EU i dagens aviser mandag den 5. august 2024

EU i dagens og weekendens aviser d. 3. august til d. 5. august 2024

Tophistorier

“Europa har et kæmpe vandproblem”
Weekendens og dagens aviser skriver blandt andet følgende om klima:Forskere advarer, at europæerne ikke tager forureningen af grundvandet i Europa alvorligt, og at konsekvenserne er enorme. Det skriver Information mandag. Sammen med journalister fra syv europæiske lande har Information analyseret de seneste indberettede grundvandsdata til EU. Mange steder er der et overforbrug af grundvand og den stigende forurening af grundvandet truer biodiversiteten og udgør en sundhedsrisiko. Ifølge det Europæiske Miljøagentur er i alt 29 procent af Europas samlede areal for grundvandsforekomster enten for forurenet eller er på et niveau så lavt, at det ikke kan opfylde hverken økosystemers ellers samfundsmæssige behov. "Europa har et kæmpe vandproblem, og i nogle områder bliver det ekstremt presserende. Der er steder, hvor vi har nået et point of no return," udtaler Hans Bruyninckx, professor i miljøteknik på Antwerpen Universitet og fhv. direktør for Det Europæiske Miljøagentur. Situationen er alvorlig, 65 procent af det europæiske drikkevand hentes fra grundvandet, ligesom 25 procent af vand brugt i landbruget ligeledes hentes fra grundvandet. Selvom alle 27 EU-medlemslande, samt Island og Norge, har pligt til at indmelde oplysninger om kvaliteten og kvantiteten af deres grundvandsforekomster, så har kun 16 lande indleveret komplette og offentligt tilgængelige data. Ti lande har slet ikke indleveret data. Det kan i realiteten derfor stå endnu værre til. "Kroatien har store problemer, men er blå på kortet - det er ikke realistisk. Og skulle Vallonien og Holland stort set heller ikke have problemer med grundvandet? Umuligt," siger Hans Bruyninckx. Det Europæiske Miljøagentur udgav i foråret sin første risikovurdering af, hvordan stigende temperaturer vil påvirke det europæiske kontinent. Rapporten skriver blandt andet, at grundvandet vil falde, især i Sydeuropa. Der vil også være problemer med, at saltvand trænger ind og forurener grundvandet i kystområder. I følge eurostat bor mere end 40 procent af Europas befolkning i kystområder. Omkring 52 millioner borgere i EU og Storbritannien risikerer at skulle leve med vandmangel. 3,3 millioner borgere risikerer at stå over for "alvorlig vandmangel." Klaus Hindsby, seniorforsker på GEUS og tid. formand for EuroGeo-Survey, mener, at vi er for langsomme til at reagere på problemet. Han påpeger også, at den grønne omstilling er med til at presse vandressourcerne. "Stort set alle de aktiviteter, vi har brug for, for at slippe af med fossile brændsler, skal bruge ferskvand. Og det vil øge presset på grundvandet yderligere," forklarer han. Klaus Hindsby efterlyser strammere lovgivning, der beskytter ressourcerne bedre, og nye direktiver - både danske og europæiske - som udstikker bedre rammer for forvaltningen og brugen af vandressourcer. Fordi vandressourcer krydser landegrænser, så kan fremtidige ressourcekriser også føre til konflikter omkring håndteringen af grundvand og andre vandressourcer, forklarer Hindsby. Trods advarslerne om de massive problemer, så har europæiske politikere sat arbejdet med grøn lovgivning på pause. I begyndelsen af året trak man f.eks et lovforslag tilbage om at sænke brugen af pesticider i EU med 50 procent tilbage. Den netop vedtagne naturgenopretningsplan er også mindre ambitiøs end oprindeligt planlagt. "Så vi sender et signal til de kommende generationer om, at vi vil gøre det meget dyrere for dem. Alle studier er krystalklare: Risikoen og omkostningerne vil stige hurtigt fra nu. Og mange sektorer, især landbruget, vil blive ramt," siger Hans Bruyninckx.

Information bringer mandag en artikel, hvor de kigger nærmere på klimakompensation.
Ved klimakompensation forstås, at man modregner CO2-udledninger et sted, ved at yde økonomisk støtte til initiativer andre steder i verden, som hjælper til at nedbringe CO2-udledning. Det kan være træplantning, skovfredning eller energiomstilling. Klimakompensation opnås typisk i form af klimakreditter, som udstedes som en del af klimakompensationsprojekter eller -aftaler. Klimakreditter kan bruges til at modregne egne CO2-udledninger. Men flere studier påpeger, at klimagevinsten ved klimakompensation er enten minimal eller usikker. Mange forskere, NGO’er og klimaaktivister er af den holdning, at konceptet gør mere skade en gavn, når det gælder den grønne omstilling. Tidligere har ilande haft mulighed for, at kompensere for egen udledning ved at investere i CO2-reducerende projekter i u- eller østlande. De såkaldte CDM-kreditter. Men, en rapport fra 2017 konkluderer, at 85 procent af sådanne klimakompensationsprojekter, indkøbt på tværs i EU, ikke har bidraget til at reducere udledningen af CO2. EU tillader ikke længere CDM i EU´s CO2-kvoteordning, og den globale handel med CDM-kreditter er kollapset. EU tillader stadig handel med CO2-kvoter op til en vis grænse. Denne grænse formindskes gradvist frem mod 2050. Der er i dag primært tale om, at klimakreditter opnås i forbindelse med energiomstillingsprojekter. Jens Friis Lund, professor i Økologi ved Københavns Universitet, er kritisk over for klimakompensation. Hans kritik går blandt andet på, at klimaprojekter ofte ikke bidrager til at minimere CO2 udledning eller indfangning af CO2. Han påpeger, at den udledning som projekter er med til at stoppe, ofte blot flyttes andetsteds hen. Kaya Axelsson, fellow på University of Oxford forsvarer til gengæld klimakompensation med, at reduktionsprojekter kan hjælpe "dele af verden, der har brug for finansiering." Derfor opfordrer Kaya Axelsson til at man reformerer og forbedrer klimakompensationssystemet i stedet for blot at afvikle det.

I en kommentar i Politiken søndag skriver Jacob Mollerup, tidl. chefredaktør på Information og tidl. lytter- og seerredaktør på DR, blandt andet: "Omsider er klimakrisen blevet fast forsidestof. [...] Som i sidste uge, hvor EU's klimatjeneste Copernicus kunne oplyse, at søndag 21. juli samlet var den varmeste dag, der er målt på denne klode. [...] Men dækningen bør også opmuntre til handling. [...] De skræmmende historier om klimaet bliver for overvældende, for svære at forholde sig til og ender ofte i opgivenhed og ligegyldighed.
Vi kender alle mekanismerne. Først er der tidsforskydningen. Det, der gøres nu for at begrænse CO2-udledningerne, vil først for alvor slå igennem om en generation eller to. Samtidig er det på kort sigt nemmest at undgå radikale ændringer. Og hvad nytter det, at jeg ikke flyver, når alle de andre gør det? Hvad nytter det, hvad vi gør, når lande som USA, Kina og Rusland stadig er midt i store udvidelser af olie-og gasproduktionen? [...] Nemmere bliver det ikke af, at de reelle løsninger kræver dybe ændringer af produktionsformer og forbrugsmønstre. Og herunder at for eksempel mere energieffektive boliger og biler ikke rækker langt, hvis boligarealet samtidig forøges, og bilen skal være endnu større. [...] Det er derfor, det næste slogan for klimadækningen skal favne bredere end #rydfladenforklimaet. Der er brug for et historisk oplysningsprojekt, hvor den store og nødvendige diskussion om at sikre en beboelig klode for de kommende generationer får den plads, den fortjener."
Politiken, søndag, s. 6; Information, mandag, s. 1,4,5, 10-11 (05.08.2024)

