EU i dagens aviser mandag den 11. april 2023

Den 6. - 11. april 2023

Påskens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Macron: Xi skal tale Rusland til fornuft
Ukraine var et af punkterne på dagsordenen, da Frankrigs præsident Emmanuel Macron var på statsbesøg i Kina i sidste uge. Det skriver flere aviser. Ifølge Jyllands-Posten fredag opfordrede Macron Kinas præsident Xi Jinping til at bruge sin indflydelse over for præsident Putin: "Jeg ved, jeg kan regne med dig til at bringe Rusland til fornuft og alle parter til forhandlingsbordet," sagde Macron under mødet. Kommentaren blev fulgt op af en fælleserklæring, der opfordrede til fredsforhandlinger "så hurtigt som muligt". Kina anser Frankrig for det eneste land, der kan få en indflydelse på krigen i Ukraine, da Frankrig er et af de få lande, der ikke har afvist Xis rammeplan for fred. Xi ønskede med besøget fra Macron at styrke relationerne til Frankrig, og måske særligt i forhold til NATO. Også handlen mellem Kina og Frankrig blev drøftet på mødet. Frankrig har store handelsmæssige og industrielle interesser i Kina, og det er uden tvivl Kinas forhåbning, at Frankrig kan være et af de lande, der vil forsøge at modarbejde USA's hårde linje overfor Kina inden for handel og elektronik. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltog ligeledes i statsbesøget, men hun deltog kun i trepartsdrøftelser efter Xi og Macrons langvarige møde.

Berlingske skriver torsdag, at præsident Macron under sit besøg i Kina udtalte, at Europa ikke bør adskille sig økonomisk fra Kina på trods af, at handelssamarbejdet ikke er "afbalanceret". Frankrig har intentioner om at "forpligte sig til at have en proaktiv forretningsmæssig relation til Kina", lød det fra Macron.

Politiken skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Det står nu klart, at EU og især Tyskland i alt for mange år har været alt for naive, når det gælder Rusland. Putin er ikke en partner, men en trussel, og det har svækket EU enormt, at vi lod os lulle ind i en afhængighed af billig russisk gas. [...] Frankrigs præsident Emmanuel Macron og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens besøg i Beijing i denne uge var ikke nogen synderlig god start. Det virkede naivt, at Macron erklærede, at han stolede på, at præsident Xi ville "tale Rusland til fornuft". Vel har Kina ikke formelt støttet Ruslands invasion af Ukraine, men indirekte har Beijing bakket op ved at købe masser af russisk energi. [...] EU står over for en svær balance. USA strammer grebet mere og mere og synes på vej ind i en kold krig med Kina. [...] EU-Kommissionen erklærede i sin strategi i 2019, at EU skal behandle Kina som en 'partner, konkurrent og systemisk rival'. Det var rigtigt dengang, og det er grundlæggende stadig rigtigt i dag, selv om faren for Kina som systemisk rival klart er steget. EU skal sikre sine forsyningskæder og ikke sælge kritisk infrastruktur til Kina. Men de tætte økonomiske bånd behøver ikke blive kappet - det vil være dyrt og skadeligt for begge parter."

Berlingske bringer lørdag en analyse af europakorrespondent Solveig Gram. Hun skriver blandt andet: "Frem og tilbage er lige langt. Og det er, hvad lektien risikerer at være, når Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kommer hjem fra deres besøg i Kina. [...] Hvad kineserne til gengæld ikke gav Macron, stod klart ved pressemødet efter præsidenternes møde: Et løfte om at ville lægge pres på Rusland. I stedet sagde Kinas præsident, Xi Jinping, at ingen lande bør føre atomkrig. Men han nævnte ikke specifikt Rusland. Ifølge en fransk diplomat fik Macron dog vristet et løfte fra Xi Jinping om, at han vil ringe til Zelenskyj, når "tiden er rigtig". [...] At EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også var med, så ikke ud til at ændre det helt store, selvom hun forleden holdt en tale, der så ud til at gå i en Kina-kritisk retning. Hun understregede, at hvis Kina leverer våben til Rusland, vil det "alvorligt skade" forholdet mellem Kina og EU. [...] I Beijing har de ellers frygtet, at EU ville trække stikket på grund af Kinas fortsatte støtte til Rusland og manglede fordømmelse af krigen. For mens vi ganske rigtigt er afhængige af Kina, når det kommer til handel og bestemte råvarer, så er Kina også stærkt afhængige af os: Mens Kina er tredjestørste aftager af eksport fra EU, så er EU største modtager af eksport fra Kina. [...] Hvor længe vi kan blive ved med at lurepasse i forhold til Kina, afhænger af to ting: Den første er, om Kina så at sige holder sig på måtten og undlader at levere våben til Rusland. Den anden er USAs tålmodighed. I Washington er de mildest talt trætte af den europæiske sang om, at forretning skaber udvikling og bevarer freden. Store kontrakter hjælper Macron hjemme i Frankrig. Men som vores gasafhængighed af Rusland viste, så sikrer store kontrakter på ingen måde fred."

Altinget søndag bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: "Forholdet mellem EU og Kina er både ulige og uholdbart. EU's hovedopgave bør være at gentænke tilgangen til den asiatiske stormagt og begynde at føre en økonomisk politik, som er uafhængig af fremmede magter. [...] Siden jeg blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019, hvor jeg også er medlem af Kina-delegationen, er jeg blevet stadig mere bekymret over omfanget af Kinas indflydelse i Europa. Kinesiske virksomheder har opkøbt kritisk infrastruktur, der giver Kina mulighed for at påvirke flere af EU's lande politisk. [...] De seneste år har særligt vist, at den europæiske handels- og industripolitik har gjort os afhængige af fremmede magter, herunder særligt Kina. [...] Også i den grønne omstilling er vi afhængige af Kina. Vores solcelleproduktion i Europa er efterhånden fuldstændig udkonkurreret af en kinesisk industri med statsstøtte i ryggen. Og manglen på kritiske råstoffer og mikrochips gør os sikkerhedspolitisk sårbare over for kineserne. [...] Heldigvis er dette så småt begyndt at gå op for EU, og jeg håber, at Macron og Von der Leyen også sætter disse problemer på dagsordenen, når de nu mødes med den kinesiske præsident. [...] Derfor er det en hovedopgave for EU de kommende år at føre en økonomisk politik, der sikrer vores uafhængighed over for fremmede magter. Det skulle vi have indset for år tilbage. Men lad os i hvert fald komme i gang nu."
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 12; Berlingske, torsdag, s. 11, lørdag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 1; Altinget, søndag

Migration: Migranter mishandles som aldrig før ved Europas grænser
Europarådet beretter om vold og tortur ved EU's ydre grænser. Det skriver Politiken lørdag. Border Violence Monitoring Network, et samarbejde mellem 13 ngo'er, der dokumenterer de såkaldte pushbacks ved EU's ydre grænser, har talt med flere migranter, der har forsøgt at krydse grænsen et stykke inde i Ungarn nord for grænsen til Serbien. Der er dagligt historier om, hvordan europæiske grænsevagter mishandler og ydmyger migranter, inden de sendes tilbage over grænsen uden at have haft muligheden for at søge asyl i et EU-land. En rapport fra Europarådets anti-tortur-komité beretter om "et klart mønster af fysisk mishandling". Det er især EU's sydlige og østlige ydergrænser, der er under pres, men den "komplekse udfordring ved grænserne" giver ikke disse lande ret til at blæse på menneskerettighederne, udtaler Alan Mitchell, der er formand for Europarådets anti-tortur-komité (CPT). Alle 46 medlemmer af Europarådet har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention, der forbyder tortur og andre former for inhuman og nedværdigende behandling af mennesker. Ifølge Jelena Sesar fra Amnesty International hober indrapporteringerne om tortur og mishandling sig op. "Og jeg tror, det bliver svært for EU og Europarådets medlemsstater på overbevisende vis at benægte problemerne, når et organ som CPT peger på denne forbindelse," udtaler hun. Hun opfordrer til, at der etableres en uafhængig overvågningsmekanisme for at holde øje med de ulovlige pushbacks, hvilket bakkes op af EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson. Kroatien har allerede indført sådan en mekanisme. Den er betalt af EU-Kommissionen, men pengene sendes til det kroatiske indenrigsministerium. "Og altså direkte til dem, som mekanismen skal overvåge", konstaterer Jelena Sesar med slet skjult ironi. Europarådets rapport kommer på et tidspunkt, hvor flere europæiske regeringer strammer deres grænsekontrol yderligere. EU lovede for nyligt at finansiere flere kameraer, droner og vagttårne ved unionens ydre grænser for at gøre EU's grænseagentur Frontex mere synligt. Desværre er der jævnligt beretninger om, at grænsevagter fra Frontex deltager i pushbacks eller er passive tilskuere til ulovlighederne. Ligesom Frontex tilsyneladende også deltager aktivt i mishandlingen af migranter.

