EU i dagens aviser mandag den 1. juli 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 29. juni - 1. juli. 

Tophistorier

Europas nye jernlady kan takke Vladimir Putin for sin nye toppost
Flere af weekendens aviser skriver om fordelingen af EU-topposterne efter europaparlamentsvalget.Den estiske statsminister, Kaja Kallas, har været notorisk kendt for sin kontante holdning over for Ruslands præsident, Vladimir Putin. Også i forhold til krigen i Ukraine har hun vist sin utvetydige støtte til Ukraine og talt kraftigt for, at Rusland skal trække sig ud af alle ukrainske områder. Hun er blevet kendt som Europas jernlady, og torsdag blev hun indstillet til posten som EU's nye udenrigschef, skriver Politiken lørdag. Længe før Ruslands invasion af Ukraine advarede Kallas mod Putin, og der er ingen tvivl om, at invasionen har passet ind i puslespillet om Kallas' udnævnelse. Udnævnelsen ses blandt andet som en anerkendelse af Kallas' klarsyn, og Marlene Wind, professor i europæisk politik på Københavns Universitet, siger, at udnævnelsen er et klart signal til Putin om, at invasionen af Ukraine tages alvorligt. Rusland har som forventet reageret negativt på meddelelsen, og Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, sagde efter Kallas' udnævnelse til Politiken: "Kaja Kallas' anti-russiske synspunkter er velkendte. Tilsyneladende har det været en afgørende faktor for EU-medlemslandene i deres valg af kandidat til posten som EU's høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik". Som EU's udenrigschef kommer Kallas også til at beskæftige sig med andre konflikter i bl.a. Gaza, og samtidig skal hun rette ind efter EU's fælles tråd og kun gøre det, som EU-landene er enige om. "Det er ikke en nem post, og vi har endnu til gode at se, om hun også her vil formå at brænde igennem", siger Morten Løkkegaard (V), det danske medlem af Europa-Parlamentet, som har kendt Kallas siden 2014, da de begge sad i EU-parlamentet.

Politiken skriver lørdag i sin leder blandt andet: "Med genvalget til Ursula von der Leyen som EU-kommissionsformand er alt ved det gamle, men det er et voldsomt forandret Europa, hun skal stå i spidsen for. Selv om centrumkoalitionen stadig har flertal i EU-Parlamentet, vandt den yderste højrefløj frem ved valget i stort set hele Vesteuropa, det gamle kerne-EU. Bortset fra Norden. De yderste højrefløjsbevægelser har dermed ændret EU, og det skal Ursula von der Leyen - og resten af EU - nu tage alvorligt. [...] Højrefløjen skal ikke udskammes som 'ikke stuerene' eller - med Emmanuel Macrons ord - som en 'djævlepagt', men gøres medansvarlige. [...] EU har i de seneste år tillige vist, at det kan lade sig gøre at håndtere nationalister og populister. Tag bare Ungarns Viktor Orbán, som nok har voldt hovedbrud, men som ikke nedlagde veto mod f.eks. EU's hårde linje over for Rusland. Eller tag Polen, der på få år er gået fra et være et land på kant med EU's retsstatsprincipper til at spille en helt central rolle i EU's politiske dynamik over for Rusland med Donald Tusk som ministerpræsident. At ansvarliggøre højrefløjen er forudsætningen for, at Europa kan klare de mange udfordringer, der venter forude. [...] Det skal EU formå at inkludere og ikke ignorere. Ursula von der Leyen skal lede et forandret EU. Et EU, hvor hun skal vise, at forskellighed - og uenighed - gør stærk."

Politiken bringer en analyse af politisk kommentator, Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Med et nyt lederteam på topposterne håber EU-lande på en bedre stemning i Bruxelles. Det er en af grundene til, at valget som rådsformand gik til portugisiske António Costa. Kommissionsformand Ursula von der Leyen var særlig varm i stemmen, da hun lidt over midnat til fredag skulle beskrive, hvorfor hun glædede sig til at arbejde sammen med den tidligere portugisiske statsminister António Costa. som til december overtager EU-topposten som formand for Det Europæiske Råd. "Jeg havde det privilegium at samarbejde med Costa under det portugisiske EU-formandskab, og jeg ved, han ikke bare er meget hårdtarbejdende og målrettet, men han har også en vidunderlig humor, så jeg glæder mig", sagde hun overstrømmende, mens den nuværende formand Charles Michel stod med et stift smil ved hendes side. [...] Det er nok den dårligst bevarede hemmelighed i Bruxelles, at Michel og von der Leyen har et yderst anstrengt forhold. [...] Krigen mellem de to er sivet ned gennem de to EU-institutioner i en grad, så kabinetterne ofte har gjort en dyd ud af ikke at inddrage hinanden i vigtige beslutninger eller tjenesterejser. Det klare signal fra hovedstæderne har været, at det skal være slut nu. [...] Italienerne har sagt, de forventer en tung toppost i hendes (von der Leyens, red.) nye kommission - med ansvar for enten økonomi, handel, industri, konkurrence eller landbrug. Og så vil Meloni have von der Leyen til at sikre en hård linje på migration. Her har von der Leyen allerede strakt en hånd frem inden topmødet i et brev, hun sendte rundt til EU-lederne, hvor hun anerkendte behovet for at tænke nyt. Brevet imødekommer Italiens - og Danmarks og flere andre landes - ønske om at behandle asylansøgning uden for EU's grænser. Italien har som de første lavet en konkret aftale med Albanien, men migration udgør stadig en stor udfordring for Meloni. Andre lande som Tyskland og Frankrig har hidtil strittet imod den slags udlicitering af asylbehandlingen, men nu, hvor den yderste højrefløj stormer frem, kan det ændre debatten. Costa og von der Leyen kan hurtigt få brug for at tage deres vane fra det portugisiske formandskab op igen med at tale sammen hver søndag."

Berlingske bringer en analyse af Julie Schneider, avisens Europa-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Hurtigere end nogensinde fik EU’s stats- og regeringschefer kabalen om topposterne til at gå op. Det fik Italiens vrede ikke ændret på, men magtkampene stopper ikke der. [...] Hvis Italiens premierminister, Giorgia Meloni, ikke allerede i forvejen var den, man skulle holde øje med, slog hun det i hvert fald fast, da hun iført en lang lavendelfarvet glimmerkåbe mødte op til et af årets vigtigste topmøder i Bruxelles. Nemlig topmødet om, hvilke tre personer, der skal lede EU i de kommende år. Og det stod klart, da kabalen om topposterne i rekordfart var blevet lagt færdig kort før midnat, at det blev en aftale uden Meloni. En aftale uden EU’s tredjestørste økonomi, Italien. Hovedpersonen selv lagde ikke skjul på, at det var et klart signal, at hun valgte at lade være med at bakke op om den nye magttrio. [...] De senere uger har især tre navne i EU’s navneleg blinket tydeligt. Det blev spået, at EU’s stats- og regeringschefer med stor sandsynlighed ville give grønt lys til en EU-trio bestående af: Europa-Kommissionens nuværende formand, Ursula von der Leyen, der får fem år mere på posten. Portugals tidligere premierminister António Costa som ny formand for Det Europæiske Råd, i daglig tale EU-præsidenten Estlands premierminister, Kaja Kallas, som EU’s næste udenrigschef. Og det var også sådan, det endte. [...] Der er dog ingen tvivl om, at mange EU-lande havde håbet på, at Italien ville bakke op om toppostpakken. Allerhelst vil man gerne have konsensus, idet det sender et stærkt signal om ét samlet EU, der formår at tale med én stemme. [...] Ved valget 9. juni fik den yderste højrefløj markant fremgang, og Meloni mener derfor, at EU bør tage bestik af valget ved at honorere højrefløjen med magtfulde poster. Hun kaldte det "surrealistisk", at så mange EU-lande allerede var blevet enige om topjobkabalen "uden at foregive at tage højde for vælgernes signaler". [...] Går alt efter planen, skal Europa-Parlamentet allerede stemme om Ursula von der Leyens fremtid i midten af juli - og også her kan det blive nødvendigt at overtale Giorgia Meloni."
Politiken, lørdag, s. 1, 10, 11; Berlingske, lørdag, s. 18; Altinget, fredag (01.07.2024)

