EU i dagens aviser mandag den 23. oktober 2023

Tophistorier

Vreden ulmer på Vestbredden
Adskillige af weekendens og dagens aviser beretter om situationen i Mellemøsten, hvor situationen fortsætter med at eskalere og bidrager til spekulationer i resten af verden. Den palæstinensiske freelancejournalist, Ahmed Talaat, fortæller til Information, at israelske sikkerhedsstyrker har ødelagt infrastruktur, begrænset el- og vandtilførsel samt arresteret en masse palæstinensiske mænd i Nur Shams flygtningelejren på den palæstinensiske Vestbred. Det skriver Information mandag. Den respekterede palæstinensiske læge og generalsekretær for det palæstinensiske nationale initiativ, Mustafa Barghouti, som hverken er en del af Fatah eller Hamas, anslår, at antallet af palæstinensiske fanger er oppe på 6.300 personer. Fanger, som ikke får en retlig proces, men fængsles under det, der kaldes administrativ tilbageholdelse. Israels bombeangreb og arrestationer skaber både vrede og bekymring på Vestbredden, en enklave som i høj grad opretholdes og finansieres af EU. Og indbyggerne både i og uden for Vestbredden frygter, at vreden over bomberne i Gaza kan gøre enklaven til den næste front i krigen.

Trods Hamas' frigivelse af de første gidsler er der frygt for, at de mange tilfangetagne gidsler vil blive brugt som våbenskjold, skriver Jyllands-Posten søndag. Lørdag blev der hasteindkaldt til fredstopmøde i Kairo om krigen mellem Israel og Hamas, hvor FN's generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrede til, at der etableres en "humanitær våbenhvile" og tages internationale skridt, som kan "afslutte dette frygtelige mareridt". Målet med topmødet var at drøfte en ny "køreplan", der kan "afslutte den igangværende humanitære tragedie og genoplive fredsprocessen" i Mellemøsten, sagde Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, ved åbningen af mødet ifølge det tyske nyhedsbureau DPA. Præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, deltog endvidere i topmødet, hvor flere europæiske regeringer også var med. Hverken Israel og Hamas var repræsenteret i Kairo, hvor frygten for en storkrig i Mellemøsten lå som en mørk sky over forsamlingen.

Det seneste årti har Hamas haft hovedkontor i Qatar, og styret i Doha har tilsyneladende støttet det Hamas-styrede Gaza med omkring 10-30 millioner doller om måneden. Det skriver Berlingske lørdag. Disse forhold har givet Qatar adgang til Hamas, og Qatar har i de forgangne uger medvirket som forhandler om frigivelse af gidsler." Qatar vil blive stadig vigtigere som mægler mellem USA/Israel og Hamas for hver time, der går," som Daniel DePetris, analytiker for Chicago Tribune og Newsweek, skriver på det sociale medie X. Styret i Qatar har desuden medvirket til flere gidselforhandlinger det seneste år, og det sætter Vesten i en svær rolle, hvor Qatar har været under skarp kritik for at huse terrorister, men samtidig står med nøglen til at kommunikere med dem i krisesituationer.

Altinget lørdag bringer en kommentar af Jacob Kaarsbo, senioranalytiker, Tænketanken Europa, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste. Han skriver blandt andet: "En stor del af svaret på, om situationen i Mellemøsten vil udvikle sig til en storkrig, hviler på USA's præsident Bidens skuldre. [...] Indtil nu har min vurdering været, at en spredning af krigen mod Hamas har været et såkaldt "50 procent-scenarie". Med det vi ser nu, er et krigsscenarie det mest sandsynlige udfald. De seneste dage har der været en række angreb på amerikansk militær i Mellemøsten. Det gælder tre drone- og raketangreb på amerikanske baser i Syrien, drone- og raketangreb på to baser i Irak og et droneangreb på en civil base bemandet af et amerikansk firma, der leverer støtte til amerikansk militær. [...] Sent torsdag aften kom det desuden frem, at den amerikanske destroyer USS Carney havde nedskudt mindst tre krydsermissiler og otte droner i den nordlige del af Det Røde Hav. [...] Beskeden fra Iran til USA er klar: hvis I griber ind, kan vi aktivere vores allierede i hele Mellemøsten. Det bliver et morads for jer. [...] Hvis USA ikke kommer med et militært modsvar på angrebene på deres baser, vil vi efter alt at dømme se Iran presse yderligere. Omvendt er der også en risiko for, at det eskalerer, hvis USA reagerer for hårdt."

Information bringer lørdag en kommentar af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved Peterson Institute for International Economics (PIIE). Han skriver blandt andet: "Hvis krigen eskalerer og spreder sig i Mellemøsten, kan det ramme den internationale økonomi markant. Derfor spiller USA's præsident højt spil med sin optrappede militære tilstedeværelse for at motivere alle parter til tilbageholdenhed. [...] USA mener det med andre ord alvorligt lige nu. Hamas' morderiske overfald på israelske civile den 7. oktober og Israels militære reaktion har nemlig stillet Joe Biden i et akut både økonomisk og geostrategisk dilemma. Økonomisk har Joe Biden - og resten af verdensøkonomien - en meget direkte interesse i, at krigen i Gaza ikke spreder sig til resten af regionen. [...] Joe Biden siger på den ene side til Hizbollah og Iran, at såfremt de går mere direkte ind i krigen for at støtte Hamas, så går USA også med på Israels side. Og på den anden side siger Biden til Israel, at det nu fuldt mobiliserede militær ikke præventivt skal angribe Hizbollah i Libanon, eftersom USA vil gå med i krigen, hvis Hizbollah angriber. [...] Derudover er USA's og EU's øgede humanitære bistand til de palæstinensiske områder samt gennemtrumfningen over for de israelske myndigheder af adgangen for humanitær bistand til Gaza af afgørende betydning for den fortsatte regionale stabilitet. [...] I det uundgåelige politiske opgør, som kommer i Israel, efter den nuværende militære konfrontation er afsluttet, vil USA's position og Joe Bidens rolle uvægerligt komme til at spille en afgørende rolle."