Ferien er slut for regeringstoppen, og nu begynder en afgørende armlægning
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om rygterne om den interne krise i den danske regeringskoalition:I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver Niels Th. Dahl, avisens politiske analytiker, blandt andet: "Dårlige meningsmålinger har plaget SVM-partierne hele foråret. Socialdemokratiet fik et rystende dårligt europaparlamentsvalg, og spekulationer om statsminister Mette Frederiksens fremtid har fyldt både inden for og uden for regeringen. Der er brug for en ny start, hvis udviklingen skal vendes inden det næste folketingsvalg. Allerede i denne uge sætter den øverste regeringstop sig for første gang sammen oven på sommeren. Statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal kigge hinanden i øjnene og lægge arm om tre afgørende beslutninger, som ikke kan udskydes meget længere. De tre beslutninger er indbyrdes forbundne. Vinder det ene parti den ene dyst, vil det skulle have betaling i en anden, og alle de tre spørgsmål vil ifølge Jyllands-Postens oplysninger derfor blive drøftet samtidig. Den første beslutning er, hvem der skal udpeges som Danmarks nye EU-kommissær. Rygterne på Christiansborg har længe lydt, at udviklingsminister Dan Jørgensen (S) var oplagt til den post. Han har erfaring fra EU-parlamentet, har et stort internationalt netværk og er vellidt på den internationale scene. [...] Ingen officiel beslutning er truffet i regeringen. Et andet navn, der bliver ved med at spøge, er erhvervsminister Morten Bødskov, selv om han tidligere kraftigt har signaleret, at han ikke er interesseret. Og så er der jo statsminister Mette Frederiksen selv. Kommissærposten er ved at være sidste mulighed, hvis Mette Frederiksen skulle ønske at finde en vej ud af dansk politik inden for en overskuelig fremtid. Den mulighed blev der spekuleret meget i i Socialdemokratiet før sommerferien, men statsministeren selv har adskillige gange afvist det endog meget kategorisk. [...] En rokade bliver i første omgang naturligvis akut nødvendig, hvis den nye EU-kommissær bliver en siddende minister. Så er der en ledig ministerpost, der skal fyldes ud. [...] Men andre spørgsmål presser sig også på. For det første har regeringen brug for en europaminister. Danmark har formandskabet i EU i efteråret i 2025, og arbejdet med at forberede den bedrift går snart i gang. I dag hører det europæiske område til under udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, men hvis ikke det inden længe skilles ud, vil han ikke kunne bestille andet det næste år end at flyve i pendulfart til møder i Bruxelles. Og så meget elsker Lars Løkke Rasmussen trods alt heller ikke EU. Regeringen overvejer for det andet også at etablere et nyt Ministerium for National Sikkerhed, som bl.a. skal have ansvaret for både PET og muligvis også det forsømte beredskabsområde, som siden Ruslands invasion af Ukraine har fået større og større opmærksomhed. [...] Særligt Venstre ventes at presse på for en større rokade i regeringen, der kan ændre både indhold og antal af Venstre-ministerier. I partiet har man længe ment, at flere af de seks V-ministerier er for små og er for svære at bruge til at markedsføre Venstres mærkesager fra. Samtidig kommer Troels Lund Poulsen også tilbage fra sommerferie med fornyet selvtillid oven på et EU-parlamentsvalg, der blev langt bedre end ventet. [...] Statsminister Mette Frederiksen har derimod ladet forstå, at hun generelt ikke tror meget på effekten af større regeringsrokader. [...] Udfaldet af de tre armlægninger mellem regeringspartierne vil sætte retningen for ikke bare efterårssæsonen, men også den sidste halvdel af regeringens valgperiode. Om det så gør vælgerne mildere stemt over for regeringen, er et helt andet og langt mere åbent spørgsmål."

I en analyse i Information lørdag skriver Lars Trier Mogensen, journalist på avisen, blandt andet: "Officielt står partilederne last og brast med hinanden, men særligt i Socialdemokratiet og Venstre og nede i andet og tredje geled intensiveres overvejelser om, hvornår det vil være bedst at træde ud af det af upopulære midtereksperiment. [...] Logikken bag mytteritankerne er enkel nok: Vælgerne har straffet alle tre regeringspartier, og lige nu tyder intet på, at det vil være muligt at videreføre SVM-regeringen efter det folketingsvalg, som dog først skal holdes i oktober 2026. Med et historisk enestående stemmetab forekommer det helt urealistisk, at de tre regeringspartier atter får flertal alene, og derfor har de hver især brug for at markere sig mere. [...] Særligt nogle af de folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet og Venstre, som dels ikke har fået ministerposter endnu, og som dels frygter at blive stemt ud af Folketinget ved næste valg, er begyndt at tale om fordele og ulemper ved at bryde ud af regeringssamarbejdet i en form for taktisk redningsaktion. [...] Ønsket om at droppe SVM-regeringen har hidtil været båret stærkest frem af kræfter internt i Venstre. [...] Inden valget til Europa-Parlamentet, hvor Venstre fik et bedre valg end frygtet, og inden Venstre fik gennemtrumfet både skattelettelser og milliardstøtte til landbruget, var stemningen i partiet hovedsageligt negativt stemt over for SVM-regeringen. Ingen fra folketingsgruppen sagde noget åbenlyst kritisk til citat. Anonyme kritikere begyndte dog at give deres holdning til kende. Heriblandt et anonymt folketingsmedlem fra Venstre, der udtalte til Børsen kort før sommerferien: “Vi er blevet gidsler i regeringen.” [...] Rundt om i Venstre er der mange, som frygter for mandaterne, og særligt hvis man skal ud i en valgkamp, hvor hovedangrebene ikke kan rettes mod Socialdemokratiet. [...] Blandt socialdemokraterne findes dog de efterhånden mest frustrerede. Ikke alene er den absolutte vælgerflugt størst, men flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer føler, at det bliver sværere og sværere at forklare og forsvare SVM-regeringens kurs.
Det drastiske fald i vælgeropbakning betyder også, at godt halvdelen af Socialdemokratiets folketingsmedlemmer er mere end nervøse for deres eget genvalg. [...] Moderaterne er det eneste parti, hvor folketingsmedlemmerne tilsyneladende ikke er begyndt at tale indbyrdes om at ville forlade regeringen. [...] Alligevel er et sammenbrud for SVM-regeringen ikke nødvendigvis et skræmmende scenario for Moderaterne, i hvert fald ikke for partiets formand.
For det første står Lars Løkke Rasmussen til fortsat at kunne få de udslagsgivende mandater og dermed selv kunne afgøre sammensætningen af en ny koalitionsregering. Og måske ligefrem med ham selv tilbage i Statsministeriet for tredje gang? Hvis SVM-regeringen bryder sammen, kan det nemlig på ingen måde udelukkes, at en ny centrum-højre-regering vil fortsætte."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mette Bock, tid. minister, blandt andet: "I slutningen af denne uge samles regeringstoppen som situationens generalstab. Den første brik, der skal lægges, omhandler, hvem der skal være Danmarks nye kommissær i Bruxelles. Længe har pilen peget på Dan Jørgensen (S) som klimakommissær. Han har den rette profil, men posten indgår også i den store kabale om EU-Kommissionens sammensætning, som von der Leyen er ved at lægge. Først når man ved, hvilken post Danmark får, og hvilken minister der ryger til Bruxelles, kan SVM-toppen fastlægge den forestående danske regeringsrokade. Vi er midtvejs i regeringsperioden, og det er typisk på det tidspunkt, brikkerne rystes og lægges på ny. Hvilke ministre har leveret, og hvilke har været usynlige? Hvem skal forfremmes, og hvem skal ud? Hvilke ønsker har de tre regeringspartier hver især? Den kabale skal lægges, før partierne hver især kan fordele ordførerposter og andre opgaver, som man typisk gør det på sommergruppemøder. Nogle vil juble, andre vil føle sig forrådt. Uanset om man kommer til at deltage i en sidste nadver eller en dionysisk jubelfest, er det partiledernes opgave at anspore og opildne til det politiske arbejde i den kommende samling."
Jyllands-Posten, mandag, s. 1-2, søndag, s. 36; Information, lørdag, s. 6, 8 (05.08.2024)

