EU i dagens aviser fredag den 9. februar 2024

Tophistorier

EU vil bearbejde Trump med "charmeoffensiv"
EUs analytikere og politikere er ifølge Bloomberg i gang med at analysere, hvad konsekvenserne vil være, hvis Donald Trump skulle vinde præsidentvalget i USA til november, skriver Berlingske. Baggrunden for analysen er, at Trump under sidste valgperiode satte spørgsmålstegn ved europæiske sikkerhedsgarantier og samtidig forsøgte han at angribe Verdenshandelsorganisationen, WTO. Sidst Trump sad i præsidentstolen rystede han for alvor de transatlantiske handelsforhold, hvor han blandt andet indførte straftold på europæiske varer for at fremme amerikansk produktion. Derudover omtalte han Bruxelles som et "helvedeshul", jublede over Brexit og kaldte NATO "forældet". Da præsident Joe Biden tiltrådte som præsident suspenderede han delvist straftolden i 2021. I øjeblikket er der flere europæiske embedsmænd, som forsøger at bearbejde Donald Trump med en "charmeoffensiv". EUs nuværende handelskommissær, Valdis Dombrovskis, har sagt til Financial Times, at EU udskyder effektueringen af straftold på whisky og motorcykler til efter det amerikanske præsidentvalg i 2024 og USA har også skrinlagt sin plan om straftold på stål og aluminium fra Europa.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Selvom der er hele 39 uger til det amerikanske præsidentvalg, er arbejdet for længst gået i gang: Hvad skal Europa gøre, hvis Donald Trump på ny rykker ind i Det Ovale Kontor? Én ting er at erkende, at Trump rent faktisk kan få comeback. Noget helt andet at blive enige om en plan, der kan ”Trump-sikre” Europa. Tænk blot på, at en Trump-sejr i Berlin vil være det værste mareridt, mens sejren vil blive modtaget med brede smil i Budapest. Modsat kollegerne i EU-kredsen har Ungarns leder, Viktor Orbán, for længst indtaget sin gamle position i Trumps heppekor. [...] Arbejdet med at ”Trump-sikre” Europa kan ikke udskydes til efter det amerikanske præsidentvalg. F.eks. tager det tid at ”kickstarte” den europæiske forsvarsindustri. I europæiske tænketanke peges der derfor på flere områder, hvor der her og nu bør træffes beslutninger. [...] Endelig betyder Trumps melding om, at europæiske produkter vil blive udsat for straftold, at EU må beskytte væksten på anden vis. Ikke alene skal der indgås handelsaftaler med andre tredjelande. Der må også pustes nyt liv i det indre marked. […] Selv hvis arbejdet med at ”Trump-sikre” Europa går i gang nu, vil det ikke kunne være afsluttet den 5. november. Set i det lys er det vigtigt, at stats- og regeringscheferne lærer af fejlene fra 2017. Dengang kastede de sig ud i et sandt kapløb om at være den første, der blev modtaget i Det Hvide Hus. Konsekvensen var, at Trump kunne spille europæerne ud mod hinanden - uden at de enkelte lande fik synderligt meget ud af det. Spørg bare den britiske premierminister Theresa May. Hun vandt ræset mod Det Hvide Hus, men fik aldrig den ønskede handelsaftale med USA."

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "DET er ikke for meget sagt, at de europæiske beslutningstagere er rædselsslagne for Vladimir Putins Rusland. For tiden falder de over hinanden for at advare om, at Rusland på sigt kan tænkes at ville angribe et NATO-land, og at det derfor gælder om at ruste op i en fart. [...] OM Ukraine vinder eller ej, er overhovedet ikke et afgjort spørgsmål, for det afhænger af, om ukrainerne har viljen, og om vi har våbnene og leverer dem rettidigt. Lige nu følger vi i Europa med skrækblandet fascination med i den amerikanske kongres' forhandlinger om en lovpakke med milliardstøtte til Ukraine. Vi frygter med god grund, at Trump vil få den blokeret, fordi den samtidig rummer en stram indvandringspolitik, der vil fratage ham hans bedste argument ved det forestående præsidentvalg. Men det paradoksale er jo, at lande som Frankrig og Tyskland i årevis har plæderet for, at EU skulle blive en udenrigspolitisk aktør i egen ret på den internationale scene. Følgelig burde krigen i Ukraine ikke stå og falde med det amerikanske engagement. De beslutningstagere, der for tiden på stribe advarer mod et angreb fra Rusland på et NATO-land, taler jo om risikoen for et angreb på et europæisk land og ikke på USA. [...] VILJE til at vinde krigen mod Putin har Europa foreløbig ikke haft. Jo, det er rigtigt, at vi samlet set har ydet mere bistand til Ukraine end USA, men militært er det USA, der har gjort forskellen. EU havde lovet Ukraine én million artillerigranater inden marts 2024, men for nylig måtte EUs udenrigschef Josep Borrell meddele, at der indtil videre kun er leveret en tredjedel, og at Ukraine næppe skal forvente meget mere end halvdelen inden fristens udløb. Det værste var næsten, at han end ikke besværede sig med at give en ordentlig forklaring på forsinkelsen: Det var bare sådan, det var. Og det er ikke godt nok på et tidspunkt, hvor initiativet på slagmarken er overgået fra ukrainerne til russerne, der mandskabsmæssigt er i overtal og har meget mere artilleri at gøre godt med."

