EU i dagens aviser fredag den 27. oktober 2023

Tophistorier

EU-lande strammer tonen - en smule - over for Israel
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Gaza. Politiken skriver, at på EU-topmødet i går, torsdag, blev EU´s ledere enige om at skærpe tonen en smule over for Israel. Blandt andet opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S), israelerne til at udvise ansvar overfor især de kvinder og børn i Gaza, som er fanget mellem "en terrororganisation og et helt reelt svar fra Israels side." De fleste EU-lande støtter ikke en appel om en våbenhvile, da det vil afholde Israel fra at udføre en berettiget forsvarsreaktion overfor Hamas. Derfor blev man på torsdagens møde kun enige om at opfordre til humanitære pauser, så nødhjælp kan bringes ind. Den beslutning var ikke alle enige i, blandt andet Spaniens regeringschef, Pedro Sanchez, som torsdag foreslog, at EU lægger op til et fredstopmøde, så man kan drøfte en tostatsløsning, hvor Palæstina erklæres selvstændig. EU´s udenrigschef Josep Borrell har tidligere ytret, at Israel overtræder internationale love, når de blokerer for mad, vand og brændstof til Gaza. Borrell mener også, det er en lovovertrædelse at beordre palæstinensere i Gaza til at bevæge sig sydpå, uden samtidig at stoppe bombardementerne af Gaza. Ifølge flere EU-kilder er man i EU godt klar over, at den direkte indflydelse, EU har på parterne, er begrænset, men ifølge nødhjælpsorganisationen Oxfam Danmark, så har EU stadig noget at sige: "Vi tror, EU kan spille en meget vigtig rolle, hvis EU kommer ud og kalder på en våbenhvile, så civile kan beskyttes. Indtil nu har EU talt med lidt for utydelige tunger," siger Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Danmark.

På vej ind til EU-topmødet udtalte Statsminister Mette Frederiksen (S), at det er afgørende, at EU gør noget for at sikre at nødhjælp får lov til at komme ind i Gaza. Det skriver Berlingske. "Europa skal engagere sig fuldstændig og aldeles i at få sikret adgangen," sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Det vækker opsigt i EU, at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, udtrykker støtte til Hamas. Det skriver Jyllands-Posten. Erdogan har blandt andet udtalt, at "Hamas ikke er en terrororganisation," men at de er en befrielsesgruppe. Hamas er på både USA´s og EU´s terrorliste.

Børsen skriver, at EU er udfordret af at skulle håndtere to krige på samme tid. Konflikten mellem Israel og Palæstina har altid være et splittende emne i Europa, og nu truer den samtidig med at flytte fokus fra krigen mellem Ukraine og Rusland. "Det er tydeligt, at konflikten i Mellemøsten kaster lidt af en skygge over, hvad der foregår i Ukraine," udtalte Belgiens premierminister Alexander De Croo, inden EU-topmødet i Bruxelles i går, torsdag. En ledende embedsmand sagde, at der på topmødet skulle udtrykkes "urokkelig" støtte til Ukraine. "Samtidigt med den meget alvorlige situation i Mellemøsten skal vi jo sikre opbakning til Ukraine. Og derfor skal vi nu i Europa vise, at vi kan flere ting på en og samme tid," udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) forud for mødet. Hovedtemaet på topmødet skulle oprindeligt have handlet om flere penge til EU´s budget, blandt andet lån og støtte på 50 milliarder Euro til Ukraine. I stedet kom konflikten mellem Hamas og Israel til at fylde på topmødet. Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, siger, at konflikten i Mellemøsten får indflydelse på situationen i Ukraine, men han tror dog stadig på, at støtten til ukrainerne fortsætter: "Det er jo Putins drøm at splitte EU og de vestlige allierede, men indtil videre ser vi ikke nogen udvikling i den retning. Vi har stor tiltro til vores samarbejde." Udtaler Mykhailo Vydoinyk.
Op til topmødet har der været kritik af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens besøg i Israel, hvor hun på vegne af EU udtrykte "ubetinget støtte til Israel." Jakob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund og Peterson Institute er enig i, at situationen i Mellemøsten vil påvirke krigen i Ukraine. Han er dog optimistisk, hvad EU´s fortsatte støtte til Ukraine angår. "De første dage efter angrebet i Israel så vi, at alle løb rundt i forskellige retninger. Man kan tydeligt se, at EU ikke er gearet til at håndtere kriser af denne type. Og særligt konflikten mellem Israel og palæstinenserne er jo meget emotionel," siger Jacob Kirkegaard, som dog påpeger, at der tegner sig en fælles europæisk og amerikansk holdning om, at Israel har ret til selvforsvar inden for rammerne af international lovgivning.

