EU i dagens aviser fredag den 4. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Frygt for kinesisk hævntogt får tyske bilgiganter til at kæmpe mod EU-straftold
Flere af fredagens aviser skriver om Kina og EU og debatten om at indføre en ekstratold på elbiler produceret i Kina. De 27 EU-lande skal beslutte, om ekstraafgiften på elbiler produceret i Kina skal fortsætte i yderligere fem år. Afgifterne blev oprindeligt indført af EU-Kommissionen som reaktion på kinesisk statsstøtte til bilproduktionen, hvilket har gjort kinesiske elbiler billigere end deres europæiske konkurrenter. Mercedes-Benz Group og BMW har presset den tyske regering til at stemme imod afgiften af frygt for kinesisk gengældelse, da Kina er et vigtigt eksportmarked for begge virksomheder. Mercedes-Benz' topchef, Ola Källenius, har udtalt, at EU bør søge at forhandle en løsning med Kina i stedet for at indføre afgifter. "EU bør søge at forhandle en løsning med Kina i stedet for at indføre afgifter," siger han. BMW-topchef Oliver Zipse har ligeledes opfordret til at droppe ekstraafgifterne. "Yderligere afgifter skader globalt aktive virksomheder i dette land og kan fremprovokere en handelsstrid, som ingen vinder noget på. Den tyske regering bør derfor indtage et klart standpunkt," siger han. Den spanske premierminister Pedro Sánchez har også udtrykt bekymring for en kinesisk modreaktion, der kan skade europæiske bilproducenter. For at afvise forslaget om at forlænge ekstraafgiften kræves et kvalificeret flertal blandt EU-landene, men de fleste analytikere mener, at et sådant flertal er usandsynligt. EU-Kommissionen har foreslået at vedtage afgifter på op til 45 procent fra november 2024. Kinas handelsminister, Wang Wentao, har haft tæt kontakt med EU-systemet, selv efter at de officielle forhandlinger er afsluttet uden en løsning. Kina har reageret ved at undersøge muligheden for ekstraafgifter på europæiske produkter som brændevin og svinekød og har indgivet en klage til Verdenshandelsorganisationen. Den europæiske bilindustri beskæftiger 14 millioner mennesker og er under pres fra den generelle omstilling til elbiler samt den hårde konkurrence fra kinesiske producenter. Flere europæiske bilproducenter har desuden opfordret EU til at lempe CO2-udledningskravene fra 2025 for at afhjælpe økonomiske udfordringer. Volvo Cars og Polestar har derimod opfordret til at fastholde kravene. Volvo Cars' topchef, Jim Rowan, har udtalt, at 2035-målet er afgørende for at få alle interessenter med på rejsen og garantere EUs konkurrencekraft. "2035-målet er afgørende for at få alle interessenter med på denne rejse og garantere EUs konkurrencekraft," siger han.

I dagens Børsen kan man læse, at der hersker en tilsyneladende forskel i holdninger mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i forhold til Kina, selvom regeringen fastholder, at de er enige om deres udenrigspolitiske linje. Mette Frederiksen har i et interview med Politico udtrykt stærk kritik af Kinas rolle i forbindelse med Rusland og krigen i Ukraine. Hun har udtalt, at Kina skal stilles til ansvar for at støtte Rusland i krigen. "Jeg kan i hvert fald ikke bare se på, at Kina er med - via samarbejde med Rusland - i en krig inde i Europa, uden at det bliver nødt til også at sætte sig i vores forhold til Kina," siger hun. Samtidig har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen været i møde med Kinas udenrigsminister Wang Yi i New York og udtrykt en mere pragmatisk holdning til relationen mellem Danmark og Kina. Han understreger, at Danmark fortsat ønsker en god relation til Kina, men også at han har været kritisk over for Kinas samarbejde med Rusland. "Vi i Europa har klart sagt til Kina, at hvis vi skal have den gode relation med Kina, som vi gerne vil have, så skal kineserne tage det her alvorligt. De har en kæmpe indflydelse i Kreml," siger han. Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), vurderer, at selvom regeringen udadtil præsenterer en fælles front, er der forskel på den tilgang, som Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen anvender over for Kina. Ifølge Forsby har den nuværende koalitionsregering skiftet den værdipolitiske tilgang ud med en mere pragmatisk tilgang i forhold til Kina. Han tilføjer, at statsministerens seneste udtalelser trækker linjen skarpere op igen, mens Løkke står for en genoplivning af det strategiske partnerskab med Kina. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har også kommenteret på Kinas rolle og understreger vigtigheden af samhandel og dialog med Kina, men påpeger samtidig nødvendigheden af at mindske Europas afhængighed af Kina, især når det kommer til kritiske råvarer. Han udtaler, at Europa må blive bedre til at tage vare på egen produktion for at mindske sårbarheden over for Kina.

Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i en kommentar i Berlingske i dag blandt andet: "Kort før sommerferien tog vi i EU en vigtig beslutning om at indføre en told på importen af kinesiske elbiler. Et nødvendigt modsvar til Kinas massive statsstøtte til egne bilproducenter, som truer med at knække europæisk bilproduktion. Men ved brug af bøllemetoder og som resultat nogle medlemslandes manglende rygrad, står Kina til at vinde endnu et slag i den store kamp fremtidens industrier. [...] Konsekvensen er forvredet konkurrence. Vi så det blandt andet med solcelleindustrien, som for ti år siden blomstrede i Europa, men som på grund af massiv kinesisk statsstøtte og et EU, der sov i timen, nu næsten udelukkende findes i Kina. Og selvom vi er mange, som er enige om, at det var en fejl at være så naive over for Kina dengang, så er jeg alvorligt bekymret for, at EU ikke har modet til at stå fast, når det kommer til andre grønne teknologier, såsom elbiler. Hvis den kinesiske statsstøtte fortsætter uforstyrret, kan vi forvente et fald på 70 procent af den samlede el-bilproduktion i EU. [...] Problemet er, at nogle EU-lande er begyndt at vakle. For et par uger siden var den spanske premierminister på besøg i Kina. Og efter ellers at have været med til at bakke op om indførelsen af toldafgiften for blot et par måneder siden, så advarer Spanien nu om risikoen for en handelskrig med Kina. Hvorfor? Fordi Kina truer med at lægge told på spansk svinekød og aflyse investeringer i spansk brint. Hvis Kina kan true enkelte lande til at blokere for fælles beslutninger i EU på den måde, så er vi for alvor i problemer. Jeg håber virkelig, at det lykkes os at fastholde en fælles linje over for Kina."
Kilder: Berlingske, s. 11, 27, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; B.T., torsdag; Børsen, s. 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Store slagsmål venter den nye energikommissær Dan Jørgensens dosmerseddel:
I dagens Information kan man læse, at den danske energikommissær Dan Jørgensen (S) står over for en række store udfordringer i sit nye job. Dan Jørgensen, der stadig forbereder sig frem mod sin høring i Europa-Parlamentet i november, vil få ansvaret for blandt andet energibeskatning, milliardinvesteringer i elnettet og atomkraftens rolle i den europæiske grønne omstilling. Ursula von der Leyens missionsbrev til Dan Jørgensen beskriver en række svære opgaver, herunder en reform af den europæiske elbeskatning, hvor ambitionen er at sikre lavere elpriser og dermed fremme skiftet fra fossile brændsler til elektricitet. Reformen kræver enstemmighed blandt medlemslandene, hvilket gør opgaven særlig kompleks. Georg Zachmann fra tænketanken Bruegel har forklaret, at det mest ambitiøse i missionsbrevet er reformen af energibeskatningen, som har været forsømt i to årtier. "Den er aldrig tidligere blevet realiseret, men vi har brug for at sikre, at de rene energiformer ikke stilles ringere end de fossile energiformer. Det er selvfølgelig et minefelt, og det kræver ovenikøbet enstemmighed at træffe en beslutning om disse beskatningsspørgsmål. Det gør det ikke særlig nemt at nå frem til et ambitiøst kompromis," siger han. Kristian Ruby, generalsekretær for Eurelectric, har understreget behovet for en debat om energibeskatning, hvis EU skal nå sine grønne mål og konkurrere med USA og Kina. Kristian Ruby har desuden påpeget, at tung industri har stort potentiale for elektrificering, og han ser en øget opmærksomhed på elektrificeringsmulighederne inden for energiintensiv industri. "Den gode nyhed er, at der nu er et øget fokus på det elektrificeringspotentiale, som de energiintensive industrier har. De seneste studier viser faktisk, at 90 procent af al procesvarme i industrien kan elektrificeres. Så der er et enormt potentiale for de her virksomheder til at komme af de fossile brændsler over på noget ren el," siger han. En anden stor opgave bliver at sikre investeringer i elnettet, som i dag ikke er tilstrækkeligt udbygget til at håndtere den stigende mængde vedvarende energi samt omstillingen til elbiler og elektrificering af industrien. Georg Zachmann har forklaret, at yderligere midler til elnettet sandsynligvis vil blive nødvendige. "Spørgsmålet er, om det bare bliver en fordobling af et meget lille beløb, eller om det virkelig bliver en betydelig europæisk fond, der ikke kun finansierer nogle få grænseoverskridende linjer, der er håndplukkede, men virkelig finansierer den overordnede udvikling af elnetværk, herunder det offshorenetværk, der er så vigtigt for Danmark," påpeger han. Atomkraftens rolle i den europæiske energimiks vil også blive en væsentlig del af Dan Jørgensens arbejde. Frankrig ønsker en større rolle for atomkraften i den grønne omstilling og arbejder på at få europæisk finansiering til nye atomkraftværker. Dan Jørgensen har udtalt, at hans nye job ikke ændrer hans holdning til atomkraft, men at han ser sig selv som en "kompromismager" på området. "Selv i Danmark, som er et forholdsvis antiatomkraftland på vores eget territorium, er vi afhængige af atomkraft andre steder fra. Og vi har altid haft den holdning, at det er landene selv, der bestemmer deres energimiks," siger han. Kristian Ruby vurderer, at Dan Jørgensen vil få en meget travl tid som energikommissær. "Han kommer til at ligge vandret de næste fem år," siger han.
