EU i weekenden og mandagens aviser den 8.-10. juni 2024
Tophistorier
Von der Leyen står til at fortsætte
Dagens aviser beretter om valgresultatet efter europaparlamentsvalget.Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Borgerne har i stor stil dumpet EU-ledernes håndtering af krig, kriser og grøn omstilling. I stedet vender de sig mod det yderste højre. Macron udskriver valg. [...] For exitpolls offentliggjort søndag aften af EU-Parlamentet viser, at vælgerne i høj grad har søgt mod protestpartier på den yderste højrefløj, som har opponeret hårdt mod EU-toppens håndtering af temaer som migration, Ukraine-krig og den grønne omstilling. [...] Med knap hver tredje vælger i ryggen kan Le Pen nu kalde sig leder af Frankrigs ubetinget største parti i EU-Parlamentet. [...] Allerede inden søndagens valg har Le Pen bejlet til en af de eneste regeringsledere, for hvem EU-Parlamentsvalget kan kaldes en succes; Italiens Georgia Meloni. [...] Georgia Meloni har hverken lovet sin loyalitet væk til Le Pen eller højrefløjskollegaen Orban i Ungarn - eller til kommissionsformand Ursula von der Leyen og de øvrige EU-ledere, som gerne vil ride med på Melonis succes. Hun har blot svoret, at hun ønsker at bruge sin succes på den europæiske scene til at skabe et nyt flertal og rippe op i de gamle alliancer."
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af udlandsredaktør Sidsel Nyholm. Hun skriver blandt andet: "Uanset om resultaterne fra Europa-parlamentsvalget viser sig at leve op til meningsmålingerne, vil de populistiske, nationale partiers succes udløse politiske omvæltninger i EU. [...] I Frankrig ventes Marine Le Pens stærkt højreorienterede National Samling at høste en tredjedel af stemmerne. [...] I Tyskland kan højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) trods en række skandaler og partiets efterfølgende eksklusion fra dets partigruppe i Europa-Parlamentet regne med at få lige så mange stemmer som kansler Olaf Scholz' parti, SPD. Og i Italien står premierminister Giorgia Melonis postfascistiske Italiens Brødre til at sætte sine politiske modstandere af. [...] Uanset om valgresultaterne viser sig at leve op til meningsmålingerne, vil de populistiske, nationale partiers succes udløse politiske omvæltninger i EU og fungere som en vindmåler for kommende valg i flere toneangivende europæiske lande. [...] Den politiske forbitrelse og fragmentering, som er opstået i Europa, er også kommet til udtryk i en bølge af politisk vold. [...] Nogle kommentatorer sammenligner den omvæltning, Europa står overfor, med den, der blev udløst i USA med valget af Donald Trump til præsident i 2016. [...] Når stemmerne er talt op, og der er sat navne på det nyvalgte Europa-Parlament, kan Europa vise sig at stå ved endnu et vendepunkt."
Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, mandag, s. 1; Altinget, mandag (10.06.2024)
Seks store dagsordener: Nyt EU-Parlament kan forandre Europa
Flere af dagens aviser giver et bud på de udfordringer, som det nye EU-Parlament står over for de kommende fem år.Krig, klima, økonomi, migration og demokratiets fremtid er de fem overskrifter, som Information og Jyllands-Posten mandag nævner som de vigtigste for EU-Parlamentet at tage fat på. Først og fremmest skal der udpeges en ny EU-Kommissionsformand, og her stiller den nuværende formand, Ursula von der Leyen, op til genvalg. Klima og grøn omstilling har fyldt meget på dagsordenen, og det bliver en stor opgave at få kombineret de europæiske landmænds krav med indmeldingen til FN som en del af COP-processen, hvor målene er retligt bindende. EU's naturgenopretningslov blev sparket til hjørne før valget, så den er fortsat på dagsordenen sammen med EU's landbrugsstøtte. Der er generel enighed om samarbejdet om en fælles forsvarspolitik og militæroprustning, men det skal besluttes, hvor pengene skal komme fra. Økonomien i EU fylder naturligt nok meget, både inden for handel, støtte og investeringer. Udvidelse af EU og retsstatsprincipper er ligeledes på dagsordenen.
Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Europaparlamentsvalget er overstået. EU skal efter sommerferien koncentrere sig om løsningen af problemer på fire områder: Europas sikkerhed, Europas sløve og sårbare økonomi, Europas ydre grænse med illegal indvandring og klimapolitikken. Et aggressivt og imperialistisk Rusland har skabt krig i Europa. [...] Europa har reageret med støtte til Ukraine og sanktioner mod Rusland. [...] Europas økonomi udgør en svindende andel af den globale økonomi. Det ville ikke være et problem, hvis det alene skyldtes, at de fattigste lande blev rigere. Men det er et problem, at den europæiske økonomi i de seneste ti år også har haltet efter USA. [...] Europas økonomiske problemer forværres af, at for mange europæiske lande har undladt at gennemføre nødvendige økonomiske reformer, og derfor har opbygget stor offentlig gæld. [...] Sikring af EU’s ydre grænser og et stop for den illegale indvandring er en påtrængende opgave. Det er ikke tilstrækkeligt at forsøge at fordele byrden fra den illegale indvandring mellem medlemslandene. [...] Endelig er der klimapolitikken, som har været ret succesfuld i EU. EU’s udslip af klimagasser er reduceret med 24 procent siden 1990 og udgør nu kun 6,7 procent af det globale udslip. Den succes skyldes delvis, at produktionen af mange energikrævende varer er blevet sendt til Kina, som bruger løs af billig, kulbaseret energi. Klimapolitikken skal fremover have et mere globalt perspektiv. [...] Der er nok at tage fat på for EU-institutionerne efter sommerferien. Det er vigtigt, at kræfterne koncentreres om det vigtige og ikke alle mulige distraherende detaljer, som hvordan arbejdstiden registreres, eller om sugerørene skal være af pap eller plastik."
Berlingske bringer mandag en kommentar af politisk kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: "Det særlige ved Europa er, at kontinentet næsten altid står ved "en korsvej", i "en skæbnestund". Store uforudsete kriser har det med at afløse hinanden. [...] Nu begynder en ny periode for Den Europæiske Union, en ny femårs cyklus. 720 medlemmer vælges til Europa-Parlamentet, og efter dem følger sammensætningen af en ny Europa-Kommission. Sjældent har korsvejen, skæbnestunden stået mere tydeligt. De næste fem år kan med Mette Frederiksens ord blive afgørende for de næste 50 års europæiske historie - økonomisk, sikkerhedspolitisk og befolkningsmæssigt. [...] Øverst på dagsordenen står den sikkerhedspolitiske krise og truslen fra et aggressivt Rusland. [...] Europa sakker bagud i verdensøkonomien. Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gentog flere gange i valgkampen: "For 30 år siden fyldte den europæiske økonomi noget, der ligner 30 procent af den globale økonomi. Nu fylder den 16 procent af den globale økonomi. Om 30 år fylder den 12 procent." USA er ganske enkelt spurtet fra det europæiske kontinent, og Kina bliver stadig mere dominerende. [...] Derfor taler mange i EU om behovet for at tiltrække store investeringer, styrke Europas konkurrenceevne og investere trecifrede milliardbeløb i digital udvikling, grøn omstilling og kunstig intelligens. [...] Selvom der er indgået en aftale om et nyt asylsystem i EU, kommer det givetvis ikke til at fungere gnidningsfrit. [...] Hvis presset på Europa fra syd, hvor der sidste år kom 400.000 migranter til Europas grænser, fortsætter, vil det kræve nye voldsomme tiltag, som ikke kan undgå at splitte landene i et kontroversielt spørgsmål. Forhandlinger om optagelse af Ukraine i EU er på vej. I EU håber man på, at de kan påbegyndes allerede i denne måned, inden det modvillige Ungarn i juli overtager formandskabet i Unionen. [...] Udover de store dagsordner, der er til at forudse, er der alt det uforudsigelige, kriserne. Hvem havde forudset en pandemi, en invasion i Ukraine, finanskrisen og alle de andre."
Børsen bringer mandag en kommentar af politisk redaktør, Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "I den kommende periode skal politikerne og den nye kommission videreføre arbejdet med lovgivning for at “gøre dit liv bedre”, som det beskrives på parlamentets hjemmeside. Et af de forslag, som har været i proces siden 2021 efter ønske fra parlamentet, handler om at indføre fælles EU-lovgivning om “ret til at koble af fra arbejdet”. [...] Det er grundlæggende godt, at EU forsøger at styre efter idealer om løbende at forbedre menneskers tilværelse. Ikke mindst det danske samfund har demonstreret, at lønmodtagerrettigheder og ordnede forhold ikke er en bremse for vækst og velstand. [...] Men i disse år kan det ligne noget af et blændværk at bilde millioner af europæere ind, at man fra centralt EU-hold kan regulere sig i detaljen til det gode stressfri liv. En symptomatisk kontrast til den uvished og famlen, der hersker på den helt store klinge om Europas fremtid. [...] I månederne frem mod EP-valget har analysen og advarslerne lydt stadigt stærkere. Fra politiske ledere, fra topchefer i erhvervslivet, fra organisationer. Dystre forudsigelser om EU's tab af konkurrenceevne, økonomiske magt og værdimæssige indflydelse. Advarsler om, at EU kan ende som et regulatorisk museum, mens de europæiske industrier på væsentlige områder som tech, grøn omstilling og life science taber yderligere terræn i de kommende år. [...] Som Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i en række virksomheder, udtrykte det, da han i spidsen for et erhvervspanel afleverede anbefalinger til regeringen: “I Europa har vi haft en tro på, at vi ved lidt bedre, og at alle gerne vil lære af os - men den tid er forbi.” Får de ret, får de europæiske befolkninger andet at bekymre sig om, end om chefen tillader sig at forstyrre efter kl. 16."
Berlingske, mandag, s. 2, 5; Information, mandag, s. 1, 10-11; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, 1; Børsen, mandag, s. 24 (10.06.2024)
Europa-valg blev en sand gyser - flere dramatiske opgør
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om europaparlamentsvalget i går:Valgkampen i Danmark har været uklar for mange vælgere, som indtil sidste øjeblik har været i tvivl om, hvor krydset skulle sættes, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor på institut for statskundskab på Københavns Universitet, sagde søndag formiddag, at op mod en tredjedel af de danske vælgere ikke havde besluttet sig for, hvem de ville stemme på - eller om de overhovedet ville stemme. Han forklarer, at kandidaterne har været mindre prominente denne gang end ved tidligere valg. "Man taler om den her valgvind, der blæser fra Christiansborg og ned over Europa-parlamentsvalg og kommunalvalgene. Den vil være stærkere denne gang,” siger Kasper Møller Hansen.
Politiken bringer mandag en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "SF blev valgets store vinder, S den store taber, V kom tilbage. Men Løkke fik det sidste ord. [...] Det andet drama i valgkampen, mellem Radikale og Moderaterne, endte med et mandat til hver og med et markant bedre resultat til Radikale end de fleste nationale meningsmålinger. Spidskandidat Sigrid Friis har præsteret over partiet og selv sikret sit mandat. [...] Konservative fik denne gang et godt valg, 8,8 procent og partiet har dermed ikke bare sikret sit mandat i EU-Parlamentet, men er også blevet større end Liberal Alliance. Som fik sit første mandat, men slet ikke præsterede som i meningsmålingerne."
Politiken bringer mandag en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Valget til EU-Parlamentet blev en gyser mellem S og SF. Og mellem Radikale og Moderaterne. Da SF sidste år besluttede at opstille tidligere partiformand, Villy Søvndal, til EU-Parlamentsvalget var det ikke kun, fordi han interesserer sig for EU-politik. Det var i høj grad også et taktisk træk fra partiformand Pia Olsen Dyhrs side. [...] SF skal bruge sin størrelse til at forsøge at vriste S ud af SVM-projektet, men har selv tydeligt signaleret, at man efter et valg ikke bare er klar til at gå i regering, men også at gøre det med Moderaterne. [...] På den EU-politiske scene sidder de to partier i hver sin gruppe, S sidder i den socialistiske S&D-gruppe, SF i den grønne gruppe. Begge partier er "gamle" i EP-sammenhæng, de har haft mandater siden 1979, hvor vi stemte for første gang, men de har aldrig før været lige store."
