EU i dagens aviser fredag den 5. juli 2024

Tophistorier

Kæmpe kløft mellem europæere og ukrainere i synet på krigssejr
Politiken og Jyllands-Posten skriver i dag om krigen i Ukraine og hvordan en mulig løsning kan se ud. I Politiken kan man læse, at der stadig hersker forskellige opfattelser i Europa og Ukraine omkring udfaldet af krigen i Ukraine. Viktor Orbán, Ungarns leder, har netop påtaget sig EU-formandskabet og besøgte Kyiv som sin første officielle handling. På Facebook udtrykte han, at "målet for det ungarske formandskab er at bidrage til at tackle de udfordringer, unionen står foran," og bemærkede vigtigheden af sit besøg til Kyiv på trods af kontroverser om hans tidligere modstand mod militærhjælp til Ukraine. Orbán foreslog en våbenhvile med en konkret dato for at fremme fredsforhandlinger, en holdning han fremlagde under et pressemøde, hvor han sagde: "En våbenhvile med en konkret dato ville kunne sætte fart i fredsforhandlinger. Jeg diskuterede denne løsning med præsidenten og er glad for hans ærlige svar og begrundelser. " Ukraines præsident Zelenskyj holdt dog fast i, at slaget må vindes på slagmarken, idet han og andre EU-ledere tvivler på Putins fredsvilje. En ny undersøgelse fra European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at mens mange europæere ser forhandlinger som den eneste løsning, tror 58 procent af ukrainerne stadig på sejr over Rusland gennem kamp. Mark Leonard, direktør i ECFR, bemærker en "dyb kløft mellem, hvad der udgør en sejr, og hvad formålet med Europas støtte faktisk er." Christine Nissen, forsvarsforsker i Tænketanken Europa, udtrykker bekymring over de splittede holdninger. "Den unikke samordning mellem stats- og regeringschefer krakelerer, i takt med at krigen fortsætter, og allerede nu er der tilsyneladende en kæmpe kløft mellem vores befolkninger og de politiske ledere. Lederne har ikke formået at fortælle folk, hvad der er på spil," siger hun, og påpeger, at mange er overbeviste om en mulig fredsløsning, hvilket står i skarp kontrast til de vestlige lederes skepsis overfor Putins hensigter.

Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg under overskriften "Krigshysteri værre end i 1864". Kim Laursen, civiløkonom og hærofficer, Odense, skriver blandt andet: "Den netop overståede udpegning af politikere til topposter i Europa startede et politisk kapløb om at være mest russofobisk, som afgørelserne også afslører. Freden har fået umulige vilkår, og skatteborgerne betaler for toppolitikernes karriereræs. [...] Ukraine ønsker sig i dag i lighed med Danmark i 1848 demokrati, men overser, som vi gjorde dengang, at det betyder et farvel til helstaten, når de vil være en nationalstat i EU og Nato. Nato og EU har ekspanderet ret vildt siden Berlinmurens fald og indlemmet store dele af Østeuropa samt Sverige og Finland. Dette er sket på demokratisk vis, men har efterladt sig et geopolitisk minefelt. [...] Europæiske regeringschefer har låst sig selv fast på krig til sidste mand og patron ved at ville optage enhver tomme af helstaten Ukraine i EU og Nato. Inklusive områderne med russiske aner. [...] Danske nuværende og tidligere statsministre m.m. arbejder på at starte en verdenskrig mod Rusland på grundlag af tre provinser i Østukraine med russiske aner, som Rusland ikke vil afgive til Nato og EU. Vi er vidner til, at det danske hovmod og krigshysteri i 1864 nu overgås."
Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 25 (05.07.2024)