Kilde: Information, s. 8-9

Andre EU-historier

Klima: Vil SF kræve strengt beskyttet natur i trepartsaftale? Se svar fra ordfører her
Altinget skriver i dag, at Danmark har tilsluttet sig EU's mål om, at 30 procent af EU's hav- og landområder skal være beskyttede. Der er dog uenighed om, hvor meget natur der reelt er beskyttet i Danmark. Miljøstyrelsen vurderer, at 15 procent af det danske areal er beskyttet, mens Biodiversitetsrådet mener, at tallet kun er 1,6 procent. Under Folketingets åbningsdebat spurgte miljøordfører Pernille Vermund fra Liberal Alliance SF's politiske ordfører, Signe Munk, om SF vil presse på for, at ti procent strengt beskyttet natur på land bliver en del af den kommende grønne trepartsaftale. Signe Munk svarede, at SF mener, at ti procent strengt beskyttet natur skal være en del af en ny naturlov, men hun specificerede ikke, om dette skal være en del af trepartsaftalen. Hun understregede, at fokus i aftalen er på klima, kvælstof og finansiering. Regeringen er i gang med at forhandle den grønne trepartsaftale, som blev indgået før sommerferien, med Folketingets partier. Den nuværende aftale indeholder et mål om 20 procent beskyttet natur i Danmark inden 2030, men der står intet om strengt beskyttet natur. Pernille Vermund har slået fast, at Liberal Alliance ønsker at få indført et mål om ti procent strengt beskyttet natur som en del af denne aftale, hvilket hun understregede i sin tale i Folketingssalen.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Slagplanen er lagt: Ny EU-Kommission skal stå klar 1. december
Altinget torsdag skriver, at Europa-Parlamentets høringer af Ursula von der Leyens nye kommissærkandidater er planlagt til at finde sted fra den 4. til den 12. november, og at den nye Kommission, hvis alt går efter planen, kan tiltræde den 1. december. Høringerne skal sikre, at kandidaterne kan godkendes, men Enhedslistens Per Clausen er skeptisk over, om tidsplanen holder. Han finder det "surrealistisk", at Parlamentet antager, at der ikke vil være problemer med nogle af kandidaterne. Christel Schaldemose, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, anerkender, at processen kan trække ud, især hvis der opstår behov for udskiftning af kommissærkandidater. Hun mener dog, at det er godt at have en plan og en forventning om, at tingene vil fungere, som de skal. Schaldemose nævner også, at der i hendes egen gruppe er kritiske holdninger til kandidater som ungareren Olivér Várhelyi, der er tæt knyttet til den Putin-venlige premierminister Viktor Orbán. Ursula von der Leyen har i sin nye Kommission valgt at fordele ansvaret for politikområder mellem flere kommissærer, hvilket har resulteret i, at flere udvalg skal deltage i hver høring end normalt. Eksempelvis skal to udvalg lede høringen af Dan Jørgensen (S), der er indstillet som energi- og boligkommissær, mens fire andre udvalg også får mulighed for at stille spørgsmål. Christel Schaldemose beskriver situationen som "kaotisk" og mener, at denne fordeling af ansvar har gjort arbejdet i Parlamentet mere komplekst og vanskeligt.