Politiken bringer søndag en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Israels ledere skylder at forklare missionen bag det bebudede blodbad i Gaza. Selv under Hitlers hærgen tog Churchill og Roosevelt sig tid til at formulere en vision for tiden efter en krig. [...] I en situation, hvor Israels forventede invasion af Gaza kan udløse et kaos, der sætter endnu mere af Mellemøsten i brand, og som dermed risikerer at fjerne amerikanernes fokus fra Ruslands forsøg på at udslette Ukraine som selvstændig nation, så har EU og den danske regering i den grad en interesse i at kende planen. [...] Den amerikanske professor Steven Simons fra University of Washington gjorde et forsøg for nogle dage siden, da han i tidsskriftet Foreign Affairs spurgte, hvad der kommer efter Hamas. For hvis Israels forventede invasion af Gaza ikke er optakten til en ny besættelse, der kan udløse endnu større regionale konflikter, som USA derfor har advaret imod, hvad så? Vil nye krigsherrer eller en anden terrororganisation overtage området? Én ting er at ødelægge Hamas, men hvordan undgår vi et nyt kaos? Steven Simons peger på en slags Kosovoløsning, hvor USA sammen med regionale og internationale magter udvirker en overførelse af israelsk kontrol med Gaza til et midlertidigt FN-styre. [...] Der er givet andre modeller. Det afgørende her er erkendelsen af, at vi ikke har råd til kun at fokusere på slagord. Der skal retning på missionen. Civile palæstinensere og israelske soldater skal vide, hvad de dør og ofrer sig for."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten. Han skriver blandt andet: "Israel styrer mod et af krigens mest følsomme kapitler, der kan få Mellemøsten til at reagere voldsomt. I øjeblikket har Israel beordret 20 hospitaler i Gaza til at lade sig rømme. Inklusive personale og patienter. Det fortæller Amir Bar Shalom, mangeårig israelsk sikkerhedsanalytiker. ”Hamas' terrorister opholder sig i store antal på hospitalerne, fordi de betragter dem som sikre steder,” siger han. [...] Selvom israelsk efterforskning viste, at det var et af Islamisk Jihads missiler, der ramte hospitalet, brød helvede løs, og ikke bare Israel, men jøder over hele verden har været i fare siden. Også selvom Pentagon, den britiske regering og en række EU-lande har givet Israel ret efter egen efterforskning. [...] Demonstrationerne i den arabiske verden og Europa vil tage til. Hizbollah og Iran kan føle sig presset til at gå ind i krigen. Og endelig vil det internationale pres på Israel stige. Måske endda både fra EU og USA."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidl. sekretær (S). Han skriver blandt andet: "Danmark har svigtet i den tilsyneladende endeløse konflikt mellem Israel og Palæstina. Både ved at lade Israel udarte sig under Netanyahu og ved at lukke øjnene for et bundkorrupt palæstinensisk selvstyre. [...] Støtten til det palæstinensiske selvstyre - direkte eller indirekte - bør bringes til ophør. Vi bør i EU-regi tilsvarende arbejde for at pengekassen bliver smækket i. Ledelsen af selvstyret er en flok forstokkede mænd, der lever i vild luksus, men mentalt befinder sig i en fjern fortid. Med romantiske minder fra deres studietid i Sovjetunionen. [...] Vi bør gøre det klart, at Danmark indstiller al økonomisk støtte til selvstyret, indtil angrebene på Israel stopper, krænkelserne af menneskerettighederne ophører, og der er afholdt frie valg i Palæstina. Samme linje bør vi forfølge inden for EU. Men den direkte humanitære bistand til palæstinenserne uden om selvstyret og støtten til deres menneskelige rettigheder bør fortsætte og øges i lyset af krigen."

Politiken lørdag bringer en appel underskrevet af følgende kulturpersonligheder: "Ibrahim El-Hassan, Haidar Ansari, Nadeen Aiche, Artigeardit (Ardit Aliti), Coco O. (Coco Maja Hastrup Karshøj), Raske Penge (Rasmus Poulsen), Havshen Nabaz, Kamal Hassan, Tarek Hussein, Naima Yasin, Ingrid Baraka, Lamin, Anna Asghari, Babak Vakili, Ayse Dudu Tepe, Maya Zoe Saadon, Sherin Khankan, Esther Michelsen Kjeldahl, Kathrine Diez, Ozcan Ajrulovski, Sardaf Hayat, Maia Kahlke Lorentzen, Manna Tarah, Jessica Petersen, Katinka Klinge, Asta-Maja Njor Boisen, Rikke Dalum, August Møller Fogh, Mads Axelsen, Oliver Stilling, Olivia Lincoln, Aydin Soei, Isam B. (Isam Bachiri), Nafisa Fiidow, Amina Elmi, Prince Henry, Moussa Mchangama, Kristian Lindhardt, Zuhal Kocan, Nagin Ravand, Andrea Coloma, Zara Wali, Laura Na Blankholm, Jesper Theil Thomsen, Manilla Ghafuri, Sabrina Tekle, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Souha al-Mersal, Sargun Oshana, Elombe Brice Parfait, Deniz Kiy, Cat Pattinama Coleman, Sally Madsen Bjerre, Elijah Kashmir, Sahar Jamili, Ihsan Saad Ihsan Tahir, Apolonia Sokol, Rikke Collin, Eliyah Mesayer, Hanan Chemlali Rosendal, Bwalya Sørensen, Julia Suárez-Krabbe, Daniel Joseph Borgman, Mary Consolata Namagambe, Nima Sophia Tisdall, Doaa Zaher, Sara Rahmeh, Soma Mayel, Yasmin Mahmoud, Christian Gade Bjerrum, Firat Jacob Tas, Manus Bell, Elias Rønnenfelt, Fatima Amchicho, Mohammed Djeziri, Nima Moradi, Stephanie Leon, Maymi Asgari, Maryam Hamze, Naiha Khiljee & Sara El-Khatib. De skriver blandt andet: "Tryghed for israelere må ikke være en undskyldning for fortsat at dehumanisere og fratage palæstinensere deres legitime rettigheder. I kampen for menneskerettigheder kan der ikke gøres forskel på blod og ophav. [...] Siden 1967 har Israel ifølge FN og EU brudt den internationale folkeret ved at udvide sine ulovlige besættelser af palæstinensisk land, og disse dages intensiverede angreb på Gazastriben er kun med til at forværre livet for civile palæstinensere. [...] Beslutningen kommer, samtidig med at de israelske myndigheder indførte en fuld blokade af Gaza. Ingen mad, ingen strøm og ingen brændstof. Blokaden betyder, at de 2,2 millioner civile i Gaza har manglet strøm siden lørdag. Da Rusland blokerede for strøm og vand til Ukraine, kaldte formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen det for "ren terror" og fordømte handlingerne, der ifølge hende åbenlyst udelukkende havde til formål at skade civile. [...] Det internationale samfund har forsømt palæstinensernes ret til frihed alt for længe, og derfor er der lige nu desperat - og mere end nogensinde - brug for handling. Det er nu, det internationale samfund skal vise sin ubetingede forpligtelse over for menneskerettigheder og gribe ind, når de bliver brudt."
Information, mandag, s. 10-11, lørdag, s. 24-26; Jyllands-Posten, mandag, s. 33, søndag, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, søndag, s. 2, lørdag, s. 5; Altinget, lørdag; Berlingske, lørdag, s. 22-23 (23.10.2023)

