet skyldig i at ærekrænke toppolitikeren. [...] Sagen har skruet op for en allerede ophedet debat i Italien om, at Meloni og hendes regering i stadig større grad gør strategisk brug af sagsanlæg om æreskrænkelse som et våben til at intimidere og lukke munden på kritiske journalister og debattører. [...] Det er blevet så grelt, at Bruxelles nu ringer med alarmklokkerne. I sidste uge udtrykte EU-Kommissionen bekymring over brugen af retssager om æreskrænkelse mod journalister og samtidig over, at Rom kan være ved at underminere Rais uafhængighed. Det skete i forbindelse med præsentationen af den årlige rapport om retstilstanden på tværs af EU. Věra Jourová, vicepræsident for EU-Kommissionen med særlig fokus på værdier og gennemsigtighed, italesatte foruroligende beretninger fra Italien om 'en forøgelse i antallet af sager om juridisk intimidering' mod journalister. Og hun sagde, at EU-Kommissionen havde 'bekymringer i forbindelse med uafhængigheden og finansieringen af public service-medier' i Italien. [...] Hun er gået i frontalangreb på navngivne italienske medier - aviserne Il Domani, Il Fatto Quotidiano og La Repubblica - da hun mener, at det er venstrefløjsmedier, der med en politisk motiveret tilsværtning af hendes regering har skabt en falsk fortælling, som har 'manipuleret' EU-Kommissionen til at forfatte en kritisk rapport om Italien. Men EU-Kommissionen afviser den udlægning: 'Rapporten er resultatet af en veletableret og faktabaseret metodik,' lyder det fra en talsperson. [...] Ifølge de journalister og medier, der bliver angrebet, går Meloni og højrefløjsmedierne hårdt til modangreb i et forsøg på at delegitimere EU-Kommissionens rapport samt kritiske italienske medier og journalister. Målet er at tage brodden af en ellers valid kritik. [...] Sagen understreger, at Meloni har vist sig yderst følsom over for ytringer, der påpeger og understreger hendes egne og hendes partis relationer til Italiens fascistiske fortid. Siden hun kom til magten for snart to år siden, har Meloni gjort en stor indsats for at flytte Italiens Brødre væk fra den marginaliserede ekstreme højrefløj og ind mod den mere respektable politiske midte."
Kilde: Information, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Dan Jørgensen er storfavorit til kommissærpost, men nu taler folk også om Nicolai Wammen
Fredagens Berlingske skriver, at regeringstoppen næste uge holder et seminar, hvor en af dagsordenerne vil være at beslutte, hvem der skal indtage posten som Danmarks næste EU-kommissær. Statsminister Mette Frederiksen (S) sidder med den endelige valg, men hendes beslutning vil involvere nøje rådførelse med Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M). Beslutningen vil blive truffet i de sidste tre dage af seminaret, der løber fra den 7. til den 9. august, hvor regeringen vil planlægge den videre politiske kurs efter en travl forårssæson. Trods Socialdemokratiets historisk dårlige resultat ved det seneste Europa-Parlamentsvalg og en intern krise i partiet, ser det ud til, at det igen er Socialdemokratiets tur til at besætte kommissærposten. Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er fremhævet som den førende kandidat af flere kilder i og omkring regeringen. "Jeg vil godt vædde med, at det bliver Dan Jørgensen," udtaler en anonym kilde med indsigt i processen. "Dan Jørgensen er oplagt. Han kan, hvad man skal kunne for at have den post," understreger en anden anonym kilde. Mens Dan Jørgensen er favoritten, er der også spekulationer omkring Erhvervsminister Morten Bødskov og Finansminister Nicolai Wammen som mulige, men mindre sandsynlige kandidater. Bødskov og Wammen har været centrale skikkelser i den interne magtkamp i Socialdemokratiet, og et skifte for dem til Bruxelles kunne ses som en omrokering af magtbalancer indenfor partiet. Situationen er kompleks, og valget af den næste kommissær vil sandsynligvis få vidtrækkende konsekvenser både for det interne hierarki i Socialdemokratiet og for Danmarks indflydelse på den europæiske scene.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Kamphunden Kallas