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Her er alt, hvad du skal vide om Trepartsministeriets nye grønne styrelse
Altinget torsdag skriver, at medarbejdere fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen samles i en ny styrelse, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som hører under det nyoprettede Ministerium for Grøn Trepart. Styrelsen vil bestå af i alt 1.753 medarbejdere, hvoraf 1.157 kommer fra Landbrugsstyrelsen og 596 fra Miljøstyrelsen. De resterende cirka 40 medarbejdere fra Landbrugsstyrelsen fusioneres med Fiskeristyrelsen. Den nye styrelse vil være geografisk spredt, idet medarbejderne forbliver på deres nuværende arbejdssteder, herunder byer som København, Odense, Kolding og Herning. Styrelsen vil varetage en række opgaver, herunder administration af landbrugsstøtte fra EU, kvælstof- og jordudtagningsindsatser samt klimaanalyser på landbrugsområdet. De opgaver, der forbliver i den resterende Landbrugs- og Fiskeristyrelse, omfatter blandt andet landbrugs- og fiskerisamarbejdet i EU, Plantefonden og biosikkerhed. Fra Miljøstyrelsen vil alle medarbejdere, der arbejder med landskab og skov, samt de fleste tilskudsopgaver, blive overført til den nye styrelse. Styrelsen får også ansvar for arbejdet med vandrammedirektivet og vandplanlægning, mens Miljøstyrelsen fortsat vil håndtere opgaver vedrørende hav, PFAS og spildevand. Alle seks vand- og naturovervågningsenheder i Danmark vil også blive en del af den nye styrelse. Trepartsminister Jeppe Bruus (S) vil stå i spidsen for det nye grønne ministerium, som blev oprettet i august og skal implementere den grønne trepartsaftale, der indebærer massiv arealomlægning af det danske landskab og indførelse af en CO2-afgift på landbruget.
Kilde: Altinget, torsdag

Retlige anliggender: EU-Kommissionen anlægger sag mod Danmark for manglende sejlregler
Torsdagens webudgaver af B.T. og Berlingske skriver, at EU-Kommissionen anlægger sag mod Danmark og Spanien for ikke at have gennemført regler om kvalifikationer for sejlads på indre vandveje. EU-Kommissionen har som opgave at sikre, at medlemslandene overholder traktaterne og korrekt implementerer EU-regler. Hvis et medlemsland ikke gennemfører EU-direktiver i national lovgivning, kan Kommissionen anlægge sag ved EU-Domstolen. Ud over Danmark og Spanien er også Polen, Portugal og Cypern blandt de lande, som EU-Kommissionen har valgt at anlægge sag mod for manglende implementering af EU-direktiver. Disse direktiver vedrører blandt andet beskatningen af store virksomheder.
Kilder: Berlingske, torsdag; B.T., torsdag

Institutionelle anliggender: Ungarn indkalder Tysklands ambassadør til skældud
Flere af torsdagens web-aviser skriver, at Tysklands ambassadør i Ungarn, Julia Gross, er blevet kaldt til møde i Ungarns udenrigsministerium efter en skarp kritik af Ungarn. Kritikpunkterne blev fremsat i en tale onsdag, hvor Gross advarede om, at Ungarn er "på en vej, der fører det væk fra sine venner." Kritikken kommer samtidig med, at Ungarn er formandsland for EU i indeværende halvår. Udenrigsminister Peter Szijjarto har reageret ved at anklage ambassadøren for at have blandet sig i interne ungarske anliggender og for at krænke Ungarns suverænitet. Julia Gross påpegede i sin tale, at flere handlinger fra Ungarns side har undermineret landets troværdighed, herunder premierminister Viktor Orbans forsøg på at drøfte fred i Ukraine med Ruslands præsident Vladimir Putin uden EU's støtte. Hun kritiserede også Ungarns lange ventetid med at godkende Sverige og Finland som nye NATO-medlemmer. Ungarn har i flere år været på kollisionskurs med sine vestlige samarbejdspartnere, især når det gælder menneskerettigheder, pressefrihed og landets forhold til Rusland. Tyskland, som er Ungarns største handelspartner, spiller en væsentlig rolle i Ungarns økonomi. Ifølge det tysk-ungarske handelskammer for 2023 går 26,3 procent af al ungarsk eksport til Tyskland, mens 22,6 procent af al import til Ungarn kommer fra Tyskland.
Kilder: Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Er det rimeligt, at vi lever kortere end andre europæere, men skal arbejde længere?
Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, skriver i en økonomisk kommentar i Berlingske i dag blandt andet: "Der advares med stærke vendinger fortsat mod at røre ved 2006-velfærdsforligets mekanisme om, at pensionsalderen 1:1 skal følge den stigende levetid for 60-årige. Det, selvom der er rigelig råd til at bremse stigningerne ud i tid. [...] Hvor ekstrem en mekanisme og dermed stigning, der er tale om, får man syn for i EU kommissionens 2024 Ageing Report. Her analyseres pensionsaldre og levetid i Danmark og andre EU-lande samt Norge for årene 2022, 2030, 2050 og 2070. Uden dog at adressere de nationale, sociale skel og uligheder. [...] Dette betyder, at danskerne på grund af de store stigninger i pensionsalderen får en kortere pensionisttilværelse end gennemsnittet i Europa. I 2022 er den reelle pensionsalder (der også inkluderer førtidig tilbagetrækning) for danske mænd 65,3 år, hvilket er den højeste i EU. Kvinderne følger tæt efter med en fjerdeplads og en reel pensionsalder på 64,5 år. Sættes levealderen ift. restlevetiden, ligger den gennemsnitlige pensionslængde på 16,3 år for mænd og 20,3 år for kvinder, hvilket kun rækker til en 18. og 20.-plads blandt de 27 EU-lande samt Norge. [...] Målt som andel af restlevetiden skraber danskerne også bunden for både mænd og kvinder. Danmark er kendt for sin stærke velfærdsstat, men når det kommer til pensionsalderen, er vi blandt de lande i Europa, hvor borgerne går senest på pension, men ikke lever længere. Er det rimeligt?"
