EU i dagens aviser mandag den 6. november 2023

EU i weekendens og mandagens aviser

4. – 6. november 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Von der Leyen havde ros med til Kyiv på uventet besøg
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens besøg i Ukraine i lørdags. Ursula von der Leyen skrev ifølge Jyllands-Posten på det sociale medie X: "Godt at være tilbage i Kyiv til mit sjette besøg i krigstid. Jeg er her for at tale om Ukraines vej til optagelse i EU. Også økonomisk støtte og krigen mod Rusland er blandt de emner, der skal diskuteres." EU-Kommissionen forventes i den kommende uge at præsentere en rapport, hvor Ukraines fremskridt med hensyn til optagelse i EU skal bedømmes. Ved et topmøde i december ventes EU-medlemslandene at beslutte, om Ukraine er parat til at indlede formelle forhandlinger om et medlemskab. Det vil kræve enstemmig opbakning fra EU-landene. "Jeg må sige, at I har gjort fortrinlige fremskridt. Det er imponerende at se," sagde von der Leyen ifølge Financial Times. Kommissionsformanden sagde også, at de fremskridt vil blive afspejlet i rapporten, og at hun har "tiltro" til, at Ukraine kan rykke videre til "næste stadie i optagelsesprocessen". Forhandlinger om EU-medlemskab er ofte en årelang proces og involverer omfattende juridiske, politiske og økonomiske reformer. Og krigen i Ukraine, hvor der ikke umiddelbart er udsigt til en afslutning, komplicerer processen yderligere.

I Indsigt i Børsen søndag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Er udsigterne til og Vestens håb om en ukrainsk sejr i forsvarskrigen mod Rusland ved at fortone sig? Spørgsmålet bliver uge-for-uge mere relevant. Krigens fronter er fastfrosne. Ukraines modoffensiv har ikke givet nogen mærkbar gevinst. Uden for citat erkendes det fra højt placerede kilder i Kyiv, at en række dårlige nyheder kun har udsigt til at blive værre hen over vinteren. Præsident Volodymyr Zelenskyj er hårdt ramt. [...] På besøg i f.eks. USA får han ikke længere samme overvældende heltemodtagelse, men spørgsmål i Kongressen om korruption og om konkrete resultater af USA's enorme støtte. Internt i præsidentpaladset og krigens kommandobunker beskrives Zelenskyj som en ændret mand med mindre optimisme og humor. [...] Selv siger præsidenten, at “det mest skræmmende er, at en del af verden har vænnet sig til krigen i Ukraine. Udmattelsen med krigen ruller af sted som en bølge. Du ser det i USA, i Europa. Og vi ser, at så snart de begynder at blive lidt trætte, bliver det som et show for dem.” Hvor reaktionen er, at “jeg kan ikke se denne gentagelse for tiende gang.” Selvfølgelig har Zelenskyj ret. Verdensopinionen er p.t. langt mere optaget af krigen i Israel, en humanitær katastrofe i Gaza og en tiltagende frygt for, at krigen spreder sig til andre lande i regionen. [...] Skal Ukraine formå at bryde dødvandet, er der brug for kampfly, langtrækkende missiler, minerydningsmateriel og udstyr til elektronisk krigsførelse for at jamme de russiske droneog missilangreb, der, helt som forventet, er blevet intensiveret i efterårets første uger. Men i USA, Ukraines største sponsor, er der gået indenrigspolitik i støtten til Ukraine. [...] Under den interne kamp kan ukrainerne følge, at de eksisterende militære bevillinger fra USA hastigt løber tør. Det spiller ind på præsident Zelenskyjs sindstilstand. Han er “vred,” siger en kilde til Time. [...] Zelenskyjs eget svar til Time er, at en våbenhvile “kun vil forsinke detonationen. Det vil være et åbent sår for kommende generationer.” Altså en overbevisning om, at Rusland vil forsøge en ny invasion, hvis de ikke knuses helt. En række østeuropæiske Nato-medlemmer har samme opfattelse. Men også de har brug for USA's støtte."

Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Fra Ukraine har der været en klippefast tro på, at krigen vil blive vundet. De besatte territorier vil blive befriet. Men situationen fremstår nu nedslående og dyster. Fem måneder efter de ukrainske styrker indledte deres modoffensiv, er de rykket under 20 kilometer frem - trods våben fra USA og Europa. [...] Hvis de rette våben var blevet leveret i tide, "ville krigen formentlig have udviklet sig anderledes, og vi ville under alle omstændigheder have reddet liv", som Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, sagde det allerede i august. [...] Ukraines manglende offensive succes på slagmarken gør det stadigt sværere at overbevise om, at landet har en vej til sejr eller kan tvinge Putin til forhandlingsbordet. [...] I oktober erklærede EU's stats- og regeringschefer godt nok, at de vil fortsætte den militære støtte til Ukraine, men der viser sig bekymrende sprækker i den vestlige støtte til Ukraine, især i USA. Præsident Joe Biden har flere gange understreget, at Ukraine "kan regne med vores støtte", men den amerikanske opbakning er langtfra givet, specielt ikke hvis Donald Trump vender tilbage til magten efter valget næste år. [...] Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er stærkt bekymret over, at det er stadig sværere at overbevise vestlige lande om, at Ukraine vil være i stand til at vinde krigen med deres hjælp. "Krigstrætheden ruller af sted som en bølge. Du kan se det i USA, og også i Europa," siger han i et interview med Time. Rusland er til gengæld langtfra færdig. Ifølge general Zaluzjnyj er 150.000 russiske soldater blevet dræbt i krigen. "I ethvert andet land ville sådanne ofre have stoppet krigen," siger generalen. Men Putin er ikke interesseret i at stoppe. [...] Lige nu er der ikke skyggen af en fredsaftale, som Ukraine kunne vælge som et alternativ. Der er ikke udsigt til en troværdig våbenhvile med Moskva. Putin tror stadig, han kan vinde, og han har forberedt sig på en lang, sej kamp. Det bør Vesten også gøre."

Politiken skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Ukrainerne er et imponerende folkefærd. Det er ærefrygtindgydende at se, hvordan de får livet til at gå videre og nye liv til at spire trods Putins invasion og de raketter, hans styrker sender ind over civilbefolkningen. [...] Han (Ukraines øverstkommanderende, general Valerij Zaluzjnyj, red.) kalder situationen for fastlåst i en moderne skyttegravskrig, hvor ingen af parterne rigtig kan besejre hinanden. Vinderen af den udvikling er desværre Rusland. Putins rige har tre gange så mange mennesker og ti gange så stor en økonomi som Ukraine. En fastfrosset, langtrukken konflikt er til fordel for Putin. [...] For Vesten er situationen også udfordrende. [...] EU må presse på med optagelsesforhandlingerne med Ukraine og gøre klart, at et EU-medlemskab ikke afhænger af, om der er kommet fred. Der skal mange reformer til, og ikke mindst skal landet få styr på korruptionen - en svær opgave i en krigstid - men Putin må ikke forpurre, at Ukraines fremtid ligger i EU. Også hvis dele af landet er besat."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Politiken, søndag, s. 9, lørdag, s. 1; Information, mandag, s. 9, lørdag, s. 24; Børsen, søndag, s. 9

Prioriterede historier

Danske jøder mærker konsekvenserne af et øget fokus på konflikten i Israel og Palæstina
Weekendens og mandagens aviser skriver om, hvordan jøder chikaneres og forfølges i Danmark og Europa. I Information kan man mandag læse, at danske jøder i stigende grad føler konsekvenserne af konflikten mellem Israel og Palæstina, hvilket afspejles i øget antisemitisme. Ifølge en undersøgelse fra 2018 fra EU's Agentur For Fundamentale Rettigheder har 85 procent af de adspurgte danske jøder oplevet en stigning i antisemitisme. Denne tendens bekræftes af forhenværende professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter, Lars Dencik, som understreger en forbindelse mellem det øgede fokus på Mellemøstkonflikten og antisemitiske episoder i Danmark. Overrabbiner Jair Melchior og presseansvarlig for Det Jødiske Samfund, Michael Rachlin, noterer en stigning i fysiske angreb og hadbeskeder mod jøder i takt med konfliktens eskalering. Religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen, understreger ligeledes, at antisemitisme i Danmark fluktuerer i takt med begivenhederne i Mellemøsten, men generelt set er der en høj tolerance over for jøder i Danmark. Lars Dencik differentierer mellem klassisk antisemitisme, som er baseret på stereotype fordomme og er mindre udbredt i Danmark, og moderne antisemitisme, som ofte er knyttet til Israels politik og handlinger. Han advarer om, at fjendtlighed mod visse jødiske traditioner, som omskæring, også kan opfattes som antisemitisme af den jødiske befolkning. Dencik og Jacobsen peger på, at selvom tolerancen over for jøder generelt er stigende, som vist i danske værdiundersøgelser, betyder det ikke nødvendigvis, at antisemitismen falder. Vedrørende kritik af Israel understreger Dencik, at mens legitim kritik af statens politik ikke er antisemitisk, så krydser den en grænse, når den involverer angreb på jøder eller benægtelse af Israels ret til at eksistere. Sammenfattende afspejler situationen i Danmark en kompleksitet, hvor den generelle tolerance overfor jøder må balanceres med en opmærksomhed på og bekæmpelse af de antisemitiske holdninger og hændelser, som kan blomstre i kølvandet på internationale konflikter, især de relaterede til Israel og Palæstina.

