EU i dagens aviser fredag den 5. april 2024

Tophistorier

Drab på nødhjælpsarbejdere udløser krav om stop for våbenleverancer til Israel
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Gaza, hvor drab på nødhjælpsarbejdere udløser krav om stop for salg af våben til Israel. I dagens Politiken kan man læse, at det israelske angreb, som dræbte syv nødhjælpsarbejdere fra World Central Kitchen i Gaza, har ført til international fordømmelse og lagt yderligere pres på vestlige ledere, herunder USA's præsident Joe Biden og Storbritanniens premierminister Rishi Sunak, for at stoppe våbeneksporten til Israel. José Andrés, stjernekok og grundlægger af World Central Kitchen, beskriver angrebet som "systematisk", mens Israels økonomiminister Nir Barkat understreger, at det er uforståeligt, at Israel skulle angribe dem, "der er på vej til at give folk nødhjælp". Det voksende pres for en stop af våbeneksporten til Israel støttes af både politikere og borgere i flere lande, inklusive Storbritannien, hvor et flertal er for en våbenembargo. Daniel Kurtzer, tidligere ambassadør til Israel, udtrykker skuffelse over manglen på et stærkt politisk svar fra Biden, som har erklæret sig "rasende" og "knust" over angrebet. Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, fremhæver angrebet som en skærpelse af risikoen og behovet for, at Danmark suspenderer sin våbeneksport til Israel for at undgå at blive medskyldig i krigsforbrydelser.

Jyllands-Posten skriver i dag, at fire organisationer - Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, og den palæstinensiske organisation Al-Haq - har stævnet den danske stat for at stoppe al dansk våbeneksport til Israel. De hævder, at våbnene kan blive brugt til krigsforbrydelser i Gaza. Organisationerne støtter deres sag på dokumentation af civile tab og på Danmarks internationale forpligtelser ifølge traktater indgået under FN og EU, som fastslår, at våbeneksport skal stoppes, hvis der er risiko for overtrædelser af folkeretten. Imidlertid vurderer militærjurist Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet sagen som "meget svag" og forudser, at den vil tabe, hvis den når til Højesteret. Dette skyldes, at folkeretten ikke direkte er inkorporeret i dansk ret. Advokat Emil Kiørboe, der fører sagen for organisationerne, mener derimod, at dansk ret bør tolkes i overensstemmelse med internationale forpligtelser, og at våbenloven tillader en sådan fortolkning. Lektor i folkeret ved Københavns Universitet, Marc Schack, anerkender, at folkeretten kan påvirke fortolkningen af dansk ret og finder det overbevisende, at der er en klar risiko for, at det eksporterede militærudstyr kan anvendes til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.

I Information kan man i dag læse, at Danmark har indført en meget restriktiv linje for militær eksport til Israel, ifølge en udtalelse fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Dette sker som reaktion på den fortsatte konflikt mellem Israel og Hamas samt de deraf følgende katastrofale konsekvenser for civilbefolkningen i Gaza. Udenrigsministeriet vil fra 25. marts 2024 vurdere ansøgninger om eksport af militært udstyr og dual-use produkter til Israel ud fra en meget restriktiv tilgang, dog uden at suspendere al våbeneksport fuldstændigt, da hver ansøgning fortsat vil blive vurderet individuelt. Denne nye praksis lægger vægt på FN's våbenhandelstraktat og EU's regler for våbeneksport, som begge understreger forbuddet mod eksport, når der er klar risiko for brug af udstyret til krigsforbrydelser. Beslutningen følger internationalt pres og en række retslige skridt på globalt plan, inklusiv en dom fra den hollandske landsret, der stopper al eksport af reservedele til Israels F-35-kampfly, samt sagsanlæg mod det danske udenrigsministerium fra flere NGO'er. Denne udvikling sker også i kølvandet på midlertidige foranstaltninger fra Den Internationale Domstol angående Israels mulige overtrædelser af folkedrabskonventionen i Gaza. Detaljerne i Udenrigsministeriets nye praksis og dens specifikke konsekvenser for dansk eksport af komponenter til F-35-kampflyene er stadig uklare. Der har været en vækst i antallet af tilladelser til våbeneksport fra Danmark til Israel de seneste år, hvilket har ført til øget debat og nu et markant kursskifte fra den danske regering. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er indkaldt til samråd i Folketingets Udenrigsudvalg for yderligere at diskutere regeringens tiltag i forhold til konflikten og overholdelse af internationale domme.