Berlingske, mandag, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2; Politiken, mandag, s. 2, 5, 1-2 (10.06.2024)
Prioriterede historier
Et mere solidarisk EU er blevet afgørende for vores sikkerhed i Europa
I weekendens aviser kan man læse forskellige analyser og kommentarer om EU's sikkerhedspolitik. Berlingske bringer mandag en kommentar af Pelle Dragsted, medlem af Folketinget og politisk ordfører for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Det er helt afgørende for Europas sikkerhed, at Ukraine vinder krigen og får sparket de russiske invasionsstyrker ud af deres land. Desværre er det åbenlyst, at Ukraine lige nu er under massivt pres, og at landet kun vil have en chance for at forsvare sig med massiv økonomisk og militær hjælp fra EU. [...] Modstanden bæres særligt frem af den yderste højrefløj, der i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved støtten til Ukraine og sanktionerne mod Rusland. [...] Denne højrefløj, der i Europa-Parlamentet er samlet i grupperne Identitet og Demokrati samt ECR, står ifølge meningsmålingerne til betydelig fremgang ved det kommende europaparlamentsvalg. Nogle af partierne har åbenlyse forbindelser til det russiske regime, mens andre modsætter sig EUs hjælp til Ukraine. [...] Krigen i Ukraine har selvfølgelig først og fremmest ramt ukrainerne. Men den har også haft omkostninger for mange europæere. Priserne på gas og el er steget efter sanktionerne mod Rusland, og det har sat gang i en inflation, der har udhulet europæiske lønmodtageres realløn betydeligt. [...] Vi ved fra samfundsforskere, at mennesker, der er økonomisk trygge, er mere generøse og mere optimistiske, håbefulde og solidariske - både hjemme og ude. Når man selv er tryg, er man mere tilbøjelig til at engagere sig i andres lidelser og udfordringer. Og mindre tilbøjelige til at falde for demagogers sirenesang. Derfor bliver det fuldstændig afgørende for Europas sikkerhed, at europæernes levevilkår og sociale tryghed forbedres. Og det er fuldt ud muligt. Der findes allerede programmer i EU, der har til formål at hjælpe de borgere, der bliver hårdest ramt af stigende priser. [...] Men aller vigtigst er det, at EU gør op med den nedskæringspolitik, som siden finanskrisen har holdt medlemsstaterne i et økonomisk jerngreb, og gjort det umuligt for dem at investere i deres velfærd, sundhed og uddannelse."
I en kronik i Information lørdag skriver Anders Wivel, professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har grundlæggende ændret debatterne om, hvad EU er, og hvad EU bør blive i fremtiden. Ganske vist lancerede Ursula von der Leyen allerede i 2019 ambitionen om en 'geopolitisk kommission', men dengang var fokus på handel og klima snarere end forsvar, og frygten var, at Europa ville blive klemt og marginaliseret i en øget rivalisering mellem Kina og Rusland, ikke at kontinentet stod over for en militær trussel fra Rusland. [...] Informations kronikserie om EU's forsvarspolitik dokumenterer, at danske politikere fra Enhedslisten til Liberal Alliance arbejder for en stærk og fortsat støtte til Ukraine og en styrkelse af europæisk forsvarssamarbejde, i form af både øgede investeringer og øgede militære kapabiliteter og et tættere samarbejde mellem EU-landene. [...] Den socialdemokratiske kandidat Maria Radoors drøm om et EU, der er selvforsynende med ammunition, teknologi, energi og fødevarer, er hverken en praktisk mulighed eller en god løsning. EU-landenes velstand og velfærd bygger i høj grad på handel og evnen til både at udvikle nye teknologier og indarbejde de teknologiske landvindinger, der kommer fra andre dele af verden. [...] Både Liberal Alliances Mads Strange og Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen betoner forholdet til EU og NATO, og herunder behovet for et tættere forsvarspolitisk samarbejde i EU. Selv om Strange fremhæver en fortsat central rolle for nationalstaterne, så er de enige om at sikre en tydelig europæisk stemme i det transatlantiske forhold og i forsvaret for en regelbaseret international orden og øget samarbejde om forsvarspolitiske investeringer og indkøb. [...] EU er som udgangspunkt godt rustet til at påtage sig en mere aktiv sikkerheds- og forsvarspolitisk rolle. EU har verdens tredjestørste BNP (målt i købekraft) efter USA og Kina, og EU-landenes forsvarsbudgetter nåede i 2023 op på 270 milliarder euro - det næststørste i verden kun overgået af USA. EU-landene har samarbejdet både under og efter Den Kolde Krig og har en lang tradition for at finde pragmatiske løsninger på svære politiske uenigheder samt erfaring fra samarbejde om militære løsninger, både i NATO og i internationale militære operationer. [...] Det pragmatiske udgangspunkt må være de små skridts politik henimod det bedst opnåelige resultat, snarere end store planer. Det første skridt er at identificere mulige alliancepartnere. I forsvars- og sikkerhedspolitikken vil en del af disse formentlig befinde sig i andre partigrupper, hvor de repræsenterer lande med samme geopolitiske udgangspunkt og strategiske interesser og forståelser som de danske."
Berlingske, mandag, s. 18; Information, lørdag, s. 18-19 (10.06.2024)
Ukraine i EU har "pænt lange udsigter"
Flere af weekendens aviser skriver, at Ukraine nu opfylder de nødvendige kriterier for, at man kan begynde optagelsesforhandlinger med EU. Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, meddelte, at Europa-Kommissionen i en rapport bekræfter dette. "Nu forventer vi, at vores europæiske partnere tager det næste skridt - at påbegynde forhandlinger om medlemskab af Den Europæiske Union allerede denne måned," siger han. Marlene Wind, professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, bemærkede dog, at det videre skridt blot skal ses som "en symbolhandling". "Der skal fortsat passeres tusindvis af vetopunkter og stopklodser, inden Ukraine får et EU-medlemskab, så selvom man i dag sender det her signal, så er der ikke nogen garanti for, at det går hurtigt, eller at det ender med medlemskab. Tænk bare på Tyrkiet, som søgte ind i 1987 og fik samme status i 1999," siger hun. Wind påpegede, at Europa-Kommissionens handling skal ses som et forsøg på at undgå, at Ukraine taber kampgejsten i krigen mod Rusland. "Man har vurderet, at det her signal er vigtigt for Ukraine lige nu, for at de kæmper videre for vores værdier - demokrati og frihed. Her siger man jo, at vi er for jer, til last man standing," siger hun. Wind nævner også, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, kan obstruere et ukrainsk EU-medlemskab på utallige måder. "Hvis man forestiller sig, at folk som Le Pen, Wilders og Meloni får yderligere fremgang i de næste par år og sidder i regeringskontorerne, kan man godt forestille sig, at det ville være op ad bakke for Ukraine at blive godkendt, selvom Meloni er Ukraine-fan," siger hun. EU-Kommissionen oplyste også, at Moldova har opfyldt de nødvendige kriterier for optagelsesforhandlinger. Beslutningen om at forhandle med Ukraine og Moldova blev taget af EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i december sidste år. Alle lande undtagen Ungarn stemte for. En række EU-lande presser på for, at de formelle forhandlinger med landene påbegyndes 25. juni, men der er frygt for, at netop Ungarn vil spænde ben for dette. Ungarn har været mest kritisk over for EU's opbakning til Ukraines optagelse i fællesskabet. Meldingen om Ukraine kom samtidig med, at landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Frankrig. Han talte i det franske parlament og deltog i mindehøjtidelighederne i forbindelse med 80-året for D-dag i Normandiet.
I en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, kan man i Kristeligt Dagblad lørdag blandt andet læse: "Det var sådan set en almindelig fredag i Bruxelles med helt almindelige EU-procedurer. Medlemslandenes EU-ambassadører var til møde med EU-kommissionen, ren rutine. To forhold var dog anderledes i går. I disse dage er der valg til Europa-Parlamentet, hvilket er helt forudsigeligt. Det første anderledes forhold er, at EU-Kommissionen meddelte, at Ukraine er klar til optagelsesforhandlinger. Nu. Det andet forhold er konteksten: At EU-Kommissionen skal gendannes i løbet af sommeren og dermed meddeler sig om en fremtid, hvor man ikke selv sidder ved roret. Det fortæller, hvor geopolitisk EU's fremdrift er blevet, og det er ikke noget, EU selv har valgt, men føler sig tvunget til. Af gode, geopolitiske grunde. [...] Gårsdagens udmelding fra EU-Kommissionen viser, at i 2024 anses hastværk ikke som lastværk. I det gamle EU ville man knapt nok begynde at overveje EU-medlemskab for et land som Ukraine. For stort, for korrupt og for fattigt - med hensyn til det sidste, så indebærer fattigdom, når et nyt medlem kommer om bord, at lande, der lige nu er netto-modtagere af EU-midler, skal omstille sig til at blive netto-ydere til fællesskabet. Det er en svær konfirmation for de fleste og ikke noget, man uden skrig og skrål går med til i fredstid. Det er sagens og geopolitikkens kerne anno 2024 - det er ikke fredstid, det er krigstid i Europa. Derfor er hastværk EU-Kommissionens dagsorden. Men hvorfor? [...] EU-bureaukratiet er en langsommelig maskine, men er dens system først tilført en opgave, så kører man på uanset vejrlig. Kommissionens meddelelse til EU-ambassadørerne i går var: Nu går vi i gang. Så er man i gang, inden Orban får formandskabet, og inden udfaldet af det amerikanske præsidentvalg er kendt. Så stoppes man ikke af hverken det ene eller det andet. Man forsinkes undervejs, det gør man altid af den ene eller anden grund, men kikkertsigtet er indstillet."
Berlingske, søndag, s. 10; Ekstra Bladet, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (10.06.2024)
Macron udskriver nyvalg efter markant sejr til Rassemblement National
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om valgnederlaget til den franske præsident Emanuel Macron og hans beslutning om at opløse det franske parlament og udskrive nyvalg efter lussingen. I Politiken kan man mandag læse, at præsident Emmanuel Macron har opløst det franske parlament og udskrevet nyvalg efter en markant fremgang til Rassemblement National ved de første exitpolls søndag aften. Valget skal afholdes den 30. juni og 7. juli. "Jeg har hørt jeres budskab, jeres bekymringer, og jeg vil ikke lade dem være ubesvarede. Jeg har tillid til vores demokrati. Lad det suveræne folk få ordet," sagde Macron på fransk TV. Ved Rassemblement Nationals valgfest udløste præsidentens udmelding jubel. Partiet stod til 31,5 procent af stemmerne, mens Macrons parti havde 14,5 procent. Jordan Bardella, 28-årig kandidat for Rassemblement National, kaldte resultatet for et "historisk forspring" og sagde: "Vores landsfæller har her til aften udtrykt et ønske om forandring og en anden retning for fremtiden." "Dette historiske resultat viser, at når folket stemmer, så vinder folket," sagde Marine Le Pen, formand for Rassemblement National. Valgkampen har i høj grad handlet om immigration og købekraft, på trods af præsident Macrons forsøg på at fokusere på de geopolitiske dagsordener som krigen i Ukraine. Socialistpartiet og venstrefløjen fremstod splittede, med Socialistpartiet til 14 procent og det Ukuelige Frankrig til otte kandidater i Europaparlamentet, mens De Grønne stod til at blive halveret.
Op til søndagens valg til Europa-Parlamentet i Frankrig skrev Berlingske, at præsident Emmanuel Macron stod over for et potentielt katastrofalt nederlag. En meningsmåling spåede, at Marine Le Pens højrenationale Rassemblement National ville få 33 procent af stemmerne, mens Macrons parti, Renaissance, kun ville få 14,5 procent. Tidligere premierminister Édouard Philippe havde allerede varslet, at han ville forlade regeringskoalitionen, hvis dette resultat holdt. Macrons regeringspartier stod over for mulige opbrud og rygter om valg i utide, hvilket kunne tvinge ham til et mistillidsvotum. Macrons valg af den ukendte Valérie Hayer som spidskandidat for Renaissance har vist sig at være en fejlcasting. Selvom Macron og premierminister Gabriel Attal har været meget aktive i valgkampen, har de ikke kunnet ændre på den negative tendens. Macrons forsøg på at udnytte 80-året for D-dag til at fremme sin politik fik heller ikke den ønskede effekt.
I en analyse i Information søndag skriver avisens Europakorrespondent Tore Keller blandt andet: "Når franskmændene søndag stemmer til Europa-Parlamentet, er der mange, som mest ser det som en mulighed for at give præsident Macron tørt på. Hans modstandere lover nostalgisk en retur til fortidens storhed. [...] I Frankrig drejer alt sig omkring præsidentvalgene. I en sådan grad, at man beskriver søndagens valg til Europa-Parlamentet som en form for midtvejsvalg, hvor de utilfredse franskmænd - og dem er der mange af - kan give deres præsident en syngende vælgerlussing. [...] Valget til Europa-Parlamentet har i mange år haft netop den funktion, nemlig at give mulighed for at lufte vreden mod den siddende magt, uden at det for alvor får indflydelse på den politik, som føres i landet. [...] Et flertal af franskmændene udtrykker negative følelser over for EU og Europa, enten bekymring (46 procent) eller vrede (13 procent); 16 procent siger, at de er ligeglade, og kun en fjerdedel udtrykker tillid (15 procent) eller optimisme (10 procent), ifølge en undersøgelse foretaget af Ifop-instituttet for avisen Ouest-France, som udkom i maj. En anden måling foretaget på tværs af EU - EU-Kommissionens Eurobarometer-undersøgelse fra april i år - viser, at Frankrig er det eneste land, hvor optimisterne er i mindretal (42 procent), overgået af pessimisterne (52 procent). Tilliden og optimismen er størst i Danmark, Irland og Litauen, viser målingen. [...] Kritikken af Macron kan virke svær at forstå, når det kommer til EU-samarbejdet. Under den nuværende franske præsident har Frankrig fået den ene plan efter den anden gennemført i Bruxelles. Fælles gæld under covid, nye protektionistiske redskaber i handelspolitikken, begrænsninger på udstationeret arbejdskraft, fornyet plads til atomkraft i EU's energipolitik og et Frankrig, som bliver lyttet til og har en langt større indflydelse i Bruxelles end under hans forgængere. [...] Macron har ellers tidligere vist sig som den magiske løsning, hver gang kandidater fra hans parti har været i problemer. Men trods en række interview under valgkampen, den store tale om Europas tilstand på universitetet Sorbonne og en række advarsler mod det hårde højres fremgang under et nyligt statsbesøg i Tyskland synes Macrons effekt denne gang begrænset - hvis ikke kontraproduktiv for hans parti."