I morgen tager Frankrig endnu et skridt mod kaos. Her er tre veje ud
Weekendens og dagens aviser skriver blandt andet følgende om søndagens valg i Frankrig:Efter europaparlamentsvalget, hvor Frankrigs og Marine Le Pens højrenationale Rassemblement National (RN) stormede frem, valgte præsident Emmanuel Macron at udskrive valg for at "skabe nødvendig klarhed" i det politiske landskab. Men, frygten er, at det modsatte sker efter søndagens valg, skriver Berlingske lørdag. Demokratiet i Frankrig er under pres, og det scenarie kan sprede sig til de øvrige EU-lande. Før valget var prognoserne, at RN står til at gentage succesen og vinde valget, mens en koalition af partierne på venstrefløjen vil henvise Macrons regeringsparti til tredjepladsen. RN, der ledes af Jordan Bardella, har meddelt, at han kun vil danne regering, hvis der er absolut flertal ud af de 577 mandater i Nationalforsamlingen, og inden stemmerne overhovedet er afgivet, er magtkampen allerede godt i gang. Der er således intet, der tyder på et eventuelt samarbejde mellem Macron og Bardella, og Macrons tilbagetræden som præsident er nærliggende at forestille sig. Også selv om han i den forgangne uge i et åbent brev til befolkningen bekendtgjorde: "Tro mig, jeg fortsætter som jeres præsident frem til maj 2027 - som beskytter af vores republikanske værdier, i respekt for mangfoldigheden af jeres valg og i nationens tjeneste." En mulighed i den franske grundlov giver præsidenten mulighed for at benytte sig af "pleins pouvoirs" (uindskrænket magt), hvis "Republikkens institutioner er i alvorlig og umiddelbar fare", men det vil formentlig ikke skabe ro og stabilitet i Frankrig. Tværtimod.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at der er grund til at følge valget i Frankrig nøje, da det kan få stor indflydelse på Europa. Samarbejdet i den tysk-franske akse kan risikere at bryde sammen, ligesom det er usikkert, hvor meget Marine Le Pens parti, RN, vil bakke op om Nato. The Economist skrev i sidste uge, at der er frygt for, at Frankrig vil ændre holdning til Ukraine, hvis RN kommer til magten, og den politiske kommentator ved onlinemagasinet Politico, John Lichfield, skrev, at hvis RN kommer til magten "vil det føre Frankrig og Europa og verden ned i et sort hul af ødelæggelse af vestlige værdier og alliancer, et scenarie som måske kun Putin og Xi Jinping har drømt om. Frankrigs lederposition i EU, dets sæde i FN's Sikkerhedsråd og dets militære rækkevidde som en global magt gør valget i Frankrig næsten lige så meget til et 'verdensvalg' som Biden vs. Trump i november."

Børsen skriver søndag, at de økonomiske markeder har været bekymrede forud for det franske valg. Frankrig er EU's næststørste økonomi, og en markant spiller i EU-samarbejdet. Xavier Timbeau, økonom og direktør for Fransk Økonomisk Observatorium ved det anerkendte universitet Sciences Po, frygter for udfaldet af valget. I bedste fald kan der opstå en situation med en svag midterregering og politisk lammelse, men i værste fald frygter han en fløjregering, der vil se stort på EU's budgetregler, øge den franske statsgæld, og på sigt true det europæiske samarbejde.

Politiken bringer en kommentar af avisens internationale kommentator, Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: "Søndag begynder et fransk valg, der peger mod en svækkelse af præsident Macron og den fransk-tyske akse. Om 127 dage kan USA gøre forandringen total og udløse en europæisk skæbnekrise. [...] "Alle valg er vigtige, men nogle ryster grunden under os" påpeger den mangeårige britiske Paris-korrespondent, John Lichfield, i netmediet Politico og uddyber: "Det forestående parlamentsvalg i Frankrig kan blive det mest destruktive siden krigen (Anden Verdenskrig, red.) - ikke bare for Frankrig, men også for hele EU, den atlantiske alliance, og det, der er tilbage af efterkrigstidens liberale verdensorden". Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har selv redegjort for, hvad der er på spil i disse år: Europas egen skæbne. Eller som han formulerede det i sin store tale på det franske eliteuniversitet Sorbonne i april: "Vores Europa er dødeligt. Det kan dø. Det kan dø, og alt afhænger af vores valg". [...] Tre scenarier tegner sig, men med ét fællestræk: Alle vil forandre Frankrig og påvirke dynamikken i et EU, der med Ruslands angreb på Ukraine står i en akut skæbnestund for den liberale verdensorden. [...] Så sent som torsdag erklærede Marine Le Pen, at Jordan Bardella som premierminister ville overtage en del af forsvarspolitikken, bl.a. om Ukraine. [...] Og Bardella vil hverken lade Ukraine bruge franske våben mod mål i Rusland eller sende soldater. Marine Le Pens nationalister har i det hele taget en fortid med tvivlsomme forbindelser til Rusland. Og selv om Marine Le Pen har droppet kravet om EU-exit, vil hun også modarbejde Emmanuel Macrons vision om et mere samlet EU."
Berlingske, lør s. 16, søn, s. 26-27; Kristeligt Dagblad, lør, s. 10; Information, lør, s. 1-10; Børsen, søn, s. 6-7; Politiken, søn, s. 2; Jyllands-Posten, søn, s. 4-6 (01.07.2024)