Kilde: Børsen, s. 38

Konkurrence: EU skal ramme næste fase af AI-revolutionen
Børsen bringer en kronik af Thomas Nørmark, global head of AI, NTT Data Business Solutions. Her kan man blandt andet læse: "Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne er interessant og bekymrende læsning. Men den rummer gode visioner, der kan bringe Europa på omgangshøjde med USA og Kina i næste fase af AI-revolutionen. [...] Min varme anbefaling skal lyde sammen med en opfordring til at have noget beroligende til nerverne tæt på under læsningen af teksten, der har Mario Draghi som den prominente afsender. Her er en række nøglepointer. Europa missede stort set den digitale revolution ledet af internettet og den produktivitet, der fulgte med. EU er svag på kommende teknologier, der vil drive væksten fremover. Kun fire af verdens 50 største tech-selskaber er europæiske. [...] De europæiske lande skal kigge på produktivitetsudviklingen med stor alvor. Uden yderligere produktivitet kommer EU til at betale en høj pris på velstand, velfærd, bæredygtighed eller på sin autonomi på globalt plan. [...] . Den nye EU-kommission - og regeringerne i de 27 EU-lande - får rigeligt at tænke over, for rapporten stiller alvorlige spørgsmålstegn ved EU's handlekraft og skalafordele. [...] Draghi-rapporten slår til lyd for en vertikal AI prioriteringsplan, hvor man i ti nøgleindustrier (auto, produktion, energi, tele, landbrug, luftfart, forsvar, miljø, farma og sundhed) arbejder sammen på tværs. Her kan Europa finansiere de grundlæggende datamodeller, vi skal bruge. Naturligvis skal AI-udviklingen tage udgangspunkt i det lederskab og de enorme datamængder, som europæiske virksomheder ligger inde med i de givne sektorer."
Kilde: Børsen, s. 38

Klima: EU lænser os
Jørgen Keinicke, læser af Weekendavisen, skriver i et debatindlæg i dag blandt andet: "Danmark vil lade EU udstede garantier til grønne projekter, hvor private investorer ikke ønsker at bære hele risikoen. Pengene skal komme fra EUs fælles budget. Det er dermed danske børn og børnebørn, som hænger på garantierne og i sidste ende kommer til at betale for erhvervsminister Morten Bødskovs påfund. I øjeblikket spenderer EU 800 milliarder euro for at sætte gang i Europas industri. Pengene er skaffet gennem fælles optagne lån, som danske børn og børnebørn ligeledes hænger på. Trods dette er den europæiske industri i dyb krise, eftersom pengene - som i også Bødskovs forslag - er gået til grøn omstilling."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Institutionelle anliggender: EU skal redde os
Maj E. Steenslev, EU- og udenrigsordfører for Radikal Ungdom, skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: "Vi står ved en skillevej i europæisk politik. En højredrejning truer med at trække os væk fra de idealer, vi troede, vi havde cementeret for længst. [...] Hvis vi ønsker at forhindre yderligere polarisering og den ekstreme højrefløjs fremmarch, må vi ikke lade tvivlen sejre - EU er og bliver vores bedste forsvar. Det er uundgåeligt at føle en stigende uro, når vi ser på de europæiske valgresultater. Hvad der burde være en fejring af demokratiet, ligner mere og mere en realitet, hvor man kigger ned i afgrunden af ekstremisme. [...] Polarisering er ikke noget, vi kan løse på nationalt plan. Det kræver en overstatslig indsats, hvor vi sammen kan arbejde for at beskytte vores fælles værdier. En undersøgelse fra CEPOS i 2023 viste, at omkring 12 procent af de danske love fra 2018 er helt eller delvist baseret på EU-beslutninger. Det tal viser ikke kun EUs indflydelse, men også hvor afhængige vi er af hinanden på tværs af de europæiske lande, når det gælder om at tackle store udfordringer. Det er ikke et tilfælde, at en politiker som den hollandske Geert Wilders er meget EU-skeptisk. De brede kompromiser, vi indgår over midten i netop EU, modvirker aktivt polarisering og truer ekstremisterne. Vi kan ikke stå på sidelinjen og se til, mens Europa brænder."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Institutionelle anliggender: Læren af højrelavinen