Politiken, mandag, s. 5; Berlingske, søndag, s. 10; Information, lørdag, s. 10-11 (10.06.2024)
Arbejdsmarkedspolitik
Registrering af arbejdstid: Hvor kom det lige fra?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jesper Lundetoft Jørgensen, lærer, Risskov. Han skriver blandt andet: "Danske lønmodtagere skal til at registrere deres arbejdstid, har EU bestemt. Her var jeg, en gammel EU-skeptiker, ellers de seneste år blevet mere lun på EU-tanken efter al den uro, der er kommet i verden. [...] Går man lidt ned i teksterne, skulle det bl.a. være for at beskytte lønmodtagerne imod overarbejde og udbytning. Tanker, som vi i Danmark vel forlod mere eller mindre i 70'erne og erstattede med snusfornuft og/eller tillid. [...] Vi er ca. 2.800 lærere, der arbejder i den aarhusianske folkeskole. Det bliver i alt 36.400 timers registreringsarbejde, som skal hentes i den tid, vi lærere skal forberede os, for der kan naturligvis ikke skæres ned på det timetal, vi skal undervise. I kroner og øre en samlet lønudgift på 7,3 mio. kr. til registrering! [...] Så den danske model er ved at være en noget vingeskudt kvinde, hvis skønhed ligger år tilbage."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (10.06.2024)
Det digitale indre marked
Det hjælper ikke at råbe ad techgiganterne
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Marie Høgh, sognepræst og debattør, blandt andet: "Jeg vil virkelig ønske, at alle de politikere, der fra ølkassen i den allerbedste mening råber over til techgiganterne i Silicon Valley, at vi kræver reguleringer, aldersgrænser og begrænsninger for de sociale medier, satte sig ned og læste professor Bent Meier Sørensens bog ”Skærmens magi” og bagefter læste syndefaldsberetningen. Så ville de måske begribe, at deres mission om at ville redde mennesket fra techgiganternes garn og forhindre, at børn og unge i evigheder scroller løs på deres smartphone og bliver afhængige af techgiganternes algoritmer, er Davids kamp mod Goliat. Det har været et af de store emner i EU-parlamentsvalget, og der vil blive lagt pres på EU-Kommissionen for at skærpe lovgivningen, der skal beskytte børn og unge mod vanedannende adfærd på de sociale medier. Og blandt andre Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, er parat til at bruge drastiske metoder og tage det såkaldt endelige opgør med techgiganterne. Bum bum. Det er store ord at love vælgerne. Også for store, for sandheden er, at det er uhyre begrænset, hvad EU-myren kan gøre imod mastodonten fra Silicon Vally. [...] Når det så er sagt, er jeg absolut tilhænger af, at man forsøger at lave en aldersgrænse på 15 år for brugen af de sociale medier, så man skal dokumentere sin alder - uden at aflevere sin identitet. Her tilslutter jeg mig helt Henrik Dahl og Liberal Alliances synspunkt, nemlig at vi skal følge Digital Services Act - altså de forordninger om digitale tjenester, der allerede er vedtaget. Det er fint. Når vi nu engang har EU, kan vi lige så godt tage imod det fornuftige, der kommer derfra. Men for det andet er politikerne i al deres iver efter at frelse mennesket fra techgiganterne nødt til at forstå, at der er så store sjælelige og psykologiske kræfter på spil, som EU ikke kan gøre en pind ved. Og jeg tror ikke, der kan gøres mere, end der allerede er gjort - resten er op til det enkelte menneske og de enkelte forældre."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 31 (10.06.2024)
Erhvervslivet frygter uden grund ny Ai-lovgivning
Cancan Wang, lektor og centerrepræsentant hos Center for Digital Velfærd, skriver i en kronik i Børsen søndag blandt andet: "Danske virksomheder frygter, at EU's Ai Act vil hæmme udviklingen af Ai, men de undervurderer EU's magt på det globale marked. [...] Kravene påvirker nemlig ikke kun europæiske virksomheder, men også globale aktører, der ønsker adgang til Europas indre marked. Selvom reguleringen kan skabe udfordringer, især for startups, fremmer den ansvarlig teknologiudvikling og letter investeringer ved at etablere en global standard. [...] Ki-forordningen blev vedtaget af Europa-Parlamentet i marts 2024 og er den første af sin slags i verden, der skal regulere udviklingen af kunstig intelligens. Forordningen er målrettet Ai-systemer, der på den ene eller anden måde risikerer at krænke EU-borgeres grundlæggende rettigheder. [...] Det er ikke første gang, at EU lovgiver inden for det digitale. Forordningen falder ind under en lang række andre initiativer inden for cybersikkerhed, sociale medier, og databeskyttelsesloven, GDpR. Det er ikke nyt, at unionen stiller strenge krav til digitaliseringen, men der er en helt særlig grund til det. når EU stiller krav, f.eks. til kunstig intelligens, gælder det ikke kun virksomheder i Europa, men alle virksomheder i verden, der har Ai-systemer på det europæiske marked. Hvis du vil handle med og i Europa, som udgør det største indre marked, skal du leve op til en række strenge krav. Dermed kan EU, ved at være de første og mest stringente til at regulere kunstig intelligens, påvirke den globale udvikling. [...] Det er ikke kun EU, der stiller krav til private virksomheder, det gør en række andre aktører også. Adskillige investeringsfonde har stramme rammer for, hvilke virksomheder de kan og vil indskyde penge i. [...] EU er ikke lige så langt i den digitale udvikling som f.eks. USA og Asien, men det er forkert at konkludere, at denne udvikling udelukkende skyldes EU's regulering af digitaliseringen. Faktisk helt modsat peger økonomer og juridiske forskere på, at fragmenteringen af Europas sprog, kultur, og overraskende nok, manglen på fælles lovgivning, er nogle af årsagerne til den begrænsede udvikling af Europas tech-industri. Egentligt burde vi spørge os selv, om Europas tilgang til teknologi overhovedet bør måles ud fra markedsstørrelse, når andre faktorer såsom etik, bæredygtighed og velfærd også er en del af ligningen."
Børsen, søndag, s. 10 (10.06.2024)
Finansielle anliggender
Danskerne skal ikke betale regningen for Sydeuropas uansvarlighed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Mads Strange (LA), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Både De Radikale og Moderaterne har for nylig foreslået, at danskerne skal droppe deres skepsis mod fælles gæld og EU og i stedet være klar til at gribe til lommerne for at finansiere et stadig dyrere EU. Men kaster man et blik på nyere tids historie om EU's fælles økonomiske politik, bliver det hurtigt tydeligt, at det er en rigtig skidt idé. Siden euroen kom til verden i 1999, har det europæiske valutasamarbejde været præget af samarbejdsvanskeligheder, fordi mange eurolande ser gennem fingrene med EU's regler. [...] I 1995 gennemførte EU ellers den såkaldte stabilitets- og vækstpagt, der opstillede en række fælles krav til landenes økonomiske politik. Eksempelvis må et EU-medlemsland ikke have et budgetunderskud på mere end 3 pct. af bnp, og landenes offentlige gæld må heller ikke overstige 60 pct. af bnp. Men på trods af dette regulatoriske rammeværk halter det alligevel gevaldigt bagefter, når det kommer til at overholde EU's fælles spilleregler for den økonomiske politik. I dag er det eksempelvis svimlende 13 af 20 eurolande, hvis offentlige gæld er højere end de tilladte 60 pct. af bnp. [...] Regningen for det problem kan i sidste ende lande hos de danske skatteydere, hvilket erfaringerne fra coronakrisen har lært os. [...] Sagen er emblematisk for det, der efterhånden synes at være et generelt problem i EU. Alt for ofte i unionen hænder det nemlig, at man starter med at fastsætte nogle tydelige og ganske fornuftige regler for EU-samarbejdet. Men pludselig medfører nogle forandrede omstændigheder, at man finder det nødvendigt at bryde de aftalte spilleregler - uden at det får nogen former for konsekvenser. Hvorfor skulle de sydeuropæiske gældslømler, der tidligere er sluppet afsted med at lave nationaløkonomiske narrestreger uden nogen konsekvenser, i fremtiden lægge stilen om, hvis resten af EU alligevel ender med at betale regningen? [...] Når vi lader visse medlemsstater tromle hen over EU's regler for fælles økonomisk stabilitet, risikerer det at slå sprækker i troen på det europæiske samarbejde. Vi skal under ingen omstændigheder acceptere, at prisen for visse EU-landes manglende budgetdisciplin bliver betalt af de lande, der godt kan overholde reglerne. Derfor bør Danmarks midterpartier droppe deres føderalistiske feberfantasier og i stedet stå fast på, at danskerne selvfølgelig ikke skal finansiere Sydeuropas nationaløkonomiske nonchalance."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 33 (10.06.2024)
Storbanker sænker renterne
Torsdagens rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) fik nationalbanken til at følge trop, og flere store danske banker har ligeledes sat renterne ned på indlån og udlån. Det skriver Børsen mandag. Mark Wraa-Hansen, der er privatkundechef for de danske kunder i Danske Bank, oplyser således, at "vi justerer rentesatserne på en række produkter i lyset af den ændrede rente fra nationalbanken. Rentesænkningen er godt nyt for kunder, der ønsker at optage boliglån, da vi sænker bunden af rentespændet yderligere på nye boliglån."Berlingske bringer lørdag en kommentar af avisens erhvervskommentator Thomas Bernt. Han skriver blandt andet: "Alle taler om rentefaldet, og Dagbladet Børsen har ligefrem lavet en stor serie om det. Er tiden inde til en ærlig debat om, at renterne måske slet ikke skal falde, og i værste fald vil stige? [...] I hvert fald larmer det påfaldende meget, at Danmarks Nationalbank og Den Europæiske Centralbank (ECB) med virkning fra fredag morgen har savet en kvart procent af deres ledende rentesats. Det er fastkurspolitikkens jernlov, at når ECB sætter renten ned, så følger Danmark med. [...] Sagen er desuden, hvilke renter vi overhovedet taler om. Der er selvsagt ikke kun én rente, selvom det sommetider lyder sådan. De renter, som Danmarks Nationalbank fastsætter, er kun en delmængde af de renter, som danskerne er direkte påvirket af. Der er en betydelig afsmitning mellem nationalbankernes renter og de korte boligrenter med en rentebinding fra 0-5 år. De lange 30-årige realkreditrenter er derimod reelt alene styret af forventningerne til vækst og inflation, så her er risikoen, at finansmarkederne på grund af uklare signaler eller direkte politikfejl fra ECB sender inflationsforventningerne og dermed renterne i vejret i stedet for ned. [...] Det er nærmest komisk at anvende beregneren på TV 2, som efter rentenedsættelsen kan berette, at man vil spare 90-150 kroner om måneden efter rentenedsættelsen torsdag for hver million kroner i restgæld. Det er mest en afrundingsfejl i lyset af den enorme rentestigning."