De ekstreme grupper har igen fået øje på Europa
Berlingske bringer søndag en analyse af Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker. Han skriver blandt andet: "Israels krig mod Hamas, koranafbrændinger og Muhammed-tegninger blandes sammen i en stor suppegryde hos demonstranterne i Mellemøsten og den arabiske verden. Det kan give alvorlige tilbageslag med voldsomme terrorangreb, som vi så for næsten ti år siden i Europa. Der har ikke ligefrem været stille på terrorfronten i Europa. [...] Med den nye udvikling i Israel med kampen mod Hamas i Gaza-striben er europæerne kommet på landkortet igen. [...] Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Lars Erslev Andersen siger til Berlingske, at der foregår en del aktivitet lige nu på de sociale medier, der er tætte på terrorgrupperne. Blandt andet med klare signaler om, hvem fjenden er: "Zionister, amerikanere og EU". [...] Så aktiviteten på de sociale medier kan give et forvarsel om, at Europa igen er på terrorens prioriteringslister. "

Jyllands-Posten skriver søndag, at jøder rundt om i Europa oplever øgede trusler, og flere lande rapporterer om en stigning af antisemitiske handlinger, efter situationen er eksploderet i Mellemøsten. Israel har derfor opfordret statsborgere til at forlade flere lande.
Berlingske, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 8-11 (23.10.2023)

Prioriterede historier

Sådan bryder europæiske lande ind i borgeres telefoner
I søndagens og mandagens Politiken kan man læse, at brugen af invasiv spyware over for journalister og oppositionspolitikere i Europa kommer under skarp kritik. Europarådet har stillet spørgsmål til Grækenland, Polen, Ungarn og Spanien om deres praksis. En bemærkelsesværdig sag drejer sig om amerikansk-græske Artemis Seaford, tidligere leder i sikkerhedsafdelingen hos Meta (ejer af Facebook), som blev mål for en spyware ved navn Predator. Selvom Seaford var bosat i Athen, opdagede hun først et år senere, at hun havde været overvåget. Hun påpegede de alvorlige konsekvenser af sådanne handlinger i en tale til EU-parlamentet. "Kombinationen af statens magt på den ene side og spywarens kapacitet på den anden er virkelig frygtindgydende," udtalte Seaford. Flere hændelser af lignende art blev rapporteret i Grækenland, hvor blandt andre finansjournalisten Thanasis Koukakis blev offer for spywareangreb. På trods af beviserne benægter den græske regering enhver involvering. Polen og Ungarn er også blevet knyttet til brug af spyware. Polen indgik en aftale om køb af den israelske spionagesoftware Pegasus, og Ungarn erhvervede også softwaren, selvom landet først indrømmede dette i 2021. Flere ungarske journalister blev identificeret som mål for denne spyware. Europarådets parlamentariske forsamling (Pace) bemærkede for nylig, at flere af dets medlemslande kan have brugt spyware ulovligt.
Berlingske, mandag, s. 2, søndag, s. 8 (23.10.2023)

Verdens rigeste tjener milliarder uden at betale skat
I Berlingske kan man mandag læse, at en omfattende rapport fra EU Tax Observatory, delvist finansieret af EU og med bidrag fra 100 forskere, har sat fokus på den voksende udfordring med international skatteunddragelse. Rapporten afslører, at multinationale selskaber årligt unddrager skatter ved at flytte omkring 7.000 milliarder kroner til kendte skattely. Mellem 2015 og 2022 steg den udenlandske profit, som multinationale selskaber flyttede til disse skattely, med 60 procent. I 2022 blev 35 procent af sådan profit placeret i skattely, hvilket svarer til cirka 1.000 milliarder dollar eller 7.000 milliarder danske kroner. Som en konsekvens heraf mistes globale skatteindtægter på omkring 200 milliarder dollar årligt, hvilket svarer til omkring 1.400 milliarder kroner, eller næsten halvdelen af Danmarks samlede økonomi. Annette Alstadsæter, en af rapportens forskere, understreger, at denne praksis med skatteunddragelse fører til større økonomiske byrder på andre, skævvrider konkurrencen, og forstærker global økonomisk ulighed. I 2021 indgik mere end 140 lande en aftale om at indføre en global minimumsskat på 15 procent for multinationale selskaber. Selvom mange mener, at denne aftale kan være en del af løsningen, er der også bekymringer om, at den kan forstærke global skattekonkurrence. Trods disse internationale aftaler og bestræbelser ser tendensen med skatteunddragelse ud til at fortsætte.
Berlingske, mandag, s. 6-7, 4-6 (23.10.2023)

Europa står i en gunstig situation for at undgå energikrise denne vinter
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om klima- og energikrisen i Danmark og Europa. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at Europa står i en gunstig situation denne vinter, idet kontinentet er positioneret til at undgå en energikrise. Efter at have oplevet en potentiel energikrise sidste år på grund af Ruslands lukning af gasforsyningen, ser situationen nu mere positiv ud. Ole Sloth Hansen, chef for råvarestrategi i Saxo Bank, udtaler: "Der kan nærmest ikke presses mere gas ind i lagrene. Efterspørgslen på naturgas er allerede 15-20 procent lavere end forrige år," siger han. EU-landene har også formået at diversificere gasforsyningen ved at importere flydende naturgas fra lande som USA og Qatar. Imidlertid advarer Ole Sloth Hansen om den øgede volatilitet i gaspriserne, fordi forsyningen nu kommer fra fjernere områder. Han siger, "Når gas ikke bare kommer gennem et rør, som der skrues op og ned for, men sejles til fra fjerne egne, er vi i global konkurrence, og det vil skabe højere volatilitet på markedet." Geopolitiske hændelser, som for eksempel skader på gasledninger, kan også spille en rolle. "Det er et geopolitisk aspekt med Rusland, som man ikke kan se bort fra. Prøv at forestil dig, at gasrørledningen mellem Norge og England pludselig ryger i luften. Så vil England gå i sort," bemærker Ole Sloth Hansen. Endvidere bemærker Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, at "Energikrisen er ikke fortid," og fremhæver fortsat usikkerhedsfaktorer såsom mulig koldt vintervejr og skiftende gasforsyninger. Han understreger dog nødvendigheden af, at "vi i Danmark og Europa er bevidste om vores forbrug og sparer, hvor vi kan," siger han.

Den svenske del af Lapland, som er større end Danmark, men har omtrent samme befolkning som Aalborg, er hjemsted for 99 vindmøller i Blaiken Vindmøllepark. For et årti siden, da parken blev bygget, var den Europas største vindmøllepark på land. Men i dag er parken i fokus på grund af de geopolitiske spændinger knyttet til vindmøllerne, især med Kinas stigende rolle i sektoren. Det skriver mandagens Jyllands-Posten. 39 ud af de 99 vindmøller bærer mærket DEC, en forkortelse for Dongfang Electric Company, et kinesisk selskab. Stefan Skarp, chef for vindenergi i Skellefteå Kraft, siger: "De ville gerne ind på det europæiske marked. De havde i hvert fald en grund til at komme med et meget kommercielt attraktivt tilbud til os." Han pointerer, at kvaliteten af de kinesiske møller er sammenlignelig med vestlige alternativer. Den kinesiske dominans er steget betydeligt siden årtusindskiftet. For to årtier siden producerede Kina kun 3 procent af solceller globalt, men nu produceres fire ud af fem solcellepaneler i Kina. Kinesiske vindmølleselskaber har nu Europa i sigte, og flere har annonceret planer om at åbne fabrikker i Europa for at undgå høje transportomkostninger. Bekymringen for den europæiske vindenergisektor er statsstøtte givet af Kina, hvilket gør deres produktion billigere. Morten Helveg Petersen, medlem af parlamentet, udtaler: "Man er nødt til at håndhæve, at der skal være ens spilleregler i forhold til statsstøtte og andre ting, som skævvrider konkurrencen." Som en reaktion på truslen fra Kina har EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, varslet en hjælpepakke til den europæiske vindindustri. Dette understreger bekymringen over Kinas stigende rolle i den europæiske energisektor, især i lyset af EU's fokus på energikrise, klima og miljø.