Politiken søndag skriver, at antisemitismen oplever en betydelig stigning, hvilket er blevet tydeligt i Frankrig, hvor jødestjerner er blevet malet på væggene af bygninger med jødiske beboere. Dette har medført øget sikkerhed ved jødiske adresser af de franske myndigheder. Anholdelser i Paris antyder, at Rusland muligvis har en aktiv rolle i at opildne til spændinger i Europa. Et moldovisk par er blevet anholdt for at male davidsstjerner på bygninger i Paris, og de har forklaret, at de handlede på ordre fra en russisk person. I Frankrig er antallet af antisemitiske hændelser steget markant efter angrebet i Gaza, med 857 hændelser og 425 anholdelser. Tyskland har også oplevet en vækst i antisemitisme, hvilket har resulteret i skærpede sikkerhedsforanstaltninger og forbud mod bestemte demonstrationer. Forbundskansler Olaf Scholz har lovet at intensivere kampen mod antisemitisme. Derudover antydes det, at lande som Rusland kan stå bag noget af antisemitismen for at destabilisere europæiske lande. Advarsler fra internationale aktører såsom Storbritannien i FN og Institute for Strategic Dialogue i London peger på, at lande som Rusland, Kina og Iran kan udnytte krisen i Mellemøsten til at fremme deres egne interesser gennem misinformation og glorificering af vold.
Information, mandag, s. 6-7; Politiken, søndag, s. 19 (06.11.2023)

Kina, USA og EU enige om at styre kunstig intelligens
Flere end 30 lande, herunder Kina, USA, EU og Storbritannien, er på et AI-topmøde blevet enige om at underskrive en aftale om at kontrollere kunstig intelligens (IA) på verdensplan. Det skriver Berlingske lørdag og Børsen i dag. Siden IA i form af chatbotten, ChatGPT, blev lanceret for et år siden, er teknologien stormet ukontrolleret afsted, og flere topchefer, forskere og politikere har advaret om risiciene, der er forbundet med teknologien. En holdning, som Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, der havde indbudt til mødet, understregede ved at udtrykke bekymring for vores børns og børnebørns fremtid. "Vi skylder dem at sikre, at kunstig intelligens udvikler sig på en sikker og ansvarlig måde, ved at gribe de risici, som den skaber, tidligt nok i processen," sagde han. De deltagende lande underskrev samme dag, hvad der nu kaldes for Bletchley-deklarationen om nødvendigheden af at arbejde sammen og skabe en fælles tilgang til, hvordan kunstig intelligens styres. Samtidig indvilgede udviklere og politikere i at samarbejde om at teste nye AI-modeller både før og efter lancering på markedet. EU er i gang med at fastlægge sin egen regulering, der har mere fokus på at beskytte private data og sikre mod overvågning og på betydningen af teknologien på menneskeretsområdet.

