EU i dagens aviser mandag den 25. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Landbrug: Bondeoprøret virker: EU vil slække på miljøkrav til landbruget
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om landbrug:

På tirsdag ventes EU´s landbrugsministre at godkende et hasteforslag fra EU-Kommissionen om at lempe seks ud af ni miljøstandarder indenfor landbrugsområdet. Det skriver Information mandag. Der er tale om tilbagerulninger af en række miljøkrav i EU´s fælles landbrugspolitik. I sidste uge besluttede Europa-Parlamentet at tage stilling til udspillet efter en hasteprocedure, som springer det sædvanlige udvalgsarbejde over. Hos Europa-Kommissionen foreslår man, at udspillet vedtages uden at gennemføre de normale, offentlige høringer og konsekvensanalyser af ændringseffekterne. Som følge heraf vil miljøkravslempelserne kunne få virkning allerede i løbet af 2024. Beslutningen har affødt vrede blandt de grønne NGO’er. Lempelsesforslagene er fremført på grund af fortsatte landmændsprotester i mange EU-lande og frygten for at tabe stemmer til det kommende Europa-Parlamentsvalg i juni måned. Copa-Cogeca bakker op om Europa-Kommissionens udspil, men efterlyser endnu flere indrømmelser. Hos European Environmental Bureau (EBB), de europæiske miljøorganisationers netværk, er man fortørnede over udspillet. EBB kalder således EU-Kommissionens lempelsesforslag for "kortsigtede og alarmerende," og argumenterer, at lempelserne ikke løser nogle af de grundlæggende årsager til vreden blandt de europæiske landmænd. "Kommissionen er fast besluttet på at levere løsninger for at lette det aktuelle pres, følt af vore hårdtarbejdende kvinder og mænd i landbruget," udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun præsenterede det aktuelle udspil. Der er tale om regelforenklinger, hvor man ønsker at lempe seks ud af ni standarder for "gode landbrugs- og miljøforhold." Hos Økologisk Landsforening er man ikke positive over for EU-Kommissionens udspil. "Økologisk Landsforening mener, at det er helt forfejlet at udvande kravene til landbrugsstøtten som respons på de protester og demonstrationer, der har været gennemført i flere europæiske storbyer. Det er lave priser for fødevarerne og unfair handelsaftaler, der presser landbruget - ikke de grønne krav i landbrugsstøtten. De grønne krav er indsat for at dæmme op for landbrugets bidrag til klima og biodiversitetskrisen. Det tjener ikke landbrugets langsigtede interesser at trække dem tilbage," udtaler Sybille Kyed, foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef. Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V), ser til gengæld positivt på EU-kommissionens forslag. "Der er mange gode elementer i forslaget, som kan være med til at gøre EU-reglerne enklere og mere meningsfulde for landmændene ude i den virkelige verden," Udtaler Jacob Jensen.

Berlingske bringer lørdag et interview med Jørgen E. Olesen, professor, Institut for Akroøkologi, Aarhus Universitet. Jørgen E. Olesen har fulgt med i debatten om den kommende CO2-afgift på landbruget, og han forundres. Han har bidt mærke i, at Peter Gærmelke, forhenværende formand for Landbrug og Fødevarer, argumenterer, at marker optager CO2, og at det bør tages positivt med i landmændenes CO2-beregninger. Men det argument holder ikke, forklarer Jørgen E. Olesen. "Den CO2, som markerne suger til sig, farer jo op i luften igen, når plantemassen bliver nedbrudt igen. Uanset om det bliver spist af dyr og mennesker eller af mikroorganismer. Det er et kredsløb, der stort set ikke fører til nogen lagring af kulstof," forklarer Peter Olesen. Selvom Peter Gærmelkes argument er blevet modbevist, og han selv accepterer, at det er et tyndt et af slagen, så fortsætter han med at bruge argumentet i debatten om CO2-afgifter på landbruget. Jørgen E. Olesen forstår godt landmændenes frustration. "Det kan virke ulogisk, at et energiselskab kan brænde landmændenes planterester og lave afgiftsfri grøn energi, samtidig med at landmændene skal betale CO2-afgift. Den frustration forstår jeg godt, men det ændrer ikke ved, at landmændene ikke oplagrer noget CO2, som kan trækkes fra nogen steder," siger Jørgen E. Olesen, som til gengæld mener, at landmændene har en pointe, når de argumenterer, at en CO2-afgift på dansk landbrug vil flytte produktionen til andre lande, hvor den vil være endnu mere klimabelastende. "Hvis dansk landbrugsproduktion for eksempel blev flyttet til Østeuropa, vil det føre til udledning af mere CO2, fordi landbruget der ikke er lige så effektivt som i Danmark," forklarer Jørgen E. Olesen.

