EU i dagens aviser fredag den 2. september 2022

Tophistorier

Spar på energien - for bag de høje elpriser er en ubehagelig sandhed
Op til weekenden skriver danske aviser følgende om energikrisen i Europa:EU-Kommissionen har lovet at ville gøre noget ved de galopperende elpriser, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen har derfor lovet en reform af elmarkedet. Men flere energieksperter advarer mod, at man ændrer ved elmarkedet og elpriserne. Det skriver Politiken. "Der findes ikke nogen god løsning, for alle de forslag, der ligger på bordet, har store sideeffekter," udtaler seniorforsker Georg Zachmann fra tænketanken Bruegel i Bruxelles. "Når gaskraftværkerne udbyder el til en pris, der er nødvendig for at producere, så vil alle priserne på et tidspunkt lægge sig lige under, uanset om vindmølle-el har været billigere at producere, sådan er markedsrationalet," forklarer Lena Kitzing, lektor og sektionsleder for samfund, marked og policy på Institut for Vindenergi på DTU. Nogle lande overvejer at indføre et to-pris-system, hvor der skelnes mellem billig og dyr el. De sydeuropæiske lande har længe talt varmt for at lægge et loft på elpriserne. EU har givet Spanien og Portugal lov til at prøve sådan en model af, og det har også ført til væsentligt lavere elpriser i de to lande end hos deres nabolande. Men det er en afkobling af markedsprisen, og vil med højst sandsynlighed resultere i, at staten skal kompensere kraftværkerne for deres tab forbundet med at sælge el til under produktionsprisen. "Lige så snart du laver prislofter, skal du ind og kompensere, hvis værkerne stadig skal være i stand til at producere, og det skal man regne med, kan blive dyrt," forklarer Lena Kitzing, som mener, at eneste udvej er at kompensere de mest udsatte forbrugere. "Man kan jo ikke bare lade regningerne løbe så højt op, at folk ikke kan betale dem. Derfor er kompensationsløsninger som varmechecken til dem med behov en god idé, for der kan forbrugeren både se, at det er dyrt at forbruge lige nu, og der vil være et incitament til at skrue ned for forbruget og investere i en varmepumpe eller isolering, som vil være til langsigtet gavn for alle," siger Lena Kitzing. Da EU-Kommissær Margrethe Vestager mødte pressen i København i tirsdags opfordrede hun forbrugerne til i højere grad at mindske deres elforbrug, ligesom man gjorde under energikrisen i 70erne.

En gasledning fra Spanien til Tyskland kan redde Tyskland ud af sit afhængighedsforhold til Tyskland, men Frankrigs præsident, Emmanuel Macron viser modvilje mod projektet, som han kalder for et dyrt og "ugrønt" projekt. Det skriver Berlingske. Den franske modvilje skaber irritation hos både spanierne og tyskerne. "Spanien kan hjælpe lande, der som Tyskland er offer for Putins afpresning. Vi bliver nødt til at løse det her," udtalte Spaniens premierminister, Pedro Sanches, efter et møde med Tysklands forbundskansler Olaf Scholz i Berlin i denne uge.
De store algeriske gasfelter er forbundet med Den Iberiske halvø via to gasledninger, og samtidig råder Spanien og Portugal til sammen over otte anlæg, som er i stand til at behandle flydende gas, inden det sendes ud i gasnettet. Denne volumenkapacitet svarer til næsten en tredjedel af den samlede kapacitet i EU. Derfor lægger Tysklands regering nu pres på Frankrig for at etablere den transeuropæiske gasledning, som vil kunne løse den Tyske og EUs gas-afhængighed af Rusland. I Spanien kalder man den Franske modvilje for "national egoisme" og spanierne mener, at franskmændene kun handler ud fra egne, snævre, økonomiske interesser.

Selvom Tyskland er forud sin tidsplan med at fylde landets gaslagre op, så er der alligevel stor sandsynlighed for kommende gasmangel. Det skriver Børsen. Cheføkonom for tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU), Emily Mansfield, advarer om, at det "får alvorlige konsekvenser for resten af økonomien i Europa, fordi Tyskland er en systemisk vigtig økonomi." Det kan resultere i en recession, som i hvert fald vil vare helt ind i fjerde kvartal i 2023, vurderer Emily Mansfield. Derudover så advarer Helima Croft, direktør i den globale investeringsbank RBC Capital Markets, om at der er risiko for, at Putins hemmelige tjenester og militær, via angreb, vil søge at "begrænse de globale forsyninger og presse priserne yderligere i vejret." Helima Croft er tidligere CIA-ansat og rådgiver for den amerikanske energiminister. "Putin vil øge sin energikrig for at splitte Europa, skabe uenighed i den vestlige alliance og udløse en folkelig modreaktion mod den militære hjælp til Ukraine," udtaler Helima Croft. Også Emily Mansfield tvivler på om den europæiske solidaritet kan stå imod presset. "Den kan falde sammen både i forhold til at deles om gassen og om de fælles krav om at reducere forbruget med 15 procent, der er fyldt med muligheder for undtagelser," siger Emily Mansfield, som forklarer, at den solidariske deling af gassen for at støtte de mest udsatte lande kan give bagslag, da det på hjemmefronten "kan blive upopulært at mangle gas hjemme for at hjælpe et naboland."

Den danske regerings og syv andre EU-landes fælles tilsagn om at ville syvdoble udnyttelsen af havvind i Østersøen vil, hvis det realiseres, vil kræve store mængder af sjældne jordartsmetaller, som leveres af en industri, som Kina i princippet har mere eller mindre monopol på. Men måske rummer Grønland løsningen, der giver EU sin egen uafhængige produktion af jordartsmetaller. Det skriver Weekendavisen. Kina kontrollerer 90 procent af verdens produktion og forarbejdning af sjældne jordartsmetaller. Men flere af verdens største forekomster af sjældne jordartsmetaller findes faktisk på Grønland. Og det fører til spørgsmålet om, hvorfor man i Europa og Danmark for længst ikke er gået i gang med at forhandle aftaler om udvinding på plads med Grønland. I juni advarede EU-Kommissær for det indre marked, Thierry Bretton om, at prisen på de sjældne jordartsmetaller der bruges i magneter er steget 5090 procent i pris. Samtidig er behovet, grundet den digitale og grønne omstilling, øget drastisk. I den sammenhæng blev det fremhævet, at det forsvars- og sikkerhedsmæssigt var et problem, at EU-landene er afhængige af forsyningskæder, som er usikre på grund af geopolitisk ustabile forhold - især til Kina.