Flere eksperter og diplomater udtaler, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, bruger krigen mellem Israel og Hamas til at overbevise den ikkevestelige verden om ikke at støtte Ukraine i krigen mod Rusland. "Putin og Xi har sat alt ind på at overbevise det Globale Syd om, at problemet hverken er Ruslands angreb på Ukraine eller Hamas' groteske terrorangreb i Israel, men i stedet USA’s og Europas fortsatte kolonialisme," skriver kommentator Marc Champion for Bloomberg. Modsat EU og USA så har Rusland aldrig erklæret Hamas en terrororganisation, og Hamas-repræsentanter har flere gange, også for nylig, mødtes med russiske ministre i Moskva. Selvom Rusland har udnyttet konflikten til egen fordel, så ønsker russerne ikke, at konflikten eskalerer, da det vil forstyrre deres egne interesser i Mellemøsten, siger den russiske, politiske ekspert Tatjana Tanovaja. Rusland forsøger nu at erobre rollen som fredsmægler i konflikten. Også Kina har vendt konflikten mellem Israel og Gaza til egen fordel og har sammen med Rusland fordømt Israels reaktion på terrorangrebet. Konflikten mellem Israel og Hamas kan også få markante konsekvenser for våbenhjælpen til Ukraine, mener nogle eksperter. "Der er risiko for, at vi ved den næste afstemning til FN´s generalforsamling om støtte til Ukraine vil se en eksplosion i antallet af lande, der afstår fra stemme," udtaler en anonym, vestlig diplomat.

Information skriver, at mens støtten til Israel er stor i EU, så støtter størstedelen af irlænderne palæstinensernes sag. Det sætter den irske regering i et dilemma, skriver avisen. Skal man som land følge den fælles kurs, EU udstikker, eller skal man lytte til sin egen befolkning. Brenda Ciaran Browne fra Trinity College Dublin er mangeårig kender af den palæstinensiske sag. Han forklarer, at den irske regerings mangel på stillingtagen skyldes EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens udmelding om "ubetinget støtte til Israel. "Den irske regering har ikke tænkt sig nu at bevæge sig ud på slingrekurs fra EU. Man er en del af EU, en spiller i EU, får støtte fra EU og ved, at der er meget at hente fra at være med i EU. Man har ikke tænkt sig at pisse unionen af," siger Brendan Ciaran Browne. Internt, i Irland presser oppositionens største parti, Sinn Fein, regeringen hårdt. Sinn Fein har historisk altid udvist sympati for andre modstandsbevægelsers kampe. Det gælder også den palæstinensiske kamp. Selvom om Sinn Fein i det irske parlament har udtrykte fordømmelse af Hamas’ terrorhandlinger, så udtalte Sinn Feins leder, Mary Lou McDonald også: "Lad os være ærlige. Israels forbrydelser mod Palæstina kom først."

I en kommentar i Politiken skriver avisens internationale kommentator, Michael Jarlner, blandt andet: "EU-ledere, som den danske statsminister Mette Frederiksen og hendes tyske kollega, kansler Olaf Scholz, har fuldtonet stillet sig bag Israels ret til at svare igen mod det Hamas-kontrollerede Gaza. Men er de europæiske lederes interesse i virkeligheden ikke at tale konfliktniveauet ned? Ikke bare af indlysende humanitære grunde, men også af storpolitisk egeninteresse? Her møder vi det første paradoks. I hvert fald indebærer en yderligere eskalering af de israelske angreb på Gaza også en øget risiko for, at konflikten udvikler sig til en større regional konflikt. Og dermed til en konflikt, der ender med at flytte USA's fokus mere mod Mellemøsten og Iran og væk fra både Ukraine og Europas sikkerhed over for et aggressivt Rusland. [...] Det andet paradoks retter sig især mod Tyskland. Men da vi taler EU's mægtigste magt, bliver det hurtigt hele EU's paradoks: forholdet mellem historisk ansvar og nutidig ansvarlighed. Hvor den tyske Israel-støtte langt hen ad vejen er begrundet i den tunge arv efter Nazitysklands jødeudryddelser, så har EU-lande som Spanien og Portugal været optaget af at afværge en yderligere forværring af den humanitære situation i Gaza. Paradokset: Hvordan kan EU's ledere på én og samme tid anklage Rusland for at terrorbombe civilbefolkningen i Ukraine, hvis de - uagtet historisk ansvar - ikke siger klart fra over for bombningerne af civile i Gaza? [...] Europa italesætter sig gerne som forsvarer af en ytringsfrihed, der naturligvis omfatter de senere årtiers voksende minoriteter af borgere med arabiske rødder. [...] Men det løser ikke det underliggende problem: at blodstriberne fra Israel og Gaza har virket som fremkaldervæske for ikke bare et alvorligt uløst problem med antisemitisme i Europa, men også for en øget europæisk polarisering af synet på Mellemøsten. Ikke bare 'latent', men også 'akut'."
Politiken, s. 8, 8; Berlingske, s. 8, 13; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 28 (27.10.2023)