Weekendavisen tegner et portræt af Kaja Kallas, EUs nye udenrigschef, som med sin stålfasthed i Ukrainekrigen har vundet stor respekt i Vesten. Kallas, Estlands afgående premierminister, har modtaget flere priser for sin indsats og er kendt for sin klare holdning til Rusland. Hun mener, at det er svaghed, ikke styrke, der provokerer Rusland, og at Europa skal støtte Ukraine med alle nødvendige ressourcer for at besejre Rusland. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, fortsætter på sin post, mens Kallas skal efterfølge Josep Borrell som EUs udenrigschef. Ifølge Benjamin Tallis, seniorfellow ved Democratic Strategy Initiative, er det godt nyt for Europa, at Kallas har en klar vision for at forsvare demokratiske værdier med magt. Han siger, at hendes nominering viser, at EU tager geopolitik seriøst og støtter en stærkere udenrigspolitik. Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, siger, at Kallas' udnævnelse som EUs udenrigschef er et signal til Putin. Hun forventer, at Kallas vil fortsætte med at tale med store bogstaver, selvom hun nu repræsenterer 27 lande. Wind fremhæver, at Kallas kan gøre rollen som EUs udenrigschef tungere, end den er på papiret. "Men det er det, som vi i EU vil gerne vil have. Derfor hænger det meget fint sammen, at man har nomineret Kaja Kallas. For vi skal gerne opbygge selvstændige forsvarskapaciteter og en troværdig afskrækkelse uafhængigt af USA," siger Wind og fortsætter: "I internationale medier er der rigtig mange, som kalder EUs udenrigschef for Europas topdiplomat. Men her har man bevidst valgt at gå efter en, som ikke er så diplomatisk, men derimod er klar i mælet og er en høg. I forhold til krigen i Ukraine har hun været den mest ligefremme af alle stats- og regeringschefer, og der er ingen tvivl om, at det også er tænkt som et signal til Putin."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Fri adgang for russere
Weekendavisen skriver, at Ungarns beslutning om at lempe visarestriktionerne for russere og belarusere udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for hele EU. Manfred Weber, formand for EPP, den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, har i et brev til Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, opfordret EU-lederne til at tage sagen op på deres næste topmøde i oktober. Ungarn vedtog tidligere i juli en fast track-procedure for borgere fra otte lande, herunder Rusland og Belarus, så de kan rejse ind i landet uden sikkerhedstjek. Ifølge EUs regler har de nationale regeringer selv kompetencen til at afgøre, hvem der må rejse ind i landet. Når folk først har adgang til ét EU-land, kan de rejse frit rundt mellem alle medlemslande i Schengen-samarbejdet. Manfred Weber advarer om, at den fri indrejse af russere til Ungarn kan "skabe alvorlige smuthuller for spionageaktiviteter". Han opfordrer derfor EUs regeringschefer til at "vedtage de mest stringente forholdsregler for at beskytte Schengen-områdets integritet og begrænse den sikkerhedsrisiko, der allerede er opstået".
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: Dansk støtte til Georgiens regering standses som følge af "negativ udvikling"
Berlingske skriver i dag om Danmarks og EU's støtte til Georgien, som sættes i bero på grund af den negative udvikling i landet. USA har ligeledes besluttet at sætte støtten til Georgien på pause. Det sker på grund af "udemokratiske handlinger," udtaler USAs udenrigsminister Antony Blinken. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) åbnede i maj sidste år den danske ambassade i Georgien og lovede at støtte landet. Men nu meddeler Udenrigsministeriet, at Danmark standser den direkte støtte til de georgiske myndigheder. Et lovforslag i Georgien, som har vakt bred protest i landet og sat det på kollisionskurs med Vesten, kræver, at georgiske ikke-statslige organisationer og medier skal registrere sig som "fremmedagenter", hvis mere end 20 procent af deres finansiering stammer fra udlandet. EU standsede i juli optagelsesforhandlingerne med Georgien på baggrund af loven. Transparency International i Georgien mener, at loven er et redskab for oligarken Bidzina Ivanisjvili til at kontrollere investeringer i Georgiens demokrati. Danmark har ydet Georgiens regering og civilsamfund støtte gennem "Naboskabsprogrammet" og andre initiativer. I november sidste år underskrev Lars Løkke Rasmussen en ny samarbejdsaftale med Georgiens udenrigsminister Ilia Darchiashvili, der fokuserer på demokrati og menneskerettigheder. Danmark lancerede også et "freds- og stabiliseringsprogram" i Georgien i februar 2023 med et budget på 71,4 millioner kroner for at styrke landets modstandsdygtighed over for potentiel russisk aggression.