Børsen, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 24 (10.06.2024)
Grundlæggende rettigheder
Forfulgte kristne er oversete i debatten - og usynlige i EU
I en kronik i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Samuel Nymann Eriksen, generalsekretær i Dansk Europamission; Jens Kristian Jensen, generalsekretær i Open Doors Denmark; Manuel Vigilius (K) Kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Der foregår omfattende og veldokumenteret diskrimination og overgreb mod kristne i en række lande, som EU støtter eller handler med. Alligevel er de nærmest usynlige i EU's menneskerettighedsarbejde og har været det i den aktuelle valgkamp. Men EU har potentialet til at gøre en kæmpemæssig positiv forskel. [...] Konvertitkristne kan dømmes til døden, sættes i fængsel af domstole og myndigheder under regeringer som den i Tripoli, som EU støtter. Disse forhold findes i åbenlyse diktaturer som Nordkorea, Iran og Yemen, men også i Pakistan, Kina og Indien. Lande, som er vigtige sikkerhedspolitiske eller handelsmæssige partnere for Danmark og/eller EU. [...] Problemet er bare, at forfulgte kristne stort set er usynlige både i den danske og europæiske offentlige debat og i for eksempel EU's menneskerettighedsarbejde. I EU's seneste årsrapport for området, på 182 sider, omtales religionsfrihed, men der er ikke én eneste omtale af forfulgte kristne - faktisk optræder ordene ”kristne” og ”kirker” overhovedet ikke i rapporten. Når diskrimination af kristne påtales i anden sammenhæng, sker det næsten altid med en pligtskyldig påtale af diskrimination af især muslimske mindretal i Vesten. [...] Det er meget glædeligt, at der er danske og europæiske politikere, som har fået øjnene op for problemet, men der er brug for, at flere tager det alvorligt, sætter sig ind i de faktiske forhold og lægger et langt større pres på problemlandene. Det kan vi selvfølgelig gøre som enkeltland, som Danmark. Men der bliver lyttet langt mere, når der tales, påvirkes og lægges pres på vegne af hele EU-fællesskabet. Menneskerettighedsspørgsmål står ikke øverst på listen over temaer, som danske vælgere går op i ved det snarlige valg til Europa-Parlamentet, omend det dog er med på top-10-listen. Det er forståeligt i en tid med krig i Ukraine, global opvarmning og problemer med integration. [...] Organisationer i civilsamfundet som blandt andet Dansk Europamission og Open Doors støtter på forskellig vis kristne samvittighedsfanger. Men EU har naturligvis en langt større gennemslagskraft i forhold til at sikre forfulgte mindretals rettigheder - og kunne gøre langt mere end i dag. Derfor håber vi, at danske EU-politikere fra hele spektret vil være med til at rejse denne vigtige sag i den kommende periode, uanset hvem der bliver valgt."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (10.06.2024)
Handel
Det trækker op til handelskrig mellem USA og Kina: EU skal ruste sig betydeligt bedre end i dag
Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "EU må tage skridt til at beskytte sig bedre i den handelskrig, som verden står over for, uanset om Donald Trump eller Joe Biden vinder det kommende præsidentvalg i USA. Allerede med Biden-administrationen skruer USA op for handelskrigen mod Kina med nye toldforhøjelser og massiv statsstøtte, især inden for det grønne område. Det gælder f.eks. for elbiler og vindmøller med krav om lokal produktion i USA, og det vil også ramme EU's eksport. [...] En sådan udvikling rammer EU på flere måder. EU's indre marked vil blive oversvømmet med statsstøttede kinesiske produkter, der ikke længere kan afsættes på det amerikanske marked eller internt i Kina. Allerede nu ser vi, hvordan kinesiske elbiler hober sig op på kinesiske lagre og på EU's havnearealer. Desuden vil EU's eksport til Kina falde pga. forventet lavere kinesisk vækst. Hertil kommer, at USA vil presse EU-virksomheder til også at begrænse deres teknologieksport til Kina på samme måde som USA, og sker det ikke, kan EU-virksomhederne blive udelukket fra USA-markedet. [...] Der er behov for en mere håndfast EU-handelsstrategi med mindst følgende tre tiltag: EU skal beskytte egen produktion bedre ved en hurtigere brug af beskyttelsesinstrumenterne, så de ikke først virker, når skaden allerede er sket, således som vi desværre ser det for elbiler. Dernæst må EU styrke alliancerne med lande i Asien og Stillehavsområdet som Japan, Sydkorea, Australien m.fl., der i hovedtræk har samme handelspolitiske interesser som EU over for såvel Kina som USA. EU må også overveje medlemskab af den store frihandelsaftale i regionen CPTPP og danne fælles front med denne kreds af lande over for både Kina og USA for reducere brugen af WTO-stridige handelsindgreb og derved modvirke truende handelskrige. Hvis de to først trin i EU's styrkede handelsstrategi ikke er tilstrækkelig for EU's økonomiske sikkerhed, så må EU vise vilje til at også at anvende WTO-stridige handelsrestriktioner, hvis Kina og USA fortsat bruger dem i deres handelspolitik. Der er behov for realistisk idealisme, også i EU's handelspolitik."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (10.06.2024)
Topchef i Dansk Erhverv frygter øget bureaukrati fra EU-regler
Direktøren for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, har haft store bekymringer op til europaparlamentsvalget, siger han i et interview med Berlingske mandag. Europas konkurrenceevne halter alvorligt bagefter i forhold til andre lande, og det går ud over både dansk og europæisk erhvervsliv. Vækstforskellen mellem USA og Europa er blevet større efter coronapandemien og krigen i Ukraine, og USA's bruttonationalprodukt steg med 8,6 procent i første kvartal i år, hvilket mere end dobbelt så højt som Europas stigning på 3,8 procent. Både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, har senest gjort opmærksom på EU's økonomiske tilbagegang. Og Brian Mikkelsen er enig i den betragtning: "Europa er jo blevet til et museum. Vi regulerer for meget, vi tænker for lidt på konkurrenceevne, og vi tænker for lidt på at gøre det nemt at investere og drive forretning. Den største udfordring for Europa lige nu er den manglende fokusering på konkurrencen med USA og Kina, " siger han. Derfor er han også bekymret over, at der har været fokus på udbudsdirektivet, som ifølge ham, vil skabe flere regler, end der eksisterer i forvejen. Og de mange regler vil skabe mere bureaukrati og gå ud over resultaterne. "Min bekymring er, at vi som resultat af genåbningen får en værre udvikling i Danmark og Europa. Det kan resultere i, at virksomheder overvejer at flytte deres aktiviteter til andre lande som USA," siger Brian Mikkelsen. Han foreslår i stedet, at genåbningen af direktivet bør tage afsæt i USA's Inflation Reduction Act (IRA), som giver statsstøtte til virksomheders grønne investeringer. Ligeledes kritiserer han EU's Corporate Social Responsibility Directive (CSRD), som han mener, spænder ben for virksomhederne i stedet for at støtte dem. "Jeg synes, Europa har sovet i timen for længe i forhold til konkurrencen fra statstøtteordninger i Kina og det frie marked i USA. Jeg er bange for en situation, hvor Europa ikke bliver mere konkurrencedygtige. Vi er alt for afhængige af Kina. Det er et kæmpe problem for danske og europæiske virksomheder, når Kina får lov at sidde på afgørende dele af markederne. De får magt over os, fordi de kan vælge at lukke for vandhanerne. Så får vi ikke de forsyninger, vi får brug for," konkluderer Brian Mikkelsen.
Berlingske, mandag, s. 4-5, 1 (10.06.2024)
Institutionelle anliggender
"Hvis jeg var EU-præsident for en dag, ville jeg ..."
I Jyllands-Postens Indblik søndag kan man læse om, hvad EU betyder for den unge generation af europæere op til EU-valget. Malene Sølvdahl Clementsen fra Danmark, Zofia Kaminska fra Polen og Rodolfo Cerqueira fra Portugal deler deres tanker om EU's betydning for deres liv og hverdag. Malene Sølvdahl Clementsen, 30 år, cand.mag. i engelsk og jobsøgende, mener, at det er vigtigt for Danmark at være en del af et større fællesskab. "Danmark er et lille land, og for mig er det vigtigt at være en del af et større fællesskab," siger hun. Hun er glad for EU, men kritiserer bureaukratiet og de mange penge brugt på rejser mellem Bruxelles og Strasbourg. Hvis hun var EU-præsident for en dag, ville hun fokusere på at hjælpe Palæstina. "Jeg ville sætte nogle sanktioner op imod Israel," siger hun. Det bedste ved EU er ifølge hende rejse- og bevægelsesfriheden, og hun håber på flere togforbindelser i Europa for at mindske flyvning. Zofia Kaminska, 20 år og farmaceut-studerende, nævner, at EU har haft stor betydning for udviklingen af hendes hjemby Lodz. "Lodz, byen, hvor jeg kommer fra og studerer nu, har udviklet sig rigtig meget takket være penge fra Den Europæiske Union," siger hun. Hun ønsker, at Polen får euroen som valuta og vil gerne se mere klimaindsats fra EU. "Når vi gør noget samlet som union, så kan det være med til at ændre vores verden," siger hun. Krigen i Ukraine har også gjort EU vigtigere for hende, da det viser nødvendigheden af støtte fra mange lande. Rodolfo Cerqueira, 25 år, researcher inden for biologi og robotteknologi, ser EU som en samling af lande, der hjælper hinanden. "Jeg betragter EU som en gruppe lande, der hjælper hinanden, og for min skyld måtte der gerne være endnu flere medlemmer af unionen," siger han. Han sætter pris på den frie bevægelighed og færre bureaukratiske hindringer. Hvis han var EU-præsident for en dag, ville han fokusere på ligestilling og lige rettigheder for alle. "Det er virkelig et nøgleord for mig," siger han. Selvom han ikke har fulgt valget til Europa-Parlamentet tæt, erkender han, at det er vigtigt at være informeret om sin fremtid. "Man er måske ikke så god til at sætte pris på noget, når man altid bare har haft det. Sådan har jeg det nok med EU," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9 (10.06.2024)
Danmark skovler penge hjem på nyt EU-skattesystem
Ofte kritiseres nye EU-regler for at være bureaukratiske, men et to år gammelt afregningssystem af moms fra nethandel mellem EU-landene (MOSS) har været en stor succes i Danmark. Foreløbigt har det givet et nettoprovenu på 6 milliarder kroner mod forventet 600 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Op til EU-valget har der efter min mening været alt for meget fokus på negative historier om EU. Det, synes jeg, er ærgerligt. På skatteområdet er EU på mange områder til stor fordel både for virksomheder og borgere. MOSS-systemet er i denne forbindelse et godt eksempel. At det har givet et provenu, der er 10 gange større end oprindelig forventet, er da ret enestående," siger chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisionskoncernen BDO. Tidligere skulle danske virksomheder momsregistreres i de lande, de solgte til, men med det nye system, tilmelder man sig MOSS-ordningen. Det betyder i praksis, at virksomhederne kan fakturere deres EU-kunder med den momssats, der gælder i kundens hjemland. Momsen indbetales til Skattestyrelsen, som derefter videresender pengene til de enkelte lande. "MOSS-systemet er et godt eksempel på, at virksomhederne gerne anstrenger sig for at følge reglerne, når disse giver mening, og det gøres nemt at bruge dem. I Danmark triller pengene groft sagt ind i statskassen, uden at Skattestyrelsen skal løfte en finger," siger Henning Boye Hansen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 28 (10.06.2024)
Danske politikere er med i EU-familier, som har en anden holdning end dem selv
Op til EU-valget søndag bringer Jyllands-Posten en artikel, der ser på, hvordan de danske partier der vælges, skal samarbejde i forskellige grupper. I EU-Parlamentet skal de 15 danske politikere, som vælges søndag, samarbejde med kolleger fra andre EU-lande, hvilket påvirker deres løfter fra valgkampen. De syv politiske grupper arbejder ofte mod partilinjen i Danmark. For eksempel vil De Konservative og Liberal Alliance, som ønsker at begrænse EU's indflydelse, komme i selskab med den EU-entusiastiske EPP-gruppe, hvis spidskandidaterne Niels Flemming Hansen og Henrik Dahl vælges. Danmarksdemokraterne overvejer stadig, om de vil tilslutte sig EPP eller de mere EU-skeptiske konservative reformister. Når de 720 nye medlemmer af EU-Parlamentet er valgt, samler de sig i syv forskellige politiske grupper efter deres politiske ståsted. EPP forventes at fastholde sin position som den største gruppe, efterfulgt af den socialdemokratiske gruppe. Niels Flemming Hansen fra De Konservative er uenig med EPP's migrationspagt, da han mener, den ikke løser problemet. "Personligt havde jeg nok været mere til at stemme imod, fordi jeg ikke synes, den løser problemet," siger han. De nationalistiske og EU-skeptiske partier forventes at opnå fremgang ved valget. Men det er usikkert, om de kan omsætte fremgangen til reel indflydelse på grund af interne splittelser om emner som Rusland, migration og Ukraine-krigen. Splittelsen blev tydelig, da det tyske parti AfD blev ekskluderet fra Identitet og Demokrati-gruppen efter kontroversielle udtalelser fra deres spidskandidat Maximilian Krah. "Jeg vil aldrig sige, at enhver der bærer en SS-uniform automatisk er kriminel," sagde han. Renew Europe Group, der omfatter Venstre, Moderaterne og De Radikale, er samlingssted for Europas liberale partier og tæller blandt andet Emmanuel Macrons Renaissance. Socialdemokratiet er medlem af gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, som også omfatter blandt andet Tysklands kansler Olaf Scholz. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance omfatter SF og partier som de tyske grønne og Sveriges Miljøpartiet. Danmarksdemokraterne overvejer at tilslutte sig gruppen af Europæiske Konservative og Reformister, som tæller blandt andet Sverigesdemokraterne og Italiens Brødre. Dansk Folkeparti er en del af gruppen Identitet og Demokrati sammen med partier som Italiens Lega og franske National Samling. Enhedslisten tilhører venstrefløjsgruppen GUE/NGL sammen med blandt andre Venstrepartiet i Sverige og Die Linke fra Tyskland. 61 medlemmer af Europa-Parlamentet er løsgængere, heriblandt det tyske AfD, som for nylig blev ekskluderet fra Identitet og Demokrati-gruppen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (10.06.2024)
Det nye Europa-Parlamentet skal både være lovgiver og vagthund
I en analyse i Information lørdag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa, blandt andet: Selv om Parlamentet på papiret er stærkere end nogensinde, er det derfor udfordret i en tid, hvor geopolitisk rivalisering, europæisk industripolitik og gæld er i fokus. [...] Parlamentet har længe haft fokus på, hvordan EU's institutioner kan videreudvikles med henblik på at styrke Parlamentet. [...] Parlamentet bør derfor skærpe sit fokus, når det kommer til arbejdet for institutionelle reformer og rette blikket mod særligt to områder. Det ene er spørgsmålet om, hvordan man bliver formand for Kommissionen. Under Ursula von der Leyen har Kommissionen fået en mere fremtrædende rolle, både som international repræsentant for EU og som politisk retningssætter. Men spørgsmålet om, hvordan kommissionsformanden udpeges, er stadig uafklaret, fordi stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd næsten enstemmigt er imod at sætte traktatens tvetydige ord på formel. [... ] Det kommende parlament skal også have fokus på de tendenser, der udfordrer dets nuværende kompetencer. Særligt bekymrende for Parlamentets indflydelse er den stigende brug af nødret i kølvandet på covid-19-pandemien. EU's nødretsbestemmelse - der sætter Parlamentet uden for indflydelse - har siden 2020 været brugt syv gange blandt andet til at etablere EU's genopretningsfond, til at indføre en midlertidig ekstra skat på energiselskaber og til at accelerere udrulningen af vedvarende energi. [...] Fælles gæld er politisk kontroversielt, og det er derfor ikke sikkert, at det bliver til virkelighed. Men skulle det komme dertil, er også det et område, hvor Parlamentet har meget lidt at skulle have sagt - beslutningen om at optage et lån vil i sidste ende ligge hos EU's stats- og regeringschefer. [...] Endeligt kan Parlamentet også se sig udfordret på områder, hvor det allerede er lovgiver, fordi problemløsningen flyttes over i internationale aftaler. Det gælder særligt migration og asyl. Parlamentet har en vigtig rolle at spille, når det kommer til at udforme EU's regler for migration og asyl - senest EU's nye pagt, der blev vedtaget i Parlamentet i april i år. Men EU har det seneste år genoplivet arbejdet med internationale aftaler som en central del af EU's migrationspolitik. [...] Men når håndteringen af migration lægges over i internationale aftaler, mindsker det Parlamentets indflydelse, da disse aftaler laves mellem Kommissionen, EU-landene og det land, aftalen indgås med. [...] Når EU forlader sig på internationale aftaler, og derved stækker Parlamentets indflydelse, er det med til at udvande unionens løfte om at indtage en ledende rolle, når det kommer til at demokratisere international politik. Parlamentet går fra at være medlovgiver til at være vagthund, hvilket stiller skærpede krav til, hvordan Parlamentet skal navigere for at have indflydelse."
