EU i dagens aviser mandag den 6. maj 2024

EU i weekendens og dagens aviser for 4.-6. maj 2024

Tophistorier

Mens højrefløjens klimaskeptikere vinder terræn, vokser en grøn venstreorienteret bevægelse frem i Frankrig
Frem mod europaparlamentsvalget sætter de grønne vælgere i Frankrig deres lid til Raphaël Glucksmann, som repræsenterer den franske venstrefløj. Det sker især på bekostning af Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der med tiden har bevæget sig længere til højre, skriver Politiken søndag. I en frisk meningsmåling får Socialistpartiet med Glucksmann i spidsen 14 procent af de franske stemmer ved europaparlamentsvalget, hvor de for bare få måneder siden stod til 10 procent. Glucksmann ses som et godt bud på en venstrefløjspolitiker. Han taler om et stærkt Europa, fokuserer på den grønne omstilling og har en klar positiv holdning til Ukraine og Gaza. Holdninger som flere venstrefløjspolitikere er noget mere ambivalente omkring. Netop klimaforandringer er et af de emner, der interesserer de franske vælgere mest, i modsætning til mange andre europæiske lande hvor klimaskeptiske højrefløjspartier vinder indpas.

Børsen bringer en kronik af Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, alle fra Klimarådet. De skriver blandt andet: "Klimarådet anbefaler politikerne at samtænke grønne arealtiltag. På den måde kan vi udnytte vores sparsomme areal bedst muligt. [...] Danmark skal rumme bl.a. landbrug, skovbrug, natur og byer, og det kan være svært at få plads til det hele. Arealanvendelsen spiller nemlig en afgørende rolle, når vi skal leve op til nationale og europæiske målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet. I en ny analyse viser Klimarådet, at pladsproblemerne kan mindskes, hvis vi koordinerer de forskellige grønne tiltag på arealerne. [...] Omtrent en tredjedel af landbrugsarealet skal omlægges, hvis man skal finde plads til de grønne tiltag. Det svarer til et areal lidt større end Sjælland. Behovet for at udtage areal er bl.a. drevet af Danmarks nationale mål om at fordoble skovarealet og EU's biodiversitetsstrategi, som siger, at EU som helhed skal beskytte 30 pct. af sit areal af hensyn til biodiversiteten. Målsætningen bør ifølge Biodiversitetsrådet også gælde for Danmark specifikt. [...] Omstillingen af landbruget drøftes i den grønne trepart. Som et oplæg til treparten fremlægger vi i Klimarådets analyse flere forslag. Regeringen bør udforme en plan, der prioriterer de forskellige tiltag og reserverer arealer til biodiversitet, ligesom man har kystvandoplande, som målretter vandmiljøindsatsen. Sideløbende bør man vedtage en drivhusgasafgift i landbruget. Planen og afgiften kan ledsages af målrettede tilskud eller anden regulering, som gør det attraktivt at igangsætte de nødvendige indsatser de rette steder. Beslutningerne bør træffes snart. [...] Fremtidens landskab I en fremtid hvor Danmark er i mål med de ovennævnte målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, vil der stadig være en overvægt af dyrkede marker, men der vil være flere store naturarealer med grobund for mere varieret natur. Der vil være mere skov, og selv om størstedelen vil være produktionsskov, vil en del af de gamle skove udvikle sig til urørt skov, og landskabet vil blive mere varieret end i dag."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Óli Breckmann, fhv. MF, Thorshavn. Han skriver blandt andet: "Skal Danmarks økonomiske og kulturelle grundvold lægges brak for stedse? [...] Den globale miljømafia (FN) forbød Sri Lanka at bruge kunstgødning. Kaos fulgte. Afgrøden faldt med 50 pct. Præsidentslottet blev stormet. Regeringen forlod landet. Holland, verdens førende landbrugsland, fik samme forbud (fra EU), og kaos fulgte. Landbrugets og Wilders partier voksede, og Holland har nu ingen regering. Nu skal Danmark igennem samme sociale og økonomiske vridemaskine. Miljø er Danmarks nye religion. De mest fanatiske nyreligiøse er lige indædt som scientologister. [...] Danmark har nul indflydelse på Jordens samlede CO2-udslip. Kina har kontrakter til at bygge over 100 kulkraftværker i verdens udviklingslande. Vestens klimaklovne og fjender af sund fornuft skøjter over, at flere end 6.000 produkter fremstilles tildels af olie og gas. De rækker fra asfalt til biler, fra rens og plast til maling, fra tøj til hospitalsudstyr og computere. Kul, olie og gas udgør stadig 80 pct. af verdens energi og vil gøre det hele dette århundrede. [...] Økologisk landbrug kan aldrig opveje, at så stor en del af dansk dyrket jord nu lægges brak. [...] Verdens fødevareproduktion kan næppe sikres, hvis ilandene nedlægger deres landbrug."
Politiken, søndag, s. 12; Børsen, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (06.05.2024)

Ekspert til Danmark: Send asylansøgere til Afrika, men tag flere flygtninge
Flere af dagens aviser beretter om problematikken med asylansøgere og flygtninge i Europa.Der afvikles i dag en konference i København med deltagelse fra flere europæiske og afrikanske lande, som har fokus på alternative løsninger og bredt samarbejde mellem europæiske lande, lande langs migrationsruterne og flygtningeværtslande for at håndtere de udfordringer, Europa står over for. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. En af talerne på konferencen er den østrigske migrationsekspert, Gerald Knaus, der betegnes som manden bag EU's migrationsaftale med Tyrkiet i 2016. En model, der siden er anvendt i flere andre nabolande til EU, såsom Libyen, Tunesien, Mauretanien, Niger og Egypten, hvor EU støtter landene økonomisk for at forhindre illegale migranter i at komme ind i Europa. I sidste uge var EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, eksempelvis i Libanon for at underskrive en aftale om økonomisk støtte på 7 milliarder kroner, som forhåbentligt kan afhjælpe flygtningepresset på Europa. Gerald Knaus advarer om, at EU står over for et valg mellem flere legale flygtninge eller illegalt migrationskaos, og foreslår et paradigmeskifte. Han har blandt andet fremhævet Storbritanniens nyligt indgåede aftale med Rwanda. Den danske regering er i høj grad interesseret i at finde nye veje til at håndtere migrationen, og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har således i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad sagt: "Der er tiltagende interesse fra andre EU-medlemslande for at skabe et nyt europæisk asylsystem. Og der er ligeledes en interesse i transitlandene for at løse problemerne. Det momentum skal vi gribe. Vi er nødt til at få lavet løsninger, hvor den irregulære migration håndteres, før den rammer EU's ydre grænse. Det tror og håber jeg på, at konferencen kan bringe os et skridt tættere på". Gerald Knaus siger, at ideen med at behandle asylansøgninger i et tredjeland fungerer fint, hvis man sikrer sig, at sikkerheden og respekten for menneskerettigheder overholdes. Han kritiserer til gengæld, at EU har indgået aftaler med for eksempel Libyen, Egypten og Tunesien, som ikke kan eller vil beskytte asylansøgerne. "Men hvis de kan hjælpes til at yde beskyttelse, giver det mening at sende asylansøgere til tredjelande, så de ikke skal krydse Middelhavet," siger Gerald Knaus. Han nævner endvidere FN's program om genbosættelse (såkaldte kvoteflygtninge), som udvælges til legalt ophold. De var en del af aftalen med Tyrkiet i 2016, men EU overholdt ikke de lovede kvoter, og nu oplever Tyrkiet modstand mod de cirka fire millioner syriske flygtninge, som befinder sig i landet. "Vi skal ud af den ideologiske strid, hvor hjælpeorganisationer af princip afviser at sende asylansøgere til andre lande, og hvor de europæiske lande nægter at genbosætte legale flygtninge. Den brutale fremfærd ved EU's grænser og titusinder af dødsfald kan erstattes af et velordnet system, som oven i købet kan kobles til arbejdskraftmanglen i de europæiske lande, så flygtningene uddannes, inden de ankommer," lyder det afsluttende fra Gerald Knaus.