Jyllands-Posten bringer torsdag et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity. Han skriver blandt andet: "Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) siger i et interview med Jyllands-Posten den 1. april, at EU's grænseagentur, Frontex, skal respektere menneskerettighederne. "Vi skal helt klart sørge for, at Frontex overholder menneskerettighederne. Man må ikke lave pushbacks af flygtninge. Uanset om det er ved Libyen, Grækenland eller andre steder," sagde Kaare Dybvad. Det er vi helt enige i. [...] Det har Dansk Flygtningehjælp og andre troværdige organisationer og medier dokumenteret til overflod. Ét blandt flere aktuelle brændpunkter er EU-landet Kroatiens grænse til Bosnien-Hercegovina. [...] Vi har i Dignity mange års erfaring med monitorering af statslige organers overholdelse af basale menneskerettigheder, som de er foreskrevet i internationale konventioner. [...] Hvis EU skal bevare legitimitet som et fællesskab af retsstater med respekt for konventioner og menneskerettigheder, må unionen sikre en effektiv og uafhængig monitorering af medlemslandenes aktiviteter ved de ydre grænser samt kritik og mulige sanktioner, hvis ulovlighederne fortsætter. Det kan Dybvad naturligvis ikke gøre alene. Han skal have sine europæiske kolleger med."

Berlingske bringer en kommentar af Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister (S). Han skriver blandt andet: "Vi skal sætte en stopper for det nuværende migrant-kapløb om at nå til Europa. [...] Asylsystemet skal ændres. Både min forgænger og jeg har gentaget budskabet, når vi har mødtes med vores EU-kollegaer. Den senere tid er vi blevet taget bedre imod. I februar var det formanden for den største gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, der åbent bakkede op om ideen med at etablere modtagecentre uden for Europa. [...] Vores mål er, sammen med EU eller en række andre lande, at etablere en ordning, hvor asylansøgere overføres fra EU til et land uden for Europa, hvor asylsagsbehandlingen og den eventuelle efterfølgende beskyttelse skal ske. [...] Vi når ikke i mål i morgen. Men vi skal insistere på at tage skridt, der bevæger os mod et mere retfærdigt asylsystem. Sammen med syv andre europæiske statsledere skrev statsministeren sidste måned et brev til EU-Kommissionen, hvor der opfordres til asylsamarbejde med sikre tredjelande. [...] Men vi må ikke glemme de mange, der efterlades i nærområderne uden den nødvendige hjælp. Eller dem, som lykkes med at skaffe nok penge til menneskesmuglerne, men som drukner i Middelhavet på vej mod Europa. Vi skylder dem og hinanden at fortsætte kampen for et mere humant asylsystem."

Børsen skriver i Perspektiv tirsdag blandt andet: "Ikke siden flygtningekrisen er så mange flygtninge og migranter kommet til Europa. De går uden om Danmark, men alligevel advarer udlændingeministeren om store konsekvenser. [...] Fredag før påske havde statsminister Mette Frederiksen (S) eksempelvis besøg af den østrigske kansler, Karl Nehammer, til et møde om en reform af det europæiske asylsystem. [...] Også den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), som Børsen møder på hans kontor, er stærkt bekymret over udviklingen i Europa. "På det europæiske niveau ser vi lige nu en ukontrolleret irregulær migration til en række lande, som simpelthen truer dem fundamentalt," siger Kaare Dybvad og fortsætter: “Men jeg er glad for, at en mindre andel søger mod Danmark. Tilstrømningen til de nordiske lande er generelt faldet, og det er godt, fordi vi hænger sammen som region.” [...] Ifølge Frontex, der er EU's agentur for grænser og kystbevogtning, krydsede 330.000 personer irregulært de europæiske landes ydre grænser. Det er en stigning på mere end 60 pct. fra 2021. Ifølge udlændingeminister Dybvad har EU svigtet sit ansvar. "EU har fejlet og er ikke lykkedes med at tage fundamentalt hånd om den langsigtede migrationsudfordring," siger han. [...] Og EU's ydre grænser er på forskellig vis blevet styrket de senere år. Alligevel stiger antallet af flygtninge og migranter. "EU må lave en løsning, der indebærer, at der er en kø et eller andet sted, hvor man søger asyl. Og dem, der søger asyl i Europa uden om den kø, bliver fløjet ned og stillet bagerst i den kø," siger Kaare Dybvad. [...] Forud for et EU-topmøde i februar med migration på dagsordenen sendte den danske regering sammen med syv andre lande - inklusive Østrig - en opfordring til at finde en løsning på migrationskrisen til kommissionsformand Ursula von der Leyen og præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel. "Det nuværende asylsystem er gået i stykker," stod der i brevet. Endnu er der dog et stykke vej til et gennembrud."

Berlingske tirsdag og Jyllands-Posten tirsdag beretter begge om færre asylansøgere til Danmark i forhold til EU. Opgørelsen fra 2022 viser, at Danmark ligger på en 19. plads ud af de 27 EU-lande. Hvor der i 2021 var omkring 2100 ansøgere, kom der i 2022 cirka 4600 ansøgere. I 2014 lå Danmark på en femteplads over ansøgere med omkring 14.600 ansøgninger og 21.000 ansøgninger i 2015. Tallene dækker alene over ansøgninger og siger intet om, hvor mange der fik asyl eller afslag. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over, at Danmark ligger lavt på listen. Han oplyser i en skriftlig kommentar, at "sidste år søgte mere end 950.000 om asyl i EU. Det er det højeste tal siden migrationskrisen i 2015-16."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, torsdag, s. 34, tirsdag, s. 4; Berlingske, fredag, s. 7, tirsdag, s. 5; Børsen, tirsdag, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Med en ny skrivebordsmanøvre øger Rusland igen sine olieindtægter
Kombinationen af faldende indtægter fra olie- og gasindustrien og stigende udgifter til krigen i Ukraine har på det seneste givet en ellers stabil russisk økonomi alvorlige udfordringer, skriver Jyllands-Posten søndag. Men nu har Rusland, med en ny skrivebordsmanøvre, fundet en måde til igen at øge sine indtægter. Det drejer sig om en markant ændring af skattesystemet for olieindustrien i Rusland, som kommer i et forsøg på at genetablere statens indtægter fra energisektoren, der i årets to første måneder lå næsten 50 pct. under niveauet fra 2022. "Vi har ingen budgettal endnu, men det vil øge statens provenu. Estimatet (fra det russiske finansministerium, red.) er mellem 600 milliarder og 1 billion ekstra rubler (i år, red.), men det afhænger også af prisen på olie," siger Alexandra Prokopenko, der frem til marts sidste år arbejdede i det russiske finansministerium. Han fortsætter: "Hver eneste rubel de russiske myndigheder finder til budgettet, betyder noget, fordi den store udfordring for den russiske regering lige nu ligger på indkomstsiden. Så længe de er i stand til at få ekstra indtægter fra olie og gas eller den øvrige økonomi, betyder det, at de ikke behøver at skære i udgifterne." De stigende oliepriser og ændrede beskatning i Rusland udgør seneste udvikling i en langvarig energikrig imellem Putins styre og EU, som er bakket op af flere vestlige lande.

Politiken skriver tirsdag at Rusland er på jagt efter kapital og nu kunne det se ud til, at russerne får hjælp fra venligtsindede lande og rigmænd. Ifølge det britiske forsvarsministerium viser de seneste offentliggjorte efterretningsoplysninger, at regimet kan være på vej til at få andre lande til at overtage den russiske statsgæld ved at købe obligationer udstedt i andre valutaer end den amerikanske dollar eller EU's euro. "Det vil gøre det muligt for investorer fra andre lande at købe russisk statsgæld og dermed finansiere hullerne i landets budget. Sådanne investorer vil dermed indirekte være med til at finansiere Ruslands invasion af Ukraine," konstaterer briterne. Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank ser russernes skridt som et forsøg på at undgå følgerne af Vestens sanktioner, hvor russerne er udelukket fra det internationale pengeoverførselssystem Swift. "Det er et udtryk for, at russerne er nødt til at være kreative for at få økonomien til hænge sammen. Lykkes det dem, er det et udtryk for, at ikke alle følger de vestlige sanktioner og har lagt Rusland på is. Det giver nogle ventiler for russisk økonomi," siger han.

