EU i dagens aviser fredag den 27. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Klimamål presses af truende bilkollaps i Europa
Flere aviser skriver i dag om krisen i den europæiske bilindustri, der udfordrer EU's klimamål. EU har vedtaget at stoppe salget af nye benzin- og dieselbiler fra 2035, som led i målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Salget af europæiske elbiler falder dog kraftigt, og industrien har svært ved at tilpasse sig de nye krav, hvilket har ført til kritik fra lande som Tyskland og Italien. Italiens premierminister Georgia Meloni har kaldt 2035-målsætningen "ideologisk vanvid", mens Volkswagen i Tyskland overvejer at lukke fabrikker. Nye tal fra bilorganisationen Acea viser, at salget af europæiske elbiler i august var 44 procent lavere end året før, hvor kinesiske biler bliver foretrukket på grund af deres lavere pris. Italien har derfor krævet, at EU's planer revideres allerede næste år, og at de kommende CO2-krav lempes. Tysklands grønne viceminister Sven Giegold har meddelt, at Tyskland fortsat støtter udfasningen i 2035, men efterlyser flere teknologineutrale løsninger. Danmarks erhvervsminister Morten Bødskov (S) har udtrykt bekymring over forsøgene på at slække klimamålene. "Det er meget bekymrende, og det er det forkerte svar på det, der er behov for. Hvis man læser Draghis rapport, så står det jo fra side 1 til side slut, at der er behov for flere investeringer i ny teknologi - ikke lavere mål og færre investeringer," siger han. EU-Kommissionen har fastholdt, at bilindustrien har haft tid til at tilpasse sig og fortsat vil kræve, at målene for 2025 og 2035 overholdes. Det skriver Politiken.

Weekendavisen skriver om den generelle krise i Europas industri. Her kan man i dag læse om Tyskland og EU's udfordringer, hvor Volkswagens krise ses som et symbol på den bredere europæiske industrikrise. Volkswagen, der er Tysklands største virksomhed, er nu i sin værste krise siden 1990'erne. Ifølge Beatrix Keim fra forskningsinstituttet Center Automotive Research har Volkswagen oplevet faldende salg, især i Kina og Europa, og står over for svære forhandlinger med fagforeninger. Volkswagen har annonceret planer om at lukke fabrikker og spare ti milliarder euro. Kun otte procent af deres solgte biler i 2023 var elektriske, hvilket placerer dem bag kinesiske bilproducenter og Tesla. Krisen afspejler en bredere europæisk udfordring, hvor regionen presses af USA og Kina. Mario Draghi, tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, har advaret om Europas manglende konkurrenceevne. Ifølge Draghi er europæiske virksomheder for uproduktive og investorer for tilbageholdende, hvilket svækker EU's industri i forhold til USA og Kina, der aktivt støtter deres virksomheder. "For første gang siden Den Kolde Krig skal vi reelt frygte for vores selvopretholdelse," har Draghi udtalt. EU har vedtaget, at det fra 2035 bliver ulovligt at sælge nye benzin- og dieselbiler i Europa. Dette skal dog ændres, siger den største gruppe i EU-Parlamentet, EPP, som domineres af de tyske konservative. Den italienske regering har onsdag meddelt det samme. I EU har der bredt sig en politisk konsensus om nødvendigheden af en ny industripolitik. Ifølge Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa er den store politiske kamp i EU i øjeblikket, hvordan industripolitik skal udformes, og hvilke sektorer der skal modtage statsstøtte. Volkswagens krise påvirker hele Tyskland, hvor flere industrier, som solcelleproducenten Meyer Burger og kemikoncernen BASF, også skærer ned.

På Altinget torsdag kan man læse, at EU-Kommissionen ser konkurrencepolitikken som et nøgleværktøj for at nå klimamålene og styrke den europæiske konkurrenceevne i en globaliseret økonomi. Ursula von der Leyen har for nylig udnævnt Teresa Ribera som ledende næstformand i Kommissionen med ansvar for konkurrencepolitik, hvilket markerer en ny tilgang, hvor konkurrencepolitikken skal støtte op om virksomheder, der skalerer op på de globale markeder. Formålet er at gøre konkurrencepolitikken bedre gearet til EU's grønne omstilling og til at tackle den globale konkurrence fra blandt andet USA og Kina, der har en mere lempelig tilgang til konkurrence- og statsstøtteregler. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har dog advaret mod at lempe på konkurrencereglerne, da det efter hans opfattelse kan få alvorlige konsekvenser for Europas fremtidige vækst og innovation. "Slækkelse af konkurrencereglerne er ikke det værktøj, som skal til for at sikre, at Europa bliver bragt fremad," siger Bødskov. Han har deltaget i et rådsmøde i Bruxelles, hvor han sammen med sine europæiske kolleger har diskuteret EU's konkurrenceevne. Bødskov har understreget, at EU's strenge regler for konkurrence og statsstøtte har været med til at sikre produktivitet og vækst samt investeringer i ny teknologi på trods af de mange politiske udfordringer, EU har stået overfor de seneste år. Han har advaret mod at ændre den konkurrencepolitiske linje, der har været gældende under Danmarks tidligere konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der i ti år har stået i spidsen for denne politik. Samtidig har Bødskov præsenteret et nyt dansk forslag om en europæisk garantifacilitet, som skal reducere de bureaukratiske processer og åbne for mere privat kapital til store, grønne projekter i hele Europa. Målet er at tilbyde statslige garantier, der kan mindske risikoen ved investeringer i grøn omstilling, uden dog at ændre grundlæggende ved konkurrencereglerne. Ifølge Bødskov er der en reel fare for, at lempede konkurrenceregler kan hæmme innovationen, som netop har været drevet af konkurrence i Europa, og dermed underminere investeringer i grøn teknologi. Bekymringen deles af flere eksperter, herunder Georg Zachmann, senior fellow ved den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles. Zachmann har påpeget, at den nye konkurrencepolitiske linje, som EU-Kommissionen under von der Leyens ledelse lægger op til, kan være problematisk, hvis den medfører en generel lempelse af statsstøttereglerne eller fremmer store fusioner blandt europæiske virksomheder, der skal konkurrere med globale giganter. Ifølge Zachmann kan en sådan udvikling være "ekstremt farlig" og dræbe konkurrencen mellem europæiske virksomheder. Han har understreget, at det er vigtigt at sikre konkurrence i Europa for at fremme innovation og grøn omstilling, frem for at skabe store konsortier som det, man har set med Airbus i flyindustrien. Zachmann har advaret mod at gentage denne model i andre industrier, da det kan reducere den europæiske konkurrenceevne og innovationsevne i det lange løb. Samtidig har Oliver Hunt, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, i sin forskning fokuseret på de teknologier, som kan drive Europas grønne omstilling, og han deler delvist Kommissionens opfattelse af, at der er brug for mere støtte til at udvikle en stærk europæisk industri inden for grøn teknologi. Hunt har dog advaret om, at det er afgørende, at statsstøtten bliver fokuseret på områder, hvor den virkelig kan gøre en forskel, såsom brintteknologi, som er essentiel for dekarboniseringen af EU’s tunge industri. Hunt fremhæver, at Kina allerede har sikret sig en dominerende position på markedet for elektrolyseanlæg, der er afgørende for produktionen af grøn brint, hvilket stiller EU i en udfordrende konkurrencesituation. Ifølge Hunt er det afgørende, at EU investerer i disse strategiske teknologier for at sikre sig en plads i de globale forsyningskæder. Ursula von der Leyens plan for en ny konkurrencepolitik trækker på en rapport fra den tidligere italienske premierminister og europæiske centralbankchef, Mario Draghi, som har argumenteret for, at EU skal investere massivt i fælles europæiske projekter, der kan fremme grøn omstilling og styrke europæisk industri. Draghi har blandt andet foreslået, at EU investerer fem procent af sit bruttonationalprodukt i sådanne projekter, men hans forslag har været mindre konkrete, hvilket efterlader plads til politisk diskussion om, hvordan målene skal nås. Kommissionens nye tilgang vil ifølge von der Leyen blive konkretiseret i den kommende Clean Industrial Deal, som skal præsenteres inden for de første 100 dage af den nye Kommissions embedstid. Planen vil fokusere på forenkling, investering og sikring af billig, bæredygtig og sikker energiforsyning samt adgang til råmaterialer, der er essentielle for den grønne omstilling. Georg Zachmann har advaret mod at slippe statsstøttereglerne løs i medlemslandene og lad dem konkurrere om at støtte deres egne industrier, da dette kan føre til skadelige konsekvenser for den europæiske konkurrenceevne. I stedet har Zachmann argumenteret for, at statsstøtten bør centraliseres på europæisk niveau for at sikre en fælles tilgang til investeringer i de vigtigste industrier og teknologier, som kan fremme både konkurrenceevne og grøn omstilling.