Prioriterede historier

73 politikere med et opråb til Mette Frederiksen
Flere af weekendens aviser skriver om det store udenrigspolitiske pres på statsminister Mette Frederiksen (S) i sagen om miljøaktivisten Paul Watson, som er i dansk varetægt, efter han blev tilbageholdt af myndighederne på Grønland den 21. juli. 73 politikere fra ti forskellige europæiske lande har sendt statsministeren brev, der opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af Watson. Blandt underskriverne findes flere medlemmer af Europa-Parlamentet samt nationale politikere fra lande som Frankrig, Finland og Tyskland. Emma Forreau, fransk medlem af Europa-Parlamentet fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe, udtrykker bekymring for undertrykkelsen af miljøaktivister i Europa og globalt. "Den er en del af en stigende tendens til undertrykkelse og kriminalisering af miljøaktivister rundt om i verden - heriblandt i Europa. Ved at mobilisere parlamentarikere fra ti europæiske lande fortæller vi den danske regering, at den tendens må stoppe," siger hun. Hun argumenterer yderligere for, at Watsons løsladelse er nødvendig på grund af Japans overtrædelse af internationale konventioner ved at fortsætte hvalfangst. Watsons tilbageholdelse fulgte efter en konfrontation i Antarktis, hvor han forhindrede japanske hvalfangere i at udføre deres arbejde, hvilket førte til en international arrestordre mod ham fra Japan i 2010. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har svaret på et paragraf 20-spørgsmål vedrørende sagen, hvor han fremhæver Danmarks rolle og ansvar inden for international retsforfølgelse. "Vi gør, fra dansk side, løbende brug af det internationale samarbejde om udlevering af lovovertrædere i sager, hvor formodede gerningsmænd til strafbare forhold forsøger at unddrage sig retsforfølgning i Danmark," og tilføjer, at enhver udleveringsbeslutning vil blive truffet "med respekt for centrale retsprincipper" og den gældende udleveringslov.

I Ekstra Bladet søndag kan man læse en kommentar af kommentator Hans Engell under overskriften "Uhørt politisk pres." Han skriver blandt andet: "Presset på Danmark er i denne uge øget med en række internationale politikere, som opfordrer Mette Frederiksen til at gribe ind i sagen om miljøaktivisten Paul Watson. I et brev til statsministeren opfordrer 73 politikere fra ti lande på det kraftigste til, at Danmark øjeblikkeligt løslader Watson. Brevets underskrivere tæller medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale politikere fra Frankrig, Finland, Tyskland, Østrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien og Luxembourg. En af dem er det franske EP-medlem Emma Forreau fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe. [...] Nu skulle man tro, at den franske præsident, der lige har tabt et valg med piber og trommer, som har et OL kørende, som selv er ramt af enorme demonstrationer og et parlament, der er så splittet, at man end ikke kan øjne en ny regering, havde rigeligt at se til. Set i det lys er det helt vildt, at en fransk præsident udviser en så afgrundsdyb mangel af respekt for, at Danmark er et fuldtonet retssamfund, men i stedet blander sig i dansk og international jura. [...] 73-årige Watson blev efter anholdelsen varetægtsfængslet i Grønland frem til 15. august, hvor der skal være retsmøde om, hvorvidt han skal udleveres til Japan. Det er op til Justitsministeriet at afgøre, om der kan ske udlevering i sagen. Den afgørelse kan efterfølgende prøves ved en domstol. Med andre ord kører sagen helt efter bogen både i forhold til dansk og international ret og med Watson sikret alle mulige retsgarantier. [...] Watson og hans politiske bagland i Danmark, Frankrig og den store verden får alle muligheder for at komme med deres indvendinger, bekymringer, politiske snak og faktuelle bidrag. De vil blive prøvet hele vejen igennem det danske retssystem, ligesom Japan som bekendt er en retsstat, der også vil sikre en juridisk fuldt ud forsvarlig håndtering. Skandalen ligger ikke på grønlandsk, dansk eller japansk side, men hos en selvovervurderende fransk præsident og en række politikere, der åbenbart mener, straffelovgivningen er en slags hensigtserklæring, hvor man kan vælge a la carte, om det handler om politik eller jura."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 11; Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (05.08.2024)

"Hvis jeg fortryder noget, er det nok de mange gange, jeg er kommet med en smart bemærkning om, at man måske først burde finde en kur mod forkølelse, inden man begyndte at lede efter nye planeter at bo på"
Politiken bringer søndag et interview med EU kommissær Margrethe Vestager, der for første gang taler åbent om sin rolle og de nye udfordringer inden for EU's rumpolitik. Vestager fremhæver i interviewet, at EU skal udvide sine kapaciteter i rumme. Dette kommer i kølvandet af, at EU har måttet anvende Elon Musks SpaceX for at sende satellitter op, hvilket har belyst en sårbarhed i Europas strategiske autonomi. "Vi har langt hen ad vejen været afhængige af SpaceX's raketter for at kunne sende satellitter op, og det går ikke på lang sigt at have den afhængighed," fastslår Vestager. Vestagers bekymringer er også forstærket af sikkerhedsmæssige udfordringer, som krigen i Ukraine har udstillet, idet afhængigheden af Musk har vist sig at være problematisk. "Starlink er kun beregnet til fredeligt brug," skrev Musk på det sociale medie X, afvisende i forhold til Ukraines anmodninger om militærstøtte via hans satellitsystem. Samtidig understreger Vestager vigtigheden af EU's deltagelse i rumforsvar sammen med NATO, hvor strategier for rummet indgår i forsvarsplanlægningen. "Jo mere afhængige vi bliver af satellitterne i rummet, des mere sårbare bliver vi også," siger hun, hvilket gør det afgørende at sikre mod fjendtlige magter og kriminelle netværk. Vestager ser positivt på rummets muligheder for at forbedre livet på Jorden, idet hun refererer til anvendelsen af data fra EU's satellitter til at forudsige og tilpasse sig klimaforandringer. "Det er jo det fantastiske ved rummet, og som måske er forudsætningen for, at vi kan rydde op på den her klode," siger hun og nævner eksempler på, hvordan data kan hjælpe lokale beslutningstagere med landbrugsplanlægning. Afslutningsvis anerkender Vestager de teknologiske og politiske udfordringer, EU står overfor, men bevarer en optimistisk tone om EU's fremtid i rummet og på Jorden. "Vi ville ikke være Europa, hvis ting gik glat og hurtigt. Men jeg er sikker på, at vi når derhen," siger hun.
Politiken, søndag, s. 1,4 (05.08.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Tidsregistrering
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Holger Overgaard Andersen, Vedbæk, blandt andet: "EU’s tidsregistreringsdirektiv er indført uden videre palaver 1. juli 2024. Snigende spekulativt i sommerferien uden de store protester. Hvem det gavner er måske for tidligt at sige, men øgede omkostninger for erhvervslivet betyder for duksen Danmark, at vi indfører det hurtigt og tungt. Det betyder dårlige konkurrenceforhold over for de mere korrupte laissez faire medlemslande. Danske forbrugere vil opleve det som en ekstra skat, dyrere produkter og et voksende bureaukrati i det offentlige, der ellers har behov for en mandskabsmæssig slankekur, noget der er ønsket, men ikke opfyldt af de mange sidste regeringer. Man forstår, at det kommer snigende spekulativt - som om natten - her i sommerferien."
Berlingske, lørdag, s. 11 (05.08.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danmarks ressourcer styrker den europæiske forsyningssikkerhed
Lars Christian Lilleholt, medlem af Folketinget og gruppeformand for Venstre, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "Det er to og et halvt år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og den geopolitiske situation ændrede sig fundamentalt i Europa. Uden udsigt til en afslutning på den ulykkelige krig og med krig og krigslignende tilstande flere steder i Mellemøsten er det afgørende vigtigt, at vi i Danmark vurderer, hvordan vi styrker ikke bare vores egen energiuafhængighed, men hele Europas. Heldigvis har Danmark stærke ressourcer i Nordsøen og kan dermed bidrage til både den danske og den fælleseuropæiske forsyningssikkerhed. [...] For EU samlet kommer 60 pct. af energien fra olie og gas. For det meste i form af import fra USA, Nordafrika, Mellemøsten, men som nævnt kommer 15 pct. af naturgassen stadig fra Rusland. Den rigtige vej at gå? Gas fra den danske Nordsø kan ikke erstatte al importeret gas, men med den fortsatte forsyning af olie og gas fra den danske del af Nordsøen kan Danmark fortsat være med til at understøtte den forsyningssikkerhed med energi, der er så sikkerhedspolitisk vigtig. Man kan spørge, om det er den rigtige vej at gå. Er svaret ikke snarere at satse yderligere på vedvarende energi? [...] Her er svaret fra Det Internationale Energiagentur, IEA, klart. Europa har på grund af lav egenproduktion stadig behov for at importere gas i 2050. Uanset om vi i Europa sætter fuld blus på udbygning af vedvarende energi eller ej. [...] Det er muligt for Danmark at nå sine ambitiøse klimamål med en lang række klimapolitiske tiltag, samtidig med at vi er med til at holde europæiske forsyningssikkerhed stabil. Den virkelighed forstår vi i Venstre. I Nordsøaftalen fra 2020, som Venstre er en del af, og som nyder meget bred politisk opbakning, står der umisforståeligt klart, at den danske produktion af olie og gas indstilles endegyldigt i 2050. Indtil da er det ikke alene sund fornuft, men også et centralt bidrag til den europæiske forsyningssikkerhed, at vi i Danmark udnytter vores styrkeposition som olie - og gasproducerende land. gang og har været det længe."
Børsen, mandag, s. 22 (05.08.2024)