Prioriterede historier

Hvem ringer man til i Frankrig?
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Frankrig efter præsident Macrons udskrivelse af valg. I Weekendavisen kan man i dag læse, at et potentielt flertal til Rassemblement National i den franske nationalforsamling kan føre til dyb splittelse i Frankrigs ledelse, især i forhold til EU-politikken. Christian Lequesne, professor i europæiske forhold ved Centre d'Études et de Recherches Internationales i Paris, vurderer, at "vi risikerer en ualmindeligt konfliktfyldt magtkamp i Republikkens top mellem præsidenten og premierministeren," og tilføjer, "derfor risikerer man faktisk at få noget forskelligt at vide, alt efter om man ringer til præsidenten i Élysée-palæet eller premierministeren i Matignon-palæet." Præsident Macron står som en stærk fortaler for EU, og hans europæiske politik har været præget af initiativer som fælleseuropæiske lån under covidpandemien og støtte til Ukraines forsvar mod Rusland. Jean Garrigues, historiker, påpeger at tidligere perioder med politisk "cohabitation" i Frankrig har budt på en vis grad af enighed om udenrigspolitikken, men "uenighederne mellem præsident Macron og Jordan Bardella er så grundlæggende, at vi risikerer at se det eksplodere for åben skærm," siger han. Célia Belin fra European Council on Foreign Relations understreger Rassemblement Nationals euroskeptiske holdning og forventer, at de vil forsøge at afmontere dele af den europæiske konstruktion. François Heisbourg fra Fondation pour la Recherche Stratégique tilføjer, at "Frankrig meget hurtigt vil miste sin indflydelse, ikke mindst når det gælder definitionen af de sikkerhedspolitiske retningslinjer for Europa," og tvivler på, at Bardella vil respektere den eksisterende aftale om militærhjælp til Ukraine. Denne interne splittelse i Frankrigs ledelse og det markante skifte i holdning til EU og NATO, hvis Rassemblement National får regeringsmagten, kunne ifølge eksperterne destabilisere både Frankrigs og Europas politiske landskab markant.

Kristeligt Dagblad tegner i dag et portræt af National Samlings 28-årige partileder, Jordan Bardella, som en politisk stjerne i hastig opstigning, hvis image og kommunikationsevner har bragt ham i rampelyset forud for det forestående parlamentsvalg i Frankrig. Bardella, som har italienske og algeriske rødder, vandt popularitet blandt unge vælgere, hvilket afspejles i hans store følgerskare på sociale medier som TikTok. Han er kendt for sin stilfulde fremtoning og har undgået verbale udskejelser, hvilket har været et trækplaster i hans bestræbelser på at modernisere National Samlings billede. "Jeg kan ikke tillade mig at begå fejltrin," siger Bardella ofte, en tilgang der har sikret ham en stabil politisk karriere siden sin ungdom. Marine Le Pen, partiformand for National Samling, roser hans politiske klarsyn og modenhed. "Han viste sig at have en enestående modenhed og klarsyn. Han er en slags politisk vidunderbarn. Intelligent og effektiv," har hun sagt til Le Monde. Bardellas politiske platform er stærkt fokuseret på indvandringspolitik, hvor han foreslår en ultrastram linje. Dette inkluderer et forslag om at afskaffe den gamle lovgivning, der automatisk tildeler statsborgerskab til alle børn født i Frankrig af udenlandske forældre. Hans politiske vision er således klart i konflikt med den nuværende EU-indvandringspolitik, hvilket tegner et billede af en mulig fremtidig konfliktlinje mellem Frankrig og EU, skulle han vinde valget. Kritikere betvivler dog Bardellas evne til at føre an i regeringskontorerne, idet flere fremhæver hans manglende erfaring og akademiske baggrund. Pierre-Stéphane Fort, journalist og forfatter, udtrykker tvivl om Bardellas kapacitet som leder. "Han er en glimrende kommunikatør, og det er det, han bruger al sin tid på. Men han har ingen ledererfaring, og han savner akademisk ballast. Han vil være glimrende til pressekonferencer og repræsentation. Men det vil være Marine Le Pen, som vil sætte den politiske kurs," siger Pierre-Stéphane Fort.

Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, skriver i en kommentar i dag blandt andet: "Forud for det franske valgs anden og sidste valgrunde på søndag har interessen samlet sig om alt det frygtelige, der absolut vil ske, hvis Marine Le Pen og Jordan Bardellas parti Rassemblement National vinder regeringsmagten. Langt mindre fokus har der været på, hvor slemt det bliver, hvis Den Nye Folkefront går af med sejren: Så De Grønne, socialisterne, kommunisterne, Jean-Luc Mélenchons La France insoumise samt en række andre mindre venstrefløjspartier kommer til at svinge taktstokken. [...] Ifølge Folkefrontens valgprogram skal alle EUs frihandelsaftaler opsiges og kravet om, at underskuddet på medlemstaternes offentlige finanser ikke må overstige tre procent af BNP, skal skrottes. [...] Heller ikke på det sikkerhedspolitiske område kan EU-partnerne vide sig trygge. Ganske vist bebuder folkefronten i sit manifest fuldtonet støtte til Ukraine mod Putins aggression, men her skal man huske, at det største og stærkeste parti i Folkefronten, Jean-Luc Mélenchons La France insoumise, tidligere har været prorussisk og stadig er imod Ukraines optagelse i såvel NATO som EU. Hvad kommunisterne i blokken angår, ønsker de NATO helt opløst. [...] Så hvorfor i alverden gør Macrons parti Ensemble - efter Rassemblement Nationals sejr i første valgrunde - fælles sag med Den Nye Folkefront, hvis største parti La France insoumise får Rassemblement National til at ligne en søndagsskole? [...] Svaret er simpelt: Macron vil beholde magten. Og mens Rassemblement National faktisk har en reel mulighed for at få absolut flertal og danne regering, så ved Macron godt, at de mange partier i folkefronten er alt for uenige til at kunne stable en stabil regeringskoalition på benene."

Information skriver i dag i sin leder blandt andet: "En fremskrivning viste forleden, at uden den republikanske front ville RN have fået absolut flertal på grund af det franske valgsystem, idet partiets kandidater ville få forholdsmæssigt flest stemmer i tilpas mange af de kredse, hvor de resterende stemmer ville splittes mellem to eller tre andre kandidater. Med den republikanske front er der nu kun 90 valgkredse - i stedet for 299 - med tre kandidater. Det gør en forskel. I et valgsystem med to runder og flertalsvalg i enkeltmandskredse gør de resterende partiers samarbejde det sværere for Le Pen at vinde, når hendes kandidater er i direkte duel med kun én modstander. Man skal tage disse estimater med et gran salt - al politik er lokalpolitik, navnlig i Frankrig. [...] Frankrig har modsat de nordiske lande ingen tradition for kompromis - ved valgene vindes eller tabes magten, og så er man i fuld opposition resten af tiden. Intet varsler nogen politisk kulturændring efter valget. Man skal derfor have den kreative hat på for at forestille sig, hvordan landet skal regeres, før Macron igen kan udskrive nyvalg, det vil sige tidligst om et år. Libération gjorde forsøget inden første valgrunde og kom blandt andet med en hypotese om en teknokratregering à l'italienne. Men også en sådan vil hurtigt kunne fældes - ikke mindst, når Frankrig skal lave finanslov for 2025. Hvilken europapolitik en sådan regering skal føre, står hen i det uvisse. Selv om Jordan Bardella, mulig premierminister for Le Pens parti ved en storsejr, har forsøgt at lægge en linje, der støtter Ukraine, valgte Ruslands Udenrigsministerium torsdag at udtrykke håb om, at RN vinder valget. Og RN har da også sagt, at man ikke vil levere de langtrækkende våben, Ukraine behøver for at kunne bombe russiske flybaser og andre mål, herunder i Rusland. Hertil kommer, at partiet vil stoppe alle planer om udvidelse af EU, ikke mindst med Ukraine. Lige så stærkt vender RN sig mod Ukraines optagelse i NATO. Vil et nyt, dybt splittet parlament kunne finde en fælles position i forhold til EU's næste budget, når Bardella har krævet, at Frankrig skal have en milliardrabat på EU-budgettet allerede i år? Når venstrefløjen kræver et opgør med EU's gældsregler? Vil det kunne kræve fælles EU-midler til oprustning og konsolidering af EU's våbenindustri, når RN ser alt, der handler om forsvar, som national kompetence? [...] Frankrig kan søndag blive uregerligt, og det vil mindske Macrons nationale opbakning til at agere uden for landets grænser."
Weekendavisen, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 6; Information, s. 20 (05.07.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Hvornår kommer EU-direktivet, der dikterer, hvilken farve undertøj danskerne skal have på?
Chris Hvidberg, reklamemand, musiker og medlem af Liberal Alliance, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Når jeg på et tidspunkt dør og kommer i Helvede (for det er der ingen tvivl om, at jeg gør), ved jeg godt, hvad der kommer til at ske: Min kost vil udelukkende bestå af rosiner og pizza med ananas, der vil blive spillet reggaemusik i døgndrift - og endelig vil der sidde en lang række EU-kommissærer og blande sig med regulering af alt, hvad jeg laver. P.t. sidder jeg dog i levende live og kan konstatere, at EU nok en gang har stukket snotten ned i noget, det ikke skulle blande sig i: det danske arbejdsmarked. På baggrund af et EU-direktiv blev der den 1. juli nemlig indført regler, der tvinger alle lønmodtagere til at registrere deres arbejdstid. [...] Alt sammen fordi en spansk, kommunistisk funderet fagforening i 2017 anlagde en sag vedr. arbejdernes daglige arbejdstid - altså i Spanien - som EU-Domstolen gav fagforeningen medhold i. [... ] Synes du i øvrigt, at EU's trang til utidig indblanding i nationale anliggender virker bekendt? Så har du ret. For i 2019 blandede EU sig også i barselsreglerne i Danmark med et direktiv, der fratog danske familier retten til selv at tilrettelægge egen barsel og erstattede den med tvungen øremærket fædrebarsel i stedet. Eller hvad med kvindekvoterne, der inden længe indføres i dansk lovgivning efter endnu et friskt EU-direktiv, der tvinger børsnoterede virksomheder til at have mindst 40 pct. kvinder i ledelsen. [...] Men jeg gad virkelig godt, at EU ville droppe alle direktiver og forordninger, der har at gøre med anliggender, der udelukkende burde varetages af medlemslandene selv. [...] I gamle dage var det EU's regler om krumme agurker, vi grinede ad. I dag kan jeg savne dengang, de var de grelleste eksempler på skør EU-lovgivning."
Jyllands-Posten, s. 24 (05.07.2024)