Den danske regering erkender, at den ikke har den nødvendige viden om konsekvenserne ved at bruge et nyt klimafoder. Det skriver Information mandag. Regeringen forslår ellers brugen af særlige fodertilsætningsstoffer til at nedbringe klimaaftrykket fra danske køer. Regeringen har tidligere afvist kritik om, at der mangler undersøgelser om dyrevelfærdskonsekvenserne ved brug af denne type foder, men et dokument viser nu, at regeringen har bedt den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed om at inddrage dyrevelfærd i vurderingen af fodertilsætningsstofferne. I et skriftlig svar kalder landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V), det vigtigt, at dyrevelfærden ikke forringes som følge af indtagelse af fodertilsætningsstoffer. Jacob Jensen pointerer dog, at supplerende dyrevelfærdsforsøg ikke må hindre brugen af fodertilsætningsstoffer, som allerede er grundigt risikovurderet af EU. "EFSA har konstateret, at Bovaer er sikker at anvende for både brugere, forbrugere og dyr. Baseret på det grundlag, vi har nu, er det derfor forsvarligt at anvende EU-godkendte fodertilsætningsstoffer som Bovaer til reduktion af køers metanudledning," skriver ministeren. Efter kritikken har Jacob Jensen bragt sagen op hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som står for godkendelse af fodertilsætningsstoffer i EU. Her opfordrer ministeren EFSA til at inkludere "alle relevante aspekter af dyrevelfærd" i deres vurderinger af fodertilsætningsstoffer.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Birthe Kristensen, landkvinde, Brande, blandt andet: "Et nødvendigt og gennemreguleret erhverv er kommet i strid modvind. Det skal påføres afgifter, så det kan mærkes. Men det er ikke rimeligt, at det sker til tonerne af en massiv nedrakning. [...] I dag dikterer EU-regler de overordnede retningslinjer for landbrugsproduktionen. Herefter lovgives på lande-niveau, herunder bl.a. om kvælstofkvoter. Et kig på Landbrugsstyrelsens hjemmesider viser straks kompleksiteten. Og stort set alt, hvad der sker hos landmanden, skal indberettes. Straf venter for dem, der kommer for skade at misforstå eller overse noget. Landbrugslederne skal have flair for det komplekse. Det er mange landmænd stået af på gennem årene, og de tilbageværende landbrug er blevet stadig større. [...] Danske landmænd afventer afgørelsen om CO2-afgiften. Rigtig mange er frustrerede, fordi en stor CO2-afgift, på specielt kvægproduktion, synes at skulle fastlægges på et urimeligt grundlag, hvor der kun måles på bruttoudledning - og ikke på nettoudledningen, som ikke ville bidrage med et grundlag. Manglende fornuft kan føre til frustration og afmagt og nemt komme til udtryk ved anvendelse af uhensigtsmæssig galgenhumor. [...] Landbruget har allerede bidraget til en væsentlig reduktion af CO2 gennem egne initiativer. Hvad er der i vejen for at gøre som i de andre europæiske lande: undlade en CO2-afgift på landbruget, så verdens måske dygtigste landmænd ikke må lukke eller flytte ud af Danmark. Ulovligt? For så kan Danmark ikke nå sit (enestående) ambitiøse mål om 70 pct. reduktion inden 2030? Men - med eller uden reference til en ny verdenssituation - må loven vel kunne laves om? Jeg tænker i hvert fald på en konklusion, som Bjørn Lomborg tidligere har givet: Menneskeheden står over for en bred vifte af udfordringer, og den globale opvarmning er ikke den mest presserende."

Alexander Holm, biolog og vært på ”Den Dyriske Time” og Tune Revsgaard Nielsen, økonom, tidl. embedsmand, ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, skriver i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Vi skal have et landbrug, der kan producere gode og sunde fødevarer, sænke CO2-udledninger, sikre mere natur, færre problemer for vores havmiljø og bedre dyrevelfærd. Vi ved, hvad vi skal gøre, og hvad vi skal stoppe med at gøre. Alligevel sker der ikke noget. [...] Ofte, når vi snakker om landbruget og den omstilling, der er bydende nødvendig, hvis Danmark skal passe på naturen og nå sine klima- og miljømål, er der en faktor, vi glemmer: landbrugets gæld. [...] Chefredaktøren for Landbrugsavisen, Christian Friis Hansen, havde på sin vis ret, da han tilbage i november erklærede landbrugets gæld som sektorens svage punkt. Men heri ligger også grunden til, at omstillingen af landbruget er en så svær og kompleks opgave og årsagen til, at de nødvendige forandringer stadig lader vente på sig. [...] Lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Finans Danmark har hidtil i både EU og i Danmark forsøgt at håndtere den stigende efterspørgsel på klimahandling gennem justeringer af landbrugets støtteordninger, så de kan dække udgifterne til at leve op til nye miljøkrav. På den måde er det hidtil lykkedes at fortsætte eksisterende landbrugspraksis og undgå grundlæggende forandringer. Samme model vil sandsynligvis komme i spil, hvis regeringen indfører en CO2-afgift på landbruget. Skatteyderne vil indirekte komme til at betale landbrugets CO2-afgift gennem landbrugsstøtten. [...] Fra politisk side bliver man nødt til at forholde sig til det her. Vi hører ikke gælds- og opkøbsproblematikken påtalt, og det er ganske simpelt ikke godt nok, når ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer, Jacob Jensen (der kalder sig selv “landbrugets hjælperytter”), har ansvaret for at skubbe landbruget i en bæredygtig retning. Ministerens udtalte ambition om at give unge landbrugere bedre muligheder for at komme ind i erhvervet er prisværdig. Ambitionen er dog håbløs, hvis den ikke adresserer det faktum, at landmændenes gæld er så stor, at den begrænser muligheden for bæredygtige produktionsformer på mindre enheder."
Kilder: Information, mandag, s. 10-11, 1, 6, 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 40, lørdag, s. 22; Berlingske, lørdag, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: EU på kornet: Fødevarer er blevet et våben, og Rusland rammer plet
Flere eksperter mener, at Rusland via de voldsomme europæiske landmandsdemonstrationer forsøger at påvirke det kommende Europa-Parlamentsvalg i juni. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Rusland bruger korn og andre råvarer som et våben til at straffe Ukraine og destabilisere EU. Rusland har presset Ukraine væk fra landets traditionelle eksportmarkeder i Afrika og Asien. I stedet strømmer de ukrainske landbrugsvarer ind i EU, hvor priserne falder, hvilket forstærker landmændenes frustrationer," udtalte David Clarinval, belgisk landbrugsminister, efter landbrugsministrenes seneste møde i Bruxelles. "Den stærkt stigende import fra Ukraine er en konsekvens af Ruslands aggression og en af de væsentligste årsager til landmændenes protester. I begyndelsen påvirkede det primært markederne i frontlinjestaterne (de østlige EU-lande, red.). Nu kan vi se de negative effekter i hele EU," udtalte EU´s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski efterfølgende. Ifølge Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, er det "åbenlyst, at Rusland bruger korn og andre landbrugsråvarer som et våben til at destabilisere og splitte EU." "Der har i forvejen været splittelse om landbrugspolitikken, og en latent utilfredshed har ulmet blandt landmændene. Det ligger lige til højrebenet for russerne at forstærke utilfredsheden ved at presse flere ukrainske varer ind i EU og få priserne til at falde. Det er helt tydeligt, at det hænger sådan sammen, og set med russiske øjne har indsatsen virket fint," fortsætter Marlene Wind, som henviser til, at østeuropæiske landmænd har forsøgt at blokere importen af landbrugsprodukter fra Ukraine. "Det har fået EU-Kommissionen til at etablere særlige støtteordninger og i perioder indføre regler om, at de ukrainske landbrugsvarer kun må køre gennem de østlige EU-lande i transit. Det er på ingen måde i overensstemmelse med reglerne om varernes frie bevægelighed i EU's indre marked," forklarer Marlene Wind, som mener, at russerne helt tydeligt har skruet op for taktikken op til det kommende Europa-Parlamentsvalg. "Hvis højrefløjen i Europa styrkes, vil EU-Parlamentet blive mere splittet, og dermed kan støtten til Ukraines kamp smuldre," siger Marlene Wind, som er med EU´s udenrigstjeneste team, der skal belyse russisk skabt disruption og misinformation. Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, er sikker på, at Rusland forsøger at opildne de utilfredse europæiske landmænd. "De bruger det som led i deres hybridkrigsførelse. Det ville være naivt at tro andet. Jeg har set indicier på, at Rusland har pustet til nogle af blokaderne og demonstrationerne i Polen. Dagsordenen er naturligvis, at man vil skabe splid og uroligheder internt i EU og samtidig gøre os sure på ukrainerne, så villigheden til at sende våben til Ukraine svækkes," vurderer Jacob Kaarsbo. "Det skriger til himlen, at EU-systemet ikke har forudset og håndteret den her situation for længe siden. Helt ærligt: Vi er i krig! Selvfølgelig prøver Rusland at destabilisere os, skabe splittelse og skade vores økonomi," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Han er ikke imponeret af EU´s håndtering af den russiske påvirkning af situationen. Da man fjernede tolden på ukrainske landbrugsvarer, burde man også have åbnet transitruter fra Ukraine til EU´s havne, siger Peter Viggo Jacobsen. "Så kunne vi undgå, at de ukrainske varer forstyrrede markederne i EU. I stedet kunne det ukrainske korn via EU-havne komme ud til de tredjelande, hvor Rusland i dag vinder propagandakrigen, fordi det er dem, der har overtaget fødevareleverancerne. Transitruter ville muligvis være i strid med nogle principper for EU's indre marked, men vi er i krig, og så kan det faktisk være nødvendigt med ekstraordinære tiltag, hvis man vil på omgangshøjde med situationen," forklarer Peter Viggo Jakobsen.