Finansielle anliggender

Dansk økonomi står stærkt i global finansuro
I weekendens Børsen og Berlingske kan man læse om den økonomiske situation og de finansielle anliggender. Mandagens Børsen bringer en økonomisk indsigt af cheføkonom Steen Bocian. Han skriver blandt andet: " En del af forklaringen på den økonomiske modvind er den lange periode med høje renter, som jo netop har som mål at dæmpe den økonomiske aktivitet tilstrækkeligt til at sikre, at inflationen kommer under kontrol. Men de lange renter er begyndt at falde. Indledningsvis skyldtes rentefaldet den lavere inflation, men på det seneste har den fornyede økonomiske og finansielle usikkerhed drevet rentefaldet. Den tiårige amerikanske rente. [...] De økonomiske nøgletal i USA er uomtvisteligt blevet svagere - men amerikansk økonomi er i mine øjne fortsat stærk - særlig servicesektoren. Skulle situationen eskalere, må man heller ikke glemme, at centralbanken har gode muligheder for at reagere. Den amerikanske centralbankrente ligger på det højeste niveau i årtier, så den kan om nødvendigt sænkes markant. Dansk økonomi står stærkt at være højere end det såkaldte strukturelle niveau. Så et begrænset fald i beskæftigelsen vil ikke være et bekymringspunkt. [...] Nationalbanken skal alene sikre, at fastkurspolitikken opretholdes. Men da vi taler om en krise, der i givet fald vil være global, må man forvente, at Den Europæiske Centralbank reagerer. Så hvis situationen eskalerer - hvilket jeg ikke forventer, den gør - må vi forvente, at det ikke blot er de lange renter, der falder. I det tilfælde vil de korte renter, som i høj grad er bundet op på centralbankrenten, også falde. Og også i Europa har centralbanken gode muligheder for at reagere, da renten også er høj her."

I en finanspolitisk analyse skriver Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie lørdag blandt andet: ”I USA bliver signalerne fra økonomien ved med at være tvetydige. Forbrugerne har det - målt ud fra hårde nøgletal - det overvejende godt. Men stadig flere har det svært. Og mange føler fortsat, at de er blevet fattigere. Inflationen er heller ikke under kontrol. [...] I euroområdet er dilemmaet anderledes, men ikke mindre. Væksten er svag, men vores opfattelse af den samlede situation er farvet af, at vi plejer at lægge mest vægt på signalerne fra Tyskland. Det går faktisk bedre næsten alle andre steder - omend i de fleste lande ikke imponerende. Der kan således være gode vækstargumenter for at sætte renten ned på mødet i september. [...] Det er værd at bemærke, at hvor den amerikanske centralbank taler om at sætte renten ned i september, så holder Den Europæiske Centralbank (ECB) kortene helt tæt på kroppen. Mødet i juli gav ingen løfter om, hvad der skal ske på det næste møde, selvom formanden, Christine Lagarde, fremhæver, at meget bevæger sig i den rigtige retning. Det bedste argument for at sætte renten ned er, at de finansielle markeder forventer det. Hvis de store eurolande strammer finanspolitikken i løbet af efteråret, som de er forpligtet til, har ECB bedre argumenter for at sætte renten ned. Hvis de ikke leverer som lovet, er der en ny og langt mere kompliceret situation."
Børsen, mandag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 10-11 (05.08.2024)

Institutionelle anliggender

Transportpolitisk sæsonoptakt: Her er de spørgsmål, efteråret ventes at gøre os klogere på
I en klumme på Altinget mandag skriver Daniel Bue Lauritzen, redaktør på Altinget, blandt andet: "Hvad vil EU - og hvem bliver styrmand? Efter valget til Europa-Parlamentet har EU's topfolk og det nyvalgte parlament brugt dele af sommermånederne på at blive enige om en ny fordeling af magtposterne. Ursula von der Leyen er blevet genvalgt som kommissionsformand på et program, der med de transportpolitiske briller mest nævneværdigt ser ud til at dræbe tvivlen om, om hun ville holde fast i stoppet for salg af fossilbiler i 2035 - samt en ambition om at rulle et nyt billetsystem for togbilletter i EU ud. Hvem, der skal stå i spidsen for at rulle de transportpolitiske ambitioner i Europa-Kommissionen ud, er til gengæld stadig uvist. De enkelte fagkommissærer er nemlig ikke udvalgt, men det ventes at ske i løbet af august. I Europa-Parlamentet står det dog allerede nu klart, at Danmark ikke har fået nogle faste medlemmer af Transportudvalget. Den Konservative Niels Flemming Hansen, der er tidligere transportordfører og formand for Folketingets Transportudvalg, havde inden valget meldt, at han gik efter pladsen, men sådan skulle det ikke gå."
Altinget, mandag (05.08.2024)

Interne anliggender

Det lidt for alternative Alternativet
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "Hvis man skulle få den idé at spole frem til i dag for at se, hvordan det går med Alternativets evne til at se nye veje, skabe en ny politisk kultur og 'blænde op for det lange lys', som det også er blevet formuleret, så ender man ind til videre et lidt sært sted. Tag bare det netop overståede europaparlamentsvalg som eksempel: Først blev Alternativets kandidat Petar Socevic kort før valget smidt ud fra en politisk debat, han skulle have deltaget i. Ifølge debatarrangøren skete det på grund af dårlig opførsel, og fordi han overfusede en moderator. Socevic selv anklagede arrangøren for at smide ham ud på grund af hans holdning til folkedrabet i Palæstina, eller at han er minoritetsdansker. Få dage senere trak dansk-russiske Irina Bjørnø sig som Alternativets kandidat, efter at det var kommet frem, at en forening, hvor hun var forkvinde, modtog økonomisk støtte fra den russiske, statskontrollerede og EU-sanktionerede organisation Rossotrudnichestvo. [...] Under den sidste EP-debat med spidskandidaterne blev Jan Kristoffersen bedt om at nævne én ting, som EU gerne må blande sig i, og én ting, som EU ikke bør blande sig i. Han fremhævede de nye skruelåg på plastikflasker som den første og startopstillingen for landsholdet som den anden. Alternativet blev som bekendt ikke valgt ind. Måske fordi pjat er fint som supplement til relevans, men det må ikke være den eneste vare på hylden. [...] Partiet fyldte i år ti år og har bestemt sat aftryk på dansk politik i sin levetid. Blandt andet kan indførslen af borgerforslag tilskrives partiet, hvis store succes ved valget i 2015 uden tvivl var med til at bane vejen for klimaloven. Men som den tidligere Venstremand så fint viste, så kan det være en kvalitet at være i stand til at tænke ud af boksen. Det er bare ikke alle disse tanker, der skal omsættes fra tanke til ord eller handling. Det tegner ikke et godt billede af Alternativet, når kandidater beskylder debatarrangører for racisme, hopper i kanen med Putin eller vrøvler om hash og plastiklåg. Det bliver lidt for alternativt, selv for Alternativet.
Information, mandag, s. 20 (05.08.2024)