Prioriterede historier

ECB holder renten i ro
Flere af fredagens aviser skriver om Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om ikke at ændre på renten.Den ledende rente ligger derfor fortsat på 4 procent, skriver Jyllands-Posten. "Renteknappen får simpelthen hvile for første gang i mere end et år," kommenterer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. ECB´s beslutning var som både markedet og flere økonomer forventede. I stedet forventer man, at næste rentebeslutning fra ECB´s hånd vil være en rentesænkning. ECB´s beslutning om ikke at hæve renten yderligere skyldes, at inflationen i eurozonen er aftagende. På sit højeste, i oktober 2022, var inflationen på over 10 procent på årsbasis, men i september i år er inflationen faldet til 4.3 procent. Det er stadig langt over ECB´s egen målsætning, men centralbanken skal også være påpasselige med, at dens stramninger ikke skaber økonomisk ubalance. "Styrelsesrådet er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet. På grundlag af sin aktuelle vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB's officielle renter ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til dette mål," udtaler ECB's styrelsesråd i forbindelse med beslutningen om ikke at pille ved renteniveauet.

Børsen skriver, at Christine Lagarde, chef for ECB, mener, at det er for tidligt at tale om rentenedsættelser i 2024. Lagarde kalder det "totalt præmaturt" at tænke i eventuelle rentenedsættelser næste år.

Berlingske skriver, at ECB's renteudmelding havde positiv indflydelse på det danske C25 indeks, som steg med 0,4 procent. På det danske obligationsmarked faldt renten en smule, som følge af ECB-udmeldingen. Renteudmeldingen fra ECB betyder, at danske boligejere, som skal refinansiere deres boliglån i november, kommer til at se en stigning på knapt 3,7 procentpoint i deres boliglånsrenter. "Det er boligejere med afdragsfrie F3-lån, der har udsigt til den største stigning. For tre år siden blev F3-renten fastsat til bare -0,29 procent, og ved auktionen i november forventer vi en rente på cirka 3,7 procent," forklarer chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.
Jyllands-Posten, s. 13, 20; Berlingske, s. 2, 12; Politiken, s. 7 (27.10.2023)

Slovakiets regering stopper militærhjælp til Ukraine
Slovakiet stopper sin militære hjælp til Ukraine. Det oplyste landets nyvalgte premierminister, Robert Fico, torsdag. Det skriver Ekstra Bladet, Berlingske og Jyllands-Posten. Slovakiet vil fortsætte med at levere humanitær hjælp til Ukraine. Beslutningen er et brud på det sammenhold, som både NATO og EU har forsøgt at opretholde over for Ukraine. "Jeg vil ikke stemme for nogen som helst sanktioner mod Rusland, medmindre vi ser analyser, som viser, hvordan det berører Slovakiet. Hvis der kommer sådanne sanktioner, som vil skade os, lige som de fleste sanktioner allerede har, så ser jeg ingen grund til at støtte dem," udtaler Robert Fico. Statsminister Mette Frederiksen (S), er uforstående overfor Slovakiets beslutning. "Jeg forstår ikke beslutningen om at stoppe militære donationer. Jeg er uenig i den. Det er Rusland, der har invaderet et fredeligt, europæisk land, og man vinder desværre ikke sådan en krig alene med ord. Det gør man med våben," sagde Mette Frederiksen i går, torsdag.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, forsvarer nu den håndtryksudveksling, som foregik mellem ham og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i sidste uge. "Rusland og Ungarn har en fælles nabo i Ukraine. Derfor vil vi gerne holde alle kommunikationskanaler åbne," forsvarede Viktor Orban, som også sagde, at håndtrykket var en del af en strategi for fred. Håndtrykket har fået kritik, fordi det for nogle kan signalere, at der er uenighed om Ukraine-krigen EU-landene imellem.
Jyllands-Posten, s. 10, 14; Berlingske, s. 5; Ekstra Bladet, s. 4 (27.10.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Enhedslisten: EU's udbudsdirektiv skal genåbnes og revideres kraftigt
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet, og Per Clausen, rådmand for klima og miljø (EL), Aalborg Kommune, medlem, KL, formand, Magistrenes A-kasse, formand for Aalborg Forsyning, bestyrelsesmedlem i Akademiker Pension, blandt andet: "EU sender hvert år offentlige udbud for 15 billioner kroner, der blandt andet ender i skattely og arbejdsgiverudnyttelse. [...] Hvis de, der vinder de mange offentlige udbud, tvinges til at opfylde visse minimumskrav, kan vi skabe et bedre arbejdsmiljø og klima, uden at hæve skatten, skriver Nikolaj Villumsen & Per Clausen. Hvert evigt eneste år køber den offentlige sektor i EU's 27 medlemslande ind for et svimlende beløb. Regner man sammen, hvad alt fra små lokale skoler til regeringer for de største lande hvert år sender i offentlige udbud, når man et beløb på 14 procent af EU's samlede BNP. Her taler vi byggeprojekter, serviceydelser, almindelige indkøb og meget mere til rundt regnet 15 billioner danske kroner. Eller hvis man vil bruge nullerne, 15.000.000.000.000. Det er alligevel noget af et beløb! Tænk hvis man kunne sætte blot nogle af disse mange nuller til at arbejde for at få bedre arbejdsforhold, mindre usikkerhed og færre arbejdsrelaterede sygdomme? Det kan man faktisk gøre, hvis man sikrer, at dem der vinder de mange offentlige udbud kan tvinges til at leve op til visse minimumskrav."
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Det digitale indre marked