I Børsens Indsigt af Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Kan man i en presset situation ikke gøre andet, så kan man trykke hårdt på bremsen. Og stoppe klimakampen. Italien er det første EU-land, der melder klart ud, at EU-beslutningen om at stoppe produktionen af benzin- og dieseldrevne biler i 2035 skal til syn. For at få en kraftig opdatering. Hvor mange af EU's øvrige bilproducerende lande der ruller ind i køen bag den højredrejede italienske regering, er uvist. Men Tyskland er en åbenlys kandidat. [...] Men den italienske industriminister, Adolfo Urso, er lige nu manden, der fører ordet for de bekymrede. Han taler i et interview med ft.com om, at “hundredtusindvis af europæiske job i bilproduktionen er i fare” og kræver, at beslutningen om at stoppe produktionen af biler med forbrændingsmotorer i 2035 enten udskydes eller lempes. [...] Urso sagde onsdag i Bruxelles til flere medier, at han har Tyskland med sig. Enten til at rykke et gennemsyn af EU-vedtagelsen frem fra 2026 til tidligt næste år, så kravene kan lempes. Eller skabe forhold, så industrien kan overholde EU-kravet. [...] Allerede tidligere på året forsøgte de konservative og kristendemokraterne i EPP, den største gruppe i Europa-Parlamentet, at svække eller ændre udfasningen af biler, der kører på benzin eller diesel. Efter at EPP i juni vandt valget til Europa-Parlamentet, samledes man i juli i Portugal for at debattere de politiske prioriteter for den samling på fem år, der nu er gået i gang. [...] Eftersom de i forvejen er hårdt pressede af kinesiske konkurrenter, mener man i branchen, at EU graver industriens egen grav ved at fastholde klimakravene. Altså helt i modstrid med ledetråden for den nye EU-Kommission og de dystre konklusioner om EU's svækkede konkurrenceevne i den nylige rapport fra Mario Draghi. [...] Ursos andet argument er, at Europa intet har lært af det politisk og økonomisk kostbare fejltrin med at gøre sig afhængig af russisk gas og olie. “Nu er risiciene, at vi gør os afhængige af kritiske råmaterialer, der kommer fra Kina, der enten producerer eller forarbejder dem,” siger han til ft.com. En kritik, der netop i disse dage illustreres neonklart af krisen i den svenskejede batteriproducent Northvolt, der har varslet 1600 fyringer og stop for planlagte udvidelser. Fordi efterspørgslen efter batterier til europæisk producerede elbiler svigter. Det er på den baggrund, at Urso går til sine kollegaer i Bruxelles og siger, at EU skal sikre sin “strategiske autonomi.” Sker der ikke noget snart for at hjælpe den europæiske bilindustri, “ser ikke bare vrede landmænd med traktorer, men også arbejdere i Strasbourg, Bruxelles og andre europæiske hovedstæder,” advarer han."
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 12; Weekendavisen, s. 1,5; Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Biden, Macron og FN øger presset for våbenhvile. Men Netanyahu er klar til kamp
Flere af dagens aviser skriver om konflikten mellem Israel og Libanon samt muligheden for en våbenhvile. I dagens Berlingske kan man læse, at frygten for en fuldskala krig mellem Israel og Hizbollah får en række lande samt EU og USA, til at opfordre til en øjeblikkelig 21-dages våbenhvile. Forslaget er fremsat af 11 lande samt EU med henblik på at give plads til diplomatiske forhandlinger og forhindre yderligere eskalation af konflikten i regionen. EU’s engagement i denne opfordring er en del af unionens udenrigspolitiske indsats for at fremme fred og stabilitet i Mellemøsten. Situationen i Libanon er blevet stadig mere kritisk, hvor de seneste kampe mellem Israel og Hizbollah har resulteret i omfattende ødelæggelser og stor humanitær nød. Ifølge seniorforsker Helle Malmvig, seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier er der dog ringe udsigt til, at parterne vil acceptere våbenhvilen, da der mangler stærkere incitamenter for at få parterne til at skifte holdning. USA's rolle er central, da landet er Israels nærmeste allierede og største militære støtte. Helle Malmvig vurderer, at det kommende amerikanske præsidentvalg gør det vanskeligt for USA at lægge pres på Israel for at acceptere en våbenhvile, da dette kunne have politiske konsekvenser i den amerikanske valgkamp. Israel har allerede afvist forslaget om våbenhvile. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har meddelt, at kampene vil fortsætte "med fuld styrke", og den israelske finansminister, Bezalel Smotrich, har udtalt, at en våbenhvile vil give Hizbollah mulighed for at reorganisere og dermed fortsætte krigen. 