Information, lørdag, s. 12-14 (10.06.2024)
EU fylder mere end nogensinde, og det blotlægger et dansk paradoks
I Berlingske lørdag kan man læse, at EU fylder mere end tidligere, en udvikling, der hænger sammen med både coronapandemien og krigen i Ukraine. Danskerne er historisk set mere tilfredse med unionen, selv om de tidligere har været tøvende europæere. Ludvig Goldschmidt fra Enhedslisten skrev for nylig, at "vi skal være glade for, at vi har et EU, der nogle gange kan hjælpe os på vej, når det danske folketing ikke selv er progressivt nok." Dette viser en ændring i EU-skepsis, især på venstrefløjen. Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab, har EU lavet betydelige reguleringer, som barselsreglerne, der for ti år siden ville have været umulige. Roman Senninger, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, tilføjer, at "EU fylder meget mere." Nogle vigtige skridt i udviklingen inkluderer fælles gældsstiftelse under coronakrisen og en større rolle inden for sundheds- og forsvarspolitik. EU’s Green Deal, en ambitiøs klimapolitik, er et eksempel på unionens øgede indflydelse. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har fået mere magt, hvilket understreger "presidentialization of EU politics," siger Roman Senninger. Efter Brexit er støtten til EU-medlemskabet steget markant i Danmark, og i 2022 blev det største flertal nogensinde registreret ved afstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ifølge Eurobarometer-undersøgelser har der aldrig været så mange danskere, der har tillid til EU. Roman Senninger bemærker dog, at der er "diffuse support" blandt danskerne, som måske ikke nødvendigvis ønsker mere magt til EU. "Danskerne er mega glade for EU-medlemskabet i en grad, man ikke har set før, men spørgsmålet er så, hvad det egentlig betyder," siger han.
Berlingske, lørdag, s. 6-7 (10.06.2024)
EU-Parlamentet er endnu ikke et rigtigt parlament
I en klumme i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Peter Nedergaard, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Europa-Parlamentet har fået stadig mere magt og indflydelse. Men det mangler nogle af de kompetencer, der kendetegner et rigtigt parlament. [...] Det er lykkedes for Europa-Parlamentet pø om pø at få mere magt siden 1979. Dengang var parlamentet først og fremmest et høringsorgan, som kunne udtale sig om stort og småt, men hvor de reelle beslutningscentre i EU's Ministerråd og i EU-Kommissionen kun i beskedent omfang behøvede at lytte til, hvad Europa-Parlamentet havde at sige. Det har ændret sig. Europa-Parlamentet er i dag fuldt ud medbestemmende på omtrent tre fjerdedele af EU's politiske samarbejdsområder. Det betyder, at man i EU's ministerråd nøje lytter til de ændringsforslag, som Europa-Parlamentets flertal kommer med til de forslag, som kommissionen fremsætter. I Ministerrådet lytter man, for i sidste ende kan et forslag i EU som oftest kun blive til noget, hvis Ministerrådet og parlamentet kan blive enige. [...] At Europa-Parlamentet er blevet et beslutningscenter på linje med Kommissionen og Ministerrådet, kan aflæses i, at lobbyisterne i dag i lige så høj grad flokkes om Europa-Parlamentet som om Kommissionen og dens mange tusinde ansatte i Bruxelles. [...] Gør det så, at Europa-Parlamentet nu er blevet et rigtigt parlament? Ikke helt. [...] En vigtig del af et nationalt demokratisk valgt parlaments opgave er at udskrive de skatter, som skal anvendes til at finansiere de offentlige udgifter. Den ret har man ikke fra medlemsstaternes side villet afgive til Europa-Parlamentet. Det er også medvirkende til, at EU-systemet i dag er meget reguleringstungt, men EU's samlede udgifter udgør derimod kun lidt over en procent af medlemsstaternes samlede bruttonationalprodukt. Derfor er det også, at EU ofte kaldes en 'reguleringsstat'. Samtidig har Europa-Parlamentet også fået større indflydelse på udpegningen af EU-Kommissionen. Det er vigtigt, for i et vist omfang spiller Kommissionen rollen som EU's regering. Herfra skal alle forslag til ny EU-lovgivning komme. [...] SKULLE EUROPA-PARLAMENTET have været baseret på parlamentarisme, som de nationale parlamenter i Europa sædvanligvis er, skulle det være bestemmende med hensyn til sammensætningen af Kommissionen. Det ville imidlertid være et stort skridt i retning af en europæisk føderation - en slags Europas Forenede Stater - som de fleste medlemsstater er imod. [...] Det samme gælder i spørgsmålet om retten til at fremsætte forslag til ny EU-lovgivning, som i 'rigtige' parlamenter er en ret, som findes her som en del af det at være lovgivende magt. I EU er retten og pligten til at fremsætte forslag til nye EU-love imidlertid henlagt til Kommissionen. Netop fordi EU's medlemsstater ønsker, at alle forslag til EU-lovgivning kommer fra den Kommission, som man selv har udnævnt."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3 (10.06.2024)
Europa efter valget
Berlingske bringer lørdag en artikel, hvor de beder Dansk Industri og Dansk Metal m.fl. om at forholde sig til Europa fremadrettet efter det netop overståede europaparlamentsvalg. Rikke Wetendorff Nørgaard, Dansk Industris chef for europapolitik, mener, at fem år under EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har trukket mørke skyer henover europæisk økonomi. "Konsekvensen af den nuværende kurs er, at vi ikke kan opretholde den vækst og levestandard, som vi har været vant til i Europa. For vi kan se, at EU sakker gevaldigt bagud i forhold til USA og Kina," siger Rikke Wetendorff og fortsætter: "Det, vi rigtig gerne vil se fra de kommende parlamentarikere, er, at de får vedtaget nogle helt konkrete forslag, som får investeringerne til at flyde ind i Europa - og som gør de europæiske lande i stand til at konkurrere med Kina og USA." Rikke Wetendorff beklager, at den grønne omstilling har medført for meget bureaukrati i EU. "Du finder ikke en dansk virksomhed, der ikke bakker op om den grønne omstilling. Men mængden og kompleksiteten af reglerne er vokset meget de seneste fem år. Der er ikke nogen i EU, der stopper op og tænker på, hvordan det påvirker virksomhederne," forklarer hun. Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i fagforeningen Dansk Metal, mener, at det europæiske samarbejde indtil nu har været en succes for Danmark. Men han er ikke glad for EU´s nye sociale søjle, der ellers har til formål at skabe lige sociale rettigheder for EU-borgere på tværs af kontinentet. Udviklingen er et "angreb på den danske model," siger Johan Moesgaard Andersen. "Det presser den danske model, når mindstelønsdirektivet f.eks. blander sig i danske overenskomster og gør vold på de principper, som ligger bag det danske medlemskab af EU. Da danskerne stemte nej til Maastrichttraktaten, så var en af de drivende ting jo, at vi godt ville beholde vores arbejdsmarkedsmodel," forklarer Johan Moesgaard Andersen og fortsætter: "Men presset på det her område er tiltagende. EU vil spille en større rolle i velfærdspolitikken, så jeg forudser flere kampe de kommende år." Morten Lisborg ejer firmaet Migration Management Advice og var medrådgiver på regeringens udlændingepolitiske plan i 2018. Han mener ikke, at migrationsproblemet ved EU´s grænser er blevet mindre. "Der er tale om et vedvarende og tiltagende migrationspres mod Europa," forklarer Morten Lisborg, som ikke mener, at EU har fået styr på de ydre grænser. "Nej, der er overhovedet ikke styr på det i EU," siger han, og fortsætter: "Overordnet vil jeg sige, at de europæiske ledere har gjort for lidt og været for vage. Det viser tallene for antallet af migranter. Nu er de så kommet igennem med migrations- og asylpagten, men den står først til at blive implementeret i 2026," siger Morten Lisborg, som mener, at højrefløjens fremgang ved det netop overståede valg vil påvirke håndteringen af migrationspolitikken. "Det tror jeg, men det kommer selvfølgelig an på, hvor meget magt de får i det nye europaparlament. Men både højrefløjen og midterpartierne har nu forstået situationens alvor og tager vælgernes bekymringer alvorligt."
Berlingske, lørdag, s. 6-7 (10.06.2024)
Europa må aldrig nå det perfekte
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Målet denne søndag må være et europæisk imperium, byggende på frivillighed, et imperium, som stiller krav til sig selv og til dem, der vil ind. Vi har brug for menneskeligt tænkende og menneskeligt handlende politikere. Vi har brug for mod og fantasi, hjerne og hjerte. [...] Europa - fortæller vi os selv i søndagstalerne - bygger på græsk frihed og romersk lov. Rigtigt, men ikke helt. Det Europa, vi kender, fulgte af Middelalderen med dens læreanstalter, kirker og klostre, dens købmænd og kunstnere, søfolk og opdagelsesrejsende, krige, kætterbål og torturkamre, det bevægelige Europa, det Europa, der til enhver tid kan gøres bedre. [...] Valgdagen er Europas dag, politisk smuk, etisk forpligtende, Europa i sin stræben efter det perfekte, som vi aldrig må nå, for så går Europa i stå. Det perfekte er totalitært. Stalins Rusland var perfekt, Hitlers Tyskland var perfekt. Vé den, der vovede at diskutere det perfekte. I øst truer et uvejr vor kultur og civilisation, vor imperfekte frihed. Vladimir Putins barbarisk-perfekte Rusland gentager i vore dages Ukraine det 13. århundredes Mongolerstorm og det 20. århundredes fascistisk-kommunistiske hærgen. [...] Den mest påtrængende opgave handler om, hvad Frankrigs præsident Macron kalder Europas sikkerhedspolitiske suverænitet. Europa skal i videst muligt omfang samarbejde med USA, men Europa skal også være indstillet på, at USA kan samle sine kræfter om Stillehavet og Kina. Vi kommer ikke uden om et integreret europæisk forsvar, både konventionelt og nukleart. Europa er vor tids Grækenland, USA vor tids Rom. Og Rusland? Rusland er som Perserriget, der så sig kaldet til at herske, myrde og ødelægge. [...] Vi har brug for mere Europa, ikke for mindre Europa. Vi har brug for et demokratisk og retsstatsligt europæisk imperium, byggende på frivillighed, et ikke-voldeligt og ikke-erobrende imperium, som stiller krav til sig selv og til dem, der vil ind. Vi har ikke brug for nationalisme, for pigtråd og mure. Vi har ikke brug for politikere, der render i hælene på denne eller hin folkestemning. Vi har ikke brug for historieforfalskere og racister, men for solidaritet og humanitet, for fantasi og mod, for hjerne og hjerte, for fantasi og opfindsomhed og eventyr. Vi har brug for en politik, der ser EU som rammen om vore mange kulturer, ikke som et kasseapparat, der skal tømmes, eller som en ondsindet konspiration, vendt mod den frie borger."