Børsen skriver mandag, at USA's præsident, Joe Biden, har udstedt et dekret, der skal sikre højere regulering af kunstig intelligens (AI). Det Hvide Hus kalder dekretet "den mest betydningsfulde handling" vedrørende kunstig intelligens, som en regering har truffet, ifølge CNN. Selv sagde Joe Biden: "For at realisere potentialet i kunstig intelligens og undgå risikoen bliver vi nødt til at regulere teknologien. Der er ikke nogen vej udenom, som jeg ser det. Der skal være regulering". Dekretet beder føderale myndigheder om at iværksætte nye sikkerhedsstandarder for systemer med kunstig intelligens, hvilket blandt andet betyder, at virksomheder, der udvikler AI-løsninger, skal dele resultater fra sikkerhedstest med den amerikanske regering. Der er ifølge Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet og forsker i kunstig intelligens med fokus på regulering, tre årsager til, at Joe Biden beordrer mere regulering af kunstig intelligens. Først og fremmest haster det med regulering i lyset af, at andre dele af verden, f.eks. EU, er i gang med regulering. Derudover har USA indset, at selvregulering blandt den amerikanske industri ikke har været tilstrækkelig. Den sidste årsag til dekretet er, at regulering på AI er en politisk "vindersag" for Joe Biden. "Regulering af kunstig intelligens skal også ses som en beskyttelse af den amerikanske offentlighed, ligesom at industrien selv har indset behovet for regulering, og Joe Biden har derfor ingen imod sig, når han udsteder denne type dekret," siger Thomas Ploug. På samme tid som Joe Biden beordrede mere regulering af kunstig intelligens, blev G7-landene, bestående af USA, Tyskland, Japan, Frankrig, Storbritannien, Canada og Italien samt EU, enige om et såkaldt adfærdskodeks for virksomheder, der udvikler kunstig intelligenssystemer. "De potentielle fordele ved kunstig intelligens for borgerne og økonomien er enorme. Accelerationen i kapaciteten af AI giver dog også nye udfordringer. Allerede en regulatorisk frontløber med AI-loven bidrager EU også til AI-værn og styring på globalt plan," sagde formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse og opfordrede udviklere af AI til at underskrive og implementere adfærdskodekset hurtigst muligt.
Berlingske, lørdag, s. 20; Børsen, mandag, s. 8, 9 (06.11.2023)

Det digitale indre marked

Misinformation trives i Israel-Hamas-krigen
Sociale medier bliver kritiseret for at være en ukontrolleret arena i den informationskrig, som finder sted i konflikten i Mellemøsten. "I krig er sandheden det første offer," som den gamle græske dramatiker Aischylos bemærkede, er et mantra, der synes at holde stik i dagens digitale tidsalder. Alex Mahadevan fra Poynter Institute i Florida, hvor han leder MediaWise-programmet, udtrykker bekymring over den mængde af misinformation, der florerer på sociale medier. Han understreger problemets omfang og sammenligner det med misinformationen under Ruslands angreb på Ukraine. Mahadevan anbefaler, at man kritisk stiller spørgsmål ved information fundet online, såsom hvem der står bag, beviserne og andre kilders udtalelser. BBC har proaktivt taget skridt til at bekæmpe misinformation gennem deres BBC Verify-enhed, som forsøger at skelne fakta fra fiktion ved brug af åbne kilder. Shayan Sardarizadeh fra BBC har delt indsigt om den udfordrende opgave at adskille ægte nyhedsbilleder fra dem, der er designet til at generere klik eller sprede ondsindede intentioner. Sociale medier som Telegram, TikTok, Instagram og X - tidligere kendt som Twitter - er de primære kilder til nyheder for mange mennesker globalt, hvilket forstærker problemet. Elon Musk, ejeren af X, er blevet kritiseret for at skære ned på antallet af medarbejdere, der håndterer indholdskontrol, hvilket ifølge onlinemediet Tortoise har lettet spredningen af misinformation under konflikten mellem Israel og Hamas. Imran Ahmed, direktør for Center for Countering Digital Hate, fordømmer sociale mediers rolle og tech-virksomhedernes manglende ansvarlighed i bekæmpelsen af farlig propaganda. Samtidig har EU-Kommissionen annonceret en undersøgelse af X for at vurdere platformens rolle i spredningen af misinformation omkring konflikten.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (06.11.2023)