Dagens Politiken har talt med seniorforsker Helle Malmvig. Ifølge hende er der ikke udsigt til en våbenhvile i Libanon på nuværende tidspunkt, da parterne ikke selv ønsker det. Hun udtaler: "Jeg frygter lidt, at vi er i en lignende situation med Israel og Hizbollah nu. Hvis der ikke kommer en ny gulerod eller pisk på bordet til begge parter, så kan det også blive rigtig svært". Hun fremhæver, at amerikansk indenrigspolitik spiller en rolle, da præsidentvalget kan hindre USA i at lægge større pres på Israel. "Jeg har meget svært ved at se, at USA skulle sætte hårdt ind over for Israel på et tidspunkt, hvor landet er så tæt på et præsidentvalg. Det er for stor en risiko at løbe midt i en valgkamp," siger hun. Helle Malmvig vurderer, at hvis ikke der kommer en våbenhvile, er en israelsk landinvasion i det sydlige Libanon sandsynlig. "Hvis ikke der kommer en våbenhvile, tror jeg, at næste skridt bliver en egentlig israelsk landinvasion i det sydlige Libanon, som de har gjort flere gange før i historien," siger hun.

I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af Israels ambassadør i Danmark David Akov. Han skriver blandt andet: "Den 21. september eskalerede terrororganisationen Hizbollah sit angreb mod Israel ved endnu en gang at lancere en serie af angreb rettet mod civile befolkningsområder dybt inde i Israel. [...] Gennem de seneste 11 måneder har konstante raketangreb kostet dusinvis af liv, inklusive 12 uskyldige børn i gang med en fodboldkamp. [...] I lyset af Hizbollahs angreb har Israel reageret, som samtlige lande ville gøre, da man har forsvaret sikkerheden for alle sine borgere, både jøder og arabere, inden for rammerne af international lov, og Israel vil fortsætte med at gøre alt, der er nødvendigt for at sikre, at dets borgere kan vende trygt tilbage til deres hjem. [...] Skal der effektivt genindføres stabilitet i Mellemøsten, så er det essentielt, at verdenssamfundet, herunder EU, fuldt anerkender ikke blot den militære gren, men også den politiske gren af Hizbollah som en terrororganisation. Vi skal samtidig huske på, at Hizbollah ikke arbejder på egen hånd, da dets skånselsløse offensiv er drevet frem af Iran, verdens største statssponsor af terror. [...] Truslen, som Hizbollah og Iran udgør, er uomtvistelig. Tiden til at handle mod dem er nu."

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Et tema i tilgangen til den aktuelle israelsk-arabiske konflikt er kravet om våbenhvile. Siden den permanente konflikt siden 1948 igen blussede op med Hamas-massakren på såvel civile som militære israelere den 7. oktober, har ikke kun FN, EU og arabiske interessenter, men også USA's præsident opfordret til en våbenhvile, der - forstås det - skal bane vej for en tostatsløsning. [...] Det er selvsagt utåleligt for suveræne stater, at indbyggerne må flytte ind på feltsenge i telte og gymnastiksale, fordi de ikke kan bo i deres huse. Men hvor libanesere er prisgivet staten-i-staten Hizbollahs diktater - som er koordineret med sponsoren i Teheran - har Israel et valg: enten at acceptere en våbenhvile i Gaza, hvilket Hizbollah stiller som betingelse for ophør af fjendtlighederne, eller at fordrive Hizbollah militært fra grænsen til positioner mod nord, så det bliver nemmere for Israel at skyde deres missiler ned. Benjamin Netanyahu har truffet det sidste valg, da hverken han eller de fascistoide medlemmer af hans regering vil høre tale om en våbenhvile i Gaza. [...] Her er problemet, at såvel Israel som Hamas og Hizbollah er imod en tostatsløsning. Alle parter vil have det hele, fra floden til havet, så det gav for en gangs skyld mening, da statsminister Mette Frederiksen i New York erklærede i et interview med DR, at når parterne ikke selv kan finde ud af det, må det internationale samfund tage over for at tvinge en tostatsløsning igennem - underforstået: vride arme om. Så klar i mælet har hun ikke været tidligere, men måske har den fælleserklæring, som en række debattører, politikere og akademikere udsendte for nylig, hvori den danske regering opfordres til aktivt at støtte kravet om våbenhvile, og som hendes gamle mentor, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, har turneret med på alle medieplatforme, haft en virkning."
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 25; Information, s. 16