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (10.06.2024)
Holland tyvstartede EP-valget med syvdobling til Geert Wilders parti
Politiken beretter lørdag om de hollandske EU-valgresultater. Hollænderne gik torsdag, som de første i EU, til valgstederne for at vælge deres repræsentation i Europa-Parlamentet. Det hollandske valg var primært en dyst mellem Frihedspartiets leder, højrepolitikeren Geert Wilders og tidligere EU-kommissær Frans Timmermans, der står i spidsen for den hollandske alliance mellem socialdemokraterne og De Grønne. Frihedspartiets forudgående succes ved det hollandske valg i november sidste år blev reflekteret i torsdagens EU-valgresultat. Exitpolls kort efter valgstederne var lukket torsdag gav 7 mandater til Frihedspartiet, mens den rød-grønne alliance fik otte mandater. Ved foregående EU-valg for fem år siden vandt Frihedspartiet 0 mandater. De fik dog efterfølgende foræret et mandat på grund af Brexit. Den rød-grønne alliance ser ud til at tabe et mandat i forhold til EU-valget for fem år siden. Afgående ministerpræsident Mark Ruttes parti går et mandat tilbage og ender på fire mandater. Borger- og Bondebevægelsen står til at få to mandater. Valgdeltagelsen i Holland var på omkring 47 procent. Ved foregående valg var valgdeltagelsen på 41 procent.
Politiken, lørdag, s. 12 (10.06.2024)
Ny regeringsform for EU
Ove Christiansen, medlem af Europabevægelsen, Løgumkloster, skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "For få år siden hørte jeg følgende: Fremlægger man et forslag til beslutning i det danske folketing, kan man være klar til at træffe en endelig vedtagelse et halvt år senere. Så længe kan offentligheden og medierne holde sig vågne. Den samme proces i EU tager to år. Her skal forslaget på en lang vandring mellem Europa-Kommissionen, ministerrådet, 27 nationale regeringer og parlamenter og disses markedsudvalg, og så samme vej tilbage gennem ministerråd, kommission, Europa-Parlamentet - jeg har ikke check på rækkefølgen. Det tager tid! [...] I EU er hvert enkelt medlemsland på skift formand for EU. Vi kan forestille os, at hver eneste dansk kommune på skift var 'formand' for Danmark i seks måneder, hvor den kunne pleje sine egne kæpheste, overtage det forrige formandskabs uafsluttede projekter og videregive sine egne til næste 'formandskommune'. Det vil tage tid at træffe beslutninger. Det er ikke bureaukrati, der har gjort EU tungt fungerende. Det er den politiske proces, der bunder i den mellemstatslige konstruktion, som vi klamrer os til af hensyn til skeptikerne."
Berlingske, lørdag, s. 14 (10.06.2024)
Se kortet: Fire emner er vigtigere for europæerne i valgkampen end klima
Altinget bringer søndag en artikel om vigtigheden af forskellige emner inden for EU op til valget. Nye tal fra Eurobarometer viser, at fire emner har overhalet klimaet på de europæiske vælgeres dagsorden. Forsvar og sikkerhed er nu det vigtigste emne i Danmark, mens klimaet ligger som nummer fem på listen over prioriterede dagsordener i Europa. I Danmark har halvdelen af de adspurgte valgt klimaet som et vigtigt emne, men over halvdelen prioriterer forsvar højere. "Der er kommet andre emner, der konkurrerer om opmærksomheden. Vi har både haft en pandemi, krig og inflation," siger Rune Stubager, valgforsker på Aarhus Universitet. Det vigtigste emne for europæerne er bekæmpelse af fattigdom, valgt af 33 procent. Sundhedsvæsenet følger derefter, og arbejdsløshed og forsvar deler en fælles tredjeplads. I Øst- og Sydeuropa prioriteres fattigdom, sundhedsvæsen og arbejdsløshed højt, mens nabolande til Rusland fokuserer på forsvar. Danmark er det land i EU, hvor flest borgere, præcist 56 procent, har valgt "EU's forsvar og sikkerhed" som et af de vigtigste emner. Emnet er også højt prioriteret i Tyskland, Holland, Finland, Polen, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen. I DR-programmet 'Mød partierne' svarede syv ud af elleve spidskandidater, at de frygter Putin mest, mens kun Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre frygter klimaforandringerne mere. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti svarede "masseindvandring". I Østeuropa er indsatsen mod klimaforandringerne ikke en høj prioritet. I Letland har kun seks procent peget på klimaet som et vigtigt emne, mens tallet i Bulgarien, Tjekkiet og Estland er ti procent. På Cypern er det ni procent. Arbejdsløshed og støtte til økonomien er de vigtigste emner i disse lande. Ifølge Rune Stubager oplever mange i Syd- og Østeuropa et velfungerende klima som en luksus, når de kæmper med umiddelbare problemer som arbejdsløshed og fattigdom. "Derfor tror jeg, at klimaet har lettere ved at glide i baggrunden," siger han.
Altinget, søndag (10.06.2024)
Sådan havnede EU's magtfulde hovedstad i et skizofrent og surrealistisk land
I Jyllands-Postens Indblik søndag af avisens korrespondent i Bruxelles, Jesper Kongstad, kan man blandt andet læse: "Titusindvis af eurokrater, beslutningstagere, politikere og lobbyister fra hele kloden strømmer ind i de enorme stål- og glasbygninger i EU-kvarteret i Bruxelles, som gennem årene har udviklet sig til det altdominerende magtcentrum for det europæiske samarbejde. Og Europas modstykke til Washington D.C. i USA. Men hvordan havnede magten og hovedstaden for Den Europæiske Union overhovedet i Belgien og dermed i en dybt splittet nation med en lidet flatterende verdensrekord? [...] Bruxelles huser også hovedsædet for forsvarsalliancen Nato og adskillige andre internationale organisationer, og det sætter et markant internationalt præg på byen med lidt over 1,2 mio. indbyggere. Alene EU-Kommissionen har samlet set omkring 32.000 ansatte, hvoraf kun 15 procent er belgiere. EU-Parlamentet har over 8.000 ansatte, heraf flere end 5.000 i Bruxelles. [... ] At Bruxelles overhovedet blev Europas hovedstad, var mere eller mindre et tilfælde. Den oprindelige Kul- og Stålunion, som var det europæiske samarbejdes forgænger, holdt til i Luxembourg. Men da Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Luxembourg indgik Rom-traktaten, som trådte i kraft i 1958 og lagde grundstenen til det nuværende EU-samarbejde, skulle man finde et sted at placere Kommissionen. Det blev samtidig aftalt, at formandskabet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) på skift skulle varetages af de seks grundlægger-nationer - i alfabetisk rækkefølge. Dermed satte Belgien - med bogstavet B - sig i førersædet første gang, og den belgiske regering fandt hurtigt en bygning, hvor de første ansatte i kommissionen kunne arbejde. Dermed blev der igangsat en ustoppelig sneboldeffekt og årtiers udbygning af EU-institutionerne i Bruxelles. Det skete i takt med samarbejdets vokseværk mod Den Europæiske Union, som vi kender i dag, med 27 medlemslande. [...] I 1993 blev Belgien omdannet til en føderal forbundsstat med tre delstater med vidtrækkende selvstyre: Flandern, Vallonien og hovedstadsregionen Bruxelles, hvor 80 procent af borgerne taler fransk."
Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (10.06.2024)
Vildledning nok en gang, Christian Egander Skov
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Mads Whitta-Jacobsen, ph.d.-stipendiat, Det Juridiske Fakultet, KU, blandt andet: "Christian Egander Skov beskylder i sin kommentar 3. juni et indlæg i Berlingske 29. maj, som jeg var medforfatter til, for blandt andet at være studentikost, arrogant, naivt og ikke at gøre debatten nogen tjeneste. [...] Jeg opfordrer Skov til endnu en gang at læse vores indlæg, hvor der står: “Ifølge Skov er EU desuden kendetegnet ved at være styret af en “europæisk elite”, der mødes i mørke afkroge i Bruxelles og blander blod. Skov synes dog ikke at have skyggen af beviser for sådan en konspiratorisk påstand... ” [...] Det er absurd, som Skov påstår, at EU har den kompetence, EU selv beslutter, og at det ikke er medlemsstaterne, der har den afgørende autoritet. Det er afgørende, at debatten om EU og dets forhold til medlemsstater foregår på et oplyst grundlag - særligt henset til EU’s enorme praktiske betydning for den enkelte dansker. Det skader den demokratiske samtale, hvis indlæg som Skovs, der formidler misvisende og vildledende information med hyppig brug af stråmandsargumenter og forsimplinger, står uimodsagt."
Berlingske, lørdag, s. 14 (10.06.2024)
Vistisens bøvl med blyantspengene
Flere aviser skriver lørdag og søndag om Anders Vistisen, topkandidat til EU-Parlamentsvalget for Dansk Folkeparti (DF), og hans holdning til og problemer med EU-midler. De såkaldte blyantspenge, som hver måned ryger ind på alle parlamentsmedlemmers bankkonto, har altid været en mærkesag for de EU-kritiske partier, ikke mindst DF. De 37.000 månedlige kroner skal gå til kontorhold, men kan i realiteten bruges til hvad som helst. Dansk Folkeparti har hidtil fremlagt regnskaber for blyantspengene for at bevise, at de har rent mel i posen, men det stopper nu. "Så længe Europa-Parlamentet ikke vil stemme for strammere regler om blyantspenge, så synes vi ikke, at Dansk Folkeparti skal holdes til en moralsk højere standard, end de medlemmer, der vælger ingenting at gøre," siger Anders Vistisen til DR. Efter valget vil der være 720 parlamentarikere, og der vil dermed blive udbetalt cirka 320 millioner kroner årligt i blyantspenge. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne oplyser også, at de ikke vil fremlægge blyantsregnskab, mens alle de andre partier vil gøre det i større eller mindre omfang. Anders Vistisen har også været i fokus for brugen af såkaldte Budget 400-midler til at finansiere videoer på sociale medier, særligt Facebook. Videoerne prydes af et logo fra DF's gruppe i parlamentet Identitet og Demokrati (ID), hvilket får eksperter til at konkludere, at Budget 400-midler må være blevet brugt til finansiering. "Mange af annoncerne er jo rendyrket politisk propaganda. Og hvis de er betalt med B400-midler, er det for mig at se klart i strid med reglerne," siger Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Dansk Medie- og Journalisthøjskole, til Berlingske. "Det her er ikke, hvad EU-midlerne skal gå til. Det går lodret imod formålet," siger den belgiske ekspert Wouter Wolfs. Ekstra Bladet spurgte Anders Vistisen i begyndelsen af maj, om han har fået penge til videoerne fra ID-gruppen, men fik ingen konkrete svar. ID-gruppen afviste, at de har betalt for videoerne. "Det pågældende indhold har ikke modtaget Budget 400-midler. Overhovedet," skrev ID's generalsekretær i en mail til Ekstra Bladet 8. maj. Men i januar erkendte Anders Vistisen, at videoerne delvist er finansieret af EU. "Annonceringen på Facebook er delvist betalt af de oplysningsmidler, der stilles til rådighed for alle medlemmer af Europa-Parlamentet gennem deres politiske grupper til at kunne informere om deres virke i parlamentet," skrev Anders Vistisen til Berlingske. Siden har han ikke givet konkrete svar på videoernes finansiering.
I Informations leder kan man lørdag blandt andet læse: "Europaparlamentarikeren Anders Vistisen (DF) har de seneste mange måneder pumpet flere hundrede tusinde kroner i annoncering på Facebook. Langt flere end hans politiske modstandere. Nogle af annoncerne, erkender Vistisen selv, er betalt med EU's oplysningsmidler, de såkaldte B400-midler. Kort sagt er det meningen, at midlerne blandt andet skal bruges til at informere om, hvad politikerne foretager sig i EU. Under ingen omstændigheder må de bruges på valgkampagne. [...] Man kan ikke søge aktindsigt i regnskaberne for B-400-midlerne. Og ifølge en professor i EU-lov, som Berlingske har talt med, føres der i praksis mangelfuld kontrol med midlerne, og fraværet af klare regler og overvågning betyder, at der sjældent er konsekvenser for misbrug. Hvilket jo ikke er godt nok. I det store EU-maskineri er der formentlig tale om håndører, og EU har langt større problemer - klima, krig og kritisk infrastruktur blandt andet - at beskæftige sig med."