Det kræver samfundssind at opfylde EU´s nye krav til digital tilgængelighed
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Hald Mortensen, produktdirektør, Omnidocs, blandt andet: "Det private og offentlige står over for en hidtil uset opgave med at sikre digital tilgængelighed for borgere, som er udfordret af det digitale samfund. Med EU's tilgængelighedsdirektiv, som Folketinget vedtog ved lov i 2022, skal produkter og tjenester fra 28. juni 2025 leve op til nye tilgængelighedskrav, som vil vende om på virkeligheden, vi kender. Kun to år ude i fremtiden gælder det smartphones, hjemmesider, betalingsterminaler, selvbetjeningsautomater og sågar tv-modtagerbokse, så de bliver lettere at anvende for blandt andet personer med handicap. [...]Det er ikke alene omfattende med de nye krav. Det er også bekymrende, fordi vi hos Omnidocs arbejder med at øge tilgængeligheden i dokumenter og oplever, at virksomhederne er bagud med at sikre, at deres produkter og tjenester lever op til kravene. [... ]Undersøgelser har tidligere vist, at den digitale tilgængelighed halter i det offentlige. En af undersøgelserne, Tilgængelighedsanalysen fra 2021, udkom et år efter, at det offentlige skulle sikre tilgængelige hjemmesider. Det kræver en mentalitetsændring at lære af fortidens fejl. [...]Ligesom med GDPR risikerer virksomhederne og myndighederne, at en bøderegn rammer dem, hvis de ikke overholder kravene med at sikre digital tilgængelighed. Det understreger, at det private såvel og det offentlige straks bør gå i gang med at arbejde hen mod 2025, hvor vi skal leve op til kravene. Det kræver, at vi planlægger, uddanner medarbejdere og omlægger arbejdsmåder for at være klædt på, til når lovgivningen træder i kraft."
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Lov og ret for ChatGPT
Den britiske regering inviterer til internationalt topmøde. Formålet er at drøfte fælles retningslinjer for kunstig intelligens (AI). En forsker kalder mødet for akut nødvendigt. Det skriver Weekendavisen. Kina har takket ja til at deltage i mødet. Det samme ser også ud til at være tilfældet for lande som USA, Canada, Sydafrika, Brasilien og Indien. På mødet vil Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland og Spanien repræsentere Europa forlyder det. Det vides endnu ikke om EU sender en repræsentant til topmødet. EU er selv ved at udforme egne regler på området.
Weekendavisen, s. 3 (27.10.2023)

Finansielle anliggender

"Det er for nemt for nettomodtagerlande bare at kræve flere penge"
"Det er for nemt for nettomodtagerlande bare at kræve flere nye EU-penge på bordet hele tiden," udtaler Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, om tilpasningen af EU´s budget frem til 2027, til Altinget.
Altinget (27.10.2023)