I en analyse i Information skriver Mathias Sonne, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Tyskland skal spare hårdt på gassen den kommende vinter for at undgå akutte forsyningskriser. Men regeringens reguleringskaos antyder, at der er lang vej til foråret. [...] Sparetiltagene skyldes ikke kun de skyhøje energipriser, men også den tyske regerings nødforordning for vinteren, der træder i kraft den 1. september: Blandt andet skal temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, butikker skal holde deres døre lukket, og fra klokken 22 til klokken 16 skal lyset slukkes i reklamer og butiksfacader. [...] I denne prekære situation er der på udbudssiden ingen, der kan give en god, teknisk forklaring på, hvorfor den russisk-tyske gasledning Nord Stream 1 atter er lukket i de kommende dage. [...] den sobre finansavis Handelsblatt tales der om “kaosdage i regeringen”, hvor der hele tiden er en eller anden minister, der “kommer med et nyt forslag til, hvad der kan stilles op med de stigende gas- og strømpriser og med folkets truende vrede”. Forslag, der rækker fra afkobling af gas- og strømpriserne til et låg over energipriserne. Indtil videre er det mest konkrete fra regeringen dog et luftigt løfte om en “tredje og vægtig aflastningspakke” for de økonomisk mest pressede tyskere. En tøven, som også hænger sammen med, at man vil afvente, hvad der besluttes på europæisk plan, hvor der er energikrisemøde i slutningen af næste uge."

Kampen for at nå at fylde Europas gaslagre, før efteråret og vinteren sætter ind, har bidraget til de seneste ugers eksplosive stigninger i gaspriserne. Det er vurderingen fra Ben McWilliams, analytiker ved tænketanken Bruegel og en af hovedkræfterne bag en omfattende dataside om det europæiske gasmarked. I denne uge meddelte EU-formand Ursula von der Leyen, at det er lykkedes at nå målet om at fylde EU's gaslagre 80 procent- to måneder før den aftalte frist 1. november. Men succesen ser ud til at have haft en pris, siger McWilliams. [...] "Både Tyskland, Østrig og flere andre lande har f.eks. givet kredit og støtte til at fylde lagrene,” siger han og uddyber: “Det er sandsynligt, at det har bidraget til de meget høje priser, vi har set."

I en kronik i Børsen skriver Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister blandt andet: "I kølvandet på den russiske invasion af Ukraine har Putin brugt sit lands fossile energiressourcer som et politisk og økonomisk våben. I et forsøg på at presse EU til at opgive støtten til Ukraine har han - helt bogstaveligt - skruet ned for gassen. Heldigvis har havvindenergi på få år udviklet sig til at blive billigere end kulkraft, og der er et stort, men uforløst potentiale for at bygge mere af det i Østersø-regionen. Det er i det lys, at stats- og regeringschefer, energiministre fra Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Finland, Sverige og Danmark samt EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Energikommissær Kadri Simson mødtes til et internationalt topmøde i Danmark. For det er kun ved at samarbejde, at EU kan blive uafhængige af at importere russisk energi. At ændre et energisystem er som at vende en supertanker. Det tager tid og skal gøres med omtanke, hvis man vil undgå, at det får store utilsigtede konsekvenser. [...] På den korte bane handler det for mange lande mere om at diversificere forsyningen af olie- og gas. Eksempelvis kan meget af industrien ikke erstatte deres naturgas med grøn strøm, fordi den ikke kan levere de samme høje temperaturer. Til gengæld kan brint erstatte naturgas. Derfor er den eneste holdbare løsning at bygge mere vedvarende energi og bruge strømmen til selv at producere grønne gasser som brint. Topmødet banede vejen for flere afgørende ændringer i den måde, vi producerer og handler med energi i Østersøregionen. [...] Det kan lyde abstrakt, men flere elforbindelser mellem landene vil få stor betydning for Europas energisystem, og mindske flaskehalse for strømmen. Så når vi øger handlen med el på tværs af landegrænserne, øger vi også konkurrencen på elprisen og skaber et mere effektivt elsystem. [...] De høje priser på naturgas og olie er en stor økonomisk udfordring for mange borgere i både Europa og resten af verden, som vil forværres op til fyringssæsonen. Men på længere sigt kan prisstigningerne også åbne nye muligheder. Dels fordi de meget høje priser på de fossile brændsler har mindsket prisforskellen i forhold til klimavenlige alternativer, som brint, ammoniak, metanol og biogas. Det er muligheder, vi skal gribe. På den måde kan vi vise verden, at energi ikke skal bruges som et middel til at undertrykke andre lande. Men i stedet kan skabe fredelig sameksistens, mellemfolkeligt samarbejde og fælles velstand i Europa."