Weekendavisen bringer en analyse af journalist Andrey Kazankov, som blandt andet skriver: "I de snart to år, Ukrainekrigen har stået på, har de vestlige lande ofte været langsommelige med at levere våben til de hårdt pressede ukrainere. [...] Alverdens lande behøver ikke at vente på Ukrainekrigens afslutning for at konstatere, at Vesten efter to år ikke engang er tæt på at afværge det russiske erobringsangreb i egen baghave. […] Man er nødt til at forberede sig på, at russerne om blot få år for eksempel kan angribe et eller samtlige af de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Advarslen er blevet gentaget af regeringsledere, ministre, NATO-generaler samt forsvars- og efterretningschefer fra såvel disse lande som Polen, Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien. [...] Vigtigst er det selvfølgelig, hvordan USA forholder sig til en sådan potentiel krig. Hvis russerne forventer, at amerikanerne vil forsvare de baltiske lande med alt, hvad de har, vil de næppe turde udfordre dem. Men hvis Donald Trump bliver USAs præsident og efterfølgende signalerer, at han ikke nødvendigvis vil kæmpe Europas kamp, er sagen straks en anden. Især hvis han til den tid har travlt med at være i konflikt eller endda i krig mod enten Iran eller Kina. I så fald er det først og fremmest ukrainske soldater, der fortsat vil fungere som Europas skjold mod den russiske aggression. [...] Det er på ingen måde givet, at russerne vil angribe balterne, men i Europa er man nødt til at tage risikoen alvorligt. For Putin taler åbent om, at de baltiske landes håndtering af deres store russiske mindretal berører Ruslands sikkerhed. Det minder om, hvordan den russiske præsident inden krigen omtalte Ukraine. Under alle omstændigheder må der ligge en eller flere planer for en mulig offensiv på hans bord. [...] I Danmark må vi, ud over at bede til, at Trump ikke vinder præsidentvalget, investere langt hurtigere og endnu mere massivt i forsvaret og navnlig i luftværnet. Samtidig må vi arbejde på at styrke den militære samhørighed i NATO og Europa, ligesom vi naturligvis bør skrue endnu mere op for den militære støtte til ukrainerne. For den bedste og nemmeste måde at forhindre et russisk angreb mod Baltikum er stadig at stoppe og helst besejre Putins tropper i Ukraine."
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 24; Weekendavisen, s. 7, 12 (09.02.2024)