I forbindelse med konferencen om migration i København advares der om, at det bliver svært at implementere EU's nye migrationspagt uden at gå på kompromis med grundlæggende europæiske værdier. Det skriver Altinget søndag. Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, kalder det nuværende asylsystem "dybt dysfunktionelt". Og Dan Jørgensen, ministeren for udvikling og globalt klima, (S) er også bekymret over situationen: "Det er med livet som indsats og brutal vold, plyndring og overgreb til følge, at flygtninge og migranter forsøger at nå til Europa. Det må vi aldrig sidde overhørig," siger han. Flere nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer såsom Red Barnet, Læger uden Grænser, Oxfam, Action Aid, Human Rights Watch, Amnesty International, Advocats sans Frontiers, Centre for Peace Studies, EuroMed rights og Euro Civil Forum, advarer også om, at pagten vil "underminere retten til beskyttelse og give grønt lys over for misbrug, herunder raceprofilering, standard de facto tilbageholdelse, push-backs og systematiske krænkelser i form at afslag på husly og mad".

Politiken mandag bringer et debatindlæg af Kaare Dybvad Bek og Dan Jørgensen, hhv. udlændinge- og integrationsminister og minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik, begge S. De skriver blandt andet: "Når snakken falder på migration, mindes mange krisen i 2015. Da alle danskere på tv kunne følge en lang strøm af flygtninge og migranter, som bevægede sig op langs de danske motorveje på vej mod Sverige. Det europæiske asylsystem var brudt sammen. Ingen ønsker en gentagelse. Men presset mod Europas grænser har været støt stigende de sidste år, og i 2023 nåede vi op på mere end 1,1 mio. asylansøgere i EU. [...] Derfor er det meget positivt, at EU nu er nået til enighed om en ny migrations- og asylpagt. Det er et godt og vigtigt skridt, men der er behov for at gøre langt mere. Derfor inviterer vi i dag centrale beslutningstagere og repræsentanter fra europæiske, afrikanske og mellemøstlige lande, EU, FN, eksperter og ngo'er til en international migrationskonference i København. Her skal vi drøfte, hvordan vi skaber et mere humant og retfærdigt asylsystem. Formålet er bl.a. at skabe brede partnerskaber mellem europæiske lande og de lande, der huser langt de fleste flygtninge, og som ligger langs de centrale migrationsruter. For der er brug for en helt ny tilgang. [...] FN's flygtningeorganisation estimerer, at mindst 4.000 personer døde eller forsvandt i havet på vej mod Europa i 2023, og siden 2014 estimeres det, at næsten 60.000 mennesker har mistet livet som følge af menneskesmugling. Det er en kæmpe menneskelig katastrofe. [...] Det bliver kun mere trist af, at omkring halvdelen af dem, der faktisk når til Europa og søger asyl, slet ikke har behov for beskyttelse. Det er med andre ord irregulære migranter. [...] I Danmark koster det årligt omkring 350.000 kr. at huse blot én afvist asylansøger. De penge kunne bruges bedre. [...] Vi ønsker et nyt asylsystem, hvor vi kan gøre langt mere gavn for de samme penge. [...] Danmark lancerer i den sammenhæng tre nye programmer, som skal hjælpe med at forebygge irregulær migration. I 2024 er der afsat 400 millioner til indsatserne, mens det er regeringens intention at afsætte 1,1 mia. kr. til disse indsatser i perioden 2024-2029. De skal bl.a. hjælpe lande i Nordafrika med at styrke kapaciteten af deres immigrations- og grænsemyndigheder samt bekæmpe menneskesmugling. Det er ikke nemme fingerknipsløsninger. Men det er begyndelsen på at løse problemerne ved et system, der år efter år koster tusinder af menneskeliv."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Stine Bosse, spidskandidat til Europaparlamentsvalget (M) og Mohammad Rona, MF og udlændingeordfører (M). De skriver blandt andet: "Vi er nødt til én gang for alle at sikre et system, hvor de mennesker, der ikke opfylder kriterierne for asyl, skal sendes ud af Europa igen med det samme. [...] Masser af mennesker kommer til kysterne og søger efter lykke eller sikkerhed i Europa. Det er en bunden opgave at løse dette kæmpe problem gennem centre ved EU's ydre grænser, en hurtig sagsbehandling og en hurtig hjemsendelse for dem, der ikke får asyl. [...] Som det står nu, kan Danmark jo bare vælge at folde hænderne og sige, at gudskelov har vi vores på det tørre. Eller vi kan gøre som Dansk Folkeparti og sige, at vi skal melde os ud af EU. Det er ikke vores problem at løse. Men vi kunne også prøve at finde nogle løsninger i fællesskab med de andre europæiske lande, så vi får skabt en gennemtænkt og robust flygtninge- og immigrationspolitik, for det har vi sandt for dyden ikke haft i mange år. [...] Siden 2015 har EU forsøgt at nå til enighed mellem de lande, som har store udfordringer, og de lande, som ikke vil have dem. Efter otte års lange og træge forhandlinger har EU-landene nu taget et vigtigt første skridt ved at vedtage den migrationspagt, Europa-Parlamentet stemte igennem tidligere på måneden. [...] Pagten betyder, at EU nu samarbejder om at håndtere asylansøgninger - men det betyder på ingen måde, at vi åbner Europas døre på vid gab. Migrationspagten indeholder rent faktisk en stramning af reglerne for, hvordan vi screener personer, som prøver at rejse ind i EU. [...] Der er mennesker, der står ved Europas grænser og vil lukkes ind, og det vil der være i al overskuelig fremtid. Og lad os sige det, som det er: Det nuværende system virker ikke. Det giver guldrandede forretningsmuligheder for menneskesmuglere, og det er alt for tilfældigt, hvem der kommer ind i Europa. [...] Derfor glæder vi os over migrationspagten, så vi genvinder kontrollen over vores ydre grænser og får styr på, hvem vi lukker ind. Pagten sikrer også, at vi opretter modtagecentre ved EU's ydre grænser, så migranter og flygtninge får afgjort deres sag hurtigt. Men aftalen mangler også væsentlige elementer, nemlig ensartethed i regler og procedurer, så processerne bliver effektive, aftaler med tredjelande, så de, der ikke vil opgive deres hjemland, bliver sendt ud alligevel. [...] Målet for os alle er, at migranter ikke længere sætter deres liv på spil på flugt over Middelhavet, og at vi sikrer vores samfund mod de udfordringer, der opstår ved massive flygtninge- og migrantstrømme. Vi har et bud på en reel og langsigtet løsning, og den ønsker vi at finde i fællesskab i EU - med de andre medlemslande. [...] Vi skal gennem meget store investeringer bidrage til velstand og positiv økonomisk udvikling, så vi forbedrer levevilkårene i disse lande og derved mindsker migrationspresset på Europa både nu og i fremtiden. Det skal ske i tæt samarbejde med Den Afrikanske Union og individuelle afrikanske lande og kan forhåbentlig danne basis for stabilisering og opbygning af landene og samtidig skabe en sikker vej til EU for dem, der uddanner sig og gerne vil migrere under ordnede forhold. [...] En økonomisk satsning i Afrika er ikke kun et spørgsmål om at komme migrationslysten til livs, nej det er også reelle forretningsog udviklingsmuligheder for dansk og europæisk erhvervsliv. Det skal da ikke kun være Kina og Rusland, der løber med mulighederne. [...] Derfor skal vi samarbejde om løsningerne, og selvfølgelig skal Danmark med."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Jyllands-Posten, mandag, s. 26; Politiken, mandag, s. 6; Altinget, søndag (06.05.2024)