Handel

Forsyningskæder under pres: Danmark skal op i tempo
Jyllands-Posten bringer i dag en kommentar af erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Niels Smedegaard, formand for Virksomhedsforum for globale risici. De skriver blandt andet: "I 2023 var antallet af nye handelshindringer globalt over 10 gange højere end i 2009. Det sætter forsyningskæder under pres, og det risikerer at give udfordringer for en lille, åben økonomi som den danske. [...] Når samhandel og buldrende globalisering ikke længere er noget, vi kan tage for givet? Og når vilkår og spilleregler grundlæggende ændrer sig for vores virksomheder herhjemme? Vi skal op i gear. Vi skal dyrke dét, vi er gode til herhjemme. Vi skal føre en langt mere aktiv industri- og erhvervspolitik. Vi skal gøre det lettere at drive virksomhed, både i Danmark og i Europa. For det udfordrer dansk økonomi, og det gør Danmark og dansk erhvervsliv sårbare, når markeder bliver mindre frie og mere usikre. Derfor er vores fornemmeste opgave lige nu, at danske og europæiske virksomheder ikke står tilbage som tabere på den globale scene. [...] En topprioritet er at arbejde på at nedbringe byrderne fra reguleringen markant for virksomhederne både nationalt og i EU."
Jyllands-Posten, s. 11 (05.07.2024)

Midlertidig told på kinesiske elbiler
EU-Kommissionen har vurderet, at Kina yder "urimelig" statsstøtte til produktion af elbiler, hvilket truer europæiske producenter. Som følge heraf har Kommissionen indført en midlertidig told på kinesiske elbiler fra den 5. juli 2024, gældende i op til fire måneder. Det skriver Børsen. I denne periode skal EU's medlemsstater afgøre, om tolden skal gøres permanent i fem år. Toldsatserne er individuelle for forskellige kinesiske producenter og kan nå op til 37,6 procent. "Det er afgørende, at vi beskytter vores industri mod unfair konkurrence," siger en talsperson for EU-Kommissionen. Toldsatserne for de undersøgte selskaber er 17,4 procent for BYD, 19,9 procent for Geologically og 37,6 procent for Saic.
Børsen, s. 11 (05.07.2024)