Kilde: Berlingske, s. 8

Klima: Vind og sol har overhalet brugen af fossile brændsler
I fredagens Jyllands-Posten kan man læse, at EU har nået en ny milepæl i 2024, hvor vedvarende energi for første gang har overgået produktionen fra fossile brændstoffer. Sol- og vindenergi producerede 30 procent af EU's strøm i de første seks måneder af 2024, mens fossile brændstoffer stod for 27 procent. Det viser en analyse fra energi-tænketanken Ember. "Omstillingen af EU's elsystem er gået hurtigt i de seneste år. Især i første halvdel af 2024 er der sket et næsten uhørt fald i den fossile produktion på trods af en stigende efterspørgsel," skriver Ember i rapporten. Krigen i Ukraine har været en katalysator for EU's skifte til vedvarende energi, idet mange europæiske lande ønsker at blive uafhængige af russisk gas. "Vi er vidne til et historisk skift, og det sker hurtigt. Hvis medlemsstaterne kan fastholde momentum i udbygningen af vind- og solenergi, vil frihed fra afhængighed af fossil energi virkelig begynde at komme til syne," siger Chris Rosslowe, senioranalytiker i Ember. Den milde vinter og store regnmængder har også påvirket energimarkedet. Hydroproduktionen steg med 21 procent i første halvår af 2024, mens solenergi voksede med 20 procent og vindenergi med 9,5 procent sammenlignet med første halvdel af 2023. Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark, er glad for at høre nyheden. "Det er en fantastisk nyhed, og vi skal fortsætte ad den vej. Grøn strøm fra vindmøller og solceller er vores bedste værn mod klimaforandringer, høje energipriser og usikker energiforsyning," siger han. Rapporten understreger, at strukturel vækst i udbygningen af vind- og solenergi er det største bidrag til faldet i brugen af fossile brændsler. Alligevel advares der om, at det vil kræve målrettet politisk handling at opretholde det høje tempo i omstillingen. "Vi er stadig langt fra mål. Vi ser mange eksempler på, at det tager for lang tid at opstille vindmøller og solceller på land, og at projekter bliver droppet, fordi det er for bøvlet," siger Thomas Aarestrup Jepsen. Ember konkluderer, at hvis EU's medlemslande fortsætter med at støtte udbygningen af vedvarende energi, kan afhængigheden af fossile brændsler reduceres betydeligt i de kommende år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Økonomi: Tyskland i bakgear
I Weekendavisen kan man i dag læse om Tyskland, der står over for en historisk udfordring. Landet har været kendt som "Europas økonomiske motor," men nu er motoren begyndt at hakke. Tysklands økonomi har oplevet stagnation gennem flere år, og i det andet kvartal af 2024 er der registreret en svag minusvækst, hvilket øger bekymringerne om en mulig afindustrialisering. Ifølge Clemens Fuest, økonom og professor ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München, er det særligt alvorligt, da det kan have omfattende politiske konsekvenser for Europa. Fuest understreger, at den tyske økonomi udgør en stor del af den europæiske økonomi, og hvis Tyskland fortsat har svære udfordringer, vil det påvirke hele kontinentet. Den nuværende krise i tysk økonomi er ikke kun et lokalt problem, men spejler bredere europæiske udfordringer. Fuest påpeger, at den tyske økonomi sidder fast i en krise. "Europa skal være bekymret, fordi den tyske økonomi stagnerer og vokser meget lidt. Jeg tror dog, at mange af de tyske problemer også er typiske europæiske problemer. Men vanskelighederne i Tyskland er i øjeblikket større end i resten af Europa," siger han. Denne økonomiske svaghed kommer i en tid, hvor Europa står over for geopolitiske trusler fra både Rusland og Kina, og hvor den traditionelle amerikanske sikkerhedsparaply