Weekendeavisen skriver i en leder blandt andet: " I denne uge lancerede regeringen i samarbejde med syv EU-lande et forslag om at syvdoble udnyttelsen af havvind i Østersøen frem mod 2030. Det kommer kun få måneder efter regeringens aftale med en række EU-lande om at tidoble kapaciteten for havvind i Nordsøen frem mod 2050. Samtidig vil man gøre det betydeligt lettere at sætte vind- og solenergi op over hele landet; projekter, der i denne tid ofte sander til i borgerklager og langsommelige forretningsgange. Man kan ikke beskylde regeringen og EU for at lade en god krise gå til spilde. Men det ligner panik før lukketid. [...] EU står midt i en gigantisk omstilling til mere fossilfri energi, og få lande er gået mere aktivt ind i de bestræbelser end Danmark. [...] Der har været en naiv og meget udbredt idé om, at holdt vi bare op med at investere i fossil energi, ville den alternative energi ligesom blive fremskyndet af sig selv. Ikke helt sådan er det jo gået. Nu står vi i en situation, hvor der er for lidt af begge dele. For lidt fossil energi, som vi har skruet for hurtigt ned for - og for lidt vedvarende energi, som vi har været for langsomme til at få banket op og sat i system. [...] Putins rolle er betydelig i denne misere, men kun i den forstand, at vi med åbne øjne gjorde os afhængige af en stadig mere krigerisk mand, mens atomkraft og den fossile energi blev afhændet. Han har blot accelereret en energikrise, vi var på vej ud i."
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 7; Weekendavisen, s. 1, 14, 12-13; Berlingske, s. 22; Børsen, s. 32, 34, 50-51
Politiken, s. 2; Information, s. 7; Weekendavisen, s. 1, 14, 12-13; Berlingske, s. 22; Børsen, s. 32, 34, 50-51 (02.09.2022)

Prioriterede historier

Angsten for recession har grebet oliemarkedet
Oliepriserne er nu tilbage i samme leje som før den russiske invasion af Ukraine for seks måneder siden. Udviklingen afspejler, at stærke markedskræfter søger at trække udviklingen i hver deres retning. Det skriver Jyllands-Posten. Mens en fløj har fokus på balancen mellem udbud og efterspørgsel, så fokuserer den anden fløj på de mange forudsigelser om en kommende recession og det medfølgende fald på efterspørgsel. Hvad Europa og dets økonomi angår, så har de fleste prognoser fokus på en kommende recession. "Vi er nu i vores prognoser nødt til at regne med et totalt stop for naturgasleverancer fra Rusland til EU. Nord Stream er lukket frem til weekenden, og ingen ved, om naturgassen atter begynder at strømme gennem rørledningen," vurderer Brian Coulton, cheføkonom i kreditvurderingsfirmaet Fitch Ratings, og uddyber: "I konsekvens heraf regner vi nu med, at den økonomiske vækst i eurolandene vil kunne blive ramt negativt med en effekt på 1,5 til 2, 0 procentpoint; Italien kan blive ramt med 2,5 procentpoint og Tyskland med 3,0 procentpoint set i forhold til den prognose, som vi udarbejdede i juni." Naturgaspriserne har også taget et mindre dyk, men det er stadig for tidligt at tale om en nedadgående trend. Prisen på naturgas var torsdag en tredjedel under den rekordhøje notering på naturgas i sidste uge. Priserne på naturgas er dog fortsat høje, og det er med til at dæmpe den europæiske efterspørgsel med syv procent i forhold til de seneste fem års gennemsnit. Det vurderer rådgivningskoncerncen Wood Mackenzie. "Stor import af flydende naturgas samt naturgas via rørledninger fra andre leverandører end Rusland har bidraget til, at de europæiske naturgaslagre er 80 procentfyldt ved udgangen af august - to måneder før tid. Vi regner nu med, at lagrene vil være 86 procentfyldt ved udgangen af september," forklarer Massimo De Odoardo, vicepræsident for gasanalyser i Wood Mackenzie, som mener at trods EUs målsætning om at sænke naturgasforbruget med 15 procent, så vil et fald på syv procent være nok.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank, blandt andet: "På en konference sidste weekend gjorde både den amerikanske centralbankchef og Isabel Schnabel fra Den Europæiske Centralbank (ECB) det klart, at nu kommer der til at ske noget. Også selv om hurtige rentestigninger meget vel kan medvirke til at udløse en eller anden grad af krise og med stor sandsynlighed en stigning i arbejdsløsheden. På den baggrund forventer vi nu, at der kommer en renteforhøjelse på 0,75 procentpoint fra ECB i næste uge, og da vi i Danmark jo har fastkurspolitik over for euroen, forventer vi også en tilsvarende forhøjelse fra Nationalbanken herhjemme. [...] Det burde være nok til at sikre tilliden til, at centralbankerne mener det alvorligt, og at inflationen nok skal komme ned igen. Risikoen er så bare, at det også kan betyde faldende huspriser, højere arbejdsløshed, flere konkurser og alt, hvad der ellers hører med til en lavkonjunktur. Det handler om at finde den rette balance, og det er især derfor, at centralbanker normalt foretrækker at gå forsigtigt frem. Men når inflationen først er blevet så høj som nu, er der ikke rigtig tid til det længere, lyder deres vurdering nu."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver avisens chefredaktør, Steen Rosenbak, blandt andet: " Værdiskabelse og formueopbygning i samfundet er en fragmenteret størrelse, så her bliver fokus på fakta mere anstrengt. Netop på grund af de stigende priser formodes Den Europæiske Centralbank (ECB) og efterfølgende også Nationalbanken i den kommende uge at hæve renterne meget betydeligt for at bekæmpe inflationen. Det betyder, at de værdifald på værdipapir- og boligmarkederne, der allerede er i gang, fortsætter. Det betyder også dyrere finansiering og et fald i husholdningernes opsparing, formuer og købekraft. At en hvilken som helst regering, der ender med at stå i spidsen for den kommende finanslov, kommer til i begrænset omfang at levere statshjælp til inflationsramte borgere, betyder meget mindre i det store billede end i de seneste dages debat. [...] Hidtil i år har vi set svimlende overskud i en lang række af de største danske virksomheder. I mange tilfælde skyldes de voldsomme resultater dog, at de pågældende virksomheders markeder midlertidigt opfører sig helt anormalt, fordi de store, geopolitiske begivenheder fra pandemi over tilstoppede forsyningskæder til krig og energiforsyningsproblemer i Europa har presset markedsøkonomien ud af balance. Det er en kæde af facts, som spiller sammen, og det er i sagens natur i tolkningen af det samspil, at de hurtige konklusioner opstår. Men i virkeligheden kan vi ikke konkludere ret meget på ret lang sigt, før markedskræfterne atter begynder at fungere. Og det gør de."
Jyllands-Posten, s. 18-19, 2, 20 (02.09.2022)