Udenrigspolitik: Krigen, der kunne være undgået
Information bringer et essay af Poul Villaume, dansk historiker og professor, dr.phil. i samtidshistorie ved Saxo-Instituttet under Københavns Universitet. Her kan man blandt andet læse: "Den vigtigste lektie af Ukrainekrigen og det forpestede klima mellem Rusland og Vesten siden især 2022 er, at den med stor sandsynlighed kunne være undgået, hvis nøglebegreber som 'strategisk empati' og 'sikkerhedsdilemma' var indgået mere centralt i USA's, det vestlige Europas og Ruslands sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutningsprocesser siden Den Kolde Krigs afslutning. Metaforisk udtrykt var det Putins Rusland, der den 24. februar 2022 med postimperialt overmod valgte at antænde den geopolitiske bombe, Ukraine var kommet til at udgøre i Europa; men USA, NATO og EU-landene har, sejrsberusede efter Den Kolde Krig, i høj grad været med til at montere og anbringe bomben, trods utallige tungtvejende advarsler gennem 25 år fra vestlige aktører og eksperter. [...] Den klassiske grundindvending mod kritikken af udvidelsen af NATO's medlemskreds mod øst, som har fundet sted siden 1990'erne, er som bekendt, at ethvert frit, demokratisk land alene selv har ret til at vælge, hvilken forsvars- og sikkerhedspolitisk alliancetilknytning - in casu NATO - det ønsker. Samt at dette i særdeleshed gælder øst- og centraleuropæiske lande, som i årtier har været domineret, undertrykt eller truet af den sovjetiske/russiske nabostormagt. Indvendingen kan abstrakt og principielt set virke både rimelig og selvindlysende. Den ignorerer imidlertid, at medlemskab af en alliance som for eksempel NATO ikke blot er en naturlig rettighed, som et hvilket som helst land, der påberåber sig den, nødvendigvis bør eller skal have indfriet. Dels bestemmer NATO-alliancen formelt og reelt selv, hvilke europæiske lande den (ved enstemmighed) ønsker at optage eller afvise; og dels kan en mulig optagelse ifølge Den Nordatlantiske Traktat kun ske, såfremt alliancen vurderer, at en udvidelse af medlemskredsen vil bidrage til det nordatlantiske områdes samlede sikkerhed - det vil sige ikke til et forøget spændings- eller trusselsniveau. [...] I den anden ende af spekteret har Putin-apologeter blandt europæiske islamofober og højrenationalister udråbt dagens Rusland som bastion for et traditionelt, hvidt kristent værdisæt. Men de synes at have overset, at Vladimir Putins Rusland med 17 millioner muslimer inden for sine grænser ikke kan tillade sig at være islamofobisk, og Putin overværede da også i 2015 personligt åbningen af en nyopført moské i Moskva, en af de største moskeer i Europa. Men det er en anden historie. Men er vi så i - eller på vej ind i - en ny kold krig mellem Vesten og Rusland? Mit svar som historiker med en slags speciale i Den Kolde Krigs historie er entydigt nej. For mange mennesker begyndte konflikten mellem Rusland og Vesten i februar 2014, da Rusland klart folkeretsstridigt annekterede Krim. Men for en historiker er det naturlige udgangspunkt 1989-90 lige efter Berlinmurens fald: I juli 1990 vedtog NATO-landene enstemmigt den såkaldte London-erklæring med en appel om nye mekanismer og institutioner for europæisk sikkerhed, herunder en tiltrængt afmilitarisering af Europa efter Den Kolde Krig. [...] Da det i slutningen af 1996 kom frem, at NATO nu definitivt havde besluttet at udvide alliancen helt op til Ruslands grænser, reagerede George Kennan prompte. I en kommentar i The New York Times i februar 1997 kaldte han beslutningen for 'amerikansk politiks mest skæbnesvangre fejltagelse i postkoldkrigsæraen', eftersom der var 'en total mangel på nødvendighed af dette skridt'. NATO-udvidelsen ville nemlig, skrev Kennan: 1) 'opildne nationalistiske, antivestlige og militaristiske tendenser i den russiske opinion'; 2) 'få en negativ virkning på udviklingen af russisk demokrati'; 3) 'genskabe en koldkrigsatmosfære i Øst-Vest-relationerne' ved at 'rette fokus på, hvem der vil være allieret med hvem, og dermed også imod hvem'. [...] I Moskva blev mistanken vakt om, at EU-associeringsaftalen med Ukraine kunne blive et skridt på vejen til det NATO-medlemskab, som Ukraine var blevet lovet tilbage i 2008 - den nævnte 'monumentale provokation' af Rusland. I november 2013 afviste Janukovitj EU's udspil som for ufordelagtigt, og han foreslog i stedet økonomiske trepartsforhandlinger mellem EU, Kyiv og Moskva, så Ukraine kunne opretholde handelsaftaler med både EU og Rusland. Det samme foreslog Putin i januar 2014, men begge gange blev det blankt afvist af EU. Bedre blev det ikke af, at EU's tilbud til Ukraine om økonomisk støtte var på kun 610 millioner euro, hvilket blev mødt med chok og skuffelse i Kyiv - nogle ukrainske oligarkers personlige formue var større end dét. [...] I den forstand er den negative og farlige udvikling, der nu i sandsynligvis lang tid fremover på nærmest alle planer vil forgifte forholdet mellem Vesten og Rusland, et klassisk eksempel på det velkendte, men beklageligvis oftest ignorerede 'sikkerhedsdilemma' i international politik mellem parter, der - med rette eller urette - nærer historisk og/eller geostrategisk mistillid til hinanden. De kritikere, der i 1990'erne og derefter vedvarende advarede om, at NATO's udvidelse mod øst på de givne præmisser ikke ville bidrage til den erklærede hensigt om at 'projicere stabilitet mod øst i Europa', og dermed - i NATO-traktatens ideale ånd - til det nordatlantiske områdes øgede sikkerhed, men snarere til øget europæisk spænding, ser særligt med Ukrainekrigen og dens dystre konsekvenser ud til at få mere ret, end de frygtede. I hvert fald hvis det i denne tid altdominerende, nærmest ekstreme fokus på de rent militære dele af den sikkerhedspolitiske værktøjskasse får lov at fortsætte uanfægtet i de kommende år."
Kilde: Information, s. 6-11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Politisk komet: Kun to lande kan redde Europa
I Børsens Perspektiv af EU-korrespondent Leonora Marienlund Klint kan man i dag blandt andet læse: "En midaldrende mand med tysk accent stopper den franske politiske komet, Jordan Bardella, midt i myldret på Europa-Parlamentets gange i Strasbourg. “Vi to burde drikke en kop kaffe snart,” siger manden til den franske europaparlamentariker, som var de to tætte bekendte. “Det vil jeg meget gerne,” svarer den unge Bardella høfligt, mens han bevæger sig ind i en elevator, der kører ham op til sit kontor på sjette sal af parlamentsbygningen. Her har Børsen en interviewaftale med den franske toppolitiker, der på vanlig vis er klædt i et mørkt, tætsiddende jakkesæt og optræder med rolig, bestemt stemmeføring. “Jeg aner ikke, hvem han er. Men nu skal vi vist drikke kaffe,” siger Bardella med et smil, da han sætter sig i sin kontorstol. [...] I Frankrig er han en af landets mest vellidte politikere og kendt som formand for yderpartiet Rassemblement National - forhenværende Front National - som Marine Le Pen og han leder i fællesskab. knap en tredjedel af franskmændene satte kryds ved Rassemblement National til EU-valget, hvilket udløste en regulær politisk krise i Frankrig. [...] Han fortæller, at det er alt andet end tilfældigt, at han har takket ja til invitationen. “Dansk Folkeparti er det, som vi længe har været i Frankrig. Dem, som har advaret mod de farer, som masseindvandringen repræsenterer for balancen i vores samfund,” siger Jordan Bardella. “Vi arbejder tæt sammen, ikke mod Europa, men for en anden vision for Europa, hvor vores nationer får en del af deres suverænitet igen,” siger Bardella, der også skal mødes med bl.a. Folketingets formand, Søren Gade (V), mens han er i Danmark. [...] Men hans parti vil ikke længere melde sig ud af euroen og EU som i 2019 . Særligt EU's økonomiske politik har slået fejl, lyder det fra Bardella. “Jeg mener, at Europa løber om kap med tiden. Hvis ikke Europa ændrer sin politik radikalt, især den økonomiske politik, så vil Europa forsvinde.” Men modsat Emmanuel Macron og en rapport fra topøkonomen Mario Draghi, der er af den opfattelse, at EU's haltende økonomi skal reddes af mere samarbejde mellem EU-landene, et større EU-budget og fælles gæld, afviser Bardella den “føderalistiske doktrin”. “Europa har været låst fast i en kommerciel naivitet i 20 år. Alle stormagter, der opererer inden for globaliseringen, beskytter sig selv. Beskytter deres økonomi, deres indre marked og støtter meget massivt deres virksomheder. Europa gør det stik modsatte,” siger franskmanden."
Kilde: Børsen, s. 14-15