I mandagens Information kan man læse et Essay af Jørgen Steen Nielsen, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Noget virker ravruskende galt. Mandag i sidste uge gik Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), til Børsen og til det sociale medie X med det aktivistiske budskab, at han og regeringen nu vil tage EU's nødretsforordning i brug for at presse den vigtige opstilling af vedvarende energi op i tempo. [...] Samme dag afsendte Lars Aagaards Energistyrelse et brev til den borgergruppe på Bornholm, som i over fire år har arbejdet på at få etableret en folkeejet vindmøllepark i farvandet ud for Nexø på Bornholm. [...] Som del af en klimapolitisk aftale på Christiansborg i juni 2020 blev det besluttet, at en 20-30 gange så stor havmøllepark skulle opføres i havet sydvest for Bornholm med grøn strømeksport for øje. En sådan 'energiø' - som ikke var en ø, men en kæmpe møllepark - var oprindelig foreslået af selskabet Ørsted, der også ses som en mulig bygherre. Mølleparken skulle placeres i et område 23 kilometer sydvest for Bornholm inden for et areal, der helt tilbage i 2012 var blevet reserveret til mulige statslige vindkraftprojekter. [...] Energiøens udskydelse i sommeren 2023 hjalp imidlertid ikke ildsjælene bag Bornholms Havvind tilbage i 2020. Så hvad gjorde de? De flyttede projektet med de folkeejede møller til den anden side af øen, til det kystnære farvand sydvest for Nexø, og begyndte forfra med planlægningen. Stadig flere borgere og lokale virksomheder bakkede op og stod klar til at tegne anparter, i 2021 gav EU tilskud til ekspertbistand, og signalerne fra Energistyrelsen var opmuntrende. [...] Mod årets slutning begyndte Energistyrelsen at undersøge, om den hidtidige Åben dør-ordning med gratis tildeling af havarealer til ansøgere mon kunne være ulovlig statsstøtte efter EU-reglerne. Hvis det var tilfældet, ville regeringen kunne stoppe ordningen og afvise de mange ansøgte projekter med henvisning hertil. Energistyrelsen konkluderede imidlertid i et notat i december 2022, at der ikke var tale om ulovlig statsstøtte. Den konklusion blev anfægtet af Skatteministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet, der ville have EU-Kommissionen ind over. Efter et tværministerielt forløb i januar 2023 omfattende et enkelt uformelt møde med EU-Kommissionen den 30. januar - hvorfra der ikke foreligger offentligt tilgængelige referater eller dokumenter - nåede ministerierne den 1. februar 2023 frem til, at der forelå risiko for, at Åben dør-ordningen indebar ulovlig statsstøtte. [...] Eftersom Åben dørordningen ikke var død, men blot stillet i bero i lyset af den EU-retlige tvivl, afsendte den bornholmske initiativgruppe så den 27. april en ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til at starte forundersøgelser for havmølleparken ud for Nexø. Man håbede på en juridisk afklaring, der ville gøre det muligt at videreføre Åben dør-ordningen i en justeret form og dermed at få ansøgningen behandlet."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, som blandt andet skriver. "Seks portugisiske unges sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan ændre spillereglerne for dansk klimapolitik. Vinder de unge sagen, kan klimaaftaler blive menneskeretligt bindende, og det skal Danmark være klar til. [...] Seks portugisiske børn og unge retter anklage mod 33 europæiske lande på én gang. Klagen går på, at blandt andet Portugal og Danmark ikke har reduceret deres CO2-udledning nok og dermed bryder menneskerettighederne. [...] Hvis klagerne får medhold ved Menneskerettighedsdomstolen, bliver 33 europæiske lande med et slag menneskeretligt forpligtet til at overholde Parisaftalen. [...] Anklagerne rejser seriøse spørgsmål om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er ubetrådt land, og dommen bliver afgørende for fortolkningen af forholdet mellem menneskerettigheder og klimaforandringer. Lige nu er det et åbent spørgsmål, om stater kan blive dømt ved et europæisk menneskerettighedsorgan for ikke at have håndteret klimaproblemer ansvarligt. Både EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort sager, der peger i forskellige retninger: Menneskerettighedsdomstolen har i forureningssager udtalt, at stater skal træffe rimelige foranstaltninger for at beskytte borgerne mod konsekvenser af naturkatastrofer, som med rimelighed kan forudsiges. Om det samme gælder for klimarelaterede naturkatastrofer, ved vi endnu ikke. EU-Domstolen har på den anden side afvist at behandle en sag, hvor 10 familier og en samisk ungdomsorganisation klagede over, at EU's 2030-klimamål ikke var nok til at beskytte deres ret til liv, sundhed, beskæftigelse og ejendom. [...] I mellemtiden bør Danmark forberede sig på, at der kan ske ændringer for klimapolitikken: Brudte klimaløfter kan blive rejst ved domstolene og nå langt, hvis Danmark for første gang bliver dømt for at krænke retten til liv ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol."

I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Der er grund til at fastholde, at landbruget ligesom andre erhverv skal betale klimaafgift. Klimaafgiften skal sikre, at prisen på landbrugets produkter afspejler de sande omkostninger. Klimagassernes effekt er en negativ eksternalitet, som økonomerne kalder det. Hvis omkostningen forbundet med negative eksternaliteter ikke kompenseres med en afgift, giver det uheldige forvridninger i økonomien. [...] Så landbruget skal pålægges klimaafgift, men det indebærer problemer. Det er ikke lige ud ad landevejen at opgøre det enkelte landbrugs udslip. [...] Et andet problem er lækage, flytter den afgiftsbelagte produktion ikke bare til udlandet, så det globale udslip er uændret eller endda stigende? Derfor er en international afgiftsløsning, der som minimum omfatter EU, at foretrække. Det haster med at fastlægge rammerne for den kommende afgift. [...] Ellemann fortjener ros for at holde fast i en klimaafgift. Hvis en 'grøn trepart' kan lette processen, skal man tage den med, uanset hvad diverse eksperter måtte mene."
Jyllands-Posten, mandag, s. 2-3, 4-5, 32; Information, mandag, s. 1,4,5; Berlingske, søndag, s. 2 (23.10.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