Institutionelle anliggender

Elbilejere klar til at trække stikket på den næste bil
Berlingske skriver i dag, at en international undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey afslører, at mange nuværende elbilsejere overvejer at vende tilbage til benzin- eller dieselbiler ved næste køb. Undersøgelsen, der omfattede næsten 37.000 deltagere fra flere lande, viser, at 29 procent af elbilsejerne globalt foretrækker traditionelle forbrændingsmotorer under de nuværende forhold. I Australien og USA er tallet endda henholdsvis 49 og 46 procent. Selv i Norge, som er globalt førende i adoptionen af elbiler, viser tendensen sig også. Her udtrykker 18 procent af de nuværende elbilsejere, at de ville foretrække en forbrændingsmotor, hvis de stod over for at skulle skifte bil nu. Dette er bemærkelsesværdigt, især da 82,4 procent af alle nye solgte biler i Norge i 2023 var elbiler. Disse data antyder en stigende reservation blandt forbrugerne over for elbiler, selv i et land så fremme i grøn omstilling. Philipp Kampshoff, leder af McKinseys Center for Future Mobility, udtrykker overraskelse over resultaterne. "Det havde jeg ikke forventet. Jeg troede, at det gjaldt, at 'når man én gang har købt en elbil, vil man altid købe en elbil'," siger han. De største barrierer, som nævnes af elbilsejerne, inkluderer utilstrækkelig og besværlig ladestruktur samt høje omkostninger forbundet med køb og vedligeholdelse af elbiler. På trods af denne modstand mod elbiler, står EU fast på sin miljøpolitik med et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra 1. januar 2035. Tiltaget er en del af en bredere strategi for at reducere klimapåvirkningen og fremme grønnere alternativer.
Berlingske, s. 11 (05.07.2024)

En tvivlsom strategi
Weekendavisen skriver, at regeringen står over for at udpege en ny dansk EU-kommissær, hvilket forventes at blive en socialdemokrat og sandsynligvis en af de nuværende ministre, da erfaring er essentiel for at kunne håndtere opgaverne i Kommissionen. Dette sker i en periode, hvor Danmark også forbereder sig på at overtage formandskabet i EUs ministerråd. Spekulationer foreslår, at regeringen vil udpege en europaminister for at lette denne byrde. "Det lægger beslag på ressourcer i både regeringen og centraladministrationen," siger en kilde, der ønsker at forblive anonym. Ud over EU-relaterede tiltag er der spekulationer om en større regeringsomdannelse for at imødekomme regeringens svage popularitet. En omstrukturering kan involvere oprettelse af nye ministerier eller omlægning af ressortområder. Historien viser dog, at sådanne ændringer sjældent løser politiske problemer, men mere tjener til at justere den interne balance i regeringen. Den kommende EU-dagsorden og formandskab kan potentielt føre til en væsentlig ændring på regeringsniveau. Oprettelsen af en post som europaminister forventes at ske inden for de eksisterende ressortfordelinger, højst sandsynligt under Udenrigsministeriet.
Weekendavisen, s. 6 (05.07.2024)

Her er de fem største problemer for briternes nyvalgte premierminister
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at Storbritannien står ved en politisk skillevej efter torsdagens parlamentsvalg, hvor brexit og dets konsekvenser stadig præger dagsordenen. Økonomien lider under en kombination af reallønsfald, inflation og høje energipriser, yderligere forværret af brexit, som har skabt mangel på arbejdskraft og problemer for eksporten. Sundhedssystemet, NHS, kæmper også med udfordringer delvis forårsaget af Brexit, såsom personalemangel efter mange EU-borgeres udvandring, hvilket har resulteret i lange ventelister og pressede hospitaler. Migration var et nøglepunkt i brexit-debatten, og trods løfter om at sænke nettoindvandringen er antallet af indvandrere fra ikke-EU-lande steget markant. Med Storbritanniens fortsatte økonomiske og sociale udfordringer tegner det nye valg til at blive afgørende for, hvilken retning landet vil tage i forsøget på at navigere i en post-brexit verden, hvor relationerne til EU stadig vil have stor indflydelse på både indenrigs- og udenrigspolitiske beslutninger.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (05.07.2024)