Institutionelle anliggender: The tax lady takker af
Weekendavisen tegner et portræt af afgående kommissær for konkurrence og ledende næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, som efter ti år i Bruxelles forlader sin post med flere sejre mod techgiganters skattetænkning og konkurrenceforvridning. Vestager har været i spidsen for EU-Kommissionens kampe mod store selskaber som Apple og Google. EU-Domstolen afgjorde for nylig til Kommissionens fordel, at Apple skulle tilbagebetale 13 milliarder euro i skat til Irland, og Google blev pålagt en bøde på 2,4 milliarder euro for at favorisere egne produkter i Google Shopping. Begge domme er endelige og kan ikke appelleres yderligere. "Det viser, at der ikke er nogen virksomheder, der er så store, at de står over loven," siger Margrethe Vestager. Til trods for disse succeser har EU-Kommissionen tabt lignende sager mod andre store selskaber som Amazon og Fiat, hvilket Vestager tilskriver, at der er gråzoner i lovgivningen. Kommissionens tilgang har dog skabt opmærksomhed om skattetænkning, hvilket har ført til en aftale om en minimum selskabsskattesats på 15 procent i hele EU. Samtidig viser en rapport fra Mario Draghi, at Europas økonomi halter efter USA og Kina, og peger på manglende produktivitet og investeringer samt høje energipriser som hovedproblemer. "Hvis ikke vi gør noget, så er det grundlaget for vores økonomiske model, vi sætter på spil, og dermed grundlaget for vores velfærdssamfund," siger Margrethe Vestager. I forbindelse med diskussionen om Europas fremtidige konkurrenceevne, kommenterer Vestager Draghis forslag om at tillade dannelsen af større europæiske selskaber for at kunne konkurrere globalt. Vestager forsvarer EU-Kommissionens beslutning i 2019 om at blokere fusionen mellem Alstom og Siemens for at undgå monopollignende tilstande på det europæiske marked. "Problemet med Alstom-Siemens-planerne var, at de ville opnå monopollignende status," siger Margrethe Vestager. Hun anerkender også behovet for større europæiske investeringer og et større statsligt engagement i økonomien, som Mario Draghi foreslår, men påpeger, at det er udfordrende at finde finansiering. "Vi har stadig ikke noget godt venture-kapitalmarked," siger Margrethe Vestager og understreger, at mangel på risikovillig kapital hæmmer udviklingen af europæiske teknologivirksomheder. Margrethe Vestager understreger også vigtigheden af den grønne omstilling, som von der Leyen-Kommissionen har sat i gang. Vestager tror på, at den grønne omstilling vil fortsætte, selvom den har mødt modstand. "Jeg tror på, at klimamålene bliver nået," siger hun. Margrethe Vestager afslutter sin karriere i Bruxelles uden at vide, hvad fremtiden bringer, men bemærker, at det er skuffende, at EU-Kommissionen fortsat ikke opnår den kønslige balance, som Ursula von der Leyen har ønsket.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Grundlæggende rettigheder: EU forsøger at gøre 'kønsapartheid' til en forbrydelse mod menneskeheden
Wahida Faizi, afghansk journalist og leder af Kvindelige Journalisters Sektion i Afghanistans Journalisters Sikkerhedskomité fra 2015 indtil Kabuls fald den 15. august 2021, skriver i en kommentar i Politiken blandt andet: "EU-Parlamentet har vedtaget en resolution, der kræver 'kønsapartheid' anerkendt som en folkeretlig forbrydelse. Resolutionen fordømmer den behandling, som afghanske kvinder udsættes for under Taleban, og kræver, at kønsapartheid behandles som en forbrydelse mod menneskeheden. [...] EU-Parlamentet fordømmer i sin resolution Talebans nye morallov - der har som erklæret formål at »fremme dyd og forebygge usædelighed« - og alle de dekreter, der ekskluderer kvinder og piger fra det offentlige liv. Gennem de seneste tre år, hvor Taleban har været ved magten, er Afghanistan blevet et af verdens værste lande at være kvinde og pige i. [...] EU-Parlamentets medlemmer erklærer, at Taleban har krænket internationale normer, genoptaget undertrykkelsen af især kvinder og piger, etniske minoriteter, rettighedsforkæmpere og LGBTIQ+-personer, og at regimet har isoleret Afghanistan. Resolutionen tager på det kraftigste afstand fra Talebans seneste dekreter om håndhævelse af sharia og den fortsatte udelukkelse af kvinder og piger fra uddannelse, beskæftigelse og det offentlige rum. [...] Tahmina Salik, en afghansk-dansk aktivist, der talte i EU-Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af resolutionen. siger til Politiken, at der er tale om en historisk begivenhed. 'Jeg er utrolig glad og stolt over denne historiske resolution fra Europa-Parlamentet. Anerkendelsen af kønsapartheid som en forbrydelse er et markant gennembrud i vores arbejde for afghanske kvinder, og det giver håb til alle dem, der lider under disse barske vilkår. Resolutionen er udtryk for et stærkt tilsagn fra det internationale samfund om at stille sig solidarisk med afghanske kvinder'."
Kilde: Politiken, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Vi må bekæmpe Europas nye antisemitisme
Jordan Bardella, formand for Frankrigs National Samling (Rassemblement National) og Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, skriver i en kronik i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "At kræve Israels udslettelse er vore dages antisemitisme. Den Europæiske Union skal standse sin pengestrøm til organisationer i Europa såvel som i Mellemøsten, som er i hænderne på terrorister og Hamas-sympatisører. [...] Engang var det nationalsocialismen og fascismen, som havde jødehadet som sit kendetegn, og som truede jødernes eksistens i Europa. Men i dag er det Europas venstrefløj, det rød-grønne segment i europæisk politik med indflydelse langt ind i liberale kredse, der giver næring til hadet imod Israel og de jødiske borgere i de europæiske lande. [...] Det er ikke antisemitisme at kritisere staten Israel; ingen gør det mere energisk end israelerne selv, for Israel er et ægte demokrati med udstrakt frihed til at ytre sig i den bedste vestlige tradition. Men det er antisemitisme at forlange Israels destruktion og dermed jødernes fordrivelse eller udslettelse i deres eget hjemland. Det er antisemitisme at nægte Israel retten og midlerne til at forsvare sig og leve i fred inden for sikre grænser. [...] Vi vil overlade det til hvert suveræne europæiske land at beskytte sine jødiske borgere og til at straffe de personer, statsborgere eller ej, som truer den offentlige orden, udstøder trusler og direkte eller indirekte støtter den islamiske terrorisme."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Migration: Retorik har konsekvenser
Muhmen Parvaze, København, skriver i et debatindlæg i Berlingske i dag blandt andet: "Mette Frederiksen hylder stram europæisk flygtningekurs i en række europæiske lande. En kurs, som giver næring til højreekstreme ideologier om hvid overlegenhed og har skabt en racistisk retorik rettet mod herboende muslimske europæere. Denne hårde linje, som Frederiksen og flere andre europæiske ledere støtter, er dybt bekymrende, ikke kun fordi den marginaliserer asylansøgere, men også fordi den puster til flammerne af had, mistro og ekstremisme inden for EU. [...] Når man som statsleder hylder en strammere kurs, må man også erkende de konsekvenser, som det har for vores fællesskab. Det er ikke blot asylansøgerne, der rammes, men også de millioner af muslimer, der allerede bor i Europa, som oplever øget had og diskrimination. [...] Mange af de flygtninge, som nu søger asyl i Europa, kommer fra lande, der stadig i dag lider under følgerne af Europas koloniale fortid og USAs invasioner. At føre en stram flygtningepolitik, uden at erkende dette ansvar, er at lukke øjnene for de uretfærdigheder, der har formet den verden, som vi lever i i dag."
Kilde: Berlingske, s. 27