Jesper Vind, journalist på Weekendavisen, skriver i en analyse i dag blandt andet: "En større politisk højrelavine ramte alpelandet Østrig i søndags. [...] Set med internationale øjne er der to andre lærestykker fra det østrigske valg. Det handler om europæisk klimapolitik og udlændingepolitik. Men lad os først se på de umiddelbare konsekvenser for det centraleuropæiske EU-land. [...] Udviklingen i Østrig kunne - ifølge en spydig østrigsk kommentator - ligne en begyndende genetablering af det habsburgske dobbeltmonarki Østrig-Ungarn. Frihedspartiets leder, 55-årige Herbert Kickl, har nemlig Ungarns leder Viktor Orbán som sit erklærede forbillede og fremhævede især Orbáns nationalkonservative indenrigspolitik og den Putin-forstående udenrigspolitik. [...] Der er to andre bemærkelsesværdige konklusioner at uddrage af det østrigske valg, som har relevans for det øvrige Europa. Den ene handler om klimadagsordenen. Det emne var stort ved seneste valg i 2019, hvor De Grønne fik 14 procent af stemmerne og endte som juniorpartner i Nehammers ÖVP-ledede regering. I ugerne op til valget oplevede Østrig så en oversvømmelseskatastrofe med fem døde og ødelæggelser af byer, veje og fabrikker. Alle valgforskere vurderede, at det ville gavne De Grønne ved søndagens valg, når man dagligt kunne følge naturens rasen, tragedierne og den store oprydning. Det lå i kortene, at der mere end nogensinde var brug for kamp imod klimaforandringer, men sådan tænkte de østrigske vælgere ikke."
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Sikkerhedspolitik: Danmark går atter forrest i Ukraine
Weekendavisen skriver, at Danmark målt pr. BNP er det land, der yder mest støtte til Ukraine, og nu øger regeringen også støtten til ukrainsk våbenproduktion. Søndag underskrev forsvarsminister Troels Lund Poulsen en hensigtserklæring i Kyiv om at finansiere Ukraines egen våbenproduktion. Der er afsat 1,3 milliarder kroner fra Danmark samt yderligere 2,9 milliarder kroner fra indefrosne russiske aktiver, som Danmark skal udmønte på vegne af EU. Samtidig opretter regeringen en forsvarsindustriel hub på den danske ambassade i Kyiv i samarbejde med Dansk Industri. Denne hub skal styrke det dansk-ukrainske forsvarsindustrielle samarbejde. Danmarks store engagement i Ukraine rejser spørgsmålet om risikoen for russiske gengældelser. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser dog, at der er nogen direkte militær trussel mod Danmark, og understreger, at Rusland sandsynligvis vil fokusere på andre mål før Danmark. "Jeg tror ikke, at Danmark er et særlig vigtigt mål for russerne, heller ikke her i Ukraine," siger han. Danmark har vist en imponerende indsats med adskillige vigtige donationer til Ukraine, såsom Caesar-artilleripjecer, Leopard 1-kampvogne og F-16-kampfly i samarbejde med Holland. Danmark har desuden været det første land til at investere direkte i ukrainsk våbenproduktion, hvilket ukrainske myndigheder betegner som en "hidtil uset beslutning". Denne støtte har dog gjort Danmark til et mindre populært land i Rusland. Statsminister Mette Frederiksen (S) har opfordret andre vestlige lande til at "afslutte diskussionen om røde linjer" og tillade Ukraine at forsvare sig uden begrænsninger. Dette har medført trusler fra russiske politikere, der har foreslået at stille Danmark til ansvar for leveringen af våben til Ukraine. Disse trusler bør dog tages med et gran salt, da der blandt russiske politikere ofte er konkurrence om at ytre sig mest aggressivt mod Vesten. Troels Lund Poulsen mener, at Danmarks støtte til Ukraine sender et vigtigt signal, og han håber, at andre lande vil følge eksemplet ved at investere i ukrainsk våbenproduktion. Han understreger, at en styrket ukrainsk våbenproduktion vil gøre landet mindre afhængigt af donationer fra andre lande, hvilket kan ses som en stærk sikkerhedsgaranti for Ukraine.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Migration: Det danske forbillede
I Weekendavisen kan man i dag læse, at Jordan Bardella, formand for det franske højrenationale parti Rassemblement National, var i Danmark i weekenden for at studere den danske migrationspolitik. Bardella ønsker at forstå, hvordan Danmark har formået at skabe bred politisk enighed om en af EU's strengeste migrationspolitikker uden nævneværdige ridser i landets internationale omdømme. Under besøget holdt Bardella tale på Dansk Folkepartis årsmøde i Næstved for at styrke samarbejdet i EU-Parlamentets gruppe, Patrioter for Europa, hvor både Dansk Folkeparti og Rassemblement National indgår. Jordan Bardella udtrykte stor beundring for Danmarks hårde tilgang til immigration og nævnte, at udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) var mere kompromisløs, end han havde forventet. "Det er os, der har ry for at være hårde på immigrationsområdet. Men