EP-valget viste, at De Radikale er tilbage
Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale, skriver i et debatindlæg i Information mandag blandt andet: "Den 18. juli udnævnte Mette Frederiksens tidligere taleskriver Villads Andersen både De Radikale og mig til en tragedie. Men det er nu lidt ærgerligt, når politiske analyser helt udelader den politiske substans og det, som politik burde handle om: Nemlig hvilket samfund vi giver videre til dem, der kommer efter os, og hvad partiernes bud er på det. [...] Vi radikale har brugt den seneste tid på at skabe én samlet politisk strategi. Den nye vision, som vi kalder for Generationskontrakten, præsenterede vi for første gang for vælgerne til Europa-Parlamentsvalget i juni. Vi vandt et mandat med et hidtil ukendt, ungt politisk talent, Sigrid Friis, i front, med et markant mindre budget end vores nærmeste konkurrenter og med et prioriteret politisk projekt. Det udelades let i Andersens leder. [...] Generationskontrakten starter ved Europa-Parlamentsvalget, men den slutter ikke her. Til efteråret følger en samlet økonomisk politik, et børneudspil, et ambitiøst udspil om uddannelse samt en konkret plan for en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år."
Information, mandag, s. 18 (05.08.2024)

For dumt og forrykt
Ekstra Bladet skriver i en leder lørdag blandt andet: "Karen Orø hedder kabelfærgen, som sejler mellem Hammer Bakke i Hornsherred og Orø. Færgen har sejlet på ruten siden 1978, og selskabet bag, Østre Færge A/S, ville meget gerne erstatte den gamle, diesel-drevne færge med en ny eldrevet, eller i det mindste udskifte motorerne så man kan gå over til eldrift. Ingen af delene kan lade sig gøre, og forklaringen er et godt stykke ude i hampen. Søfartsstyrelsen udsendte for tre år siden ‘Bek. Nr. 1821 af 17/09/2021. Bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v., passagerskibe i national fart.' Bekendtgørelsen er en implementering af et EU-direktiv, og den er helt vildt detaljeret. 219 sider er den på, og de handler mest om sikkerhed, som man kun vanskeligt kan være modstander af. De nye regler har i sig selv ikke den mindste betydning for Karen Orø. Hun kan sejler videre - helt uanfægtet af bekendtgørelsen. Den træder imidlertid i kraft, hvis der indsættes en ny færge på ruten, eller der sættes elmotorer i den gamle. Så skal færgen udrustes med bovporte, dobbeltbund, otte toiletter, varslingssystem, sprinkling af vogndæk med mere. Måske lyder det ikke urimeligt, men så skal man vide, at færgen sejler en distance på 683 meter. Sejltiden er fire minutter. [...] EU’s direktiv er sikkert i mange tilfælde hensigtsmæssigt, men her er det jo kun dumt, og endnu er det ikke blevet forbudt embedsmænd at bruge deres sunde fornuft. I den udstrækning de er i besiddelse af en sådan, naturligvis. [...] Østre Færge A/S har søgt dispensation, fortæller Michael Koustrup til Ekstra Bladet: - Vi har været til møde i Søfartsstyrelsen med én af de mange direktører, der er derinde, og nogle teknikere, og de sagde, at reglerne ikke kan gradbøjes, og der kan ikke dispenseres. [...] Man kan undre sig over, at EU-landene Finland og Sverige ikke har implementeret det EU-direktiv, som den danske Søfartsstyrelse står så stejlt på. Endnu har vi ikke hørt om katastrofer i den anledning. Eller om passagerer, der er blevet desperate på grund af for få toiletter."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 28 (05.08.2024)

Klima

Miljøet glider i baggrunden i Von der Leyens kurs for de næste fem år: "En form for opvågning fra det grønne drømmeland"
I sin kommende periode som EU-Kommissionsformand vurderes det, at Ursula von der Leyen vil vægte sikkerhed og konkurrence højere og have mindre fokus på miljøtiltag end tidligere. Dansk Industri (DI) kalder det en god balance. Det skriver Altinget mandag. "Stemningen er anderledes denne gang, hvor konkurrencedygtighed og sikkerhed er altoverskyggende. Man kan se det som en form for opvågning fra det grønne drømmeland, hun lagde ud med. Det er en meget barskere omgang," siger Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent for klima, energi og miljø hos Dansk Erhverv. "Der er et lidt sparsomt fokus på miljø i teksten. Så jeg håber at se markante miljømæssige forbedringer gennem den forbedrede implementering og forenkling, som hun lægger op til. Der er et klart behov for at få bedre lovgivning, så det er lettere for virksomhederne at levere på nye miljøkrav. Eksempelvis i forhold til emballage," fortsætter Andreas Hastrup Clemmensen. Han har også bidt mærke i, at alle kommende EU-kommissærer har fået til opgave mindste administrative byrder, og at interessenter skal inddrages mere for at sikre bedre lovgivning. Svend Erik Jepsen, fagleder for vand og klimatilpasning hos DI, er samlet set glad for von der Leyens ambitioner for den kommende formandsperiode. "Vi synes hendes program har fundet en god balance mellem grønne ambitioner og konkurrencedygtighed. Det er rigtigt vigtigt, at de grønne ambitioner bevares, samtidig med at man nu har fokus på at få implementeret de mange nye miljøregler, som blev gennemført i den seneste periode," siger Svend-Erik Jepsen, som også er glad for, at von der Leyen også vil se på problemet med den stigende europæiske vandmangel. Jacob Fjalland, miljøfaglig chef hos WWF konstaterer, at der er "stort industrifokus" og kun ét reelt naturtiltag nævnt i de politiske retningslinjer for de næste fem år, som von der Leyen fremlagde i midten af juli måned. Alligevel er han ikke voldsomt kritisk. "Vi er superglade for, at von der Leyen er blevet genvalgt. For jeg tror, vi havde set noget mere ambitiøst fra hende, hvis hun ikke var nødt til at forholde sig til, at den grønne dagsorden har været under angreb det seneste år," forklarer Jacob Fjalland, som også noterer, at von der Leyen heller ikke lægger op til en forværring på miljøområdet. "von der Leyen holder fast i Green Deal, og blandt anden den kæmpe sejr, det var at få vedtaget en naturgenopretningsforordning. Derfor er jeg også glad for, at hun har fokus på bedre implementering i den kommende periode," siger Jacob Fjalland.
Kilde: Altinget, mandag
Altinget, mandag (05.08.2024)

Kultur

“Vi arrangerer rejser, hvor de lokale udfordringer er i forgrunden, mens selve destinationen træder i baggrunden” Dansk organisation står bag alternativ turisme
For at opfylde sit eget formål om at drive folkeoplysning om samfundsforhold i Europa, er den danske NGO Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) begyndt at arrangere politiske samfundsrejser. Meningen er, at rejsedeltagerne kommer helt tæt på livet og problemstillingerne, der hvor rejsen går hen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Blandt andet møder rejsedeltagerne lokale miljøorganisationer, politikere, forskere, aktivister og almindelige borgere. "Vi vil gerne skabe en mere nuanceret dialog om samfundsforholdene i EU og Europa og undgå, at den bliver for forsimplet, som vi for eksempel så ved Brexit i Storbritannien, hvor det næsten udelukkende handlede om at være for eller imod. På den måde forsvandt rigtig mange af nuancerne, og det er ikke måden at skabe en god debat eller et velfungerende demokrati," fortæller Zlatko Jovanovic fra DEO, og fortsætter: "Særligt lige nu, hvor der er meget uro i Europa som følge af Ruslands invasion af Ukraine, er det vigtigt at forstå hinanden og at tale sammen på et oplyst grundlag." Han mener, at det er vigtigt at formidle nuancerne i de store fortællinger. "Der er tale om mange små spadestik, men under alle omstændigheder behjertede forsøg på at gøre en forskel. Hvis 50 mennesker kommer hjem fra en rejse og har hørt om noget, som de ellers under ingen omstændigheder ville være stødt på, kan budskabet meget vel sprede sig som ringe i vandet. Jo mere man orienterer sig imod resten af Europa, jo mere står det klart, hvor meget vi som danskere ikke får noget som helst at vide om i hverdagen. Nordmakedonien er for eksempel lige nu i forhandlinger om EU-medlemskab. Hvor meget hører vi om det i danske medier?" spørger Zlatko Jovanovic.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-8 (05.08.2024)