ikke længere er en garanti. Det har efterladt Europa i en position, hvor det ikke kun mangler geopolitisk magt, men også risikerer at miste sin økonomiske styrke, hvilket truer kontinentets samlede frihed og stabilitet. Clemens Fuest har i denne sommer udgivet en Ifo-analyse med titlen "Wege aus der Stagnation," hvor han kritiserer den tyske regerings manglende evne til at implementere nødvendige økonomiske reformer. Han nævner flere årsager til den økonomiske tilbagegang, herunder høje virksomhedsskatter, for meget bureaukrati, usikker energiforsyning og en langsom digitalisering. Han fremhæver også problemer i de energiintensive industrier og bilindustriens krise siden diesel-skandalen i 2017 som hovedårsager til den aktuelle afindustrialisering.
Kilde: Weekendavisen, s. 7

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Det er nu, togrevolutionen skal planlægges
Karen Melchior, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Der er nemmere billetkøb til internationale togrejser på vej. EU-Kommissionen kommer til at foreslå en forordning, som kommer til at sikre dig, at du kan købe en billet hos en udbyder til hele din internationale togrejse - uden at du skal give køb på dine passagerrettigheder på hele rejsen. Det annoncerede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forrige uge. [...] Når de nye regler træder i kraft, bliver det endelig lige så nemt at købe en togbillet til Paris som en flybillet. Men det bliver nok først om 10 år, når vi alle har glemt, hvordan det startede. [...] EU-Kommissionens embedsmænd er ved at skrive de første udkast til lovforslaget, så forhandlingerne er allerede startet om fremtidens tog i Europa. Hvis det skal være nemt for de mange borgere, der vil rejse med tog på tværs af grænserne, er det nu og i de kommende år, at vi skal sikre os mod dårlige løsninger. Så, Marianne Vind (S) og Asger Christensen (V), vi kigger på jer nu! For I har taget plads i EU-Parlamentets transportudvalg og kan få direkte indflydelse på, hvordan detaljerne kommer til at se ud. Modsat Per Clausen, der med Enhedslisten ellers havde lovet at sikre hurtigtog i Europa på valgplakater, men som ikke prioriterede det i sit politiske arbejde. Og Rasmus Prehn, som formand for Folketingets Transportudvalg. Det er nu, I skal bede transportministeren i (lukket) samråd om at forklare de danske prioriteter frem mod det nye lovforslag. [...] Nu skal den politiske vilje findes til at løse ikke bare billetsystemet, men også de andre problemer for togene i Europa."
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Særligt brændstof udfordrer flyselskabers klimamål
I Politiken kan man i dag læse, at bæredygtigt flybrændstof (SAF) er dyrt og svært at få fat i, hvilket udfordrer flyselskabernes planer for CO2-reducering. For eksempel har Air New Zealand besluttet at slække på ambitionerne om at reducere sin udledning med knap 30 procent i 2030 på grund af den høje pris og manglende tilgængelighed af SAF. Flyselskabet Norwegian fastholder målet om en CO2-reduktion på 45 procent i 2030, men kommunikationsmedarbejder Eline Hyggen Skari siger, at de skal revidere deres bæredygtighedsstrategi i 2024 og 2025. Ryanair har ikke ændret sin målsætning om at være CO2-neutral i 2050. Kommunikationschef Emer Igbokwe siger, at de arbejder på at opfylde ReFuel EU Aviation-aftalen, som kræver, at alle flyselskaber i 2025 blander mindst 2 procent SAF i deres flybrændstof, og 6 procent i 2030. SAS planlægger at reducere CO2-udledningen med 25 procent i 2025 og gøre alle indenrigsflyvninger fossilfrie i 2030. Bæredygtighedschef Ann-Sofie Hörlin erkender udfordringerne med SAF, men SAS holder fast i deres mål.