En kvart million ansatte i Danmark har udenlandsk pas. Arbejdsgivere vil have flere internationale arbejdere
Ud af de over 240.000 udenlandske ansatte i danske virksomheder, er næsten 100.000 af dem EU-borgere, skriver Politiken lørdag. De seneste måneder er der blevet sat beskæftigelsesrekord i Danmark, så der nu ifølge Danmarks Statistik er flere end tre millioner lønmodtagere i Danmark. "Det er en positiv udvikling for danske virksomheder, at der er kommet flere internationale medarbejdere. Virksomhederne har glæde af den produktion, som internationale medarbejdere kan skabe, og det er også positivt for det danske samfund, fordi de betaler skat og bidrager til at finansiere velfærdsstaten", siger Jacob Holbraad, DA's administrerende direktør. Danmark har en historisk lav arbejdsløshed, så der er ingen tal, der tyder på, at de udenlandske medarbejdere tager jobs fra danskere. Spørgsmålet er, om den udvikling vil fortsætte. I hele EU forlader de store årgange arbejdsmarkedet og erstattes af mindre årgang, så konkurrencen om arbejdskraft vil stige, ifølge Jacob Holbraad. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig og tilføjer: "Der er så mange arbejdsløse inden for EU, at det ikke er nødvendigt at lede efter internationale medarbejdere i tredjelande. Hvis der er efterspørgsel efter internationale medarbejdere, skal de nok komme, hvis der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår".
Politiken, lørdag, s. 8 (23.10.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Europæere vil styrke den grønne produktion
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal, skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: "Tallene taler deres eget tydelige sprog: Europæerne vil have Produktionseuropa på dagsordenen, så vi som kontinent kan klare os i konkurrencen mod Kina og USA. Faktisk viser helt nye tal fra Eurobarometer, at hele 85 pct. af europæerne mener, at EU skal være med til at styrke produktionen af grønne teknologier i EU's medlemslande. Det er selvfølgelig gode nyheder, at vigtigheden af europæisk produktion er gået op for europæerne her under et år før valget til Europa-Parlamentet. [...] Samme toner har vi hørt fra Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, som har sagt, at EU skal tage kampen op for at holde industri, vindmøller og teknologi på europæiske hænder. [...] I en verden i opbrud bliver det derfor afgørende, at Europas politikere forhandler nye handelsaftaler med resten af verden. Så det bliver Europa og ikke Kina, der svinger taktstokken i verdenshandelen. Igen er europæerne på rette spor, for 80 pct. af europæerne finder det vigtigt, at EU indgår partnerskaber globalt for at gøre os mindre afhængige af Rusland og Kina."
Børsen, mandag, s. 31 (23.10.2023)

Det digitale indre marked

Frygt må ikke føre til regulering, der koster AI-muligheder
I en kommentar skriver Alexander Ryle, it-ordfører for Liberal Alliance (LA), i Børsen mandag blandt andet: "I november løftede det amerikanske tech-selskab, Open AI, sløret for det seneste skud på stammen i de hæsblæsende fremskridt inden for kunstig intelligens. Den nye chatbot baseret på kunstig intelligens ved navn Chat GPT så dagens lys, og siden har den spirende udvikling inden for området ført til både panderynker og beundring. [...] Det betyder også, at teknologien på rekordtid er rykket op på den politiske dagsorden. I både USA og EU er politikerne netop nu i gang med at støbe kuglerne til ny lovgivning, der skal sætte rammerne for teknologiens udfoldelse. Det kan der bestemt være behov for, men vi politikere bør også være varsomme med indføre regulering, der begrænser teknologiens udvikling i en grad, så vi risikerer at gå glip af dens enorme potentiale. [...] Men det betyder imidlertid ikke, at den rivende udvikling inden for kunstig intelligens bare skal være det vilde vesten. Frihedsrettigheder I Danmark har vores egen digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), eksempelvis åbnet for, at retshåndhævende myndigheder skal kunne anvende kunstig intelligens til at fjernidentificere personer på offentlige steder med ansigtsgenkendelse. Der vil bestemt være visse situationer, hvor det kan retfærdiggøres. Men hvis teknologien også bliver brugt, når der ikke er en begrundet mistanke, risikerer vi, at den kunstige intelligens skaber nye muligheder for at træde danskernes frihedsrettigheder under fode. EU's kommende forordning om kunstig intelligens forventes at indeholde lovgivning mod brugen af biometrisk fjernidentifikation på offentlige steder. Det er et skridt i den rigtige retning, men på grund af Danmarks retsforbehold vil vi dog ikke være forpligtet til at overholde forordningen."
Børsen, mandag, s. 10 (23.10.2023)

Finansielle anliggender

Direktøren for Nationalbanken advarer mod at bruge flere penge
Inflationen i Danmark er på vej mod et mere normalt niveau, men nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen advarer i mandagens Jyllands-Posten politikerne mod at pumpe for mange penge ud i samfundet, da dette kan føre til øget inflation. Uanset om det drejer sig om skattelettelser eller øgede offentlige udgifter, bør politikerne udvise tilbageholdenhed. Kettel fremhæver, at høj og svingende inflation skaber økonomisk usikkerhed. Selvom inflationen for nylig kun steg med 0,9 procent, er det Nationalbankens vurdering, at inflationen vil ligge omkring 3 procent næste år. En vigtig faktor i kampen mod inflationen er den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, som har forhøjet renterne. Denne renteforhøjelse, som Danmark har fulgt, gør det dyrere at låne, hvilket reducerer investeringer og dæmper inflationspresset. Kettel udtrykker tillid til, at ECB's rentepolitik vil hjælpe med at bringe inflationen ned til 2 procent i både Europa og Danmark. Dog bør den indenlandske finanspolitik ikke modarbejde dette, påpeger han. På grund af Danmarks fastkurspolitik i forhold til euroen kan Nationalbanken ikke anvende rentevåbnet til at kontrollere inflationen. Derfor forsøger Kettel og hans team at influere på inflationen ved at komme med anbefalinger til finanspolitikken. Han understreger nødvendigheden af finansiel balance: hvis politikerne pumper penge ud i økonomien, bør de også trække en tilsvarende mængde penge ud, for eksempel gennem skattestigninger eller offentlige besparelser. Kettel afslutter med at påpege, at selvom Danmarks BNP-vækst har været flad i et par år, er beskæftigelsen stadig høj. Han bemærker også, at selvom inflationen er faldet markant det sidste år, forventes den at stige igen på grund af stigende omkostninger, som lønninger.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (23.10.2023)