Prioriterede historier

EU’s plan om erstatning for russiske tab kan blive gennembrud for Carlsberg
Mandagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om EU´s sanktioner mod Rusland: EU åbner i en ny sanktionspakke mulighed for kompensation til vestlige virksomheder, som har mistet værdier i Rusland. Det kan betyde, at virksomheder som Carlsberg kan få milliarder af kroner tilbage fra de værdier, de har mistet. Spørgsmålet om kompensation står "meget højt" på EU´s prioriteringsliste, siger en ekspert. Det skriver Berlingske mandag. "Vi har noteret os den nye sanktionspakke fra EU, herunder bestemmelserne om mulighed for kompensation gennem EU," udtaler Carlsbergs pressechef Kenni Leth, som videre oplyser, at koncernens juridiske eksperter i øjeblikket gennemgår detaljerne for mulig kompensation. Carlsberg har nedskrevet sine russiske aktiviteter med 47 milliarder kroner, som konsekvens af følgeeffekterne af krigen mellem Rusland og Ukraine. "Der er en række betingelser, der skal opfyldes, og derfor er det ikke sikkert, at Carlsberg vil kunne opnå en sådan kompensation i relation til vores aktiviteter i Rusland. Vi afventer i øjeblikket yderligere oplysninger fra Europa-Kommissionen om, hvordan en sådan beskyttelse og eventuel kompensation i praksis kan opnås," forklarer Kenni Leth. Det er EU´s fjortende sanktionspakke, som blev fremlagt i sidste uge, der indeholder ny muligheder for kompensation til vestlige selskaber, som har mistet værdier i Rusland. Sanktionspakken indeholder også et forbud mod at investere i rørledninger, der kan transportere russiske naturgas til lande, som ikke er medlem af EU. Ifølge Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i økonomiske sanktioner, så prioriteres kompensation af vestlige selskabers russiske tab højt for at mindske sanktionstrætheden. "Det her sker blandt andet for, at sanktionstrætheden ikke breder sig. Derfor vil dem, som har tabt noget på det her, forholdsvis hurtigt bliver kompenseret. Jeg mener, at det må være forventeligt, at det kan ske inden for de næste par år. Det her er ikke et emne, som bliver syltet," siger Jens Ladefoged Mortensen. Kompensationen til virksomhederne kan muligvis dækkes via penge fra de indefrosne reserver fra den russiske centralbank, og indefrosne værdier fra russiske oligarker. "Der bliver helt sikkert fundet penge til det her. Det bliver ikke det store problem, men mere hvordan EU sikrer, at det er de rigtige, som bliver kompenseret," vurderer Jens Ladefoged Mortensen.

Den norske udenrigspolitiske forsker Julie Wilhelmsen mener, at Vesten ignorerer dilemmaerne der gemmer sig i dens fortsatte støtte til Ukraine. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Ruslands invasion af Ukraine blev indledt for 28 måneder siden, og der er ikke meget, som tyder på, at en afslutning på krigen er inden for rækkevidde. "Krigen er blevet institutionaliseret både på den russiske og vestlige side. Bureaukratiet og våbenproduktionen er specielt på russisk side blevet tilpasset krigen, og diskursen på begge side er, at Rusland er i krig mod Vesten," siger Julie Wilhelmsen, som frygter, at Vestens dybe engagement i krigen sker, uden at man har et defineret endemål, og uden at afveje de medfølgende dilemmaer. "Jeg siger ikke, at der er nogle lette løsninger. Støtte til Ukraines legitime modstandskamp er utvivlsomt rigtig. Men der er en masse dilemmaer. Mit problem med debatten er, at folk ofte taler som om, der ikke er nogen dilemmaer, men for hvert valg du træffer, udelukker du enten noget, eller det kommer med en pris," forklarer hun. "Ukrainerne har meget færre soldater end russerne, og de har problemer med at rekruttere soldater. Det sætter en begrænsning på, hvor lang tid ukrainerne kan blive ved med at kæmpe, for jeg tror f.eks. ikke, at du vil se franske soldater på ukrainsk jord," siger Julie Wilhelmsen, som ikke ser, at dette potentielle scenarie debatteres åbent. Julie Wilhelmsen gør derudover opmærksom på, at Rusland står stærkere nu end ved krigens start. Rusland har nu en økonomi og et politisk system, som er gearet til krig. "Det kan ende med, at Vestens ledere vil fortryde, at de ikke forsøgte at facilitere forhandlinger tidligere. På den måde kunne ukrainerne måske have beholdt en større bid af deres territorium, og mange flere ville stadigvæk have været i live. Men når vi har en moralistisk attitude, hvor vi ikke vil forhandle med diktatorer som Vladimir Putin, kan det vise sig at have været uklogt ikke at etablere kanaler, hvor man i det mindste kan afprøve samtalen," siger Julie Wilhelmsen, som påpeger, at selvom der ikke er NATO-soldater fysisk til stede i Ukraine, så er forsvarsalliancen tiltagende engageret i konflikten. Hun mener yderligere, at eftersom krigen mellem Rusland Ukraine ser ud til at fortsætte længe, så vil de vestlige lande være tvunget til at genindgå i samarbejder med Rusland i fælles interessesfærer. "Men du har stærke kræfter i EU, der ikke mener, at man skal finde de fælles interesser. Så ender man bare med at muliggøre Putins krigsførende regime. Derfor mener de, at man er nødt til at stoppe alt samarbejde, indføre nye sanktioner og dermed tvinge Rusland til at stoppe krigen. Det kommer sandsynligvis ikke til at ske, så spørgsmålet er, hvor lang en fremtidsudsigt sanktionspolitikken egentlig har, og hvor lang tid man tror, at man kan tvinge Rusland til at stoppe krigen - især når det er ukrainske soldater, der kommer til at lide i længere og længere tid. Derfor er der ikke mange visioner i den slags politik, hvis du spørger mig," siger Julie Wilhelmsen.

Tre fremtrædende tænketanke mener, at Kina bør få at vide, at kinesisk støtte til Rusland har en pris. Det skriver Berlingske mandag. Det er tænketankene Merics, Chatham. House og German Marshall Fund, som udtrykker dette i en ny rapport, hvor de desuden vurderer, at Kina bør anses som værende en "trussel mod Europas sikkerhed." Det skyldes, skriver tænketankene, at krigen i Ukraine har bragt Rusland og Kina tættere på hinanden. I de seneste år er man i stigende grad i EU begyndt at tale om at "minimere risici" ved samhandel og samarbejde med Kina. Men det er ikke nok, skriver de tre tænketanke, som mener, at Kinas samarbejde med Rusland har så stor indflydelse på Ruslands krigsindsats i Ukraine, at det bør få konsekvenser. Tænketankene mener, at Kina bør ses som en del af ligningen, der producerer facittet, at krigen og Rusland er en "direkte og eksistentiel trussel mod Europa." Tænketankene kommer i rapporten med en række eksempler på, hvordan Kinas støtte til Rusland er en trussel mod Europa. "Kina giver Rusland en økonomisk livline, der hjælper Moskva med at omgå vestlige sanktioner og udvide sit militærindustrielle kompleks." "Kina støtter også Rusland med hybride operationer og et øget militært samarbejde, hvilket reducerer Ruslands diplomatiske isolation og fremmer Ruslands fortælling i det globale syd." Tænketankenes opfordring er blandt andet en reaktion på adskillige europæiske besøg i Kina, hvor man har drøftet samhandel og samarbejde. Og EU har reageret ved blandt andet i denne måned at præsentere en forhøjet told på kinesiske elbiler, hvilket dog har skabt frygt for en potentiel handelskrig mellem Kina og Europa. I EU´s seneste sanktionspakke, der blev præsenteret i sidste uge, er 19 kinesiske virksomheder sanktioneret, fordi de, ifølge EU, direkte støtter "Ruslands militærindustrielle kompleks," via samarbejde og samhandel. Kina afviser alle anklagerne og retter en hård kritik af EU, som de mener ikke bør blande sig i russiske og kinesiske virksomheders interne forhold. Men de tre tænketanke opfordrer til det modsatte, og advokerer for, at der skal indføres en endnu hårdere linje over for Kina.