I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "EU-landene lovede våben og “intensiv støtte” til Ukraine under topmøde og sluttede af med også at give dem landbrugstold. Protestaktioner giver genlyd ved topmødebordet. [...] Særligt Polen og Frankrig - som ellers er nogle af de mest vokale støtter til Ukraine i øjeblikket - har presset på for flere restriktioner på ukrainske landbrugsvarer, som strømmer ind i Europa. Hvorfor? Fordi de samtidig hører til de lande, som i øjeblikket er mest presset af landmandsprotester og en højrefløj, som prøver at lukrere på utilfredsheden op til EU-parlamentsvalget. [...] I Polen har landmænd længe lavet blokader og protesteret over unfair konkurrencevilkår på grund af de mange landbrugsprodukter, som strømmede over grænsen fra Ukraine, fordi EU ophævede alle toldtariffer efter krigens udbrud. Det er gradvist blevet strammet op, senest med et forsøg på at lave en aftale denne uge, som rammer honning, majs, hvede og gryn. Men især polakkerne vil gerne gå længere. Samtidig annoncerede EU-Kommissionen fredag, at der nu vil blive lagt told på russisk og belarusisk korn, oliefrø og biprodukter “for at beskytte EU's marked”. Korn fra Rusland og Belarus udgør kun 1 procent af EU's samlede forbrug, men signalet er vigtigt - både til Ukraine og til de østeuropæiske lande, som længe har ønsket en toldbarriere over for russerne. [...] Helt inde ved topmødebordet er der en klar fornemmelse af, at Putin gør, hvad han kan, for at puste til bondeoprøret i Europa. Derfor bliver landbrugsprotesterne taget dybt alvorligt. EU-lederne valgte således at tage en større diskussion fredag eftermiddag - selv om mange af problematikkerne er nationale og meget forskellige - i erkendelse af, at det risikerer at splitte unionen på kryds og tværs lige før EU-valget."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7; Politiken, lørdag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: En slukøret europæisk økonomi trænger til, at Lagarde kommer ned ad rentestien
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU. I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) holdning til rentepolitikken er i fokus med udtalelser om, at det ikke er en selvfølge, at renterne vil blive sænket i år. Robert Holzmann, ECB's østrigske medlem, understreger, at finansielle markeder skal tilpasse deres forventninger og påpeger eksisterende risici, som endnu ikke kan afvejes grundet utilstrækkelige data. "En rentesænkning sker ikke automatisk eller i ethvert tilfælde. De finansielle markeder er også nødt til at indprise det i deres forventninger," siger han.

Berlingske mandag bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Rentestøvet hvirvler rundt efter endnu en uge, der stod i centralbankernes tegn. Det står nu klart, at de kommende måneder bliver noget renterod. For rentenedsættelser er ikke det samme som en rentefest - derfor er håb stadig ikke en strategi for boligejerne. [...] Efter endnu en uge i centralbankernes tegn står det krystalklart, at turen ned fra rentetoppen bliver noget værre mudder. For den kommende tid bliver slet ikke så nem og ligetil at forstå som tiden, hvor renterne bare steg og steg. Den overraskende rentenedsættelse i Schweiz skyldes, at inflationen er under kontrol - i et land, der i årtier ikke har haft inflation. Det er ikke usædvanligt, at Schweiz går enegang, mens andre europæiske centralbanker pænt venter på hvid røg fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt. [...] De finansielle markeder har besluttet sig for, at renten i USA vil blive sat ned i juni. Men der er faktisk et møde før, som ingen regner for noget. Tager man den politiske situation med i overvejelserne, så kan den første rentenedsættelse i USA komme allerede om seks uger - den 1. maj. I alt venter seks rentenedsættelser det kommende halvandet år. Situationen er langt mere kompliceret i euroområdet. I USA er økonomien bomstærk. I euroområdet ser det mildt sagt skidt ud. Alligevel har ECB været langt mere tilbageholdende med rentenedsættelser. Det er man sådan set stadigvæk. Men ECBs chef, Christine Lagarde, pegede i en tale i denne uge stærkt i retning af en rentenedsættelse på mødet i juni, hvor der også kommer nye prognoser. ECB er mest fokuseret på lønudviklingen. Her er der - for ECB - opmuntrende signaler i form af lavere lønvækst i årets første kvartal. For almenvellet betyder det, at genopretningen af købekraften er gået ned i fart. [...] Det har været en interessant uge i renteverdenen. De tiårige statsrenter har ikke rørt sig nævneværdigt, selvom Federal Reserve har bekræftet sine renteforventninger, og data er ved at åbne rentedøren for ECB. På den måde, har det været meget afslørende for den underliggende markedsdynamik. Også selvom det kan virke som noget mudder."