jeres minister er jo hardcore ... meget mere end mig," sagde Bardella. Bardellas besøg i Danmark er en del af hans forsøg på at drage inspiration fra nabolandenes politikker for at fremme Rassemblement Nationals tilgang til immigration. Bardella anser immigration som et af de vigtigste politiske emner i det 21. århundrede og mener, at en stram migrationspolitik er nødvendig for at beskytte velfærdsstaten og reducere de offentlige udgifter. Bardella påpegede, at EU ofte har underkendt Frankrigs forsøg på at begrænse ydelser til immigranter, og nævnte, at han gerne ville have en opt-out fra EU-regler, ligesom Danmark har med retsforbeholdet. Han håber at kunne gennemføre stramninger i den franske forfatning, så EU ikke kan blande sig, hvis Rassemblement National vinder præsident- og parlamentsvalget i 2027.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Boris Johnson ville invadere
I Weekendavisen kan man læse, at Boris Johnson, tidligere britisk premierminister, i sin kommende biografi afslører, at EU under covidkrisen nægtede at eksportere fem millioner doser AstraZeneca-vacciner til Storbritannien. Ifølge Johnson skete dette på trods af, at EU ikke selv havde planer om at bruge doserne, hvilket han betragtede som "ondskabsfuldhed og fjendtlighed". I frustration over denne beslutning bad Johnson militæret om at vurdere muligheden for at gennemføre et angreb via kanalerne mod et lager i Leiden, Holland. En militærchef svarede, at det var teknisk muligt at gennemføre en sådan operation med oppustelige både, men påpegede, at det ville være vanskeligt at forklare en invasion af en NATO-allieret. Johnson konkluderede til sidst selv, at ideen var "tosset". Bogen indeholder også andre kontroversielle udtalelser fra Johnson. Han hævder nu, at coronavirussen var "fuldstændig menneskeskabt" i et kinesisk laboratorium. "Nogle videnskabsfolk splejsede tydeligvis virusdele sammen som hekse i Macbeth," skriver Johnson.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Klima: Det rene gas
Anders Heide Mortensen, kommunikationsrådgiver og kommentator på Weekendavisen, skriver i en kommentar blandt andet: "Den hæderkronede ambition om skabe grøn brint i Danmark mangler kun en ting: kunder. [...] Nye tal fra EU viser, at der skal ske et mirakel af bibelske dimensioner, hvis brint skal få den udbredelse, der er sat som ambition i 2030. Målt i antal anlæg, der producerer brint, er EU nået 2,4 procent af vejen. Der skal altså hentes 97,6 procent på omtrent fem år. Hvis der ikke rigtig er nogen anlæg, realiserede eller planlagte, vil der ikke blive produceret nogen brint og ikke komme nogen kunder. [...] EU-tallene er en påmindelse om, hvad de danske drømme og forhåbninger er oppe imod. Grøn brint er dyrere end fossilt brændstof og kræver derfor subsidiering for at få bid i markedet. Her er håbet bundet op på Tyskland. Både klimaministeren og en række eksperter mener, at gennembruddet kommer, hvis tyskerne beslutter at sende skattepenge efter den brint, der starter sit liv som dansk vestenvind. [...] Da elselskaberne i 2010erne begynder at tale om at omforme strøm fra vind og solceller til brint via Power-to-X-anlæg, har de en løsning, men ikke noget problem. Der er ikke nogen kunder og ikke noget marked, der indtrængende efterspørger, at vestenvind bliver lavet om til flydende brændstof. Økonomisk står projektet også på et udfordret fundament. Transmission af el fra vindmøller langt ude i Nordsøen til PtX-anlæg i land, i kilometerlange kabler, medfører et stort energitab. Det sætter rentabiliteten under hårdt pres."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: Europas fremtid kan ikke uddelegeres til vælgerne i USA
I et debatindlæg af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, kan man i Jyllands-Posten i dag blandt andet læse: "En hel del europæiske politikere gruer for udsigten til Trumps eventuelle genkomst til Det Hvide Hus. Men uanset om det sker eller ej, fjerner det ikke opgaven med at finde en europæisk vej frem fra os selv. [...] Da Trump blev valgt i 2016, var det så som så med det europæiske sammenhold. Europæiske ledere konkurrerede indædt om at komme først til Det Hvide Hus. Konsekvensen var, at Trump kunne spille de europæiske ledere ud mod hinanden. Før Trump blev valgt, formåede Europa heller ikke at gennemføre et fælles løft af forsvarsbevillingerne, hvilket også gav Trump gode kort på hånden. [...] Selvom der unægtelig