Migration

Enden på asyl? Eksperter advarer mod sammenbrud i det internationale asylsystem
Forskere advarer om, at det internationale asylsystem er i fare for at bryde sammen. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Migration Policy Institute, en af verdens førende tænketanke om migration, konkluderer, at Den Internationale Flygtningekonvention ikke er gearet til at løse vor tids udfordringer på området. Migration Policy Institute har især interesseret sig for det europæiske asylsystem. "Vi forventer ikke, at regeringerne for eksempel vil træde ud af konventionen eller helt holde op med at behandle asylansøgninger og yde beskyttelse. Men snarere at de indfører flere og flere barrierer og stramninger, så de, der har brug for beskyttelse, får meget svært ved at få den," siger Susan Fratzke, seniorforsker og hovedforfatter til rapporten. Rapporten udkommer netop som flere forslag vinder frem i Europa om at se bort fra territorialkravet om, at flygtninge kan søge asyl i det land, de befinder sig i. F.eks. er Italien på vej til at flytte deres asylbehandling og den efterfølgende beskyttelse til Albanien. I juni sendte 15 regeringer, inklusive den danske, en appel til EU om at placere asylbehandlingen uden for Europa for at mindske presset på Europas grænser. I rapporten åbner forskerne bag, da også op for, at asylbehandling kan foregå udenfor Europa. "Løsningen på flygtningepresset på de europæiske grænser kan ikke være at holde flygtningene ude af Europa. De europæiske lande skal tage deres ansvar, men det skal ske på en velordnet måde i stedet for som nu at henvise alle, både økonomiske migranter og personer med behov for beskyttelse, til illegale migrationsveje og menneskesmuglere. Det, vi foreslår, er at identificere flygtninge i tredjelande og give dem beskyttelse i et europæisk land, som det sker med FN's kvoteflygtninge, hvor flygtninge identificeres i tredjelande og derefter får beskyttelse i et europæisk land," siger Susan Fratzke. Rapporten forslår også, at der skabes lovlige indvandringsmuligheder for økonomiske migranter. "Europa har et behov for arbejdskraft, som nu først og fremmest dækkes ved, at migranter blander sig med flygtningestrømmen. Det er det, der lægger et uholdbart pres på asylsystemet. Ved at organisere arbejdsmigration kan kandidaterne tilmed modtage uddannelse og sprogundervisning på forhånd, så deres profil tilpasses de lokale behov," siger Susan Fratzke.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (05.08.2024)

Sikkerhedspolitik

Forskere: Danmarks sikkerhed er tæt knyttet til en teknologiudvikling, vi ikke har meget kontrol over
Altinget bringer lørdag en kronik, som er en redigeret version af et essay, der er skrevet i forbindelse med forskningsprojektet Magtudredningen 2.0, der undersøger magt og demokrati i Danmark. Kronikken er skrevet af Tobias Liebetrau, forsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og direktør for strategiske partnerskaber, Copenhagen Centre for Social Data Science. De skriver blandt andet: "Intensiveret stormagtskonkurrence mellem USA og Kina, krig i Europa, pres på den liberale verdensorden, klimaforandringer, globale økonomiske forskydninger og strategisk udnyttelse af forsyningskæder og handelspolitik betyder, at Danmarks sikkerhedspolitiske virkelighed er blevet grundlæggende forandret de seneste år. Den nye virkelighed er stærkt påvirket af den rivende udvikling og anvendelse af nye teknologier og infrastrukturer til både civile og militære formål. [... ] De seneste år har EU styrket sit fokus på at mindske Unionens og medlemslandenes sårbarheder og afhængigheder i forhold til udenlandske tech-giganter. Problematikkerne med digitale teknologier er i sagens natur grænseoverskridende. Skal regulering have reel effekt, er det på den internationale spillebane, de store slag skal slås. For Danmark og danske politikere er EU det primære sted at udvikle fælles spilleregler og håndhæve den lovgivning, der allerede er på plads. EU er i dag en global standardsætter, når det gælder regler, der sætter hegnspæle for den digitale teknologi og beskytter menneskerettigheder og den demokratiske offentlighed. Således er tech-giganter allerede i dag underlagt EU-regulering på en række områder, herunder inden for databeskyttelse, og der er flere EU-krav på vej. [...] I 2023 trådte forordningen om europæiske mikrochips i kraft. Den vil mobilisere 43 milliarder euro til at støtte forskning og udvikling inden for mikrochipsektoren i EU, kanalisere statsstøtte og private investeringer til virksomheder og udvikle et overvågnings- og krisestyringssystem, der kan pålægge mikrochipvirksomheder at reservere dele af deres produktion til EU-virksomheder med akut behov. Kommissionen lancerede i 2023 desuden forordningen om kritiske råstoffer, som skal sikre EU's adgang til en sikker, økonomisk overkommelig og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer. [...] Senest har Biden-regeringens strategier for national sikkerhed (2022), forsvar (2022), forsvarsindustri (2023), nationalt forsvar, videnskab og teknologi (2023) og internationalt cyberspace og digital policy (2024) på forskellig vis understreget vigtigheden af at fastholde en dominerende teknologiposition. NATO og EU har ligeledes styrket deres fokus på disruptive, digitale teknologier. NATO har blandt andet etableret Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA) og NATO Innovation Fund (NIF). EU har etableret den europæiske forsvarsfond (EDF) og European Defence Innovation Scheme (EUDIS). [...] Afhængigheden af virksomhedernes viden og innovation betyder, at der er begrænset demokratisk overblik og kontrol med digitale teknologier. Det er således primært i EU-regi, at folkevalgte har været i stand til at bruge EU's position som attraktivt marked til at stille reelle krav til virksomhederne og udfordre deres dominans."
Altinget, lørdag (05.08.2024)

Norden bør overveje at have egne atomvåben
Joachim Hoxha Nielsen, strategisk udvikler, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Er det forsvarligt fortsat at håbe på, at andre fremover vil komme os oppe i det rige Norden til undsætning? Nej, så derfor er det på tide at overveje det utænkelige én gang til. [...] Længst væk, i USA, står præsidentvalget mellem Kamala Harris og hendes modkandidat, Donald Trump, der flere gange har truet med at trække USA, og dermed landets atomvåben, helt ud af Nato. Hjemme i Europa har to lande atomvåben: Storbritannien og Frankrig. Men hvor USA har 5.244 (!) atomsprænghoveder, har Storbritannien - hold fast - 225, og Frankrig 290. Til sammenligning har Nordens nabo mod øst - Rusland - 5.889 atomsprænghoveder. Storbritannien har som bekendt meldt sig ud af EU og kæmper i øjeblikket med både økonomiske og politiske kriser, der gør det svært for landet at se sikkerhedspolitisk ud over egen næsetip - hvis man altså fraregner landets flotte og konsekvente støtte til Ukraine. [.. .] Vi har en nabo mod øst, Rusland, der er mere aggressiv end nogensinde. Og vi har atombevæbnede NATO-allierede i USA, Storbritannien og Frankrig, der er mere usikre allierede, hvis overhovedet, end på noget tidspunkt siden Nato blev stiftet i 1949 for, med den senere britiske Nato-generalsekretær, Lord Ismays ord, at 'holde Rusland ude, Tyskland nede og USA inde'. [...] I det lys kan den afskaffede bededag, opsangen til den danske arbejdsmoral og udskamningen af Fattig-Karina og Dovne-Robert have vist sig at være endog særdeles rettidig omhu. Ubevidst eller ej! For nu skal Danmark bruge penge. Mange penge - og de skal investeres i atomreaktorer, beriget uran, affyringsramper og raketsiloer i et omfang, vi aldrig før har set eller for den sags skyld tænkt os. Men er det realistisk med atomvåben i Norden? Egne, altså? Tja, i seneste nummer af ”Ræson” skriver Niels Byrjalsen (ph.d. og forskningsmedarbejder ved Center for Militære Studier), at det er uklart, hvor langt Danmark faktisk vil gå i det nordiske forsvarssamarbejde efter Nato-udvidelsen, hvor Sverige og Finland jo kom med som nye medlemmer."
Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (05.08.2024)