Danske oppositionspartier vil sætte en stopper for den russiske stats udlejning af boliger i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Der er tale om det statsejede, russiske selskab Goszagransobstvennost, som forvalter russiske, statsejede ejendomme i udlandet. Det russiske statsselskabs lejeindtægter fra ejendomme i EU vurderes af ukrainske og tjekkiske myndigheder til at være "en betydelig indtægtskilde til aggressorstatens budget", og til at "sponsorere mordet på civile i Ukraine." Den tjekkiske regering forslår derfor EU, at man sanktionerer det russiske statsselskab. I Storbritannien siger regeringen, at det russiske statsselskabs lejligheder i London huser spioner fra den russiske efterretningstjeneste, og man overvejer derfor at konfiskere ejendommene. Goszagransobstvennost har også ejendomme i Danmark. Det udlejer flere lejligheder i en beboelsesejendom i Valby i København. Tjekkiet håber, at Danmark vil støtte forslaget om af indføre EU-sanktioner mod Goszagransobstvennost. "Fra dansk side mener vi generelt, at sanktioner mod Rusland skal ske gennem EU. Her støtter Danmark de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om. Vi ser på alle forslag om nye sanktioner - herunder dem, der måtte komme fra Tjekkiet. Jeg kan som sædvanlig ikke gå i detaljer om de konkrete forhandlinger, da de foregår i fortrolighed," skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et skriftlig svar. Anders Vistisen (DF) medlem af Europa-Parlamentet og sit partis udenrigsordfører i Folketinget, mener, at det russiske ejendomsselskab bør sanktioneres. "I Dansk Folkeparti er vi trætte af, at EU ikke har kunnet finde et effektivt sanktionsregime, særligt over for de aktører, der er meget tæt på Putin. Og her ser det jo ud som et selskab, der kan levere et ret stort cash flow til efterretningsaktivitet eller krigen mod ukrainerne. Så vi synes, at det ligger ligefor, at man tilslutter sig Tjekkiets forslag," Udtaler Anders Vistisen. Men den danske regerings zigzag-forhold til Rusland får ham til at tvivle på, hvorvidt det vil ske. "På den ene side har Danmark været ret langt fremme i forhold til at udvise russiske diplomater, der havde forbindelse til efterretningstjenesterne, men omvendt holder man hånden over den russisk-ortodokse kirke, der har tilkendegivet støtte til russisk krigsførelse. I det her tilfælde, hvor der er tale om nogle ret åbenlyse aktiviteter, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle skride ind,” siger Anders Vistisen.
Berlingske, mandag, s. 4-5, 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, mandag, s. 1,3 (01.07.2024)

Fra på mandag skal arbejdstiden registreres. Truer det tillidskulturen på arbejdsmarkedet?
Danmark indfører, som et af de sidste lande i EU, pligten til at indføre registreret arbejdstid. Det sker fra på mandag, men danske arbejdsgivere frygter, at loven kommer til at skade den danske tillidskultur. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Det støder jo fuldstændig sammen med den måde, som i hvert fald en del af det danske arbejdsmarked arbejder på, særligt for folk i kontorjobs. Der arbejder man mere tillidsbaseret og ser mest på, om opgaverne bliver løst. Der giver det et andet indtryk, når man skal til at føre et timeregnskab," mener Steen Müntzberg, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Han forslår, at virksomheder minimerer lovens skade på den danske tillidskultur via lokal dialog og ved at få kommunikeret ud, at registrering sker, fordi det er lovkravsbestemt. "Dels ved at fortælle, hvad oplysningerne skal bruges til og ikke bruges til. Jo klarere, ledelsen kan udtrykke, at vi ikke indfører det her, fordi vi gerne vil overvåge jer, desto bedre, ” forklarer Steen Müntzberg, som kalder loven et skridt i den forkerte retning, hvad tilliden mellem arbejdsgivere og ansatte angår. Flemming Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), frygter ikke, at tidsregistreringen vil føre til øget mistillid mellem arbejdsgivere og ansatte. Han fremhæver også samarbejde omkring implementering og efterlevelsen af loven, som en måde hvorpå mistillid kan undgås. "Der har vi i den danske model på det organiserede arbejdsmarked en fortrinlig institution, nemlig virksomhedernes samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Der kan man sætte sig ned i ro og mag og aftale, hvordan man vil håndtere tidsregistreringen, uden at det bliver for rigidt," forklarer Flemming Grønsund.

Jyllands-Posten skriver i en leder mandag blandt andet: "Vi kan takke den store spanske fagforening CCOO for det nye lag af bureaukrati. Fagforeningen, der i 1960'erne udsprang fra den kommunistiske bevægelse, anlagde i 2017 en sag ved den spanske domstol. Fagforbundet mente, at Deutsche Bank havde pligt til at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid, for kun på den måde kan man holde øje med, om de arbejder mere, end de må. Tillidsrepræsentanternes kontrolbehov kunne også tilfredsstilles med sådanne opgørelser, lød argumenterne. Den spanske domstol var usikker på, om spansk jura fulgte EU-retten. EU-Domstolen nåede frem til, at hvileperioder og maksimal arbejdstid er en rettighed for alle medarbejdere og fastslog desuden, at arbejdsgivere i hele EU skal indføre et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”. Den afgørelse har været en fest for konsulenthuse, it-leverandører og HR-afdelinger med forkærlighed for proces, en plage for arbejdsgivere og en gru for medarbejdere, og fra den 1. juli gælder det så. Ingen udover dem, der kan lave forretning på de nye krav, synes sådan oprigtig begejstret for den tvungne arbejdstidsregistrering, og på de danske arbejdspladser venter der mange spørgsmål om, hvilke aspekter i arbejdslivet der skal registreres hvordan. Udsigten kan tage arbejdslysten fra enhver."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1-3; Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (01.07.2024)