Udenrigspolitik: Europa lovpriser Albaniens leder. Men vender det blinde øje til anklager om korruption og mafia
Berlingske skriver i dag om Albaniens premierminister Edi Rama, som høster anerkendelse i Europa, mens han møder hård kritik i sit hjemland. Rama beskrives som en leder med evnen til at skabe personlige relationer og indgå kontroversielle aftaler med regeringer fra forskellige politiske fløje. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har omtalt ham som "kære Edi" og USA's udenrigsminister Antony Blinken har rost hans politiske reformer. Kritikere i Albanien beskylder dog Rama for at overse udbredt korruption og narkokriminalitet, hvilket de hævder har forvandlet landet til en "autokratisk narkostat". Sali Berisha, tidligere demokratisk valgt leder af Albanien, har sagt, at "Albanien er et slags diktatur, den første og eneste narkostat i Europa". Berisha advarer EU om faren ved at ignorere disse problemer. "I marcherer med bind for øjnene ind i en katastrofe," siger han. Albanien har i 15 år arbejdet for at blive medlem af EU, og en migrationsaftale med Italien har tiltrukket stor opmærksomhed. Aftalen sender bådflygtninge fra Middelhavet til modtagecentre i Albanien, og den har inspireret 15 EU-lande til at anmode Europa-Kommissionen om at overveje en lignende løsning. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har sagt, at han finder det interessant, hvis Albanien er interesseret i at lave en aftale om et modtagelsescenter. "Vi kender ikke de præcise detaljer. Men hvis Albanien var interesseret i at lave en aftale om et modtagelsescenter, som kunne stå for asylsagsbehandlingen, så synes jeg, at det er et rigtig interessant arrangement," siger han. Rama kritiseres også for at bruge korruptionsreformer til at fjerne politiske modstandere. Arben Ahmetaj, tidligere vicepremierminister, har udtalt, at han ikke vil være syndebuk for premierministeren. "Jeg vil ikke være syndebuk for premierministeren. Han har udnyttet den retsreform, som blev finansieret af USA og EU," siger han. Antony Blinken har rost Rama for hans indsats mod korruption, men en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium har kritiseret Albanien for omfattende korruption på alle niveauer af regeringen.
Kilde: Berlingske, s. 18-19

Det digitale indre marked: Jeg er glad for, at Margrethe Vestagers efterfølger er finsk
André Rogaczewski, CEO i Netcompany, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "Putins regime fortsætter den brutale krig ved EUs grænse og risikoen for, at de såkaldte røde linjer krydses, vokser dag for dag. Længere mod øst har vi et økonomisk aggressivt Kina, der sætter den europæiske konkurrenceevne på prøve. Mod vest har vi et USA, der, uanset vinderen af valget i november, sandsynligvis vil prioritere en »America First«-tilgang. Midt i det virvar, i den europæiske andedam, har formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udpeget sit nye hold af kommissærer. Et kommissærhold der vil få ansvaret for at bringe Europa trygt og sikkert igennem de kommende år. [...] Her er der især ét brev, der springer mig i øjnene, nemlig brevet til Henna Virkkunen, den nye kommissær for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati og Margrethe Vestagers efterfølger. Brevet er ret vildt. Af prioriteringerne er det helt klart, at alvoren er ved at gå op for europæerne. [...] Europa skal finde sine egne ben at stå på i en ny digital tidsalder, og det haster. Meget afhænger nemlig af vores evne til at omfavne teknologien. Hele vejen rundt vil Europas grundsøjler stå på vores teknologiske formåen, og derfor er det heller ikke tilfældigt, at Virkkunen får ansvaret for både teknologi og demokrati. Det er en lang og kompliceret liste med målsætninger og dermed også et stort ansvar på Virkkunens skuldre som EUs nye digitale talisman. [...] For mig at se, vil Virkkunen dog skille sig ud som kommissionens helt store stjerne, hvis hun konkret baner vejen for, hvordan teknologien skal løse udfordringerne med vores europæiske suverænitet og demokrati, vores stabilitet, velstand, vækst og velfærd, vores sundhed, forsvar og grønne ambitioner. Alt det samtidig med at have øje for truslen ved EUs grænser og Europas geopolitiske position."
Kilde: Berlingske, s. 26