Udvekslingen af fanger mellem øst og vest blev fulgt af en iskold kommentar
I en kommentar i Politiken lørdag skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Det var som et forsinket ekko fra den kolde krig, da syv forskellige fly torsdag eftermiddag lagde an til landing i Ankara og kort tid efter gled hen over landingsbanen i den tyrkiske hovedstad. Om bord var nemlig hovedpersonerne i det, der denne torsdag kulminerede i den største fangeudveksling mellem øst og vest siden afslutningen på den kolde krig for over 30 år siden. [...] Det aftalte bytteforhold endte med, at 8 fanger og 2 børn kunne flyve hjem til Rusland fra henholdsvis Norge, Tyskland, Slovenien og andre steder, mens Rusland til gengæld lod 16 af sine overvejende politiske fanger komme til Vesten. [...] Men hvis man troede, at dramaet dermed var slut, så kom Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev med en isnende udtalelse, som pegede i en anden retning. Eller i alt fald lignede en slet skjult trussel mod de mennesker, der netop var sluppet ud af usle russiske celler og kummerlige fangelejre. “Lad nu forræderne febrilsk tage nye navne og aktivt skjule sig under vidnebeskyttelsesprogrammer”, sagde han. Hvad mente han? [...] Mennesker byttet mod mennesker. Og det nogenlunde parallelt med, at den amerikanske tv-station CNN op til de allermest tilspidsede dage i juli kunne afsløre russiske planer om mordkomplot mod ledende personer i Europas forsvarsindustri, heriblandt Armin Papperger, topchef for industrigiganten Rheinmetall, som leverer våben til Ukraine. Agenter skulle allerede være kørt i stilling i EU, så de kunne rejse frit over de åbne grænser. Pludselig var målet ikke blot russiske forrædere i udlandet, men også vestlige topfolk. En flyttet grænse, fastslog den russiske forfatter og ruslandsspecialist Mark Galeotti i Politiken: “Det viser, at Kreml nu bekymrer sig mindre om de potentielle konsekvenser og den eskalering, der måtte følge fra Vestens side”, sagde han. Og torsdag løslod Tyskland så en af Putins mordere, og Slovenien to af hans agenter i EU."
Politiken, lørdag, s. 1-4 (05.08.2024)

Socialpolitik

Hvorfor hjælper vi ikke ukrainske krigsveteraner?
I en kommentar i Information lørdag skriver Marie Nørredam, professor og læge, Københavns Universitet, blandt andet: "Ukrainske veteraner har selvsagt - ligesom danske veteraner - behov for hjælp til fysisk og/eller psykisk rehabilitering. Imidlertid ved jeg fra mit daglige lægearbejde med flygtninge, at ukrainske veteraner, som er invalideret af alvorlige krigsskader både på sjæl og legeme, ikke har adgang til den hjælp i Danmark, som de burde have. [...] Indtil videre er der ingen, der har påtaget sig ansvaret for de ukrainske krigsveteraner, som er flygtninge i Danmark, selv om det er en krig, hvor Danmark er et af de lande, som både militært og politisk yder den største støtte. I 2022 indgik Danmark et samarbejde - via EU - med henblik på at modtage behandlingskrævende ukrainske soldater samt et ukendt antal kritisk syge ukrainske patienter. Patienterne bliver fordelt til hospitaler i regionerne gennem Sundhedsstyrelsens Nationale Visitationsgruppe, der er det nationale kontaktpunkt i Danmark for modtagelsen af disse ukrainere. På EU-plan foretages fordelingen af sårede og syge ukrainere til EU-landene via EU's Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (DG ECHO). Herudover kan ukrainske krigsveteraner selv rejse til Danmark og få ophold under særloven for fordrevne ukrainere. De kan enten komme for at bosætte sig alene eller for at blive genforenet med deres familier. Der lever i dag godt 44.000 ukrainere i Danmark, som har fået ophold på baggrund af særloven, hvoraf flertallet er kvinder og børn, som ofte har en mand eller far eller bror, der er soldat i Ukraine. Umiddelbart findes der ikke tilgængelige tal for, hvor mange ukrainske veteraner der er kommet til Danmark gennem henholdsvis den Nationale Visitationsgruppe eller af egen drift. Det egentlige antal veteraner fra Ukraine i Danmark er derfor ikke kendt. Men uden udsigt til en afslutning på krigen er det sandsynligt, at de vil komme til at udgøre en stigende andel af de flygtninge, der kommer til Danmark og andre europæiske lande. [...] Hvor det endelige ansvar skal ligge, må komme an på en dialog mellem de relevante aktører, herunder politikere og embedsmænd. Men nu, mere end to et halvt år inde i krigen, er det på tide, at nogen tager problemstillingen og ansvaret alvorligt og hjælper de ukrainske veteraner, vi har i Danmark, mod et sundt og værdigt liv - på lige fod med danske veteraner."
Information, lørdag, s. 19 (05.08.2024)

Sundhed

Forskere frygter helt ny pandemi, som atter kan bringe verden i knæ
Fugleinfluenza i USA får mange viruseksperter til at slå alarm, for den kan udløse en ny pandemi. Fugleinfluenzaen har spredt sig til amerikansk kvæg, og derved er mennesker i øget risiko for at blive smittet. I Finland er man allerede begyndt at vaccinere udsatte borgere, men i Danmark nøjes man med at opdatere pandemiberedskabet. Det skriver Berlingske lørdag. I Europa er man som følge af truslen begyndt at opbygge vaccinelagre og kigge beredskabsplanerne efter i sømmene. Professor Lars Erik Larsen, virologiprofessor, Københavns Universitet, mener ikke at smitten spreder sig med kvæg til Europa, fordi importen af levende amerikansk kvæg er på minimalt niveau. Men, han påpeger til gengæld, at den type fugleinfluenza, man har fundet i tyske fugle, også kan smitte køer. Derfor kan man ikke udelukkende, at europæiske kvægbesætninger også kan smittes med fugleinfluenza. Der eksisterer allerede en vaccine mod fugleinfluenza til mennesker. I EU har man igangsat produktionen af 665. 000 vaccinedoser, som skal fordeles mellem 15 medlemslande. I Danmark har man adgang til dette vaccinelager, men man har ikke tænkt sig at gøre brug af vaccinerne. "Sundhedsstyrelsen anbefaler aktuelt ikke vaccination mod fugleinfluenzavirus H5N1," skriver Sundhedsstyrelsen i et svar. "Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen vurderinger fra danske eller internationale sundhedsmyndigheder, der indikerer, at en ny pandemi med fugleinfluenza H5N1 er forestående. Vi følger dog situationen tæt," skriver styrelsen videre.
Berlingske, s. 4-5 (05.08.2024)

Udenrigspolitik

Dansk milliardfirma må fortsætte storimport fra Rusland
Jyllands-Posten skriver mandag, at NLMK Dansteel, der er den største virksomhed i Halsnæs Kommune og ejet af den russiske stålmagnat Vladimir Lisin, har oplevet betydelig opmærksomhed efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Virksomheden, som beskæftiger over 500 medarbejdere og er en væsentlig leverandør til vindmølleindustrien, har måttet omstrukturere sine forsyningskæder som følge af EU-sanktioner mod import af russiske stålprodukter, kaldet slabs. Oprindeligt skulle disse sanktioner træde i kraft den 1. oktober 2024, men de er nu udskudt til oktober 2028. Igor Sarkits, bestyrelsesformand for NLMK Dansteel, udtaler i en mail til Finans, at "vi arbejder på alternative løsninger og bruger allerede nogle af dem." Dette afspejles i virksomhedens nye regnskab, hvor det fremgår, at 26 procent af det importerede stål i 2023 kom fra andre kilder end Rusland, sammenlignet med kun 5 procent året før. Efter EU's annoncering af sanktioner solgte Lisin kontrollen over virksomheden til det belgiske selskab NBH, som han stadig delvis ejer sammen med den belgiske investeringsfond Sogepa. Dette skridt kom tilsyneladende som et forsøg på at undgå direkte konsekvenser af EU's sanktioner, selvom Lisin stadig ejer en stor del af firmaet. Elisabeth Schimpfössl, forsker og ekspert i russiske milliardærer, kritiserer EU's håndtering af sanktioner over for individuelle russiske investorer som Lisin. "Det, vi ser her, er et hjælpeløst EU, der kapitulerer over for et enkelt lands appeller om at bevare job i et område, som man ellers har forsømt i årevis og efterladt i afhængighed af russiske investeringer. Det sætter ikke ligefrem EU i et godt lys," siger hun til Børsen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (05.08.2024)