Finansielle anliggender

De seneste fald i inflationen gør, at vi kan skimte den bløde landing
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank, som blandt andet skriver: "Prognoserne fra store internationale institutioner, som EU Kommissionen, OECD og IMF, forudser alle en afmatning af økonomien i Europa i løbet af det kommende år. Det gør vi også i Danske Bank. [...] Men vi er faktisk begyndt at se tegn på, at økonomien styrer uden om en krise. De seneste nøgletal er i hvert fald opmuntrende. Væksten i euroområdet landede på -0,1 procent i tredje kvartal. Det lyder måske ikke som glædelige nyheder, men vejen mod en blød landing er belagt med vækstrater tæt på nul. [...] Med de sidste to måneders inflationstal in mente mener jeg nu, at vi kan skimte den bløde landing i horisonten. Med en kerneinflation på 4,2 procent i euroområdet er ECB ganske rigtigt endnu langt fra inflationsmålet, men fra august til oktober viser ECB's egen sæsonkorrektion af forbrugerpriserne, eksklusive energi og fødevarer, at priserne er vokset med beskedne 0,27 procent. Det svarer til en årlig inflation på 1,6 procent. [...] Lønningerne stiger hurtigere nu, end de har gjort i femten år, og det helt store spørgsmål er, om virksomhederne ændrer holdning til deres prissætning, når de kan mærke, at lønomkostningerne presser marginerne, og den større købekraft hos forbrugerne løfter efterspørgslen. Det vil måske kræve højere renter, hvilket i så fald øger risikoen for, at økonomien ender i en krise. Det vil kræve yderligere afmatning af økonomien, før vi når i mål med inflationen, og det vil også komme til at gøre ondt nogle steder. Især industrien begynder at se mærket ud."
Børsen, mandag, s. 30 (06.11.2023)

En digital euro er nærmere på at blive til virkelighed
Den Europæiske Centralbank (ECB) har taget et afgørende skridt mod udviklingen af en digital euro, der potentielt kan revolutionere den måde, 446 millioner europæere foretager betalinger på. Det skriver Børsen mandag. Efter to års grundig undersøgelse er projektet nu i fase to, hvor det praktiske fundament for en sådan digital valuta vil blive lagt. Dette skridt markerer ECB's ambition om at digitalisere det europæiske betalingsmarked, der i dag domineres af kontanter og kortbetalinger. I de næste to år vil ECB udvikle reglerne for digital euro, udvælge serviceudbydere og skabe en infrastruktur. Fokus vil være på at skabe en forbrugervenlig, økonomisk inkluderende og miljømæssigt bæredygtig digital valuta. Christine Lagarde, chef for ECB, understreger betydningen af dette projekt: "Vi er nødt til at forberede vores valuta til fremtiden. Vi ønsker, at den digitale euro skal være en digital form for kontanter, der kan bruges til alle digitale betalinger gratis og møder de højeste standarder for sikkerhed." Hun forsikrer, at den digitale valuta vil sameksistere med kontanter og ikke efterlader nogen bag sig. Forberedelsesfasen indebærer dog ikke en endelig beslutning om lanceringen af en digital euro. Den endelige afgørelse vil afhænge af den relevante EU-lovgivning. ECB's vision for den digitale euro inkluderer at fremme robusthed og innovation i betalingssektoren, samt at sikre en paneuropæisk betalingsløsning under myndighedernes kontrol. Dette kunne give betalingsselskaber som MobilePay muligheden for at deltage i udbredelsen af den digitale euro, hvilket vil fremme effektivitet og innovation på tværs af Europa.
Børsen, mandag, s. 22 (06.11.2023)

Grundlæggende rettigheder

De henretter også børn
Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Niels Fuglsang kritiserer i Ekstra Bladet mandag skarpt FIFA's beslutning om at placere fodboldslutrunder i Saudi-Arabien og angriber landets fortsatte menneskerettighedsproblemer. Efter et besøg i Saudi-Arabien har Fuglsang understreget, at landet stadig anvender kafala-systemet, hvilket han betegner som et slavesystem for migrantarbejdere, og nævner at saudierne udfører massivt antal henrettelser, inklusiv af mindreårige. Til trods for saudiske repræsentanters forsikringer om fremskridt, herunder øgede rettigheder for kvinder, som nu må køre bil og deltage i idræts- og kulturarrangementer, konstaterer Fuglsang, at han kun sjældent så kvinder køre bil alene under sit besøg. Han udtrykker også bekymring over forfølgelsen af homoseksuelle og mangel på religiøs frihed i landet. Fuglsang kritiserer FIFA for at ignorere menneskerettighedsspørgsmål og anser VM i Saudi-Arabien for at være politisk motiveret. Han opfordrer til politisk handling inden for EU og understreger nødvendigheden af, at DBU og andre europæiske fodboldunioner finder allierede for at stille krav til og kontrollere FIFA. Fuglsang foreslår, at de europæiske lande burde afvise at deltage og overveje at danne deres egen organisation, og han advarer om, at hvis de europæiske lande trækker sig, vil det udgøre et betydeligt problem for FIFA og dens præsident, Gianni Infantino. "De europæiske lande burde sige nej og lave deres egen organisation. Man kan ikke sige, at man går op i menneskerettigheder, og så giver man VM til et regime, som står for det præcis modsatte," siger Niels Fuglsang.
Ekstra Bladet, mandag, s. 12-13 (06.11.2023)