Er kronen nu virkelig så undervurderet?
Børsen mandag bringer en økonomisk kommentar af Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Danmark har et gigantisk betalingsbalanceoverskud. Burde vi så ikke tillade en stærkere krone, som det blev diskuteret hen over sommeren? Eller burde vi gå efter samme effekt ved at have større lønstigninger og inflation end i euroområdet i en periode, som det blev diskuteret her i Børsen i sidste uge? [...] Som debatten har vist, er der mange nuancer i den diskussion. Fastkurspolitikken står af mange årsager fast og bliver ikke ændret, og lønvæksten i Danmark er på vej op under alle omstændigheder, for eksempel. Men der er også et andet problem: Lige nu ser det faktisk ikke ud til, at der er noget særligt pres for, at den danske krone skal være stærkere. [...] Det vil være forkert at tolke det som, at der så ikke er noget pres for en stærk krone, for presset viser sig primært i renteforskellen mellem Danmark og euroområdet. Her er facit, at Danmark har sat renten op med 0,3 procentpoint mindre end Den Europæiske Centralbank over det seneste år, og at vi derfor nu har en toneangivende centralbankrente, der er 0,4 procentpoint lavere. Det er bestemt et styrketegn for kronen, at renten er lavere end for euro, men det er trods alt en ret beskeden forskel, der ikke tyder på et voldsomt markedspres for en stærkere krone."
Børsen, mandag, s. 30 (23.10.2023)

Økonomernes grand old man: Lad være med at regne med rentefald
Berlingske bringer lørdag historier om den europæiske økonomi og de finansielle anliggender. Niels Thygesen, den fremtrædende danske økonom og formand for EU-Kommissionens finanspolitiske vagthund, udtaler, at europæisk økonomi har klaret sig bedre end forventet. Men han advarer boligejere om, at de nuværende renteniveauer sandsynligvis vil vedblive. Han forudser, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte med at holde renteniveauet relativt højt for at kontrollere inflationen. "Inflationen falder langsomt, og det er ikke godt nok at komme ned på lidt over tre procent i 2024. Vi skal længere ned," siger han. Thygesen nævner også, at nogle EU-lande, herunder Spanien, Frankrig, Belgien og Italien, har haft massive offentlige underskud, hvilket har forhindret dem i at reducere deres gæld. Han påpeger dog, at Grækenland og Portugal har fået styr på deres gældssituation. Han udtaler endvidere, at den finanspolitiske uansvarlighed i nogle lande kan føre til forsinkede rentenedsættelser fra ECB. Ifølge Thygesen er et af problemerne, at nogle lande uddelegerer deres økonomiske ansvar til ECB, hvilket han betragter som en risikofyldt strategi. Han mener, at markederne primært fokuserer på ECB's reaktioner i stedet for at overveje, om individuelle lande fører en bæredygtig finanspolitik.
Thygesen forudsiger, at EU-landene vil nå til enighed om de nye budgetregler inden årets udgang, selvom aftalen muligvis ikke vil være så ambitiøs, som situationen kræver. "Vi kommer fra en periode på fire år helt uden regler, så alle alternativer er gode," siger han.

Berlingske bringer lørdag an analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Her kan man blandt andet læse: "Man skal være forsigtig med at lave konkrete løfter i politik. For så kan man måles og vejes på opfyldelsen. Tag bare den konservative britiske premierminister Rishi Sunak, der netop har siddet ét år på posten. [...] Rishi Sunak gav sidste år det løfte, at han ville halvere Storbritanniens inflation inden årets udgang. Det er et modigt løfte, for politikernes indsats i kampen mod inflation handler om at stramme finanspolitikken markant. [...] Hvor det danske prisniveau ikke har været stigende siden oktober sidste år, stiger det britiske prisniveau måned for måned. [...] Forskellen bliver så meget desto mere tankevækkende, i betragtning af at vi ligger i samme energiområde som briterne. Altså har vi nogenlunde de samme markedspriser på naturgas og strøm. [...] Når man samtidig tager højde for, at den store værdiskabelse i Londons finanscentrum betyder, at produktiviteten i hovedstaden ligger 80 procent højere end i resten af landet, står det skidt til derude, hvor de fleste briter bor. Det forklarer også, hvorfor lønniveauet er forholdsvis lavt i Storbritannien, og hvorfor lønstigninger hurtigt giver udslag i inflation. Briterne løste tidligere problemet med de manglende kvalifikationer ved at importere arbejdskraft med de rette kvalifikationer fra EU. Det blev der sat en prop i ved Brexit. Selvom indvandringen nu slår alle rekorder, er det nu studerende og familiesammenføringer fra de gamle kolonier, der ankommer. Ikke arbejdskraft fra EU."
Berlingske, s. 4-5, lørdag, s. 10-11 (23.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

Få nu sparket liv i abortdebatten i EU, Danmark
Mette Lee Odefey, studerende, Odense, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Nu, hvor debatten om abortgrænsen i Danmark synes at have fundet ro, er det på tide at hæve vores stemmer og stille spørgsmålet: Hvorfor er der ingen af vores EU-repræsentanter, der vil gribe fat om denne afgørende sag i EU? EU's kontroversielle behandling af abort som en menneskerettighed er ikke blot skuffende, den er skamløs. Ifølge EU's egne principper og erklæringer om at fremme kvinders rettigheder og beskytte individets rettigheder er det uforklarligt, at de tøver og vakler, som om de er fanget i en tidslomme, når det kommer til at træffe beslutsomme foranstaltninger for at sikre, at abortrettigheder respekteres i hele EU. [...] Det er på høje tid, at EU vågner op fra sin tøven og tager et beslutsomt standpunkt. Abortrettigheder er ikke noget, der kan udskydes eller ignoreres. Det er en menneskerettighed, som kræver en stærk reaktion. EU skal træde frem som frygtløs beskytter af disse rettigheder og arbejde for at sikre, at kvinder i alle medlemslande har uhindret adgang til sikre og lovlige abortprocedurer."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (23.10.2023)

Klima

"Kontrollen fra os stopper, når vi har sikret, at affaldet er landet på det rigtige sorteringsanlæg i Danmark"
Kommunerne i Danmark er ansvarlige for, at EU's mål om at 55 procent af alt husholdningsaffald skal genanvendes i 2025, skriver Jyllands-Posten lørdag. Men det kan blive en udfordring, når en stor del af affaldet havner i lande som Sverige, Tyskland, Polen og Grækenland. Signe Panum Bøttzau, chefkonsulent i Cirkulær Økonomi og Affald hos Miljøstyrelsen, siger, at kommunerne har ansvaret for affaldet fra husholdninger. Hun tilføjer, at uanset om det håndteres i Danmark eller udlandet, skal kommunen sikre en høj reel genanvendelse af det indsamlede affald. Miljøstyrelsen skal årligt sende affaldsdata til Eurostat, EU's statistikorganisation, der således kan følge med i, hvordan det går med at indfri målet om 55 procent genanvendelse af husholdningsaffaldet. Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet og ekspert i affalds- og energisystemer, understreger, at kommunerne ifølge lovgivningen skal afsætte det indsamlede affald til virksomheder, som er troværdige. Han opfordrer til, at Danmark selv bygger anlæg til affaldssortering. "Så vi selv kan genanvende og kontrollere, hvordan den del af affaldet, der ikke bliver genanvendt, håndteres. Derudover vil det give en masse arbejdspladser," siger Henrik Wenzel.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 11 (23.10.2023)