Er Europa på vej til igen at samarbejde med den syriske diktator?
I søndagens Jyllands-Posten kan man læse, at Italien har taget et betydeligt skridt mod at genoplive forbindelserne med Syrien, på trods af Bashar al-Assads kontroversielle ledelse og anklager om brug af kemiske våben i den syriske borgerkrig, hvor over 600.000 mennesker menes at have mistet livet. Den italienske regering har udpeget en diplomatisk chef i Damaskus, hvilket signalerer en opgradering af diplomatiet i landet. Diplomaten vil dog ikke bære titlen som ambassadør og vil heller ikke præsentere akkreditiver for Assad. Antonio Tajani, Italiens udenrigsminister, fremhæver behovet for, at EU skal "genoverveje sin strategi i forhold til Syrien" med en mere pragmatisk tilgang. Ændringen er en del af Italiens strategi for at positionere sig som en ledende diplomati- og samarbejdspartner i Afrika og Mellemøsten, særligt med fokus på økonomiske interesser og håndtering af flygtningestrømninger. Alberte Bové Rud, ekspert i italiensk politik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener at Italiens tilgang er et tegn på en voksende ambition om at være foregangsland på diplomatisk niveau. Samtidig har EU's udenrigschef, Josep Borrell, bekræftet, at "EU's politik over for Syrien ikke har ændret sig" og understreget, at fulde diplomatiske forbindelser ikke vil blive genetableret, før der er sket en sand politisk overgang i Syrien. Mens Italien og nogle mindre EU-lande er positive over for en kursændring, fastholder Danmark sin nuværende diplomatiske tilgang uden fast tilstedeværelse i Syrien.
Jyllands-Posten, søndag, s. 7 (05.08.2024)

Georgierne ved, at de kan lægge sig til at sove i Georgien og vågne op i Rusland
I et essay i Information lørdag skriver Kristian Bang Foss, forfatter, blandt andet: "I foråret gik Georgiens Drøm i gang med at indføre en række love, der stækker civilsamfundet og indskrænker borgernes rettigheder. I folkemunde bliver de kaldt for russerlovene. USA har indført sanktioner, der forsøger at ramme oligarken og regeringsmedlemmerne på pengepungen. EU har været mere tøvende og taler om, at Georgien nu ikke kan blive medlem af EU, men det er regeringen jo udmærket klar over i forvejen. [...] Det smuldrende parlament. Som en kæmpe, blå fuckfinger til folket er der blevet hængt et stort EU-banner op på parlamentsbygningen, på hvis facade pudset skaller af i store flager. Det er et mindfuck af rang, for politikerne, der denne dag er forsamlet i bygningens indre, har for længst vendt sig mod Rusland og væk fra EU. Præsidenten, som åbenbart er i besiddelse af en form for moralsk kompas, har nedlagt veto mod den seneste russerlov, men Georgiens Drøm har mandater nok til at overrule et præsidentielt veto ved en afstemning, som afholdes den dag, vi befinder os foran parlamentet. Her foregår daglige demonstrationer. Politiet tæver folk, skyder dem med vandkanoner og bruger tåregas. Det lader til, at de også bruger gummikugler, og at flere har fået øjenskader. [...] Længere oppe ad gaden tager larmen til igen, så man ikke kan høre mursejlerne over os. Demonstranterne har medbragt fløjter, der bliver råbt i kor og spillet høj musik. Flere er iklædt motorcykel- og cykelhjelme, og mange har dykkerbriller med for at beskytte sig mod tåregas og gummikugler. Her er georgiske flag og europæiske flag. For dem er EU et symbol og et håb. To unge kvinder iklædt henholdsvis det georgiske flag og EU-flaget tager opstilling foran politibetjentene med et billede af en gris i det russiske flags farver. Den ene har en gasmaske hængende om halsen. [...] Vi får at vide, at nu er afstemningen slut. Ikke én har stemt for præsidentens veto. Alle 74 medlemmer af Georgiens Drøm har stemt det ned. Alle som en. Man kan kun gætte på, hvilken ondartet cocktail af bestikkelser, afpresning og lyssky økonomiske interesser, der ligger til grund for resultatet. [...] Når man er nabo til Rusland, er der altid fare for krig, som en af kilderne, vi møder, siger. Rusland har besat de to georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien, der udgør 20 procent af landet. Det er en form for snigende invasion, hvor grænser blev flyttet om natten, så man kunne lægge sig til at sove i Georgien og vågne op i Rusland."
Information, lørdag, s. 14-17 (05.08.2024)

Nye Borgerlige: Tiden er inde til en diplomatisk løsning på Rusland-Ukraine-krigen
Martin Henriksen, formand for Nye Borgerlige, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "Danmark har støttet Ukraine på alle mulige ledder og kanter, og derfor kan den danske regering også med troværdigheden i behold begynde at tale om behovet for en diplomatisk løsning på Rusland-Ukrainekrigen. [...] Det kan kræve stort personligt mod at bidrage til en krig, men for det meste er det ikke politikerne, men de unge mænd på slagmarken, der udviser det nødvendige mod. Når politikerne udviser mod, så er det oftest der, hvor de tør gå forrest og vise en vej væk fra døden og alle ødelæggelserne. [...] Forleden viste en måling, at knap halvdelen af ukrainerne, 44 procent, støtter fredsforhandlinger med Rusland. For et år siden var tallet 23 procent. Jeg har det fra den ukrainske netavis Dzerkalo Tyzhnia. [...] Set fra et dansk perspektiv er det også værd at bemærke, at EU har misbrugt krigen til at styrke Unionens udenrigspolitik, hvilket på sigt vil svække dansk indflydelse og suverænitet. Mig bekendt har samtlige partier i Folketinget støttet dette, ja selv den gamle danske højrefløj har støttet styrkelsen af EU's forsvarspolitiske muskler, som reelt er en udvidelse af EU's udenrigspolitiske indsats. Det ærgrer mig som en, der ønsker mindre EU og mere Danmark. Det er ikke i dansk eller europæisk interesse, at store konflikter gang på gang bruges til at undergrave landenes selvstændighed. Det er en retning, som EU-modstandere og EU-kritikere har været blinde for. Det er en kedelig udvikling, hvis man gerne ser, at Danmark i videst muligt omfang bevarer sin suverænitet, herunder også i forhold til udenrigspolitikken, og at dansk forsvars- og sikkerhedspolitik koordineres med Nato og USA. I Nye Borgerlige støtter vi et stærkt Nato, ikke et stærkt EU. [...] At Danmark indtager en mere fredsorienteret og diplomatisk position i forhold til Ukraine-Rusland-krigen forhindrer i øvrigt ikke, at danske politikere igen på et tidspunkt kan støtte Ukraine på den ene eller den anden måde. Det kan man blot vedtage. Jeg vil dog opfordre til, at regering og Folketing som noget nyt først og fremmest vil begynde at prioritere det danske forsvar og de danske soldater. Vi skal blive bedre til at passe på dem, der passer på os. [...] Der er altså i stigende grad mulighed for at foretage en justering af kursen, som i sidste ende vil tjene danske interesser bedst. Som sagt så kan ingen påstå, at Danmark ikke har støttet eller støtter Ukraine, og netop fordi vi har det, vil det også være legitimt og forståeligt at tage de første skridt hen imod en diplomatisk løsning."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8 (05.08.2024)