Prioriterede historier

EU-landene er enige om asyl- og migrationspagten
På et møde torsdag blev EU-landene enige om de ti retsakter i asyl- og migrationspagten og nu mangler kun en afstemning i Europa-Parlamentet, skriver flere aviser torsdag. "Efter at have gennemgået de 10 tekster i asyl- og migrationspagten besluttede EU-ambassadørerne at sende det endelige kompromis til EU-Parlamentet med henblik på endelig godkendelse," skriver det belgiske formandskab på X. Dette indikerer, at asyl- og migrationspagten vil falde på plads forud for valget til EU-Parlamentet i juni måned. Den nye asyl- og migrationspagt indeholder i alt 10 forordninger, der tilsammen skal opstramme asyl- og migrationspolitikken i EU. Der skal blandt andet oprettes modtagecentre ved EU's grænser og der vil blive indført ensartede regler for screening af tredjelandes borgere ved EU's grænser, som kan øge sikkerheden i Schengen-området. Derud over skal forordningen om asylprocedurer sikre hurtigere hjemsendelse og her har EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, flere gange opfordret EU-landene til at bruge EU's grænseagentur, Frontex, til at stå for hjemsendelserne. Et af de største stridspunkter i forhandlingerne har været, hvordan EU skal håndtere situationer den store tilstrømning af migranter og asylansøgere. Her er EU-landene endt med en model, hvor det er muligt at bidrage økonomisk til frontlinjestaterne frem for at tage i mod asylansøgere.
Børsen, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Berlingske, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, torsdag (09.02.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Casper Klynge: Europa har været "naiv" og "solgt kronjuvelerne fra"
Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, advarer om, at det er forbundet med stor risiko, at ganske få store, amerikanske virksomheder sidder på hele markedet for kunstig intelligens, skriver Berlingske. Derfor efterlyser han en mere alvorlig diskussion i Danmark og Europa om vores afhængighed af techgiganterne. "Hvis vi ikke kommer med på ai-bølgen, er jeg helt oprigtigt bekymret for vores fremtid i forhold til at skabe job og sikre produktivitetsvækst. Det er det, der skal finansiere vores velfærdssystem," siger Casper Klynge og tilføjer: "Men jo mere vi går ind i det, jo mere afhængige bliver vi af teknologi, som ikke er dansk eller europæisk ejet. Og det er vi nødt til at have en mere alvorlig snak om." Casper Klynge fortæller samtidig, at problemet er begyndt at fylde i debatten i Bruxelles, Paris og Berlin og i december præsenterede EU sin ai-forordning, som er den hidtil mest omfattende og komplicerede lovgivning for brugen af kunstig intelligens. Men selvom Casper Klynge er tilhænger af, at man får lavet fælles rammevilkår og forholdsvis stram regulering, så frygter han også, hvad det vil betyde for nye virksomheder. I 2023 var der ti gange så store private investeringer i kunstig intelligens i USA end i Europa og det mener Casper Klynge er en helt uholdbar udvikling. "Det har en stor effekt, når staten og det offentlige begynder at investere. Så hvis de fører an og leder vejen, vil det private erhvervsliv følge med. For der er behov for betydeligt større investeringer. Både i løsninger og kompetencer," siger han.
Berlingske, s. 4-5 (09.02.2024)

Institutionelle anliggender

Højrefløjsleder har gjort miljø til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"
Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande - inklusiv i Danmark - udråbt til et klimavalg og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU's Green Deal, som skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050. Men nu advarer lederen for EU-Parlamentets største gruppe, EPP, Manfred Weber, om, at hvis midterpartierne tromler en klimadagsorden hen over vælgerne, så vinder populisterne på den yderste højrefløj, skriver Altinget torsdag. "Den grønne omstilling vil få massive sociale konsekvenser. Det er det, der skaber grobund for populisme," siger Manfred Weber om sin frygt for vælgerflugt til den yderste højrefløj ved det forestående Europa-Parlamentsvalg. Altinget skriver også torsdag, at EPP i sit udkast til valgprogram har slået på tromme for at bremse EU's grønne omstilling på visse områder. Partigruppen ønsker blandt andet at omgøre EU's plan om kun at sælge nye biler med nuludslip fra 2035 og derudover har partigruppen planer om at give indrømmelser til utilfredse landmænd over hele Europa, som i øjeblikket er involveret i en stor protest.
Altinget, torsdag (09.02.2024)

Klima

EU udskyder bæredygtighedsdirektiv med to år
Det nye bæredygtighedsdirektiv er blevet skubbet til 2026, skriver Altinget torsdag. Begrundelsen er ifølge det belgiske EU-formandskab for Ministerrådet, at man er nødt til at tage hensyn til de europæiske virksomheders konkurrenceevne. "Styrkelse af europæisk konkurrenceevne er en kerne af det belgiske formandskab, og en måde at nå dette mål på er at reducere den administrative byrde for virksomhederne," udtaler Vincent Van Peteghem, belgisk vicepremierminister og finansminister. Med udskydelsen får de store virksomheder to år mere til at forberede sig på de nye omfattende rapporteringskrav om virksomheders miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indvirkning på samfundet. I EU-Kommissionen hilser kommissær for finansielle tjenesteydelser, Mairead McGuinness, udsættelsen velkommen og i en pressemeddelelse siger hun: "Denne beslutning viser, at vi lytter til virksomhedernes bekymringer, og at vi svarer på dem. " Hun understreger samtidig, at bæredygtighedsrapportering fortsat er nødvendig for den grønne omstilling og for gennemsigtighed for investorer, og at de nye regler på sigt vil betyde færre byrder på virksomhederne. "Men vi forstår, at tempoet i omstillingen kan være udfordrende for mange virksomheder," siger EU-kommissæren.
Altinget, torsdag (09.02.2024)