Hovedmand bag lækket rapport sender advarsel om et nyt jerntæppe i Europa
En ny, dansk sikkerhedspolitisk rapport rummer dystre fremtidsudsigter for Danmark og landets mulighed for at finde nye alliancer. Det skriver Berlingske. I den lækkede rapport fra regeringens sikkerhedsanalysegruppe fremgår det, at Rusland udgør en massiv fremtidig trussel mod Danmark. "Ukraine-krigen må forventes at føre til, at et nyt jerntæppe sænker sig mellem på den ene side Rusland, Belarus samt de russisk besatte områder i Ukraine, Georgien og Moldova, og på den anden side det øvrige Europa og Vesten," står der i den lækkede rapport. Men også store flygtningestrømme fra Østeuropa, atomvåben og et styrket kinesisk militær beskrives som værende sikkerhedstrusler.I en analyse i Berlingske skriver Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker, blandt andet: "USA og Europa bliver stærkt udfordret af det, Zilmer-rapporten kalder for et fremtidigt "flydende internationalt system". I fremtiden vil dette flydende system betyde langt flere skiftende samarbejdspartnere, end selv Vesten er vant til, og måske også med en mindsket indflydelse i de alliancer, man indgår i. [...] Kina kan blive endnu en militære stormagt, når vi når frem til år 2035 i direkte konkurrence med USA. Og uden et stærkt USA mister Europa en stor vigtig strategisk støtte. Europæerne skal klare sig selv i hvert fald i det europæiske nærområde. Og selvom Rusland i mange år fremover vil være svækket som følge af Ukraine-krigen, så vil denne svækkelse ikke vare ved. [...] Verden har længe måtte indstilles sig på en helt ny verdensorden, hvor USA og EU mister en del af kontrollen og magten. Der kræves ekstraordinære indsatser for at beholde en international verdensorden, der er domineret af vestlige værdier og interesser. [...] Kina er allerede i gang med at løsrive sig fra Vesten på det økonomiske og finansielle område for at kunne modstå sanktioner. Hvis det lykkes, så er det i forvejen tvivlsomme sanktionsvåben, som Vesten og især USA har benyttet sig flittigt af siden Anden Verdenskrig, ved at være værdiløst. Zilmer-rapporten fortæller direkte, at Kina målrettet arbejder på at blive mindre sårbare over for vestlige sanktioner blandt andet gennem opbygning af et finansielt system og eget internet. “Rusland må forventes at blive en del af dette system,” skriver rapportens forfattere. Denne uafhængighed skal kobles sammen med de erfaringer, krigen i Ukraine har givet Vesten - at sanktioner kan ramme en selv, og at konflikter også let kan standse forsyningslinjerne, således at Vesten ikke kan producere eller skaffe de varer, man efterspørger. Derfor skal produktionen tilbage til EU. [...] Men for Danmark bliver de strategiske udfordringer kun større. For det er sandsynligt, at når Ukraine-krigen slutter, så vil den russiske præsident, Vladimir Putin, vende blikket mod Østersøen. Rusland vil opruste i Østersøen for at give et modsvar til finsk og svensk medlemskab af den vestlige forsvarsorganisation, NATO. Og ifølge rapporten vil “et russisk modsvar til den nye realitet komme”, når krigen i Ukraine på en eller anden måde er ovre. Svaret kan være ganske simpelt. Flere atommissiler i den russiske enklave Kaliningrad, hvor der i forvejen er opstillede de frygtede Iskander missiler. Men hvad der værre. Rusland vil også udvide de landbaserede kapaciteter med soldater i nærheden af de baltiske lande og vil også benytte sig af, de i høj grad også kan bruge Hviderusland som et opmarchområde for at true NATO-alliancens østlige flanke."
Berlingske, s. 6-7, 7; Altinget, torsdag (02.09.2022)

Grundlæggende rettigheder

DUF: Vejen til stemmeboksen er lang for unge på erhvervsuddannelser. Det skal vi gøre noget ved
I et debatindlæg på Altinget skriver Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd, medlem af Børnerådet, blandt andet: "Engagementet er begrænset, men samtalen tager langsomt fart, indtil dilemmaet "EU skal indføre mindsteløn" sætter ild til debatten. Jonas har som den eneste placeret sig ved "nej". "Hvad laver du?" protesterer hans kammerater. Debatten er ivrig, og han får overbevist dem om, at en EU-mindsteløn ikke er en fordel, og hele ja-gruppen skifter side. Scenen beskriver en typisk Demokratiets Dag, en temadag om demokrati og politik, som vi i DUF afholder på erhvervsuddannelserne. Her ser vi gang på gang, at eleverne har masser af holdninger til samfundet, hvis bare man kradser lidt i den morgentrætte overflade. Alligevel er det hos unge - særligt på erhvervsuddannelserne - at vejen til stemmeboksen kan virke lang. Blandt erhvervsskoleelverne er valgdeltagelsen 13 procentpoint lavere end blandt jævnaldrende på de gymnasiale uddannelser. [... ] Jeg tror ikke, at det for unge er et aktivt fravalg af demokratiet. Det er et tegn på, at demokratiet skal vindes for hver ny generation. Og at vi som samfund skal gøre os umage for at engagere alle unge i vores demokrati. [...] Det er bekymrende, at der er en gruppe blandt unge, som har holdninger til samfundet, men ikke føler sig gode nok til at udtrykke den. Hvis vi vil sikre et stærkt demokratisk fællesskab i fremtiden, kræver det, at vi som samfund bliver bedre til at inddrage alle unge i demokratiet og tager unges stemme alvorligt. Det kræver en indsats fra os alle. Også mellem valg. For demokrati er en livsform. Vi skal tale om samfundsemner rundt om spisebordet. Vi skal have politiske engagerede og kandidater, som unge kan spejle sig i. Og at vi skal stoppe med mudderkast i politiske debatter og medierne."
Altinget, torsdag (02.09.2022)