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden, blandt andet: "Godt nok var Powell og den amerikanske centralbank de første til at hæve renterne, da det gik op for alle, at inflationen ikke blot var et forbigående fænomen, men Christine Lagarde og Den Europæiske Centralbank fulgte snart med. Og som et brudepar med let koordinerede trin har de to fulgtes op ad rentestigen indtil nu. Det store spørgsmål er, om de nødvendigvis også skal følges ned igen? [...] Der er flere gode grunde til fortsat at forvente et tæt parløb og synkrone rentenedsættelser fra de to centralbankers side. Først og fremmest at vi lever i en global økonomi, hvor vilkårene i de enkelte lande på mange måder er de samme. [...] Arbejdsmarkedet er også presset - fra et lønmodtagersynspunkt vil man nok nærmere sige attraktivt - og lønningerne stiger fortsat. Alt sammen er en indikation på, at nok kan der være rentesænkninger på vej, men at man hverken i Europa eller USA skal lade forventningerne løbe af med sig. Men der er også væsentlige forskelle på Europa og USA. Ifølge de seneste prognoser fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD forventes væksten i USA at blive 2,1 procent i 2024 og 1,7 procent i 2025. For euroområdet er forventningerne væsentligt mere beskedne med en vækst på 0,6 procent i indeværende år og 1,1 procent til næste år. Og i Tyskland, Europas største økonomi, ligner det sågar nulvækst over de to år. [...] At dømme ud fra meldingerne på det seneste rentemøde i ECB er der dog ikke mange tegn på, at det kommer til at gå rigtig hurtigt med rentesænkningerne. Tværtimod. ECB pointerede her, at de vil de sørge for, at renterne holdes på et tilpas restriktivt niveau, så længe som nødvendigt. Forsvarere af ECBs politik vil hævde, at det er nødvendigt for ECB at holde fast i de høje renter, indtil inflationsproblemerne er begravet under to meters jord. Kun på den måde kan ECB få genetableret sin troværdighed som den, der holder vagt over prisernes udvikling. Og ikke mindst sikre, at vi ikke skal kæmpe med høj inflation igen lige foreløbigt."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Berlingske, mandag, s. 8-9, 18

Institutionelle anliggender: "Ydmygende": EUs ledere ved ikke, hvor pengene til Ukraine skal komme fra
Flere af weekendens aviser skriver om krigen i Ukraine og de forskellige problemer med finansiering af våben til landet.

Berlingske skriver lørdag, at EUs ledere på et topmøde i Bruxelles ikke kunne blive enige om finansieringen af støtten til Ukraine i kampen mod Rusland, trods enighed om nødvendigheden af øget økonomisk bistand. Statsminister Mette Frederiksen (S) har understreget manglen på europæisk enighed om trusselsbilledet fra Rusland og kritiserer den europæiske mentalitet med hensyn til arbejdsindsats og forsvarsberedskab. "Der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret, fordi russerne kommer. Altså russerne går ikke hjem," har hun udtalt for nylig. På mødet blev det klart, at beslutningsprocesser i EU er for langsomme til at matche den akutte behov for militærudstyr og ammunition til Ukraine, hvilket Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har beskrevet som "ydmygende" for Europa. Diskussioner om at fortolke EU-traktaten anderledes for at muliggøre brug af EU's budget til forsvarsformål indikerer et potentielt paradigmeskift, idet en sådan ændring vil udfordre EU's grundlæggende principper som en fredsunion. Frederiksen påpeger, at Danmark, i samarbejde med Tjekkiet og Holland, allerede bidrager med løbende ammunitionshjælp til Ukraine og understreger behovet for en mentalitetsændring i Europa tilpasset en ny æra med forhøjede forsvarskrav. "Vi står ved begyndelsen af en ny æra. Jeg tror ikke, vi vender tilbage til det Europa, der var, inden Ukraine blev angrebet," siger Mette Frederiksen, der appellerer til nødvendigheden af omfattende politiske beslutninger inden for forsvar, teknologi, den grønne omstilling og energi for at sikre Europas fremtid.

I Børsen mandag kan man læse, at Frankrig har foreslået fælles EU-gæld for at finansiere en markant forstærkning af EU's forsvarskapacitet. Dette forslag har genoplivet en debat blandt EU's ledere, som er samlet til topmøde i Bruxelles. Frankrig argumenterer for nødvendigheden af at stå stærkere samlet som EU, især i lyset af de udfordringer, der følger med Ruslands militære handlinger. Dog møder forslaget modstand fra flere lande, herunder Tyskland, Østrig og Holland, der traditionelt har været skeptiske over for fælles gældsinitiativer inden for EU, ligesom det var tilfældet under coronapandemien. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) åbner dog op for en diskussion omkring muligheden for fælles gæld som en del af en bredere strategi for at styrke Europa. Frederiksen understreger behovet for europæisk selvstændighed og en stærk oprustning men påpeger samtidig, at fælles gæld historisk set ikke har været Danmarks foretrukne løsning. Hun udtrykker en åbenhed over for forskellige finansieringsmetoder i lyset af truslen fra Rusland og understreger vigtigheden af at finde løsninger, der kan støtte Ukraine og styrke EU's forsvar. EU-Kommissionen har allerede taget skridt til at øge den europæiske forsvarsindustri ved at allokere midler til fælles våbenindkøb, men med kun 1,5 milliarder euro til rådighed søger Frankrig efter yderligere finansieringskilder gennem fælles gæld.