Europaanalytiker om Kommissionens 2040-udspil: Miljøet kan blive klemt i et nyt europæisk trekantsdrama
Altinget bringer i dag en kronik af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Der er sket meget, siden Kommissionen i 2019 fremsatte den Europæiske Grønne Pagt og dermed også visionen om, at EU's økonomi og vækst skal være klimaneutral. Den Europæiske Grønne Pagt var von der Leyen-Kommissionens flagskibsprojekt, og Kommissionen har da også formået at holde næsen i sporet, hvad angår dens grønne visioner, selv gennem de seneste års kriser. [...] Men en ny fortælling skal "spinnes" om den Grønne Pagt. En fortælling, der skal tilpasses den næste kommissions prioriteter med større fokus på sikkerhed og udvidelse, og en fortælling, der er opdateret til en virkelighed, hvor konkurrencen på den grønne industri er skærpet globalt, og hvor frustrationerne over klima- og miljøkrav er synlige internt i Europa. [...] Samme dag som Kommissionen præsenterede sin klimaplan med forslag om en 90 procent reduktion af klimamålsætningerne frem mod 2040, kunne Kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncere, at der var indgået politisk aftale på den såkaldte Net Zero Industry Act, en industripolitisk satsning, der skal fremme udvikling og produktion af clean tech i Europa. Desuden kunne hun annoncere, at Kommissionen dropper det fremsatte forslag om at halvere forbruget af pesticider i Europa. Kombinationen af de tre rummer kimen til genfortællingen af den Europæiske Pagt, en genfortælling, hvor den grønne målopfyldelse skal flankeres af to - ifølge Kommissionen - lige så vægtige politiske målsætninger. Nemlig ønsket om "retfærdig omstilling" og "bæredygtig industri og konkurrenceevne". Spørgsmålet er, hvordan balancen mellem de tre målsætninger stiller miljøpolitikken, der for alvor er blevet en politisk kampplads i 2023. Det skyldes også de ti nationale valg, der finder sted i Europa i 2024, udover valget til Europa-Parlamentet. [...] Det bliver derfor interessant at følge, hvordan den kommende kommission vil forholde sig ikke kun til klimaspørgsmålet, men i særdeleshed til miljøspørgsmålet, og om området vil være at finde blandt dets prioriteter."
Altinget, fredag (09.02.2024)

Kommissionens nye klimamål splitter EU-politikerne: "Det lugter af valgflæsk"
Tirsdag præsenterede Europa-Kommissionen et nyt klimamål for 2040 og Altinget har spurgt de danske EU-politikere, hvad de mener, om Kommissionens klimaanbefaling. Holdningerne spænder vidt, skriver Altinget torsdag. Fra "meget glad" til "ligeglad", men de fleste af de danske europaparlamentsmedlemmer er dog positivt stemte over for ideen om, at EU skal reducere CO2-udledningen med 90 procent i 2040.
Altinget, torsdag (09.02.2024)

Næsten halvdelen af den tunge vejtransport skal køre på el for at indfri nyt klimamål
Hvis EU's nye klimamål for 2040 skal blive til virkelighed, så kræver det, at 40 procent af den tunge vejtransport kører på el til den tid. Det vurderer EU-Kommissionen, som netop har præsenteret sit forslag til et nyt klimamål i 2040.
Altinget, torsdag (09.02.2024)