Information bringer tirsdag et interview med økonom Agathe Demarais, som er forfatter til sanktionsværket Backfire: How Sanctions Reshape the World Against U.S. Interests. Sanktionerne mod Rusland har ifølge hende været en sjælden succes og hun understreger samtidig, at selvom sanktioner ofte ikke virker, betyder det ikke, at man skal stoppe med at bruge dem. "Jeg mener ikke, at sanktioner ikke kommer til at virke i dag. Men de kan risikere at blive ineffektive om et par årtier. Og jeg ville være meget bekymret for at leve i en verden, hvor vestlige demokratier ikke har nogen indflydelse på for eksempel Kina, Rusland eller Iran," siger hun. Undervejs i Ukrainekrigen har USA's præsident, Joe Biden, talt om at påføre "crushing blows" til den russiske økonomi via vestlige sanktioner, ligesom EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har givet udtryk for at ville "udsulte Ruslands militærmaskine". Indholdet af sanktionspakkerne fra USA, EU og de to magters allierede, indikerer, ifølge Demarais, at sanktionerne har tre formål: at sende et stærkt signal om beslutsomhed og enighed til både Ukraine og Rusland, at forringe Ruslands evne til at føre krig, og at sanktionerne langsomt vil kvæle den russiske økonomi og især dens energisektor. Demarais påpeger samtidig, at det er et problem, at der mangler viden og mere klarhed om målene for vestlige sanktioner mod Rusland. "Der er intens russisk desinformation, især i Europa, der giver sanktioner skylden for alle dårligdomme. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i Danmark, men i Frankrig er det et kæmpe problem. Det er svært at imødegå for vestlige lande, fordi desinformation kun kan udføres af autoritære regimer. Demokratier fører ikke propaganda for at forklare, hvorfor de sanktionerer," siger hun.
Kilder: Information, tirsdag, s. 8-9; Politiken, tirsdag, s. 5; Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Putin torpederede strategien, og nu varsler Løkke en ny "pragmatisk" udenrigspolitik
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) varsler, at regeringen inden sommerferien pga. Putins invasionskrig i Ukraine fremlægger en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi - den fjerde på seks år, skriver Jyllands-Posten fredag. "Når regeringen mener, at vi skal have en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi nu, skyldes det, at virkeligheden fuldstændig har overhalet den gældende strategi, som udkom umiddelbart inden Putins invasion i Ukraine. Dermed blev den i virkeligheden skyllet væk af samtidshistorien," siger Lars Løkke Rasmussen. Der er tre punkter, som bliver centrale i den nye strategi: Sikkerheden i Europa efter Ruslands invasion, behovet for styrkede partnerskaber med lande mod syd samt mere robuste forsyningskæder og øget modstandskraft. Et af de bærende elementer i regeringens nye strategi bliver sikkerheden i Europa, som på den korte bane stadig handler om at støtte Ukraine med at forsvare sig selv, men danskerne skal forberede sig på, at der skal bidrages til Ukraines sikkerhed i mange år. Samtidig skal EU også indrette sig på den nye geopolitiske virkelighed og hjælpe både Ukraine, Georgien, Moldova og landene på Vestbalkan med at rykke tættere på et medlemskab af EU, fortæller Løkke. "Her er der også brug for realisme. Hvad skal der til, så det kan lade sig gøre i virkeligheden? Det kræver nogle enorme omstillinger, hvis landene skal møde alle de kriterier, som vi har stillet op i EU," siger Løkke. Inden han sætter konkrete ord på, hvordan en fremtidig østudvidelse kan ske, vil han dog afvente de kommende forhandlinger i Folketinget om en ny europapolitisk aftale.

Jyllands-Posten bringer fredag en kronik af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som blandt andet skriver: "Her mange år senere må jeg desværre konstatere, at Putins aggressionskrig mod Ukraine vil få lige så stor betydning som Murens fald. Sikkerhedssituationen i Europa vil være skærpet i lang tid fremover. Mit verdensbillede fra dengang er brudt sammen. Rusland fortsætter sit frontalangreb på Ukraine og forsøger at destabilisere Europa. Kina søger indflydelse over hele verden, bl.a. i Afrika. USA flytter i stigende grad blikket mod Asien. Situationen stiller nye krav til EU og Nato og til os selv. [...] I første omgang handler det om fred og sikkerhed i Ukraine, Europa og Danmark. Rusland må desværre forventes at udgøre en trussel mod Europa i meget lang tid. Heldigvis har sammenholdet i Nato og EU vist sig at være meget stærkt, men den kommende tid kræver en massiv dansk og europæisk indsats på en række områder. [...] Vi må være aktive i udviklingen af Nato. Et stærkt transatlantisk bånd er fortsat krumtappen for Danmarks og Europas sikkerhed, og med udsigten til Sverige og Finland i Nato og afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold står Norden sikkerhedspolitisk mere samlet end nogensinde før. Derfor kommer vi også til styrke dansk forsvar og sikkerhed markant i de kommende år, så Danmark fortsat kan løfte det fælles ansvar for vores sikkerhed. [...] Vi skal gerne kunne fortsætte med at handle på tværs af verden, selvom globaliseringen er under forandring. Vores velstand og velfærd afhænger af den handel. Men vi må nu tænke sikkerhedspolitik sammen med handel, økonomi og velstand. Indenrigs- og udenrigspolitik filtres endnu mere sammen. [...] Vi skal ikke have nye mure nu, hvor autokratier truer den frie verden igen. Men vi skal passe på os selv. Historien gentager sig, hvis vi ikke lærer af den. De valg, vi træffer nu, kommer til at definere livet og hverdagen i mange årtier. De valg, vi træffer nu, vil ikke kun påvirke vores liv, men også vores børns og børnebørns liv. De skal også leve i frihed. Den kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi vil sætte rammer og retning for de valg."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Ny udenrigsminister. Ny strategi. De hyppige udskiftninger i Udenrigsministeriet sætter deres spor. Når en ny minister sætter sig i stolen, vil han gerne gøre en forskel eller i det mindste foregøgle, at han gør en forskel sammenlignet med forgængeren. Lars Løkke Rasmussen er ingen undtagelse. [...] Ingen vil være uenig med udenrigsministeren i, at vi skal prioritere EU, Nato og det nære, herunder det vestlige Balkan, som skiftende regeringer har trukket til sig eller holdt ud i strakt arm. Og at vi skal dæmme op for migrationsstrømmen og stå på egne energipolitiske ben. Men han mangler at svare på helt fundamentale spørgsmål om, hvad vi stiller op med Kina. Er det business as usual? Som Lars Løkke Rasmussen selv skriver: "Historien gentager sig, hvis vi ikke lærer af den. De valg, som vi træffer nu, kommer til at definere livet og hverdagen i mange årtier." Mange valg giver sig selv. Nogle er vanskeligere, og her savner vi klarere svar fra udenrigsministeren."

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "I en ellers nærmest politikfri påskeferie var det endnu engang udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der brød stilstanden med nye nødvendige overvejelser. Han lod forstå, at de tanker, han allerede flere gange har luftet om en ny mere “pragmatisk” linje i dansk udenrigspolitik inden sommerferien, vil blive omsat til en egentlig ny udenrigspolitisk strategi. [...] Nu sætter særligt USA og Kinas geopolitiske dyst om en ny verdensorden scenen for reel forandring. Og dermed vil udenrigspolitiske dilemmaer sætte rammen for hele resten af samfundslivet og økonomien i Danmark. Det viste sig, da Børsen i påskeugen fik hul på den ellers tabubelagte diskussion om dansk erhvervslivs tilstedeværelse i Kina. Flere kilder åbnede op for deres nuancerede overvejelser om at reducere risici og afhængighed af kinesisk produktion. Og samtidig leve med det grundvilkår, at uafhængighed af Kina er en “urealistisk tanke”, som DI's Glen Mikkelsen udtrykker det. Fordi “Kina er langt mere integreret i de globale forsyningskæder, end de fleste kan forestille sig”. Politikernes situation er ikke nemmere. Det blev senest udstillet, da Frankrigs præsident Emmanuel Macron og EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen besøgte Kinas leder, Xi Jinping. Von der Leyen havde vist forsøgt at formulere et EU-koncept for relationen til Kina, der er strammere end tidligere, men mindre stramt end USA's: For EU er målet ifølge hende ikke “de-coupling”, men “derisking”. Macron gjorde sig imidlertid umage for at fremstå mere åben over for Kina og blev belønnet med pompøs kinesisk anerkendelse, mens Von der Leyen måtte tage til takke med en mere ydmyg rolle under besøget. Det er i det terræn, Danmark skal til at navigere under overskrifterne om “pragmatisk idealisme”. Her kan erhvervslivet tilbyde dybt relevant indsigt. Den bør stilles til rådighed i en mere åben strategisk samtale end hidtil."
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 14-15, 37, lørdag, s. 32; Børsen, tirsdag, s. 36