I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, kan man blandt andet læse: "'Marts bliver en rigtig god måned for os i EU.' Sådan sagde Ukraines vicepremierminister, Olha Stefanishyna, da jeg i slutningen af februar var i Kyiv. Og en god måned var der mildest talt også brug for i en tid med mangel på ammunition, soldater og økonomiske tilsagn fra USA. Men få uger efter det håbefulde budskab må man konstatere, at den ønskede optur udeblev. På det netop overståede EU-topmøde var der en betragtelig diskrepans mellem retorikken om at stå skulder ved skulder med Ukraine og de konkrete resultater. Og det på en aften, hvor der på ny var missiler og droner over samtlige regioner i Ukraine. [...] I stedet for øget økonomisk hjælp diskuterede medlemsstaterne pludselig, hvordan Ukraines landbrugseksport til EU kan begrænses. [...] Ikke overraskende fik det præsident Zelenskyj til at råbe vagt i gevær: 'Enhver nedgang i handlen er et tab af økonomiske midler, der kan stoppe Rusland.' Det andet eksempel er villighed til hurtigt at tilvejebringe flere økonomiske midler til Ukraine, f.eks. til våbenindkøb. Selvom der her var fremskridt, ikke mindst når det gælder muligheden for at anvende afkastet fra de indefrosne russiske aktiver, udeblev gennembruddet. Ordet ”innovativ” forsvandt også fra topmødeerklæringen, da stats- og regeringscheferne bad kommissionen om til juni at fremlægge finansieringsmodeller for, hvordan EU's forsvarsindustri kan løbes i gang. [...] På topmødet forblev forhandlingslokalet lukket, og ukrainerne måtte også lede forgæves efter en tidsplan. Det eneste, de kan knytte deres håb til, er, at de praktiske forberedelser skal vedtages hurtigst muligt og 'uden forsinkelser'. Fra Kyiv havde Zelenskyj svært ved at skjule sin skuffelse: '[forhandlingerne] er et af nøgleelementerne til at motivere vores folk i kampen mod Rusland - ukrainerne har brug for at se, at de kommer tættere på i EU.' På topmødet var det derimod Bosnien-Hercegovina, der blev lovet en forhandlingsåbning og dermed fik styrket sit medlemskabsperspektiv. Den manglende tidsplan giver af gode grunde dybe panderynker i Ukraine. For hvad er sandsynligheden for, at stats- og regeringscheferne kan blive enige i juni, når al fokus vil være på toppostkabalen? Derefter venter det ungarske EU-formandskab. Og hvorfor skulle Orbán fremme en sag, han er inderligt imod? "
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 23; Børsen, mandag, s. 10

Andre EU-historier

Landbrug: Fri bevægelighed
Information skriver søndag om Danmarks position som førende inden for transport af levende grise. Thomas Fugl, medejer af eksportvirksomheden Fugl I/S, mener dog, at Danmarks status som "verdensmester" i transport af smågrise kan være truet af nye EU-regler, der sigter mod at forbedre dyrevelfærden ved at kræve kortere transporttider, mere plads og flere pauser for dyrene. Disse ændringer udgør den største reform af EU's transportregler for dyr i tyve år og ledsages af lignende nationale tiltag. Mens initiativerne har til formål at adressere problemer fremhævet af dyrevelfærdsorganisationer og forskere, såsom den voksende længde og antal af transporter, møder de modstand fra branchen. Fugl argumenterer for, at de eksisterende forhold under transporten er tilstrækkelige, og betvivler effektiviteten af de foreslåede ændringer. Han understreger, at økonomiske konsekvenser vil følge med de nye regler, særligt forbuddet mod femetagers lastbiler, men afviser, at disse vil forbedre dyrenes velbefindende under transport.
Kilde: Information, søndag, s. 10-17

Interne anliggender: "Det er ham, der kan redde vores land"
Jordan Bardella, den 28-årige spidskandidat for det nationalkonservative parti Rassemblement National (RN), har indledt sin valgkampagne til EU-parlamentsvalget med et vælgermøde i Montbéliard, en fransk arbejderby. Bardella, som har opnået stor popularitet, især blandt unge gennem sociale medier som Instagram og TikTok, fokuserer på emner som sikkerhed og immigration. Han taler til et publikum, der spænder bredt i alder og baggrund. Til det kommende EU-valg den 9. juni står Rassemblement National til at få 31 procent af de franske stemmer, en betydelig ledelse over præsident Macrons parti. Det skriver Politiken søndag.
Kilde: Politiken, søndag

Udenrigspolitik: Vestlige ledere fordømmer dødeligt Moskva-angreb
Angrebet på et koncertsted nær Moskva, hvor mindst 133 personer omkom, har udløst en bølge af fordømmelser fra internationale ledere og organisationer. Det skriver Berlingske søndag. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken udtrykte stærk fordømmelse og solidaritet med Rusland, ligesom han tilbød kondolencer til ofrenes familier. Den franske præsident Emmanuel Macron og den polske premierminister Donald Tusk viste også deres solidaritet med Rusland og de berørte, idet Tusk appellerede til, at tragedien ikke bruges som påskud for yderligere vold. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har ligeledes reageret, uden at detaljerne i hendes udtalelse blev specificeret. Ruslands præsident Vladimir Putin meddelte, at alle gerningsmænd bag angrebet er anholdt, og de forsøgte at flygte til Ukraine. Ukraine har afvist enhver involvering og kaldt anklagerne for "uholdbare" og "absurde".
Kilde: Berlingske, søndag, s. 8-9