Information skriver desuden, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gazakrigen, hvilket både Israel og Hamas har ignoreret. Ifølge folkeretseksperter Richard Gowan fra International Crisis Group og Ian Johnstone, professor i folkeret ved Fletcher School of Diplomacy, har enkelte lande eller fællesskaber som Den Europæiske Union mulighed for at påføre Israel sanktioner for ikke at efterleve FN's resolutioner og Den Internationale Domstols (ICJ) kendelser. Dette inkluderer for eksempel at afskære våbenhjælp til Israel. I Storbritannien er der pres fra oppositionspartiet Labour om at stoppe våbenleverancer til Israel, og i Canada er alle våbenoverførsler til Israel allerede stoppet. I USA lægger førende senatorer pres på regeringen, men præsident Biden har indtil videre afvist at indstille overførslen af offensive våben til Israel. "Det er virkeligt svært at forestille sig, at USA vil lade Sikkerhedsrådet vedtage sanktioner mod Israel. Amerikanerne vil sikkert nedlægge veto," siger Richard Gowan.
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 1,3, 8-9 (05.04.2024)

Prioriterede historier

Ursula von der Leyen undersøges af europæiske topadvokater
I Politiken torsdag og i dagens Ekstra Bladet kan man læse, at EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, bliver undersøgt for at have handlet ulovligt, da EU købte coronavacciner.Ifølge Politiken undersøges kommissionsformanden nu af Europæiske topadvokater for kriminelle handlinger i forbindelse med EU's indkøb af covid-19-vacciner fra Pfizer. Sagen, som er blevet døbt 'Pfizergate' af europæiske medier, involverer mistanke om uretmæssig indblanding, sletning af sms'er, korruption, og interessekonflikter, men ingen er endnu anklaget. Ursula von der Leyen har udtalt, at alt nødvendigt vedrørende sagen "er blevet sagt og udvekslet," og afventer nu resultatet af efterforskningen. Udviklingen sker på et uheldigt tidspunkt for von der Leyen, der gerne vil genvælges ved det kommende EU-parlamentsvalg i juni. Eric Maurice, politisk analytiker ved European Policy Centre, mener ikke, at efterforskningen vil have stor indflydelse på valget, men nævner, at populistiske partier potentielt kan bruge sagen til at mobilisere vaccineskeptiske vælgere. "Det afhænger af mediernes dækning, og hvordan de populistiske partier vil forsøge at bruge det," siger han. Maurice påpeger også, at mange EU-borgere ikke er bevidste om, at deres stemme indirekte påvirker valget af EU-Kommissionens formand.

Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, kritiserer i dagens Ekstra-Bladet skarpt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for hendes håndtering af en ordre på 149 milliarder kroner til Pfizer for covid-19-vacciner. Han beskriver sagen som "en enorm skandale, der har rullet i flere år," og udtrykker frustration over manglen på gennemsigtighed og overholdelse af EU's udbudsregler. Vistisen understreger, at både Europa-Parlamentet og den europæiske ombudsmand har sanktioneret von der Leyen for ordren, hvilket han mener burde have konsekvenser for hende. "Det er helt galimatias at overveje at genudpege hende som formand for EU-Kommissionen," siger Vistisen, og tilføjer, at det europæiske system tillader, at sådanne sager kan forekomme uden konsekvenser for de ansvarlige politikere. Han påpeger, at tidligere efterforskninger har konkluderet, at handlen var i strid med EU's udbudsregler, og argumenterer for, at en strafferetslig efterforskning burde bekræfte behovet for von der Leyens tilbagetræden. Vistisen kritiserer også, hvordan beslutningsgrundlaget, herunder sms-korrespondancen mellem von der Leyen og Pfizerchef Albert Bourla, er blevet holdt hemmelig for offentligheden og kalder EU for et "demokratisk galehus." Han udtrykker frustration over, at EU-Kommissionen har nægtet at udlevere sms'er, der lå til grund for aftalen, på trods af krav herom fra den europæiske ombudsmand.
Politiken, torsdag; Ekstra Bladet, s. 13 (05.04.2024)