Nu er Viktor Orbán leder af EU. Det kan vise sig at være en vigtig påmindelse
Kristeligt Dagblad og Information bringer begge analyser vedrørende Ungarns overtagelse af EU´s roterende formandskab. I en analyse i Information mandag skriver Martin Gøttske, avisens Sydeuropa-korrespondent, blandt andet: "Make Europe Great Again. Jo, sådan lyder det ungarske motto vitterligt. Og at Orbán spiller på Trumps valgkampsslogan, skaber tvivl om, hvilket ben resten af Europa skal stå på. For skal mottoet betragtes som en provokation eller en målsætning med reel substans? Det er allerede et ungarsk formandskab, som kan give følelsen af, at ulven er blevet sat til at vogte fårene, når Orbán de næste seks måneder får en betydelig mulighed for at forme Europas dagsorden - og Bruxelles holder vejret i spænding. For vi taler her om manden, som bliver anklaget for at være i gang med at afvikle det ungarske demokrati, og som i stadig højere grad har svækket EU's sammenhængskraft ved at orientere sig mere og mere væk fra Bruxelles og i stedet mod despoter i Kina og Rusland. Han beskrives som Putins bedste ven i EU, og han har brugt sin vetoret til at udvande sanktioner mod Rusland, underminere støtten til Ukraine og svække EU's fælles front over for Kina. [...] Stemningen om Ungarn i EU er så anspændt, at flere lande på det seneste har talt åbent om at tage det vidtrækkende skridt og fratage landet sin stemmeret i EU. Europa-Parlamentet har sat spørgsmålstegn ved, om Ungarn evner og er villig til at udfylde rollen som en neutral spiller - som formandskabet foreskriver - og ikke kun fokusere på egne nationale interesser, nu hvor Ungarn vil stå i spidsen for vigtige møder i Bruxelles og vil forme unionens politiske agenda. Orbán kan forsøge at udnytte formandskabet inden for nøgleområder, såsom støtten til Ukraine, klimakampen og migration. Kan unionen fortsat bevæge sig fremad, når Orbán, der har erklæret, at han vil bekæmpe Bruxelles, sidder bag rattet? Det ungarske formandskab kommer på et tidspunkt med flere globale kriser, og hvor Europas demokrati, forsvar og værdier er under pres. Den mest udstødte, antidemokratiske, antiliberale leder i unionen kommer nu ind i varmen og får større indflydelse. Det sker ovenikøbet på et prekært tidspunkt for EU, hvor der er udskiftning i Bruxelles efter europaparlamentsvalget, og en ny EU-Kommission skal findes. [...] Der er bekymring for, at Ungarns formandskab kan - i hvert fald midlertidigt - stikke en kæp i hjulet på forhandlingerne om et ukrainsk medlemskab af EU - et medlemskab, som Orbán er imod. János Bóka, den ungarske EU-minister, lagde i sidste uge også op til, at ungarerne ingen intentioner har om at fremme det ukrainske medlemskab. I stedet vil Ungarn fokusere på at få sat gang i optagelsesprocessen for lande på Balkan, specielt Bosnien og Hercegovina. På klimaområdet kan den klimaskeptiske ungarske regering også hive i håndbremsen. Budapest har flere gange stærkt kritiseret EU's klimapolitik, som den mener, går for vidt og skader de europæiske befolkningers økonomiske interesser. Ungarerne vil også satse på en markant hårdere linje over for migranter. [...] Spørgsmålet er dog, hvor meget Orbán egentlig kan påvirke EU det næste halve år, hvor Ungarn har formandskabet. Der kan komme en del trumpistisk teatertorden, men egentlig forventes det ikke, at det vil være muligt at gennemføre de helt store tiltag i en periode, hvor fokus blandt andet vil være på at få det nye Europa-Parlament til at falde til og få sammensat en ny EU-Kommission. Traditionelt opnår det første halvårlige formandskab umiddelbart efter et europaparlamentsvalg ikke synderligt meget, og der bliver ikke lavet et stort arbejde på den lovgivende front. Orbán kan muligvis formå at forsinke nogle processer - såsom Ukraines optagelsesforhandlinger - men hans indflydelse kan hurtigt blive annulleret igen, da det ungarske formandskab vil blive efterfulgt af et polsk og derefter et dansk formandskab - to lande, der er langt mere positivt stemt overfor støtte til Ukraine."

Jens Worning, fhv. generalkonsul i Sankt Petersborg, skriver i sin analyse i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Der er og var ingen afstemning om Ungarns og Orbáns formandskab, det følger blot faste EU-procedurer, hvilket er med til at give EU sammenhængskraft. Medlemslandene er altid stolte, når det er deres tur. [...] Hvad kan Viktor Orbán bruge sit og Ungarns formandskab til? [...] Der er for det første krigen i Ukraine, der pågår og vil pågå i lang tid endnu, og hvor man altid kan frygte sammenbrud, der hverken er godt for EU eller Ukraine. Der er Orbáns holdning til Ruslands Vladimir Putin, som er positiv, og hvor han stort set hver uge citeres på det officielle telegrambureau, TASS', hjemmeside med Ruslandsvenlige udtalelser - i sidste uge, at Rusland skal inviteres ind i en europæisk sikkerhedsarkitektur, trods invasion og krig. Og så er der naturligvis præsidentvalgkampen i USA, der for alvor tager fart efter sommeren, og hvor den ene kandidat, Donald Trump, vil komme med absurde løsningsforslag til at gøre en ende på krigen i Ukraine - og lige så groteske udsagn om Putin, EU og Nato. [...] I spændingsfeltet mellem Ukraine-krigen, Putin og Trump skal Orbán nok få rigelig med tv-tid til at bringe sig selv på banen og dominere debatten i medierne - med opbakning fra selvsamme Putin og Trump. Det vil skabe støj - også uønsket. Men deri ligger ikke katastrofer, EU-systemet ikke kan eller mangler rigelig med stabilitet til at overvinde. Med til billedet hører det faktum, at Ungarn kan risikere at miste sin stemmeret i EU på grund af landets gentagne brud med EU's grundlæggende principper - det er næppe et sandsynligt, men alligevel ikke et urealistisk scenarie. I så fald vil formandskabet være uden stemmeret på eget program. Hvad går programmet så ud på? Blandt andet at gøre noget ved illegal immigration (Ungarn tager ikke mod flygtninge), styrke EU's forsvarspolitik (men ikke som man tænker det i det nordvestlige EU), fokus på landbrug (det er der stemmer i derhjemme) - med mere. Alle dagsordenspunkter afspejler, hvordan Ungarn ser EU, og ikke hvordan Bruxelles ser EU. Viktor Orbán kan man let se som en populistisk og opportunistisk autokrat, men måske skal vi til at se på og lære at forstå det folkedyb, han taler ind i, og som ikke kun er ungarske vælgere, men en nationalkonservativ tænkning, som har sit fodfæste hos mange både i Centraleuropa, men også andre steder i EU."
Information, mandag, s. 1-8; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (01.07.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

SAS øjner ny begyndelse
Fredag nåede SAS en vigtig milepæl i sin sag om konkursbeskyttelse i USA. Her godkendte EU-Kommissionen nemlig dansk og svensk deltagelse i redningen af SAS, skriver Ekstra Bladet. De to skandinaviske lande vil samlet kunne bidrage med 1,3 milliarder euro til redningen af det skandinaviske flyselskab.
Ekstra Bladet, mandag, s. 4 (01.07.2024)