Udenrigspolitik: FN-chef: Måske skal vi genopfinde demokratiet
I Politiken mandag kan man blandt andet læse, at striber af militærkup i Afrika skyldes demokratiers svigt over for deres befolkninger. FN's koordinator i Sahel, Abdoulaye Mar Dieye, nævner digitalisering som nøglen til at engagere unge i demokratiet. Efter kuppet i Niger, hvor en general overtog magten, reagerede den vestafrikanske union Ecowas med trusler om invasion og sanktioner. EU og Frankrig indstillede økonomisk bistand kort efter kuppet den 26. juli, en handling Danmark og andre EU-lande fulgte op på. Disse tiltag har dog ikke ændret situationen: kupmagerne bevarer magten, og præsident Mohamed Bazoum er stadig fængslet. Sanktionerne er siden blevet hævet, og internationale styrker, herunder EU-personale, har forladt landet. Mar Dieye fremhæver, at sanktioner mod juntaerne i sidste ende skader civilbefolkningen og understreger nødvendigheden af at finde en ny politisk orden, der tjener befolkningens interesser. Han kritiserer de væltede afrikanske demokratier for ikke at opfylde deres sociale kontrakter med befolkningen, et problem forværret af kolonitidens vilkårlige grænseopdelinger. Løsningen foreslås at ligge i at inddrage de unge og anvende digitale teknologier for at genopfinde demokratiet. Denne udfordring er global, men akut i Afrika på grund af en høj ungdomsandel. Mar Dieye advarer også om misinformation, særligt fra Rusland, der øger den politiske uro i regionen, eksemplificeret ved Wagner-gruppens aktiviteter i Niger. Han argumenterer for behovet for politiske løsninger, der kan tilpasse sig en dynamisk befolknings vilje og behov, som en vej væk fra autoritære magtovertagelser.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Det digitale indre marked: Techgiganterne må tage ansvar
Morten Bødskov (S), erhvervsminister, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: "Det er på tide, at techgiganterne tager deres ansvar på sig. For de ved godt, at det her indhold cirkulerer og rammer lige ind i børneværelset. [...] Ja, det er sådan, at techgiganterne bag tjener mange penge på vores forbrug. Deres forretningsmodeller er baseret på at fastholde os, høste data og målrette reklamer. Og forretningsmodellen er sådan set ligeglad med, om det er børn eller voksnes data, den sluger. [...] Et nationalt lovindgreb er ikke muligt. Enten vil det ikke ramme techgiganterne, eller også vil det være i strid med EU-regler. Derfor har jeg presset på i EU for en europæisk løsning. Men vi venter stadig på at se et forslag. Og det er hamrende problematisk, for vores børn og unges mentale helbred og tryghed på nettet kan ikke vente. Jeg har derfor sendt brev til kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, hvor jeg opfordrer til turbo på arbejdet. Samtidig har jeg inviteret repræsentanter for techgiganterne til at indgå i et forpligtende nationalt samarbejde om at finde løsninger. De løsninger tager jeg med videre til EU. [...] Aldersverifikation løser ikke alle problemer og fjerner ikke alt indhold med et snuptag. Men det er et vigtigt skridt mod at skærme vores børn og unge mod det helt forfærdelige indhold, de lige nu møder på skærmen. Vi fortsætter med at insistere på at sikre den digitale tryghed."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Konkurrence: Den store stygge ulv?
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Er Apple den store stygge ulv i USA's blomstrende techindustri? Det skulle man tro, når man gennemlæser det amerikanske justitsministeriums 88 sider lange anklageskrift mod den succesrige techkoncern. Sagsøgningen blev under stor fanfare offentliggjort af justitsminister Merrick Garland på en pressekonference torsdag i sidste uge. Selve undersøgelsen, der nu har ført til et sagsanlæg, blev lanceret i 2019 under præsident Donald Trump. I USA er kampen mod monopoldannelse et tværpolitisk anliggende. Både demokrater og republikanere støtter antitrustlovgivning, selv om de ikke altid har samme motiver. [...] Utvivlsomt kan og vil Apple blive nødt til at gå på kompromis og udvikle sig mere i retning af at være en open source-platform tilsvarende Android. Det bliver interessant at se, hvorvidt EU-loven Digital Markets Act kommer til at ramme Apple på pengepungen i Europa. Loven betyder, at Apple skal åbne iPhone for konkurrerende appbutikker og lade appudviklere blive betalt af brugere direkte. Det amerikanske sagsanlæg er langt mere vidtrækkende end EU-loven. Det har til formål at nedbryde det økosystem, der har iPhone som sin akse. Og i yderste konsekvens at splitte Apple op i forskellige selskaber. [...] I sin essens kræver Biden-regeringen, at Apple skal give konkurrenter en hjælpende hånd ved at give dem adgang til en teknologi, Apple har skabt. Uden at betale for det. I 2004 fastslog USA's højesteret i en lignende sag, at selskaber, der nægter at dele teknologi med deres rivaler, ikke kan sagsøges under monopollovgivningen."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Sundhed: Giftigt landbrug
I Ekstrabladets leder mandag kan man blandt andet læse: "For år tilbage var Parkinsons sygdom uhyre sjælden, men antallet af ramte er steget eksplosivt i de seneste år. Lige nu lever omkring 12.000 danskere med diagnosen. Det tal ventes om 15 år at være vokset til 20.000. Ny forskning har fundet en klar sammenhæng mellem landbrugets brug af pesticider - sprøjtegifte - og stigningen i antallet af mennesker med Parkinsons. De giftrester, som vi får med den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker, kan gøre os alvorligt syge og ødelægge vores alderdom. [...] Vi må holde op med at hælde noget ud i naturen, som på længere sigt slår os ihjel. Sådan tænker EU-Kommissionen tilsyneladende også. De fremlagde et forslag om, at forbruget af pesticider i EU skulle være halveret i 2030. Men det forslag er skudt ned. Efter en ihærdig indsats fra det europæiske landbrugs rabiate lobbyorganisationer, herunder danske Landbrug & Fødevarer. [...] Landbrugets lobbyister som Landbrug & Fødevarer og den endnu mere rabiate organisation med det aldeles misvisende navn Bæredygtigt Landbrug tjener helt åbenbart ikke danskernes interesser. Spørgsmålet er så, om de gavner danske landmænd. Listen over erhverv, der gik nedenom og hjem, fordi de ikke formåede at indrette sig efter udviklingen, er lang."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 24

Det digitale indre marked: Hallo? Opgør med de dårlige mobilforbindelser er pludselig rykket meget nærmere
Berlingske skriver mandag, at EU-initiativer vil fremskynde opsætningen af mobilmaster og -antenner ved at reducere sagsbehandlingstiden i kommunerne for tilladelser. Dette skridt vurderes at bringe Danmark tættere på fuld mobildækning, idet det forventes at nedsætte omkostninger og administrativt bøvl. Morten Ekebjærg Petersen, administrerende direktør for Cellnex Danmark, understreger vigtigheden af EU's beslutning om at begrænse sagsbehandlingstiden til fire måneder, hvilket markant vil ændre på den nuværende situation, hvor sagsbehandlingstiderne er mere end fordoblet de seneste tre år. Han påpeger også kompleksiteten og de mange udfordringer, som mobilselskaberne møder, herunder lovgivningsmæssige begrænsninger og ressourcemangel i kommunerne. Danmarks ambitioner om at tilbyde adgang til højhastighedsforbindelser til alle kræver en indsats for at overkomme disse barrierer. Cellnex, som er Europas største mobilmasteselskab, forventer, at EU-kravene vil medføre en hurtigere proces for at dække hele Danmark med mobildækning. Desuden har teleselskaberne tidligere mødt udfordringer som høje lejepriser og borgerprotester mod opsætningen af ny infrastruktur. Ekebjærg Petersen håber på, at de nye regler vil mindske omkostningerne og fremskynde processen. I oktober 2023 solgte Cellnex 49 procent af sit mobilmastenet i Danmark og Sverige, hvilket forbedrer selskabets økonomiske position og sænker gælden.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 3