Boligejere kan blive fanget mellem nyt EU-direktiv og gamle "arbitrære" bankregler
Banker er ikke transparente nok i deres afslag til ældre bankkunder, som søger om at optage nye lån eller omlægge deres eksisterende lån. Sådan lyder kritikken fra Ældresagen og Boligøkonomisk Videnscenter. Hos bankerne er man ikke enige. Det skriver Jyllands-Posten. "Hvis bankerne antyder, at det er myndighedernes regler, der gør, at de ikke kan låne ældre kunder penge, kan man som kunde godt få det indtryk, at man også vil blive mødt af samme besked hos en anden bank. Men vi ser faktisk, at bankerne har forskellige kreditpolitikker, som gør, at man nogle steder godt kan få sit lån," siger Claus Blendstrup, økonom og chefkonsulent i Ældresagen. I følge regler fra Finanstilsynet, så må gældsfaktoren for boligejere over 60 år ikke overstige 2 procent. Der er også indført skærpede krav til ældre låntageres tilbagebetaling af lån. "Der er noget ved bankernes forklaring af myndighedernes regler og deres lån- og kreditpolitikker, der ikke hænger sammen - eller i hvert fald ikke er gennemskueligt nok," siger Claus Blendstrup, og Ældre Sagens kritiker ekstra relevant, fordi et kommende EU-direktiv om energieffektivitet fa boliger er ved at blive forhandlet på plads i EU. Direktivet kan medføre, at den danske boligmasse skal gennemgå en omsiggribende energirenovering for at leve op til nye EU-krav. Det kan blive dyrt for nogle boligejere.
Jyllands-Posten, s. 4 (27.10.2023)

Danmark indtager førstepladsen, når det gælder plus på offentlige finanser
I 2022 havde Danmark det største overskud på de offentlige finanser i hele EU. Det er fjerde gang, at Danmark indtager den økonomisk flotte placering. Det skriver Jyllands-Posten. "Overskuddet har været imponerende stort, og det betyder, at gælden er lav. Det betyder bl.a., at vi ikke står over for en stor gældsbyrde, som skal betales tilbage, som det er tilfældet i mange andre EU-lande. Her kan man f.eks. frygte, at hr. og fru Italien skal til at betale den store gæld tilbage," siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv. Til gengæld går det knapt så godt i nogle af Europas andre lande: "Italien og Frankrig ser noget bekymrende ud. Det er helt klart ikke nogen holdbar situation, og der er nødt til at komme opstramninger her," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Jyllands-Posten, s. 12-13, 1 (27.10.2023)

Topmøde: Nordiske lande kæmper mod, at EU's pengekasse skal vokse
Danmark, Sverige og Finland kæmper sammen for at bremse nye milliardudgifter i EU. Det skriver Altinget torsdag. "Vi har alle nationale budgetter, hvor vi må prioritere, så det må EU også gøre," udtaler Jessika Roswall, svenske Europaminister. Der er dyb uenighed blandt EU-medlemslandene om, hvor mange penge der skal føjes til EU-budgettet. Især de sydeuropæiske lande ønsker at udvide det samlede budget markant, så der kan lukkes huller efter uforudsete udgifter som blandt andet rentehop, inflation og krigen i Ukraine har medført. De nordiske medlemslande, samt lande som Holland, Tyskland og Østrig, vil diskutere øgede budgetter, hvis pengene går til Ukraine. "De modsatrettede interesser kan udløse en konflikt, som risikerer at true EU's langsigtede støtte til Ukraine," vurderer seniorforsker Jan Høst Schmidt, budgetekspert hos Tænketanken Europa. Der er risiko for, at lande som Italien, Spanien, Portugal og Grækenland nægter at forhandle separat om en ny Ukraine-facilitet med en anslået udgift på omkring 127 milliarder kroner, samt lån på dobbelt så mange kroner, cirka. "Sydeuropæerne risikerer at sige: Hvis støtten til Ukraine betyder, at vi slet ikke kan diskutere en forøgelse af rammebudgettet på andre områder, så går det ikke. De penge skal ikke indirekte tages fra os," vurderer Jan Høst Schmidt.
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Institutionelle anliggender

SF'er udpeget som chefforhandler for EU-direktiv
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet er blevet valgt om chefforhandler på EU´s direktiv om transferpricing. I den forbindelse er hun også udpeget som medforhandler på det såkaldte Befit-direktiv. Det skriver Altinget torsdag. "EU-landenes skattesystemer er grundlagt i en tid, hvor man ikke tænkte på, at alt i fremtiden ville foregå på tværs af grænser. Det gør det ufattelig komplekst for virksomheder at udvide til andre lande og forstå de forskellige skattesystemer, ”udtaler Kira Marie Peter-Hansen i forbindelse med udnævnelsen. Direktivet om transferpricing har til formål at etablere regler for transaktioner mellem multinationale virksomheder og deres datterselskaber beliggende inden for EU´s grænser. Befit-direktivet skal forenkle skattebasen og skatteopgørelsen for europæiske virksomheder.
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Interne anliggender