Prioriterede historier

Polen har sat sit kryds ved Europa. Men Putin kan have andre planer
I Jyllands-Posten kan man søndag læse om Polens voksende betydning i europæisk politik i anledning af landets 20-årige medlemskab af EU. Byen Gdansk, der kun ligger 100 km fra russiske Kaliningrad, symboliserer Polens økonomiske vækst og øgede politiske indflydelse siden kommunismens sammenbrud. Jan Daniluk, lektor i moderne historie ved universitetet i Gdansk, bemærker, at "det er en unik tid for Polen, hvor vi som aldrig før har en chance for at indhente Vesteuropa," siger han. Polen blev medlem af EU i 2004 efter årtiers tumultarisk fortid præget af Anden Verdenskrig og sovjetisk kontrol. Karol Guzikiewicz, leder af den uafhængige fagforening Solidaritets kontor i Gdansk, beskriver, hvordan strejken ved Lenin-værftet i 1980, under Solidaritets banner, udfordrede Sovjetunionens magt. "Jeg var et af Solidaritets børn," siger Guzikiewicz og husker, at fagforeningen på sit højdepunkt havde 10 millioner medlemmer: "Alle var medlemmer, selv kommunisterne," siger han. Landets økonomi er vokset markant, men politiske og sociale konflikter mellem liberale og nationalkonservative kræfter, der begge udspringer fra Solidaritets bevægelse, er intensiveret. Ved parlamentsvalget i 2023 vandt en liberal koalition under Donald Tusk, men konkurrencen mellem fløjene fortsætter. Miroslaw Rolinski, som har arbejdet på skibsværftet Crist i Gdynia, bemærker udfordringen ved at konkurrere med Kina og udtrykker ønsket om mere støtte fra EU. "Hvis vi ikke beskytter os selv, er der ingen andre, som gør det," siger han. Julia Landowska, medicinstuderende fra Gdansk, ser klare fordele i Polens medlemskab af EU og NATO. "Krigen i Ukraine har fået polakkerne til at føle sig endnu mere som en del af Europa," siger hun og understreger nødvendigheden af at stå sammen som europæere efter invasionen af Ukraine i 2022.
Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 4-6 (06.05.2024)

Abort er et grænseoverskridende problem, Steffen Larsen
Mandag kan man i Jyllands-Posten læse to indlæg om retten til abort. Matthias Smed Larsen fuldmægtig, cand.jur., og Jennifer Orlando-Salling, Ph.d.-studerende, MSc, LL.M. De skriver blandt andet: "I Europa-Parlamentet foreligger der i øjeblikket et beslutningsforslag med opfordring om at skrive retten til abort ind i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Forslaget er bl.a. begrundet i 'tilbageskridtet for abortrettigheder i EU og på verdensplan, herunder i USA, Polen, Ungarn og Malta'. [...] Når ét land i EU regulerer abort på en streng eller lempelig måde, aktualiserer det nemlig en række problemstillinger i forhold til personer, der vælger at opsøge abort i andre medlemsstater. I Grogandommen fastslog EU-Domstolen, at svangerskabsafbrydelse er en tjenesteydelse i EU-retlig forstand og dermed beskyttet af tjenesteydelsernes frie bevægelighed. [...] Det er tydeligt, når man observerer Malta og Polen. Abort er forbudt på Malta, og aborter sker således på rejser til andre medlemsstater. [...] Man kan have forskellige vurderinger af, i hvilket omfang EU bør/ må regulere retten til abort, men at påstå, at det ikke er et 'grænseoverskridende problem', er misvisende og reduktionistisk."

Sahra-Josephine Hjorth, aktivist og iværksætter, skriver i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Mens vi herhjemme har diskuteret, om abortgrænsen skal hæves fra 12 til 18 uger, står 20 mio. kvinder i andre europæiske lande uden mulighed for sikker og lovlig abort. [...] I Polen blev abortloven strammet i 2020, og det er nu kun muligt at få en abort, hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb, eller hvis moderens liv er i direkte fare grundet graviditeten. [...] Det er naturligvis vigtigt at debattere de etiske implikationer ved at hæve abortgrænsen, men det er overraskende, hvor lidt fokus der er på, at det i 2024 flere steder i Europa slet ikke er muligt at få foretaget en abort. Det er på tide, at vi ser på abortrettigheder som en grundlæggende menneskeret, der ikke bør begrænses af politiske eller religiøse overbevisninger. Det er på tide, at vi står sammen med vores medborgere i resten af EU for at sikre, at alle kvinder har adgang til sikker og lovlig abort, uanset hvor i EU de bor."
Jyllands-Posten, mandag, s. 25, 26 (06.05.2024)

Det digitale indre marked

Det er ikke skadeligt i sig selv at bruge skærme
Kristeligt Dagblad skriver mandag om EU's voksende bekymring for børn og unges skærmafhængighed. Diskussionen om yderligere lovgivning er i gang, og EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, understreger vigtigheden af at beskytte de unge: "Vi har noget lovgivning nu, men skal der mere til, så er jeg personligt klar til at tage det skridt," siger hun. Mikkel Aslak Koudal Andersen, skolelærer og pædagogisk konsulent, mener, at det er afgørende at regulere sociale mediers algoritmer, især på platforme som TikTok og Instagram, der fastholder unge. "Jeg synes faktisk, at det er lige præcis dér, man skal sætte ind, for så kan vi også bedre bruge skærme i skolen," siger han. Som pædagogisk konsulent råder Andersen lærere til at bruge digitale enheder konstruktivt ved at lade eleverne arbejde kreativt gennem aktiviteter som at producere podcasts og designe spil. Samtidig råder han lærere til at lægge skærme væk, når de ikke tilfører værdi til opgaven. Andersen bemærker, at unge ofte er bevidste om deres skærmforbrug, men håber på, at EU får succes med at regulere sociale medier for de yngste børns skyld.

I Børsen mandag kan man læse, at EU nu har fået redskaber til at håndhæve den nye Digital Services Act (DSA) og dermed tæmme tech-giganterne, der tidligere regulerede sig selv. En nylig sag om TikTok Lite blev afsluttet, da platformen blev tvunget til at trække appen tilbage fra det franske og spanske marked på grund af vanedannende funktioner. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager ser håndhævelsen af DSA som en topprioritet for at beskytte EU-borgere. "Det er en topprioritet, at den her lovgivning bliver efterlevet. Det kræver vores fulde indsats. De kommende måneder bliver meget afgørende for, hvordan det her kommer til at udspille sig," siger hun. Mikkel Flyverbom, professor i digitale forandringer ved CBS, fremhæver, at lovgivningen nu giver klare spilleregler på det digitale område. "Jeg tror, vi kommer til at se mange sager blive indledt i mange år fremover, fordi man nu går det hele igennem, og det begynder langsomt at få effekt," siger han. Rasmus Egmont Foss, analytiker ved Tænketanken Europa, ser også store potentialer ved DSA: "Jeg tror, der vil være en synlig effekt, og jeg tror, at Kommissionen vil gå ret langt i de her sager," siger han. Han understreger, at EU nu har truslen om bøder på op til 6 procent af tech-virksomhedernes globale omsætning, hvilket vil ændre magtbalancen mellem EU og de digitale giganter.
Kristeligt Dagblad, s. 2; Børsen, mandag, s. 16 (06.05.2024)