Urealistisk
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Frede Vestergaard, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen foreslog i denne uge, at unionens udledning af drivhusgasser skal sænkes med 90 procent frem til 2040. Det skal være et delmål mellem det eksisterende 55 procentmål for 2030 og netto nul i 2050. [...] Kommissionen foreslår ligeledes at opfange og lagre 280 millioner ton CO₂ i undergrunden i 2040 for at nå målet. [...] En reduktion på 90 procent i EU i 2040 kommer ikke til at ske. Det er urealistisk på bare 16 år. [...] Det er det nye Europa-Parlament, der vælges til juni, der skal tage stilling til forslaget. Og måske kommer den nye Kommission med et andet forslag. For de politiske vinde synes at skifte i takt med, at omkostningerne ved klimapolitikken skal konkurrere med andre udgifter, ikke mindst støtte til Ukraine. Desuden vinder antiindvandringspartier frem, som også er skeptiske over for klimareguleringen. Dertil kommer protester fra landbrug og andre erhverv, der bliver kraftigt berørt. [...] Men målet for Kommissionens klimadirektorat er stadig, at vi alle skal spise mindre kød og mejeriprodukter og mere plantemad, sådan som Københavns Kommune allerede har indført på plejehjemmene, uagtet at de gamle livet igennem nok mest har spist frikadeller og hakkebøf. Også det bliver vanskeligt at få resten af EU med på."
Weekendavisen, s. 2 (09.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Elbiler har hovedrolle i ny strid om spionage
Elbilen er et moderne ikon, og nu kommer de billige kinesere susende, men ifølge USA gemmer der sig en trojansk hest bag instrumentbrættet, skriver Berlingske. Det står klart efter en samtale mellem USAs handelsminister Gina Raimondo og danske Margrethe Vestager, der er EUs konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, der fandt sted den 30. januar hos tænketanken The Atlantic Council. Gina Raimondo advarede om risikoen for, at elbiler sender data til Beijing: "Glem alt om handel. Glem alt om toldsatser. Glem alt om økonomien i det. Jeg taler kun om national sikkerhed." Selvom USA og Kinas udenrigsministre for nylig har holdt et "konstruktivt" møde i Bangkok, stikker uenighederne dybt og Kinas frygt er, at EU vil skærpe sin linje over for Kina og følge det amerikanske forbillede. Under debatten i The Atlantic Council fremhævede Raimondo, at det ikke kun er USA, der er bekymret, det samme gælder Kina i forhold til Tesla. I 2021 blev ansatte ved det kinesiske militær, regering samt "ansatte i følsomme industrier" udstyret med et forbud mod at køre i Tesla.
Berlingske, s. 13 (09.02.2024)

Socialpolitik

Forestillet fattigdom
EUs klimatiltag har resulteret i, at landmænd i flere EU-lande er gået på gaden for at demonstrere og fælles for alle protesterne har været en dybfølt frustration over EUs grønne omstilling. Weekendavisen bringer et interview med den franske sociolog Nicolas Duvoux, som mener, at for at kunne håndtere fremtidige oprør er det afgørende at sikre, at folk føler, at de selv kan påvirke deres skæbne. "Man mangler en helt grundlæggende indsigt i, hvordan en række samfundsgrupper ser deres egen hverdag og virkelighed, og ikke mindst, hvordan de vurderer deres egne muligheder for at påvirke den og deres fremtid," forklarer Nicolas Duvoux og fortsætter: "Mange vil faktisk opfatte sig som fattige, selvom de slet ikke er det ifølge de gængse økonomiske definitioner. Blandt andet fordi de ikke føler, de er herrer over deres egen skæbne. Men det er en frustration, der længe er gået under radaren." Nicolas Duvoux skal om få dage aflevere en rapport til den franske premierminister, Gabriel Attal, hvori han forsøger at skitsere de problemer, der er med at gennemføre de omfattende klimamål. I rapporten er der særligt fokus på de laveste socialgrupper, som ofte er mere strukturelt udsatte for ændringer, fordi de områder, hvor man slår ned for at begrænse CO₂-aftrykket, er bolig, transport og fødevarer, som fylder uforholdsmæssigt meget i netop deres budgetter. Men det er ikke kun økonomi, som er skyld i de store frustrationer. "Både de franske og andre EU-landes landmænd giver udtryk for, at de er stærkt utilfredse med alle de regler og regulativer, de skal leve op til og holde styr på, og som de nærmest er ved at drukne i. Igen er det den samme problematik, som vi så med De Gule Veste," forklarer Duvoux.
Weekendavisen, s. 9 (09.02.2024)