Folkebevægelsen mod EU vil omdanne sig til tænketank: "Vi skal sikre EU-modstandens overlevelse i Danmark"
Folkebevægelsen mod EU blev stemt ud af Europa-Parlamentsvalget i 2019. Derfor arbejder partiet nu mod at finde en ny måde at deltage i debatten, når man ikke længere kan være til stede i EU. Det skriver Altinget torsdag. Susanna Dyre-Greensite, formand for bevægelsen foreslår derfor, sammen med de andre medlemmer af ledelsens, at man omdanner bevægelsen til en EU-kritisk tænketank. Beslutningen om dette træffes på weekendens landsmøde.
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Klima

Heunicke vil levere på forskernes kvælstofmål
Under et samråd har miljøminister Magnus Heunicke (S) sat tal på, hvor meget det danske landbrug skal reducere sine kvælstofudledninger, hvis Danmark skal leve op til EU´s krav om god økologisk kvalitet i danske kystfarvande i 2027. Det skriver Information. 18.000 tons skal landbrugets kvælstofudledning nedbringes med, sagde ministeren på samrådet i Folketingets miljøudvalg, torsdag. Under samrådet bekræftede Magnus Heunicke også, at miljøgarantien i landbrugsaftalen fra 2021 åbner op for, at der kan gribes til hårdere regulering på området, hvis de eksisterende frivillige virkemidler ikke formår at nedbringe landbrugets kvælstofudledning tilstrækkeligt.Berlingske skriver, at de røde partier, udenfor regeringen, foreslår en akutpakke, der skal hjælpe med at rette op på det danske havmiljø. Akutpakken indeholder blandet andet bindende mål om maksimaludledning af kvælstof i vandmiljøer på 38.000 ton i 2027. Derudover foreslår partierne en klimaafgift på alle lavbundsjord fra 2025, samt et opkøbsprogram, hvor myndighederne har ekspropriationsmyndighed til at udtage kritiske landbrugsjorder beliggende tæt på vandmiljøer. Hvis ikke havet trækkes ud af sin økologiske krise inden 2027 kommer Danmark i konflikt med reglerne i EU´s vandrammedirektiv, skriver partierne blandt andet i forslaget.
Information, s. 6-7; Berlingske, s. 4-5 (27.10.2023)

Løftebrud
På det kommende FN klimatopmøde i Dubai, COP28, vil EU-landene tale for, at verden helt udfaser kul, olie og gas som energikilder, medmindre CO2-udledningen opfanges og derved ikke stiger op i atmosfæren. EU-landene vil også arbejde for, at reduktionsmålene for 2030 skærpes. Men samtidig har EU´s klimaministre i sidste uge måtte opgive at overholde et indgået løfte fra COP27. Løftet indebærer, at man i EU vil forhøje sine reduktionsmål fra 55-57 procent. Løftebruddet sker på grund af indbyrdes uenighed EU-landene imellem. Der er store indbyrdes diskussioner i EU om, hvordan den grønne omstilling skal foregå. Løftebruddet skete under protest fra blandt andet Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen (S).
Weekendavisen, s. 10 (27.10.2023)