Det digitale indre marked

Din bil er blevet en gigantisk sladrehank, men der er stadig ikke regler om det
Selvom moderne biler sender enorme mængder data tilbage til bilens producent, så der meget lidt overblik eller regulering på området. Og er bilen produceret i Kina, så kan problemet være endnu større. Det skriver Jyllands-Posten mandag. " I Kina er det forbudt at parkere en Tesla foran officielle bygninger, fordi der er kameraer indbygget i bilen. Den diskussion har vi slet ikke i Vesten," siger Tor Indstøy, direktør for risikohåndtering og trusselsanalyse hos teleselskabet Telenor i Norge. Alle nye biler er forbundet til internettet. Men det gør også den moderne bil til det perfekte overvågningsværktøj for efterretningstjenester. "En moderne bil er et fantastisk overvågningsværktøj, hvis man vælger at bruge det på den måde. I USA skærmer de parkeringspladserne omkring militære baser, så en bil med indbyggede kameraer ikke kan filme ind mod basen," fortæller Jacob Herbst, teknisk direktør, IT-sikkerhedsfirmaet Dubex og formand for det danske cybersikkerhedsråd. Tor Indstøy har som hobby undersøgt hvor dataflowet fra moderne biler ender. Han har blandt andet kunnet konkludere at nogle data fra kinesiske bilmodeller i Europa videresendes til Kina. "Vi kunne se, at data flyder til de største selskaber i Kina. For eksempel data, der bliver sendt til WeChat (kinesisk tech-gigant, red.). Nu vil vi forsøge at gå ind i datapakkerne og se, hvad der bliver sendt. Om det er data fra kameraer, om det er sensitiv information," fortæller Tor Indstøy. EU har en datalovgivning der siden 2018 kræver, at en bilkunde skal give samtykke til dataindsamlingen. Men i praksis er man nødt til at godkende indsamlingen, siger Jacob Herbst. "Det er, ligesom når man skal acceptere 215 siders brugeraftale, før man kan bruge et nyt stykke software. Hvis du ikke accepterer betingelserne, kan du ikke køre nogen steder. I en Tesla kan du fravælge, at de indsamler data om dig, men så bliver alle mulige funktioner i bilen slukket," forklarer Jacob Herbst. Europæiske bilejere er sandsynligvis bedre beskyttet end i resten af verden, men der er stadig problemer, mener FDM: "I dag sidder bilproducenterne tungt på disse data, og de er ikke meget for at give dem fra sig. Vi mener, at det skal være bilejeren, der selv bestemmer over disse data. Hvem der får dem, hvad de bliver brugt til. Det har vi pointeret i en årrække," fortæller Dennis Lange, chefkonsulent og jurist hos FDM. FDM og andre europæiske bilejerorganisationer har flere gange forsøgt at få indført klarere regler i EU for datahåndtering. Men de er oppe imod en stor lobbyindustri, der agerer på bilbranchens vegne. "Det har været tæt på mange gange. Men bilproducenterne har lagt et meget stort lobbypres på EU-politikerne. Og i de lande, der har en stor bilindustri, lader politikerne sig let overtale," forklarer FDM.
Jyllands-Posten, s. 20-21 (01.07.2024)

Tiden, der blev væk
Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "De sociale medier stjæler vores tid og erstatter nærvær og fysisk udfoldelse med tom evighedsscrolling og endeløse rækker af små ligegyldige videoer. [...] Sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd, Børns Vilkår og Red Barnet vil regeringen arbejde for en strammere og mere effektiv regulering, der sikrer, at tech-giganternes platforme er sikre og børnevenlige - ud fra et ønske om, at skærme skal fylde mindre i børn og unges hverdag. [...] Alliancen vil desuden arbejde for en effektiv aldersverifikation i hele EU, når der oprettes profil på sociale medier. [...] Tiltaget møder kritik for at være lutter luftige intentioner og ingen muskler til reelt at gøre en forskel. [...] Statsminister Mette Frederiksen lover at bruge det kommende formandskab for EU's Ministerråd næste år til at sætte reguleringen af tech-giganterne på dagsordenen og ”få lavet en meget mere håndfast EU-lovgivning". Kritikerne har ret i, at regeringen her er oppe mod en meget stærk modstander, men hvis det skal lykkes at begrænse tech-giganternes skadelige indflydelse, er der ikke andet for end at håbe, at der her ikke blot er tale om signalgivning, men om investering af håndfast politisk kapital."
Information, lørdag, s. 2 (01.07.2024)

Institutionelle anliggender

Det seneste EU-påhit kan gøre os alle både klogere og dygtigere
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Christina Kjær, forskningschef, tænketanken Axcelfuture. Hun skriver blandt andet: "Før så vi kun hinanden med tøj på, nu ser vi hinanden uden. Det er forskellen på de gamle og de nye krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. [...] Indtil nu har hver årsrapport talt hvert sit - ofte farverige - sprog. Det betød, at ESG-ratingbureauer måtte stå for at oversætte virksomhedens ord om "Environment", "Social" og "Governance" - miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd. Og det har ikke fungeret særligt godt. Med EU’s seneste påhit er vi er gået fra overfladiske spørgeskemaer til virkelig rapportering. Kernen i ESG-rapportering er transparens og ærlighed. Det er altså en udvidelse af det finansielle regnskab til at omfatte aftrykket på miljø og sociale forhold. Med ét sprog for at tale "bæredygtigt" med hinanden. Den nye måde at kommunikere på gør os allesammen klogere. [... ] Er alt så godt med EU’s nye direktiv med krav til virksomheders oplysninger om bæredygtighed, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)? Nej det er det ikke. CSRD er ikke perfekt i sin nuværende form. Fordi direktivet skal omfatte så mange forskellige emner inden for miljø, sociale og governance forhold, må vi erkende, at prisen er en så omfattende mængde datapunkter, at substans og kvalitet risikerer at gå tabt. Man kan miste overblikket i forhold til, hvad der er væsentligt. [...] Det var naturligvis ikke intentionen med CSRD. [...] Fordi CSRD pr. definition bliver noget, som bestyrelsen skal stå på mål for, bliver EU’s nyeste påhit et ledelsesmandat. Dermed bliver det ikke en papirtiger - medmindre bestyrelserne og ledelserne selv gør det til en ikkeprioritet. [...] Virksomhederne organiserer sig i høj grad efter oplysningskravene, hvorfor jeg foreslår at fjerne unødige underkategorier til standarderne. Det vil øge simpliciteten."
Berlingske, lørdag, s. 20 (01.07.2024)

Interne anliggender

Hvad skal de næste to år så gå med, Mette Frederiksen?
Berlingske skriver i en leder søndag blandt andet: "Man behøver ikke være socialdemokrat for at se, at SVM-regeringen har udvisket profilen hos Socialdemokratiet. Og hos Venstre, for den sags skyld. Det var i øvrigt til at forudsige, at det ville gå sådan. Det kendetegner samlingsregeringer, at de ofte ender med at være upopulære, fordi vælgerne ikke kan mærke, hvad de egentlig står for. Imens har den samlede befolkning åndeløst ventet på besked fra EU om, hvorvidt Mette Frederiksen ville få en europæisk toppost. Eller rettere: Selv i spørgsmålet om muligheden for et statsministerskifte har man mere end fornemmet en folkelig resignation. Hvilken forskel skulle det gøre? Nu endte det så efter alt at dømme med, at Mette Frederiksen blev forbigået. Igen. Hvorfor hun sidder tilbage med Danmark, og Danmark sidder tilbage med hende og hendes regering. Men med hvilket formål? Det synes færre og færre vælgere at have nogen fornemmelse af, selv i tider, hvor det faktisk lykkes regeringen at gennemføre politik, der gør en forskel. [...] Der er formentlig mere end to år til næste folketingsvalg. Den seneste Gallup i Berlingske var omtrent lige så trist læsning for regeringen og i særdeleshed Socialdemokratiet som det nylige europaparlamentsvalg. En anden måling i Berlingske viste, at Mette Frederiksen er regeringens fjerdemindst populære minister. Hvad skal de to år gå med udover at betragte målingernes triste tendenser, mens man forsøger at lappe lidt videre på det hele med politiske aftaler i ny og næ? Hvilken retning ønsker man for Danmark? Det er helt uklart."
Berlingske, søndag, s. 2 (01.07.2024)