Woke islam
I en kommentar i Weekendavisen skriver islamprofessor Thomas Hoffmann blandt andet: "Det er ikke nyt, at der består en rød-grøn alliance mellem intellektuel venstrefløj og islam(isme), dét, som i Frankrig er blevet kaldt islamo-gauchisme. Den yderste venstrefløj har i årtier plejet et fornuftsægteskab med islamismen, hvis blot fjenden var fælles. Fjenden kunne være kapitalisme, racisme, koloniale strukturer, USA, Vesten eller simpelthen blot en lokal tyran, ikke sjældent udpeget som Israel. Venstrefløjens gamle revolutionsromantik fandt i islamismen en vital bevægelse. Man beundrede islamismen for dens dybe forbindelser til folket og dens evner til massemobilisering. En vis beundring for islamismens militante élan vital kunne man heller ikke helt undslå sig på den yderste venstrefløj. Fire ideologiske komponenter markerer sig her. For det første: I wokeudgaven af islam arbejder man ikke for en gennemgribende islamisering af det vestlige samfund. Det er ren ønsketænkning i forhold til demografi. I stedet arbejder man for mere begrænsede og realistiske løsninger. [...] Strategisk fares der med lempe, og man opfordrer i stedet til dét, som det gamle 68er-ikon for studenterbevægelsen Rudi Dutschke betegnede som Den Lange March Gennem Institutionerne. [...] Særligt på islamofobi-feltet gør woke islam (og islamisme) sig organisatorisk gældende. I FN og EU-regi og på dansk grund har forskellige organisationer og råd markeret sig på dette felt. Samtidig er det også her, at forskere som Vidino og undertegnede ser de mest problematiske sider i krydsfeltet mellem wokeisme og islam. Alt for ofte står mange til tjeneste for gamle og svært gennemskuelige islamistiske netværk, organisationer og penge. [...] Et grelt eksempel har været Europarådets Twitterkampagne, hvor billedskønne hijabklædte kvinder ledsages af slogans som “Skønhed er diversitet, ligesom frihed er en hijab”. Bemærk, at sloganet ikke advokerer for friheden til at vælge hijab, men at friheden ligger i selve sløret. Kommunikationsbudget: 3,2 millioner kroner. Med lidt research viste det sig, at medlemmer fra to muslimske ungdoms- og kvindeorganisationer med uformelle bånd til Det Muslimske Broderskab havde fodret arbejdsgruppen med de manende slogans. [...] Hvis man skulle pege på et dansk eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et woke udtryk, kunne man fremhæve Center for Muslimers Rettigheder, CEDA. [...] Én af CEDAs ledende researchere er i nær familie med forfatteren til den nyligt omdiskuterede lærebog Danmarks kulturmøder med Mellemøsten. Sidstnævnte har på sociale medier beskrevet sig selv som woke. [...] Enkelte af CEDAs kernefolk har flere gange bidraget med landekapitlet om Danmark og islamofobi til EuropaKommissionens årsrapporter om islamofobiens status i EU. Rapporterne har tidligere været støttet finansielt af Kommissionen, men indholdet produceres i dag i samarbejde med en håndfuld organisationer, ngo'er og amerikanske universiteter. Dette samarbejde med akademiske institutioner er også et kendetegn for woke islam."
Weekendavisen, s. 7 (02.09.2022)

Institutionelle anliggender

Danmark får ny EU-ambassadør i Bruxelles
Per Fabricius Andersens bliver Danmarks næste EU-ambassadør i Bruxelles. Pr. 1. septemer overtager han posten fra Jonas Bering Liisberg. Det skriver Altinget. Derudover overtager Søren Jacobsen posten som Danmarks vicerepræsentant i EU.
Altinget, torsdag (02.09.2022)

Vestager: Krise efter krise - Europa er blevet for sårbar
På en briefing for en gruppe journalister i København, onsdag, kaldte Margrethe Vestager den sidste lange tids arbejde i EU for kontinuerligt brandslukningsarbejde. Det skriver Børsen. Finans- og gældskrise, flygtningekrise, retsstatskrise, brexit, klimakrise, pandemi, høj inflation, fødevarekrise, energikrise, biodiversitetskrise og polariseringskrise i samfundet, og krig i Europa var de konflikter og kriser, som Margrethe Vestager sagde havde flyttet EUs fokus væk fra EUs normale arbejdsområder. Margrethe Vestager understregede, at EU-Kommissionen gør hvad den kan, for at håndtere kriserne samtidig med at gennemføre unionens strategiske planer for klimabekæmpelse, digital omstilling og social balance. EU er dog blevet for sårbare, vurderede Margrethe Vestager. "Den økonomiske model i Europa bygger på forskning, innovation og høj produktivitet med nogle virkelig dygtige medarbejdere. Men den bygger også på billig energi fra Rusland og Mellemøsten, som har skabt nogle voldsomme afhængigheder. Og den bygger på produktion i lavtlønslande," forklarede Margrethe Vestager, som mener, at EU skal blive bedre til at sprede risikoen. "Derfor er en del af vores strategi at arbejde sammen med virksomhederne og få dem til at gentænke, hvor de har placeret deres produktion, og hvor de får deres input fra. Og det er også nødvendigt at etablere mere minedrift i Europa," forklarede Margrethe Vestager.
Børsen, s. 334 (02.09.2022)

Interne anliggender

Udenrigsministeriet ansætter ny kontorchef
Udenrigsministeriet har udnævnt Christel Martens som ny kontorchef for EU-ret og international sagsførelse. Det skriver Altinget.
Altinget, torsdag (02.09.2022)