Ny temadebat: EU's rapporteringskrav - regeljungle eller drivkraft for bæredygtighed?
På Altinget torsdag ser en ny temadebat lyset, hvor der debatteres om, hvilken betydning de øgede bæredygtighedskrav i i det kommende EU CSRD-direktiv får.
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Professor og ekstern lektor: Her er udfordringerne med Åben dør-ordningen - og sådan kan vi komme videre
I en kronik på Altinget torsdag skriver Bent Ole Gram Mortensen og Kenneth Andreasen, hhv. professor i energi- og miljøret og ekstern lektor i klima- og energiret, SDU, blandt andet: "I februar 2023 satte myndighederne Åben dør-ordningen i bero, da ordningen kunne være i strid med EU's statsstøtteregler. Havplanen burde ikke være en hindring for at etablere Bornholms Havvind. Udfordringen her er, at en opstiller selv vælger et område på havet og efterfølgende får en tilladelse til at opstille en havvindmøllepark gratis på havet, hvilket kan anses som en form for statsstøtte. Det er ikke denne kroniks forfattere bekendt, at Kommissionen på nuværende tidspunkt skulle have truffet en egentlig beslutning herom, selv om Energistyrelsen har konkluderet dette i EnergiWatch 24. oktober 2023 i forhold til afgørelsen vedrørende Bornholms Havvind. EU-Kommissionen har i et skriftligt svar til Berlingske oplyst, at Kommissionen har haft kontakt med de danske myndigheder, men at de "ikke kan kommentere yderligere på kontakten". [...] Som det har fremgået af tidligere artikler i Altinget, har politikerne ikke lagt skjul på, at staten skal have kontrol over - og tjene penge på - havvind. Herudover har det været fremme i mediet Zetland, at de mange nye havvindmølleprojekter kunne true økonomien for Energiø Nordsøen og Bornholm. 24 af ansøgningerne er foreløbigt blevet afvist, da de ikke var beliggende i områder, som er udlagt til vedvarende energi i det nye udkast til en havplan, hvilket dog ikke tidligere har været en forudsætning for at ansøge om en forundersøgelsestilladelse igennem Åben dør-ordningen. I juni 2023 lagde Klimaministeriet op til en justering af Åben dør-ordningen, hvor områderne Vikinge Banke, Kadet Banke og Paludan Flak skulle konkurrenceudsættes via udbud. [...] I den forbindelse har mediet Zetland 5. oktober 2023 bragt en artikel om, hvorledes regeringen vil sikre den danske virksomhed CIP med en "step-in-model", hvor CIP ville kunne få mulighed for at matche de bud, der ville komme fra konkurrenterne. En sådan model vil imidlertid højst sandsynligt være i strid med udbudsretten og de udbudsretlige principper. [...] Seneste tiltag er klimaministerens planer om at anvende EU's nødretsforordning på fremskyndelse af udbygningen af havvind, herunder Åben dør-parken Aflandshage, hvor Energiklagenævnet ophævede etableringstilladelsen [BOGM12] med henvisning til manglende konkret undersøgelse af flagermus i området, som Danmark er forpligtet til at beskytte efter EU-retten og internationale miljøkonventioner. Men Nødretsforordningens bestemmelser giver ikke et carte blanche til udbygning af VE uden at tage hensyn til både natur og borgere. Politikerne bør genbesøge aftalen om Havplanen inden den sendes i høring i november."
Altinget, torsdag (27.10.2023)

Regeringen opgiver dansk særskat på forgyldte energikøbmænd
Den ekstraordinære energiskat på energikøbmænds ekstraordinære profitter, som regeringen og mange andre politikere talte om at indføre under den seneste energikrise, ser nu ud til at blive opgivet. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Skatteministeriet har regnet sig frem til, at en sådan særskat vil få energihandlere til at flytte deres aktiviteter udenlands. Derfor vil skatteprovenuet på sådan en skat være meget lille, eller måske ovenikøbet negativt. Derfor vil regeringen nu droppe at indføre særskatten. I stedet skal det være op til EU, om branchen skal beskattes højere. "Ud fra en samlet betragtning er det regeringens holdning, at nu har vi lavet en model, og den kommer vi til at dele på europæisk plan," siger Jeppe Bruus (S), skatteminister.
Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 44 (27.10.2023)

Vi er klar til at sætte tempo på de politiske ambitioner
I en kronik i Berlingske skriver Søren Lockwood, adm. direktør for Danica Pension, og Christian Heiberg, chef for Danske Bank Asset Management, blandt andet: "Men hvem slår i bordet og påtager sig det overordnede ansvar for at løse klimaudfordringen? [...] Er det forbrugerne, erhvervslivet, investorerne eller politikerne? [...] I Danica Pension og Danske Bank hjælper vi vores kunder med at investere mere end 1.000 milliarder kroner. I det arbejde har vi et stadigt stigende fokus på, at pengene løbende skal kanaliseres ud af klimaskadelige virksomheder og i højere grad over i virksomheder, der har ambitioner om at sætte fart på den grønne omstilling. [...] Men lige nu er virkeligheden bare, at i mange tilfælde har den grønne omstilling tabt pusten. En af årsagerne er, at virksomheder inden for vedvarende energi og grønne teknologier i øjeblikket har for dårlige økonomiske forudsætninger med f.eks. stigende priser på materialer og transport og højere renteniveauer. [... ] De store grønne tiltag og projekter står og venter på tilsvarende store investeringer. Det kræver, at rammebetingelser, som kan hjælpe virksomheder med at vende udviklingen, er på plads. I sidste ende er det nemlig lovgivningen, der for alvor kan skabe de attraktive økonomiske vilkår, så flere virksomheder kan gå forrest i den grønne omstilling. [...] Selvom USA på mange punkter halter bagefter i den grønne omstilling, er det interessant at betragte effekterne af den enorme amerikanske grønne hjælpepakke, Inflation Reduction Act, der er begyndt at slå igennem allerede et år efter, den blev vedtaget. Ifølge nye tal fra Cleantech For Europe betyder den enorme offentlige hjælpepakke, at der nu investeres mere end dobbelt så meget i grønne virksomheder i USA som i de 27 EU-lande. Det er virksomheder, der udvikler flere former for ren energi, lagring af CO2 og elbiler. Det viser tydeligt, at man politisk kan tage initiativer, der hjælper med at gøre det økonomisk attraktivt for virksomheder og investorer i at investere i klimatiltag, så vi rykker hurtigere på den grønne omstilling."
Berlingske, s. 20-21 (27.10.2023)