Hun blev udråbt som ukendt, men vandt en kæmpe sejr
Dagens Børsen skriver om Sigrid Friis, der trods sin status som den mest ukendte blandt de danske spidskandidater, overraskende sikrede et mandat for De Radikale i Europa-Parlamentet ved det seneste valg. Med 7,1 procent af stemmerne og 63.093 personlige stemmer overgik hun kendte politikere. Sigrid Friis, der kommer fra en baggrund i Dansk Fjernvarme og som tidligere har været ansat i Miljøministeriet, har et stærkt fokus på energipolitik. "At få et Europa, der kan være selvforsynende med energi og være uafhængig af russisk gas og olie fra Qatar, det står meget højt på min ønskeseddel," siger hun. Hun har også spillet en central rolle i Metoo-bevægelsen på Christiansborg, hvilket førte til betydelige politiske ændringer. Trods sin nye prominente rolle i europæisk politik, ønsker Sigrid Friis at opretholde et image som en politiker, der er i øjenhøjde med borgerne.
Børsen, s. 21 (05.07.2024)

Patrioter for Europa
Weekendavisen skriver i dag, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ofte overrasker, og netop har gjort det igen. Efter at have overtaget EU-formandskabet, besøgte Orbán Kyiv for at møde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Dette var Orbáns første besøg i Ukraine siden Ruslands invasion i februar 2022. Under besøget, der markerer en forsonlig gestus, accepterede Orbán et forslag fra Zelenskyj om at åbne en ukrainsk skole i Ungarn, som han også lovede at finansiere. Derudover lovede han støtte til flere skoler, og forventer til gengæld, at Zelenskyj vil sikre særrettigheder til det ungarske mindretal i Vestukraine. Orbán foreslog desuden en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland, før eventuelle fredsforhandlinger indledes. Dette forslag er dog ikke noget, hverken Ukraine eller Rusland seriøst overvejer på nuværende tidspunkt.
Weekendavisen, s. 10 (05.07.2024)

Tænketanken Europa: Magtskifte i Storbritannien kan puste nyt liv i samarbejdet med EU
Altinget torsdag bringer en kronik af Christine Nissen og Emmanuel Molding Nielsen. Begge analytikere ved Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Torsdag går Storbritannien til valg, og meningsmålinger tyder på en jordskredssejr for oppositionspartiet Labour, der har stået ude for regeringsmagten de sidste 14 år. Labour har erklæret, at en forbedring af forholdet til EU er en afgørende prioritet for partiet, og i den forbindelse har valget forudsætningerne for at skabe en ny dynamik i forholdet mellem EU og Storbritannien post-Brexit. [...] Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har medført en ændring af Storbritanniens sikkerhedspolitiske interesser. Kort før krigen præsenterede den britiske regering sit ’Integrated Review’, som promoverede en vision om et "Global Britain". Tanken var, at Storbritannien skulle gøre større brug af sine historiske bånd til Commonwealth-landene, forsætte sit tætte samarbejde med USA forankret i en NATO-ramme, og opruste sin tilstedeværelse i det strategisk vigtige Indo-stillehavsområde. EU – og Europa i det hele taget – spillede ikke en væsentlig rolle i denne vision. I praksis spillede "Global Britain" doktrinen dog fallit på grund af begrænsede ressourcer, indenrigspolitiske stridigheder og geopolitiske forandringer. [...] Ikke mindst Ukraine-krigen har tydeliggjort behovet for at genopbygge relationer med europæiske partnere. Storbritannien har gennem massiv diplomatisk og ikke mindst militær støtte til Ukraine da også genetableret sig som en nøglespiller i europæisk sikkerhed. Samarbejde mellem EU og Storbritannien er intensiveret, herunder via institutionelle rammer i Nato og G7 om sanktioner og støtte til Ukraine, men primært på ad hoc og bilaterale basis, og i begrænset omgang i en EU-kontekst. [...] EU arbejder på at styrke en fælles europæisk forsvarsindustri, hvor industrien udvikler europæisk militært materiel. Både EU-landene og Storbritannien mangler kapabiliteter på kort og lang sigt og har samtidig øgede forsvarsbudgetter. Dog kan en mere aktiv forsvarsindustripolitik fra EU's side skabe udfordringer, da muligheder for deltagelse i EU’s forsvarsindustripolitiske initiativer er begrænsede for tredjelande som Storbritannien. EU kan dermed få svært ved tilbyde Storbritannien et privilegeret forhold uden at devaluere Unionens medlemskab. Et andet centralt samarbejdsområde er cyber- og hybridtrusler samt misinformation. EU har styrket sit cyberagentur (ENISA) og vedtaget ny lovgivning mod online kriminalitet. Storbritannien har tidligere bidraget væsentligt til EU’s cybersikkerhed. Under Sunak har man indledt en dialog med EU, som kan styrkes yderligere med gensidig fordel. [...] Der er meget der tyder på at de seneste års geopolitiske udviklinger kan bringe EU og Storbritannien tættere sammen efter valget den 4. juli. [...] Labours plan om en sikkerhedspagt med EU kan være nøglen til et stærkere samarbejde, der både bygger på Storbritanniens styrker, og taler til EU og Storbritanniens fælles sikkerhedsmæssige udfordringer."
Altinget, torsdag (05.07.2024)