Klima

Østrigske niecer og slovakiske bjørne reddede Europas naturlov. Men EU's grønne kurs er stadig uafklaret
Altinget bringer fredag en analyse af journalist Peter Ingemann Nielsen. Han skriver blandt andet: "Grøn omstilling er ikke en lige så slagkraftig politisk mærkesag i Bruxelles som tidligere. Det grønne skal fremover sælges på en ny måde, men det betyder ikke nødvendigvis lavere ambitioner. [...] Der var lige præcis ikke kvalificeret flertal for EU's naturgenopretningslov. En lov, der har til formål at genoprette store dele af Europas natur, som vurderes til at være i dårlig forfatning. [...] Til EU-mediet Politico fortalte den slovakiske vicestatsminister, at han havde slået en handel af med EU-Kommissionen: Hvis Slovakiet stemte for naturgenopretning, ville Kommissionen godkende en ny slovakisk lov, der gør det lovligt at dræbe bjørne, som befinder sig i nærheden af byer. [...] Vedtagelsen af den omdiskuterede lov viser, at EU stadig kan gennemføre grøn lovgivning. Netop det har ellers været et af de store samtaleemner det seneste halve års tid i EU-boblen. [... ] Grønne aktører frygtede, at valget ville trække Parlamentet i en mere klima- og miljøskeptisk retning. [...] En bred koalition af lande - inklusive Danmark, Tyskland og Frankrig - advokerer for et "ambitiøst" 2040-mål. De sætter ikke tal på, men forventningen er, at der menes en CO2-reduktion på 90 procent sammenlignet med 1990. Det vil pege i retning mod det altoverskyggende mål, som er klimaneutralitet i 2050. Og det er netop det lange lys, EU-politikerne skal have på. [...] Gennem de seneste par år er Danmark blevet mere og mere isoleret i EU's grønne klub. [...] Tidligere grønne allierede som Sverige og Holland er begge gået i en anden retning efter et regeringsskifte. [...] Den dalende grønne tendens kan meget vel også blive afspejlet, når den nye EU-Kommission skal besættes. [...] Den nye måde at tænke grøn omstilling på afspejles også i programmet for det nært forekommende ungarske EU-formandskab. Her lægges der særligt vægt på, at EU burde have en europæisk konkurrenceevnepagt. [...] På trods af det er der stadig bekymrede og utilfredse landmænd, der skal kommes i møde. I programmet for det ungarske EU-formandskab lyder det eksempelvis, at EU skal fremme et "landmandsvenligt landbrug". [...] Fødevareminister Jacob Jensen (V) har i Altinget udlagt, hvilke prioriteter Danmark går ind til de afgørende landbrugsforhandlinger med. Det handler blandt andet om, at EU's landbrugsstøtte bør være mere grøn og mere markedsorienteret."
Altinget, fredag (01.07.2024)

Landbrug

Biolog: Grøn trepart blev en fuser og udløser endnu en gaveregn til landbruget
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Søren Mark Jensen, biolog og tidligere embedsmand i Miljøministeriet. Han skriver blandt andet: "Efter den ekstreme overkompensation af landets minkavlere er der nu landet en ny landbrugsaftale, som desværre følger samme spor. Den grønne trepartsaftale - 'Aftale om et Grønt Danmark', som udkom 24. juni 2024 - er blevet til i et samarbejde mellem regeringen, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Fødevareforbundet, Dansk Metal og Dansk Industri. Aftalen har været ventet længe efter årevis af politiske udskydelser og nølen fra skiftende danske regeringer. Aftalen er på 43 sider, som er fyldt med gentagelser og uforpligtende udsagn. [...] Aftalen sikrer den velkendte økonomiske særbehandling af landbruget, og den sikrer på ingen måde, at landbrugssektoren kommer til at følge princippet om, at "forureneren betaler", som jo ellers gælder for resten af samfundet. Det er derfor forståeligt, at Landbrug og Fødevarer og Landbrugsminister Jacob Jensen fra Venstre er mere end tilfredse med aftalen. [...] Aftalen udtrykker som vanligt, at dansk landbrug skal satse på at være "højteknologisk" og skal "intensivere på robuste jorde", og den lægger op til uddeling af millioner til statslig betaling af udvikling af tvivlsomme tekniske fix. [...]Aftalen må dog alligevel formodes at kunne resultere i moderate forbedringer for klima, miljø og natur. Dette skal muliggøres ved hjælp af nye offentlige midler på 40 milliarder kroner, som skal gå til landmænd, som frivilligt og med fuld kompensation vælger at medvirke i skovrejsningsprojekter og udtagning af lavbundsjorde. [...] Samlet set vil indsatsen således meget langt fra sikre indfrielse af de naturmål, som Danmark har tilsluttet sig med EU's Biodiversitets Strategi og i FN (Montrealaftalen om Biodiversitet), som fastslår, at landene skal have etableret og beskyttet natur på 30 procent af deres landareal inden udgangen af 2030. [...] Med aftalen foreslås indført en meget tålmodig og meget moderat afgift på landbrugenes CO2-udledninger. [...] Afgiften foreslås desuden først indført i 2030 og med meget langsom indfasning frem til 2035. Landbruget kan således ikke forventes at bidrage mærkbart til indfrielse af den nationale målsætning om at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden udgangen 2030. [...] Alt i alt repræsenterer aftalen et sørgeligt og samfundsøkonomisk set dyrt kompromis, som ikke tager ordentlige livtag med de store udfordringer, vi står overfor. Vi må derfor håbe, at de politiske forhandlinger om aftalen, som nu starter i Folketinget, vil sikre, at der i sidste ende indgås en aftale, som sikrer, at landbruget sidestilles med andre erhverv. [...] Man kan også håbe på, at EU-kommissionen vil sætte hælene i i forhold til den meget voldsomme forøgelse af den offentlige støtte til erhvervet, som jo i stigende grad kommer på kant med EU's målsætninger om fri konkurrence, handel og statsstøtteregler."
Altinget, fredag (01.07.2024)