Rusland spinder guld på grønne skove
Weekendavisen skriver i dag, at Rusland, på trods af EU's importforbud, stadig tjener store summer på salg af tømmer ved at omgå sanktionerne. Landet, der er et af verdens mest skovrige, har tidligere tjent over 3,1 milliarder amerikanske dollar årligt på tømmer eksporteret til EU. Efter krigen i Ukraine indførte EU forbud mod køb af russisk tømmer for at forhindre, at indtægterne finansierer Ruslands krigsførelse. Rusland undgår dette forbud ved at fejlregistrere tømmerets oprindelse, ofte angivet som Tyrkiet. Et forskerhold har udviklet en metode til at opdage denne svindel ved hjælp af træets "kemiske fingeraftryk", hvilket gør det muligt nøjagtigt at bestemme, hvor tømmeret er dyrket. Victor Deklerck, videnskabsdirektør for World Forest ID og medforfatter til et studie publiceret i Nature Plants, understreger, at fortjenesten fra den ulovlige eksport potentielt kanaliseres tilbage til Kreml. Deklerck forklarer, at det globale netværk ICIJ har afsløret, hvordan russisk tømmer, via falske certifikater, kommer ind i EU. Forskergruppen har udviklet en database og en metode, der benytter stabil isotopanalyse og sporanalyse, til at identificere tømmerets oprindelse. Dette har stor betydning for at standse den ulovlige import og dermed Ruslands mulighed for at finansiere krigsførelsen med tømmersalg til EU. Selvom metoden er lovende, er den ikke uden udfordringer, da geografiske og miljømæssige faktorer kan gøre det svært at skelne tømmer fra nabolande. Deklerck påpeger dog, at databasen kan bruges til at udelukke bestemte oprindelser baseret på uoverensstemmelser mellem tømmerets kemiske fingeraftryk og det påståede oprindelsesland. Forskergruppens arbejde er også rettet mod at identificere truede træsorter, og den nye metode har afsløret, at en stor del af Ruslands ulovlige eksport forfalskes gennem lande som Kina, Tyrkiet og Kasakhstan. Afslutningsvis fremhæver Deklerck behovet for internationalt samarbejde og udvidet brug af databasen for at bekæmpe ulovlig tømmerhandel effektivt. En rapport fra ICIJ peger på, at nationale regulatorer ofte kæmper med at holde ulovlig eksport ude af EU på grund af mangel på ressourcer. Forskergruppen har indgået et samarbejde med den australske regering om at teste træ for ulovlig eksport, hvilket illustrerer databasens potentiale til at støtte lovgivningsmæssige bestræbelser globalt.
Weekendavisen, s. 1, 3 (05.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Gammelt slagsmål mellem S og V spænder ben for nye regler om social dumping
Altinget torsdag bringer en analyse skrevet af journalist og redaktør Rikke Brøndum. Hun skriver blandt andet: "En ny handlingsplan mod social dumping lader vente på sig, og meget tyder på, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Venstre er uenige om centrale forslag. [...] Socialdemokraterne forsøgte selv at gøre kortet obligatorisk for ti år siden og lancerede det igen før valget i 2019. Så sent som i sommer vurderede ministeriets eget forskningscenter i en ny evaluering, at det kunne være et vigtigt værktøj i kontrollen med arbejdsmiljøet. [...] Idéen om et ID-kort på byggepladser stammer fra øst-udvidelsen i 2008, hvor Arbejdstilsynet og parterne blev enige om en skitse til et ID-kort i lyset af den frie adgang til arbejdsmarkedet for de nye EU-lande. Det blev imidlertid vurderet i strid med EU-reglerne i 2010, hvor EU-Kommissionen meddelte, at en sådan ordning ikke kunne indføres for udstationerede EU-borgere. I 2012 forkastede et udvalg om social dumping under Thorning-regeringen da også forslaget med henvisning til EU-regler om fri bevægelighed."
Altinget, torsdag (05.04.2024)

Det digitale indre marked

Danmark skal ikke lade andre løbe med AI
I en kronik i dagens Jyllands-Posten skriver Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, blandt andet: "Lad os slå det fast med samme: Kunstig intelligens kommer til at vende op og ned på mange ting. [...] Hvis Danmark og danske virksomheder skal gøre sig forhåbninger om at være konkurrencedygtige fremover, skal vi lære at mestre teknologien. [...] Og hvis Danmark og Europa skal følge med udviklingen, kræver det, at vi tager forklædet på og smøger ærmerne op nu, for markedsudviklingen er ikke opmuntrende. Mildt sagt. Vi er nemlig stamkunder hos og dybt afhængige af meget få, meget store teknologiudbydere. [...] Med Europa-Parlamentets ja til AI-forordningen har vi fået verdens første lovgivning om kunstig intelligens. Det vil skabe et sikkerhedsnet, der sikrer en etisk og ansvarlig udvikling af AI baseret på europæiske værdier. Men nu er det vigtigt at sætte fokus på erhvervsvenlig og ensartet implementering. [... ] Europæiske virksomheders relation til store teknologiudbydere skal have en langt stærkere karakter af partnerskaber, som sikrer teknologioverførsel og innovation i Europa. Samtidig skal virksomheder i langt højere grad tænke i diversificering, når de indkøber teknologi, for at mindske afhængigheden af ét produkt eller én udbyder. [...] For at styrke Europas digitale økonomi kræver det et stærkere digitalt indre marked, da udfordringerne med fragmenteret national lovgivning og uens implementering af EU-regulering hæmmer væksten af digitale virksomheder."
Jyllands-Posten, s. 17 (05.04.2024)

Finansielle anliggender

Bankmyndighed advarer om tegn på svagere kunder
Ifølge en ny analyse fra EU's fælles banktilsyn, European Banking Authority (EBA), står Europas banker over for udfordringer med svagere indtjening og tegn på svækket kreditkvalitet hos kunderne, selvom bankernes kapitalisering og likviditet generelt er forbedret ved indgangen til 2024. Det skriver Børsen. "Bankernes kapitalisering er på et rekordhøjt niveau, og likviditeten er forbedret, mens afkastet på egenkapitalen var på 10,3 procent. Men tidlige tegn på en svækkelse af kreditkvaliteten er blevet mere tydelige,” siger EBA i en pressemeddelelse. Andelen af nødlidende lån er steget en smule, og der ses en øgning i nedskrivningerne samt en højere andel af lån til økonomisk pressede kunder, især inden for ejendomsmarkedet. På trods af disse udfordringer har de danske banker vist sig at være mere solide sammenlignet med mange af deres europæiske modparter, med en lavere andel af nødlidende lån og bedre kapitalpolstring. EBA's analyse viser, at selvom de tre største danske banker – Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank – har en bedre kapitalpolstring end gennemsnittet i Europa, leverede de en samlet forrentning af egenkapitalen på 12,2 procent, hvilket er betydeligt bedre end mange andre europæiske banker. EBA understreger, at selv om det generelle billede af den europæiske banksektor er robust, med forbedret kapitalisering og likviditet, er der en stigende bekymring for kreditkvaliteten i lyset af de økonomiske udfordringer, herunder de højere renter. Bankernes udlån er kun vokset beskedent, og der ses et fald i erhvervsudlånet på 0,2 procent i 2023, mens udlånet til privatkunder er steget med 0,8 procent.
Børsen, s. 26 (05.04.2024)

Rentefald i kølvandet af mødereferat fra ECB
I Jyllands-Posten og Berlingske kan man i dag læse, at der på det danske obligationsmarked observeres et vedvarende rentefald. Fænomenet synes at have rod i en forventning om kommende rentenedsættelser, signaleret af både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12 (05.04.2024)

Handel

En mulig EU-told på nye biler bremser kinesisk tsunami af nye bilmærker
Usikkerheden omkring EU's forestående toldgrænser på kinesiske biler har skabt udfordringer for importen af nye kinesiske mærker til Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Flere danske importører har reageret ved at indføre stop for import af kinesiske elbiler, og forbrugernes tøven med at omfavne de nye mærker er blevet yderligere forstærket af tvivlen om bilernes slutpriser som følge af de kommende toldsatser. Den store danske importør K.W. Bruun, der importerer mærker som Peugeot og Mitsubishi, har sat deres planer om at introducere op til to-tre nye kinesiske mærker i år på pause. "Det rammer med øjeblikkelig virkning vores nye mærke, Seres, som er sat på pause. Hvor længe, vil resultatet af EU-undersøgelserne vise," siger Hanne Langsig Sørensen, Head of Group PR hos K.W. Bruun Automotive. Lignende tiltag ses hos RSA Danmark, importøren af Maxus, der stopper importen af SUV'en Euniq6 og sætter forhandlinger med nye potentielle kinesiske mærker på pause. Derimod fortsætter Nellemann Group, importøren af MG, deres aktiviteter som normalt, støttet af deres europæiske importkanaler og lagerbeholdninger. Nic. Christiansen Gruppen, som importerer BYD, har forsikret, at eventuelle toldomkostninger ikke vil blive videreført til forbrugerne, selv hvis tolden indføres med tilbagevirkende kraft. Denne holdning støttes af Rene Tønder fra Autoinc., der vurderer, at de kinesiske mærker selv vil absorbere eventuelle toldomkostninger, så forbrugerne ikke vil opleve prisstigninger. Til trods for disse forsikringer er situationen omkring EU's told på kinesiske biler stadig uklar. EU-Kommissionen har indført en forordning, der åbner op for muligheden for at pålægge udligningstold på elbiler produceret i Kina som følge af statsstøtte til industrien. Denne told kan opkræves med tilbagevirkende kraft til 6. marts 2024, men gælder kun for personbiler og ikke for eksempel elcykler eller elbusser.
Jyllands-Posten, s. 5 (05.04.2024)

Institutionelle anliggender

Det er ikke kun Europa-Parlamentet, som bevæger sig mod højre - det gør Kommissionen også
Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, skriver i en analyse i Information torsdag blandt andet: "Der er snart europaparlamentsvalg, og sædvanen tro har det affødt en levende debat om europæisk højredrejning, og hvad sådan en udvikling vil betyde for Europa. [...] Det er dog ikke alene parlamentets sammensætning, der afgør, hvilken vej de politiske vinde blæser i Europa. Sammensætningen af de nationale regeringer er i kraft af deres repræsentation i Det Europæiske Råd og i Ministerrådet mindst lige så vigtig - hvis ikke vigtigere - for den europæiske politiske linje. Og også her er den blå tendens tydelig. Efter at socialdemokraterne tabte valget i Portugal, regeres kun fem af 27 medlemslande af partier, der hører til de europæiske socialdemokraters gruppe. [...] Men i debatten om Europas fremtidige politiske retning bliver Kommissionen tit overset. De 27 kommissærer, der udgør dens ledelse, er da også formelt hævet over politik - både nationalt og europæisk: Deres rolle er at varetage EU's samlede interesse og sikre, at EU's traktater respekteres. De ses ofte som en slags embedsværk, og interessen for den politiske sammensætning er begrænset. Kommissærerne må dog gerne være partipolitisk aktive både på europæisk og nationalt plan. [...] Både under tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker og senest under Ursula von der Leyen er Kommissionens politiske rolle blevet endnu mere tydelig. Juncker havde det ligefrem som projekt, at hans kommission skulle være 'politisk'. Det skulle ikke forstås sådan, at de enkelte kommissærers politiske overbevisning skulle være udslagsgivende, men at Kommissionen samlet skulle udstikke en retning for EU. Ideen var, at unionen trængte til fornyet energi, og at en kommission, der i højere grad fungerede som en slags udøvende magt, ville være en del af løsningen. [...] Det er for tidligt at sige, hvordan det konkret vil præge EU's politiske linje, at Europa bevæger sig mod højre. Men det kan betyde, at industripolitiske hensyn og hensyn til økonomisk sikkerhed kommer til at veje tungere i EU's klimadagsorden, og at det blå kan komme til at overskygge det grønne. "
Information, torsdag (05.04.2024)

Trump, Trump og atter Trump
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Europa kan ikke vente til efter det amerikanske præsidentvalg med at lave en ”Trump-sikring”. Lige nu drejer alt sig om ham i USA. Og i Europa skal ikke mindst Frankrig og Tyskland få rebet sejlene. [...] Hos tænketanke svirrer det i luften med formodninger om, at han vil indføre en særtold på kinesiske produkter på 60 procent, omdanne USA til en energisupermagt med nye støtteordninger til fossile brændsler og stoppe krigen i Ukraine på 24 timer. Selvom Biden-administrationen satser på genvalg, er usikkerheden alligevel så stor, at den har fokus på at ”Trump-sikre” så meget af udenrigspolitikken som muligt før november. En del af ”Trump-sikringen” er, at Kongressen hurtigst muligt giver grønt lys til den forsinkede Ukraine-hjælpepakke. Et andet punkt er, at Nato-landene får taget fat på diskussionen om, hvordan det langsigtede forhold til Rusland skal udvikle sig. Dertil kommer flere tiltag, der kan hjælpe Ukraine i den stadigt vanskeligere situation ved fronten. [...] Alt dette kræver en tæt dialog med Europa. Og her er frustrationen til at tage at føle på. Tidligere hed det ofte, at Washington ikke vidste, hvem de skulle ringe til, når de skulle have fat i Europa. Håbet om, at det blot kræver ét telefonnummer, er for længst begravet. [...] Macrons melding i februar om ”boots on the ground” i Ukraine har mildest talt heller ikke vakt begejstring. Ikke alene udstiller og cementerer meldingen blot den tysk-franske uenighed; den åbner også for en række spørgsmål, som Macron ikke kan besvare. [...] I praksis betyder alt dette, at Europa ikke kan vente til efter valget med at tale om ”Trump-sikring”. Det er nu, det er nu; ikke mindst når man har en amerikansk administration, der gerne vil slå så mange søm ind som muligt før valget. Det kræver, at Tyskland og Frankrig kender deres besøgelsestid og holder op med at sidde med ryggen til hinanden. Da mæglerrollen ikke bør overlades til amerikanerne, må håbet være, at den nye polske regering med Donald Tusk påtager sig rollen."
Jyllands-Posten, s. 16 (05.04.2024)

Interne anliggender

"Rigtige mænd" er patrioter, har idealer - og en kæreste
I det kommende valg til Europa-Parlamentet går det tyske højrepopulistiske parti, Alternative für Deutschland (AfD), til valg under sloganet "EU må dø, så det sande Europa kan leve," med Maximilian Krah som spidskandidat. Det kan man læse i dagens Information. Krah, som har siddet i parlamentet siden 2019, fremhæver et ønske om at etablere et "fædrelandenes Europa", hvor medlemslandenes suverænitet bevares, og hvor en stor del af Europa-Kommissionens magt elimineres. Krah appellerer især til unge mænd gennem sociale medier med budskaber om selvfølelse og national stolthed, samtidig med at han kritiserer den nuværende EU-asylpolitik som en trussel mod Europas velstand og sikkerhed. Til trods for kontroverser omkring Krahs person, herunder anklager om at sprede russisk propaganda, står AfD til at opnå 16,8 procent af stemmerne ved valget. Krah og AfD's vision om EU's fremtid fokuserer på bevarelse af nationale identiteter og en stærk afvisning af forslag om en fælles europæisk asylpolitik. Selvom AfD tidligere har fløjtet med tanken om et 'Dexit', afviser Krah, at Tyskland bør forlade EU, hvis det indebærer, at Tyskland forlader et samarbejde, hvor andre EU-lande forbliver. AfD ønsker at omdanne EU til et samarbejde mellem suveræne, demokratiske stater, hvilket stiller spørgsmålstegn ved fremtiden for EU, som det er kendt i dag. Valget i juni vil derfor ikke blot være afgørende for AfD's succes, men også for de bredere politiske strømninger i Tyskland og EU's fremtidige struktur. "Hvis Dexit betyder, at Tyskland smutter, og alle andre lande bliver, så ønsker vi ikke et Dexit," siger Krah, som understreger ønsket om et samarbejde mod globalisme inden for rammerne af en bevaret national suverænitet.
Information, s. 10-11 (05.04.2024)

Sikkerhedspolitik

DF vil bruge milliarder på at få Danmark ind under atomparaplyen
I Berlingske kan man i dag læse, at Dansk Folkeparti foreslår at omdirigere milliarder fra Danmarks forsvarsbudget til finansiering af franske og britiske atomvåben som reaktion på truslen fra Rusland. Forslaget støtter sig til udtalelser fra internationale politikere om nødvendigheden af et stærkere europæisk forsvar uafhængigt af USA. Anders Vistisen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti og partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, udtaler: "Hvis vi skal kunne angribe tilbage, har vi brug for adgang til de atomvåben, som Storbritannien og Frankrig har. Måden, vi kan få det på, er ved at være med til at finansiere, at deres atomvåben er i beredskab, og fornyelse af de platforme, de skal afsendes fra," siger han. Denne strategi reflekterer en bredere europæisk bekymring om sikkerhed, især med henblik på det amerikanske valg og muligheden for, at NATO's samlede forsvarskapacitet kan blive svækket. "Det her er et spørgsmål om, at NATO fremadrettet skal være en troværdig afskrækkelse af Rusland. Hvis nogen vil bruge det amerikanske valg til at rejse tvivl omkring den afskrækkelse, skal vi i Europa være klar til at svare igen på det," siger Anders Vistisen. Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan på Samfundsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, erkender dilemmaet i forslaget: "Det giver kun mening at medfinansiere franske og britiske atomvåben, hvis vi ikke tror på, at NATO kan levere atomafskrækkelse," siger Mikkel Vedby Rasmussen. Kritikere af forslaget, som Anne Valentina Berthelsen fra SF og Christian Friis Bach fra Radikale Venstre, fremhæver de etiske og sikkerhedsmæssige problemer ved at investere i atomvåben. "Danmark skal hverken finansiere eller eje så ødelæggende og farlige våben, som atomvåben er. Verden skal slet ikke have flere atomvåben. De, som allerede eksisterer, vil for altid være roden til en livsfarlig dans mellem stormagter, der risikerer at udslette både hinanden og store dele af verden, hvis nogen tager et forkert trin," siger Anne Valentina Berthelsen. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) afviser forslaget med henvisning til de eksisterende aftaler og prioriteringer: "Vi får ikke det løft, hvis vi prioriterer at medfinansiere britiske og franske atomvåben. De midler, regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har afsat, skal først og fremmest bruges på at styrke dansk forsvar og sikkerhed," siger han.
Berlingske, s. 8-9 (05.04.2024)