Niels Lillelund, journalist og forfatter, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Europa-politikeren Anders Vistisen synes, at det er for bøvlet at skulle dokumentere sine udgifter. Tænk, sådan har jeg det også. [...] Jeg rejser en del af i bladets tjeneste, og det er bøvlet for at sige det lige ud. Tag nu forleden, hvor jeg måtte tage en taxa på Bornholm. Da jeg kom hjem, indså jeg, at den meget venlige chauffør i stedet for en almindelig kvittering havde givet mig noget, der lignede en dankortkvittering. Endda med påskriften Kopi. Det er det værste. Kvitteringer skal være originale. Altså udfyldte jeg rutinemæssigt en såkaldt tro og love-erklæring om, at jeg rent faktisk havde kørt i taxa; jeg sendte den ind sammen med bilaget, og nu håber jeg det bedste. Lidt bøvlet, men det må man leve med. Hvis man altså ikke er EU-parlamentariker. [...] Små 40.000 kr. om måneden, mere end mange menneskers skattepligtige indkomst, og tænk engang, er belgiske blyanter virkelig så dyre? spørger det uskyldige barn. Nej. Udtrykket ”blyantspenge” er en velkalkuleret eufemisme. Det lyder af ingenting, men er i virkeligheden en skandale. Ikke fordi det kommer oven i en i forvejen ganske opulent månedsløn, ikke grundet beløbets størrelse, hvad er vel 40.000 kr., når man lever livet på første klasse, man kan knap nok købe en kasse anstændig champagne, hvis man skal skåle med sin Horten-advokat og sine socialdemokratiske forbindelser i Køge, nej, sagen er, at de 40.000 kr. er skattefri. Og ikke bare skattefri, men skattefri uden videre. [...] Er man EU-politiker, får man simpelthen de små 40.000 kr. uden videre, for man har sjusset sig frem til, at det nok er niveauet for udgifter til dit og dat, europæiske lommepenge med gallisk format, for som en af Macrons ministre sagde det om de gule veste, så må man forstå deres protest: Det er jo efterhånden ikke til at få en anstændig frokost i Paris til under 200 euro, og det er, før man har kigget på vinkortet. [...] Ja. Bøvl er demokratisk. Lad være, at politikere kan bevilge sig selv lønforhøjelser, det har de sikkert fortjent, men hvis de også kan friholde sig selv for bøvl, er den gal. Hvis den almindelige lovgivning ikke gælder lovgiverne selv, øger det risikoen for, at lovgivningen kan løbe løbsk. Anders Vistisen (DF) har vist lugtet den lunte. Han har tidligere fremlagt sine regnskaber, dydigt og demokratisk. Men da han i 2022 atter kom i Europa-Parlamentet, holdt han op: 'Jeg fandt ud af, at det var så bøvlet både at få det revideret (af en revisor, red.) og øvrigt at få nogen interesse omkring det,' sagde han til DR, før han vist nok skiftede mening igen. [...] Så kære EU-parlamentarikere, tillykke med valget lige om lidt. Jeg ønsker jer god vind, men først og fremmest bøvl for alle pengene. Måtte I spilde kaffefløden på det nyindkøbte silkeslips, mens plasticlåget dingler grinende fra kartonen, en skrivebordsøvelse omsat i spildt mælk. Og husk nu at registrere jeres arbejdstid. Minutiøst. Hver dag. Det er til jeres eget bedste, forstår I nok. Og naturens."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 11; Information, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 19 (10.06.2024)
Interne anliggender
Europa viser vej
Politiken skriver i en leder lørdag blandt andet: "Danmark har endelig fået en moden EU-debat. [...] De seneste ugers valgkamp har således vist, at Danmark endelig er klar til at tage en saglig og substantiel debat om Europas fremtid. Det har været en fornøjelse at opleve de ansvarlige partier tale seriøst om, at en lys fremtid for Danmark går gennem et forstærket og forenet Europa. Skiftet i den danske europadebat handler om, at tidens største trusler er kontinentale og globale: krigen i Ukraine, klimakrisen og den stigende demokratiske udfordring med techgiganternes ukontrollable hærgen og destruktive effekt på særlig den unge generations trivsel. [...] Mette Frederiksen formulerede det prisværdigt præcist under en partilederdebat forleden. Det vigtigste spørgsmål i dansk politik handler ikke om velfærd eller skattelettelser, sagde hun. Det vigtigste spørgsmål handler om en fælles følelse af sikkerhed, og den kan kun skabes gennem et stærkt EU. Så sandt, så sandt."
Politiken, lørdag, s. 1 (10.06.2024)
Vestager afviser comeback
Margrethe Vestagers periode som EU-kommissær er snart ovre, men den danske politiker afviser at gøre comeback på den hjemlige politiske scene for at redde hendes kriseramte parti, De Radikale. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. "Arrrh, jeg tænker, at de skal gøre det selv. Det er dem, der er valgt til det, og jeg spiller ingen rolle i partiet længere. Jeg hjælper, hvor jeg kan, men det er sådan, det er," udtaler Margrethe Vestager til Ekstra Bladet. Margrethe Vestager har været konkurrencekommissær i EU siden 2014 og været næstformand for EU-Kommissionen siden 2019. Om en mulig forsættelse på sine europæiske poster, siger Margrethe Vestager: "Jeg har sagt med et skævt smil, at hvis de ikke finder en anden, så tager jeg gerne en tur til. Og skal nok passe jobbet, indtil det hele er på plads."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 20 (10.06.2024)
Klima
Klimaafgift på flyrejser: Regning på op til 410 kr. pr. flybillet er vedtaget
Jyllands-Posten skriver mandag, at SVM-regeringen, SF og Enhedslisten i sidste uge vedtog et forslag om en ny klimaafgift på flybilletter. Klimaafgiften træder i kraft 1. januar 2025 og har forskellige satser afhængigt af destinationen. Indenrigsflyvninger, ruter inden for EU og enkelte andre destinationer pålægges den lave afgift på 30 kr., og 47 andre lande får en afgift på 310 kr. 100 andre destinationer i verden rammes af den højeste afgift på 410 kr. pr. flybillet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (10.06.2024)
“Der er en generel følelse af, at tingene går i den forkerte retning” Økonom forudser protestvalg, når europæerne stemmer søndag:
Berlingske bringer lørdag et interview med den østrigske økonom, universitetslektor og politiske kommentator, Ralph Schoellhammer. Han deler ikke EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens begejstring for en omfattende grøn omstilling af Europa. Han kalder det en "farlig fantasi" og "helt urealistisk" at stile mod et fossilfrit EU i 2025. "Europæerne vil ikke acceptere en faldende levestandard på grund af elitens højpandede mål om at redde planeten," forklarer Ralph Schoellhammer. Som økonom har Schoellhammer beskæftiget sig indgående med det europæiske energisystem og prisudviklingen på energimarkedet. Han mener, at alt for mange, undervurderer vigtigheden af energi. "I mange år har vi talt om overgangen til grøn energi og forudset højere elregninger. De fleste har dog slået det hen og tænkt, hvad er det værste, der kan ske uden billig energi. Men det åbenbarede krigen i Ukraine, da energipriserne eksploderede i Europa," siger Schoellhammer, som mener at den grønne omstilling vil føre til yderligere energiprisstigninger. For vedvarende energi vil ikke kunne erstatte fossile brændstoffer. "Velstand hænger uløseligt sammen med energiforbrug. Hvis du gør energi dyrere, vil alles levestandard falde. Det er virkelig ikke så kompliceret, som politikerne vil have os til at tro. Og politikernes håb om mirakuløse teknologiske landvindinger inden for bæredygtig energi er fuldstændig naivt," siger Schoellhammer, som pointerer, at han ikke er modstander af, at man mindsker CO2-udledningen. "Jeg støtter, at vi gør noget ved klimaforandringerne. Men vi skal gøre det på en måde, hvor vi holder de negative konsekvenser for økonomien på et minimum. Det kan vi for eksempel gøre med naturgas, som er en meget, meget ren energikilde sammenlignet med andre fossile brændstoffer. I sidste ende er der dog ingen vej uden om atomkraft, hvis man vil dekarbonisere energiforsyningen. Men det vil klimabevægelsen ikke høre tale om," siger Schoellhammer. Han mener, at man allerede nu, mærker konsekvenserne ved den grønne omstilling i Europa. Det har flyttet virksomheder ud af Tyskland, fordi energipriserne har fordyret produktionsomkostningerne. Og europæiske virksomheder kan ikke følge med indenfor innovative vækstbrancher, som f.eks. kunstig intelligens, som kræver enorme mængder energi. Han mener derfor, at EU-Kommissionens planer for den grønne omstilling er i færd med at gøre "uoverskuelig skade" på europæisk økonomi.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (10.06.2024)
Konkurrence
EU's varslede tariffer på kinesiske elbiler vil næppe starte handelskrig
I en analyse i Information lørdag skriver Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics, blandt andet: "Da den stigende import af elbiler fra Kina blev et politisk emne, startede EU i oktober sidste år en undersøgelse af, hvorvidt kinesiske elbilproducenter har nydt godt af ulovlige og forvridende statssubsidier i de seneste år. [...] Da det synes givet, at subsidiering har fundet sted, er det virkelige spørgsmål, når rapporten snart offentliggøres, i stedet, hvor høje EU's kommende handelstariffer på kinesiske elbiler bliver. [...] EU's egne antisubsidieregler tilsiger, at sådanne tariffer ikke kan overstige det økonomiske tab, europæiske konkurrenter beviseligt har lidt som følge af kinesiske statssubsidier. Det er en meget høj bevisbyrde for Kommissionen at løfte, hvorfor man næppe skal forvente, at EU's tariffer på elbiler vil overstige cirkaniveauet fra tidligere lignende antisubsidieundersøgelser af kinesiske varer på op til 20 procent. Kommissionen har, udover naturligvis risikoen for kinesisk tarifgengældelse mod EU's eksport til Kina, en række yderligere forskellige politiske forhold at tage hensyn til under udarbejdelsen af sin elbilundersøgelse. [...] Ironisk nok vil en EU-tarif på 20 procent derimod primært ramme EU's egne bilproducenter i Kina, som opererer med lavere profitmarginer - eller i hvert fald har højere salgspriser - end de kinesiske producenter. Nye EU-tariffer kan derfor risikere at skade snarere end beskytte profitabiliteten af EU's egne bilproducenter, inklusive franske Renault. [...] Samtidigt, mens EU i øjeblikket importerer omkring 430.000 kinesisk producerede elbiler på årsbasis, eksporterer primært tyske elbilproducenter faktisk omkring 15.000 premium elbiler til Kina, vel at mærke til en pris på mere end tre gange gennemsnitsprisen på de importerede elbiler. Det er således forkert at antage, at europæiske bilproducenter simpelthen bare ikke kan konkurrere med kinesiske mærker. Det kan de allerede, og flere ting vil gøre det gradvist mindre profitabelt i fremtiden at eksportere elbiler fra Kina til EU. [...] Set på denne baggrund vil relativt lave - altså måske op til 20 procent - tariffer fra EU på kinesisk producerede elbiler næppe være starten på en total handelskrig, selv om Beijing nok vil udse sig et par mindre eksportvarer fra EU til Kina som mål for primært symbolsk gengældelse. Tariffer af den størrelse vil i stedet yderligere styrke logikken i at foretage flere kinesiske elbilinvesteringer inden for EU for nu også at undgå tarifferne. Herved vil EU-Kina-samhandlen om elbiler potentielt komme til at ligne situationen i bilindustrien i 1980'erne mellem USA og Japan, da Reagan-regeringen mere eller mindre tvang de japanske bilproducenter til at bygge amerikanske fabrikker til at forsyne de amerikanske forbrugere med japanske biler."
Information, lørdag, s. 14 (10.06.2024)
Landbrug
Der er brug for bedre dyrevelfærd mere end nogensinde før
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, skriver i et debatindlæg i Berlingske søndag blandt andet: "Dårlig dyrevelfærd og klimakrise hænger nærmest uløseligt sammen i dag: De voldsomme udledninger af drivhusgasser fra produktion af kød, mælk og ost hænger blandt andet sammen med, at over otte milliarder dyr indgår i EUs industrilandbrug. Klimaeksperter har for længst fastslået, at der er behov for færre dyr i landbruget og en mere bæredygtig produktionsform, hvis vi vil dyrene, naturen og os selv det bedste. Derfor er det dybt bekymrende, at Ursula von der Leyens kommission for nylig har sat en kæp i hjulet for flere grønne initiativer for EUs landbrug. De seneste måneder har Europa-Kommissionen for eksempel lempet forureningsreglerne for industrielle gårde og udskudt planer for bæredygtig fødevareproduktion. [...] 84 procent af europæere mener, at dyrevelfærden for landbrugsdyrene i EU burde være bedre, end den er i dag. EUs borgere ønsker altså et bedre liv for dyrene i landbruget og grøn omstilling, hvilket Dyrenes Beskyttelse mener går hånd i hånd. [...] Den 9. juni har danskerne mulighed for at stemme på en af de over 40 danske kandidater til europaparlamentsvalget, der vil give dyrene et bedre liv. De har skrevet under på Dyrenes Beskyttelses og Eurogroup for Animals' løfte om at arbejde for bedre dyrevelfærd i Europa. Et løfte, der vil øge chancen for at få vedtaget en ambitiøs og progressiv lovgivning for dyr i det næste europaparlament."
Berlingske, søndag, s. 34 (10.06.2024)
Migration
Flere migranter end nogensinde tager “dødens rute” til De Kanariske Øer
En forsker mener, at en stigning i migranters valg af "dødens rute" via de kanariske øer mod Europa eksemplificerer begrænsningerne ved det redskab, som EU ynder at bruge til at kontrollere unionens ydre grænser. Det skriver Berlingske lørdag. I 2023 ankom 40.000 migranter til De Kanariske Øer. Allerede nu, i 2024, er der ankommet næsten lige så mange migranter til De Kanariske Øer som i hele 2023. Den spanske regering fastholder, trods stigningen, at situationen er under kontrol. Martin Lemberg-Pedersen, professor, er netop vendt hjem fra feltarbejde på De Kanariske Øer. Han forklarer, hvorfor så mange migranter vælger den livsfarlige tur til de Kanariske Øer. "For at undgå Frontex og pushbacks tager de meget farligere ruter, hvor man risikerer at blive båret væk af mellempassagens strøm mod Caribien," forklarer Martin Lemberg-Pedersen. Og på De Kanariske Øer er der ikke mange, der tror på, at EU´s nye migrationspagt vil dæmme op for de store migrationsbølger. "Ingen af dem, jeg talte med, ser pagten som en ramme, der kan bruges til noget. Man ser den som løsrevet fra den spanske virkelighed og stiller sig meget tvivlende over for dens levedygtighed." fortæller han.