Finansielle anliggender

Global vækst holder flyttedag - store forskelle tegner sig
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: "Den globale vækst har været ujævnt fordelt siden finanskrisen. Sydeuropa blev i årene lige efter 2008 ramt af krise og var tæt på en egentlig økonomisk nedsmeltning. Kineserne klarede i første omgang frisag, men blev senere ramt af covid-krisen. Og de seneste fire år har alle lande i verden samtidigt været ramt af covid, energiprisstigninger, inflation og dertilhørende rentestigninger. Ingen er gået helt fri. Men i dag - fire år efter - begynder der at tegne sig et mønster af betydelige forskelle. Den amerikanske økonomi klarer sig bedst blandt de store udviklede økonomier. [...] Over for dette står en europæisk økonomi, der er ramt af kriselammelse, finansiel overregulering, høje energipriser, mangel på arbejdskraft og tunge velfærdsopgaver, som i nogen grad blokerer for erhvervsinvesteringer. Vender vi blikket mod Asien, er der store bevægelser undervejs. Kinas vækst er tæt på at gå i stå. Landet er ramt af en gigantisk bolig- og gældsboble, som vil trække væksten ned i de næste mange år. Modstykket til dette er, at andre lande i Asien, herunder Indien, Indonesien og Vietnam, oplever høj vækst. [...] En god nyhed er trods alt, at det ser ud, som om eurozonen har passeret bunden. Der er svag vækstfremgang, og det er håbet, at bnp-væksten i EU måske kan komme op på omkring 1 pct. i år. [...] Heldigvis har man i EU etableret en innovationsfond og en investeringsfond med det formål at støtte grøn europæisk industri. Men det er en udfordring, og kinesisk industri er langt foran inden for alle dele af den grønne industri. Europa er sakket bagud, men heldigvis har dansk erhvervsliv etableret sig solidt med virksomheder i verdensklasse inden for grøn teknologi. Set i et længere perspektiv er mange emerging marketslande placeret centralt, når det gælder den grønne omstilling. [...] Europa står svagt, når det gælder demografi og naturressourcer. Vi har nogle af verdens mest velfungerende samfund og vil på den måde klare os godt, men skal man placere sin opsparing klogt, er en stor portion aktier i USA og emerging markets nok værd at overveje."
Børsen, mandag, s. 18-19 (06.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

Skal EU fremme ligestilling mellem kønnene?
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg, hvor to spidskandidater til det kommende Europa-Parlamentsvalg taler for og imod, om EU skal fremme ligestilling i medlemslandene. Sigrid Friis er spidskandidat for Radikale Venstre til Europa-Parlamentsvalget, og hun siger blandt andet: "Ja, EU skal fremme ligestilling mellem kønnene i medlemslandene. Lad mig starte med noget meget aktuelt: abort. Det er en menneskeret at have muligheden for at tage beslutninger om sin egen krop, hvis man bliver uønsket gravid. Derfor skal EU presse på for, at polske og maltesiske kvinder får dén ret tilbage. Det er en menneskeret at være fri for vold og overgreb. Derfor skal EUs menneskerettigheder også indbefatte en samtykkebaseret definition af voldtægt på europæisk niveau. [...] Og lad os så tage et kig på arbejdsmarkedet: Danmark nøler, når det kommer til at fremme ligestilling. [...] I dag er det EU, som har ligestillingsambitioner på Danmarks vegne - ikke omvendt. [... ] I dag mister mødre 10 procent af deres lønudvikling, når de får et barn, mens det stort set ikke har konsekvenser på fædres indkomst. Kvinder tjener i dag stadigvæk væsentligt mindre end mænd og har mindre pensionsopsparinger. [...] I EU arbejdes der for reel ligeløn og for at sikre flere kvinder i ledelser og bestyrelser. [...] Jeg ser positivt på, at EU-direktiver skubber ligestillingen fremad. Jeg forstår samtidig godt, at andre liberale partier slår sig på regulering. [...] Om du ønsker dig et stort eller smalt EU, så må vi kunne enes om, at det er EUs rolle at sikre lige løn- og arbejdsvilkår på tværs af Europa - og reel kønsligestilling. Ligestilling er ikke kun et nationalt anliggende. Det angår os alle sammen og krydser landegrænser."

Henrik Dahl er sociolog, forfatter og MF for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Nej, ligestillingspolitik er et fremragende eksempel på et af mange politikområder, som EU bør overlade til de nationale parlamenter. I modsætning til grænseoverskridende problemstillinger som miljø-, forsvar- og klimapolitik kræver ligestillingspolitikken ingen overnational regulering og bør åbenlyst falde ind under det desværre næsten glemte nærhedsprincip, der foreskriver, at beslutningerne bør træffes så tæt på borgerne som muligt. [...] Den kønskvoterede barsel demonstrerer, hvor galt det kan gå, når EU blander sig i noget så intimt som danskernes muligheder for at indrette børnepasningen, som de selv - og ikke Bruxelles - mener er bedst for deres egen familie. Dette har både ført til mindre valgfrihed for danske forældre og til, at danske børn, som i forvejen er blandt dem, der starter tidligst i institution, nu begynder i vuggestue endnu tidligere. [...] Liberal Alliance ønsker en ligestillingspolitik, hvor mennesker vurderes på deres evner, handlinger og holdninger, som sikrer lige muligheder og rettigheder for både mænd og kvinder og beskytter mod forskelsbehandling - uanset om det sker på baggrund af sexisme eller politiske ønsker om resultatlighed. [...] Desværre tager EUs ligestillingsinitiativer ofte retning mod netop resultatlighed, som eksempelvis et kommende initiativ om kønskvoter i børsnoterede virksomheder, der vil tvinge danske virksomheder til at indrette sig efter måltal dikteret fra Bruxelles. I LA mener vi ikke, at politikere generelt, og slet ikke på EU-plan, bør blande sig i indretningen af private virksomheders ledelsessammensætning. [...] LA ønsker et EU, der koncentrerer sig om de store grænseoverskridende problemer, der kræver fælles handling, men også et EU, der i langt højere grad respekterer, at beslutninger, der vedrører køns-, familie- og socialpolitik, naturligvis bedst tages af de enkelte europæiske nationers folkevalgte repræsentanter."
Berlingske, lørdag, s. 7 (06.05.2024)

Handel

Biden og Trump er ”to skåle gift” for Kina
Jyllands-Posten skriver mandag, at Kina står over for en handelsstrid uanset, hvem der vinder USA's kommende præsidentvalg. Både Trump og Biden har skærpet deres retorik om Kina, og handelsrestriktioner forventes at fortsætte eller intensiveres. Trump var kendt for sine aggressive udtalelser og politikker mod Kina. Han indførte og forhøjede en række toldsatser, hvilket førte til en handelskrig mellem de to lande. Den gennemsnitlige amerikanske told på kinesiske varer steg fra 3 procent til 21 procent mellem 2016 og 2019. Biden, der besejrede Trump i 2020, fortsatte restriktionerne og har yderligere indført sanktioner mod kinesiske teknologivirksomheder. Professor Zhao Minghao fra Fudan Universitetet siger, at både Trump og Biden repræsenterer "to skåle gift for Kina." Situationen er blevet værre for Beijing, da Biden nu også har øget tolden på kinesiske stålprodukter til 25 procent. Biden har samtidig bevaret Trumps tidligere toldsatser og begrænset Kinas adgang til avancerede computerchips. Biden søger "fair spilleregler" og udtalte, at kinesiske producenter "snyder." Trump foreslår imidlertid en endnu mere aggressiv tilgang, herunder en ny 10 procent told på al import til USA og en svimlende 60 procent told på kinesiske varer. Kinas ambassade i Washington udtalte, at Bidens forslag om ståltold er et "ærkeeksempel på unilateralisme og protektionisme." Beijing ser ingen forbedring uanset, hvem der vinder valget, og analytikere frygter en fortsat eller intensiveret handelskrig mellem USA og Kina.
Jyllands-Posten, mandag, s. 22-23 (06.05.2024)