Klima: EU's naturlov er atter i fare
Ungarns Viktor Orban meldte under EU-topmødet i sidste uge ud, at Ungarn pludselig alligevel ikke kan støtte EU´s naturgenopretningslov, som ellers er blevet aftalt på plads af EU´s ministerråd, Europa-Parlamentets forhandlere og EU-Kommissionen. Det skriver Information lørdag. Dermed er flertallet for loven forsvundet, og EU-miljøministrene kan derfor ikke blåstemple loven til deres møde i Bruxelles i dag, mandag.
Kilde: Information, lørdag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Løkke: Derfor skal den russiske kirke ikke sortlistes
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har været i politisk samråd for at forklare, hvorfor han har modsat sig en sortlistning af Moskvapatriarkatet og den russisk-ortodokse kirke i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten lørdag og Kristeligt Dagblad lørdag. På samrådet forklarede Lars Løkke Rasmussen, at han frygter at en sanktionering vil "blive udnyttet af det russiske propagandaapparat. "At understøtte Putins og Kirills forvrængede narrativ om en større civilisations- eller værdikamp, som Vesten skulle have indledt, er propaganda, der desværre appellerer bredt. Det er ikke i dansk udenrigspolitisk interesse at føde ind i den propaganda," uddybede Lars Løkke Rasmussen. Det var den blå blok, som havde indkaldt til samrådet. Regnskaber fra Moskvapatriarkatets danske menigheder viser, at de har modtaget i alt 895.735 kroer fra den russiske moderafdeling i de senere år. Moskvapatriarkatet støtter den russiske invasion af Ukraine og dets overhoved, patriark Kirill er sanktioneret af Storbritannien, Estland og Tjekkiet. Hverken EU eller Danmark har indført sanktioner overfor patriark Kirill eller Moskvapatriarkatet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Klima: Flere huse kan blive svære at sælge
Nye EU-krav om minimumsenergimærke i boliger kan gøre endnu flere danske boliger usælgelige. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Hvert femte dansk hus til salg ville ikke kunne leve op til de nye EU-krav. Der lægges op til, at alle huse fra 2030 skal være opgraderet til energimærke E, og i 2033 hæves kravet til energimærke D. EU-direktivet er endnu ikke vedtaget, og fra flere sider lægges der nu op til en blødere ordning uden minimumskrav. "Energimærkerne betyder, at mange af de ældre huse, der ligger i en mindre landsby, og som ikke er renoverede, bliver næsten umulige at sælge. Det vil være alt for dyrt at bringe dem op på energimærke D. Samtidig venter vi, at folk fortsat vil flytte ind mod byerne," forklarer Mira Lie Nielsen, boligøkonom, Nykredit. Hvis den stramme version af EU-direktivet, så kan 45 procent af danske boliger, ifølge Nordea, stå overfor at skulle energirenoveres.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7

Migration: Anders Vistisen: Jeg vil ikke slå hånden af partier, der tager masseindvandring alvorligt
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Anders Vistisen (DF), spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Til avisen siger Anders Vistisen, at han ikke vil afvise samarbejder med yderligtgående højrepartier. Anders Vistisen er også potentiel spidskandidat til en EU-kommissærpost for Europa-Parlamentets højregruppe Identitet og Demokrati (ID). I Europa står højrepartierne til at få markant fremgang ved Europa-Parlamentsvalget til sommer. Det gælder også det tyske Alternative für Deutschland (AfD). Politikere fra AfD mødtes i november hemmeligt med blandt andet tyske nynazister for at lægge en plan for, hvordan man skal tvinge migranter ud af Tyskland. Anders Vistisen ser dog ikke noget problem i at repræsentere et parlamentarikergruppe, som omfatter AfD. "Jeg har hørt meget om AfD i de år, de har været på den politiske scene, men jeg er nødt til at anerkende, at det er det næststørste parti i Tyskland i målingerne. Det er det eneste parti, der har taget den massive masseindvandring alvorligt i det land. Og det er der brug for i Tyskland. Så jeg kommer ikke til at slå hånden af dem, men selvfølgelig skal de arbejde med de her ting," siger Anders Vistisen. Hos højrefløjen i Europa er der også modvilje mod at give Ukraine EU-medlemskab, og den holdning tilslutter Andes Vistisen sig: "Ukraine bør aldrig nogensinde blive medlem, fordi det fundamentalt vil forandre EU. Man vil udvide ikke bare med Ukraine, men med op til otte nye medlemslande med omkring 60-65 millioner mennesker. De kommer økonomisk fra et meget, meget, meget lavt stadie og fra en primært ortodoks kulturkreds i Europa, som ligger fjernt fra det oprindelige europæiske fællesskab. Det skal man bare være opmærksom på," siger Anders Vistisen, som fremhæver, at det også vil være en enorm økonomisk byrde for EU at gøre Ukraine til medlem.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Det digitale indre marked: Der er én hovedårsag til unges mistrivsel. Nu vil flere skærme børn fra sociale medier
En forsker foreslår, at børns debut på sociale medier udskydes. Det kalder EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) for en god ide. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Den amerikanske stjerneforsker og adfærdspsykolog Jonathan Haidt argumenterer i sin nye bog, The Anxious Generation, at udbredelsen af sociale medier og smartphones er hovedårsagen til den markante stigning i angst- og depressionsdiagnoser blandt børn og unge. Jonathan Haidt, foreslår, at børn ikke må eje en smartphone før de fylder 14 år, og at alle skoler gøres mobilfri. Forskeren mener også, at den lovlige aldersgrænse for, hvornår man må oprette en profil på sociale medier bør hæves fra 13 til 16 år. Christel Schaldemose kalder forslagene for gode. "Vi har været for langsomme til at regulere sociale medier og forstå deres forretningsmodeller og konsekvenserne af dem. Det, vi kan gøre, er at insistere på, at platformene selv overholder reglerne og beskytter børn mod farligt og upassende indhold. De ved jo i forvejen alt om os, så det burde ikke være svært for dem at håndhæve en aldersgrænse," siger Christel Schaldemose. Hun fortæller, at der dog blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet er delte meninger om krav om aldersverifikation på sociale medier. "Nogle er bekymrede over, om vi dermed vil give techgiganterne endnu mere adgang til vores data, end de har i forvejen. Min holdning er, at de allerede ved alt om os, og at det er så vigtigt et emne, at vi må gøre noget. Ikke bare på EU-niveau, men også i Folketinget og på skolerne, så dette ikke bliver noget, vi lader være op til den enkelte familie," siger Christel Schaldemose.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1