Klima

ITD: Rigide regler for modulvogntog punkterer den grønne omstilling af transporten
I et debatindlæg på Altinget skriver Jonathan Grau Møller, chefkonsulent hos ITD, blandt andet: "Sammen med IRU, The International Road Transport Union, er vi i ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, netop nu i gang med at indsende ændringsforslag til Europa-Kommissionens udspil om revision af TEN-T-forordningen. Her arbejder vi på, at det skal blive muligt at benytte modulvogntog i hele EU. Det er en sag, der ligger ITD meget på sinde, for siden 2008 har der været forsøgsordninger flere steder i Europa, og de har kun bekræftet, at der er mange gevinster at hente ved at tillade kørsel med modulvogntog. [...] Selvom løsningen er blevet testet i mere end 14 år, er der stadig ikke kommet fælles EU-regler, og det er stadig ikke muligt at køre i alle lande. En af forklaringerne skal findes i, at de tungere vogne tærer på infrastrukturen som for eksempel på nogle broer i Italien og også visse steder på den tyske Autobahn. Den slags risici skal naturligvis ikke negligeres. Men det er i den grad noget, vi kan planlægge os ud af ved at skabe et netværk af ruter, hvor der kan køres med modulvogntog. Det kunne med fordel inkluderes i TEN-T-netværket. [...] Som det er nu, er reglerne forskellige fra land til land. Det skaber store udfordringer for de europæiske vognmænd hver dag. [...] I Danmark kræver det ikke nogen ekstra uddannelse at køre med et modulvogntog, mens man skal have et særligt kørekort for at køre i Holland. Et kursus til 1200 euro per chauffør. Kurset kan kun tages i Holland og kun på hollandsk. [...] Det er rigide regler som disse, der punkterer muligheden for, at transportbranchen kan få hjulene på den grønne omstilling til at rulle endnu stærkere. Og det er da tåbeligt, når der tale om en løsning, der er testet og klar til at blive implementeret i hele Europa. Den kamp har vi brug for, at transportministeren og de danske Europa-Parlamentarikere også kaster sig ind i."
Altinget, torsdag (02.09.2022)

Uhumske briter
Voldsomme regnvejr denne sommer har ført til overbelastninger af de britiske kloaksystemer. For at undgå spildevand i gaderne har de britiske vandselskaber derfor udledt spildevandet i havet. Det skriver Weekendavisen. I Frankrig frygter man, at spildevandet vil true franske badestrande og skade kanalens fisk og skaldyr. Derfor har tre franske medlemmer af Europa-Parlamentet bedt EU-Kommissionen om tage "juridisk eller politisk" afffære. Franskmændene vil have briterne til at leve op til deres ansvar på vandmiljøområdet i henhold til Brexitaftalen. "Siden Brexit har Storbritannien valgt at blæse på EUs miljøregler," skriver de tre franske parlamentsmedlemmer i et klagebrev.I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Alt, der hedder noget med 'Europa' eller EU, betegnes stadig som den rene gift hos de konservative, forklarer Simon Usherwood, professor i politik og internationale studier ved britiske Open University. Han peger på, at forholdet til EU og tilgangen til Brexit blandt de to kandidater til at blive britisk premierminister - Truss og den tidligere finansminister Rishi Sunak - stort set er ens, og Brexit derfor ikke har været hovedemnet i formandsopgøret. [...] Det britiske EU-farvel farver stadig kraftigt forholdet til EU - og ikke mindst den historiske rival Frankrig, som i de britiske tabloidaviser ofte bliver udpeget som hovedmodstanderen i de sammenstød om Europa, som stadig er en væsentlig del af toryernes dna. [...] Som avisen The Guardian konkluderede i december, så er forholdet mellem de to lande nu “det dårligste siden Waterloo”. Siden er det kun blevet værre. Denne sommer har briterne, til stor medieomtale i franske medier, lukket tusindvis af liter beskidt kloakvand - rent ud sagt lort - ud i Den Engelske Kanal, som briterne deler med Frankrig. [...] Men ifølge Simon Usherwood skygger den hårde retorik for, at de to lande faktisk arbejder ganske tæt sammen, når det kommer til det tekniske og praktiske plan. “Retorikken er ikke det samme som handlingerne. I praksis fortsætter mange ting stadig. Ukraine er et godt eksempel, hvor der er en masse deling af materiale og koordination. Så retorikken vil forblive hård. Men jeg er tilbøjelig til at sige, at den nye premierminister vil opleve det samme som Johnson, hvor hans måde at tale om tingene på ikke rigtig blev omsat til virkelighed,” siger Simon Usherwood. "De gode grunde til et tæt politisk samarbejde mellem Storbritannien og naboerne i Frankrig synes ellers at være åbenbare. Der forventes en ny rekord i antallet af bådflygtninge, som krydser Den Engelske Kanal i år fra Frankrig, Storbritannien er afhængig af energiforbindelserne til kontinentaleuropa, og EU-landene er Storbritanniens største marked - Frankrig er landets femtestørste handelspartner. Hertil kommer, at Frankrig og Storbritannien begge er stiftende medlemmer af NATO, permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og har en tæt forsvarsmæssig alliance, hvor de blandt andet står på samme side efter Ruslands invasion af Ukraine."
Weekendavisen, s. 11; Information, s. 4-5 (02.09.2022)

Konkurrence

Kritisk politiker: Det ligner statsstøtte
Ole Birk Olesen, Liberal Alliances finansudvalgsmedlem rejser spørgsmål om, hvorvidt statens store pengeforbrug på flyselskabet over længere tid skal ses som statsstøtte, der bør undersøges nærmere af EU. Det skriver Børsen. "Man hører ofte, at der skal holdes liv i SAS på grund af alle de andre, positive effekter for Danmark. Men så er der jo tale om et andet formål end det, en rationel ejer har. Så er der tale om statsstøtte. Så bør det vurderes med nogle andre briller af Vestager og co. i EU," udtaler Ole Birk Olesen.
Børsen, s. 38 (02.09.2022)

Kultur

Nu scorer kæresten prestigefyldt post - Adam Price var præsident
Valget af litteraturanmelder Kathrine Diez som jurymedlem til European Book Prize vækker kritik. Det skriver Ekstra Bladet. Kathrine Diez er kæreste til Adam Price, der sidste år var præsident for juryen. Adam Price afviser, at han har haft indflydelse på valget af Kathrine Diez. Det samme gør Kathrine Diez.
Ekstra Bladet, s. 10 (02.09.2022)

Migration

EU-Kommissionen advarer: Så snart Danmark sender asylansøgere til Rwanda, kommer der et juridisk efterspil
Så snart Danmark udsender de første asylansøgere til Rwanda, så vil EU-Kommissinen påbegynde et juridisk efterspil for at teste om Danmarks asylprojekt i Rwanda er i strid med EU-regler påområdet. Det vurderer flere eksperter, skriver Altinget.
Altinget (02.09.2022)

