EU i dagens aviser mandag den 13. november 2023

Tophistorier

Ukraine styrer mod en ny alvorlig krise, som kan ramme alle europæere
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om situationen i Ukraine i forhold til deres ansøgning om EU-medlemskab. Den ukrainske finansminister, Serhiy Marchenko, advarer om, at Ukraine kan komme til at stå i en alvorlig økonomisk krise, som vil at påvirke hele Europa negativt, når EU's økonomiske milliardhjælp til Ukraine udløber om en måned. Hullet i statsbudgettet for næste år kan komme til at udløse stigende fødevare- og energipriser, øget migration samt finansiel usikkerhed, skriver Jyllands-Posten søndag. Ukraine oplever dalende interesse og velvillighed til at støtte både økonomisk og militært. I USA kæmper flere republikanere i Kongressen imod øget støtte, og i EU mangler den af EU-Kommissionen foreslåede plan med støtte på 50 milliarder euro godkendelse af EU's regeringer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lovede under sit besøg i Kyiv forrige uge, at den økonomiske støtte fortsætter, og at kommissionen samtidig forbereder en plan for, hvordan man kan bruge indefrosne russiske milliarder til genopbygning og støtte til Ukraine. Men begge dele forudsætter, at alle EU-lande bakker op, og både Ungarn og Slovakiet har meldt ud, at de ikke står bag den beslutning. Landene i Europa har i månedsvis diskuteret, om der kan findes en juridisk holdbar måde at bruge milliarder af indefrosne russiske midler til genopbygningen af Ukraine - eller som minimum afkastet af pengene. Men en række EU-regeringer er nervøse for, at det hidtil usete indgreb vil kunne skabe forstyrrelser på de finansielle markeder.

Politiken søndag bringer et interview med Ukraines kommissær for menneskerettigheder, Dmytro Lubinets, og han er ansvarlig for, at Ukraine kan levere på et af hovedkravene om menneskerettigheder. Han siger, at menneskerettigheder handler om mentalitet, som skal bakkes op af lovgivning, og det er Ukraine i stand til at levere på, også selv om det er en udfordring i krigstid, hvor millioner er fordrevet. "Vi beskytter rettighederne for ofrene for den russiske aggression, herunder de omkring fem millioner internt fordrevne i Ukraine. Men vi beskytter også de russiske krigsfanger. Mine repræsentanter besøger hver måned deres særlige lejr, og jeg har selv været der to gange. [...] Vi har ratificeret Geneve-konventionerne og hele systemet omkring den humanitære folkeret," siger han. Andre fokusområder er rettigheder for børn, lgbt+-personer, ligestilling, handikappede, menneskesmugling, samt religiøse og politiske overbevisninger. Adspurgt til bekymringen om korruption svarer Lubinets: "Mine repræsentanter overvåger en masse retsmøder, og hvis de finder, at en dommer, en anklager eller en advokat ikke opfører sig korrekt, kan jeg anmelde det til en særlig afdeling inden for retsvæsnet, der kan åbne en efterforskning". Lubinets erkender, at opgaverne er udfordret af, at der mangler personale til at udføre opgaverne, da mange er hvervet til militæret, men de kæmper for at ændre tingene til det bedre. "Vi kæmper mod alt, der kan blokere vores vej til at blive medlem af EU. Vi gør det i en krigstid, uden tilstrækkelig finansiering. Men vi har viljen. Ukrainere skal være ægte, uafhængige europæere og officielle medlemmer af Den Europæiske Union," afslutter han.

Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Vesten har fundet en ny energi som svar på præsident Putins angrebskrig mod Ukraine. Nato genfandt lynhurtigt sit gamle fodslag og den indre solidaritet efter flere år med åben krise. Og nu ser EU ud til at finde kræfter til at sætte sig ambitiøse mål for at udvide unionen med nye medlemslande. [...] EU-Kommissionen har netop anbefalet, at der indledes optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova, og at Georgien kan få status som et kandidatland. Kommissionen gør intet for at skjule, at det denne gang fortrinsvis er sikkerhedspolitiske hensyn, der driver processen. En udvidelse med en håndfuld nye lande vil ligefrem være "en investering i vores sikkerhed," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen. [...] Et forsigtigt bud kunne være, at hvis alt går godt med at gøre Ukraine klar til EU og de medfølgende Københavnerkriterier, og krigen på et tidspunkt i øvrigt træder i baggrunden, så kan Ukraine måske blive optaget om 10 år. [...] Reelt har EU tværtimod meget længe været ramt af en overtydelig udvidelsestræthed, som også havde godt fat i statsminister Mette Frederiksen (S). For et par år siden omtalte hun udsigten til et øget EU-budget som "gak" og planerne om at udvide med flere Balkan-lande stærkt kritisk. [...] Foreløbig er der dog kun grund til at glæde sig over den ubetingede opbakning til at hente Ukraine hjem til Europa. Det er det eneste rigtige signal at sende. Af hensyn til Ukraine og som svar på Ruslands hæmningsløse aggression."

Berlingske bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Vi vil ikke have ukrainske lastbiler ind i Polen. De underbyder vores egen transportsektor". Sådan lød det blandt ophidsede polske lastbilchauffører på grænsen til Ukraine på dagen, hvor Europa-Kommissionen leverede sin længe ventede statusrapport for optagelsesforhandlinger med Ukraine, Moldova og landene på Vestbalkan. [...] Det er nemlig slet ikke gået op for europæerne, hvad en udvidelse med så mange nye fattigere lande vil få af konsekvenser for det samarbejde, vi kender i dag. Forståeligt nok foretrækker politikerne i deres skåltaler alene at nævne den geopolitiske nødvendighed af udvidelsen. Ukraines sikkerhed er vores sikkerhed. Det er vigtigt hele tiden at minde os om. Men det betyder ikke, at der så ikke er nogle endog meget store omvæltninger forude. Tværtimod. Faktisk er kampen om, hvilket Europa vi skal have i fremtiden, slet ikke begyndt. For selvom de fleste EU-ledere betragter udvidelsen som en bunden opgave, har de været påfaldende tavse om, hvordan EUs interne arbejdsgange, indretning og magtbalancer vil skulle forandres for at få det til at lykkes. [...] Hvordan sikrer vi for eksempel bedst vores interesser i en europæisk union, hvor vi måske slet ikke vil være en del af inderkredsen? Et nyt EU på 30+ medlemmer vil blive bygget op omkring koncentriske cirkler, og indercirklen vil bestå af de lande, der har det største skæbnefællesskab, nemlig eurolandene. Normen i det nye EU vil være kvalificeret flertal og vetoretten vil stort set være væk. [...] Magtbalancen vil forskydes fra vest til øst, og alle nuværende EU-medlemslande vil blive nettobidragsydere til et EU-budget, som er større end det, vi kender i dag. [...] Vi må have en langt mere åben og ærlig debat om europapolitiske spørgsmål i Danmark. Også om de svære spørgsmål. Vi skal finde ud af, hvor vi placerer os bedst i et både nyt og større, men også langt mere dybt integreret Europa. Kun ved for alvor at erkende udfordringerne vil en så stor, ambitiøs, men også nødvendig udvidelse af EU blive en succes."
Jyllands-Posten, søndag, s. 8, mandag, s. 30; Berlingske, lørdag, s. 10; Altinget, lørdag; Politiken, søndag, s. 2 (13.11.2023)

Minister vil bruge nye regler om nødret for at få vindmøller hurtigere op at stå
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) vil anvende EU's nødretsregel for at få rejst flere solceller og vindmøller i Danmark, skriver Jyllands-Posten søndag. En opgørelse fra Green Power Denmark viser at en stribe vindmølleprojekter er strandet eller blevet forhalet på baggrund af sagsbehandling af påvirkningen af dyr. "Med nødretsforordningen har vi nogle muligheder for at dispensere fra reglerne omkring miljøgodkendelser og habitatsdirektivet. Hvis man bruger nødretsforordningen, betyder det ikke, at man ikke kan klage. Det betyder, at man kan give en tilladelse, så folk kan gå i gang. Man kan så klage undervejs i processen," siger Lars Aagaard. "Nødretsforordningen er skabt med to kriser i baghovedet: klimakrisen og energikrisen. Hele logikken er at sige, at vi på europæisk plan bliver nødt til at kunne bevæge os hurtigere fremad for at etablere en langsigtet vej frem i forhold til energi og klima," forsætter Lars Aagaard. Der er ikke megen erfaring med anvendelsen af nødretsforordningen, men Tyskland har allerede benyttet sig af den. Ifølge Lars Aagaard er regeringens planer at firedoble mængden af grøn energi, så det er nødvendigt at få gennemført planerne om vindmøller og solcelleanlæg. Hos Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk seniorrådgiver, regeringen til ikke at tage nødretsforordningen i brug. "Nødretsforordningen blev vedtaget i EU under energikrisen og betyder blandt andet, at hensynet til naturen i helt særlige situationer kan tilsidesættes. Men der er, set med vores øjne, ingen særlig situation i Danmark, og det er ikke klager over naturen, der er bremsen," lyder det fra Lasse Jesper Pedersen.

Henrik Andersen, der er topchef i Vestas, sagde på et investormøde i sidste uge, at Danmark formentlig er det eneste land i EU, der i øjeblikket bremser mere vindkraft, end vi sætter op. Og han roste samtidig Tyskland for at "gøre alle de rigtige ting og gøre det i et tempo, som ingen af os har oplevet i Tyskland før". I EU er der for nylig fremlagt en ny vindpakke med en række tiltag, som skal støtte industrien. Men når det kommer til tempo, udbygning og tilladelser, ligger ansvaret primært hos medlemslandene. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er enig i kritikken fra Vestas, og det skyldes ifølge ham flere ting: "Udviklingen er gået i stå pga. bøvl med lokalplaner, miljøgodkendelser og klageprocesser. Det er for tungt at realisere vind- og solprojekter," siger han. Han skyder endvidere tilbage mod den forrige regering. "Altså, jeg har jo arvet fortidens undladelsessynder. Men fra denne regerings side arbejder vi for at rydde barrierer af vejen," siger han og forklarer: "Vi har lanceret det første udspil, som vi forhandler nu, og så kommer der helt sikkert mere, der handler om de regler, der kan begrænse - det kan være vores forvaltning af miljø og natur og også klagesystemet. Der kommer mere, vi skal have ryddet af vejen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 22, lørdag, s. 6-7; Børsen, mandag, s. 16, 18 (13.11.2023)

USA udelukker nyt Hamasstyre i Gaza
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om situationen i Israel og Gaza, og hvordan den påvirker Europa og resten af verden. USA's præsident Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, siger i et interview med CBS, at det er op til palæstinenserne at bestemme, hvem der skal styre i Gaza, men han afviser, at USA vil godkende et Hamas-styre. Det skriver Information mandag. Hamas vandt valget i Gaza i 2006, og har siden siddet på magten. Der har ikke været afholdt valg siden 2006.I juni i år, to år efter at EU vedtog den mest ambitiøse indsats mod jødehad nogensinde, udtalte EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, forhåbningsfuldt om indsatsen for antisemitisme til den israelske avis Jerusalem Post: "Jeg tror, at det værste er bag os. Men det er en fortsat kamp.” Fire måneder senere, hvor krigen i Gaza raserer, er der sket en kraftig stigning i anmeldelser om antisemitisme i hele Europa. Seneste tal viser en stigning på 240 procent i Tyskland, 300 procent i Østrig og 800 procent i Holland.

Politiken bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), næstformand i parlamentets delegation til den arabiske halvø. Han skriver blandt andet: "Efter de brutale terrorangreb i Israel har over 8.000 mennesker nu mistet livet i Gaza som følge af Israels bombardementer. Heriblandt flere tusinde børn. Selv hvis det lykkes Israel at tilintetgøre Hamas, skaber Israel med sine metoder samtidig flere traumer, had og ulykke og risikerer at danne grobund for mere terror. Det kan ikke fortsætte, og Vesten bør insistere på, at forhandlingerne om en langsigtet løsning kommer i gang. [...] Jeg har selvsagt ikke en nem løsning på konflikten, men det må stå klart, at den nuværende udvikling er helt uholdbar og desuden risikerer at skade os alle på sigt. Dels fordi Mellemøstens konflikter også udspiller sig i vores samfund, og dels fordi det skader vores indflydelse i verden, at vi så åbenlyst kører med dobbelte standarder, når det kommer til folkeret og menneskerettigheder, hvis vi ikke siger fra over for de bombardementer, der dræber tusindvis af civile i disse dage. [...] Den nuværende krig handler også om kuldsejlingen af den tostatsløsning, som mange har talt om og støttet, som er baseret på grænserne fra 1967 og med Jerusalem som hovedstad for begge stater. Israel har med sine folkeretsstridige bosættelser - der er intensiveret de senere år under Benjamin Netanyahu - modarbejdet tostatsløsningen og samtidig ødelagt livet for palæstinensere ved at tage deres land og i mange tilfælde tage deres rettigheder og frihed. [...] Hvordan har vi kunnet tillade det? Det er brud på alt, hvad vi står for, og det er et klart brud på folkeretten. Det er samtidig klart, at vi ikke kan forstå terrororganisationen Hamas uden at forstå, hvordan Israels politik har taget jord og rettigheder fra palæstinensere i årtier, mens vi andre har trukket på skuldrene. Af samme grund er den eneste vej mod sikkerhed for Israel at stoppe den bosættelsespolitik og arbejde hen imod en tostatsløsning, der giver både israelere og palæstinensere muligheder for at se fremad og bygge deres tilværelser op. FN's generalsekretær, António Guterres, havde ret, da han for godt en uge siden understregede, at hændelserne 7. oktober ikke kan forstås som opstået i vakuum. [...] Samtidig ser vi stigende antisemitisme i Europa, og vi har hørt om, hvordan jøder lever i frygt også i Danmark. [...] Vi må sige fra over for volden og insistere på forhandlinger om en langvarig løsning på den konflikt, der påvirker og skader os alle."

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Mark Leonard, britisk politolog og leder af tænketanken European Council on Foreign Relations. Han skriver blandt andet: "Næsten en måned efter, at militante Hamas-tilhængere gik amok i deres brutale voldsanfald, fortsætter Israel sin militære gengældelse med en stadigt mere intensiv landoffensiv i det Hamas-kontrollerede Gaza. For folk, der bor i Israel eller har familie der, ligesom mig, er det en dybt personlig krise. [...] De mest umiddelbare konsekvenser vil kunne mærkes i Mellemøsten. I årevis var den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, drevet af illusioner, som nu er knust. Den største var forventningen om, at Israel kunne normalisere relationerne til den arabiske verden uden at løse det palæstinensiske spørgsmål, som han åbenbart troede kunne ønskes væk. [...] Konflikten vil også få alvorlige konsekvenser uden for Mellemøsten, og en af de største tabere vil være Ukraine. Volden og ukrainernes lidelser rammer ikke helt så stærkt som før. Billederne fra Gaza er lige så hjerteskærende som noget, der er set fra Kharkiv og Mariupol. Og for mange får krigen i Gaza Ukraine til at ligne en "lokal" europæisk konflikt. [...] For det bredere Europa byder krisen i Gaza på flere udfordringer. For det første har den afsløret dybe brudlinjer i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. [...] Samtidig har krigen mellem Israel og Hamas givet næring til splittelse blandt de andre EU-lande. [...] Da FNs generalforsamling forleden stemte om en resolution for at kræve en humanitær våbenhvile i Gaza, gik EU-landene i tre forskellige retninger. [...] Ingen - måske med undtagelse af Hamas og Netanyahu - har nogen interesse i at trække konflikten i Gaza ud eller gøre den bredere. Man må håbe (måske forgæves), at de berørte parter erkender deres fælles interesser og går sammen om at styrke dem. Det betyder først og fremmest, at konflikten skal stoppes så hurtigt som muligt uden nogen yderligere eskalering. Og når Hamas' militære del er afviklet, og de israelske gidsler sat på fri fod, betyder det, at der skal findes en politisk løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. På lang sigt er der ingen anden måde at garantere Israels sikkerhed."
Information, mandag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 11; Kristeligt Dagblad, lørdag; Politiken, lørdag, s. 11 (13.11.2023)

Prioriterede historier

Computerchips er blevet et geopolitisk våben. Nu kæmper dansk chip-industri for at give Danmark ammunition
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at Danmark står over for en udfordring i forhold til den fremvoksende internationale kamp om avancerede computerchips. Den danske chipbranche opfordrer staten og EU til at bidrage, så Danmark kan få del i de 300 milliarder kroner fra EU's store chip-satsning. Denne nødvendighed blev især tydelig, da manglen på computerchips under COVID-19 pandemien medførte store udfordringer for den europæiske bilindustri. Jens William Larsen, administrerende direktør for Polyteknik, som leverer udstyr til chip-produktion, understreger, at Danmark har potentiale til at få en væsentlig andel i den globale vækst inden for chip-branchen. Han påpeger vigtigheden af, at Danmark griber denne mulighed. Kim Brusgaard Haldne, direktør for forskning og udvikling hos Demant, fremhæver ligeledes behovet for at styrke uddannelse og forskning for at bevare specialiserede kompetencer inden for chipdesign i Danmark. EU's indsats fokuserer på at øge Europas selvforsyning med chips og reducere afhængigheden af eksterne leverandører, især i lyset af den geopolitiske spænding med lande som Kina og USA. Jörg Hübner, direktør for DTU Nanolab, pointerer, at Danmark har styrkepositioner inden for produktion af fotoniske chips og specialchips, hvilket giver landet unikke muligheder. For at udnytte disse muligheder og sikre Danmarks position kræves det dog, at der investeres i forskning og udvikling, og at der opnås medfinansiering fra EU's Chips Act. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har allerede afsat 30 millioner kroner fra forskningsreserven til forskning i mikrochips, hvilket understreger områdets voksende betydning. Ifølge Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef hos DI, er forskning vigtig, men der er også behov for større støtte til at udvikle designkapacitet og produktion i Danmark. Bødskov understreger, at Danmark skal benytte EU's ressourcer og opprioritere sin deltagelse for at styrke landets position i denne højteknologiske sektor.
Jyllands-Posten, s. 28-29 (13.11.2023)

Tysk beslutning er skidt nyt for Vestager
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Margrethe Vestagers chancer for at blive formand i Den Europæiske Investeringsbank (EIB). I Berlingske og Jyllands-Posten kan man mandag læse, at Margrethe Vestager, den ledende danske næstformand for Europa-Kommissionen, står over for udfordringer i sin kamp om at blive formand for Den Europæiske Investeringsbank. Kansler Olaf Scholz fra Tyskland har udtrykt sin støtte til Spaniens vicepremierminister og finansminister, Nadia Calviño, som er Vestagers hårdeste konkurrent til posten. Scholz roste Calviño, og nævnte deres tidligere samarbejde, hvor han betegnede hende som en velegnet kandidat til formandsposten. Denne beslutning har skabt frustration i Danmark og i Europa-Parlamentet, da processen har trukket ud og forhindret Vestager i at vende tilbage til sit hverv i Europa-Kommissionen. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard har begge udtrykt utilfredshed med den langtrukne procedure, med Løkkegaard der kalder den for "skandaløs". Vestagers kandidatur kompliceres yderligere af hendes position som frihandelsorienteret konkurrencekommissær, hvilket kan være i konflikt med Frankrigs vision om en mere statsstyret europæisk industripolitik. Det har også skabt spændinger, at Vestager nominerede en amerikaner til en økonomisk chefrådgiverpost, hvilket overraskede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Afslutningsvis nævner artiklen, at Vestager overvejer en mulig tredje periode som dansk EU-kommissær, hvis hun ikke opnår formandsposten i Den Europæiske Investeringsbank.

I Berlingske lørdag kan man læse en artikel under overskriften "Vestager-melding blotlægger et speget spil om EU-poster." Berlingske skriver, at Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, har tilkendegivet sin interesse for en tredje periode som EU-kommissær, samtidig med at hun er kandidat til formandsposten i EIB. Denne udmelding kom bag på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som fandt det overraskende, idet Vestager i øjeblikket holder orlov fra sit hverv i Europa-Kommissionen for at fokusere på EIB-jobbet. Denne situation har skabt frustration i den danske regering og Europa-Parlamentet, særligt hos Venstres Morten Løkkegaard, der kritiserer den langtrukne proces som "skandaløs" og udtrykker bekymring for påvirkningen af det politiske arbejde. Løkkegaard understreger vigtigheden af at have en stærk kommissær til stede, især i forbindelse med vigtige forhandlinger som den kommende lovgivning om kunstig intelligens. Internt i den danske regering synes der at være en magtkamp om, hvem der skal være Danmarks næste EU-kommissær. Der spekuleres i, om Venstre kunne være interesseret i posten, og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) nævnes ofte som et muligt bud. Politisk redaktør på Berlingske, Chris Kjær Jessen, påpeger, at der vil være en intern armlægning i regeringen om denne udnævnelse, som skal ses i et større politisk spil. Derudover cirkulerer der rygter om statsminister Mette Frederiksens interesse i en EU-toppost, men disse anses for at være på et tidligt stadie. Rygterne om Frederiksens skifte til et EU-job vokser, men det er endnu usikkert, hvilken retning dette vil tage. Jessen mener, at alle med interesse i dansk politik vil følge denne udvikling nøje.
Berlingske, mandag, s. 10, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (13.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Ikkevestlig arbejdskraft er en underskudsforretning: Kan kun betale sig, hvis de ikke har familie med
Jette Vorstrup, cand.jur., skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: "For nuværende er grænsen for at få arbejdstilladelse i Danmark 465.000 kroner. Det fremgår af beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft uden for EU/EØS. De fleste, der arbejder på beløbsordningen, er kinesere, indere, pakistanere og amerikanere. Mens sidstnævnte og andre fra vestlige lande i langt de fleste tilfælde er en økonomisk gevinst for Danmark, er det tvivlsomt om de førstnævnte er det, ihukommende historierne om de kinesiske kokke. Således er en inder, der kommer til Danmark og tjener 465.000 kroner, en decideret underskudsforretning, hvis han medbringer en hjemmegående kone og børn. [...] Man skal derfor ikke være den store mester i hovedregning for at regne ud, at dette er den rene underskudsforretning, som ikke vil blive mindre, hvis beløbsgrænsen sættes ned. Der er kun en idé i at bringe arbejdskraft til Danmark fra ikke-EU/EØS-lande, såfremt de er enlige eller har meget høje indtægter. Og så igen: Har de meget høje indtægter, benytter de fleste sig af den såkaldte forskerordning, der kræver en løn på minimum 72.500 kroner pr. måned i 2023. [...] Jeg er normalt borgerlig og liberal, men lige netop på dette punkt, så mener jeg, at man skal stikke fingeren i jorden og ikke gå videre end de ordninger, vi har i dag, hvor det også er muligt at få faggrupper, der er særlig mangel på, men som tjener mindre end beløbsgrænsen, til Danmark."
Berlingske, mandag, s. 23 (13.11.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Billobbyen er magtfuld, og det har ramt både borgere og dem selv
Den europæiske bilindustri, som er en af de største industrier i Europa, påvirker i høj grad EU's lovgivning, hvilket, ifølge Politiken mandag, har ført til kritik. Ifølge europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) er bilindustrien ekstremt effektiv til lobbyarbejde, som det sås i forbindelse med euro 7-forordningen, der blev vedtaget med mindre ændringer end forventet. "Ingen er i stand til at lave lobbyarbejde som bilindustrien. Det er vanvittigt, hvad de har gjort. De har simpelthen formået at udvande EU-Kommissionens forslag så meget," siger hun. Bilindustrien tegner sig for en betydelig del af EU's beskæftigelse og bruttonationalprodukt, hvilket giver den økonomisk magt og indflydelse i Bruxelles, forklarer Wiebke Marie Junk, adjunkt ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab. Hun påpeger, at økonomisk tyngde kan skabe lydhørhed i politikken. I krisetider som inflationskrisen bliver økonomiske interesser endnu mere fremtrædende, tilføjer Junk, og bemærker at politikere ofte er afhængige af information fra interesseorganisationer. Dog kan økonomisk stærke organisationer som bilindustrien udkonkurrere miljøorganisationer i lobbyarbejde, hvilket skaber skævhed i politikpåvirkningen. Luftforurening, som i stor grad skyldes vejtrafik, er en betydelig miljømæssig helbredsrisiko i Europa. I Danmark kostede den anslået 3.930 liv i 2021, og i Europa cirka 300.000 liv. Den europæiske bilindustri halter, ifølge Schaldemose, efter i forhold til strammere og bedre regler på grund af dens lobbyarbejde, hvilket har forhindret den i at blive verdensførende. Dette understreges af en analyse fra The International Council on Clean Transportation (ICCT), som viser, at europæisk lovgivning tillader højere udledning fra personbiler sammenlignet med USA og Kina.
Politiken, mandag, s. 9; Politiken lørdag, s. 1, 14 (13.11.2023)

Ophæv fatwaen over atomkraft
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag af Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden, kan man blandt andet læse: "Skiftende regeringer har modarbejdet a-kraftteknologien for at beskytte danske særinteresser. Industrien overser, at den har brug for mere energi end det supplement, vindmølleindustrien kan præstere. [...] Så når jeg hører folk sige, at vi i Danmark kan være stolte af vores grønne førertrøje, og at verden har meget at lære af os, så er jeg på det seneste begyndt at synes, at det klinger hult. I Danmark kan vi gøre, hvad vi gør, fordi vi er et lille land. Vores løsning kan ikke skaleres endsige eksporteres. Andre lande må gøre noget andet. Hvis de har vandkraft, er de heldige. Hvis ikke, må de fylde hullerne i vind og sol med gas, olie, kul, brunkul eller atomkraft, hvis de vil opretholde tilværelsen, som vi kender den. Hvis de gjorde som os, ville der snart ikke være et eneste træ tilbage på kloden. [... ] Atomkraft har i årtier været omfattet af en fatwa af nærmest religiøs karakter, hvor selve tanken om atomkraft har været betragtet som besmittet og syndig. Den faglige fundering har været spinkel eller helt fraværende. Ingen ved, om det f.eks. kunne være en god idé, at Danmark samarbejdede med svenskerne om ny atomkraft. [...] Hvad vi til gengæld ved, er, at skiftende danske regeringer modarbejder teknologien i EU og andre steder, fordi man gerne vil beskytte danske industriinteresser. Underligt nok med industriens billigelse."
Jyllands-Posten, søndag, s. 36-37 (13.11.2023)

Finansielle anliggender

De danske prisstigninger er banket helt i bund
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den finansielle situation i Danmark og EU. I Berlingske og Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at inflationen i Danmark er markant faldet og nu er tæt på nul procent, hvilket er den laveste inflation siden maj 2020. Denne udvikling vækker glæde blandt økonomerne, da det betyder, at forbrugernes penge rækker længere. Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, og seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel, er dette gode nyheder for de danske forbrugere. Faldet i inflationen skyldes primært et dyk i priserne på benzin, elektricitet, samt møbler og boligudstyr. Den EU-harmoniserede inflation viste endda en inflation på -0,4 procent, hvilket delvist skyldes, at energi og fødevarer fylder mere i den europæiske forbrugskurv end i den danske. I forhold til sidste år, hvor inflationen var på ti procent, er dette en bemærkelsesværdig vending. Det er især et fald i energipriserne, der har trukket inflationen ned. Der er dog bekymring for, at inflationen kan dykke yderligere og måske endda komme under nul, hvilket kan føre til deflation og dermed påvirke økonomien negativt. Økonomerne forventer dog ikke, at Danmark vil ramme et deflationsscenarie, da lønstigninger forventes at trække priserne op igen. Sydbank forudser, at inflationen vil stige til over to procent i starten af næste år. Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, mener også, at inflationen vil stige igen hen over efteråret. Han forklarer, at energiprisernes fald vil mindske det negative bidrag til inflationen i de kommende måneder. Det er dog vigtigt at bemærke, at danskernes boligrenter ikke påvirkes direkte af dette fald i inflationen, da den korte boligrente er bestemt af renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB), og den lange boligrente primært afhænger af den amerikanske centralbanks renteændringer.

I en analyse i Berlingske lørdag, skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie, kan man blandt andet læse: "Mens forbrugerpriserne i Danmark samlet set ikke er steget det seneste år, ser det helt anderledes ud i Norge. Inflationen tog et overraskende hop i oktober. [...] Priserne steg alene i oktober med én procent og sendte dermed årsinflationen op på fire procent. Analytikerne havde forventet et fald fra 3,6 procent til 3,3 procent. For at gøre ondt værre var den højere inflation ikke kun på grund af hop i priserne på energi. Det er, hvad der driller i USA. Inflationen fraregnet energi og afgiftsændringer steg til seks procent. [...] Der er masser af dårligdom at pege på i den globale økonomi. Der er derfor, at blandt andet Den Europæiske Centralbank (ECB) er færdig med at sætte renten op. Men de samme forhold gør sig ikke gældende i Norge. Blandt højdespringerne i priserne var fødevarer og ikkealkoholiske drikke, hvor et hop i oktoberpriserne sendte årsstigningen op på 8,5 procent. Noget af det skyldes ifølge netmediet e24.no, at tilbudskampagner på fisk og skaldyr i sensommeren ophørte. Men tilbudskampagner kommer og går og ændrer ikke på det samlede billede. [...] Famlende norske analytikere peger tøvende på olieprisen, der er faldet på det seneste. Men der har i lang tid ikke været en særlig god sammenhæng mellem olieprisen og udviklingen i den norske krone. Renten og forskellen til eurorenten bør i teorien på længere sigt påvirke valutakursen. Det gør den i Danmark, hvor Nationalbanken med fast hånd styrer den danske krone over for euroen. [...] De enorme olieindtægter betyder, at norsk økonomi er fundamentalt stærk. Men det er en økonomi, der i stigende grad er afhængig af olieindustrien, fordi den øvrige industri er blevet udkonkurreret. Fjerner man olie og naturgas fra handelstallene, forvandles det store overskud til et stort underskud. [...] Økonomisk svaghed i kombination med en svag krone betyder, at Norges Bank står over for et kæmpe dilemma. 'Højere renter i længere tid' kan få endnu større betydning i Norge end i andre lande."
Berlingske, lørdag, s. 2, 18-19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (13.11.2023)

Mobilepay er klar til at tilbyde digital euro
Børsen mandag skriver, at Vipps Mobilepay, en norsk-dansk mobilbetalingstjeneste, er klar til at tilbyde en digital euro, hvis den bliver introduceret i Europa. Kim Fuglsang Kristoffersen, chef for betalingsstrategi hos Vipps Mobilepay, ser potentiale i en fælles europæisk identitet for at konkurrere med amerikanske betalingsselskaber. EU-politikerne i Bruxelles er bekymrede for, at store betalingsgiganter som Visa og Mastercard dominerer det europæiske marked, og håber at en stærk euro kan modvirke dette. Kristian Thure Sørensen, konsulent med ekspertise i digitale punge, mener, at en digital euro vil fungere som et supplement til eksisterende betalingsmetoder, ikke en erstatning. Den digitale euro vil tilbyde nye funktioner som programmerbar valuta, hvilket kan sikre betalinger og leverancer. Vipps Mobilepay, der er udbredt i Norden, kræver et kommercielt incitament for at integrere den digitale euro i deres tjenester. Kristoffersen påpeger, at der stadig mangler detaljer i udviklingen af den digitale euro, og at der er behov for en klar plan fra Den Europæiske Centralbank (ECB) samt relevant lovgivning fra EU. Den Europæiske Centralbank (ECB) har udarbejdet en rapport, der beskriver, hvordan den digitale euro kan fungere. Forbrugerne vil kunne tilgå den digitale euro via en app, enten fra ECB eller fra private udbydere som Mobilepay. Valutaen vil kunne bruges i hele eurozonen og kobles til bankkonti, men uden renter og med et loft for indskud. Desuden vil den digitale euro kunne bruges offline og i videst muligt omfang være anonym. Betalinger vil være gratis for forbrugeren, mens butikker kan blive opkrævet et gebyr. Kim Fuglsang Kristoffersen ser også en digital euro som en måde at styrke euroens position globalt, men påpeger, at de nuværende regler i EU kan gøre det svært at konkurrere med amerikanske betalingstjenester.
Børsen, mandag, s. 20 (13.11.2023)

Institutionelle anliggender

Efter ni måneder: Pernille Weiss' presserådgiver stopper
Altinget lørdag skriver, at Camilla Maria Behrendt, tidligere presserådgiver for den konservative medlem af EU-Parlamentet Pernille Weiss, har skiftet job. Hendes arbejde for Weiss varede ni måneder og sluttede pr. 1. november. I denne periode var der fokus på en intern undersøgelse, der afslørede et "stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø" i Weiss' team, hvilket Behrendt dengang ikke kunne genkende. Behrendt er nu ansat i Europa-Parlamentets administration og kommunikationsafdeling, hvor hun fungerer som onlineredaktør for den danske del af Europa-Parlamentets hjemmeside og er en del af afdelingens engagementsteam. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2022 og har en bachelor i samfundsfag fra Aarhus Universitet. Behrendt startede sin karriere i Europa-Parlamentet med en praktik i oktober 2022 og har været fuldtidsansat siden marts 2023. Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der vil overtage rollen som Pernille Weiss' nye presserådgiver.
Altinget, lørdag (13.11.2023)

Europas succesfulde socialdemokrat er faldet
Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Helt frem til begyndelsen af denne uge var António Costa uden sidestykke Europas mest succesfulde socialdemokrat. [...] Men nu kan det hele blive tabt på gulvet, efter Costa tirsdag pludselig trådte tilbage som premierminister på grund af korruptionsanklager. [...] Costa meddelte sin afgang blot få timer efter, at hans officielle residens blev ransaget af efterforskere i forbindelse med en sag om nepotisme og bestikkelse relateret til tildelingen af koncessioner til udvinding af litium og vandkraftprojekter.Fem personer er allerede anholdt [...] ...og ifølge anklagerne har de mistænkte misbrugt Costas "navn og autoritet", mens Costa angiveligt skulle at have taget tiltag for at "løsne op på procedurer" i forbindelse med tildelingen af koncessionerne. Costa benægter, at han har begået ulovligheder, men alligevel træder han tilbage som premierminister for ikke at skade embedets "værdighed" og "integritet", siger han - og han genopstiller ikke. [...] Da han kom til magten i 2015, var Portugal plaget af smertefulde nedskæringer, som EU havde pålagt landet til gengæld for enorme økonomiske hjælpepakker efter finanskrisen. Men siden har Portugal oplevet en økonomisk optur, som Costa har fået en stor del af æren for. [...] Det skaber en åbning for højrefløjen. [...] Dermed risikerer portugisisk politik - med en del års forsinkelse - at bevæge sig ned ad den samme sti, som det meste af Europa allerede har betrådt, og hvor socialdemokratiske partier har mistet deres politiske kompas i forsøget på igen at være politisk relevante for vælgerne."
Information, lørdag, s. 24 (13.11.2023)

Europæiske ledere skal drøfte EU-veto på Christiansborg
EU's fremtid og behovet for reformer er på dagsordenen, når statsminister Mette Frederiksen og EU's rådsformand, Charles Michel, tirsdag aften byder en gruppe europæiske ledere velkommen til middag i København. Det skriver Altinget lørdag. På baggrund af udfordringer som klimakatastrofer, teknologisk forandring, og EU's planlagte udvidelse, diskuterer lederne, hvordan Unionen kan tilpasses for at forblive stærk både internt og globalt. EU's rådsformand Charles Michel har initieret en serie af møder i forskellige hovedstæder, herunder København, for at lederne kan drøfte fremtidens store udfordringer. Et centralt tema er Unionens beslutningsgange, herunder om stemmereglerne bør revideres for at opretholde handlekraft. Diskussionen om en "strategisk dagsorden" begyndte for en måned siden i Granada og er planlagt til at fortsætte indtil et topmøde i juni næste år. I lyset af EU's mulige udvidelse med Ukraine og andre lande, anerkendes behovet for interne reformer, både økonomisk og politisk. Et omdiskuteret spørgsmål er, hvorvidt enstemmighedskravet i Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bør afskaffes. Disse brainstorming-møder, som ikke er formelle forhandlinger men snarere diskussioner, har til formål at forberede vejen for egentlige reformer. Gruppearbejdet startede allerede i Berlin og fortsætter i Zagreb og Paris, hvor lederne fra forskellige EU-lande vil deltage.
Altinget, lørdag (13.11.2023)

Rygtes til topjob
Statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet nævnt som en mulig kandidat til en toppost i EU, ifølge det amerikanske politiske medie Politico. Tidligere rygter har omhandlet en stilling som Nato-generalsekretær, men nu er fokus rettet mod formandsposten for Det Europæiske Råd. Hans Engell, politisk kommentator på Ekstra Bladet, mener, at Frederiksen er i en særlig klasse blandt potentielle kandidater, især på grund af sin erfaring som genvalgt statsminister. Politico rapporterer, at kandidatfeltet til formandstitlen, som indtil 2024 bestrides af belgiske Charles Michel, er blevet mere åbent efter den portugisiske premierminister, António Costa, trådte tilbage på grund af korruptionsanklager. I denne kontekst bliver Frederiksen nævnt som en mulig kandidat. Hans Engell mener dog ikke, at der er tegn på, at Frederiksen aktivt søger jobbet eller er på vej til Bruxelles. Han understreger, at hun sandsynligvis vil takke ja, hvis hun får tilbuddet, og at vi kan forvente at se hendes navn nævnt i forbindelse med flere topposter i Europa fremover. Engell pointerer, at Frederiksen ikke fører aktiv valgkamp for disse positioner og mener ikke, at rygterne vil påvirke samarbejdet i regeringen. Indtil videre har Frederiksen ikke kommenteret rygterne.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 12 (13.11.2023)

Interne anliggender

Flere internationale studerende kan føre til ændringer af SU'en
I 2018 besluttede de danske universiteter at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelsespladser for at reducere antallet af udenlandske studerende på SU. Formålet var at beskytte de danske SU-milliarder, men nu vil politikerne igen tillade flere udenlandske studerende på universiteterne. Det fremgår af kandidatreformen, der blev vedtaget i juni 2022. Denne ændring skyldes primært et stigende behov for arbejdskraft i Danmark. Universiteter og erhvervsliv advarede allerede i 2018 om, at nedskæringerne kunne have negative konsekvenser for arbejdsmarkedet. Blandt de hårdest ramte universiteter var Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, hvor flere tekniske og specialiserede uddannelser blev lukket. Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet, Science, understreger konsekvenserne af disse lukninger, især for Danmarks kapacitet inden for den grønne omstilling. Han siger: "De par hundrede studerende, vi ikke har optaget fra 2018 og frem, mangler vi jo på det danske arbejdsmarked i dag, og det er jo en arbejdsmarkedsudfordring, fordi vi på nogle områder især inden for den grønne omstilling underrekrutterer." Wilbert van der Meer, sekretariatschef for uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), ærgrer sig også over nedskæringerne, som har påvirket det internationale studiemiljø negativt. Han udtrykker bekymring for, at de nye ændringer kan blive kortsigtede, hvis de ikke følges op af en kommende SU-reform. Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv (DE) ser positivt på den nye åbning for internationale studiepladser, idet internationale studerende er en vigtig rekrutteringskanal. En ny analyse viser, at internationale dimittender har leveret et nettobidrag på 26,8 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi i perioden 2007-2020. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) anerkender behovet for at tiltrække flere udenlandske studerende, især i lyset af de små ungdomsårgange og det stigende behov for arbejdskraft. "En tredjedel af den velstandsvækst, vi har haft i Danmark, kommer fra international arbejdskraft, så jeg er ikke i tvivl om, at det er en god forretning," siger hun. Der er dog stadig en aftale i SU-forligskredsen, der begrænser SU-udgifter til studerende fra EU/EØS til 468 millioner kroner. Dette loft giver anledning til bekymring om, hvorvidt Danmark kan holde sig under denne grænse med det øgede antal internationale studerende. Christina Egelund nævner en kommende reform af SU-systemet, men detaljerne er endnu ikke fastlagt.
Information, mandag, s. 8-9 (13.11.2023)

Polsk regering klynger sig til magten trods nederlag
I Polen har den EU-venlige opposition, ledet af den liberal-konservative Borgerkoalition under Donald Tusk, vundet et flertal ved det seneste valg. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Dette valg, afholdt den 15. oktober, havde den højeste valgdeltagelse siden 1919 og er blevet sammenlignet med det første frie valg efter kommunismen i 1989. Trods sejren er der bekymring for, at det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS), som fik flest stemmer, men uden absolut flertal eller koalitions-partnere, ikke vil fratræde magten. Polens præsident Andrzej Duda, kendt som PiS-loyal, har bedt den siddende premierminister Mateusz Morawiecki fra PiS om at danne regering. Religionssociolog Michael Brixtofte Petersen fra Roskilde Universitet vurderer, at PiS ikke realistisk kan danne regering og antyder, at Dudas handlinger er et forsøg på at forsinke regeringsskiftet for at mindske Tusks indflydelse. Han beskriver den forventede magtoverdragelse som kompliceret og potentielt grim, idet PiS har ændret polsk politik markant siden 2015, herunder medie-kontrol og ændringer i forfatningsdomstolen. Den sejrssikre Tusk advarer om, at en forsinket regeringsdannelse kan skade Polens chance for at få frigivet EU-midler, som er blevet indefrosset på grund af stridigheder om PiS' retsreformer. Pawel Zerka fra tænketanken European Council on Foreign Relations mener, at en regering under Tusk vil markere Polens tilbagevenden som en konstruktiv spiller i europæisk politik. PiS' vælgere udtrykker dog bekymring for, at en regering under Tusk vil forringe velfærdsydelser, som har gjort PiS populært. Klaus Bachmann, professor i statskundskab, vurderer, at præsident Duda vil anvende sin vetoret mod den nye regering og muligvis opbygge en uofficiel modregering. En potentiel Tusk-koalition forventes også at møde interne uenigheder, især omkring abortlovgivning. Striden om regeringsdannelsen står øverst på dagsordenen i Polens nyvalgte parlament.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (13.11.2023)

Klima

Dansk Metal: EU og Danmark skal sikre, at fremtidens vindmøller bliver produceret i Europa
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal og Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal. De skriver blandt andet: "EU og Danmark skal hjælpe den pressede europæiske vindindustri og sikre, at fremtidens vindmøller bliver produceret i Europa. Vi har set det før. At Europa har udviklet styrkepositioner, som med tiden er flyttet til andre kontinenter. [...] Både Kina og USA står på spring for at flytte arbejdspladserne i vindindustrien mod henholdsvis øst og vest. [...] Spørger man europæerne, ønsker de også, at vindindustrien forbliver på europæiske hænder. Faktisk viser nye tal fra Eurobarometer, at hele 85 procent af europæerne mener, at EU skal være med til at styrke produktionen af grønne teknologier i EU's medlemslande. Samme andel af europæerne mener tilsvarende, at EU skal investere massivt i sol og vind som vedvarende energikilder. [...] Den erkendelse er nået langt ind i Europa-Kommissionen. Ganske klogt vil man nu give lidt politisk medvind til den pressede vindindustri. [...] Fra Dansk Metal er opfordringen klar. EU og Danmark skal hjælpe den pressede europæiske vindindustri og sikre, at fremtidens vindmøller bliver produceret i Europa."
Altinget, mandag (13.11.2023)

EU-aftale om naturen er landet efter hårdt opgør
Torsdag i sidste uge lykkedes det at opnå en aftale, der skal få EU ud af biodiversitetskrisen, skriver Politiken lørdag. Den spanske miljøminister og hovedforhandler, Teresa Ribera Rodriguez, skrev efterfølgende: "Vi står over for en stadig mere dramatisk virkelighed: EU's natur og biodiversitet er i fare og skal beskyttes. Jeg er stolt af denne uundværlige aftale mellem Rådet og Parlamentet om en naturgenopretningslov, den første af sin slags. Det vil hjælpe os til at bevare naturen for de fremtidige generationer". En række medlemslande har sammen med højrefløjen i EU-Parlamentet kæmpet hårdt imod kommissionens forslag, som efter deres mening satte alt for ambitiøse mål for naturområder til skade for fødevareproduktion, beboelse, vindmøller og meget andet. Venstres EU-parlamentariker Erik Poulsen glæder sig over, at loven også indeholder en nødbremse, som giver EU-Kommissionen mulighed for at sætte naturgenopretningsloven på standby, hvis fødevaresikkerheden er truet.
Politiken, lørdag, s. 2 (13.11.2023)

Eksperter ryster på hovedet over støtte til landmænd med ringe effekt
Information mandag skriver, at regeringen foreslår at støtte danske kvægproducenter med 580 millioner kroner frem til 2030 for at bruge foderstoffet Bovaer, et EU-godkendt, som reducerer metanudslip fra køer. Dette tiltag er en del af bestræbelserne på at nå klimamålet for 2025, som Klimarådet vurderer Danmark har stor risiko for at misse. Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, udtrykker bekymring over effektiviteten og manglen på en CO2-afgift, som kunne nedbringe landbrugets udledninger mere effektivt. Han påpeger også usikkerheden om Bovaers reelle klimaeffekt og potentielle negative konsekvenser. Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand, kritiserer regeringens fokus på et enkelt tiltag som Bovaer og taler for en bredere afgift på landbrugets udledninger. Han mener, at en sådan afgift ville motivere landmændene til at vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Forsinkelse i implementeringen af en CO2-afgift har ifølge eksperter skabt et pres på landmændene og gjort omstillingen dyrere. Torsten Hasforth, cheføkonom i tænketanken Concito, og Peter Møllgaard påpeger, at effektive og kloge tiltag er blevet begrænsede som følge af forsinkelser. Landbrug & Fødevarer fører en lobbykampagne mod CO2-afgiften, mens politikere forsikrer om dens implementering. Endvidere kræver støtten til Bovaer et komplekst it-system for administration, hvilket vil koste 100 millioner kroner. Denne løsning møder kritik fra Lars Gårn Hansen, som foretrækker et system for en langvarig CO2-afgift frem for et system bundet til et enkelt tiltag. Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) har ikke kommenteret de igangværende forhandlinger.
Information, mandag, s. 6 (13.11.2023)

Nyt foder skal nedbringe metan fra køer. Ingen ved, hvad det gør ved dyrevelfærden
Den danske regering ønsker at introducere nye foderstoffer til køer, der ændrer køernes fordøjelse og derved reducerer metanudledningen, skriver Information lørdag. Forskere gør dog opmærksom på, at man ikke har undersøgt eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af at blande tilsætningsstofferne i foderet. Et af tilsætningsstofferne er det meget omtalte Bovaer, som er udviklet af den hollandske virksomhed DSM, og som er det første af den type fodertilsætningsstoffer, som er godkendt i EU. Det er EU's fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som har undersøgt stoffet, herunder hvordan det påvirker køernes mælkeydelse og foderoptag. Margit Bak Jensen, professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, siger, at en række forsøg har indikeret, at stofferne kan have negative konsekvenser for køerne. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), henviser til risikovurderingen foretaget af EFSA, hvor stoffet er "nøje vurderet" og "anses for sikkert" i overensstemmelse med standarderne for dyresundhed og fødevaresikkerhed fastlagt i EU. "Bovaer har gennemgået den samme godkendelsesprocedure som øvrige fodertilsætningsstoffer på markedet i EU, hvorfor produktet vurderes sikkert at anvende i EU," skriver han.

Information mandag skriver, at regeringen foreslår at støtte danske kvægproducenter med 580 millioner kroner frem til 2030 for at bruge foderstoffet Bovaer, et EU-godkendt, som reducerer metanudslip fra køer. Dette tiltag er en del af bestræbelserne på at nå klimamålet for 2025, som Klimarådet vurderer Danmark har stor risiko for at misse. Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, udtrykker bekymring over effektiviteten og manglen på en CO2-afgift, som kunne nedbringe landbrugets udledninger mere effektivt. Han påpeger også usikkerheden om Bovaers reelle klimaeffekt og potentielle negative konsekvenser. Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand, kritiserer regeringens fokus på et enkelt tiltag som Bovaer og taler for en bredere afgift på landbrugets udledninger. Han mener, at en sådan afgift ville motivere landmændene til at vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Forsinkelse i implementeringen af en CO2-afgift har ifølge eksperter skabt et pres på landmændene og gjort omstillingen dyrere. Torsten Hasforth, cheføkonom i tænketanken Concito, og Peter Møllgaard påpeger, at effektive og kloge tiltag er blevet begrænsede som følge af forsinkelser. Landbrug & Fødevarer fører en lobbykampagne mod CO2-afgiften, mens politikere forsikrer om dens implementering. Endvidere kræver støtten til Bovaer et komplekst it-system for administration, hvilket vil koste 100 millioner kroner. Denne løsning møder kritik fra Lars Gårn Hansen, som foretrækker et system for en langvarig CO2-afgift frem for et system bundet til et enkelt tiltag. Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) har ikke kommenteret de igangværende forhandlinger.
Information, lørdag, s. 1, 15, s. 10-19, mandag, s. 6 (13.11.2023)

Spanien vil skrue op for investeringer i vind og brint
Børsen søndag skriver, at Spaniens handelsminister, Xiana Mendez, understreger betydningen af investeringer i grøn teknologi for at sikre Europa en førerposition i den grønne industri. Under et besøg i København, hvor hun mødtes med danske grønne energiselskaber, fremhævede Mendez vigtigheden af strategisk autonomi og mindskelse af sårbarheder i energisektoren. Ifølge Mendez er investering i vedvarende energi og hydrogenteknologier afgørende. Hun påpeger, at Spanien allerede har iværksat betydelige investeringer i grøn omstilling gennem EU's krisefond, som også støtter klima- og digitaliseringsprojekter. En analyse fra Tænketanken Europa viser, at Spanien er blandt de lande, der hurtigst har anvendt midlerne fra EU's krisefond. I modsætning til Danmark, som har været tøvende med at udnytte mulighederne for udvidet statsstøtte, som EU har tilbudt, har Spanien været aktiv i at investere i den grønne omstilling. Spanien har fokus på at udvikle industrier relateret til værdikæder og grøn energi, herunder brintteknologier. Mendez mødtes med danske virksomheder som Ørsted, Vestas og Mærsk for at diskutere samarbejdsmuligheder, især inden for power-to-x og brintteknologier. Spanien, som har rigelige mængder vind og sol, sigter mod at omdanne disse ressourcer til grøn strøm til spanske husholdninger og industrier. Til trods for udfordringer såsom krig, inflation og forsyningskædeforsinkelser, som presser den grønne industri, er Mendez optimistisk omkring fremtiden. Hun anerkender, at store spillere, især inden for vindenergi, står over for vanskeligheder, men mener, at der er behov for at finde løsninger, der gør grønne projekter profitable. Ifølge Mendez er energiuafhængighed nøglen til at styrke Europas strategiske autonomi på energiområdet.
Børsen, lørdag, s. 4 (13.11.2023)

Landbrug

Selv om noget af luften er gået ud af bondeprotestparti, skal man langtfra afskrive det
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen og Emmanuel Molding Nielsen, henholdsvis chefanalytiker og analytiker i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Efter succesen ved det hollandske regionalvalg i marts er landbrugsprotestpartiet BBB dalet kraftigt i meningsmålingerne, men partiet kan stadig få indflydelse på både hollandsk og europæisk politik. [...] Hollænderne skal til valg den 22. november, og det er som oftest svært at forudsige udfaldet pga. Hollands fragmenterede og meget volatile partilandskab. Den afgående premierminister, Mark Rutte, har regeret Holland siden 2010, men hans parti (VVD) er i dag klemt imellem to nyskabelser i hollandsk politisk, begge ledede af etablerede politiske profiler. Til venstre for VVD er Frans Timmermanns, der er vendt tilbage til hollandsk politik efter at have siddet som næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt i Europa-Kommissionen. Timmermanns leder en koalition af Socialdemokratiet og De Grønne, der blev etableret i sommer. [...] Allerede nu er det klart, at de provinsielle kompetenceområder passer godt til BBB's dagsorden. Områder som f.eks. vand, arealanvendelse, miljø og naturgenopretning ligger alle under de hollandske provinser. Netop disse kompetenceområder er afgørende for et parti, der er gået til valg på en modstand til europæiske miljøkrav til landbruget. [...] Men BBB's politiske indflydelse er ikke blot regional, den er også europæisk. BBB har allerede inspireret et søsterparti i Belgien - Boerburgerbelangen - hvor store dele af landbruget også modsætter sig EU-grænser for kvælstofforurening. BBB har også engageret sig i etableringen af en landbrugsprotestbevægelse - The Farmers' Alliance - i Den Irske Republik. De har således været med til at inspirere andre bevægelser ved at mobilisere stemmer imod EU's miljøpolitik. Ruttes beslutning om at udskrive valg i juli var en overraskelse for BBB, der ellers har haft blikket stift rettet mod Europa-parlamentsvalget i juni 2024. Det er, fordi det trods alt var partiets modstand til EU-regler om kvælstofforurening, der gav BBB sit politiske gennembrud. Det er bl.a. derfor, at spørgsmålet om partiets politiske ophæng i Europa-Parlamentet er vigtigt. [...] At BBB kan se sig selv i den kristendemokratiske gruppe, vidner om, hvor langt den største partigruppe i Europa-Parlamentet allerede har rykket sig i sin opposition til vigtige dele af landbrugets grønne omstilling, bl.a. pga. det politiske pres landbrugsprotestbevægelser, som BBB har skabt. Til valget den 22. november vil vi se, om BBB formår at finde en plads i den kommende regering."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (13.11.2023)

Migration

Løkke afviste Rwanda-løsning som "fatamorgana". Nu øjner S-minister europæisk opbakning til ideen
Troels Heeger, journalist ved Berlingske Opinion, skriver lørdag i et debatindlæg blandt andet: "To af EUs største og mest magtfulde medlemslande er i denne uge gået forrest med markante udlændingepolitiske stramninger og ideer, der i store træk minder om den Rwanda-løsning, som de danske socialdemokrater præsenterede forud for folketingsvalget i 2019. Denne uge blev den tyske regering enig med ministerpræsidenterne i de 16 tyske delstater om en migrationspolitisk aftale, der ”i undtagelsestilfælde” åbner for asylbehandling i transitlande eller i sikre tredjelande. Aftalen indebærer også, at ydelserne til asylansøgere skal sænkes for at gøre det mindre attraktivt for migranter at søge mod Tyskland. Samtidig indskrænker aftalen retten til familiesammenføring for udvalgte grupper. [...] Denne uge præsenterede Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og hendes albanske kollega, Edi Rama, en aftale, der efter planen skal reducere antallet af migranter og flygtninge, der søger asyl i Italien. Det skal ske ved oprettelsen af italiensk administrerede modtagecentre i Albanien med plads til i alt 3.000 migranter. I den danske regering noterer udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) sig den italienske og tyske udvikling som lovende for den danske regerings ønsker om et opgør med den hidtidige europæiske asylpolitik. [...] I Italien ser sociologiprofessoren og migrationsforskeren Maurizio Ambrosini anderledes skeptisk på den italienske aftale med Albanien. [...] Den tyske regerings planer støder ligeledes på hård kritik. [...] I løbet af sommeren og efteråret 2023 har tilstrømningen til EU slået nye rekorder. Alene i Tyskland har myndighederne registreret en stigning på 70 procent"
Berlingske, lørdag, s. 6 (13.11.2023)

Vrede over ny asylaftale mellem Italien og Albanien
Italiens ministerpræsident, Giorgia Meloni, og Albaniens ministerpræsident, Edi Rama, offentliggjorde i sidste uge en banebrydende asylaftale, der gør det muligt for den italienske kystvagt at opsamle bådmigranter, der er på vej over Middelhavet mod Italien, og sende dem til asylcentre i Albanien. Det skriver Politiken lørdag. Aftalen har vakt stor opmærksomhed, og juraeksperter tvivler på, om den overhovedet er lovlig. Edi Rama har udtalt, at Albanien skylder Italien tak for at have modtaget mange albanere under Balkankrigene, men ifølge Ledion Krisafi, seniorforsker ved Albaniens Institut for Internationale Studier, er Edi Ramas bevæggrunde til dels personlige. "Han gør Meloni en tjeneste, som vil komme ham til gavn en anden gang. Desuden håber han, at aftalen vil få Italien til at investere mere i Albanien," siger han. En anden grund kan være, at Italien som tak for at sende migranter til Albanien vil lægge pres på EU for at få Albanien kørt i stilling til optagelse i EU. Lorenzo Trucco, præsident i Asgi, som er en sammenslutning af migrationsadvokater, vurderer, at aftalen går imod den italienske forfatning, EU-ret og international lovgivning. "Jeg ser for mig det vanvittige scenario, at Italien sætter et ubegrænset antal kystvagter på havet, som bare vil samle migranter op og spærre dem inde på centre i Albanien, indtil de kan udvises. Hvordan vil man for eksempel sikre, at asylansøgere kan føre appelsager? Det er et meget farligt skridt, der bliver taget", siger han.
Politiken, lørdag, s. 16 (13.11.2023)

Retlige anliggender

At sige fra er ikke karrierefremmende
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Natasia Nielsen, cand.jur. Har arbejdet for en række udlændingemyndigheder og for kriminalforsorgen samt skatteforvaltningen. Hun skriver blandt andet: "Som embedsmand bliver man opdraget til at tie, når politikernes ideer er på kant med retssikkerheden. [...] Allerede under min studietid, hvor jeg var ansat hos udlændingemyndighederne, oplevede jeg udfordringer. [...] F.eks. havde Danmark vedtaget lovgivning, som stred med vores internationale forpligtelser, idet man krævede, at personer, der havde opnået asyl under henvisning til de generelle forhold i deres hjemland, skulle vente i tre år, før de blev berettiget til familiesammenføring. Den beslutning blev staten senere dømt for ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, men inden det skete, sad embedsmænd og skulle forvalte en lov, som mange havde betænkeligheder ved. [...] Beklageligvis har jeg ikke set hammeren falde en eneste gang i mine fire år i embedsværket. Tværtimod er den lovgivende forsamling sluppet fint af sted med at vedtage og fortolke lovgivningen på en måde, som i bedste fald er i gråzonen for, hvad der kan og bør vedtages i en retsstat, og i værste fald strider imod vores internationale forpligtelser, hvilket EU-Domstolen og den europæiske menneskerettighedsdomstol har konkluderet indtil flere gange det seneste årti. [...] Problemet er således den kultur, der findes i embedsværket. Det føles, som om der er en uskreven regel, der siger, at det på ingen måde er karrierefremmende, hvis man udtrykker eller gør modstand, når politikernes ideer og ønsker risikerer at føre til forskelsbehandling eller lignende fravigelse af retsstatsprincipper. Målet helliger midlet, og det må man som embedsmand tage til efterretning. [...] Nogle vil måske pege på, at embedsmænd selvfølgelig skal overholde de syv centrale embedsmandspligter: lovlighed, sandhed, faglighed, partipolitisk neutralitet, ansvar og ledelse, udvikling og samarbejde samt åbenhed om fejl. Og det skal man da, men der er ingen formel pligt til at overholde disse pligter. Tværtimod er der en klar interessekonflikt, for hvis du fagligt ved, at et lovforslag indebærer en høj risiko for, at der sker brud på EU-retten, den europæiske menneskerettighedskonvention eller tilsidesættelse af et grundlæggende retsstatsprincip, men du samtidig ved, at dit ansættelsesforhold bliver udfordret, hvis du siger det højt. [...] Kulturen i embedsværket og den manglende følelse af, at man som embedsmand - høj som lav - føler sig forpligtet til at sige klart og entydigt fra over for ministre, er et enormt problem for retssikkerheden. Jeg forestiller mig imidlertid, at det passer politikerne rigtig fint, for det gør deres arbejde meget nemmere på kort sigt. På længere sigt burde de dog være bekymrede, for tilstanden er udemokratisk og udgør en stor fare for alles retssikkerhed."
Politiken, lørdag, s. 7 (13.11.2023)

Udenrigspolitik

I det globale syd hænges Vesten ud for dobbeltmoral i Gaza. Det kan gå ud over støtten til Ukraine
I Sydamerika, Afrika, og Mellemøsten stiger kritikken af Vestens tilsyneladende accept af israelske angreb på palæstinensere. Det skriver Politiken mandag. En video, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fordømmer Ruslands angreb på Ukraine, har skabt debat om Vestens holdning til konflikten i Gaza. Den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis og den tidligere FN-våbeninspektør Scott Ritter har anklaget Vesten for hykleri. Ifølge Sune Haugbølle, professor ved Roskilde Universitet, er Vestens støtte til Israel problematisk, især når det kontrasteres med deres indstilling til international ret. En FN-afstemning viste, at de vestlige lande er i mindretal i deres støtte til Israels handlinger i Gaza. Dette synspunkt understreges også af professor Neve Gordon fra Queen Mary University i London, der påpeger Vestens selektive moralske fordømmelse. Sydafrika, Tyrkiet, Chad, Jordan, Bolivia, Chile, Bahrain, Honduras, og Colombia har trukket deres diplomater hjem fra Israel i protest. Den sydafrikanske minister Khumbudzo Ntshavheni har kaldt situationen for et folkemord. Dette diplomatiske pres isolerer de vestlige regeringer og påvirker deres stilling i konflikten i Ukraine. I Nordafrika har der været demonstrationer til støtte for palæstinenserne og mod Israels handlinger i Gaza. Marokkanske demonstranter har også protesteret mod deres regerings tilnærmelse til Israel. Den tidligere amerikanske ambassadør til Bahrain, William Roebuck, anerkender, at USA ser isoleret ud i denne sag. Ifølge Haugbølle kan Vestens støtte til Israel forstærke spændinger mellem det globale nord og syd. I konflikten mellem Hamas og Israel blev 1.200 dræbt og 239 bortført af Hamas den 7. oktober. Israels militær har blokeret forsyninger til Gaza og bombet regionen, hvilket har resulteret i over 10.000 civile palæstinensiske dødsfald. Både FN og eksperter ser tegn på krigsforbrydelser begået af både Hamas og Israel.
Politiken, mandag, s. 6 (13.11.2023)

Saudi-Arabien positionerer sig som regionens vigtigste arabiske land
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten. Han skriver blandt andet: "Med dagens arabiske topmøde i Riyadh signalerer Saudi-Arabien, at landet vil indtage en mere aktiv rolle som eventuel fredsmægler. Efter 35 dages krig mellem Israel og Hamas står Iran solidt placeret som Hamas og Hizbollahs hovedsponsor og ideologiske fader i kampen mod Israel. Qatar har indtaget den førende rolle som mægler mellem parterne i forsøget på en fangeudveksling. Og når repræsentanter fra de arabiske lande i løbet af i dag mødes i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, vil Saudi-Arabien forsøge at finde sin egen regionale rolle som det arabiske land, der ønsker indflydelse, når krigen er overstået. [...] Det er et klogt skridt fra Saudi-Arabiens side, fordi det sker på et tidspunkt, hvor lande som Iran, Tyrkiet, Syrien, Irak, Qatar og Libanon har sat muligheden for fremtidig indflydelse over styr med intens og enøjet kritik af Israel og opbakning til Hamas. I modsætning hertil har Saudi-Arabien været meget mere rummelig. Mens EU-lande opfordrede til en våbenhvile mellem Israel og Hamas, nøjedes Saudi-Arabien med at opfordre til de humanitære pauser, som Israel og USA siden er blevet enige om at indføre. [...] Forud for weekendens møder har den saudiarabiske kronprins, Muhammed Bin Salman, anlagt en hidtil uhørt hård tone over for Israel. "Vi fordømmer de israelske besættelsesmyndigheders krænkelser af international lov," sagde kronprinsen ifølge Reuters under det afrikansk-saudiarabisk topmøde i Riyadh og tilføjede, at der er et behov for "at stoppe krigen". Mens de udtalelser måske hos nogle regionale aktører signalerer en hård saudiarabisk tone, er det alle de ord, som kronprinsen ikke ytrer, der er vigtige. Han taler om at afslutte krigen, men blander sig ikke i detaljer om våbenhvile eller humanitære pauser. Han viser Israel og USA, at Saudi-Arabien har forståelse for, at Hamas bliver inddæmmet, samtidig med at han fordømmer Israels angreb på civile."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (13.11.2023)