Heunicke går i offensiven: Boykot kinesisk webkomet
Børsen fortæller mandag, at miljøminister Magnus Heunicke (S) opfordrer danskerne til at undgå at handle på den kinesiske handelsplatform Temu, som hurtigt er blevet en af de mest populære webshops i Danmark. "Min anbefaling til danskerne er klar: Lad være med at handle på onlinemarkedspladser som Temu. Der er mange eksempler på, at produkter, som sælges på Temu, ikke overholder den lovgivning, vi har i EU, og i værste fald er produkterne farlige for forbrugerne," siger han. Heunicke støtter en total boykot af Temu, indtil sikkerheden forbedres, og anbefaler omhu ved onlinehandel, især på platforme uden for EU. "Vi kæmper for at få lavet bedre EU-regler, så onlinemarkedspladser som Temu, der er uden for EU, holdes til ansvar for, at de overholder EU-lovgivningen, hvis salget er målrettet EU-borgere," siger han. Temu kritiseres for at sælge farlige produkter, især legetøj til børn. Toy Industries of Europe fandt, at 18 ud af 19 testede legetøjsprodukter var farlige. Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, udtaler: "Vi synes jo, det er meget ærgerligt, hvis der kommer varer ind i Europa, der ikke lever op til reglerne. Det skal vi gøre noget ved. Og der kan vi starte med at håndhæve de nye regler, der lige er trådt i kraft."
Børsen, mandag, s. 12 (06.05.2024)

Strikse EU-krav kan blive kæp i hjulet for regeringens plan om mere privatsektor i udviklingslandene
Nye skærpede EU-krav til virksomhedernes ansvarlighed for effekterne af deres produktion helt ud i leverandørkæden kan blive en udfordring i samhandel med udviklingslandene, selv om det er et punkt, der står højt på regeringens agenda, mener Dansk Industris direktør for global handel og bæredygtighed, Marie Gad. Hun efterspørger derfor mere fleksibilitet og bebrejder politikerne, at de stiller særligt småproducenter i en dårlig situation. Det skriver Altinget fredag. "Det generelle problem er, at du øger risikoen voldsomt for virksomhederne i forhold til overhovedet at være engageret steder, hvor niveauet i forhold til menneskerettigheder og miljø og klima er anderledes, end det er i EU," siger Marie Gad. Eksempelvis kan producenter af kaffe, chokolade og tømmer blive ramt, selv om de har certificeringer fra blandt andre Rainforest Alliance. Men disse certificeringer lever ikke længere op til EU-forordningen. "Det er jo ikke fordi, vi synes, skorydningsforordningen er dårlig eller menneskerettigheder ikke er vigtigt, men problemet er, at det kommer til at handle mere om evnen til rapportering og dokumentation end om den reelle impact, virksomhederne har," siger Marie Gad. EU's CSRD, EUDR og CSDDD-krav kan derimod komme til at stå i vejen for den politiske intention om at øge samhandlen med afrikanske lande og bruge det aktivt som en løftestang for udviklingen, og landene opfatter det som en handelsbarriere. På spørgsmålet om hvilke løsninger der kunne implementeres, svarer hun: "Der er masser man kan gøre. Jeg synes, EU og EU-landene har en kæmpe forpligtelse til at være med til at løfte niveauet i de lande, vi gerne vil handle med. Både, hvor der er varer i de europæiske virksomheders værdikæder i dag, men også hvor man kunne se potentialet for det fremover," konkluderer Marie Gad.
Altinget, fredag (06.05.2024)

Institutionelle anliggender

17-årig erkender overfald
Ekstra Bladet mandag og Politiken søndag skriver om et overfald på det tyske medlem af Europa-Parlamentet, Matthias Ecke, fra Socialdemokratiet SPD. Han blev sent fredag aften alvorligt kvæstet under et angreb, mens han var ved at hænge valgplakater op i Dresden. Nyhedsbureauet dpa rapporterer, at han måtte opereres på grund af sine skader. Ecke var ikke den eneste, der blev overfaldet i Dresden den aften. En kampagnemedarbejder fra De Grønne blev kort før også angrebet med slag og spark. Politiet blev senere kontaktet af en ung mand, der meldte sig selv efter angrebet på Matthias Ecke.
Ekstra Bladet, mandag, s. 13; Politiken, søndag, s. 15 (06.05.2024)

20-år efter den store EU-udvidelse
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Barbara Engelstoft, kandidat til Europa-Parlamentet, Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med ti lande, der blev bekræftet i, at alle europæere kan være herrer over deres egen skæbne. EU-medlemskabet var et løfte om frihed og stabilitet, fred og velstand. Og i de 20 år, der siden er gået, er dette løfte blevet opfyldt. [...] De nye medlemsstater har set deres lande blive forvandlet. Deres økonomier er blomstret op. Deres landbrugsproduktion er tredoblet. Deres arbejdsløshed er blevet halveret. EU-medlemskabet har på så mange forskellige måder gjort landene stærkere. Men EU er også blevet styrket. [...] EUs rolle i foreningen af Europa er ingenlunde udspillet. Vestbalkan rykker stadig tættere på os, og der er indledt forhandlinger med Ukraine og Moldova, mens Georgiens befolkning ikke lægger skjul på deres europæiske interesser. Markeringen af de sidste 20 års udvidelser er sket i skyggen af udviklingen i Ukraine. Rusland udgør en eksistentiel trussel ikke kun mod Ukraine, men også mod Europa. [...] Der er kun én måde at reagere på. Der er kun ét sprog, Putin forstår. At give Ukraine midler til at forsvare sig selv. Det er derfor vigtigt, at partier, der utvetydigt bakker op om Ukraine, forsvar og sikkerhed, styrkes ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Ligesom under valgkampen i 2019 ligger klima højt på danskernes prioriteringsliste, men i 2024 skal forsvar og sikkerhed have topprioritet."
Berlingske, lørdag, s. 14 (06.05.2024)

EL-politiker anklages for EU-støttemisbrug
Berlingske skriver lørdag, at EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen (EL) har udbredt sit budskab om "klimahandling i EU" ved hjælp af flere kampagnevideoer, men to eksperter siger nu, at reglerne er overtrådt, da videoerne er finansieret med EU-midler. "Videoerne er i strid med reglerne, fordi vi er så tæt på en valgkamp. Og fordi der ikke er nogen specifik omtale af, hvad der er diskuteret i EU. Der er alene en holdning til, at der ikke er blevet gjort nok," siger professor Bent Greve med speciale i EU.
Berlingske, lørdag, s. 5 (06.05.2024)

Erhvervslivet efterspørger færre EU-regler. Men regelforenkling må ikke blive en "genvej" for industrien, advarer Vestager
Altinget skriver torsdag, at EU-kommissær Margrethe Vestager påpeger, at bureaukratiet inden for EU tjener et formål. Hun kritiserer samtidig lovgivningen omkring landbrugsstøtten og forudser udfordringer for den kommende periode i EU. Vestager betoner, at bureaukrati beskytter mod industrielle overgreb og understøtter biodiversiteten ved at give høringsret og mulighed for retslig prøvelse. "Hvis man så bare siger i forenklingens tegn, at det skal være slut med det, så tror jeg ikke, at vi får en god situation," siger hun. Samtidig udtrykker Lars Fruergaard Jørgensen, topchef hos Novo Nordisk, og andre erhvervsledere bekymring over det omfattende EU-bureaukrati, der belaster virksomhederne med nye regler. De advarer om, at EU risikerer at blive "et museum" hvis ikke bureaukratiet forenkles. På landbrugsfronten mener Vestager, at der er brug for forenkling af reglerne, især når Ukraine bliver en del af unionen. Hun påpeger, at det ukrainske landbrug er effektivt og konkurrencedygtigt uden tilskud, i modsætning til det europæiske, som er afhængigt af disse. "Man bliver nødt til at finde ud af, hvordan de to ting skal forenes," siger Vestager. Hun kritiserer også den manglende gennemsigtighed i anvendelsen af EU's landbrugsstøtte, som udgør cirka en tredjedel af EU's budget. "Et forsigtigt bud er, at der er mellem tre og fem mennesker i hvert land, der kender detaljerne i vores landbrugsstøttelovgivning. Det er jo ikke tilfredsstillende," siger hun. Vestager håber, at den kommende periode i EU vil koncentrere sig om at implementere og håndhæve den eksisterende lovgivning, hvilket hun beskriver som væsentligt sværere end at vedtage den. Dette gælder især for den grønne og den digitale omstilling.
Altinget, torsdag (06.05.2024)