Vi fanger torsk til forbuddet begynder
Fra 1. januar 2024 er det totalt forbudt at fiske torsk i farvande som blandt andet Øresund. Forbuddet, som også gælder lystfiskere, er besluttet på fiskeriministerrådsmødet i EU for nylig. Martin Hubert, daglig leder af Spar Lystfiskeri, som sejler fritidsfiskere og selskaber ud på Øresund for at fiske, har svært ved at se fornuften i forslaget. "Jeg er nærmest i chok over, at man tager den beslutning uden at have undersøgt sagen til bunds. For selvom vi er en del af den vestlige Østersø, skiller Øresund sig ud, blandt andet fordi der har været trawlforbud de seneste mange år, så både havbund og fiskebestand er god," siger Martin Hubert og fortsætter: "Vi venter spændt på, om der kan laves en dispensation for lystfiskere, og her taler jeg på alle lystfiskeres vegne, for min branche, grejbutikker, catering med mere. Vi vil forsøge at påvirke politikerne og Jacob Jensen (Venstre-minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, red.). Og så fanger vi videre efter de regler, der er nu, indtil den 1. januar 2024."
Kristeligt Dagblad, s. 2 (27.10.2023)

Konkurrence

Tysk minister kræver meget mere statsstøtte
Det går så dårligt for tysk erhvervsliv, at Robert Habeck, landets økonomiminister vil hjælpe til med massiv og bred statsstøtte. Det skriver Børsen. Blandt andet skal tysk erhvervsliv beskyttes mod "unfair konkurrence" fra USA og Kina. Og der skal føres en "strategisk etableringspolitik". Robert Habeck vil ikke oplyse, hvor mange milliarder tysk erhvervsliv skal have kastet efter sig, men den tyske økonomiminister synes at drible sig i stilling til et paradigmeskifte, som unægteligt vil påvirke erhvervslivet i andre, mindre EU-lande negativt. Robert Habeck mener, at det er i hele Europas interesse, at tysk erhvervsliv får en vitaminindsprøjtning. Habeck mener, at når EU fungerer så dårligt, at unionen ikke er stand til at hjælpe europæiske industri, og derfor er det "i Europas interesse, at medlemsstaterne tager de nødvendige industripolitiske skridt på egen hånd." Udmeldingen er et vink med en vognstang til EU-Kommissionens konkurrencechefer om, at de skal blande sig uden om, hvad man agter at gøre i Tyskland. "Det vil give tysk erhvervsliv en betydelig konkurrencefordel, i en situation hvor Tyskland allerede har et stort overskud på betalingsbalancen," siger Timothy Ash, historiker og professor, Oxford University.
Børsen, s. 14 (27.10.2023)

Udenrigspolitik

Bertel Haarder: Ny arbejdsgruppe gøder jorden for en nordisk renæssance
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Bertel Haarder, fhv. minister og medlem af Folketinget (V), blandt andet: Nordisk Råd har taget konsekvensen af den sikkerhedspolitiske situation og nedsat en arbejdsgruppe, der skal kaste et nyt blik på den nordiske "grundlov", Helsingforsaftalen, som stadig er præget af Den Kolde Krigs begrænsninger af Finlands og dermed Sveriges deltagelse i udenrigs- og forsvarspolitikken. Den er ændret syv gange, men ikke en eneste gang de seneste 27 år. Arbejdsgruppen har været så venlig at bede mig om mine visioner for fremtiden. [...] Alt taler for, at der nu oprettes et udenrigs- og forsvarsudvalg, både i Nordisk Råd og i Ministerrådet. Ganske som i Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd. Det vil føre til en tiltrængt ændring af den kreds af politikere, der står for det nordiske, ligesom det vil gøre det muligt for de nordiske lande at styrke deres stemme i Nato og i europæisk politik. Efter min mening bør den fælles vision være at styrke Natos nordflanke til gavn for både de nordiske og de baltiske landes sikkerhed og til gavn for muligheden for at undgå spændinger i Østersøen, Nordatlanten og Arktis. [...] Det bør desuden være visionen at udfylde det tomrum, som den britiske exit fra EU har skabt. Vores nabolande inklusive Tyskland vil elske en stærkere nordisk stemme i EU, som også vil være af stor interesse for Norge og Island, der ikke er EU-medlemmer. Hvorfor skal vi sidde passivt og afvente initiativer fra Berlin og Paris?"
Altinget, torsdag (27.10.2023)