Interne anliggender

Grækenland indfører lang arbejdsuge
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at Grækenland, i modsætning til flere EU-lande, hvor tendensen er at forkorte arbejdsugen, har taget skridt til at forlænge arbejdstiden for sine borgere. På trods af allerede at have EU's længste arbejdsuge, er grækerne nu underlagt en ny arbejdsmarkedslov, der tillader private arbejdsgivere at forlange op til 48 timers arbejdsindsats ugentligt. Premierminister Kyriakos Mitsotakis fra Nyt Demokrati fremhæver lovens positive intentioner. "Kernen i denne lovgivning er arbejdervenlig, den er dybt vækstorienteret," formulerede han det tilbage i 2021. Baggrunden for loven er et ønske om at kapitalisere på økonomisk fremgang, drevet delvist af EU's finansielle støtte efter covid-19 pandemien, som har hjulpet Grækenlands økonomi til forventet vækst på tre procent i år. I praksis er den lange arbejdsuge dog begrænset til ansatte i visse brancher som industrier, der kører i døgndrift eller står over for særlige produktionsudfordringer, men frygten blandt fagforbund er, at loven med tiden vil omfatte flertallet af de privatansatte. Akis Sotiropoulos fra fagforbundet Adedy kritiserer regeringens tilgang. "En større produktivitet skaber man med bedre arbejdsforhold og en bedre livskvalitet for lønmodtagerne, og i dag ved vi, at det handler om at arbejde færre timer og ikke flere," siger han. Samtidig skriver mediet Macropolis, at regeringen har måttet indgå aftaler med lande som Egypten, Pakistan, og Bangladesh for at imødekomme en stigende mangel på arbejdskraft, hvilket ikke er populært på regeringspartiets højrefløj. Den græske situation står i kontrast til initiativer i andre EU-lande som Belgien, der i 2022 indførte en fire-dages arbejdsuge, hvor lønmodtagerne kan kræve deres ugentlige arbejdsforpligtelser koncentreret på færre dage.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (05.07.2024)

I centrum af Europa
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Mens Folketinget holder fortjent sommerferie, er regeringen i gang med at forberede en snarlig ministerrokade. I første omgang skal der udpeges en dansk EU-kommissær, der kan indgå som en forhåbentlig central del af Ursula von der Leyens nye holdopstilling. Men Danmark vil efter sigende også - og meget passende - benytte lejligheden til samtidig at udpege den allerede bebudede europaminister forud for det forestående danske EU-formandskab. Her bør regeringen løfte ambitionsniveauet fra tidligere, hvor europaministeren var en politisk pop-up figur, der var centralt placeret under formandskabet for derefter at glide ud i glemslens tåger. [...] Europas lande er gensidigt afhængige af hinanden. For at udbygge Danmarks rolle i EU bør den danske regering udpege en permanent europaminister, der både står stærkt parlamentarisk herhjemme og kan præge de politiske processer i Bruxelles."
Politiken, s. 1 (05.07.2024)