Europa under russisk beskyttelse: En våd drøm for AfD?
I Information mandag kan man læse, hvordan det tyske højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) anklages for tætte forbindelser til Rusland og Kina. AfD's afdeling i Thüringen ledes af Björn Höcke, som i oktober 2022 holdt en tale, hvor han beskrev ødelæggelsen af Nord Stream-rørledningerne som en "krigserklæring" mod Tyskland. Han udtrykte også, at hans første udenlandsrejse som kansler ville være til Rusland. AfD's partiprogram støtter tættere økonomiske forbindelser med Rusland og et ophør af sanktionspolitikken. Ifølge magasinet Der Spiegel fik AfD rådgivning fra Kreml, hvor Tatyana Matveyeva præsenterede et 'manifest', som inspirerede Höckes tale. Matveyeva hævdede, at Tyskland stod over for sin "mest alvorlige udfordring siden Anden Verdenskrig." Maximilian Krah, AfD's spidskandidat til Europaparlamentsvalget, mistænkes for at have modtaget penge fra prorussiske netværk. Krah blev yderligere belastet af, at en af hans medarbejdere blev anholdt for angiveligt at spionere for Kina. "Kina investerer i politiske aktører, som de mener har potentiale til at komme til magten og kan øve indflydelse på den offentlige mening," siger Mareike Ohlberg, ekspert i kinesisk politik. Historiker Volker Weiß udtaler, at AfD's ideologiske forbindelser til Rusland og Kina ikke bør overraske. "På et intellektuelt, ideologisk plan har forbindelsen mellem Rusland og både europæiske og amerikanske højreekstremister eksisteret i årevis," siger han. Krahs forhold til Kina er også tydeligt. Han har støttet kinesisk teknologi fra Huawei og stemt imod resolutioner, der fordømmer Kinas behandling af uighurerne. På trods af mistanker om spionage og forbindelser til autoritære regimer forventes det, at AfD stadig vil kunne mobilisere støtte ved det kommende valg.
Information, mandag, s. 12-13 (06.05.2024)

Fransk højrefløjsprofil: Ukraine-krigen er blevet for dyr
Politiken bringer søndag et interview med Jean-Paul Garraud, tidligere dommer og nu leder af Marine Le Pens franske højrefløjsparti Rassemblement Nationals gruppe (RN) i EU-Parlamentet. Partiet har oplevet markant fremgang og forudser en stor stigning i forhold til de nuværende 18 medlemmer. Det ligger ham meget på sinde at forklare, at han ikke er ekstremist, og han har en forklaring på, hvorfor de franske vælgere vælger RN frem for præsident Macrons pro-europæiske linje: "Det nuværende EU har spillet fallit. Vi blev lovet fremgang og fred. Og vi har ikke fremgang og fred. Vi står med kæmpe gæld og en krig i Ukraine," lyder det fra Garraud. RN sidder i samme gruppe - Identitet og Demokrati - i parlamentet som Dansk Folkeparti og Alternative für Deutschland. Jean-Paul Garraud medgiver, at samarbejdet mellem partierne på den yderste højrefløj ind imellem er udfordret. Eksempelvis mærkesagen migration, hvor italienerne gerne vil have EU til at hjælpe, mens de fleste andre partier ønsker så lidt EU-indblanding som muligt. "Der er masser af ting, vi er uenige om. Men det vigtige er, at vi har et fælles udgangspunkt i suverænitet og er enige om, at EU har taget en forkert retning og skal tilbage til rødderne og ikke være en superstat. Og i flere og flere sager stemmer folk fra andre grupper sammen med os," siger han. I forhold til krigen i Ukraine mener han, at der skal satses hårdt på et finde en fredsløsning mellem Ukraine og Rusland, for krigen er dyr og påvirker også den almindelige franskmand. På spørgsmålet om, han ser Rusland som en trussel mod Europa, svarer han afsluttende: "Der er mange trusler i Europa, herunder islamisme og ukontrollabel migration. Der er ikke kun Rusland, der er også andre problemer. Man taler bare ikke om dem".
Politiken, søndag, s. 12 (06.05.2024)

Kære midte, det er jer, der splitter Europa
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Henrik Dahl, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance (LA). Han skriver blandt andet: "Det er ganske let at finde eksempler på splittende og voldsom retorik fra europæiske højrefløjspartier. Netop den disciplin har Moderaternes spidskandidat, Stine Bosse, dygtiggjort sig i, hvilket hun også viser her i avisen. Bosse kritiserer en video, hvor Dansk Folkeparti siger noget med at 'røverbander fra Bulgarien og Rumænien' nu får fri adgang til Danmark. [...] For splittelsen i Europa kommer ikke fra protestpartier. Det kommer ikke fra Dansk Folkeparti og dets europæiske åndsfæller. Det kommer ikke fra venstrepopulistiske partier. Det kommer heller ikke fra klimapartier, landbrugspartier eller enkeltsagspartier. Nej, splittelsen har sine rødder fra midten. Det var typer som Stine Bosse, der havde travlt med at udstille Italiens premierminister, Giorgia Meloni, som den nye Mussolini, mens det har vist sig, at hun faktisk er en samlende figur. En, der bygger bro mellem de store midterpartier og det yderste højre. [...] Protestpartierne er en reaktion på netop den elitære og teknokratiske midterpolitik, der gavner systemet, men skader helt almindelige europæiske borgere. Det er den gruppe vælgere, der vender det etablerede politiske system ryggen og stemmer på protestpartier - både på højre- og venstrefløjen. [...] Derimod er vejen til mindre splittelse, at EU fokuserer på de faktiske fælles problemer, som vi står over for: Ukraines frihedskamp, Europas økonomi og vores alle sammens sikkerhed."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (06.05.2024)