Landmænd tøver med at gøre marker til skov - det er en dårlig forretning
Et af punkterne i den grønne trepartsaftale, der blev præsenteret i sidste uge, er en frivillig ordning, hvor danske landmænd kan acceptere et tilbud på 75.500 kr. for hver hektar landbrugsjord, der omdannes til skov. Det kræver dog, at EU godkender statsstøtten først, skriver Berlingske søndag. Jens Iversen, der er bestyrelsesmedlem i Agerskovgruppen, er grundlæggende uenig i indholdet af aftalen og en CO2-afgift på landbruget. Men han mener også, at ordningen med at omdanne landbrugsjord til skov, vil være en underskudsforretning for landmændene, så han tvivler på, at det overhovedet bliver aktuelt, selv om EU skulle godkende ordningen. "En hektar landbrugsjord koster mellem 200.000 og 400.000 kroner her, hvor jeg er, afhængigt af hvor god jorden er. [...] Så hvis du ikke vil dyrke jorden mere, hvorfor skulle du så tage de 75.000 kroner fra staten, når du kan få mindst dobbelt så meget ved at sælge jorden," spørger Jens Iversen. Han peger også på tvivlen om EU's regler for statsstøtte. Fra 2018 kunne landmænd få kompensation fra staten, hvis de nedlagde lavbundsjorder, og det benyttede flere hundrede landmænd sig af. Men i 2023 fik de pludselig en regning, fordi Kammeradvokaten vurderede, at den kompensation, landmændene havde fået udbetalt, var i strid med EU’s regler for statsstøtte. "Så du kan nok forstå, at vi landmænd ikke har de bedste erfaringer med at lave den her slags aftaler med staten," lyder det fra Jens Iversen.
Berlingske, søndag, s. 4-5 (01.07.2024)

Udenrigspolitik

Danmark skal stoppe al eksport af våben og våbendele til Israel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Dina Hashem, seniorjurist, Amnesty Internationals danske afdeling. Hun skriver blandt andet: "Der var gode takter, da udenrigsministeren i marts erklærede, at regeringen i lyset af konflikten i Gaza ville anlægge en langt mere restriktiv linje i forhold til dansk våbeneksport til Israel. Det var derfor dybt skuffende at erfare på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg for nylig, at den restriktive tilgang ikke gælder den indirekte eksport, som finder sted, når Danmark gennem vores F-35kampflysamarbejde leverer våbendele til USA, som så sender det færdigbyggede F-35-kampfly til den israelske hær. Dermed er danske våbendele fortsat at finde, når Israel sønderbomber Gaza. [...] Den indirekte våbeneksport til Israel fortsætter til trods for Den Internationale Domstols kendelse om et plausibelt folkedrab i Gaza, FN's Menneskerettighedsråds resolution om stop af våbeneksport til Israel. [... ] I Amnesty har vi meget svært ved at forstå, hvordan regeringen kan mene, at Danmark holder sig inden for sine internationale forpligtelser, når man fortsat eksporterer våbendele, der ender i Israel. [...] Da Danmark i sin tid valgte at forpligte sig til EU-Rådets fælles holdning for våbeneksport og FN's våbenhandelstraktat, var det med hensynet om at undgå, at Danmark bidrager til krigsforbrydelser og krænker menneskerettighederne. [...] Reglerne er netop sat i verden for, at lande ikke vægter politiske hensyn højere end menneskerettighederne og folkeretten. Om der er tale om direkte eller indirekte eksport, er underordnet. Både FN's og EU's regler forpligter Danmark til at forholde sig til slutbrugeren. [...] Regeringen skal derfor handle nu og gøre det klart, at danske våben og våbendele aldrig må bruges i konflikter med så massive brud på menneskerettighederne."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (01.07.2024)

En russisk skideballe og diplomati under "ekstremt trange kår": Jakob Henningsen giver et indblik efter to år i Moskva
Altinget fredag bringer et interview med ambassadør Jakob Henningsen, der til august stopper på posten i Rusland efter to turbulente år. Udenrigsministeriet har besluttet, at jobbet i Rusland er så krævende, at de sædvanlige fire år på posten er skåret ned til to år, hvilket er en betragtning Henningsen er enig i. Antallet af medarbejderne på ambassaden er reduceret kraftigt i forhold til tidligere, efter at Rusland havde udvist syv danske ambassadefolk og beordret ambassaden til at afskedige ni lokalt ansatte. Arbejdsopgaverne er tilsvarende mindsket, da alle politiske substansaftaler, kulturaktiviteter og erhvervsfremstød er skrottet. Henningsen beretter desuden om overvågning, og at han fire gange er indkaldt til samtale ved det russiske udenrigsministerium for at stå skoleret, eksempelvis i forbindelse med efterforskningen af Nord Stream-sagen. Alligevel mener Henningsen, at tilstedeværelsen i Rusland er vigtig, til trods for at relationen mellem Rusland og Vesten kan ligge på et meget lille sted. En af ambassadens aktiviteter har været at deltage i retssager mod modstandere af det russiske styre samt begravelsen af den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs. Mange russere til begravelsen takkede EU-ambassadørerne for at deltage i begravelsen. "Derfor ser jeg det som ekstremt vigtigt, at vi viser den russiske befolkning, at vi stadigvæk er her. Og viser den andel af russerne, der rent faktisk gerne vil have et andet Rusland, at de ikke er glemt. Jeg tror, det betyder mere, end vi regner med," siger Henningsen. Derfor har ambassadører fra EU-landene også besluttet altid at køre med landenes flag på bilen, når de bevæger sig rundt.
Altinget, fredag (01.07.2024)

Udvidelse

En udvidelse af EU er uundgåelig
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Tirsdag startede EU medlemsskabsforhandlingerne med Moldova og Ukraine i Bruxelles. [...] For mig at se er en udvidelse mod øst afgørende for EU’s fremtid. Europa har over de seneste år ændret sig markant. Mens den seneste udvidelse handlede om kroner og ører, handler det nu mest om sikkerhed. Vi har i øjeblikket en gruppe lande, som rigtig gerne vil EU. De vil gerne demokrati, retsstat og frihed. Det skal vi omfavne i EU. Når vi vil udvide med ni lande, nye grænser op mod Rusland, inkludere omkring 900.000 km2 og cirka 60 millioner indbyggere, så handler det om sikkerhed. Både for de potentielle nye medlemslande, men i lige så høj grad vores egen sikkerhed. [...] Optagelsen kommer til at blive en lang proces, hvor vi skal have gjort de potentielle nye medlemmer klar til at blive en del af EU, ligesom vi skal have gjort EU klar til at modtage nye medlemslande. Jeg synes, at man bør lave en trinmodel, hvor nye lande skridt efter skridt kan blive medlemmer. På den måde mister de ikke modet undervejs, fordi de hele tiden kan se fremskridt, men samtidigt lukker man ikke nogen eller noget ind, før de er fuldt og helt klar til at være med. Vi har lært meget af vores sidste udvidelse i 2004, hvor EU voksede fra 15 til 25 medlemslande. Jeg synes roligt, at den i dag kan betegnes som en succes. Både økonomisk, men i særdeleshed også i forhold til vores sikkerhed. Og så lærte vi en hel del. Særligt om værnet af vores værdier, som vi stadig kæmper med. For eksempel med Ungarn og Viktor Orbán, som mildt sagt ikke helt følger vores værdisæt. Det skal vi tage ved lære af, så vi også sørger for, at de lande, vi tager ind, fortsat fastholder EU’s værdier, også efter de er kommet ind. Men se bare på landene i Baltikum, som vel nok er nogle af de største støtter af EU, og som lige nu gør en enorm indsats for at styrke deres forsvar. Det kommer i den grad også Danmark til gavn."
Berlingske, søndag, s. 30 (01.07.2024)