Migration

Formodet terrorist har søgt asyl i flere EU-lande - rejsen begyndte på Lampedusa
Den 45-årige tuneser, Abdessalem Lassoued, der er mistænkt for at have skudt og dræbt to svenske fodboldfans i Bruxelles, var en blandt mange tunesere, der søgte til Europa efter Det Arabiske Forår, skriver Jyllands-Posten lørdag. Han ankom til Lampedusa i 2011, og fik her afslag på asyl, men fik samtidigt en midlertidig opholdstilladelse på tre måneder af humanitære årsager. Han rejste derefter videre til Norge og Sverige, hvor han blev pågrebet og fik to års fængsel og en udvisningsdom. Herefter blev han sendt tilbage til Italien til et udsendelsescenter, men han appellerede dommen og kunne derfor forlade centret og rejste til Belgien. Det er kommet frem, at han har søgt asyl i samtlige fire lande. Efter angrebet i Bruxelles og kortlægningen af Abdessalem Lassoueds færden har den belgiske minister for asyl og migration, Nicole de Moor, konkluderet, at EU har brug for en helt ny model for asyl og migration. Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har kritiseret, at den formodede terrorist frit kunne rejse rundt i Europa: "Hvis vi ikke er i stand til at beskytte vores fælles grænser, vil vi ikke være i stand til at opretholde den frie bevægelighed inden for Europa," lød det fra ham efter angrebet.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 15 (23.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Bliver Sverige nogensinde medlem af Nato?
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en kronik af Birthe Thykier Møller, master i folkeret, cand.scient.pol. og fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen. Hun skriver blandt andet: "Tyrkiets præsident Erdogan forsøger at agere i ny verdenssituation mellem øst og vest. Det udskyder godkendelse af Sveriges ansøgning om medlemskab af Nato. [...] Den 20. februar 2022, dagen efter sikkerhedskonferencen i München, forkyndte Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, ellers, at man ville genoptage trilaterale forhandlinger om Finland og Sveriges medlemskab af Nato. Mens Finland blev medlem, er Sverige fanget i et politisk magtspil dikteret af Tyrkiet og Ungarn. [...] Sverige har opfyldt sin del af aftalen ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Erdogan er uforudsigelig, og hvis han skønner, det gavner Tyrkiets interesse, bliver processen udskudt til efter det amerikanske valg i 2024. Det kan blive kritisk, hvis Donald Trump vinder valget, og vindene skifter retning fra vest til øst. [... ] Olof Palme fremmede som statsminister Sveriges position som idealistisk fredsmægler. Modsat italesættes Finlands 180-graders kovending fra neutralitet grundet den 1300 kilometer lange grænse til Rusland, til Nato-medlemskab som pragmatisk realisme efter Ruslands invasion af Ukraine. Det har ændret den sikkerhedspolitiske situation for Østersølandene, Sverige, Nato og EU. [...] I lyset af de vidtrækkende, økonomiske og diplomatiske konsekvenser for Rusland og mulige strafferetlige konsekvenser for Putin, må der være andre dynamikker, der driver Putins krig. [...] Erdogan agerer også som en global magt mellem øst og vest. Natos nye strategiske koncept fra 2022 definerer Rusland som en eksistentiel trussel imod europæisk sikkerhedsarkitektur, hvorfor Sveriges medlemskab er en bydende nødvendighed. Ikke siden Kalmarunionen har de nordiske lande været forenet. For Finland er medlemskabet af Nato den endelige afslutning på Vinterkrigen. For Sverige vil det være det endelige brud med alliancefrihed. Nøgleord er strategisk tålmodighed i Ukrainekrigen. Det samme gælder Sveriges optagelse i Nato."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (23.10.2023)

Den globale magtbalance vil i høj grad blive defineret af to krige
Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "Fører de to konflikter i Ukraine og Israel til en tredje i Taiwan, kan vi stå i noget, der ligner Tredje Verdenskrig. [...] Rusland ser muligheder. Krig i Mellemøsten medfører stigende energipriser, hvilket vil gavne den russiske statskasse, der er presset af vestlige sanktioner. Men samtidigt vil man nødigt sætte sine relationer i samme region over styr. Lige nu har man derfor svært ved at finde sine ben i krigen. USA's præsident, Joe Biden, knyttede krigene i Israel og Ukraine sammen i sin tale til Kongressen før weekenden, hvor han bad om øget støtte til både Israel og Ukraine. Det var - som professor Mikkel Vedby Rasmussen har peget på - klogt, for i 2024-præsidentvalgkampen vil den amerikanske støtte til Ukraine blive et kritisk tema. [... ] Kina er verdens største udenlandske investor i Mellemøsten, blandt andet gennem det såkaldte Belt and Road Initiative, der er landets vigtigste geostrategiske satsning. Det lægger også begrænsninger på Kinas globale adfærd, for man vil gerne stå sig godt med alle stater i Mellemøsten. Kommer der en krig i Taiwan, vil USA være nødt til at omprioritere, og det vil være til ugunst for Ukraine, hvor EU ville blive bedt om at overtage ansvaret, så USA kan tage sig af Taiwan og Israel. Den opgave vil EU få svært ved at løfte, og det vil lægge pres på dets sammenhængskraft. [...] Første Verdenskrig begyndte med det, der skulle have været en begrænset og kort krig på Balkan. Inden for kort tid var alle de store magter i Europa i krig, fordi alle troede, at de ville vinde mere på krig end på fred. Efter fire års krig var det slut med Det Russiske Kejserrige, Det Osmanniske Rige, Det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki og Det Tyske Kejserrige. Spørgsmålet bliver derfor nu, om Gaza er nutidens Balkan."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (23.10.2023)

Terrorfrygt får en række EU-lande til at skærpe grænsekontrollen
Den seneste tids terrorhændelser i Europa og frygten for nye terrorangreb har fået flere EU-lande til at skærpe grænsekontrollen, og flere lande vil nu også stramme hjemsendelsesproceduren for afviste asylansøgere, skriver Politiken lørdag. Flere lande rapporterer om voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi i forbindelse med gadeprotester mod bombeangrebet i Gaza, og flere lufthavnen i Frankrig og Belgien har lukket grundet bombetrusler. Fra EU-Kommissionen lyder det, at man ønsker en øjeblikkelig opstramning i forbindelse med hjemsendelsesproceduren for afviste asylansøgere, der vurderes at udgøre en fare. De skal kunne udsendes med magt med det samme. "Personer, der anses for at være en sikkerhedstrussel og har modtaget en hjemsendelsesordre, kan i øjeblikket blive bedt om at rejse frivilligt: Der er et presserende behov for at ændre dette", udtaler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Politiken, lørdag, s. 12 (23.10.2023)

Udenrigspolitik

Den Arabiske Ligas skæbnesvangre tavshed
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Haydar Shaiwandi, København, som blandt andet skriver: "Det er ingen hemmelighed, at jeg, som mange andre, tager afstand fra Hamas' handlinger. Men det retfærdiggør ikke passiviteten hos Den Arabiske Liga, som ser på, mens en hel befolkning lider. Ligegyldighed er også en handling - en handling, der kan føre til dybe ar på den historiske bevidsthed. For at forstå dybden af dette problem behøver vi kun at se på, hvordan EU har reageret i lyset af krisen i Ukraine. Som en borger i EU er jeg vidne til, hvordan unionen, trods sin kompleksitet og politiske uenigheder, stod sammen i solidaritet med Ukraine. [...] Arabiske lande har den økonomiske og geopolitiske magt til at lave ændringer på verdensscenen. De kan bruge deres ressourcer til at lægge økonomisk pres, lige som EU gjorde med Rusland. De kan stå sammen i solidaritet og sikre, at retfærdighed sker fyldest. Hvordan vil historien huske Den Arabiske Liga i denne skelsættende tid? Vil de blive husket som dem, der så på, mens disse rædsler udspillede sig i deres egen baghave? Eller vil de blive husket som dem, der tog et standpunkt og ændrede retningen for en mangeårig konflikt i deres baghave?"
Berlingske, mandag, s. 23 (23.10.2023)

Løkke offer for russisk informationskrig - snydt af falsk diplomat
Berlingske skriver lørdag, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blev narret af de russiske satirikere Vovan & Lexus, der udgav sig for at være en diplomat fra Afrika. I den 13-minutters optagede samtale blev emnerne Ukrainekrigen og situationen i Niger drøftet. Lars Løkke Rasmussen forudså, at Ukraine muligvis vil tage initiativ til forhandlinger med Rusland i fremtiden. "Det er ikke nemt for mig at forudsige. Men jeg tror, der vil komme et punkt, hvor den ukrainske præsident vil tilpasse situationen," siger han. Løkke bemærkede også, at det kunne være udfordrende at optage Ukraine i EU: "Når dagen kommer, hvor der er fredsforhandlinger eller krigen er slut, vil vi støtte Ukraine i en ny sikkerhedsarkitektur for at forhindre Rusland i at angribe igen," siger Lars Løkke Rasmussen. Efterfølgende kaldte Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, Løkkes bemærkninger for "kontroversielle", især når de offentliggøres. Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), betegnede det som "pinligt" og "politisk penibelt", at de russiske satirikere fik adgang til Løkke. Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, bekræftede hændelsen og påpegede, at Løkkes udtalelser var i tråd med Danmarks kendte holdninger. Han tilføjede, at skridt nu er taget for at forhindre lignende episoder i fremtiden.
Berlingske, lørdag, s. 6 (23.10.2023)

Statsministeren til Japan - skal diskutere geopolitik
På Altinget lørdag kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Japan fra den 23.-25. oktober, hvor hun vil diskutere geopolitik med Japans premierminister, Fumio Kishida. På dagsordenen er blandt andet den geopolitiske situation i Indo-Stillehavsregionen, krigen i Ukraine, støtten til Ukraine, og situationen mellem Israel og Palæstina. Det fremhæves fra Statsministeriet, at Japan og Danmark fordømmer Ruslands angreb mod Ukraine og ser det som en trussel mod den internationale orden. "Europas sikkerhed og velstand hænger i stigende grad sammen med udviklingen i Nordøstasien og i hele stillehavsområdet. Derfor er stærke partnerskaber med lande som Japan afgørende for at sikre fred og frihed," siger statsminister Mette Frederiksen. Mødet mellem de to ledere vil også fokusere på at styrke det bilaterale samarbejde, specielt inden for grøn teknologi og kvanteteknologi. Statsministeren pointerer, at Danmark er klar til at støtte Japans grønne omstilling, især inden for havvind. Mette Frederiksen udtaler: ”Danmark kan og skal spille en større rolle i at gøre Japan klimaneutralt. Vi står klar til at levere teknologien og erfaringerne." Under besøget vil Tokyo Universitet desuden være vært for et kvanteseminar, som statsministeren indvier. Dette sker i kølvandet på den danske regerings præsentation af del 2 af Danmarks Nationale Strategi for Kvanteteknologi, hvori der blandt andet fokuseres på kommercialisering af kvanteteknologi. Japan er, som verdens tredje største økonomi, en vigtig partner for Danmark, både økonomisk og i NATO-regi. Japan var i 2022 Danmarks 16. største eksportmarked med en omsætning på omkring 30 milliarder kroner.
Altinget, lørdag (23.10.2023)

Udvidelse

EU-udvidelse
Ekstra Bladet og Berlingske bringer mandag historier om EU's kommende udvidelser. I Ekstrabladets "Engells Brevkasse", hvor politisk kommentator Hans Engell svarer på spørgsmål, spørger en læser: "EU planlægger en udvidelse til over 30 medlemslande. Kan det overhovedet lade sig gøre, og hvad vil Danmark sige til det? Det kræver vel folkeafstemninger herhjemme, hvis vi skal godkende, at alle mulige Balkan-lande bliver medlemmer?" Til det svarer Engell blandt andet: "Foreløbig er spørgsmålet om en kommende EU-udvidelse på debat- og til dels forhandlingsniveau. Intet er besluttet. Og kommende udvidelser af EU kommer til at ske over en lang årrække. Geopolitisk er vi jo nødt til at tænke på, om Balkan-området skal bringes i et tæt samarbejde med os, EU og Nato, eller om vi vil løbe risikoen for, at Rusland overtager kontrollen. Det er en svær debat. Du har ret i, det vil kræve folkeafstemninger i Danmark, men jeg tvivler stærkt på, Danmark kan blokere for en udvidelse, hvis Tyskland, Frankrig, Italien og Benelux kræver det." Berlingske bringer mandag en kommentar af Maria Pryds, kandidat til Europa-Parlamentet for Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Ursula von der Leyen gør klar til en udvidelse af EU, men er det for EUs bedste, hvis vi haster en optagelse af nye lande igennem på bekostning af respekt for de europæiske værdier? [...] Selvom vi i Danmark ofte bryster os af, at vi spillede en stor rolle i optagelsen af de baltiske lande som medlemslande i EU, mener jeg ikke, at vi nødvendigvis bør gå forrest i kampen for optagelse af nye medlemslande i den nærmeste fremtid. Vi står i en tid med demokratiske spændinger i både Ungarn og Polen. Disse spændinger vidner om, at vi i endnu højere grad bør sikre, at de nuværende medlemslande lever op til de demokratiske spilleregler i stedet for at optage nye medlemslande. [...] Optagelse af nye medlemslande betyder, at magtbalancen i EU skifter. Fra at være domineret af de vesteuropæiske værdier, vi vedkender os i Danmark, vil EU, såfremt EU udvides med østeuropæiske og lande i Balkan, få en helt anden magtbalance, end vi er vant til. Et EU af flere modsatrettede holdninger vil være endnu sværere at præge i en ønskværdig retning for Danmark. Dette ser vi i en tid, hvor von der Leyen ønsker, at flere afstemninger i EU bør vedtages ved simpelt flertal. [...] Vi må ikke gå på kompromis med de demokratiske spilleregler, retssikkerhed og europæisk sammenhængskraft i et misforstået vokseværk.
Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 23 (23.10.2023)