Institutionelle anliggender: Europas folkedyb gør oprør
Kristeligt Dagblad skriver i en leder lørdag blandt andet: "Da stemmerne for to uger  siden blev talt op efter den irske folkeafstemning om en modernisering af en paragraf i landets forfatning, fandt de valgtilforordnede angiveligt et antal ”undergørende medaljer” blandt stemmesedlerne. Amuletterne, også kendt som ”mirakuløse medaljer”, er gjort efter Jomfru Marias billede i det syn, som nonnen Catherine Labouré fik i 1830. De bæres af millioner af troende katolikker og skal beskytte mod det onde. Det onde må her formodes at være den irske regerings forsøg på at ændre forfatningens definition af familie samt dens ord om, at ”moderens pligter er i hjemmet”. Om det var amuletternes værk, at et flertal af de irske vælgere afviste initiativet, vides ikke. Men premierminister Leo Varadkars nederlag var så knusende, at han i onsdags trådte tilbage som regeringsleder og i den forbindelse erkendte, at hans regering har haft områder, hvor den har været ”mindre succesfuld”. [...] Varadkars afgang er et eksempel på, hvad der sker, når en regering er mere politisk korrekt end sin befolkning. Det tidligere ærkekatolske land har med rekordfart udviklet sig til det, som magasinet The European Conservative kalder ”Europas officielle woke-hovedstad”, men afstemningen var et folkeligt oprør mod den progressive elites værdipolitik. Og mod det, som mange irere opfatter som en moralsk nedladenhed, der ikke lader tidligere tiders ufordragelige konservative katolske magthavere noget efter. Og det er ikke kun i Irland, at den politiske elite ikke formår at lodde stemningen i folkedybet. I juni står EU-landene over for et valg til Europa-Parlamentet. Og her tyder alt ifølge tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) på, at de omkring 400 millioner europæiske vælgere vil sende en stime af nationalkonservative og højreekstreme medlemmer til Strasbourg. Samme forudsigelse kom parlamentsmedlem Anders Vistisen (DF), der repræsenterer den europæiske højrefløjsgruppe Identitet og Demokrati, med i et debatindlæg i Politiken forleden. Her spår Vistisen, der også bliver interviewet om den europæiske højredrejning i dagens Kristeligt Dagblad, at europæiske borgeres bekymringer om masseindvandring, globalisering og ”drakonisk klimapolitik” vil udløse ”det første jordskredsvalg i EU's historie”. [...] Der er tydeligvis fremdrift hos en kontraelitær bølge i Europa. Der foregår noget i folkedybet, som kontinentets regeringer har svært ved at forstå, men som de ville gøre klogt i at tage til efterretning. Hvis de svigter i dette, kan resultatet blive mere politikerlede, mere splid og et uregerligt Europa-Parlament, der svækker EU i en tid, hvor det mere end nogensinde har brug for tyngde."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Israel har fået “en envejsbillet til international isolation”
Israel er under pres fra lande, de ellers normalt ser som allierede eller venner. Det skriver Politiken og Jyllands-Posten lørdag. USA afviser, at Israel rykker ind i Rafah i det sydlige Gaza, og USA´s præsident, Joe Biden, kritiserer israelerne for ikke at levere nok nødhjælp til Gaza, og efterlyser en plan for, hvad der skal ske efter, der er kommet en ende på konflikten. Storbritannien truer med embargo overfor Israel, hvis landet ikke sørger for, at der leveres nok nødhjælp til palæstinenserne i Gaza. På et topmøde i torsdags krævede EU-ledere, at der indføres en pause og øjeblikkelig våbenhvile. Derudover presses Israel også af, at både USA og EU nu har indført sanktioner overfor ekstremistiske, israelske bosættere på Vestbredden.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Klima: Var den grønne bølge i Europa bare et skvulp?
To eksperter forklarer overfor Politiken lørdag, hvorfor den grønne bølge er aftagende i Europa. Frem mod sommerens Europa-Parlamentsvalg føler Mina Hagen-Canaval, aktivist i den østrigske klimabevægelse, Letzte Generation, at det grønne Europa er udfordret af den klimaskeptiske højrefløj. Og med et kanonvalg til højrefløjen ved sommerens EU-parlamentsvalg er der fare for, at EU´s klimapolitik forringes. "Det er en reel risiko", indrømmer Phillip Lamberts, højtstående medlem af den grønne gruppe i Europa-Parlamentet. Spår prognoserne rigtigt, så står EU-Parlamentets højrefløjsgruppe ID til at blive den tredjestørste gruppe i parlamentet efter sommerens valg. ID mener blandt andet, at EU-Kommissionens Green Deal skal afskaffes. Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, siger, at holdningen til klimaet påvirkes negativt på grund af især økonomien. "Det er nemmere at bakke op om klimatiltag, når det bare er visioner eller målsætninger. Men når det så er afgifter på landbruget, udfasning af benzinbiler eller bestemte krav til isolering af boliger, og den grønne transition helt konkret kommer ud i de private hjem, daler opbakningen til projektet," forklarer hun, og fortsætter: "Ovenikøbet indfases tiltagene i nogle år, hvor energi- og fødevarepriserne har været meget høje, så de fattigste husholdninger er blevet ramt på helt essentielle områder." Ditte Brasso Sørensen timingen af modstanden mod klimapolitikken som værende velplanlagt: "Jeg ser det som en utrolig velorganiseret, magtfuld industriprotest, der har en meget stor påvirkningskraft. Landmændene har formået at tale ind i en større social og økonomisk frustration," siger Ditte Brasso Sørensen, og fremhæver, hvad hun ser, kan blive udslagsgivende for klimapolitikken efter EU-Parlamentsvalget. "Den store usikkerhed fremadrettet er, om EPP fortsat mener det, de mente ved klimavalget i 2019. Det er det, der er vigtigt for, om den grønne dagsorden fortsætter," forklarer Ditte Brasso Sørensen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1,4