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Uden langfredag ingen påskemorgen
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet: "Livets kulisse er døden, men så længe vi er på scenen, skal vi beskytte livet mod de magter, der truer det. [...] Dog må vi aldrig igen glemme, hvad en russer i Nobelpristageren Svetlana Aleksijevits "Secondhandtid" forklarer os om russerne: "Grundlæggende er vi krigsmennesker. Vi har altid været i krig eller i gang med at forberede os på en krig. Vi har aldrig prøvet et andet liv. Derfor er vores mentalitet også krigens". Derfor truer Putin Europa med at udvide krigen og tilmed gøre den til en atomkrig, og netop derfor skiftede Finland i påskeugen sin historiske finlandisering ud med et medlemskab af NATO, som det evigt neutrale Sverige også vil ind i. Samtidig eskalerer konflikten mellem USA og Kina i en sådan grad, at The Economist i forrige uge konstaterede, at det bedste, man kunne håbe på, var et køligt forhold i de kommende årtier, men at "en krig bliver mere og mere sandsynlig". [...] Hvis konflikten mellem USA og Kina eskalerer til en væbnet konflikt, får USA nok at gøre i Stillehavsregionen. Eftersom NATO principielt går på et amerikansk og et europæisk ben, må vi i den situation indstille os på, at Europa hovedsageligt selv må klare Rusland, men kan Europa det? Vi har ikke en Europahær, Tyskland er pacifistisk, Frankrig egoistisk, og Storbritannien har meldt sig ud af EU. Skal vi "lure dem påskemorgen" kræver det imidlertid europæisk solidaritet, fælles forberedelse og fortsat tæt samarbejde med USA. [...] En magtgal mand i Rusland kan udvide krigen og sætte hele Europa i brand. En utålmodig mand i Kina kan udløse en krig om Taiwan, og en uforudsigelig præsident i USA kan handle irrationelt og slippe krigen løs.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 21

Udenrigspolitik: Volden rykkede ind i Tel Avivs gader: Turister blev angrebet med våben og bil
Et formodet terrorangreb i Tel Aviv fredag aften eskalerede den israelsk-palæstinensiske konflikt, skriver Berlingske søndag. Angrebet kostede en italiensk turist livet, mens fem andre blev såret, og nu har premierminister Benjamin Netanyahu besluttet at mobilisere reservestyrkerne fra Israels hær og grænsepoliti. Det er stadig uklart, om der var tale om ét eller to forskellige angreb i Tel Aviv. Først blev der skudt på strandpromenaden i Israels største by, mens en mand derefter kørte sin bil ind i fodgængere, inden han selv forulykkede efter med fuldt overlæg at have mejet fodgængerne ned. Carolina Kamil, der er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, tvivler dog på, at en ny krig er under opsejling i det evigt anspændte område. "Fra Netanyahu og det store Likud-regeringspartis side er førsteprioritet at deeskalere situationen. Israel er i en ekstremt skrøbelig situation lige nu og har i månedsvis været martret af store folkelige protester," siger Carolina Kamil med henvisning til den seneste tids massedemonstrationer mod den retsreform, som regeringen ønsker at indføre, men som premierminister Netanyahu i sidste uge satte på pause efter hård kritik såvel nationalt som internationalt. Ifølge Berlingske og Jyllands-Posten søndag lød det fra EUs udenrigschef, Josep Borrell, lørdag, at situationen i Israel og de omkringliggende områder samt de seneste raketangreb og drab på civile er dybt bekymrende. "Israel har ret til at forsvare sig. Samtidig skal ethvert modsvar være proportionelt," lød det fra udenrigschefen, der udtrykker EUs "fuldstændige fordømmelse" af begivenhederne, men som samtidig minder om, at "status-quo" omkring Tempelbjerget i Jerusalem skal opretholdes.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Interne anliggender: Takket være en omstridt skattefidus brøler Den Keltiske Tiger igen
Irland er i dag Europas hurtigst voksende økonomi og det er kun få år efter, at landet måtte reddes fra statsbankerot med nødlån, skriver Jyllands-Posten søndag. Sidste år voksede den irske økonomi med 12,2 pct., hvilket gjorde Irland til den hurtigst voksende økonomi i Europa målt på bruttonationalprodukt (bnp). I 2010 måtte Irland reddes fra konkurs af en trio af internationale långivere - Den Internationale Valutafond, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank - med lån på 67,5 mia. euro og som modydelse måtte den irske regering acceptere en hestekur, hvor den skar minimumslønnen og sociale ydelser voldsomt ned og kastede det irske folk ud i en gigantisk krise. Men midt under krisen lavede den irske regering en genistreg under forhandlingerne om nødlånene. Irland holdte stædigt fast i - til resten af EU's vrede - at den ikke ville opgive muligheden for at fastholde og tiltrække nye internationale selskaber ved at tilbyde dem lav skat og netop dette har gjort, at Irland så hurtigt er kommet op af sit sorte hul. Ved at fastholde sin position som et skattely med en officiel selskabsskat på 12,5 pct. for multinationale selskaber, buldrer den irske økonomi derudad på ny. Men nu er der et opgør på vej, som er en trussel mod Irland og skattefidusen, der driver den irske økonomi. I december tiltrådte EU OECD's plan om en global minimumsskat på 15 pct. for store selskaber, hvilket vil træde i kraft på tværs af Europa ved udgangen af dette år. Målet med den historiske aftale mellem 140 af verdens lande er netop at stoppe regeringer som den irske, der tilbyder ekstra lave skatter for at tiltrække selskaber på bekostning af skatteindtægter til andre lande.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Våben er blevet det nye guld
Siden Ruslands invasion af Ukraine har direktøren for pensionsgiganten PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, investeret milliarder af kroner i forsvarsprojekter. "2022 blev et vendepunkt," siger Torben Möger Pedersen, som mener, at der er et element af krigsøkonomi i det, vi nu oplever. "Vi har erkendt, at hvis vi vil passe på de værdier og den livsform, Vesten repræsenterer, skal vi kunne forsvare os. Så det har været naturligt for os at genbesøge vores holdning til investeringer i forsvaret, som vi sådan set altid har været åbne overfor, hvis det bidrog til Nato's forsvar. Men efter Ruslands invasion er vi steppet et trin op," siger han og fortsætter: "Det er jo meget andet end kanoner og krudt, men også ting som cyber, droner og logistik. Mange virksomheder, der i dag leverer til civile formål, kan se frem til et nyt interessant marked. Vi skal naturligvis være der, hvor der er vækst. Uanset udgangen på krigen i Ukraine er der udsigt til en lang periode med skærpet konflikt mellem Rusland og Europa. Det er ikke bare en lille bølge, men en stærk spænding, og rent geografisk er Danmark centralt placeret." Torben Möger Pedersen fortæller samtidig, at fra PensionsDanmarks kunder er der stor opbakning, lige som der var det med afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold og det nationale kompromis om forsvaret.
Kilde: Politiken, søndag, s. 3

Sikkerhedspolitik: Russiske droner har fået en ny fjende på slagmarken i Ukraine
Russiske droner på slagmarken i Ukraine har fået en ny fjende udviklet af det aalborgensiske firma MyDefense, skriver Politiken søndag. På skjulte steder står en række danskudviklede maskiner og sender signaler, som forstyrrer dronerne så meget, at de mister forbindelsen med deres russiske piloter og ikke længere fungerer. De såkaldte drone-scramblere er et eksempel på noget, Danmark skal kunne mere af, mener Lars Bo Larsen, som står i spidsen for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), som er et nyt samarbejde mellem danske universiteter, forsvarsindustrien og forsvaret selv. Lars Bo Larsen er Danmarks afgående ambassadør til Indonesien, og han har som diplomat tidligere trådt sine laksko ved EU-repræsentationen i Bruxelles og den danske ambassade i Kina. Den australske tænketank Aspi udgav i marts en rapport, som kortlægger fremtidens kritiske teknologi, og hvilke lande der er længst fremme i udviklingen af den, og den viser, at Kina er foran på 37 af de 44 kritiske områder for næste generations forsvarsteknologi og på 8 områder har de nærmest monopol. "Det er noget af en alarmklokke for, at vi må geare op i både Nato, EU og Vesten som sådan. Det er 'the why'. Det er anledningen," siger Lars Bo Larsen. NFC er det seneste center i en række militære forskningsinitiativer i Vesten, særligt i EU og Nato og Lars Bo Larsen mener, at det er der to grunde til. "Vi kan se på slagmarken i Ukraine, at det ikke er den med flest kanoner, men den med den bedste teknologi, der vinder. Det andet er, at Kina for 10 år siden begyndte at investere massivt i alle typer civile teknologier med henblik på at få et forspring. Og der kan vi nu se i Vesten, at vores langsigtede sikkerhed ikke kun er afhængig af krudt og kugler, men også af, at vi har et økosystem og en industribase at bero det på."
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Udenrigspolitik: Han tror på Vesten, når andre tvivler
Berlingske bringer lørdag et interview med Jonas Parello-Plesner, som er tidligere dansk diplomat i den danske udenrigstjeneste og i dag direktør for organisationen Alliance of Democracies. Han mener, at bunden er gået fuldstændig ud af det amerikansk-kinesisk forhold på det seneste. "Jeg tror faktisk på nogen måder, at vi er i en farligere situation end under Den Kolde Krig. Du har både en varm krig med Rusland, og du har et uprøvet stormagtsforhold med Kina." Jonas Parello-Plesner mener, at USA stadig vil være en ledende kraft i en alliance af demokratier, men siger samtidig, at landet ikke kan stå alene. "Går du bare ti år tilbage, kunne USA næsten alene indføre sanktioner mod Iran og virkelig sætte den iranske økonomi i knæ. Når vi nu prøver at gøre det mod Rusland med oliesanktionerne, kræver det som minimum G7, for at det har nogen effekt på Ruslands økonomi. Og det er klart, at hvis vi talte om et sammenstød med Kina, har USA i en helt anden grad brug for sine allierede," siger han. Demokratierne står over for autokratierne, og Parello-Plesner er tilhænger af, at man i højere grad går i retning af mere frihandel alene mellem verdens demokratier. Han mener ikke, at der umiddelbart er en fare ved at anlægge et bipolart syn på verden og nævner, hvordan Kina tidligere har straffet lande som Litauen og Australien økonomisk, når de ikke har gjort, som det passede Beijing. "Hvis du tager frihandelsprincippet, er konklusionen på 21 år med Kina i verdenshandelsorganisationen, at de har undermineret frihandlen indefra. Den slags er Vesten nødt til at tage bestik af," siger han og fortsætter: "Vi så, hvad det betød med Rusland og gassen. Hvis vi gør det samme med Kina på solceller, batterier og en række andre ting, kommer vi til at sidde i det samme."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 26-28

Udenrigspolitik: Danmark fortsætter bistand til Uganda
I slutningen af marts stemte Ugandas parlament en ny lov igennem, der vil gøre det forbudt at identificere sig som homoseksuel og samtidig øges strafferammen, som betyder, at en person, der findes skyldig i ”grov” homoseksualitet, kan straffes med døden eller fængsel på livstid, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Loven har mødt bred international fordømmelse, hvor både EU, USA og FN har udtrykt dyb bekymring, og i en udtalelse har FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, sagt, at loven ”formodentlig er blandt de værste i verden”. Loven er sendt til godkendelse hos præsident Yoweri Museveni og hvis den bliver vedtaget, vil USA ”kigge på”, hvorvidt man vil indføre økonomiske sanktioner mod Uganda. Danmark giver lige nu 257 millioner kroner årligt i udviklingsbistand til Uganda, hvor der også ligger en dansk ambassade, og for nuværende får udviklingen i Uganda ikke konsekvenser for Danmarks arbejde i Uganda. Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), udtrykker bekymring over loven og skriver i en mail til avisen: ”Det er svært helt at fatte, hvor store menneskelige omkostninger, det vil få, hvis loven bliver effektueret. Det vil være et alvorligt brud på menneskerettighederne. Vi følger selvfølgelig situationen tæt og er aktive via vores ambassade, hvor vi kan. Med danske midler gør vi også, hvad vi kan for at støtte beskyttelse af de udsatte grupper.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Eksperterne er begyndt at spørge sig selv: Kan krigen i Ukraine ende med, at Rusland bryder sammen?
Politiken bringer fredag et interview med den russiske historiker og politolog, Ilya Budraitskis, som lever i eksil og er gæsteforsker ved University of California i Berkeley. Til spørgsmålet: "Ville Ruslands sammenbrud udgøre en fare for EU?", svarer han: "Hvis Rusland virkelig skulle gå i opløsning, ville det få stærkt uforudsigelige konsekvenser. Der kunne ske de frygteligste ting: militære konflikter, etnisk udrensning, flygtningestrømme ligesom fra krigene i Jugoslavien og Syrien, men i langt større målestok. Man skal heller ikke glemme, at Rusland har atomvåben. Putins indenrigspolitik kan føre til sådan en udvikling." Han mener, at hvis de russiske regioner blev selvstændige fra den ene dag til den anden, ville magten blive grebet af de bedst organiserede grupper. "I Sankt Petersborg er det gangstere, i republikkerne er det de stærkeste klaner. De er alle flasket op i Putins system. De har ikke behov for demokrati. Den slags statsdannelser vil være meget svage. Det vil udløse en risiko for, at Kina udbreder sin indflydelse helt til Ukraines og EU's grænser. Kina har en lang tradition for at dominere og underlægge sig andre stater, sådan som man ser det i Afrika." Alternativet er ifølge Budraitskis dannelse af en føderation eller sågar en løsere statssammenslutning, hvor regionerne nyder selvstyre i videst mulig udstrækning og herunder får ret til at nedlægge veto i udenrigspolitiske spørgsmål. "Det skulle være en føderation, hvor fortiden som imperium bliver genstand for en kritisk genovervejelse, så man kan lægge den bag sig. Det vil bane vej for udvikling af politisk liv i regionerne. Det er noget, folk i Rusland har desperat brug for," siger han og fortsætter: "Rusland er nødt til at erkende, at det er uacceptabelt at opretholde et imperialistisk syn på de nationer, det tidligere har erobret. Sådan en føderation vil i langt højere grad kunne garantere sine naboers sikkerhed, da den ikke vil være i stand til at føre en imperialistisk og revanchistisk udenrigspolitik."
Kilde: Politiken, fredag, s. 6

Det digitale indre marked: Forsker: Frygten for kunstig intelligens bygger på misforståelser
Future of Life Institute opfordrer i et åbent brev til at sætte udviklingen af kunstig intelligens på pause, indtil vi kan være trygge ved, at de menneskelignende robotter gør noget godt for os mennesker og for vores civilisation. Anders Kofod-Petersen, formand for Dansk Standards udvalg og formand for det EU-udvalg, der skal udforme standarder for europæisk brug af teknologien, er lodret imod tænkepausen. "Man kan da godt foreslå at sætte udviklingen på pause, men det kommer aldrig til at ske. Det afgørende er, at vi får reguleret de skadelige anvendelser af den kunstige intelligens. Og det er netop, hvad vi taler om i EU," siger han. Den nye version af ChatGPT giver indtryk af, at den ved og kan nærmest alt, men Kofod-Petersen mener, at frygten for den kunstige intelligens bygger på udbredte misforståelser om, hvad maskinerne kan og ikke kan. "Folkene bag har helt bevidst programmeret den til at udtrykke sig, så brugerne får en oplevelse af, at den har en form for selvstændighed," siger han og understreger, at oplevelsen underbygges af, at sprogmodellerne er blevet trænet på enorme mængder tekst, der er skrevet af levende og vidende mennesker. "Derfor afspejler svarene også den viden og indsigt, der ligger i de oprindelige tekster. Vores hjerner opfatter det derfor som et både intelligent og selvstændigt væsen. Men det er overhovedet ikke tilfældet. Den har ingen idé om, hvad den skriver. Den har ingen ønsker, intet mål. Den er bare megagod til at regne ud, hvilket ord der mest sandsynligt er det næste i den givne sammenhæng. I realiteten en meget snæver løsning," siger Anders Kofod-Petersen.
Kilde: Politiken, fredag, s. 8

Interne anliggender: Mange frygtede Meloni. Men hendes første tid som ministerpræsident har været overraskende afdæmpet
Mange så den nu 46-årige Giorgia Meloni fra det postfacistiske parti Italiens Brødre som en trussel mod EU og eurozonen, da hun blev valgt for et halvt år siden, men sammenstød med EU er udeblevet, skriver Politiken fredag. Kort inden valget lød det fra Meloni: "Hvis jeg vinder, er det slut med sjov for Europa" og det fik prompte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at udtale, at "hvis det bevæger sig i en forkert retning som i Ungarn og Polen, har vi værktøjer, vi kan tage i brug." Men da Meloni blev ministerpræsident skruede hun helt ned for den skarpe EU-skeptiske retorik og på sit første møde i Bruxelles i november svor hun troskab til EU og til Nato. Opfattelsen omkring EU-bordet er, at Giorgia Meloni fylder mere og mere, og at hun bestemt ikke skal undervurderes, men på det økonomiske plan er katastrofen udeblevet. Økonomiprofessor ved London School of Economics, Lorenzo Codogno, mener, at Meloni står over for sin største udfordring: At få udnyttet EU's hjælpepakke ordentligt. Indtil videre har Italien modtaget to udbetalinger på i alt 500 milliarder kroner, men den seneste anmodning om 140 milliarder kroner, den første under Melonis regering, er blevet bremset af EU-Kommissionen. Ifølge den italienske regering har EU-Kommissionen udtrykt tvivl om tre projekter, heriblandt byggeplaner om bæredygtige byer og to sportsstadioner i henholdsvis Firenze og Venedig og der vil gå mindst en måned, før EU-Kommissionen kommer med en afgørelse. Fra Fabrizio Tassinari fra Europa-universitetet lyder det: "Italien har altid haft et stort problem med at bruge EU-penge godt. Det er meget bekymrende, at hjælpepakkerne bliver tilbageholdt. Under Draghi kørte planerne på skinner. Det viser grundlæggende, at systemet ikke har tilpasset sig omfanget af udfordringen."
Kilde: Politiken, fredag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Hold øje med udviklingen i Østrig i kampen mod Putin
Jyllands-Posten bringer fredag en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Forestil dig et europæisk land, der selv efter Putins invasion af Ukraine køber over 70 pct. af sin gas fra Rusland, og hvor lederen af det største parti i meningsmålingerne vil have sanktionerne over for Rusland ophævet. Landet er Østrig, og i sidste uge skete der noget i landets parlament, der blot fik endnu flere til at spærre øjnene op. Næsten 400 dage inde i Putins angrebskrig gav Østrigs parlament grønt lys for, at Ukraines præsident Zelenskyj måtte tale i parlamentet. Indtil da havde ikke mindst det højreorienterede Frihedsparti (FPÖ) fastholdt, at det ville være et brud på landets neutralitet. De eneste europæiske lande, hvor Ukraines præsident på dette tidspunkt endnu ikke havde talt, var Østrig, Ungarn og Bulgarien. Men i sidste uge blev Wien altså strøget af denne liste. Da videotalen fra Kyiv gik i gang, protesterede FPÖ's parlamentarikere ved at holde skilte i vejret, hvor der bl.a. stod "giv freden en chance". Efter denne markering udvandrede FPÖ under ledelse af formand Herbert Kickl fra parlamentssalen. [...] Putins invasion viste sig at være et nyt springbræt for Kickl. FPÖ har slået på, at sanktionerne er "meningsløse" og kun "forårsager selvforskyldt skade på den velstand, der gennem årtier er opbygget i vores land, og vores børns fremtid". Dertil kommer, at Kickl med stor succes har fremstillet krigen "som intet andet end USA's og Natos krig mod Rusland, der føres på Ukraines territorium." [...] Med parlamentsvalg i Østrig næste år er det værd at holde øje med udviklingen i Østrig. Her og nu er Frihedspartiet nemlig det største parti med 31 pct. af stemmerne. [...] Fremgangen til FPÖ er i hvert fald et vink med en vognstang om, at Europas tilhængere af Rusland-sanktioner og våbenleverancer til Ukraine ikke må tage støtten for givet. Faktisk vil det ikke være overraskende, hvis også det kommende Europa-parlamentsvalg, der ligeledes finder sted i 2024, i mange lande vil udvikle sig til en folkeafstemning om sanktioner og ikke mindst Ukraines EU-medlemskab."
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 34

Institutionelle anliggender: Danmarks Radio sover tungt
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Torben Klit, pensionist, Nørre Snede, som blandt andet skriver: "Om et år skal vi vælge Danmarks 14 repræsentanter i EU-Parlamentet. Men hvordan skal vi gøre det? Vi aner intet om dem, der sidder der i forvejen. Og stort set heller ikke noget om dem, der gerne vil vælges ind. Hvad er deres politiske agenda? Er de engagerede mennesker, eller er de allerede kvalt i det kæmpemæssige EU-bureaukrati? Vi har i de forløbne år ikke hørt et muk fra dem, der er med. Er det, fordi de gemmer sig, eller er det pressen, herunder Danmarks Radio, der sover tungt? Det må absolut høre ind under Danmarks Radios public service-forpligtelse, at danskerne orienteres grundigt om, hvad der sker i EU. Men her svigter man markant, på trods af at EU-Parlamentet træffer store beslutninger med væsentlig betydning for danskernes hverdag og for den lovgivning, der kan vedtages i Danmark."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 33

Sikkerhedspolitik: Historiker: Ungarns interesse i at holde Sverige ude af Nato fortaber sig i tågerne
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Vibe Termansen, historiker & forfatter. Hun skriver blandt andet: "Sverige mangler. Det er der to grunde til: Tyrkiet og Ungarn. Det er de to lande, der sidste uge endelig ratificerede Finlands ansøgning om Nato-medlemskab - og som stadig ikke har ratificeret Sveriges. [...] Da Viktor Orbán forrige uge drog til EU-topmøde, skrev han på Twitter, at han havde tre "klare og simple" punkter på dagsordenen: "No migration! No gender! No war!". Migration giver sig selv, mens "gender" handler om værdikampen og hele woke-debatten, som han har kastet sig ind i med liv og sjæl, blandt andet med den berygtede LGBT-lov fra sommeren 2021, der gør det forbudt at "promovere" homoseksualitet til børn under 18 år. "Ingen krig" handler om den russisk støttede fortælling om, at Nato og Ukraine selv har presset Rusland til krigen, og at Rusland har legitime sikkerhedsinteresser i Ukraine. Ruslands interesser, i at Nato ikke bliver udvidet, er indlysende. Ungarns interesse i ikke at udvide Nato med EU-medlemsstaten Sverige fortaber sig i tågerne. Men det forhindrer ikke Viktor Orbán og en del andre Fidesz-medlemmer i at have masser af interesse i at pleje de gode forbindelser til Rusland, russiske politikere og russiske forretningsfolk. [...] Hvis man spørger, som Carnegie Europe har gjort: "Er Ungarn et EU- og Nato-medlem, man kan stole på?", må svaret være et rungende: Nej. Men måske er spørgsmålet forkert. Som Jan C. Behrends, historieprofessor på Viadrina Universitetet, siger: "Ungarn har udviklet sig til en maskine betjent af én mand. Spørgsmålet bør derfor være: Hvem kan stole på hr. Orbán? Det simple svar er: Det kan kun hr. Orbán selv. Hán er den løse kanon i Nato og EU."
Kilde: Altinget, lørdag

Sikkerhedspolitik: Pengenes magt skal være en del af vores sikkerhedspolitik
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Brian Bang, fuldmægtig, Odder, som blandt andet skriver: "I snart 75 år har Danmark årligt givet massive økonomiske bidrag til resten af verden. Spørgsmålet er, om tiden ikke er ved at rinde ud for denne bistand, ca. 18 mia. kr. årligt. [...] Når vi ser på verden i dag, er langt hovedparten af de lande, som modtager økonomiske donationer fra Danmark, ikke på vores side i vores støtte til Ukraines kamp for frihed og demokrati. Den bedste måde, vi kan hjælpe andre folkeslag, er ved, at den vestlige verden, EU og USA, står sammen og en gang for alle gør op med skattely. [...] Danmark bør arbejde for, at EU bruger sin økonomiske magt sammen med USA til at bekæmpe skattely, også selvom tvivlsomme nationer modsætter sig det. EU og USA har magten til at eksekvere det. Det vil være det mest betydningsfulde bidrag, vi kan give andre folkeslag i deres kamp for demokrati og frihed."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 38

Udenrigspolitik: En dansker er fængslet for at tale for demokrati i Bahrain - men stilheden fra det officielle Danmark er øredøvende
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL). Han skriver blandt andet: "I det velhavende og udemokratiske Bahrain i Den Persiske Golf sidder en dansk statsborger bag tremmer med udsigt til at blive der, til han dør. Det har han gjort, siden han i 2011 blev anholdt af diktaturets styrker med anvendelse af overdreven vold. Han siger, han er blevet tortureret, og internationale menneskerettighedsorganisationer advarer om, at han ofte ikke får den lægehjælp, han har brug for. [...] Det er som taget ud af en film, men for Abdulhadi Al-Khawaja er det trist virkelighed. Mindre tragisk bliver det ikke af, at det officielle Danmark synes at foretrække at forbigå hans situation i så megen stilhed som muligt. [...] Efter lang tids kamp blev det sikret, at EU-Parlamentet i december 2022 både diskuterede hans sag og vedtog en resolution om situationen. Men desværre når rige Golfstaters indflydelse langt, også ind i EU-Parlamentet. Først sendte Bahrains ambassade alle EU-parlamentarikere en mail om sagen for at forklare, at der ikke var noget at komme efter, og med dybt private oplysninger om manden vedhæftet. Derefter viser det sig, at den mand, EU-Parlamentets konservative EPP-gruppe havde udpeget til at arbejde på sagen, den tjekkiske konservative Tomáš Zdechovský, er formand for en venskabsgruppe for det lille emirat og beskyldes for at lade dem betale for at rejse dertil. Han er kendt for at forsvare regimet i Bahrain og slå deres menneskerettighedsovertrædelser hen med, at vi jo også har problemer i EU. Det er åbenbart konservativ politik i EU. Det er så vildt og så uretfærdigt. [...] Jeg tillader mig at håbe på et mirakel og på, at et opråb fra omverdenen kan vække den sovende danske stat. For Abdulhadi Al-Khawaja er det et spørgsmål om liv eller død, at Danmark vågner."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 39

Udenrigspolitik: Trump er en amerikansk tragedie og samtidig en global tragedie
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af klummeskribent Ulla Terkelsen, som blandt andet skriver: "Jeg var privat ikke begejstret for Trump. Men jeg syntes dengang, at han var utroligt interessant at fortælle om. Og i den varme novembernat i New York var det umuligt at modstå den begejstring, der altid griber journalister, når det fuldstændigt uventede sker. [...] I dag er Trump en lurvet skikkelse i bedste fald, i værste fald dæmonisk. Han vil ikke forsvinde, han er konstant på vores tv-skærme. Han ville ikke acceptere sit nederlag fire år senere. [...] Jeg frygter for Nato og sammenholdet i Vesten mellem demokratierne, hvis Trump kommer til igen og laver perspektivløs ballade. Jeg frygter for Ukraine, for balterne, for polakkerne og de nødstedte folk i det umiddelbare russiske nabolag, der higer efter Nato og EU, efter vores form for velstand og demokrati og med god grund frygter for deres nationale selvstændighed. For Trump og hans vælgere er ligeglade med dem. [...] Isolationisme har altid været et element i amerikansk politik, især i 1930'erne. Da var verden OGSÅ farlig, ligesom i dag. Parallellerne til dengang er utallige og forfærdende. Derfor skal vi sammen med amerikanerne skynde os at hjælpe Ukraine mest og så hurtigt, vi kan og nu, så længe Biden sidder i Det hvide Hus. Hvis Trump kommer igen, er det for sent."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Sikkerhedspolitik: Tyrkiet bør være taknemmelige for Sverige
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jakob Brandenhoff Lind, EU-, forsvars og udenrigsordfører, KU, som blandt andet skriver: "I sommeren 2022 indgik Tyrkiet, Sverige og Finland en aftale om optagelse i Nato, som Tyrkiet fik mest ud af. De to nordiske lande har overholdt deres del af aftalen, men præsident Erdogan nøler med Sveriges optagelse, nok grundet det nært forestående valg i Tyrkiet. I stedet for at blokere for det svenske medlemskab bør man i Tyrkiet være dybt taknemmelig. I februar blev Tyrkiet ramt af et forfærdeligt jordskælv, der kostede over 50.000 mennesker livet. Sverige, som overtog EU's formandskab i starten af året, gik forrest med at koordinere og planlægge EU's nødhjælp til Tyrkiet. [...] Det samlede Norden bør øge presset maksimalt på Ungarn og mest af alt Tyrkiet. Der er ikke gode argumenter for, at Sverige ikke skal være medlem af Nato. [...] Nato blev grundlagt på ideen om demokrati og frihed, så derfor er det skammeligt, at to “light”-autokrater kan få lov til at sætte en prop i optagelsen af et velfungerende nordisk demokrati."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 37

Institutionelle anliggender: Det begyndte med vacciner - nu gælder det våben: EU har stillet sig centralt
I sin tid var det nedrustning og frihandel, der grundlagde det europæiske projekt. Men der er kommet andre boller på suppen med krigen i Ukraine, så nu er det ammunition og statsstøtte, der bliver drøftet i Bruxelles. Det skriver Berlingske mandag. Chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, siger, at intet kan samle som en fælles fjende. "Der har ikke været nogen slinger i valsen de seneste 12 måneder. Grundlæggende har man kunnet samle de europæiske medlemsstater i form af militær og økonomisk støtte og politisk opbakning til Ukraine," siger hun. Adspurgt til hvordan Europa prøver at finde sig til rette i fremtidens verdensorden, svarer hun: "EU faciliterer nu oprustning for milliarder og diskuterer statsstøtte som aldrig før. EU står på ryggen af to kriser, der kom lige efter hinanden," forklarer Ditte Maria Brasso Sørensen: "Det er meget tydeligt, at EU-systemet nu bruger de erfaringer, man gjorde sig under covid-19". Da Berlingske spørger om, hvordan EU er nået dertil, svarer hun: "Jeg tror, man i EU har haft en sikkerhedsopfattelse af, at man kunne bidrage til at sikre fred globalt gennem handelsrelationer og gennem diplomati. Ruslands invasion af Ukraine har jo slået massive skår i fortællingen om, at fred udelukkende kan skabes den vej. Det er ikke det samme, som man i EU har opgivet at hente noget på tætte handelsrelationer eller diplomatiske forbindelser. Men det har gjort, at man har bredt fokusset ud, så det også handler om hård sikkerhed," svarer hun. Den politiske dagsorden handler dog ikke kun om Rusland og Kina. Også udviklingen i USA drøftes. Industrihjælpepakkerne, herunder Inflation Reduction Act, har skabt panderynker hos beslutningstagerne i Bruxelles. Man frygter, at den amerikanske statsstøtte vil dræne EU for investeringer og vidensmiljøer. "En ting er, at USA booster deres egen industri, men de gør det også uden at koordinere med Europa. Det vil sige, at man ender i en situation, hvor man har to allierede - USA og Europa - hvor en part gør noget, og den anden part herefter skal reagere og komme med et modsvar," forklarer Ditte Maria Brasso Sørensen. Hun hæfter sig samtidigt ved, at Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen under sit nylige besøg i USA valgte at rose USAs grønne ambitioner, før hun nævnte konkurrenceforvridningen. "Grundlæggende tror jeg, at man skal se hendes milde position over for USA i en sikkerhedspolitisk prisme. For hun ved godt, at Europa er ekstremt afhængig af USA på det sikkerhedspolitiske område," siger Ditte Maria Brasso Sørensen. Under en tale til World Economic Form i Davos italesatte Ursula von der Leyen dilemmaet med en ny koldkrigstilstand mellem USA og Kina, blandt andet ved at fremhæve, at EU er 98 pct afhængig af Kina i forhold til import af sjældne jordarter, der er nødvendige i den grønne energiproduktion. "De første mange måneder kritiserede man jo Kina for at være på hegnet i Ukraine-spørgsmålet. Nu tyder meget på, at Kina har valgt side. Men Europa er jo på sin vis på hegnet i spørgsmålet om USA versus Kina: Man ønsker at hente sin sikkerhed i USA uden at drosle ned for sin handel med Kina," konkluderer Ditte Maria Brasso Sørensen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12-13

Retlige anliggender: Danmark siger 'nein danke' til at stå ved Østrigs side ved EU-Domstolen
Danmark har besluttet ikke at være Østrigs medsagsøger mod EU-Kommissionen for at grønstemple naturgas og atomkraft på den såkaldte grønne taksonomi. Det skriver Altinget tirsdag. Østrig har siden efteråret forsøgt at få Danmark og andre EU-medlemslande med i søgsmålet. Jurister i Klimaministeriet har efter flere måneders granskning anbefalet regeringen at holde sig udenfor. En beslutning regeringen har besluttet at følge.
Kilde: Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Den lovgivningsmæssige kontrol med dansk våbeneksport virker utilstrækkelig
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Adam Moe Fejerskov og Trine Rosengren Pejstrup, hhv. seniorforsker og forskningsassistent, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). De skriver blandt andet: "Der er forskel på at støtte en europæisk nabo og at muliggøre tvivlsomme kræfters adfærd. Genåbning for våbeneksport til Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater afkræver debat om, hvordan vi sikrer, at dansk forsvarsteknologi ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser eller brud på den internationale folkeret. [...] Herhjemme var man bekymret for, at danskproduceret udstyr og teknologi kunne blive anvendt i krigen i Yemen. Ydermere har flere menneskerettighedsorganisationer fremhævet teknologiers rolle i det saudiarabiske regimes overvågningskapacitet og risikoen for, at disse bidrager til krænkelsen af saudiske borgeres rettigheder. [...] Alligevel valgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste måned at ophæve eksportforbuddet. [...] Regeringen ønsker, at Danmark bevæger sig fra sin tidligere såkaldt værdibaserede udenrigspolitik til en pragmatisk en af slagsen. [...] Dertil kommer et stigende ønske, kultiveret under den forrige regering, om at vækste den danske forsvarsindustri. [...] Det sidste og relativt nye forhold er en stigende åbenhed fra danske vidensinstitutioner for at samarbejde med forsvarsindustrien. [...] Afsløringer og danske sager om kontroversiel våbeneksport har over de seneste år vist, at man ikke alene kan bero sig på f.eks. EU-lovgivning, men må tage politisk stilling til, hvad man kan stå inde for som land mere end bare som industri. [...] Derfor er vi nødt til i langt højere grad, end vi gør lige nu, at forholde os til dilemmaerne og problemstillingerne, der ligger i spørgsmål om forsvarsteknologisk udvikling og våbeneksport."
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 6

Udenrigspolitik: Bølgerne fra Ukraines frihedskamp ruller videre i de østeuropæiske nabolande
Ukraine har med sin årelange modstand mod Rusland inspireret flere politiske bevægelser i Østeuropa. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Senest blev den prorussiske regering i Georgien tvunget til at trække en lov tilbage, der stemplede kritikere af styret som "fremmede agenter". I Kasakhstan overvejer man nu, hvordan man stiller sig i forhold til Rusland. "Måske er det en god mulighed for at opbygge noget suverænitet og delvist afkoble sig fra Rusland," sagde Nargis Kassenova, ekspert i Centralasien ved Harvard University, til britiske The Guardian. Krigen har også skærpet skillelinjerne mellem proeuropæiske og prorussiske kræfter i centraleuropæiske lande, der er medlem af både EU og Nato. Eksempelvis i Tjekkiet, hvor den nyvalgte præsident aktivt går ind for støtte til Ukraine. I Baltikum bekræftede parlamentsvalget i Estland denne måned, at der også andre steder i det østlige Europa er opbakning at hente til Ukraine. Estland har lagt sig i spidsen blandt de europæiske lande, og premierminister Kaja Kallas har højnet sin internationale profil med et klart budskab rettet mod Ruslands krig. "Hvert eneste våben, vi har leveret til Ukraine, har svækket vores fjende og styrket vores egen sikkerhed," har Kallas sagt.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10

Handel: Nyt forlig med Nintendo varsler hårde tider for techprodukter
Japanske Nintendo har indgået en stor aftale med EU-Kommissionen. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Siden Nintendos lancering af sin spillekonsol Switch i 2017 har EU-Kommissionen modtaget omkring 25.000 klager fra forbrugere, der var utilfredse med, at joystickene gik hurtigt i stykker. Nintendo har nu indgået et forlig om gratis at reparere produktet, hvis det går i stykker, selv efter reklamationsretten på to år er overskredet, fortæller Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos Forbrugerrådet. Torben Vognsen, der er gadgetekspert og grundlægger af techmagasinet Input, ser en tendens til, at virksomheder som Samsung, Apple og Google gør det modsatte af Nintendo og udvikler produkter, der kan bruges længere og længere. "Der er brodne kar tilbage, men især de store techvirksomheder er på vej i den modsatte retning. De kan godt se, at fusk er dårligt for forretningen. Samtidig er miljø og klima blevet en vigtig dagsorden," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 4

Klima: EU-aftale skaber håb om at få løst et dilemma: ”Spørgsmålet er bare, om det er realistisk”
Det kan trods gode intentioner blive svært for skibsfarten at efterleve en historisk EU-aftale, der gennemtvinger en grøn omstilling i industrien. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Hans Otto Kristensen, ejer af HOK Marineconsult, der er selvstændig rådgiver i shippingindustrien og maritim ekspert for Ingeniørforeningen i Danmark, mener, det er en stor udfordring. "Det er godt og mere end nødvendigt, at der bliver indgået politiske aftaler på området," understreger han og fortsætter: "Spørgsmålet er bare, om de er realistiske. Når det kommer dertil, er jeg desværre meget kritisk." Mærsk står i spidsen for aftalen, men det kan blive svært for aktørerne at skaffe en tilstrækkelig mængde grønne brændstoffer for at kunne nedbringe udledningen af CO2. "Efterspørgslen er der. Men vi er slet, slet ikke på et punkt, hvor det her er i industriprocesser, der er skalerbare i det omfang, der nu bliver behov for," siger Kristensen. EU-aftalen er en del af EU's Fit for 55-pakke, der skal udmønte i en 55 pct. reduktion af CO2-udledning i EU inden 2030. Ifølge Europa-Parlamentet er transport ansvarlig for omkring en fjerdedel af EU's samlede CO2-udledninger. Heraf kommer 14 pct. fra maritim transport. For nylig fremlagde EU-Kommissionen en plan om en fremtidig såkaldt brintbank, der efter planen skal "bygge bro" mellem efterspørgsel og investeringsbehov. Planen er, at brint, der er en afgørende komponent i produktionen af grønne brændstoffer, fremover skal indgå i en fælleseuropæisk auktionspulje. EU har afsat knap 6 mia. kr. til det formål.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Skarpe udmeldinger er hans varemærke
Jyllands-Posten og Berlingske skriver tirsdag, at Belgiens tidligere premierminister og nuværende MEP for Renew Europe Group, Guy Verhofstadt, fylder 70 år. Jyllands-Posten skriver, at han gennem årene har været en markant skikkelse i EU-Parlamentet med sine skarpe bemærkninger. En af hans seneste spekulationer går på, at Rusland måske ikke havde invaderet Ukraine, hvis ikke Storbritannien havde forladt EU. Han mener, at den EU-modstand, der førte til Brexit, er et udtryk for populisme. En holdning han har luftet adskillige gange under Brexit-forhandlingerne, hvor han fungerede som koordinator for EU-Parlamentet. Berlingske skriver tillige, at han tidligere har kritiseret EU-landenes ledere for at lade Ungarn udnytte sin vetoret til at blokere for sanktioner mod Rusland.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 24; Berlingske, tirsdag, s. 17

Klima: Mister vi troen på forandring, stadfæster vi tingenes tilstand
Berlingske tirsdag bringer en kommentar af Nina Möger Bengtsson, specialist i udvikling af forsyningskæden i Octopus Energy. Hun skriver blandt andet: "Jeg mistede troen på, at politikerne kunne tackle klimakrisen, da jeg var rådgiver i EU under landbrugsstøtteforhandlingerne. Nu har jeg forladt politik og arbejder med at installere elektriske varmepumper. Og så kæmper jeg for at bevare forstanden, mens jeg holder to tanker i hovedet samtidig: At forandring er mulig, selvom forandringen aldrig vil være nok. [...] Det var en torsdag aften, og jeg sad i min lockdown-lejlighed i Bruxelles omgivet af papirbunker med lovtekst og ændringsforslag. Jeg var politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og havde netop lukket min computer efter en ugelang maratonafstemning. Vi skulle reformere EUs landbrugsstøtte. [...] Reformen var en katastrofe. Efter flere end 2.000 ændringsforslag, en traktordemonstration og en studehandel var noget nær alle klimatiltag faldet, og sektoren, der står for en tiendedel af Europas udledninger, kunne se frem til endnu et årti med status quo. [...] EU var ikke parat til at ofre et gram af velstand og velbehag i nutiden for at undgå ødelæggelse i fremtiden. [...] Arbejdet fortsætter, ton for ton, og selv når håbet er slukket, er håbet i live."
Kilde: Berlingske, tirsdag, s. 12