Udenrigspolitik

Medier: Viktor Orbán tager til Moskva efter besøg i Kyiv
I dagens webudgaver af Kristeligt Dagblad, Børsen og B.T. kan man læse, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, planlægger et besøg hos Ruslands præsident Vladimir Putin i Moskva. Besøget, som ikke er bekræftet af den russiske regeringstalsmand Dmitrij Peskov, sker kort efter Orbáns tur til Kyiv. Charles Michel, EU's præsident, understreger, at EU's roterende formandskab ikke har mandat til at tage kontakt med Rusland på vegne af EU. "Ingen samtaler om Ukraine kan finde sted uden Ukraine," skriver han på det sociale medie X. Under sit besøg i Kyiv opfordrede Orbán Ukraine til at indgå en hurtig våbenhvile for at fremme fredsforhandlinger med Rusland. En opfordring der ikke har modtaget offentlig respons fra Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Orbán er kendt for sin tætte kontakt med Rusland inden for EU og har, modsat de fleste andre vestlige lande, afvist at støtte Ukraine med våben. Dette til trods for at Ungarn, som er medlem af forsvarsalliancen NATO, modtager størstedelen af sin naturgas fra Rusland, mens flere lande i Vest-Europa har afskåret de russiske forsyninger.
Kristeligt Dagblad; Børsen; B.T. (05.07.2024)

Økonomi

Europas krise minder topøkonom Niels Thygesen om noget, der skete for 42 år siden
I Børsens Perspektiv skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, i dag blandt andet: "For Niels Thygesen minder det om noget, han har set før: Når Danfoss-topchef kim Fausing advarer om, at 'Europa er gået i stå'. Når den franske præsident Emmanuel Macron taler om, at Europa risikerer at dø. Eller når den danske statsminister Mette Frederiksen siger, at de næste fem år i Europa bliver afgørende for de kommende 50 år. De advarsler om, at Europa står ved en skillevej, som har domineret debatten de seneste måneder, minder Niels Thygesen om stemningen i Europa i begyndelsen af 1980'erne. [...] 'Dengang var der også en fornemmelse af et langvarigt efterslæb,' siger Niels Thygesen. I begyndelsen af 1980'erne handlede advarslerne om, at Europa var ved at sakke bagud ift. USA og Japan - i dag er det USA og Kina, Europa halter efter. I de første år af 1980'erne var verdensøkonomien ved at være på den anden side af den recession, det havde skabt, at man et par år tidligere havde hævet renten markant for at få inflationen under kontrol. [...] Niels Thygesen mener, at Europa står med fire presserende dagsordener: En industripolitik, der kan gøre europæisk erhvervsliv konkurrencedygtig igen. Den grønne omstilling og en kæmpe udbygning af den europæiske energiinfrastruktur. Oprustning i Europa og opbygning af en europæisk forsvarsindustri. Og så genopbygning af Ukraine, når krigen er slut. Det er alle fire ting, som det enkelte EU-land ikke kan løfte alene, mener Niels Thygesen. 'Det er kæmpe opgaver,' som han siger. Men det er også fire ting, der kommer til at koste mange penge, og hvor der ifølge Niels Thygesen er gode argumenter for, at regningen skal betales i Bruxelles. Men der har længe været modstand mod at øge EU-budgettet. Og med højrefløjspartiernes fremgang ved europaparlamentsvalget i starten af juni har Niels Thygesen ikke fået lettere ved at forestille sig, at EU-landene kan blive enige om et større budget. [...] Lige nu viser EU-kommissionens fremskrivninger, at gælden med den nuværende politik og de nuværende renteforventninger ellers vil vokse uafbrudt de kommende ti år. 'Det er foruroligende. Det er en tendens, der skal brydes,’ siger Niels Thygesen. Han mener ikke, at man kan se det som et udtryk for, at Europa denne gang har valgt at investere sig ud af krisen. For mange af de penge, der er brugt, er ikke brugt på ting, der grundlæggende ændrer vækstudsigterne for europæisk økonomi. 'Det er ikke investeringer, der vil få vækstraten væsentligt over 1,5 pct. på længere sigt. Det er investeringer, der afværger, at det kunne være gået værre - med den grønne omstilling eller sikkerhedstruslen,' siger han."
Børsen, s. 6-7 (05.07.2024)