Storkrigens tænkelighed
I et interview i Weekendavisen med den svenske historiker Wilhelm Agrell, professor i efterretningsanalyse ved Lunds universitet, diskuteres Ruslands udvikling til en krigerstat og risikoen for en udvidet konflikt. Agrell, som tidligere har kritiseret Vestens naivitet over for Rusland og andre autoritære regimer, mener, at vi allerede kan være på vej ind i en ny stor konflikt, lignende Tredje Verdenskrig. "Det gælder om at forstå, hvad der foregår foran næsen på os, og sætte et navn på det. Tredje Verdenskrig annonceres ikke ved, at kirkeklokkerne ringer, som de gjorde i august 1914. Den lister sig ind på os," siger han. Agrell tegner paralleller mellem Adolf Hitlers og Vladimir Putins vej til magten og deres aggressive politikker. Han beskriver, hvordan både demokratier og diktaturer bidrager til en eskalerende trussel gennem ønsketænkning og udnyttelse af hinandens svagheder. Denne dynamik har ført til en undervurdering af krigens realitet i Europa, især efter Paris-deklarationen fra 1990, som markerede slutningen på Den Kolde Krig med forventningen om, at krig i Europa var fortid. Ved at analysere udviklingen i Ruslands udenrigspolitik, herunder opsigelsen af den vigtige CFE-aftale og invasionerne af Georgien og Ukraine, understreger Agrell, at vi har overset Putins klare signaler om hans intentioner. Dette inkluderer hans udtalelser ved NATO-topmødet i Bukarest i 2008, hvor han forudsagde Ukraines opløsning og indlemmelse i Rusland. Agrell kritiserer den vestlige verden for dens forsøg på at forhandle med Putin, hvilket han ser som en fejltagelse parallelt med forsøgene på at forhandle med Hitler før Anden Verdenskrig. Han påpeger, at den finske præsident Sauli Niinistö var en af de få vestlige ledere, der indså den ændrede situation, hvilket førte til Finland og Sveriges ansøgning om NATO-medlemskab som en direkte reaktion på de russiske trusler. Interviewet afsluttes med Agrells perspektiv på Europas sikkerhedssituation, hvor han advarer om, at vi kun befinder os i begyndelsen af en potentielt farlig udvikling. Han kritiserer den europæiske tendens til fornægtelse over for truslen fra Rusland og understreger behovet for at anerkende og adressere de sikkerhedspolitiske udfordringer, vi står overfor.
Weekendavisen, s. 6 (05.04.2024)

Økonomi

Dansk milliardkoncern har forladt det russiske marked
Pindstrup Mosebrug, en stor dansk producent af voksemedier til planteproduktion, har endeligt afsluttet sit engagement i Rusland, hvilket er bekræftet i virksomhedens seneste årsrapport. Det skriver Børsen i dag. Efter et længere forsøg på at frasælge sine russiske selskaber, har Pindstrup nu indgået en aftale, der overdrager alle ledelsesmæssige og økonomiske rettigheder til de lokale ledelser i Rusland for en periode på mindst tre år med mulighed for forlængelse. Administrerende. direktør René Carl-Anders Gjerding udtaler, at Pindstrups russiske aktiviteter har været drevet som et selvstændigt selskab uden involvering fra Pindstrup-koncernen siden efteråret 2022. "Vi er derfor ikke aktive i Rusland," siger han. Salgsprocessen har været kompliceret af EU-sanktioner og stramninger af russiske lovkrav, hvilket har forhindret en endelig gennemførelse af handlen. Disse udfordringer er fælles for mange danske virksomheder, der har forsøgt at trække sig ud af Rusland efter krigen i Ukraine begyndte, hvilket har resulteret i betydelige økonomiske tab. For Pindstrup har processen medført nedskrivninger på 124,4 millioner kroner på de russiske aktiviteter, som allerede blev fuldt afskrevet i regnskabsåret 2021/22.
Børsen, s. 12 (05.04.2024)