Udenrigspolitik

Vesten er selv skyld i, at Rusland føler sig truet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af cand.scient.pol. Søren Theill Jensen, som blandt andet skriver: "Der tegner sig et ret farligt billede af Vestens ageren over for Rusland: Vi skal nu - med stor patos - forberede os på krig med det. [...] Vestens reaktioner efter Sovjetunionens kollaps og Murens fald i årene 1989-91 er værd at bide godt mærke i. Allerede i efteråret 1991 begyndte korstoget mod de russiske grænser i form af en sand strøm af vestlige politikere, der omfavnede navnlig Baltikum og Ukraine. [...] Vesten vil nu have, at Rusland stiltiende skal acceptere at få sin vestgrænse plastret til med fjendtlige missiler, og nu taler man så åbent om en direkte militær konfrontation med Rusland. Man kan ikke få andet indtryk, end at Vesten - over ganske lang tid - har haft brug for at fremmane et uforsonligt fjendebillede omkring Putins Rusland - tilsyneladende primært for at sikre fortsat sammenhold i Nato, i EU - og i Vesten i det hele taget. Det vidner imidlertid om den vestlige civilisations forarmelse, når vores ledere har brug for fjendebilleder for at holde på deres egen magt. Det er noget usmageligt at se Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen, Biden mv. i den grad - med våbenhjælp!! - sidde lårene af Zelenskyj, samtidig med at der stort set intet er ofret på fredens vej."
Jyllands-Posten, s. 23 (09.02.2024)

Økonomi

260 milliarder dollar-spørgsmålet
Situationen på slagmarken i Ukraine er ikke gunstig for ukrainerne og Ukraine er hårdt presset økonomisk og militært, skriver Weekendavisen. Samtidig er donorerne i Vesten begyndt at vise tegn på træthed. Biden-regeringen har derfor ladet et forslag om helt at konfiskere den russiske centralbanks indefrosne midler og bruge dem til at hjælpe ukrainerne cirkulere til sine partnere i G7, som skal mødes på toårsdagen for den russiske invasion 24. februar for at tage stilling til forslaget. Canada, Storbritannien og Japan bakker op om forslaget, men både Tyskland, Frankrig og Italien, samt Den Europæiske Centralbank, har udtrykt deres betænkelighed ved forslaget om konfiskation, både hvad angår de juridiske aspekter, men også på grund af frygten for, at andre landes nationalbanker i så fald vil trække deres værdier ud af europæiske pengeinstitutter. Langt størsteparten af værdierne befinder sig i Europa og det er derfor også Europa, der har det afgørende ord at skulle have sagt i dette tilfælde. I sidste uge blev EU-landene enige om at kræve af clearinginstitutter som Euroclear, at de skal sætte de renter og andre indtægter, som den beslaglagte russiske kapital genererer, til side, så beløbet senere kan udbetales til Ukraine. Nicholas Mulder, lektor på Cornell University i staten New York, mener, at det belgiske forslag om at bruge de beslaglagte russiske midler som garanti for lån, som Ukraines allierede optager, er godt, ligesom han også ser perspektivet i EU-forslaget om at bruge de renter og udbytter, den beslaglagte sum afstedkommer, til at støtte Ukraine. "EU skønner, meget konservativt, at det drejer sig om fire milliarder euro årligt. Men hvis pengene investeres aktivt i stedet for passivt som nu, vil de sagtens kunne indbringe mindst 10-12 milliarder euro årligt. Det vil hvert år lægge 25 procent til Ukraines eget statsbudget, som er på 48-50 milliarder euro. Og det er en indkomst, som Ukraine ville kunne regne med år efter år, og som ikke bliver mindre, så længe man ikke rører hovedstolen. Den mulighed vil gå tabt, hvis vi konfiskerer de russiske statsmidler," siger Nicholas Mulder. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved German Marshall Fund i Bruxelles og ekspert i international økonomi, har tidligere argumenteret imod konfiskation af de russiske midler, men han har nu skiftet holdning, fordi han ikke længere mener, at de beslaglagte russiske midler kan bruges som et afpresningsmiddel i forhandlinger med russerne om en fredsløsning, da det ifølge ham er tydeligt, at Rusland ikke har nogen reel interesse i en forhandlingsløsning. "Desuden var det et argument, at hvis vi konfiskerede de russiske midler i Vesten, kunne Putin jo bare nationalisere alle vestlige selskaber i Rusland. Det har han så allerede gjort, med Carlsberg som det bedst kendte danske eksempel. De fleste vestlige selskaber, der har haft aktive værdier i Rusland, har allerede nedskrevet dem til nul. Og de eneste virksomheder, der nu vil tabe penge ved at blive overtaget af Putin, er dem, der har valgt at trodse den vestlige boykot og er blevet i Rusland. Det valg må de så tage konsekvensen af. Så alt i alt mener jeg, at konfiskation af de russiske midler og overdragelse af dem til Ukraine under en eller anden form er den rigtige vej at gå," siger Jacob Funk Kirkegaard.
Weekendavisen, s. 10 (09.02.2024)