er mange forskelle på Trump og Harris, står de skulder ved skulder, når det gælder Kina. Et andet eksempel er Europas forsvarsudgifter, hvor begge præsidenter vil slå på, at europæerne skal gøre mere for deres egen sikkerhed. Det gode spørgsmål er imidlertid, om europæerne vil være i stand til at finde fælles fodslag efter den 5. november. Her og nu virker det ikke overvejende sandsynligt. For det første er der den hostende tysk-franske motor, som blokerer for fælles initiativer. For det andet er EU ramt af, at hverken den nye kommission eller den nye faste formand for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, er trådt til, når valget i USA løber af stablen. [...] Tilsvarende vil en Trump-sejr kunne give højrefløjspolitikere som Hollands Geert Wilders, Polens Andrzej Duda, Tjekkiets Andrej Babis og Frankrigs Marine Le Pen vind i sejlene. Den 5. november vil derfor uden tvivl få stor betydning. Europas fremtid kan imidlertid ikke uddelegeres til de amerikanske vælgere. Det ansvar må Europas politikere og vælgere selv tage på sig."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Det digitale indre marked: YouTube, Snapchat og TikTok skal aflevere hemmeligheder til EU
Berlingske skriver, at sociale medieplatforme som YouTube, Snapchat og TikTok nu skal give EU-Kommissionen indsigt i de algoritmer, der bruges til at anbefale videoindhold til brugerne. Dette sker som en del af EU's indsats mod systemiske risici forbundet med sociale medier, herunder påvirkningen af valghandlinger, mental sundhed og beskyttelse af mindreårige. Tiltaget er en del af den nye forordning om digitale tjenester, Digital Services Act (DSA), som blev indført tidligere i år. EU's undersøgelse fokuserer blandt andet på, hvordan sårbare brugere udsættes for falske nyheder eller indhold, der glorificerer spiseforstyrrelser og narkotikamisbrug. Der er særligt fokus på funktioner som automatisk afspilning af videoer og uendelig scrolling, som kan forstærke eksponeringen for skadeligt indhold. TikTok er desuden blevet bedt om at levere oplysninger om de tiltag, der skal forhindre manipulation af appen i forbindelse med valg. Fristen for at fremlægge oplysningerne er sat til 15. november, hvorefter Kommissionen vil beslutte, hvilke næste skridt der skal tages, herunder mulige bøder. De nye krav i DSA gælder for platforme med over 45 millioner månedlige brugere og stiller krav om større åbenhed omkring håndteringen af ulovligt eller skadeligt indhold. Meta-koncernen, der ejer Facebook og Instagram, er ikke omfattet af denne specifikke undersøgelse, men er i gang med en separat undersøgelse relateret til børns brug af platformene. TikTok, X/Twitter og AliExpress er ligeledes under undersøgelse, og flere undersøgelser er på vej ifølge EU-Kommissionen.
Kilde: Berlingske, s. 9

Institutionelle anliggender: Danmark har intet overblik over omstridte russiske naturgasskibe
Berlingske bringer en artikel om den ukendte dokning af russiske skibe i Danmark siden invasionen af Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland. Det fremgår af et svar fra erhvervsminister Morten Bødskov, at danske myndigheder ikke har informationer om, hvilke russiske skibe der har været i dok på danske værfter siden februar 2022. Det er værfternes eget ansvar at sikre, at de ikke servicerer sanktionerede skibe i henhold til EU's sanktioner. Morten Bødskov har dog tilføjet, at de danske myndigheder nøje overvåger, om danske virksomheder overholder sanktionerne. Med EU's 14. sanktionspakke mod Rusland blev der vedtaget et forbud mod import af russisk flydende naturgas via naturgasterminaler, der ikke er koblet til det europæiske gasnet, samt et forbud mod omladning af russisk naturgas. Forbuddet omfatter også leverancer af varer, teknologi og serviceydelser til russiske naturgasprojekter og investering i disse projekter. I Belgien ønsker man at forbyde al import af russisk naturgas omgående for at lette virksomheders mulighed for at trække sig fra langtidskontrakter med Rusland. Den belgiske energiminister Tinne van der Straeten har krævet en hurtig indsats, mens også den hollandske klima- og vækstminister Sophie Hermans har bedt om, at spørgsmålet tages op på EUs kommende energiministermøde i oktober. Frankrig er i øjeblikket den største aftager af russisk naturgas i Europa, fulgt af Spanien og Belgien, mens Rusland fortsat kan sælge sin naturgas globalt trods sanktionerne.
Kilde: Berlingske, s. 10