Det digitale indre marked: Red Barnet-psykolog: Vi står over for potentielt tilbageskridt i kampen mod deling af seksuelt overgrebsmateriale
Berlingske bringer en kronik af Per Frederiksen, psykolog ved Red Barnet. Her kan man blandt andet læse: "Inden for EU deles der digitalt hvert år millioner af filer med voldsomme seksuelle overgreb mod børn. Det er et alvorligt problem, som foregår på massiv skala, og som kræver politisk handling. Det er også grunden til, at Danmark og EUs øvrige medlemslande om kort tid skal tage stilling til et vigtigt lovforslag om, hvordan EU bekæmper denne massive deling af digitalt seksuelt overgrebsmateriale med børn. [...] Her i Berlingske har det ikke skortet på kritik af forslaget. På lederplads har det lydt, at den danske regering med sin støtte til tidligere udkast til loven har udvist 'ligegyldighed over borgernes frihedsrettigheder', andre har hævdet, at EU-borgere med loven risikerer at blive 'totalovervåget af staten'. I Red Barnet er vi enige i, at retten til privatliv skal forsvares, for det er i den grad en central børnerettighed. Men vi bakker fuldt og fast op om, at EU vedtager et såkaldt scanningspåbud, og vi oplever fra kritikerne af lovforslaget en manglende opmærksomhed på det massive problem, EU har med digital deling af seksuelt overgrebsmateriale med børn. [...] Dette massive problem er grunden til, at der nu ligger et opdateret kompromisforslag fra det nuværende EU-formandsland Ungarn om, at det ved lov gøres muligt inden for EU at pålægge tech-virksomheder et midlertidigt påbud om at scanne deres platforme, så seksuelt overgrebsmateriale med børn kan blive identificeret og fjernet. [...] Derudover er vi nødt til at minde om, at scanning slet ikke vil være et nybrud i kampen mod deling af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Det er de seneste år foregået frivilligt hos virksomheder som Snapschat, Meta og Roblox og har været muligt, fordi materialet allerede er blevet anmeldt, analyseret og tildelt et identificerbart digitalt fingeraftryk. Denne scanning er vigtig, men det er uholdbart, at den er frivillig, og det er bekymrende, at den beror på en lovmæssig undtagelse, som udløber i april 2026. Spørgsmålet er derfor, om vi er parate til at lade en allerede eksisterende og vigtig børnebeskyttelse forsvinde uden at have en erstatning på plads? For os er svaret et klart nej, og vi er dybt bekymret over, at det endnu ikke er lykkedes at finde en permanent løsning. Sker det ikke under det nuværende ungarske EU-formandskab, kan opgaven fra efteråret 2025 meget vel ligge og vente på det danske EU-formandskabs bord."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Udenrigspolitik: Putin skruer op med hidtil skrappeste atomadvarsel
Flere af dagens aviser skriver om Putins fornyede atomtrusler, som blev fremsat under et livetransmitteret møde i det russiske sikkerhedsråd onsdag. Putin meddelte, at Rusland vil overveje at bruge atomvåben, hvis landet angribes af en stat med konventionelle våben. Samtidig annoncerede han ændringer i landets atomdoktrin, hvilket markerer Ruslands hidtil skrappeste advarsel til Vesten om ikke at tillade Ukraine at anvende vestlige langdistancemissiler mod russisk territorium. Den anerkendte russiske atomvåbenekspert Pavel Podvig fremhæver en vigtig ændring i Putins retorik: "Aggression fra en ikke-atomvåbenstat, men med deltagelse eller støtte fra en atomvåbenstat, vil blive betragtet som et fælles angreb på Rusland," siger han. Den russiske avis Kommersant noterer, at Putins tale blev sendt direkte, hvilket normalt ikke er tilfældet ved møder i sikkerhedsrådet, og fremhæver, at de russiske myndigheder tydeligvis ønskede at sende et klart budskab til Vesten. Ph.d.-studerende i atomstrategi ved universitetet i Oslo, Fabian Hoffmann, vurderer, at truslen fra Rusland ikke er nærtforestående og beskriver Putins udtalelser som en del af statslig retorik. Hoffmann mener, at der først er grund til bekymring, når Rusland viser faktiske forberedelser på et atomangreb. Dog bemærker eksperter i Financial Times, at ændringerne i Ruslands atomdoktrin kan lempes og muliggøre flere kriterier for anvendelse af atomvåben. Meldingen blev fremsat samtidig med, at verdens ledere var samlet i New York til FN's generalforsamling, og mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var på en diplomatisk mission i USA for at sikre fortsat støtte til Ukraine. Fra EUs side lyder det, at udmeldingen er "hensynsløs og uansvarlig". Det siger EU-Kommissionens talsmand Peter Stano ifølge Ritzau. "Det er ikke første gang, at Putin spiller højt spil med sit atomarsenal," meddelte han og understregede, at EU ikke vil acceptere truslerne. Stano tilføjede: "Det er blot en fortsættelse af den meget uansvarlige og uacceptable opførsel fra Putins side."
Kilder: Berlingske, s. 13; Ekstra Bladet, s. 20

Landbrug: Økologisk Landsforening er enig med EU-revisionsretten: Der skal mere til end et særligt økologitilskud
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening. Hun skriver blandt andet: "EU-revisionsretten er kommet med en hård dom over de landbrugsstøttemidler, der udbetales til økologien. De mange milliarder euro, der er udbetalt, får ikke EU i mål med sin ambition om 25 procent økologisk areal i EU til 2030. Arealstøtten kan ikke stå alene; der mangler klare mål for både miljø og det økologiske marked, og der efterlyses en strategi for økologien efter 2030. [...] Mon ikke kommissionsformanden Ursula von der Leyen allerede var informeret om dommen fra revisionsretten, da hun formulerede missionen for hver af de nye EU-kommissærer? Økologi indgår både i det brev, der er sendt til landbrugskommissæren, og i det brev, der er sendt til sundheds- og dyrevelfærdskommissæren. Landbrugskommissæren skal undersøge mulighederne for at støtte økologi. Sundheds- og dyrevelfærdskommissæren skal arbejde for at forbedre bæredygtigheden og sikkerheden samt sikre overkommelige priser på fødevarer og forbrug i hele fødevarekæden, inklusive i økologien. Dertil pålægger von der Leyen landbrugskommissæren at fremlægge et "EU-wide benchmarking system" i agri-food-sektoren, der skal kunne dokumentere bæredygtighed på bedriftsniveau. Det er den helt rigtige kur. [...] Tiden er kommet til at forlade den flade hektarstøtte til alle landbrug og stille krav om dokumentation for de positive eksternaliteter, hvis et landbrug skal have andel i landbrugsstøtten. Når det lykkes, har EU lagt vigtige skinner ud til en økologisk fremtid, der kan suppleres af en markedsindsats og investering i faglig udvikling, herunder dybdegående viden om hele økosystemet, der består af samspillet mellem jord, planter, dyr, det omgivende vand og vores egen sundhed."
Kilde: Altinget, torsdag

Grundlæggende rettigheder: De ufødtes magt
I sidste uge blev der både i EU og FN sat fokus på fremtidige generationers rettigheder, skriver Weekendavisen. I EU udpegede Ursula von der Leyen den 35-årige malteser Glenn Micallef som den første kommissær for "generationel retfærdighed", med et mandat til at sikre, at nutidige beslutninger ikke skader fremtidige generationer. I et åbent brev fra von der Leyen til Glenn Micallef bliver hans mission som kommissær forklaret: "Vi skal sikre os, at beslutninger truffet i dag ikke skader fremtidige generationer, og at der er øget solidaritet og engagement mellem folk i forskellige aldre. Du skal forberede en strategi for generationel retfærdighed for at vise, hvordan vi kan styrke kommunikationen mellem generationer og sikre, at nutidige og fremtidige generationers interesser respekteres gennem vores politik og lovgivning," lyder det blandt andet. Samtidig underskrev flere lande, herunder Danmark, FN's Deklaration for Fremtidige Generationer, der forpligter landene til at handle med ansvar for kommende generationers behov. Flere andre lande, herunder Wales, Skotland og Finland har allerede implementeret fremtidsforskere i deres politiske beslutninger. Wales var det første land i verden til at indsætte en kommissær for fremtidige generationer, hvis rolle er at sikre, at love og politikker tager langsigtede hensyn. Et eksempel på dette er, da en planlagt motorvej blev droppet efter protest fra kommissæren, som i stedet vedtog politikerne en plan om at fremme offentlig transport og cykling med 45 procent inden 2045. En undersøgelse foretaget af Instituttet for Fremtidsforskning viser, at 73 procent af alle danskere mener, at politikere tænker for kortsigtet, og der er en stigende interesse i at inkludere langsigtede overvejelser i politiske beslutninger.
Kilde: Weekendavisen, s. 12-13

Landbrug: Tænketanken Europa: EU's landbrugspolitik skifter fokus fra grøn omstilling til sociale hensyn
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Emmanuel Molding Nielsen, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Det bliver den spanske socialdemokrat og tiltrædende næstformand for Kommissionen, Teresa Ribera, der skal sidde med ansvaret for udmøntningen af den europæiske grønne pagt. [...] I von der Leyens opdrag til Teresa Ribera slås det fast, at det er hendes ansvar, at EU holder næsen i sporet på alle dele af arbejdet med EU's grønne pagt, alt imens den grønne omstilling kobles til konkurrenceevne, og fokus i højere grad rettes mod industri- og energipolitik. [...] I 2019 valgte von der Leyen at samle både landbrug, fødevaresundhed og miljø under "Green Deal"-søjlen og signalerede dermed, at sektorens udfordringer skulle ses i lyset af den grønne omstilling. I den tiltrædende Kommission ligger ansvaret for landbrugsområdet i stedet under den italienske kommissærkandidat Rafaelle Fitto, som har fået tildelt posten som ledende næstformand for samhørighed og reformer. [...] Den tiltrædende Kommission skal fastsætte et 2040-klimamål, og her vil landbrugets udledninger også komme under lup. Landbrugets bidrag til EU's miljø- og klimaambitioner vil ligeledes være en central del af diskussionen, når EU's fælles landbrugspolitik skal reformeres. Omorganiseringen er dog et udtryk for, at landbrugsområdet nu i højere grad skal sammentænkes med diskussioner om, hvordan man fremtidssikrer livet i EU's landområder, hvordan man opretholder landmænds indkomst, og hvordan man reducerer uligheder inden for fødevareforsyningskæder. [...] Det er også værd at bide mærke i, at landbrugskommissæren også fremover skal sidde med fødevarer, hvilket afspejler en ambition om at tage en mere holistisk tilgang til sektorens udfordringer, der tager hele fødevareforsyningskæden som sit udgangspunkt."
Kilde: Altinget, torsdag

Kultur: EU intensiverer kampen for den europæiske sportsmodel
Den nye EU-kommissær for sport og kultur, Glenn Micallef, har fået til opgave at udarbejde en strategi, der styrker den europæiske sportsmodel, skriver Altinget torsdag. Strategien skal bygge på solidaritet, værdier og konkurrence for at beskytte sportens pyramidestruktur og håndtere trusler mod modellen, som eksempelvis governance-udfordringer og store investeringer uden for EU. Ulrik Wagner, associate professor og head of section ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, mener, at den nye opgavebeskrivelse er illustrativ for udviklingen i international idræt de senere år: "Det viser, at man har fundet ud af, at sporten også er et område, hvor kapitalkræfter uden for EU pludselig begynder at spille med musklerne. Det kan både være mellemøstlige oliepenge, men det kan også være mediemoguler fra Nordamerika. Så pludselig har man opdaget, at det også er et politiseret område," siger Wagner og fremhæver særligt 12 europæiske fodboldklubbers forsøg på at etablere en udbryderliga uden for UEFA's system, den såkaldte European Super League, tilbage i 2021. Kommissæren skal også styrke det europæiske sportsdiplomati og effekterne af store sportsbegivenheder, hvilket markerer et skift i EU's sportsfokus sammenlignet med tidligere.
Kilde: Altinget, torsdag

Landbrug: Ulven får lavere beskyttelsesstatus i EU
EU-landene har besluttet at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra "strengt beskyttet" til "beskyttet", hvilket åbner op for nye tiltag mod ulve, såsom jagt og mulig forstyrrelse af deres ynglepladser, skriver Altinget torsdag. Beslutningen er taget efter en stigning i ulvepopulationen i Europa, der er fordoblet til cirka 23.000 ulve siden 2012. Den danske regering støttede ændringen, hvilket møder modstand fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). DN kritiserer beslutningen som populistisk og mener, at det burde have været en mere systematisk revision af truede arter. Modsat er både Kommissionsformand Ursula von der Leyens europæiske parti, EPP, og landbrugsorganisationen Copa-Cogeca tilfredse med ændringen, som de ser som en løsning på udfordringerne for landbrug og landdistrikter. "Det er et stort gennembrud i forhold til at håndtere den store stigning i ulvepopulationen, som udgør en stadig større trussel mod landbrug, turisme og befolkninger i landdistrikterne på tværs af Europa," lyder det fra EEP's ordfører i EU-Parlamentets landbrugskomite, Herbert Dorfmann. Beslutningen om at ændre ulvens beskyttelsesstatus bliver først formelt truffet på et ministermøde torsdag, men på et ambassadørmøde onsdag blev den ændrede beskyttelsesstatus vedtaget.
Kilde: Altinget, torsdag