Opholdsregler får børn til at mistrives
I et læserbrev i Information skriver Olivia Scott, chefkonsulent og bestyrelsesmedlem i Ægteskab uden Grænser, blandt andet: "Det vrimler i disse dage med politiske udtalelser om, at der skal være mere fokus på børns trivsel, og hvem ville kunne benægte, at vores børn og den generation, der skal føre vores samfund videre, skal trives? Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over, om vores nuværende 'børnenes' statsminister og alle de politikere, der råber op, kæmper for alle børn eller kun for dem, der både har en dansk mor og en dansk far? I organisationen Ægteskab Uden Grænser er man bekendt med dansk-internationale familiers prøvelser i Danmark. Reglerne for opholdstilladelse strammes konstant, og den konstante usikkerhed skaber mistrivsel for børnene. [...] Cirka 800 danskere får afslag på familiesammenføring i eget land hvert år med deres ægtefælle fra et andet land - selv om nogle har fælles børn med dansk pas. Vejen til permanent ophold er næsten blevet umuligt, hvilket betyder, at mange dansk-internationale familier lever i en uendelige uvished og utryghed omkring deres ret til et permanent og roligt liv i Danmark. [...] Børn med en dansk forælder har ingen rettigheder til familieliv i Danmark, så hvis den anden forælder ikke er fra et EU-land, og hvis barnet ikke opfylder tilknytningskravet, hvilket indebærer seks-syv års ophold i Danmark. Det gælder både for danske børn født i Danmark og dem, som er født i udlandet. Der segmenteres i danske børns grad af 'danskhed' og herigennem deres ret til at leve sammen med deres forældre. Det skader familier og samfundet."
Information, s. 14 (02.09.2022)

Naboskabspolitik

Grund til glæde
Efter mægling fra EUs "udenrigsminister", Josep Borrel er Serbien nu villige til at afskaffe deres krav om indrejse- og udrejsedokumentation til kosovoalbanere, som krydser grænsen til Serbien. Aftalen er første skridt i forsøget på at reducere spændingerne mellem Serbien og Kosovo, som var tæt på at føre til en konfrontation ved grænsen i sidste uge.
Weekendavisen, s. 11 (02.09.2022)

Polen kræver igen krigserstatning
En polsk kommission fremlagde torsdag en rapport om krav om krigsskadeerstatning fra Tyskland. Det skriver B.T. Kommissionen har fastsat værdien af de skader, som Tyskland påførte Polen under 2. Verdenskrig til at være på 1.320 milliarder euro. Det vil ikke nødvendigvis være det beløb, som polakkerne vil afkræve Tyskland, men der vil kommet et krav, udtaler Jaroslaw Kaczynski, leder af Polens regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS). Når Polen tidligere har fremsat krav om krigsskadeerstatning har Tyskland afvist, med begrundelsen at sagen er afsluttet i forbindelse med aftalen om genforenening af Vest- og Østtyskland i 1990. Polen, Grækenland og en række andre lande vil dog ikke acceptere, at aftalen lukker for muligheden for erstatning, da de ikke var en del af aftalen i 1990. Grækenland har flere gange krævet krigsskadeerstatning fra Tyskland. Blandt andet da grækerne under finanskrisen var nær en bankerot og måtte hjælpes via kriselån fra Den Internationale Valutafond (IMF). Sidste år afviste Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, at en krigserstatning til Polen kunne komme på tale. Han begrundede det blandt andet med, at Tyskland betaler "meget høje bidrag" til finansieringen af EUs budgetter.
B.T., s. 12 (02.09.2022)

Retlige anliggender

Jæger uden riffel
I januar overførte Rigspolitiet våbenregistret til et nyt IT-system, selvom de, ifølge kritikere, udmærket vidste, at systemet endnu ikke fungerede, og stadig ikke gør. Siden da har ansøgningerne om våbentilladelser hobet sig op, og ifølge Rigspolitiet vil fejlen ikke være udbedret før 1. november. Det skriver Weekendavisen. Rigspolitiet undskylder problemet med opstartsvanskeligheder, men hos Danmarks Jægerforbund kalder man det for et bevidst sagsbehandlingsstop for at undgå dagbøder fra EU. Netcompany, som har leveret systemet, bekræfter, at Rigspolitiet var klar over, at systemet ikke virkede, da det blev introduceret i januar 2022. Et halvt år uden et fungerende våbenregister har ifølge Danmarks Våbenhandler forening kostet deres medlemmer tabt omsætning på 180 millioner kroner. Våbenhandlere må ikke udlevere våben, hvis de ikke kan registreres. Danmarks Jægerforbund har indbragt sagen for Ombudsmanden, som har taget sagen op. "Danmarks Jægerforbund stiller spørgsmål ved, om borgernes retsbeskyttelse og krav om rimelig og fair offentlig myndighedsbetjening er opfyldt i denne sag, hvor myndighederne bevidst introducerer et it-system, som man ved ikke virker," skriver Danmarks Jægerforbund i en skriftlig udtalelse. Allerede i 2017 vidste man, at man skulle lave et nyt våbenregister for at leve op til et nyt EU-direktiv omkring sporing af våben. De danske myndigheder har måttet bede EU om udsættelse to gange, og fik en sidste frist der hed 18. januar 2022. Mødte man ikke fristen, ville Bruxelles udstede dagbøder på 5.000 euro. Justitsminister Mattias Tesfaye (S) kalder forløbet utilfredsstillende. "Jeg forventer selvfølgelig, at de frister, jeg får oplyst, er gældende, og at tidsplanen holder. Jeg har ingen grund til at tro andet," udtaler Mattias Tesfaye.
Weekendavisen, s. 4 (02.09.2022)