Berlingske, lørdag, s. 18 (10.06.2024)
Immigration bekymrer de unge mere end klimaet
Undersøgelser viser, at yngre vælgere i flere EU-lande er mere imod indvandring end ældre generationer. Generelt er europæiske vælgere mere bekymrede for immigration end klimaet. Ved det kommende europaparlamentsvalg forventes det, at højrefløjen vil opnå markant fremgang, især på grund af støtte fra yngre vælgere. Det skriver Politiken søndag. Data fra Eurobarometer, analyseret af The Guardian, viser, at mange unge vælgere er imod immigration, hvilket er en mærkesag for nationalistiske partier. I lande som Ungarn, Slovenien og Polen har mere end halvdelen af de yngste vælgere negative holdninger til immigration. I Frankrig, Tyskland, Finland og Belgien er unge vælgere lige så støttende over for anti-immigrationspartier som ældre vælgere. Unge vælgeres bekymringer over økonomiske og sociale udsigter, påvirket af coronapandemien og stigende inflation, kan have skadet klimaforkæmpernes sag. En rapport fra Alliance of Democracies Foundation viser, at immigration som politisk emne optager europæiske vælgere mere end klimaspørgsmål. I Tyskland er andelen af vælgere, der anser immigration som deres største prioritet, steget fra 22 procent i 2022 til 44 procent i 2024, mens kun mindre end hver fjerde tysker nu anser klimaet som det vigtigste spørgsmål.
Politiken, søndag, s. 9 (10.06.2024)
Retlige anliggender
De Konservative vil gå ny vej i kampen mod narkosmugling
Europa er blevet det næststørste kokainmarked efter USA, og De Konservatives spidskandidat til europaparlamentsvalget, Niels Flemming Hansen, ønsker, at der skal sættes ind over for problemet. Særligt set i lyset af at EU's overordnede aftale for bekæmpelse af narkotikasmugling udløber til næste år. Det skriver Berlingske mandag. Narkokartellerne anvender i høj grad de globale rederier, herunder danske Mærsk, når kokainen skal fragtes til Europa. "Vi har gjort os mange tanker om det. Jeg mener, at der er behov for et langt større og bredere samarbejde mellem EU, erhvervslivet og de lande, hvor kokainen kommer fra," siger Niels Flemming Hansen. Tidligere i år lancerede EU European Ports Alliance, hvor 31 havne er medlemmer, for at øge kontrollen i de europæiske havne. Men Niels Flemming Hansen mener, at der skal sættes hårdere ind. "Det er bestemt noget, som europæerne skal løse sammen. Derfor skal vi skabe en trepartsaftale mellem EU, de lande, hvor kokainen kommer fra, og erhvervslivet med både havnene, de store rederier og transportvirksomhederne," siger han. Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed i brancheforeningen Danske Rederier, erkender, at shippingbranchen har store problemer med narkosmugling, og hun bakker op om fælles initiativer til at bekæmpe kriminaliteten. "Vi er oppe imod voldsparate kriminelle, der ikke skyr nogen midler for at få flyttet deres ulovlige varer, så shippingindustrien kan ikke løse problemet alene. Derfor er vi enige i, at problemet skal håndteres via internationalt samarbejde mellem private og offentlige aktører," lyder det fra Nina Porst. Niels Flemming Hansen efterlyser derfor et bredere samarbejde, hvor de store rederier og lande som Columbia, hvor narkoen kommer fra, også involveres.
Berlingske, mandag, s. 2 (10.06.2024)
Sikkerhedspolitik
Ruslands krig mod Europa
Information bringer lørdag en artikel, der beretter om Ruslands hybridkrig mod Europa og Vesten. I maj udsendte NATO en advarsel om øgede "fjendtlige russiske aktiviteter," særligt i de baltiske lande. New York Times berettede i sidste uge, at amerikanske og europæiske efterretningstjenester har registreret en stigning i russiske sabotageaktioner på europæisk grund. Forsvarets Efterretningstjeneste advarede i sidste uge om, at Rusland ville forsøge at påvirke det danske europaparlamentsvalg. Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, hævede tirsdag eftermiddag trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra lav til middel. "Rusland skruer op, fordi det går bedre med krigen i Ukraine, og det har givet dem mod og kræfter til at føre krigen over i Europa for at svække os og vores støtte til ukrainerne," forklarer Andrea Kendall-Taylor, underdirektør i den amerikanske forsvarstænketank Center for a New American Security. I et forsøg på at bremse fake news blokerer EU-landene indhold fra russiske medier som RT og Sputnik. I stedet forsøger Rusland blandt andet at påvirke nyhedsstrømmen via Voice of Europe, som drives af Viktor Medvedchuk, en russisk oligark, der er del af præsident Vladimir Putins inderkreds. Søren Liborius, chefkonsulent i den fælleseuropæiske udenrigstjeneste fortæller, at russiske medier og russiske social media trolls er tre til fem gange mere aktive nu, end de var i slutningen af sidste år. "Et valg er en god lejlighed for Putin og de russiske myndigheder. Man ville da være en doven manipulator, hvis man ikke udnyttede situationen og engagerede alt, hvad man overhovedet kan," siger Søren Liborius, som kæder den øgede aktivitet sammen med det nu overståede valg til Europa-Parlamentet. Andrea Kendall-Taylor mener, at der skal flere tværnationale samarbejder til for at stå imod den russiske skyggekrig. "Landene ser det stadig ikke rigtig som et fælles anliggende, men håndterer problemerne alene, og det er lige præcis det, Rusland ønsker. De sørger for, at angrebene ikke er store nok til at fremprovokere en samlet reaktion," forklarer hun.
Information, lørdag, s. 18-26 (10.06.2024)
Terror skaber katastrofal strømmangel i Ukraine
Efter massive russiske luftangreb er store dele af Ukraines kraftværker ramt alvorligt, og manglen på elektricitet er katastrofal. Det skriver Børsen i dag. Det betyder, at der er indført rationering, hvilket fører til lange perioder uden strøm til at klare de daglige fornødenheder. Maxim Timchenko, adm. direktør for DTEK, det største private energiselskab, skriver, at russernes strategi nu er "ødelæggelse, genopbygning, ødelæggelse". Derfor har man mistet 86 pct. af sin produktionskapacitet. Der er gennemgående bekymring for den tredje krigsvinter, og Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj er på global rundrejse for at sikre sig militær og økonomisk hjælp fra landets allierede. I fredags mødtes USA's præsident Joe Biden med Zelenskyj i Paris. Biden har for 225 mio. dollar artilleriammunition og luftforsvar med til Ukraine, men USA mangler selv forsyninger af begge dele. "Hvis der var to ting, som vi kunne give et uendeligt antal af til ukrainerne for at forsøge at vende udviklingen i krigen, ville det være artilleriammunition og luftforsvar," sagde sikkerhedsrådgiver Jon Finer torsdag i Washington ved en konference. EU-Kommissionen meddelte fredag, at man vil anbefale til Ministerrådet, at EU i denne måned indleder forhandlinger med Ukraine om EU-medlemskab. Samtidig har Nato proklameret, at flere Ukraine-opgaver skal flyttes fra USA til Nato. Begge udmeldinger, som angiveligt vil pirre Ruslands præsident Vladimir Putin.
Berlingske bringer et debatindlæg af Samuel Rachlin, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Lad os ikke blive grebet af desperation, lad os handle, lød det formanende motto på den årlige Lennart Meri konference om international politik og sikkerhed. Det slog tonen an fra begyndelsen: Ja, der er tegn på desperation i den vestlige alliance, men vi må ikke lade os slå ud. Vi må handle. [...] aggressionskrig mod Ukraine var det tilbagevendende tema, selv om der også var andre emner på dagsordenen. [...] Politikere, diplomater, generaler og forskere både fra Europa, USA og andre regioner, der støtter Ukraine, debatterede fra morgen til sen aften i tre dage. Det handlede om den militære situation, NATO og EU, sanktioner og en bred vifte af krigens andre emner. Men ingen kom op med den forløsende formel eller knækkede konfliktens kode. Man blev ved med at løbe ind i Putinmuren hver eneste gang. [...] Både de ukrainske og de baltiske ledere er helt klar over, at Vestens forsinkede leverancer, ledernes forhalingstaktik og angstanfald kun bestyrker Kreml i, at Vesten er for svag og for intimideret til for alvor at stille noget op mod Rusland. Moskva oplever, at kombinationen af massive angreb og massiv propaganda uden hensyn til omkostninger i menneskeliv har den tilsigtede effekt. Det giver kun Putin blod på tanden og bekræfter ham i, at han er på rette spor. [...] Kulebas hovedbudskab var: "Giv os alt, hvad vi har brug for. Vi har i to år bevist, at hvis vi har alt, hvad vi har brug for, får vi succes, men det får vi ikke, hvis vi ikke får alt det, vi skal bruge." Hans stærkeste appel til Vesten var: "Giv os lov til at ramme militære mål i Rusland, og I vil se forskellen." Den appel er blevet hørt, og både USA og flere europæiske lande, blandt andet Danmark, har siden hævet restriktionerne og givet Ukraine tilladelse til at ramme militære mål på russisk territorium."
Berlingske søndag bringer et debatindlæg af Ulla Tørnæs, kandidat til Europa-Parlamentet (v), tidligere minister og MF. Hun skriver blandt andet: "Friheden kommer ikke af sig selv - heller ikke i Europa. Det skal vi huske i disse dage, hvor det er 80 år siden, at D-dag fandt sted, og befrielsen af Europa under Anden Verdenskrig for alvor tog fart. [...] Nu er det tid til, at Europa selv viser, at vi tager friheden og demokratiet alvorligt - og du kan starte i dag, når der er valg til Europa-Parlamentet. Stem og send det stærkeste signal til Putin og de andre autokrater, der truer Europas frihed og sikkerhed i dag. Vi skal møde Rusland og alle andre fjender af Europas frihed og demokrati på alle fronter, hvor de udsætter os for angreb. [...] Stem i dag - og stem for et stærkt Europa, der kan kæmpe for din og dine børns og børnebørns frihed."
Børsen, mandag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 31, 34 (10.06.2024)
Tidligere ambassadør: Situationen i dag minder om den værste tid under Den Kolde Krig. Men på cyberområdet er krigen allerede brudt ud
I en kronik i Berlingske skriver Klavs Arnoldi Holm, tidligere ambassadør og kandidat for Moderaterne til europaparlamentsvalget, blandt andet: "Det vækker stor opsigt i disse dage, at Rusland på rigtig mange måder forsøger at påvirke valget til Europa-Parlamentet. [...] Det er der desværre ikke noget nyt i. Som en, er har været i diplomatiet i 43 år - jeg stoppede sidste år om ambassadør i Grækenland - har det været en del af min hverdag igennem hele mit arbejdsliv. [...] Men der er nogle afgørende forskelle. [...] Først og fremmest har udviklingen med de sociale medier gjort det voldsomt meget lettere for Rusland at agere bredt og effektivt. Der var på et tidspunkt i Udenrigsministeriet, hvor vi troede (håbede), at SoMe ville medføre, at middelklassen i autoritære lande som Rusland og Kina ville bruge SoMe til at udbrede kravet om demokrati. Der skete det modsatte. Regimerne bruger nu SoMe til at undertrykke deres egne borgeres frihedsrettigheder, For det andet har modtagergruppen i de vestlige lande ændret sig. [...] I dag er det som om atomtruslen og i det hele taget alvoren af Ruslands aggression i Ukraine og truende adfærd over for Vesten er helt glemt. Navnlig i den unge generation. [...] I flere lande er der en regulær debat om, hvorvidt vi overhovedet skal fortsætte den militære støtte til Ukraine. [...] Flere analytikere, herunder tidligere diplomater, forsøger at tale truslen fra Putin ned - NATO er jo mange gange stærkere end Rusland militært med flere kampvogne, kampfly, og så videre, bliver der sagt. Der er bare det problem, at den analyse forudsætter, at vi har at gøre med en rationel udenrigspolitisk aktør. Og det mener jeg ikke, vi har. [...] Vi bliver derfor nødt til at stå op imod Rusland på to fronter: En fortsat militær støtte, så Rusland ikke vinder krigen i Ukraine. Og en forstærket kamp mod den krig, der mere direkte er rettet mod danskerne, og som er i fuld gang - Ruslands cyberkrig mod Danmark. [...] Danmark er et af verdens digitalt set mest udviklede lande. Så med efterhånden alle vitale samfundsområder digitaliseret er vi ekstra sårbare. Center for Cybersikkerhed hjælper rigtig godt med både bistand til virksomheders og myndigheders forebyggende indsats og med råd, når angrebene sætter ind. Men bundlinjen er, at det er begrænset, hvad Danmark alene kan stille op mod en cyberstormagt som Rusland, og her kommer EU ind. Situationen i dag minder om den værste tid under Den Kolde Krig - forskellen er bare, at Rusland foruden atomvåbnene nu også har cyber-våbnet, og at krigen dér allerede er brudt ud. Det er en krig, som alle lande i EU skal stå sammen om at vinde."
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (10.06.2024)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 10. juni 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark