EU i dagens aviser mandag den 17. juni 2024

EU i mandagens og weekendens aviser den 15. juni - 17. juni 2024

Tophistorier

Både den flamboyante og den fåmælte må i arbejdstøjet for at redde Europa
Weekendens og dagens aviser skriver blandt andet følgende om den politiske balance og højredrejning i EU:Jyllands-Posten skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Staten, det er mig." Citatet tilskrives franske Ludvig XIV, og selvom Solkongen næppe ytrede sig præcis sådan, var det svært ikke at høre et ekko af denne selvopfattelse, da præsident Emmanuel Macron med en uventet og højdramatisk gestus opløste Nationalforsamlingen, så snart det stod klart, at det yderste højre havde opnået en storsejr ved EP-valget. [...] Med sin risikable satsning søger Macron selv at skabe historie, og det kan meget vel lykkes. Spørgsmålet er bare, hvilken historie der bliver tale om. For nok er målet at sætte højrefløjen skakmat ved et dristigt angreb med springeren, men risikoen for, at Frankrigs liberale og midtsøgende kræfter dermed sætter deres egen konge i slag, er svær af ignorere. Nabolandet Tyskland - i den anden ende af EU's centrale drivaksel - har valgt en anderledes strategi. [... ] Kampen mod det yderste højre føres mere diskret, men på mange måder lige så kompromisløst som i Frankrig. [...] En stor del af både tyskere og franskmænd føler sig hægtet af og ladt tilbage med udfordringer, som de ikke mener, politikerne leverer tilfredsstillende svar på: inflation og reallønsnedgang, bolignød, voksende regionale forskelle, den store regning for energiomstillingen og et stigende pres fra indvandring. Det er alt sammen gefundenes fressen for kontinentets yderste højrefløj, der næres af bekymringer, som et stykke ad vejen er legitime og forståelige, skønt ofte fremstillet i et forvrænget perspektiv. [...] Hvis truslen fra højrekræfter, der i værste fald kan destabilisere både Tyskland, Frankrig og flere andre EU-lande, skal overvindes, rækker det ikke med dristige manøvrer og hård politisk infight, selvom begge dele potentielt kan gøre en forskel. De ansvarlige politikere må i langt højere grad formulere konkrete svar på de spørgsmål, der optager borgerne her og nu."

Information bringer lørdag en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg. Han skriver blandt andet: "De regerende klassers fortælling efter europaparlamentsvalget søndag er, at truslen kommer fra det yderste højre og redningen fra midten. Men det er midten selv, som har ført Europa ud i de økologiske, politiske og sociale kriser, som vi i dag skal reddes fra. [...] Det paradoksale ved resultatet af europaparlamentsvalget søndag var, at vi fik kaotiske opbrud i de enkelte nationalstater, men bemærkelsesværdig stabilitet på europæisk niveau. [...] Valget var her et massivt mistillidsvotum til de regerende klasser. [...] På europæisk plan blev valget således ikke en konfrontation mellem det yderste højre og unionens midte, mellem protester og den regerende konsensus, men en kamp om, hvilken form for midte der kommer til at regere Europa. [...] Og mens Scholz nærmest gemte sig i nederlaget, kunne kommissionens formand, Ursula von der Leyen, omvendt erklære: "Der er stadig flertal på midten for et stærkt Europa, og det er afgørende for stabiliteten. Med andre ord: Midten holder." [...] Macron og von der Leyen taler fra hver deres position, men de deler verdensbillede: Truslen mod Europa kommer fra højre, mens redningen er midten. [...] Men de tager fejl i deres implicitte antagelse om, at midten derfor skulle være redningen. For det er åbenlyst, at det er den postpolitiske midte, som har regeret de europæiske stormagter de seneste årtier og således har ansvaret for den misere, politiske utilfredshed og sociale resignation, som præger Europa i dag."

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Martin Henriksen, formand, Nye Borgerlige. Han skriver blandt andet: "I Europa går højrefløjen frem, og fremgangen er båret frem af stemmer fra ungdommen. Anderledes er det i Danmark. [...] Man skulle ellers tro, at en sejr var ligetil. På den EU-kritiske fløj, hvor der tidligere har været tværpolitisk konkurrence fra Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen, er der i dag sololøb. Enhedslisten vil ikke længere ud af EU, og Folkebevægelsen og Junibevægelsen har for længst lukket og slukket. På udlændingepolitikken har det gamle højre kun konkurreret mod sig selv. [...] Mit eget parti, Nye Borgerlige, blev nægtet muligheden for at stille op til dette parlamentsvalg. Der var altså mere eller mindre fri bane på både EU-kritikken og på en højreorienteret værdipolitik. [...] Samtidig udgjorde den nye europæiske højrefløj et reelt opgør med de etablerede politiske partier ved at have et fokus på det, en højrefløj retteligt skal have: en grundlæggende kamp som en ægte opposition. [...] Den europæiske ungdom har forstået det. Vi i Nye Borgerlige har forstået det. [...] Det er på tide at vippe det gamle højre ud, for det gamle højre er blevet til en del af det stuerene Systemdanmark. Så kan vi igen tage kampen for vores egen skæbne og historie."

Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Garton Ash, britisk historiker, forfatter og professor i europæiske studier ved University of Oxford. Han skriver blandt andet: "Vågn op! Efter E-dag i søndags er Europa atter i fare. Det yderste højres valgsejr i kernelande kan trække hele EU mod højre og blive en trussel mod Ukraine. [...] Lad jer endelig ikke berolige af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens tilbagelænede udtalelse om, at den politiske midte holdt stand på det, vi kan kalde E-dag - 9. juni 2024, da resultaterne af 27 forskellige nationale valg til EU-Parlamentet blev offentliggjort. Hun har ret, når man kigger på den samlede fordeling af mandater mellem de store partigrupperinger i parlamentet, hvor hendes egen borgerlig gruppe EPP, European Peoples Party, klarede sig bedst. Men EU styres i højere grad af nationale regeringer end af det direkte valgte parlament, og E-dag gav sejre til det yderste højre i flere kernestater. [...] Jeg afventer nu med nogen bæven de kommende ugers studehandler i EU: Hvilket parti vil slå pjalterne sammen med hvilket andet parti? Hvem får den og den toppost? Fnidder i Bruxelles, mens Kharkiv og vores klode brænder. Det, vi har brug for, er en kombination af nationale regeringer og europæiske institutioner, der hver gør deres for at levere de boliger, som unge mennesker i dag ikke har råd til, de nødvendige arbejdspladser og chancer i livet, sikkerheden, den grønne omstilling, støtten til Ukraine. Vågner Europa mon op, før det er for sent?"

Berlingske bringer et debatindlæg af Christian Egander Skov, ph.d., forfatter og konsulent ved Tænketanken Prospekt. Han skriver blandt andet: "Højrebølgen skyller ind over Europa. Den udgør et radikalt alternativ til det bestående og en politisk midte, der ikke har et svar på sammenbruddet af det nationale "vi". [...] Hvad end der har ramt Europa, har det ramt Europa i dets hjerte. Kun i periferien lever vi videre uberørte. [...] Ja, og da søjlerne faldt, fordi folk efterhånden var så tolerante, at de blev ligeglade med deres egne udgangspunkter - Holland hører til Europas mest afkristnede lande - blev tolerancen altså hængende i luften som en af de føromtalte vammelkrydrede tåger. Også i Belgien har man levet i søjler, men her går skellet mellem de fransktalende vallonere og de hollandsk-talende flamlændere. Landets hovedstad, der ved skæbnens ugunst også er blevet Europas, ligger som en lille fransktalende ø i midten af det hele. [...] Begge tilfælde mere end antyder, at højrebølgen handler om langt mere end fluktuationer i dagspolitikken. Det har tværtimod at gøre med hele Europas fundamentale udfordring, nemlig at vores samfund ændrer karakter, vores "vi" er under forandring og måske under afvikling. I hvert fald ved vi ikke længere, hvem vi er. Og vi tror ikke længere på, at den politiske midte er i stand til at give os et betryggende bud på dette spørgsmål. Højrebølgen er en opstand mod pluralismen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28, 30; Ekstra Bladet, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 3; Berlingske, mandag, s. 15 (17.06.2024)

Fredsmøde uden Kina og Rusland
Flere af weekendens aviser skriver om topmødet i Schweiz, hvor næsten 90 lande mødtes for at diskutere fred i Ukraine.Til trods for det imponerende antal deltagerlande er flere analytikere kritiske over for, at hverken Rusland eller Kina deltog i topmødet, skriver Politiken lørdag. Dr. Simona Grano fra University of Zürich siger: "Konferencen blev sat op med kort varsel, og regeringen inviterede slet ikke Rusland. Til gengæld har man forsøgt at overtale Kina til at møde op, fordi landet har så stor indflydelse over Rusland. Men kineserne kommer heller ikke". Kina har forklaret deres fravær med, at det ikke giver mening at deltage, hvis ikke både Rusland og Ukraine deltager. Repræsentanter fra Rusland har dog meddelt, at man overhovedet ikke var interesseret i at deltage, eftersom konferencen var baseret på Ukraines fredsplan. Dr. Simona Grano siger, at Ukraine kan drage fordel af konferencen til trods for de fraværende hovedpersoner: "Der er et håb om, at det vil lykkes at trække nogle af deltagerlandene fra det globale syd længere væk fra Ruslands og Kinas positioner i krigen. For Ukraine er konferencen også en chance for at kapre verdens opmærksomhed, som den ellers har mistet til Israel-Gaza og almen nyhedstræthed".

Politiken skriver mandag, at langt de fleste lande underskrev det endelige kommuniké i weekenden. Blandt andet skal Ukraines "territoriale integritet" respekteres, hvilket betyder, at Rusland skal afstå fra de besatte regioner. Rusland hævder at have annekteret områderne, så der er tale om russisk territorium, men det har flere lande inklusive EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, skarpt kritiseret.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "92 stater, repræsenteret ved 57 stats- og regeringschefer og et utal af ministre samt otte organisationer, herunder EU, deltog i weekendens globale fredstopmøde på luksusresortet Bürgenstock med udsigt over Luzern-søen i Schweiz - alle indbudt af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der ønskede deres opbakning til sin ti-punkts fredsplan. "Jeg tror, vi vil blive vidne til, at der skrives historie her på topmødet. (...) Måtte en retfærdig fred blive etableret så hurtigt som muligt," erklærede Zelenskyj i sin åbningstale. Freden rykkede ikke nærmere. Men efter topmødet står Rusland mere isoleret og under øget pres for at få afsluttet Ukrainekrigen. For Ukraine var det en diplomatisk sejr, at fremmødet blev bredt nok til at signalere reel international solidaritet. [...] Sluterklæringen, som fik tilslutning fra 80 lande - men ikke fra Saudi-Arabien, Indien, Sydafrika, Indonesien, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater, der efterlyste ukrainsk 'kompromisvilje' - udmundede i opbakning til folkeretlige principper om, at grænser ikke flyttes med militær magt: Ruslands "krig i Ukraine" blev fordømt for at forårsage "omfattende menneskelig lidelse og ødelæggelse". Der blev manet til "respekt for Ukraines territoriale integritet", rejst krav om genoprettet ukrainsk kontrol over a-kraftværket i Zaporizjzja, navigationsfrihed for skibstrafik på Det Sorte Hav, fødevaresikkerhed samt løsning af humanitære spørgsmål. [...] Man indstillede også til, at Rusland skal være med på et opfølgende fredstopmøde senere i år. Det sidste er svært at se for sig. Chancerne for en gensidig seriøs fredsproces er ikkeeksisterende, så længe der ikke er russisk fredsvilje. Umiddelbart før topmødet opstillede Putin Ruslands betingelser for fredsforhandlinger. De var ikke spor andet end et diktat om kapitulation. Ukraine skal fuldstændigt afstå de kun delvist russisk besatte regioner Donetsk, Luhansk, Kherson, Zaporizjzja samt halvøen Krim ved Sortehavet - over en femtedel af dets territorium - for altid holde sig ude af NATO og lade sig demilitarisere (læs: henlægge sig værgeløs over for ny russisk aggression), og Vesten skal indstille alle sanktioner imod Rusland. [...] Militært er der nu tegn på, at vinden måske vender efter måneders ukrainsk mismod. Den alt for længe underdrejede amerikanske militærhjælp ankommer i kritisk masse, mens Ruslands offensiv mod Kharkiv fuser ud. Fra næste år vil EU's kapacitet for ammunitionsproduktion matche den russiske. Ukraine forvolder kritisk skade på Ruslands militære infrastruktur på Krim. Rusland døjer med fejlslagen høst, galopperende inflation og den største skatteforhøjelse i mands minde. Og lider svære tab med næsten 900 dagligt faldne og sårede i gennemsnit. [...] Lige nu kan selv ikke en nok så stor militær styrkelse af Ukraine dog bringe fredsvilje frem i Putins sind. Så længe han kan håbe på, at Le Pen vinder i Frankrig og Trump i USA, vil intet få ham fra hans maksimale krav."

Børsen bringer en kommentar af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Præsident Zelenskyj rejser fra G7 med 50 mia. dollar og en ny tiårig sikkerhedsaftale med USA. Men den gælder kun med Biden som præsident. USA har Ukraines ryg. Det samme har Storbritannien, Tyskland og Frankrig samt Danmark og mere end et dusin andre lande. Alle har tiårige sikkerhedsaftaler med Ukraine. Så hvad kan gå galt for Ukraine i forsvarskrigen mod Rusland? [...] Svaret er, at meget kan gå galt. Som især, at Donald Trump 5. november bliver valgt til USA's 47. præsident. Det kan forandre alt. [...] Endnu inden Biden og Zelenskyj i Italien havde præsenteret aftalen, gik John Bolton, national sikkerhedsrådgiver for fhv. præsident Trump i knap halvandet år, på CNN og forklarede, at hvis Trump vinder efterårets valg, kan aftalen slettes med et pennestrøg. [...] Men sikkerhedsaftalerne til trods er Ukraine ikke tættere på det længe nærende ønske om medlemskab af Nato - den ultimative sikkerhedsgaranti. [...] Falder sikkerhedsaftalen med USA om et halvt år efter valget, har Ukraine og Zelenskyj selvfølgelig andre venner at falde tilbage på. Det er de resterende lande i G7, Japan, Canada og de fire store europæiske lande. Og godt et dusin mindre lande fra bl.a. Skandinavien og Baltikum. [...] Men USA bliver svær at undvære som den i særklasse største enkeltdonor til Ukraine. Ifølge en opgørelse fra Support Tracker fra Kiel Institute for World Economy støtter USA med ca. 73 mia. euro mod ca. 33,7 mia. fra EU og ca. 15 mia. fra Tyskland på de følgende pladser."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), MEP. Han skriver blandt andet: "I de seneste dage har der været liv og glade dage på Bornholm under Folkemødet. Men midt i festlighederne truer faren fra et tiltagende aggressivt Rusland, som gør, hvad det kan, for at kaste grus i det demokratiske maskineri. Vi må og skal derfor ruste os til at modgå truslen i langt højere grad, og her spiller EU en nøglerolle. [...] Det bliver i stigende grad åbenlyst, at Rusland bruger en lang række metoder mod Europa for at destabilisere vores lande og skabe problemer for vores befolkning for i sidste ende at få os til at sætte spørgsmålstegn ved vores støtte til Ukraine. Den såkaldte hybride krigsførelse fra russisk side har for alvor gjort sit indtog på europæisk jord. [...] I Europa-Parlamentet har vi også mærket russernes tiltagende interesse for at forstyrre og destabilisere. I kølvandet på en afstemning vedrørende støtte til Ukraine lagde et russisk hackerangreb systemerne ned i Europa-Parlamentet. Blot for at indikere, at Rusland holder et vågent øje med os. [...] Arenaen til at gøre fælles front hedder derfor EU. Den næste tid bliver kendetegnet ved en massiv oprustning, både hvad angår traditionelt militært udstyr og højteknologiske udviklinger, der kan bruges både militært og civilt. Men for at danne et bolværk mod Putins mere lyssky angreb er vi også nødt til at opruste på andre fronter. [...] I Venstre har vi for eksempel foreslået, at vi skal have en fælles cyberbrigade. Formålet er at samle de kompetencer, som lige nu findes på nationalt niveau, i et fælleseuropæisk cybersikkerhedssetup. [...] Hvis vi også skal nyde de demokratiske samtaler på Folkemødet i de kommende år i nogenlunde sikkerhed, er vi nødt til at finde på løsninger på de nye trusler, som vi står over for. Det kan kun ske i fællesskab. Putin vil nemlig gøre alt i sin magt for at få os til at vakle i støtten til Ukraine. Det må for alt i verden ikke ske!"
Politiken, lørdag, s. 9, mandag, s. 9; Børsen, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (17.06.2024)

Kabalen om europæiske topposter kan falde overraskende hurtigt på plads
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om Europaparlamentsvalget i søndags.Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af korrespondent Jesper Kongstad, som blandt andet skriver: "Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) i slutspurten er kørt ud på et sidespor i kampen om de magtfulde topposter i EU, er intet helt afgjort på forhånd. Uforudsigelige ting kan hænde, når EU's stats- og regeringschefer mandag samles i Bruxelles til en indledende armlægning om unionens tre vigtigste jobs. [...] Armlægningen indledes mandag aften, når EU's 27 stats- og regeringschefer samles til en topmødemiddag i Bruxelles og de første uformelle drøftelser om, hvem der efter det netop overståede valg til EU-Parlamentet skal være formand for EU-Kommissionen, ny udenrigschef og formand for Det Europæiske Råd, populært kaldet for EU-præsidenten. [...] På forhånd har både den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, sagt, at de forventer en hurtig løsning på toppostfordelingen denne gang, så EU i stedet for interne slagsmål kan koncentrere kræfterne om krigen i Ukraine og andre store udfordringer. "Beslutningerne vil nu blive truffet meget hurtigt om de vigtigste topposter, som skal besættes i Europa, så Den Europæiske Union er i stand til at handle," sagde Olaf Scholz i et interview med flere medier under sidste uges G7-topmøde i Italien. [...] EU-valgets store vinder blev den konservative politiske EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, hvilket har styrket Ursula von der Leyens muligheder for en genudnævnelse som kommissionsformand. Men for at få jobbet i hus, skal hun senere på sommeren også godkendes af et flertal i EU-Parlamentet. [...] Senere på året skal Danmark også udpege en ny EU-kommissær til at afløse Margrethe Vestager (R) i Bruxelles. På Christiansborg spekulerer flere i, om Mette Frederiksen efter Socialdemokratiets store nederlag ved EU-valget kan finde på at udnævne sig selv til kommissær, hvis hun f.eks. kan få en kommende ny og tung post som forsvarskommissær.
De spekulationer har statsministeren også afvist."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Hvis statsminister Mette Frederiksen efter EP-valgnederlaget i søndags, overfaldet på Kultorvet i sidste uge og de sørgelige tider for SVM-regeringen skulle gå med nogen tanker om at forlade sit embede, gå efter et topjob i udlandet, udnævne sig selv til EU-kommissær eller overraske med et lynvalg - så holdt hun gode miner til slet spil fra Hovedscenen på Folkemødet fredag i Allinge, hvor hun med syvtommersøm slog fast, at hun bliver på posten. "Jeg kommer ikke til at udskrive valg, og jeg kommer heller ikke til at stoppe som statsminister, indtil I ved et folketingsvalg har valgt, at det skal jeg ikke være mere," sagde Mette Frederiksen ved sin første fremtræden i en større offentlig folkemængde efter forulempelsen på Kultorvet. Så må vi tage det for pålydende. [...] Vi må se, hvad regeringens skridt til at genoprette tilliden hos danskerne kommer til at bestå i. En snarlig ministerrokade synes nærliggende i forbindelse med, at der skal udpeges en ny dansk EU-kommissær. Men ministerrokader gør sjældent nogen sommer for regeringer i krise. I stedet burde først og fremmest Venstre begynde at forberede en plan for, hvornår timingen for et farvel til regeringen er bedst. EP-valget viste, at et Venstre stående i egen ret er i stand til at genvinde i hvert fald lidt af den tabte styrke."

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør, som blandt andet skriver: "Jeg har stemt til samtlige valg og folkeafstemninger, der har været, siden jeg blev 18 år. [...] Det har jeg gjort, fordi jeg synes, det er en borgerpligt. Det er en kerne i vores demokrati, at vi kan vælge og vælte de politiske magthavere. [...] Og efter Europaparlamentsvalget i søndags står der en del interessante billeder tilbage. I Danmark. Og i Europa. [...] Den helt store, foruddiskonterede højrebølge udeblev også delvist på europæisk niveau. Nogle partier gik frem, andre tilbage. Andre igen som AfD, Alternative für Deutschland, gik ikke helt så meget frem som forudset. [...] EP-valget afslørede endnu en gang, at EU-spørgsmål har svært ved at engagere vælgerne på samme måde, som nationale valg til Folketinget og de øvrige europæiske parlamenter kan det. Det er et grundproblem i den europæiske konstruktion, som er svært at løse. Og som derfor er et selvstændigt argument for, at det er vigtigt at bevare stærke nationalstater i Europa, der så arbejder tæt sammen om de spørgsmål, som er vigtigst at håndtere på tværs af landegrænser. De skal så til gengæld også håndteres. Hvad enten det er klima, eller beskyttelsen af EU’s ydre grænser mod ukontrollabel migration. Eller det at stå sammen som europæiske nationer i en tid, hvor vores sikkerhed er udfordret både af russiske aggressioner og amerikansk tvivl. De fem år indtil næste EP-valg i 2029 kan derfor blive nogle af de mest afgørende i nyere europæisk historie. Også derfor gik jeg endnu en gang ned og stemte til valget i søndags."

Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Både EU-valget og G7-mødet forløb roligt og fredeligt. Der er divergerende interesser, men vi taler sammen. Sådan fungerer nutidens demokrati. [...] Er nutiden af lave, står den stille, går vi frem? Alle betragtninger kan anlægges efter valget af et nyt EU-Parlament, efter det udvidede G7møde i Syditalien og efter den stort anlagte fredskonference i Schweiz, samlet om Ruslands krig i Ukraine. Europavalget forløb roligt og ordentligt. Resultatet var langt fra at være den katastrofe for EU, som mange frygtede, og andre, ikke mindst krigsmagerne i Kreml, håbede på. [...] G7-mødet endte positivt med bindende aftaler om langsigtet militær, politisk og økonomisk bistand til Ukraine. At Vladimir Putin skulle slippe godt fra sit overfald på en fredelig europæisk republik, virker denne søndag mere usandsynligt end nogensinde. [...] Jeg tror på Europa, og jeg tror på det europæiske Ukraine, der har vakt Europa til dåd. De forestående valg i Storbritannien og Frankrig vil næppe føre til store ændringer. Skulle isolationisten og galningen Donald Trump vinde i USA om fire måneder, har Europa rigeligt kræfterne til at tage vare på sig selv. Midlerne findes, og den politiske vilje til at bruge dem vokser."

Altinget mandag bringer en analyse af mediets EU-redaktør Rikke Albrechtsen. Hun skriver blandt andet: "Jobbet som topmødeleder og indpisker blandt de 27 stats- og regeringschefer er en del af den toppostpakke, som selvsamme EU-chefer mandag aften mødes for at tage en første snak om. Her er konservative Ursula von der Leyen mere eller mindre selvskrevet til at forblive på posten som EU-Kommissionens formand. Derfor er de europæiske socialdemokrater forhippede på, at jobbet som formand for Det Europæiske Råd er deres, mens de liberale står til at kunne sætte sig på posten som EU's udenrigschef. [...] Problemet for de europæiske socialdemokrater er, at de er i tvivl om, hvor stærkt den danske statsminister støtter deres kollektive beslutning om at pege på António Costa. [...] Det kan skyldes, at der er en række væsentlige politiske forskelle mellem de to ledere, ikke mindst når det kommer til migration. Det er et emne, som Costa ser en del mere afslappet på end den danske statsminister og betragter som "en kendsgerning for vores kontinents fremtid", som han har udtrykt det i et interview med Altinget. Et andet spørgsmål er, om han har for lidt kant over for Rusland til statsministerens smag, hvor Portugal ikke ligefrem har placeret sig blandt høgene i EU-klubben. [...] Mødet mandag vil dog kunne give et praj om opbakningen til de kandidater, der pt. ligger forrest i feltet. Først og fremmest gælder det Ursula von der Leyen, selv om hun er storfavorit til at beholde jobbet i EU-Kommissionen. [...] Det varmeste bud på den næste EU-udenrigschef er den estiske premierminister, Kaja Kallas. [...] Mandag aften får de deres første indikation af, hvor de skal lægge deres lobbyindsatser de næste par uger."

Information bringer et portræt af EP-valgets største stemmesluger, SF'eren Kira Marie Peter-Hansen. Hun fik 178.438 personlige stemmer og er nu som 26-årig blevet valgt til sin anden periode i Europa-Parlamentet. Det belgiske medlem af De Grønne, Saskia Bricmont, har arbejdet sammen med Kira Marie Peter-Hansen om et direktiv om ofres rettigheder i Parlamentets udvalg for Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) og hun blev overrasket, da Kira Marie Peter-Hansen fortalte hende, at hun gerne ville være med i det mandsdominerede Økonomi- og Valutaudvalg (ECON): "Det imponerede mig at se en ung kvinde blive valgt til Europa-Parlamentet og så gå direkte ind og tilslutte sig ECON," fortæller Saskia Bricmont. Forleden sagde Kira Marie Peter-Hansen til Politiken, at hun i mindre grad end andre SF'ere har "et stærkt ideologisk blik" og det er europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) enig i. "Men det får man heller ikke noget ud af at være i Europa-Parlamentet. Så skal man måske hellere være på Christiansborg. I parlamentet skal man mere være pragmatiker end chefideolog. Men jeg synes faktisk, hun har hele pakken," siger Schaldemose, som mener, at Kira Marie Peter-Hansen er god til at finde sin vej ind gennem det her lidt kringlede system i Europa-Parlamentet.
Berlingske, lørdag, s. 4,40; Jyllands-Posten, mandag, s. 4, søndag, s. 39; Information, lørdag, s. 8-9; Altinget, mandag (17.06.2024)

Prioriterede historier

Danmark mister klimavenner på stribe i Europa. Men få lyspunkter giver alligevel håb
Efter det netop overståede valg ser Europa-Parlamentet ud til at blive mindre klimavenligt, siger to EU-analytikere, og det betyder, at Danmark vil have færre grønne allierede i EU, vurderer analytikerne over for Altinget fredag. Også Ministerrådet og EU-Kommissionen bliver sandsynligvis mindre grønt. Og Danmark står derfor næsten isoleret, når det gælder den grønne omstilling. Det fortæller Nicolai Bech Kofoed, EU-programchef i klimatænketanken Concito. "Sverige og Holland har fået nogle mere højreorienterede regeringer, som slet ikke deler den danske position om at være et grønt foregangsland i EU-regi," hæfter Nicolai Bech Kofoed sig især ved. Derudover har lande som Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal, Luxembourg, Belgien og Finland flyttet sig i retning af at være mindre progressiv, hvad grønne anliggender angår. "Billedet er helt klart, at der er tilbagegang i den grønne klub," siger Nicolai Bech Kofoed. Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa, deler Nicolai Kofoeds vurdering. "De lande, for hvem klimaambitioner er en central prioritet, bliver til stadighed en mindre gruppe," siger Ditte Brasso Sørensen, og giver Tyskland som et af de markante eksempler: "Tyskland har en af de eneste regeringer i Europa, der er baseret på et grønt parti. Men de kommer til at gå en meget svær tid i møde med forhandling af nationalt budget." Til gengæld fremhæver både Nicolai Bech Kofoed og Ditte Brasso Sørensen Polen som et af de få lyspunkter. "Polen, som er et virkelig magtfuldt land, er trukket mod midten. Det er en god nyhed. De har nogle helt andre pragmatiske briller på i forhold til grøn omstilling," forklarer Nicolai Bech Kofoed. Ditte Brasso Sørensen advarer dog mod at have alt for store forventninger til Polen. "Der er meget langt fra danske ambitioner til polsk virkelighed. Så man har hævet bunden lidt, men det er langtfra en alliancepartner," forklarer hun. I et nyt mere blåt EU-politisk landskab vil de kommissærer og andre EU-poster der skal besættes efter valget blive mere blå end nogensinde. Kun Malta, Spanien, Danmark og Tyskland er socialdemokratiske. Og Tyskland har sagt, at de hellere vil have kommissionsformandsposten end en socialdemokrat. Så er der tre tilbage. Så det er et overvejende blåt kommissionsbillede, man kigger ind i," fortæller Ditte Brasso Sørensen. Den spanske minister for grøn omstilling, Teresa Ribera, har dog indstillet sigtekornet på EU-klimakommissærposten. På denne post kommer hun til at stå i spidsen for EU´s klimapagt, Green Deal. Overfor netmediet Politico har Teresa Ribera kritiseret nuværende EU-kommissær Ursula von der Leyens klimakurs, som hun mener er for uambitiøs. Og Ribera kan være et godt valg til posten, mener Ditte Brasso Sørensen. "Det kan være en vigtig post, fordi man bliver et slags bolværk mod noget, der ellers kunne blive lige lovlig industridrejet. Teresa Ribera er en dødstærk kandidat til det, hvis der ikke er nogen, der slår sig for meget på hende."

Det grønne Europa tabte stort ved valget til Europa-Parlamentet. Politiken lørdag har spurgt en ung klimastemme og to eksperter, om hvordan de ser fremtiden for klimabevægelsen under en periode med et mere politisk blåt EU. Adélaide Charlier er klimaaktivist og medstifter af Youth for Climate-bevægelsen i Belgien. Hun er bekymret for fremtiden, siger hun. "I det afgående parlament har der været en base at stå på. Det bliver meget mere alvorligt i de kommende år. Klimabevægelsen i Europa går ind i en ny fase, det er helt sikkert," forudser Adélaide Charlier. Marlene Wind, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet fortæller, at valgresultatet er en modreaktion på den brede, grønne bølge som kom med EU-valget i 2019. Under den konservative EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens ledelse, producerede kommissionen en af de mest progressive klimapolitikker, som verden har set til dato, forklarer Marlene Wind. Der er tale om The Green Deal, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050. "Det har udløst et land-by-oprør i flere europæiske lande, hvor mange af dem fra landet føler, at det er dem, der bliver smidt under bussen. At det er alle de woke inde i byerne, der gerne vil nå klimamålene så hurtigt som muligt, men at det er dem på landet, der skal betale prisen for det," fortæller Marlene Wind. Nu skal Ursula von der Leyen finde opbakning til en ny periode som EU-kommissionsformand. Og eftersom midten i EU, efter valget, er rykket mod højre, så er von der Leyen muligvis nødsaget til at skrue ned for sine klimaambitioner. "Lige nu render von der Leyen rundt og laver studehandler, men vi ved ikke med hvem," fortæller Marlene Wind, og fortsætter: "Men med alle forbehold tror jeg, vi vil se en større imødekommelse af dem, der mener, at hun skal sætte tempoet lidt ned. Selvfølgelig vil hun også stadig lave grønne løfter, for ellers vil socialisterne og de liberale heller ikke bakke hende op. Men den grønne bølge, der var ved valget i 2019, er der lagt en dæmper på." Ottmar Edenhofer er formand for EU´s klimaråd og direktør for Potsdam Institute for Climate Impact. Han tror ikke, at Green Deal vil blive tilbagerullet eller udvandet, men at den "vil blive pakket ind på en ny måde." "Folk føler, at emner som økonomisk vækst, konkurrenceevne, fattigdom, migration og forsvar er vigtigere. Så kunsten for EU-politikerne bliver at kunne forene klimapolitik med alle de andre områder. Men jeg tror, det er muligt at vise folk, at klimapolitik er afgørende for at skabe velstand og sikkerhed i fremtiden," siger Ottmar Edenhofer.

I et debatindlæg på Altinget skriver Connie Hedegaard, formand, OECD´s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister og medlem af Folketinget (K) og fhv. EU-kommissær, blandt andet: "Visse stemmer på den politiske højrefløj så gerne, at EU slækkede på sit klimafokus, og disse kræfter vejrer morgenluft i lyset af EU-valget og spillet om, hvorvidt Ursula von der Leyen kan sikre sig fem år mere som formand for EU Kommissionen. Også ganske mange medier har været hurtige til at erklære valgresultatet for en begmand til europæisk klimapolitik. Men er det nu også så sikkert? De tre store partigrupper i Europa-Parlamentet (de konservative, de liberale og socialdemokraterne), som også har været hovedarkitekterne bag den hidtidige klimapolitik, har stadig klart flertal i Parlamentet. [...] Og ja, den grønne gruppe mistede 20 mandater - heraf de 10 i Tyskland, hvor koalitionen tabte stort af rigtig mange især indenrigspolitiske grunde. Men i Spanien, som har ført en ganske ambitiøs klimapolitik, kom regeringen godt ud af valget. Det samme i Polen. Og her i Danmark gik 13 af de 15 valgte MEP'er til valg på en fortsat meget ambitiøs klimapolitik i EU. De tre store partigrupper i Parlamentet, som også har været hovedarkitekterne bag den hidtidige klimapolitik, har stadig klart flertal. [...] Teoretisk kan Ursula von der Leyen blive valgt af de tre midtergrupper, men da afstemningen er hemmelig, skal hun helst have mindst en gruppe mere bag sig. Bliver det De Grønne, står klimamålene fast - det er simpelthen deres første og vigtigste betingelse. Skulle spillet om posten ende med, at Georgia Melonis parti bliver en del af grundlaget for Ursula von der Leyen, ja, så er det værd at huske, at Melonis parti, Italiens Brødre, rent faktisk har tilsluttet sig klimamålene, ligesom de er stærkt opsat på at komme af med Italiens store afhængighed af russisk gas. [...] Det centrale er nu, at EU holder kursen. At sætte i stå eller rulle tilbage vil være både dumt og uansvarligt. Uansvarligt, blandt andet fordi Europa som region er et af de steder på kloden, der bliver mest påvirket af klimaforandringer. Derfor har vi en egeninteresse i at forebygge såvel som at tilpasse os klimaet. Og dumt, fordi vi stadig er i en position, hvor vi kan høste nogle af mulighederne i den grønne omstilling. Industrielt, innovationsmæssigt og velfærdsmæssigt, blandt andet i form af sidegevinsterne som f.eks. bedre miljø, renere luft, sundhed og så videre. Men skal det lykkes, skal vi op i gear og så absolut ikke det modsatte."
Altinget, fredag; Politiken, lørdag, s. 1-4 (17.06.2024)

Kinas trussel om straftold på svinekød kan ramme dansk eksport hårdt
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver bl.a. følgende om EU´s ekstratold på kinesiske elbiler. Men straftolden på kinesiske elbiler kan også ramme vestlige bilmærker som BMW og Tesla, som får biler produceret i Kina. Det skriver Politiken mandag. Tesla har, ifølge FDM, anmodet EU-Kommissionen om en individuel beregning. Resultatet af denne vil højst sandsynligt medføre, at Teslas Model 3, som produceres i Kina, vil undgå den højeste straftold.

Meget tyder på, at det er den europæiske kødeksport til Kina, som rammes, når Kina vil gengælde den europæiske straftold på kinesiske elbiler. Og det kan ramme især den danske svineeksport hårdt, skriver Berlingske mandag. Det er det statsstøttede kinesiske medie Global Times, som bringer nyheden om, at Kina agter at øge toldsatsen på importeret svinekød som gengældelse for den europæiske ekstratold på kinesiske elbiler. I 2023 importerede Kina svinekød for seks milliarder dollars. Halvdelen af det importerede svinekød kom fra Europa. I 2023 eksporterede Danmark svinekød til en værdi af 556,1 millioner dollar til Kina. Danmark er en af verdens største eksportører af svinekød til Kina.

Lektor i handelspolitik på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, vurderer, at sandsynligheden for en handelskrig mellem EU og Kina er stor. Det skriver Jyllands-Posten. "Det er der i hvert fald stor sandsynlighed for. Jeg er sikker på - for det har kineserne sagt mange gange - at det her ikke vil gå stille for sig. Kina vil reagere. Spørgsmålet er hvordan," siger Jens Ladefoged Mortensen, som mener, at Kina vil forsøge at spille EU ud mod hinanden. Jens Ladefoged Mortensen forklarer videre, at ifølge Verdenshandelsorganisations (WTO), så reagerer EU korrekt på Kinas ageren. "Ifølge Verdenshandelsorganisationens (WTO) tilgang er det her den helt rigtige måde at gøre det på fra EU's side. Kina er bare vildt uenige i anklagen om, at det her overhovedet er statsstøtte. Og Kina mener alligevel, det har vilkårene i WTO, der giver dem lov at gøre sådan nogle ting, fordi det ser sig selv som en udviklingsøkonomi. Det er helt grundlæggende. Og det er det, vi i Europa er fuldstændig uenige i," siger Jens Ladefoged Mortensen og fortsætter: "For os er det statskapitalisme, statsstøtte, og vi kan ikke konkurrere på lige vilkår. ”I er slet ikke en udviklingsøkonomi, I er en af verdens største økonomier, og I skal leve op til de samme forpligtelser som os,” lyder det. Og det er hele roden til konflikten her, for Kina mener, at det, det gør, er helt normalt."

Til Europamesterskaberne i fodbold i år er det ikke en lille fjernstyret Volkswagen, som transporterer fodbolden ind til dommerne i midtercirklen inden kampstart. Det er den kinesiske eilbilproducent BYD, som har købt sponsoratet, der giver deres lille fjernstyrede BYD-bil retten til eksponeringen foran tv-seere i Europa og verden over. "Symbolikken kunne ikke være stærkere," siger Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i økonomisk sikkerhed og EU´s konkurrence med Kina. "Og nu får BYD denne plads midt i Tysklands egen baghave," fortsætter Luke Patey. "Er der to ting, tyskerne er stolte af, så er det fodbold og deres biler," fortæller Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og forsætter: "Derfor, er det jo en slags dobbelt uppercut for tyskerne, at man har givet et kinesisk elbilfirma udstillingsvindue nummer ét lige nu." Hos BYD vil man endnu ikke forholde sig til om EU´s nye straftold vil påvirke deres ambition om at blive et af de førende bilbrands i Europa. Men, Luke Patey mener, at EU´s udmelding om ekstra told er en sejr for de europæiske bilproducenter. Og det vil også anspore europæiske bilproducenter til at trækkere mere af deres produktion hjem fra Kina, vurderer han, og advarer samtidig om, at Kina kan omgå tolden via tredjelande som Tyrkiet. "Nøglen for EU er at skabe incitamenter for alle elbilproducenter, også fra Kina, til at producere bilerne i EU og sikre, at der er krav til lokalt indhold, så der bliver skabt en europæisk forsyningskæde og europæiske jobs," siger Luke Patey.

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Povl Dengsøe, privatøkonomisk journalist, blandt andet: "Bilglade danskere har haft en fest. Den er sat i gang af historisk store prisfald på biler over det seneste halvandet år. Men nu er der voldsomme stigninger på vej i den modsatte retning - stigninger i den told, som kinesisk fremstillede biler skal pålægges for at komme ind i EU. Stigningen kan blive på helt op til 38 procent oven i den told på ti procent, der er i forvejen, lyder det fra EU-Kommissionen, som siden oktober 2023 har gravet i statsstøtte til kinesiske bilfabrikanter. Nu er tolden på vej, og spørgsmålet er, om den lukker og slukker bilfesten. Er det med andre ord slut med at kunne købe en ny kapabel familiebil med elmotor til under 300.000 kroner? Umiddelbart vil en højere told trække prisen på de importerede biler fra Kina højere op. Men der er flere ting, der taler for, at stigningen i hvert fald ikke i fuldt omfang ryger videre til bilkøberne. For det første sælger de kinesiske bilproducenter deres biler billigere i hjemlandet, og det tyder på, at der er en solid margin ved salg i Europa, der kan opsuge om ikke hele så en del af en højere told. For det andet er der også flere led i bilens vej fra samlebåndet til forbrugeren - flere led, der på samme måde kan opsuge en del af en højere omkostning, som en told jo er. [...] EU-Kommissionen lægger op til, at de enkelte bilproducenter rammes meget forskelligt, afhængigt af hvor stor en statsstøtte, de ifølge Kommissionen får, og hvor meget de samarbejder med Kommissionen. Foreløbig er det meldt ud, at BYD står til at få 17,4 procent mere lagt på tolden, mens Geely med blandt andet Volvo, Polestar og Zeekr i stalden står til 20 procent. Det er SAIC med blandt andet bilmærkerne MG og Maxus, der står til at få den højeste sats på 38,1 procent. Tallene er ikke endelige, og der er også indlagt en mulighed for, at den enkelte producent kan bede om en genberegning af sine modeller - hvilket Tesla allerede har gjort. Her og nu gælder det for den enkelte bilkøber om at undgå en højere pris, end den der står eller stod på bilens prisskilt, da den blev bestilt. Men for eksempel Xpeng har garanteret, at allerede bestilte biler leveres til den aftalte pris - uanset ændringer i tolden."
Berlingske, mandag, s. 6, lørdag, s. 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Børsen, lørdag, s. 2; Politiken, mandag, s. 5; Altinget, fredag (17.06.2024)

Knivene er trukket i fransk valgkamp
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om det kommende franske parlamentsvalg: Efter det ydmygende europaparlamentsvalg, hvor præsident Emmanuel Macron og hans parti tabte stort til højrepartiet Rassemblement National, har Macron taget konsekvensen og udskrevet valg før tid. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Til EU-valget fik Rassemblement National cirka 31 procent af stemmerne, mens Macrons Renaissance-parti kun fik 15 procent. Rassemblement Nationals unge frontfigur og social media darling, Jordan Bardella, fik flest stemmer i 457 ud af 577 valgkredse. Flere kalder Macrons beslutning om at udskrive lynvalg for et vovet hasardspil om Frankrigs fremtid. Macron forsvarer sin beslutning med, at EU-valgets resultat gjorde det mest retfærdigt at spørge vælgerne, hvad de nu vil have sker, fremover. Også fordi, det formentlig kun ville være et spørgsmål om tid, før Macrons regering alligevel ville tabe magten via en mistillidsafstemning.

Ved det forestående franske parlamentsvalg stiller en samlet fransk venstrefløj op under navnet Den Nye Folkefront. De fire parlamentarisk repræsenterede venstrefløjspartier er således blevet enige om et fælles valggrundlag, som skal sikre, at de bliver en politisk enhed. Derved søger venstrefløjen at blive en anseelig udfordrer til både Rassemblement National og præsident Emmanuel Macrons midterkoalition.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Pierre Collignon, avisens chefredaktør, blandt andet: "Macrons opskrift på at svække “den yderste højrefløj” har ført til det stik modsatte resultat. Hvis han bliver ved med at begå samme fejl, ender Le Pen som fransk præsident. [...] Jeg kan stadig tydeligt huske Emmanuel Macrons lange, teatralske march gennem den indre gård på Louvre-museet til tonerne af Beethovens “Ode til glæden”, der også er Europa-hymne. [...] Macron lovede at gøre alt, hvad der stod i hans magt for at sikre, at Marine Le Pens vælgere “ikke længere ville have nogen grund til at stemme på ekstremerne.” Det er ikke gået så godt med det. I 2022 fik Marine Le Pen 41,5 procent af stemmerne i anden runde af præsidentvalget. Og sidste uges valg til Europa-Parlamentet stadfæstede, at Le Pens højrenationale parti nu er den suverænt stærkeste kraft i fransk politik. [...] Den transformation, som Macron indledte med sit oprør fra midten i 2027, synes på vej mod en tragisk afslutning for præsidenten. Da han skabte sit midterparti, sugede han stemmer fra venstre og højre og var dermed med til at fremprovokere nærdødstilstande i både den klassiske borgerlige familie hos Republikanerne og i Mitterrands gamle socialistparti. Macrons rationale var hele tiden, at kun hans gyldne midte kunne holde Marine Le Pen fra magten. [...] Nu er den populistiske højrefløj så blevet den altdominerende, og Macron har reageret på chokket fra EU-valget ved at udskrive et fransk parlamentsvalg. Han vil igen fremstille sig selv som det eneste bolværk mod den ekstreme højrefløj, men det bliver svært at få den metode til at virke igen. [...] Macrons dybeste problem er, at han aldrig har kunnet forlige sig med, om han ville bekæmpe Marine Le Pen med moralisering eller med forståelse af hendes vælgere. Pendulet har svinget mellem de to tilgange. [...] Macrons manglende evne til for alvor at stramme op for udlændingepolitikken har overladt banen til Marine Le Pen. Macron har forsøgt at ruske op i fransk økonomi for at skabe vækst. Det har skabt millioner af nye arbejdspladser, men det har også kostet popularitet at presse en pensionsreform igennem, og det er aldrig lykkedes den liberale præsident at skabe et klart billede af, at han forstår Frankrigs dybe sociale splittelse."

Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Få dage inde i en fransk valgkampsfarce er der tegn på, at Emmanuel Macron kan nå det strategiske mål bag sin overrumplende beslutning om at udskrive nyvalg til Nationalforsamlingen: At give sine politiske modstandere plads til at sætte sig selv i scene som konfuse, useriøse, inkompetente - og uegnede til regeringsansvar. Og dermed understrege, at kun den midte, han står for, kan være den voksne i lokalet. [...] Hos Les Républicains (LR) fortsætter det selvskabte kaos. Efter at have aflåst partihovedkvarteret for at hindre partibestyrelsen i at mødes dér for at afsætte ham, blev partileder Éric Ciotti onsdag smidt på porten for sin støtte til et valgforbund med Marine Le Pens Rassemblement National (RN). [...] En anden klovn er den falmende polemiker Éric Zemmour, leder af det rabiat-nationalistiske Reconquête, hvis EP-spidskandidat, Marion Maréchal - Marine Le Pens niece - vakte Zemmours raseri ved uden om ham at indlede forhandlinger om valgforbund med RN, som dog ikke var stemt for at sætte sin nye brede appel over styr ved en sådan alliance. [...] Overklovn på venstrefløjen er partichefen for La France Insoumise (LFI), Jean-Luc Mélenchon, der allerede fører sig frem, som om han var den samlede venstrefløjs premierministerkandidat. Han vil ikke kalde Hamas en terrorbevægelse, er imod fransk våbenhjælp til Ukraine, slår ikke ned på antisemitisme i sit parti, allierer sig med islamister, der kvitterer med at skaffe ham muslimske vælgeres stemmer, og udtrykker forståelse for vandalers og uromageres gadeoptøjer. [...] Hvad angår RN, har man ikke set større klovnenumre i valgkampen, omend det har vakt opsigt, at partiet blandt sine kandidater stiller med en berygtet prorussisk advokat med en fortid på Putins propaganda-tv-kanal RT. Der er også tegn på retorisk nedtoning af partiets gavebod af ufinansierede løfter. Om Macrons kalkule holder hjem, vil tiden vise. For hans demoraliserede midterblok er der stadig langt op til bare et relativt flertal. Vinder Nouveau Front Populaire, og foreslås Mélenchon som premierminister, vil Macron afslå. Lige så svært at tro er det, at han vil udnævne RN's Jordan Bardella, skulle partiet gentage EP-valgsejren. At gå af som præsident nægter han. En forfatningskrise truer. En første uges medvind hindrer ikke, at Macron har malet sig op i et hjørne og endnu kan nå at blive fransk politiks mest tragiske klovn."
Berlingske, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, 14; Information, lørdag, s. 4, 24 (17.06.2024)

Det digitale indre marked

Danske medier kræver indgreb mod techgiganter efter ny undersøgelse
Den seneste måling af danskernes brug af nyhedsmedier, der offentliggøres på mandag, viser, at næsten halvdelen af alle danskere er bange for at blive påvirket af falske nyheder. Til trods for dette vokser andelen af sociale medier som nyhedskanal, særligt blandt de unge. Det skriver Politiken mandag. "Mange og især de unge bruger sociale medier, fordi det er en totalt integreret del af deres liv. Samtidig er man blevet stadig mere bevidst om, at når man bruger sociale medier, så er der risiko for, at man bliver udsat for andet end det, man måtte ønske sig", siger Mark Ørsten, professor og leder af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, der står bag undersøgelsen. Dicle Duran Nielsen, direktør for brancheorganisationen Danske Medier, mener, at udviklingen er så omfattende, at de danske politikere og myndigheder må gribe ind. "Techgiganterne har længe fået lov til at svinge taktstokken til skade for demokratiet. Nu er der heldigvis sket et skifte, så EU har sat ind med en stribe vigtige regelsæt, og vores nationale politikere er blevet opmærksomme på det. Nu er tiden inde til, at vi også får noget handling på dansk jord, så EU-reglerne bliver håndhævet, og vi får krævet af techgiganterne, at de rydder op på deres platforme," siger Dicle Duran Nielsen.
Politiken, mandag, s. 3 (17.06.2024)

Er Temu en fantastisk virksomhed?
I en kronik i Børsen skriver Jørgen Richelieu, investor og virksomhedsejer, blandt andet: "Efter knap to år i EU (lanceret oktober 2022) er Temu blevet en magtfaktor, som nogle frygter, mange taler om, endnu flere køber hos. Vi taler om en virksomhed, som hver eneste dag leverer adskillige mio. pakker til EU. [...] Jeg anerkender naturligvis fuldt ud den skade, de forvolder på det klassiske EU-erhvervsliv. Mange mindre virksomheder har fået en brutal opvågning, der udgør en direkte trussel mod deres overlevelse. Der er helt klart en stærk risiko for, at Temu vil være en direkte årsag til omfattende butikslukninger, hvilket kan ændre by- eller butiksmiljøet for altid, eller i det mindste for en lang periode. Men sådan er markedsøkonomien - det bedste samlede tilbud vinder markedet, og sådan har det været i hundreder af år. [...] Hvis prisen er lav nok tilsidesættes alle idealer af et flertal af EU-forbrugere. Og danskerne er ingen undtagelse - dobbeltmoralen har kronede dage. Åbenlys fejl Men - og der er et meget stort MEN: allerede i 2012 var EU-politikere ivrige efter at indføre den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) i menneskerettighedernes navn, hvilket blev virkelighed for næsten præcis seks år siden. Det tog meget kort tid for de første kinesiske unicorns Wish.com og Shein.com at udnytte denne åbenlyse fejl fra EU's side. Tilsyneladende havde de folkevalgte ikke indset, at GDPR kun gælder for virksomheder, der er hjemmehørende i EU. Resultatet blev, at EU's forretningsliv blev taget som ufrivillige fanger, og således blev den formentlig velmente lovgivning muligvis den mest forretningsforstyrrende lovgivning i Europas historie. Man kan naturligvis også spørge sig selv, om hvor erhvervslivets lobbyister var henne. Det sørgelige resultat blev, at kinesiske virksomheder (og enhver anden uden for EU) fik lov til at bruge en hel palet af dataregistreringsværktøjer, der gør det muligt for dem at markedsføre langt mere effektivt end deres EU-modparter. For at føje spot til skade er Google blevet et villigt muldyr for Temu i forhold til annoncering. Temu er formodentligt nu den største kunde for Google i EU. [...] Denne alliance mellem to fantastiske virksomheder er naturligvis en kæmpe udfordring og ekstremt konkurrenceforvridende. Det ændrer imidlertid ikke på, at Temu på den mest brillante måde har udnyttet en situation, muliggjort af EU-politikere og interessegrupper, med en udpræget manglende forståelse af de globale handelsmekanismer. Temu har forfinet deres value proposition til det ekstreme. Chapeau. Er det godt for EU? Selvfølgelig ikke. Men vi har selv bedt om det. Jeg håber, vi i stedet for politikere og foreninger, der peger fingre ad Temu, får reel handling fra nye EU-politikere. Løsningerne er ganske ligetil og kan implementeres med kort varsel."
Børsen, mandag, s. 22 (17.06.2024)

Finansielle anliggender

Aktier og renter blev banket i bund i nervøst marked
Mandagens og weekendens aviser skriver bl.a. følgende om den finansielle udvikling: I en kronik Berlingske lørdag skriver Dambisa Moyo, international økonom og forfatter, blandt andet: "Der er tre årsager til, at de finansielle markeder nu vurderer, at renterne er på vej ned. or det første er inflationen aftagende i USA, Storbritannien og Europa, og der er endda tegn på faldende priser i Kina. For det andet forventes væksten i den globale økonomi at forblive lav i det kommende årti, hvor væksten i avancerede økonomier i de næste fem år vil falde til det laveste niveau i fire årtier. Desuden står Kinas bidrag til den globale efterspørgsel til at aftage på grund af demografisk modvind fra blandt andet en faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder. For det tredje forventer mange, at kunstig intelligens øger produktiviteten, hvilket kan føre til tab af arbejdspladser og et mindre stramt arbejdsmarked. Det vil begrænse løninflationen og styrke forventningerne om lavere renter på lang sigt. [...] Lige nu forventer de finansielle markeder to rentenedsættelser i år i både Storbritannien og EU. Når rentenedsættelserne tager fart, vil investorerne flytte rundt på deres placeringer, hvilket vil have store konsekvenser for de allerede høje aktivpriser. [...] Der er risiko for, at alle dele af økonomien påtager sig for meget risiko. For når låneomkostningerne falder og bliver mere forudsigelige, har regeringer, virksomheder og husholdninger en tendens til at låne mere."
Berlingske, lørdag, s. 22, 23; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, 20, mandag, s. 19 (17.06.2024)

Handel

EU-vognmænd i lang kø truer med at boykotte Storbritannien
Brexit har medført, at Storbritannien fra 1. maj indførte skærpet grænsekontrol af blandt andet fødevarer fra EU, og det har betydet lange ventetider ved grænsen, som har fået flere vognmænd til at true med at boycotte kørsel til Storbritannien, med mindre faciliteterne forbedres. Det skriver Berlingske mandag. Den hollandske transportorganisation, Transport en Logistiek (TLN) har rapporteret om ventetider på mellem 4-20 timer, og har advaret om, at deres medlemmer truer med at fravælge ture til Storbritannien. TLN siger, at chaufførerne kun bliver tilbudt vand ved grænsen - der er ikke adgang til mad eller andre drikkevarer. The Guardian skrev desuden i sidste uge, at en italiensk vognmand var tilbageholdt i 55 timer og måtte gå flere kilometer til den nærmeste McDonald's. TLN kritiserer den britiske kontrol for at være alt for skarp, og at ventetiderne ødelægger godset på lastbilerne. Den regning kan i sidste ende havne hos de britiske forbrugere, hvis ikke myndighederne griber ind. "Det, vi hører fra vores medlemmer, er, at hvis det fortsætter sådan, kan det ikke undgås, at priserne vil stige i Storbritannien, fordi vi lider så store tab. Nogen skal tage regningen - også for ventetiden," siger Elmer de Bruin, der er chef for internationale anliggender i TLN.
Berlingske, mandag, s. 6 (17.06.2024)

Nyt forbud kan sende ordrer til russiske leverandører
Reglerne i en ny EU-sanktionspakke, der iværksættes 20. juni, betyder, at danske og europæiske virksomheder derefter ikke længere må levere ydelser eller rådgivning til deres russiske datterselskaber, medmindre de får særlig tilladelse. Det skriver Børsen mandag. Jacob Ørskov Rasmussen, der er advokat og partner hos Plesner, som har rådgivet en række virksomheder om de nye sanktioner, siger, at reglerne vil vanskeliggøre driften af datterselskaber i Rusland, men han frygter også, at det vil sende forretning i armene på russiske virksomheder. "Flere af vores klienter har bemærket, at det her kommer til at skubbe opgaverne over til russiske virksomheder. Der er masser af forretning inden for software og services, som nu bare kan blive købt derovre. Det virker kontraproduktivt, at EU vil skade Ruslands økonomi, men med de her sanktioner i stedet styrker den, fordi det bliver så svært at levere services og software fra EU-landene,” siger han. Seniorkonsulent i Danske Industri, Peter Bay Kirkegaard, er enig i betragtningen, men siger, at det vil have begrænset indflydelse i Danmark, da en lang række virksomheder allerede har trukket sig fra Rusland. Indtil videre har 15 danske virksomheder søgt om at blive undtaget fra reglerne, hvoraf 13 har fået tilladelse til at levere service og software til deres datterselskaber.
Børsen, mandag, s. 10-11 (17.06.2024)

Institutionelle anliggender

Bureaukrati koster virksomhederne milliarder - her er ti måder, vi kan skrue ned for det
Berlingske bringer mandag en kronik af Jakob Brandt, adm. direktør, SMVdanmark. Han skriver blandt andet: "Hvis du har arbejdet i en mindre virksomhed, ved du, at alt fra momsregnskab til ansættelseskontrakter ofte er chefens job. En ejerleder er en altmuligmand, der skal kunne lidt af det hele. Desværre bruger små virksomheder uforholdsmæssigt meget tid på bureaukrati og bøvl. Hvert minut brugt på dokumentation, indrapportering og bureaukratiske krumspring er tid, der kunne være brugt på at skaffe kunder, omstille produktionen til grønnere løsninger eller udvikle forretningen. Vi har i SMVdanmark lavet en analyse, der viser, at SMVerne bruger mere end 49 millioner timer om året på bureaukrati, og at det koster SMVerne mere end 14,1 milliarder kroner årligt. Voldsomme tal. Det paradoksale er, at politikerne faktisk ønsker at reducere bureaukratiet. [...] I SMVdanmark har vi sammen med vores medlemmer formuleret ti bud til politikerne, der kan omsætte de gode ambitioner til reel handling. Vi er slet ikke i tvivl om, at hvis politikerne efterlever disse ti bud, så kan det faktisk lykkes at få bugt med bureaukratiet: 1. Indfør et konkret reduktionsmål på 25 procent. [...] 2. En regel ind, to regler ud. 3. Lav lovgivning i Folketinget - ikke i styrelserne. 4. Udvid brugen af evalueringer og solnedgangsklausuler. 5. Fokus på ensartet anvendelse og håndhævelse af reglerne. 6. Skarpere fokus på ikke at overimplementere EU-regler. 7. Myndighederne bør indhente data fra nærmeste kilde. 8. Mindsk bureaukratiet med digitalisering. 9. Minimér det nationale puljebureaukrati. 10. Bedre sagsbehandling, vejledning og svarfrister. Ved at følge disse ti bud for afbureaukratisering kan vi efter mere end 40 års snak endelig få taget hul på konkret handling. Vi kan sammen nedbringe mængden af bureaukrati og gøre det nemmere at drive og udvikle sin virksomhed i Danmark. Opfordringen er hermed givet videre."
Berlingske, mandag, s. 16-17 (17.06.2024)

Miljøministre mødes
Børsen og Altinget mandag skriver, at EU's miljøministre i dag mødes for at drøfte affaldsrammedirektivet med fokus på de ressourcetunge tekstil- og fødevaresektorer. Rådet skal udfærdige en generel indstilling til Kommissionens forslag om et nyt affaldsrammedirektiv. Desuden skal ministrene drøfte EU's klimamål for 2040.
Børsen, mandag, s. 24; Altinget, mandag (17.06.2024)

Konkurrence

Dansk Erhverv til nyvalgte EU-politikere: Nu skal I genskabe unionens konkurrenceevne
I et debatindlæg på Altinget fredag skriver Morten Jung, markedschef, Dansk Erhverv (DE), blandt andet: "Stort tillykke til de nyvalgte danske EU-parlamentarikere. Sammen med de øvrige kolleger i Europa-Parlamentet bliver jeres vigtigste opgave at sikre fortsat europæisk konkurrenceevne, så Europa ikke taber afgørende terræn sammenlignet med Kina, Indien og USA. Det kan godt blive svært. I en tid, hvor vi måske mere end nogensinde har brug for frihandel og strategisk samarbejde, har vi de seneste år været vidner til en tiltagende protektionistisk tilgang i medlemslandene. Forsætter det, risikerer vi at isolere os som enkeltstående lande og sætte uhensigtsmæssige fælder op for os selv i EU. Begge dele skader den europæiske konkurrenceevne. [...] Som repræsentant for en erhvervsorganisation er det ikke en overraskende holdning, at parlamentarikerne skal sikre danske virksomheders interesser i EU. Deres virke hænger sammen med den velfærd og velstand, vi har bygget vores samfund på, og samhandlen i EU er den lim, der binder os sammen. [...] Og sammenhold og samarbejde er nødvendigt. For vi er presset af Kina, USA og Indien, der fremturer med en offensiv økonomisk vækst, og det skal vi kunne konkurrere med. [...] Spørgsmålet er selvfølgelig: Hvordan fremmer man konkurrenceevnen? Det handler om to ting: konkurrencefremmende udbudsdirektiver i EU, og nedbringelse af bureaukratiske byrder, der hæmmer konkurrenceevnen sammenlignet med det internationale marked. [...] I forbindelse med den forventede genåbning af EU's udbudsdirektiver skal vores parlamentarikere vise, at de tænker strategisk og prioriterer europæisk konkurrenceevne højere end politiske særinteresser. Modstår de ikke fristelsen til at regulere og forfølge politiske særinteresser, øges byrderne for erhvervslivet, samarbejdet mellem det offentlige og private hæmmes og konkurrenceevnen svækkes. Udbudsdirektiverne regulerer offentlige indkøb i EU for cirka 2000 milliarder euro, svarende til 14 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt. Det er ikke til at komme udenom det enorme potentiale, der ligger heri, for at styrke europæisk konkurrenceevne i forbindelse med en genåbning af udbudsdirektiverne. Derfor skal de nyvalgte parlamentarikere arbejde for, at offentlige indkøb understøtter innovationskraften i EU og skabe rammer, der gør, at det kan betale sig for europæiske virksomheder at udvikle innovative løsninger, som kan konkurrere med de internationale vækstmarkeder i USA, Kina og Indien. [...] Vi ser desværre en tendens til, at samarbejdet mellem europæiske institutioner og virksomheder hæmmes af bureaukratiske labyrinter. Intentionerne er gode, men typisk er implementeringen (og overimplementeringen i Danmark) problemet. Det er med til at svække danske virksomheders konkurrenceevne - ultimativt også Europas konkurrenceevne - når vi skalerer byrderne op på et europæisk plan. Dansk Erhverv har derfor en appel til vores EU-politikere: Vi kan ikke sidde vores stagnerede konkurrenceevne overhørig. Det er en gigantisk udfordring, at vi sakker bagud, men I har nøglen til at vende skibet 360 grader."
Altinget, fredag (17.06.2024)

Europa taber stort - men dansk erhvervstop overlever
Jyllands-Posten skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Der er andre steder end på det europæiske hjemmemarked, hvor det giver mere mening at investere. Op til det netop afholdte parlamentsvalg i EU har en perlerække af topledere været ude med den samme analyse af tingenes tilstand. Europa har tabt terræn til de to andre økonomiske supermagter, USA og Kina. De mener uden større omsvøb, at EU nærmest står stille, mens produktivitet, vækst og teknologiudvikling farer af sted hos vores største konkurrenter. [...] Det er meget symptomatisk, at det seneste opråb fra en efterhånden mere og mere desperat Kim Fausing kommer fra USA. Her var Danfoss' topchef i Florida for at åbne Danmarks største industrikoncerns seneste fabrik. [...] Kim Fausing anfører to hovedforklaringer bag efterslæbet. Det ene er manglende forståelse for, hvem der skaber velfærden. Succesrige virksomheder hyrer flere folk, de tjener mere, betaler mere i skat, og alle får det bedre. Den anden er behovet for at styrke evnen til at innovere og være med i front på de kerneteknologier, der kommer til at definere fremtiden. Flere analyser viser, at ud af de 30-40 mest kritiske teknologier har Europa ikke førertrøjen på en eneste. [...] Selv ikke en flertalsregering i Danmark har haft modet til afgørende at forbedre Danmarks konkurrenceevne, styrke innovationsindsatsen eller få det gamle kongerige tilbage i den grønne førertrøje. Et nyt og mere klimaskeptisk Europa-Parlament, selvom højredrejningen blev mindre end frygtet, giver heller ikke hverken Danmark eller EU det fornødne rygstød. Europa står ved en korsvej, hvor det er sidste udkald for at rette op på det store efterslæb. [...] Der hviskes i krogene, at den såkaldte Bermuda-trekant af hastige forandringer, geopolitiske spændinger, grøn omstilling og accelererende teknologisk udvikling, nu forskyder magtbalancen så meget, at de danske virksomheder i endnu højere grad må følge med. Det er igen, som om der skal en voldsom begivenhed til, før den brede offentlighed og de mindre internationalt orienterede politikere opdager, at velstand og velfærd er ved at flytte fra det gamle kontinent. Nu skal vi ikke forvente, at A.P. Møller - Mærsk udflager hele sin flåde, Danfoss flytter sit hovedkvarter til USA, eller Vestas lukker halvdelen af sine fabrikker i Danmark i morgen. Men mindre kan gøre det. Og det sker i det små hver dag. Det kan meget vel være, at Europa ifølge den franske præsident Macron er ved at dø. Men det er toppen af dansk erhvervsliv ikke."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (17.06.2024)

Migration

DI: Øget europæisk grænsekontrol skader erhvervslivet
I et debatindlæg på Altinget skriver Karsten Lauritzen Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V), blandt andet: "EU bygger på idéen om det indre marked og den frie bevægelighed for varer og arbejdskraft. Derfor er det - set med erhvervslivets øjne - en helt gal retning, når flere taler for øget grænsekontrol ved EU-landenes indre grænser. For nyligt lempede EU-kravene til Schengen-aftalen, som går ud på, at vi som EU-borgere kan rejse frit rundt i det "indre marked", altså mellem de lande, der udgør EU. Hidtil har lande undtagelsesvist og under særlige omstændigheder kunne indføre midlertidig grænsekontrol ved landets grænser i op til et halvt år ad gangen. Midlertidigheden kan diskuteres, når et land som Danmark siden 2016 de facto har haft grænsekontrol ved hele tiden at forlænge med seks måneder ad gangen. Begrundelserne har blandt andet været migrantkrise og covid-19. EU er gået diplomatisk til værks og har nu rykket grænsen for, hvor længe EU-lande kan indføre midlertidig grænsekontrol fra et halvt år til to år. Det er desværre den helt forkerte vej at gå. [...] EU er grundlæggende altafgørende for, at et lille land som Danmark kan spille med på den store verdensscene, politisk såvel som i den internationale konkurrence om grøn teknologi, biosolutions, medicin og så videre. Vi får som land helt utroligt meget ud af det indre marked; at kunne eksportere vores varer frit, og at kunne få international arbejdskraft til landet. Bliver den illegale indvandring løst bedst ved, at EU-landene hver især lukker sig om sig selv og svækker hele præmissen for EU, nemlig den frie bevægelighed? Nej. [...] Er der problemer ved EU's ydre grænser? Ja. [...] Bliver den illegale indvandring løst bedst ved, at EU-landene hver især lukker sig om sig selv og svækker hele præmissen for EU, nemlig den frie bevægelighed? Nej. Løsningen på de ydre grænser skal, som så mange andre svære udfordringer, løses i parlamentet og kommissionen, ikke gennem national lovgivning. For jo mere vi går enegang med "løsninger" på problemer, der tydeligvis relaterer sig til EU, jo mere undergraver vi troen på, at det er i fællesskab i EU, at vi løser de store problemer bedst: klimaforandringer, konkurrencen fra Kina og USA og migrantkrisen."
Altinget, fredag (17.06.2024)

Hun har gravet i Det Muslimske Broderskabs planer om at infiltrere Europa: “Vi må ikke tabe denne krig”
Berlingske bringer lørdag et interview med Florence Bergeaud-Blackler, forsker ved Frankrigs nationale forskningscenter, Centre national de la recherche scientifique. Bergeaud-Blackler beskriver i en ny bog islamisters hemmelige strategier og krig mod europæiske værdier. Ifølge Bergeaud-Blackler arbejder Det Muslimske Broderskab målrettet på at infiltrere Europa indefra, og "det er ikke en konspirationsteori," advarer hun. I 2019 udgav den tyrkiske tænketank SETA, en EU-støttet rapport, der bl.a. udpegede daværende radikale politiker Ida Auken som islamofob. Ida Auken havde omtalt en muslimsk mand, der ikke ville give hånd, som "idiot." "EU har finansieret en masse projekter om islamofobi og antiracisme. Og det bruger Det Muslimske Broderskab til at udbrede deres ideer," oplyser Bergeaud-Blackler. Den tysk-tyrkiske, liberale og kvindelige muslim og imam, Seyran Ates, advarer i den tyske avis Tagesspiegel mod misforstået tolerance af islamisk ekstremisme. Det skriver Berlingske lørdag. I hele Europa har vi med muslimske ekstremister at gøre, der undsiger deres respektive land som det mest racistiske af alle. Men jeg siger Dem som liberal muslim: Jeg frygter disse islamister. Manglende velkomstkultur er ikke problemet her, men snarere at samfundet ikke sætter ekstremisterne på plads og taler åbent om problemerne. For eksempel også at en del af de indvandrede unge mænd er fascistoide og er blevet sendt målrettet hertil af organisationer som Det Muslimske Broderskab for at udbrede deres politiske agenda," udtaler Seyran Ates.

I et debatindlæg i Politiken skriver Sine Plambech, antropolog, blandt andet: "Vi ser ind i en af de travleste somre på havet siden flygtningekrisen i 2015-16. Med flere døde. 65 pct. procent af dem, der drukner på havet, forbliver uidentificerede. Men det er ikke de døde, der skræmmer Europa. Faren, må man forstå, er de unge muslimske mænd. [...] Men det er, som om politikere ikke vil tale om disse mænd, som andre end nogen, der skal afvises som asylansøgere, og som nogen, der er dyre og farlige at have i Europa. [...] Mange af dem, der overlever turen, bliver sat i lejre uden mulighed for at tjene penge. Nogle begynder på berigelseskriminalitet og kommer ud på en dårlig løbebane. Det var jo ikke derfor, de kom til Europa. For de fleste vil gerne bidrage her, og de vil gerne hjem igen, når de er færdige med deres arbejdsmigrationsprojekt. Selv Italiens premierminister fra det yderste højre, Meloni, er begyndt at indse dette. De penge, som migranterne tjener og sender hjem, mens de er i Europa, er den mest bæredygtige form for udviklingsbistand - uden fordyrende mellemled. Til gengæld spilder vi vores penge, når vores regeringer sender milliarder afsted til nordafrikanske lande i håb om, at de kan forhindre folk at krydse Middelhavet. Til ingen verdens nytte. Det undrer mig til stadighed, at de europæiske befolkninger ikke stiller deres politikere til ansvar for de migrationsmilliarder, der forlader Europa."
Berlingske, lørdag, s. 2, 8-10 (17.06.2024)

Retlige anliggender

Regeringen appellerer Femern-slagsmål til EU-domstolen
Bygningen af verdens største sænketunnel, Femern-forbindelsen, der skal forbinde Lolland og den tyske ø Femern, har kostet mange juridiske slagsmål, hvor særligt den tyske miljøorganisation, Nabu, og rederiet Scandlines har anlagt flere sager ved både EU-domstolen og den tyske forfatningsdomstol. Det skriver Børsen mandag. Næsten alle sagerne er blevet afvist, men en enkelt sag er blevet appelleret til EU-domstolen af den danske stat. Det sker, efter at EU-domstolen gav EU-kommissionen medhold i, at finansieringen af Femern A/s er omfattet af statsstøttereglerne. Blandt andet slog retten fast, at "Finansieringen af Femern A/S fordrejer konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". Den danske regering har dog appelleret beslutningen, idet "det er Transportministeriets opfattelse, at retten fortolker EU's statsstøtteregler mere udvidende, end der er belæg for i EU-domstolens praksis, og at der er behov for en afklaring fra EU-domstolen af, i hvilket omfang - og fra hvilket tidspunkt - EU-statsstøttereglerne finder anvendelse på offentlige infrastrukturprojekter som Femern Bælt-forbindelsen," som det står i et notat sendt til Folketinget. Tilsyneladende vil udfaldet af dommen ikke have indflydelse på finansieringen af Femern-forbindelsen, men sagen er appelleret af principielle årsager.
Børsen, mandag, s. 2 (17.06.2024)

Udenrigspolitik

Skyggeflåde åbner potentiel flanke for russisk hybridkrig
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bekræfter over for Danwatch og Information, at Danmark forsøger at få bremset Ruslands skyggeflåde med olie, der sejler gennem danske farvande. Det skriver Information i dag. EU har før presset på, for at få Danmark til at sætte ind over for skibene med russisk olie, men Danmark er forpligtet af Københavnertraktaten, så der ikke må forhindres sejlads gennem danske farvande, der er internationale farvand. "Som jeg har sagt fra starten af, tager Danmark udfordringerne ved skyggeflåden meget alvorligt, og vi er i løbende, fortrolig dialog om skyggeflåden med vores partnere, herunder andre Østersø-kyststater og i EU," lyder det fra Lars Løkke. The International Working Group on Russia Sanctions er en uafhængig ekspertgruppe, der vejleder politikere i hele Vesten om, hvordan man kan stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt, samtidig med at man overholder loven. De har fremsat et forslag, som går ud på, at alle tankskibe i Østersøen bliver bedt om at dokumentere forsikringsdækningen før gennemsejlads. Ifølge forslaget skal der foreligge en forsikringsaftale og dokumentation for, at der er fuld økonomisk dækning for at finansiere en oprydning for et olieudslip i overensstemmelse med internationale lovkrav og industristandarder.

Flere eksperter advarer mod hybrid krigsførelse fra Ruslands side, som potentielt kan ramme danske farvande. Det drejer sig om den skyggeflåde af tankskibe med russisk olie, der sejler gennem danske farvande og som kunne forårsage en miljøkatastrofe af store dimensioner, hvis olien blev lækket. Det skriver Information i dag. "I en tid med stigende russisk hybridkrigsførelse er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvad Ruslands anvendelse af et eller to fuldtlastede olietankskibe i de danske farvande kunne føre til af forurenings- og miljømæssige katastrofer," lyder det fra Jens Wenzel Kristofersen fra Nordic Defence Analysis.
Information, mandag, s. 20, 4-5, 1; (17.06.2024)

Økonomi

Energiomstillingen vil præge global økonomi
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest. Han skriver blandt andet: "Global økonomi er fortsat stærk. USA er som oftest drivkraften, men også i Europa ser der ud til at være fremgang. Det er godt nyt for udviklingen på finansmarkederne. Verdenssamfundets store problem er derfor ikke udviklingen i global økonomi, men derimod den energiomstilling, vi står over for. Energiomstillingen vil præge alt fra politik og økonomi til tendenser på aktiemarkedet de næste 25 år, og derfor kræver den, at man tænker sig om. [...] Grønne brændsler er fortsat langt dyrere end de fossile, og selv grøn elektricitet kan blive dyr, hvis man skal tage højde for de perioder, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. [...] USA har masser af billig energi, et stærkt kapitalmarked med stor risikovillighed og en teknologisektor, som drives af innovation og nytænkning. I kølvandet på USA ligger de store asiatiske økonomier, der fungerer som værksteder for verden. De store lande i Asien står stærkt, fordi de kopierer USA, hvad angår teknologi og risikovillig investering i fremtiden. Europa står derimod svagt, da energipriserne fortsat er høje i EU, arbejdsstyrken falder, og den kritisk vigtige teknologisektor er langt bagud i forhold til USA og Asien. Den gode nyhed i eurozonen er dog, at vækstraten igen er positiv. [...] På klimaområdet var Europa tidligere førende på globalt plan, men de sidste ti år er Europa langsomt blevet overhalet. Kina har satset stort og igennem massiv statsstøtte skabt grundlag for, at kinesisk industri udvikler grøn teknologi i verdensklasse. Kineserne bruger deres finansielle og industrielle styrke til at skabe nye grønne industrigiganter. USA er på vej i samme retning med Biden-administrationens storstilede Inflation Reduction Act, IRA, som medfører enorme investeringer i grønne projekter. USA er på vej til at tage føringen i den teknologibaserede del af den grønne omstilling. [...] Efter et par år med massive stigninger i de globale centralbankers styringsrenter er rentelempelser nu en realitet. Den Europæiske Centralbank, ECB, blev den første af de fire viste regioners centralbanker til at sænke renten, og finansmarkedets forventninger er, at tendensen fortsætter. Både den amerikanske centralbank, Fed, og ECB forventes at sænke renten to til tre gange inden for de næste 12 måneder. Den kommende tids makroøkonomiske nøgletal bliver dog afgørende for udviklingen. Både ECB og Fed lægger stor vægt på, at inflationen skal fortsætte med at stabiliseres, og aktiviteten i økonomien skal dæmpes, før renten for alvor kan sættes ned. [...] Imens finansmarkedets øjne er rettet mod centralbankernes beslutninger, står verdenssamfundet over for mere alvorlige problemstillinger. Verdens energiforsyning skal i de kommende årtier nytænkes, og selvom energikilder som sol og vind er mulige alternativer til dele af den fossile energi, er man nødt til at implementere dem klogt. [...] I øjeblikket er grønne brændsler fortsat på et tidligt stadie og mange gange dyrere end fossile brændsler. Selvom verden har brug for foregangslande, kan EU derfor ikke gå enegang på området. Det vil simpelthen ramme den europæiske økonomi for hårdt. EU bør indfase de nye teknologier lidt efter lidt og med statsstøtte som det, vi ser i USA og Kina. Derfor er det også positivt, at EU har givet de første subsidier på 720 mio. euro fra The Hydrogen Bank-programmet til nye hydrogenprojekter i Spanien, Portugal, Finland og Norge. [...] Kina er klart foran både Europa og USA, når det kommer til grøn energi. Landet har været langt hurtigere end resten af verden til at investere i og opbygge en grøn industri. [...] På trods af Kinas dominans er det glædeligt, at det globale erhvervsliv nu investerer massivt i grøn teknologi. Og heldigvis har vi al den teknologi, der skal bruges for at producere grøn energi."
Børsen, mandag, s. 14-15 (17.06.2024)