Sikkerhedspolitik

"Vi har som medie et ansvar for at holde verdens opmærksomhed"
Jyllands-Posten bringer skriver om det ukrainske nyhedsmedie, The Kyiv Independent, som blev etableret to måneder inden Ruslands invasion af Ukraine. Mediet gik i løbet af kort tid fra at have 0 til 2,1 millioner følgere, og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen kalder mediet "The Voice of Ukraine." Ifølge Kyiv Independents direktør, Daryna Shevchenko, så er mediets mission først og fremmest at beskytte demokratiet, og derfor forholder man sig også kritisk til landets præsident Volodymyr Zelenskyj. "Vi holder magthaverne ansvarlige, og i den henseende er vi bestemt ikke regeringens favoritter," siger Daryna Shevchenko og fortsætter: "Vi har som civilsamfund bygget Ukraine og gjort det til et demokratisk land. Demokratiet har en masse problemer som f.eks. korruption, men vi gjorde det til et demokrati. Det var ikke noget, der blev givet til os." Daryna Shevchenkos største frygt er, at folk bliver trætte af at læse om krigen. "Krigstallene er ikke bare statistikker. Verdens opmærksom er et spørgsmål om liv og død for os, og vi vil i Ukraine gøre alt, hvad vi kan, men uden verdens opmærksom kan vi ikke betale prisen. Derfor har vi som medie et ansvar for at holde verdens opmærksomhed," forklarer Daryna Shevchenko.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Lars Ehrensvärds Jensen, major, blandt andet: "Medierne leder efter gode nyheder fra dem, vi holder med, og dårlige om dem, vi hader. Mange artikler udtrykker vores håb, ikke virkeligheden og skræmmer politikere og befolkning. For nylig forlød det, at fransk forsvar ikke kan holde en uge mod Rusland. Hvilket vrøvl. Hvordan skulle Rusland komme til Frankrig, når det end ikke kan nå til Kyiv? Hvor er Nato i den ligning? [...] Det korrupte oligarki, som vi pumper penge og våben ind i, er det med ét slag blevet ukorrupt? De ukrainske oligarker, forbundne med de russiske, hvad med dem, hvis vi lukker Ukraine ind i EU? Kan vi leve med oligarker, som stjal deres rigdom fra folket? Pressen fortæller dårlige nyheder om Rusland. Ukraine behandles særdeles skånsomt. Der stilles ikke spørgsmål til, hvad Ukraine gør og siger. Al kritik er borte. En dræbt ukrainsk oligark, som har raget landets hvedeeksport til sig, kaldes ikke oligark, men en ”rigmand”. Vi fører krigsretorik; dem og os. Vi er gode. De andre er onde. Visse debattører ser nu tydeligt, at det har været Putins plot gennem 20 år. Indlejret i den historiekonstruktion er, at Vestens handlinger de seneste 30 år ikke har påvirket Rusland? Det er jo ikke rigtigt! Den britiske historiker A.J.P. Taylor sagde således: “Intet er uundgåeligt, før det er sket.” [...] Manglen på selvkritik ser vi også hos EU's von der Leyen. Uden rødmen klager hun over, at Rusland “bruger gasvåbnet”, og ser bort fra, at vi selv prøver at knække Ruslands økonomi. Hybridkrig har Rusland ikke opfundet, den har altid eksisteret, og Vesten fører den selv. Har vi set det handlemønster før? [...] Europa bør føre helheds- og interessebaseret strategi og skrue ned for den moralske strategi. Ellers ender vi som den græske kong Pyrrhus: “En sådan sejr til og jeg er fortabt.” Hvad nytter en moralsk sejr, hvis samarbejdet om klodens klima og fremtid tabes?"
Jyllands-Posten, s. 12, 29 (02.09.2022)

Sundhed

Færre relationer og fattigere samfund: Faldende fødselstal truer mange lande
Faldende fødselstal truer mange lande, og fortsætter udviklingen risikerer den vestlige verden at stagnere, skriver Kristeligt Dagblad. For at reproducere en befolkning, skal der i gennemsnit pr. kvinde fødes 2,1 børn. I den velstillede del af verden, er det kun i Israel, at kvinder i gennemsnit føder 2,1 børn. I Europa er fødselsgennemsnittet 1,6, mens man i Danmark ligger lidt højere, hvor kvinder i den fødedygtige alder i gennemsnit føder 1,7 børn.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (02.09.2022)

Vi må vente tålmodigt på nye og effektive vacciner mod omikronvarianten
Selvom man om få uger begynder endnu en coronavaccinerunde for danskere over 50 år, så kan der gå længere tid, før det er muligt at blive vaccineret med en af de nyere og mere effektive vacciner mod nye, stærkt smitsomme omikron varianter. Det skriver Berlingske. Torsdag anbefalede det europæiske lægemiddelagentur (EMA) en godkendelse af nye coronavacciner fra Pfizer/BioNTec og Moderna. Det forventes at Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen herefter anbefaler det samme. Jan Pravsgaard Christensen, vaccineforsker og professor i immunologi, Københavns Universitet, mener dog, at det kan tage noget tid, før disse vacciner er tilgængelige i Danmark. "Pfizer og Moderna kan ikke levere 500 millioner af deres nye vacciner til europæerne fra den ene dag til den anden. Det tager tid at omlægge produktionsapparatet, så vi skal nok en del uger frem, før de nye kombivacciner for alvor kan kan tilbydes danskerne," vurderer Jan Pravsgaard Christensen. Indtil da må danskerne nøjes med eksisterende, tilgængelige vacciner. Og de "gamle" vacciner yder stadig god beskyttelse mod alvorlig sygdom og død, forklarer Jan Pravsgaard Christensen. "Det er bedre snart at blive vaccineret med en vaccine, der stadig virker, men bare er lidt mindre effektiv, end det er at løbe risikoen og vente til senere på året, hvor en ny variant sagtens kan have sat fornyet skub i smitten."

Jyllands-Posten skriver, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag applauderede EMA's anbefaling af en godkendelse af de nye vacciner. "Vigtigt skridt mod at sikre, vi står bedst muligt rustet frem mod efteråret og vinteren, hvor vi forventer højere smittetal," skrev ministeren på Twitter.
Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 10 (02.09.2022)