Løkke revser DF for EU-kritisk video
Jyllands-Posten og Politiken skriver i weekenden om den kritik som formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, har modtaget efter deling af diverse videoer på sociale medier. Jyllands-Posten mandag skriver, at udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, kritiserer Dansk Folkeparti for en video, de har delt på sociale medier. Videoen viser gamle billeder fra befrielsesbudskabet den 4. maj 1945, men budskabet er ændret til at kritisere danske politikeres overgivelse til EU. Løkke kalder det for "respektløst, historieløst, hovedløst". Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, forklarer, at videoen henviser til en ny EU-traktat, som han mener "de facto gør, at Danmark ophører med at kunne agere som selvstændig stat". I Politiken lørdag kan man læse et debatindlæg af ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen under overskriften: "Morten Messerschmidts største fupnumre er desværre ikke satire. " Her kan man blandt andet læse: "For få år siden kaldte Morten Messerschmidt fake news for den største trussel mod det moderne demokrati, efter at flere DF-politikere var blevet misbrugt i manipuleret materiale på sociale medier. Derfor forlangte partiformanden, at justitsministeren greb ind. Øjeblikkelig. Forleden leverede partiet så selv det hidtil mest eklatante eksempel på politisk propaganda skabt af kunstig intelligens og leveret som den mest sofistikerede version af falske nyheder, såkaldt deep fake. [...] Fordømmelsen er ikke desto mindre regnet ned over Dansk Folkeparti fra både politiske kolleger på Christiansborg og digitale eksperter, der påpeger, at politikeres brug af deep fake generelt undergraver befolkningens tillid til demokratiet. Og når man husker på partiets opgør med fake news som demokratiets største fjende, er det også noget af et geværløb, Morten Messerschmidt har affyret mod sine egne fødder. [...] Kritikerne skulle i stedet gemme noget af forargelsen over den reelle politiske manipulation, Morten Messerschmidt løbende lader sig forfalde til. I en anden video forsøger han at skandalisere Moderaternes spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet 9. juni. Hvad har hun gjort? Sammen med Europabevægelsen søgt og modtaget 7 mio. kr. til et oplysningsprojekt fra EU i 2018. 'Vildt nok, ikke?', spørger Morten Messerschmidt med et skælmsk smil for ligesom at slå skandalen fast. [...] Men måske er der alligevel en sammenhæng mellem Morten Messerschmidts forskellige kampagnegreb? For han afslører sig selv som en trickkunstner, en manipulator, der ikke føler sig bundet til de almindelige konventioner om ret og vrang, rigtigt og forkert. Bare det effektivt tjener det personlige og politiske formål, så er alt tilladt. [...] Det hele er bare et personligt spil hævet over moral og fælles konventioner. Både når Morten Messerschmidt bruger AI-genereret fake news, og når han spreder grundløse påstande mod sine politiske konkurrenter. Det første afslører heldigvis sig selv. Det sidste får lov at stå tilbage som sandhed. Derfor er det sidste et større problem end det første".
Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 16 (06.05.2024)

Sande ord fra Macron
I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Civilisationer kan slutte, og deres endeligt være brutalt. Står Europa i den situation nu? Det mener Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der i et interview med The Economist erklærede, at Europa er i dødelig fare. Set fra Élysée-palæet i Paris kommer farerne fra tre fronter. Først og fremmest fra Ukraine, hvor Macron helt rigtigt mener, at det er en katastrofe for Europa, hvis Rusland vinder. Dernæst fra Kina og USA, hvor risikoen er, at Europas industri og forskning falder afgørende bagud i forhold til de to supermagter. Endelig er der de interne fjender, højredrejningen og den yderligtgående nationalisme, der har fået medvind i mange lande i Europa. [...] Macron er en glimrende analytiker, men også en del af problemet. Han har været Frankrigs præsident i syv år og ikke formået at vende udviklingen. Tværtimod fejllæste han fatalt Putin og forsøgte alt for længe at tale fornuft til ham. [... ] Ligesom Tysklands kansler, Olaf Scholz, er Macron betydeligt bedre til at holde taler og love ændringer end til at levere politisk. Og det er mere end noget andet problemet: at EU her i en så afgørende historisk stund mangler handlekraftige ledere, og at Paris-Berlinaksen i EU er gået i tomgang."
Politiken, mandag, s. 1 (06.05.2024)

Interne anliggender

Moderaterne og Bosse står til nul mandater i ny EU-måling: "Vælgerne kan ikke lide en politisk dilettant"
Der blev ikke holdt igen, da de politiske kommentatorer skulle fælde dom over Stine Bosses kovending i spørgsmålet om, hvor mange flygtninge Danmark bør modtage gennem EU's nye migrationspagt, skriver Altinget fredag. TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, kaldte det ”politisk amatørisme”, da han reflekterede over hændelsen fra midten af april, hvor Moderaternes spidskandidat ændrede holdning fra at ville tage imod "7.000" til "nul" flygtninge på få timer. Vælgerne har også reageret hårdt på Moderaternes og Stine Bosses handlinger. En ny måling udført af Epinion for Altinget og DR viser, at partiet står til kun 4,5 procent af stemmerne, hvilket betyder, at de ikke længere forventes at få en plads i Europa-Parlamentet. Dette er en markant nedgang fra den foregående måling i marts, hvor partiet stod til 7,4 procent af stemmerne og dermed et mandat. Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kan Moderaternes tilbagegang koges ned til to ord: Stine Bosse. Han påpeger, at der ikke har været ændringer i Moderaternes EU-politik siden sidste måling, men at Stine Bosses uheldige udtalelser om asylpolitik har skadet partiets image. Holstein mener, at vælgerne ikke kan lide at se en politisk dilettant, hvilket har bidraget til Moderaternes tilbagegang. Holstein antyder også, at Moderaternes tab af vælgere er tosidet. Først mister de tilhængere til Liberal Alliance, fordi Bosses udtalelser opfattes som naive. Derefter mister de tilhængere til Radikale, når Bosse ender med at modsige sig selv.
Altinget, fredag (06.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Kinesiske ægteskaber i atomhavn skaber spionfrygt i Frankrig
Sager med kinesiske spioner i Europa har jævnligt fyldt avissiderne, og nu er der kommet fokus på en ny variant, som foregår i havnebyen Brest i Frankrig, hvor Frankrigs atomubåde holder til. De seneste år har byen set en tilstrømning af unge kinesiske kvinder, der har giftet sig med franske sømænd fra ubådsbasen. Denne sag drøftes i øjeblikket for lukkede døre i det franske parlament. Det skriver Berlingske lørdag. Det virker ikke tilfældigt, at spionsagerne fylder meget lige nu. Kinas præsident, Xi Jinping, ankom søndag for første gang i fem år på besøg til Europa, hvor han blandt andet skal mødes med Emmanuel Macron og Viktor Orbán og endvidere besøge Serbien. Det vurderes, at Xi med besøget vil forsøge at styrke forholdet mellem Kina og EU og påvirke den Kina-kritiske linje, som blandt andet ses i USA.
Berlingske, lørdag, s. 10 (06.05.2024)

Løkke vejer risiko for krigsforbrydelser op mod Danmarks egne interesser
Information bringer lørdag et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter kritik af Danmarks eksport af komponenter til F-35-fly til Israel, som mistænkes for at anvende flyene til at begå krigsforbrydelser i Gaza. Løkke Rasmussen siger i interviewet, at situationen skal vejes op mod Danmarks sikkerhedspolitiske interesse i at deltage i det amerikanskledede F-35-program. Menneskeretsorganisationer og juridiske eksperter har understreget, at de internationale regler for våbeneksport forbyder Danmark at tillade militær eksport, når der er en "klar" eller en "overvejende" risiko for, at udstyret "kan" blive brugt til at begå krigsforbrydelser. Løkke Rasmussen peger på kompleksiteten i deltagelsen af F-35-programmet, og at risikoen for krigsforbrydelser fra Israels side, skal "balanceres op mod" Danmarks interesser i at deltage i F-35-programmet. Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien, er dog ikke enig i den udlægning, og vurderer at det ikke er i overensstemmelse med hverken EU's regler for våbeneksport eller FN's våbenhandelstraktat. "En sådan afvejning er ikke tilladt inden for de regler, som Danmark selv har tiltrådt. Når du har lavet den lovpligtige risikovurdering, og man har enten en overvejende eller en klar risiko, så er der ikke andre afvejningshensyn, man kan tage. Så kan man ikke tage hensyn til Danmarks sikkerhed eller udenrigspolitiske interesser om at bevare et godt forhold til USA," siger Jacques Hartmann. Han tilføjer, at Danmark har tiltrådt en juridisk forpligtelse om ikke at sælge våben, der kan havne i Israel. Danmark har i F-35-programmet undladt at foretage konkrete vurderinger af risikoen for krigsforbrydelser, og har overladt beslutningen til de amerikanske myndigheder. Der er dog den forskel mellem Danmark og USA, at USA ikke bundet af EU's regler og har aldrig ratificeret FN's våbenhandelstraktat. Foreholdt den kendsgerning, svarer Løkke Rasmussen: "Jeg kan se, at jeg fik lagt ordene forkert i en enkelt sætning under interviewet. USA er juridisk set ikke forpligtet af FN's våbenhandelstraktat. Men de forfølger de samme principielle hensyn i deres våbeneksportkontrol som os andre," skriver han.
Information, lørdag, s. 4 (06.05.2024)