Kilde: Politiken, s. 11

Finansielle anliggender: Inflationen i euroområdet er højere end ventet
Dagens Jyllands-Posten skriver, at inflationen i de 20 eurolande var højere end forventet i juli, ifølge friske tal fra Eurostat. Forbrugerpriserne steg 2,6 procent i juli sammenlignet med året før, hvilket er højere end juni, hvor stigningen var 2,5 procent. Økonomerne havde ventet, at inflationen ville forblive uændret på 2,5 procent. Kerneinflationen, som ekskluderer energi- og fødevarepriser, steg til 2,9 procent, er også højere end forventet. Tjenesteinflationen, som er præget af lønudviklingen, var fire procent i juli, hvilket bekymrer Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv. "Tjenesteinflationen har bidt sig fast på et niveau omkring 4 procent. Det er et bekymrende højt niveau," siger han. Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholdt renten ved sit møde i juli, men hvis inflationen ikke falder, kan det påvirke udsigterne til yderligere rentenedsættelser. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, mener dog, at inflationspresset bevæger sig i den rigtige retning for ECB. "Presset på arbejdsmarkedet og lønvæksten er begyndt at vise en aftagende tendens," siger han. Seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank er enig i, at dagens tal ikke afsporer ECB's mulighed for at sænke renten i september og december. Forbrugerprisstigningerne i euroområdet nåede en top på 10,6 procent i 2022, mens kerneinflationen sidste år nåede op på 5,7 procent. Begge tal har siden da bevæget sig langsomt ned.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Landbrug: Den globale produktion af kød og mejerivarer stiger hastigt, men i Danmark går det den modsatte vej
Dagens Jyllands-Posten skriver, at det globale forbrug af kød, mejeriprodukter og andre fødevarer forventes at vokse hastigt de kommende år. Væksten vil især ske i lande med lav effektivitet og høje udledninger af drivhusgasser. I Europa, herunder Danmark, er landbruget mere klimaeffektivt, men der forventes en nedgang i produktionen. Prognoser fra OECD og FAO viser, at den årlige mælkeproduktion globalt vil stige med 159 milliarder liter fra 2023 til 2033, hvor mere end halvdelen af væksten vil ske i Indien og Pakistan. Forbruget af kød vil også stige betydeligt, især fjerkrækød, som forventes at stige med 15 procent. Denne vækst drives af en forventet befolkningstilvækst på over 700 millioner mennesker og en økonomisk vækst, der gør flere mennesker i stand til at købe dyre fødevarer som kød og mejerivarer. Næsten hele væksten i fødevareforbruget vil finde sted i lav- og mellemindkomstlande. På trods af fremskridt i landbrugets effektivitet forventes udledningen af drivhusgasser fra landbrugssektoren at stige med cirka fem procent på verdensplan. Størstedelen af stigningen kommer fra lav- og mellemindkomstlande, som har højere emissionsintensitet. Ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er der et stort potentiale for at reducere drivhusgasudledninger i udviklingslandenes landbrug. Han påpeger, at industrialisering af landbruget, uddannelse af bønder og adgang til moderne teknologi er nødvendige for at effektivisere driften og reducere udledningerne. Dette kræver dog betydelige investeringer, hvilket har været en mangelvare globalt, siger han. Rapporten fra OECD og FAO indikerer også, at landmænd i klimaeffektive lande som Danmark vil tabe terræn i det kommende årti, da EU's andel af den globale landbrugsproduktion forventes at falde. Produktionen af både okse- og svinekød samt mejeriprodukter i EU vil være svagt faldende, blandt andet på grund af strenge miljøregler og skift til alternative produktionssystemer som økologi. I Danmark forventes landbrugsarealet at blive mindre de kommende år, hvilket yderligere vil reducere produktionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-5