Udenrigspolitik

Belgien anklages for at score kassen på Putins indefrosne milliarder
Belgien er havnet i et gevaldigt stormvejr, efter det er kommet frem, at myndighederne opkræver milliarder i skat fra de beslaglagte russiske midler, som skal finansiere våbenstøtte til Ukraine. Belgien har indrømmet, at skatterne bliver opkrævet, men Belgiens premierminister, Alexander De Croo, hævder - efter hårdt eksternt pres - at skatteindtægterne vil blive sendt til Ukraine som våben- og humanitær hjælp. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Både USA og flere europæiske regeringer kritiserer dog, at 1,5 procent af gevinsten af beskatningen, bliver anvendt som buffer til at dække risikoen for de russiske sagsanlæg, som Kreml allerede har varslet. Belgien mistænkes endvidere ifølge netmediet Politico for at anvende kreativ bogføring, der får den belgiske støtte til Ukraine til at se større ud, end den er. En kritik som afvises af Belgiens regering. På EU-topmødet i marts enedes EU's stats- og regeringschefer om, at afkast og renter fra de russiske midler fremover skal sendes til Ukraine. Hensigten er, at den første del af støtten kan sendes af sted over sommeren.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (06.05.2024)

Lech Walesa blæser til kamp mod populisme og Putin: "Vi er på vej mod katastrofen"
I Jyllands-Posten mandag kan man læse et interview med Lech Walesa, tidligere præsident i Polen og nobelprismodtager, der advarer om, at demokratiet trues både af vestlige populister og af Ruslands og Kinas imperialisme. Han peger på, at folk i dag "ikke længere tror på noget, og som en konsekvens af det tror de ikke længere på demokratiet". Walesa, der stadig arbejder i Det Europæiske Center for Solidaritet i Gdansk, bemærker, at en vigtig lærdom fra Solidaritet-bevægelsen i 1980'erne var en samling mod det kommunistiske monopol. "Det er ikke muligt i dag at bygge et Solidaritet. Der er måske kun ét emne - spørgsmålet om konflikten mellem Rusland og Ukraine - hvor folk kan samles og opbygge en form for monopolistisk bevægelse mod krigen," siger han. Selvom Ukraine står over for store udfordringer, er Walesa optimistisk om landets fremtid, idet han ser ligheder mellem Ukrainernes nuværende kamp og Polens egen modstand mod Sovjetunionen. Han advarer dog om, at "kun to store stater holder fast i den gamle forestilling om at bygge imperier. Det er Kina og Rusland," siger han. Walesa fremhæver behovet for større europæisk enhed og amerikansk lederskab, men bemærker, at Tyskland bør træde ind i en større lederrolle i Europa: "Jeg har gennem 40 år forsøgt at overtale Tyskland til at påtage sig rollen som europæisk leder, men de er meget utilbøjelige til at træde ind i den rolle," siger han. Afslutningsvis foreslår Walesa reformer for at styrke demokratiet, herunder at begrænse politikere til to valgperioder og sikre større gennemsigtighed i partifinansiering: "Finansieringen af politiske partier skal være absolut transparent, så slipper vi for fup og svindel," siger han og advarer mod populister, der kan ødelægge demokratiet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-8 (06.05.2024)

Xi Jinpings besøg kan blotlægge splid i EU
Kristeligt Dagblad bringer mandag en nyhedsanalyse skrevet af avisens Asienkorrespondent Pia Elers. Hun skriver blandt andet: "I går vendte Xi Jinping tilbage til Europa. Hans rundrejse begynder i Frankrig, som med direkte forhandlinger har forsøgt at få Kina ind i en mæglerrolle og tale Rusland til fornuft i forhold til Ukraine-krigen. Det er som bekendt ikke lykkedes. Tværtimod bliver Kina både fra amerikansk og europæisk side nu anklaget for at forsyne Rusland med varer og komponenter, der bidrager til krigsmaskinen. De beskyldninger har Kina konsekvent afvist. [...] EU har allerede sat en hel stribe undersøgelser i gang for at få klarlagt de nærmere omstændigheder. For eksempel vil der blive sat lup på alle de billige kinesiske elbiler, der vælter ind i EU, og som formodes at blive produceret med ulovlig statsstøtte. På samme måde bliver europæiske leverandører af komponenter til vindmølleindustrien i EU kørt agterud, fordi kineserne kan levere de samme varer til konkurrenceforvridende dumpingpriser. Præsident Macron mener, det er på høje tid, at EU agerer mere konsekvent over for Kina. [...] Seniorkonsulent i Rhodium Group Noah Barkin, der følger EU-Kina-relationerne tæt, siger til nyhedsbureauet Reuters, at det naturligvis svækker EU's position over for Kina, når der åbenlyst ikke er enighed om strategien: ”Det er bekymrende at se, hvordan der bliver et stadig større gab mellem Tyskland på den ene side og Frankrig og EU på den anden side. I Paris og Bruxelles er der simpelt hen en større vilje til at gå hårdt mod Beijing på handelsfronten, end der er i Berlin,” vurderer han. [...] Serbiens præsident Aleksandar Vucic er ifølge Reuters beæret over at få besøg af den kinesiske præsident og ser frem til, at frihandelsaftalen mellem de to lande træder i kraft den 1. juli. Serbien er endnu ikke medlem af EU, men er et ud af 10 kandidatlande. Ungarn har til gengæld været med siden 2004, men med Viktor Orban som premierminister har Ungarn ofte været på kollisionskurs med de andre EU-lande. For eksempel blokerede Ungarn for nylig en EU-resolution, der kritiserede Kina for krænkelser af menneskerettighederne. Så ikke overraskende er Ungarn under Orban blevet det mest Kina-venlige land i EU og har åbnet dørene for enorme kinesiske investeringer. [...] Præsident Xi Jinping rejser tilbage til Kina den 10. maj, og så er det hans tur til at få besøg, nemlig når den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer på officielt besøg i Beijing senere på måneden."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (06.05.2024)

Udvidelse

Popcorn, Putin og ironiske cocktails i spraglede Beograd
Politiken bringer søndag en reportage fra Serbien, hvor forholdet til EU og NATO er præget af dyb skepsis og historisk mistillid. NATO's bombardementer i 1999 af Jugoslaviens forsvarsministerium i Beograd har efterladt dybe ar i befolkningen. Ved resterne af de ødelagte bygninger siger 27-årige kontorarbejder Daniela Milanovic: "Det minder os om, hvordan NATO undertrykte os, og hvad vi har måttet stå igennem. Og at vi aldrig skal glemme det," siger hun. På murene nær bygningerne er serbiske flag og truende slogans som "Når militæret vender tilbage til Kosovo" malet for at minde folk om, hvad de anser som Natos aggression. Serbiens bånd til Rusland er stærke, og Rusland har konsekvent støttet Serbien i spørgsmålet om Kosovos uafhængighed, hvilket skaber et naturligt skel mellem Serbien og EU. Rusland har også bremset Kosovos integration i internationale organisationer, og prorussiske følelser er tydelige i Beograd, hvor souvenirs med Putins ansigt og Z-symbolet, der støtter invasionen af Ukraine, er udbredte. Til trods for landets ansøgning om EU-medlemskab har Serbien undladt at indføre sanktioner mod Rusland. Russiske virksomheder som Yandex har fået fodfæste i landet, og op mod 200.000 russere er rejst til Serbien, primært til Beograd, siden krigens start i Ukraine.
Politiken, søndag, s. 24-26 (06.05.2024)