Den danske regering må forholde sig til Israels brud på krigens love
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Ida Gransgaard, Julie Elmvang Beicker, Julie Keinicke Sommer Bostrup, Laura Arlund Yderholm, Lærke Vinther, Maj Munk Christensen, Mille Gatting, Rajesh Holmen, Rasmus Andersen, Sarinti Nimpuno Christensen og Sophie-Helena Rosenlund Breum, alle tidligere udsendte menneskerettighedsobservatører for Folkekirkens Nødhjælp på Vestbredden. De skriver blandt andet: "Vi er forarget over, at Danmark undlod at stemme for en våbenhvile i FN til trods for, at statsministeren dagen før resolutionens vedtagelse beskrev den humanitære situation i Gaza som "dybt problematisk". Vi er forarget over den manglende fordømmelse af Israels blokade og massive bombardementer af Gaza - og senest Israels gentagne angreb på Gazastribens største flygtningelejr - som ifølge FN kan være en krigsforbrydelse. Vi kan ikke længere se på og sender derfor en direkte appel til regeringen. [...] Vi fordømmer Hamas' terrorangreb og gidseltagninger. Men reaktionen på krigsforbrydelser må aldrig være at begå nye krigsforbrydelser. Israel har svaret igen ved at bombe civile hjem, skoler og hospitaler og ved at indføre en total belejring, der forværrer den menneskelige og humanitære tragedie, som civilbefolkningen i Gaza befinder sig i. [...] Vi har som internationale menneskerettighedsobservatører været med til at dokumentere konsekvenserne af Israels militære besættelse og ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, som strider imod Genevekonventionens artikel 49. [...] Vi appellerer derfor indgående til den danske regering om at benytte alle diplomatiske veje til at lægge maksimalt pres på Israel for en øjeblikkelig våbenhvile og for at arbejde for følgende i tråd med det borgerforslag, der på få dage er støttet af over 60.000 danskere: 1) En øjeblikkelig våbenhvile og ophævelse af blokaden. [...] 2) Fordømme Israels brud på krigens love og støtte undersøgelser af Israels angreb i Gaza som krigsforbrydelser. [...] 3) Øge Danmarks humanitære bidrag til Gaza til nødhjælp, genopbygning af hospitaler, kritisk infrastruktur og skoler. [...] 4) Arbejde aktivt for fred og en tostatsløsning: tage initiativ i EU til at formulere og vedtage en ny strategi, som adresserer årsagerne til konflikten. [...] Danmark bør arbejde for en våbenhvile og for overholdelsen af krigens love - uanset hvem der forbryder sig mod dem."
Berlingske, lørdag, s. 11 (06.11.2023)

Et brud på vores frihed
I Berlingske mandag kan man læse et debatindlæg af Kim Valentin, medlem af Folketinget for Venstre. Han skriver blandt andet: "I disse tider, hvor debatten om EU-Kommissionens omstridte forslag, der vil gøre det muligt at påbyde digitale tjenester at overvåge digital kommunikation, er det vigtigere end nogensinde at sikre, at de beslutninger, vi er med til at træffe på EU-plan, ikke underminerer vores retssikkerhed og frihedsrettigheder. [...] Forslaget vil sikre, at EU i højere grad kan bekæmpe seksuel misbrug af børn på internettet, og jeg er overordnet set glad for, at EU er kommet på banen med et nyt forslag, der skal give os magthavere mulighed for at komme netop denne problematik til livs. [...] På mødet i Europaudvalget i september fik jeg, sammen med min kollega i Venstre og Europaudvalget Jan E. Jørgensen, derfor understreget, at justitsministeren kun må få forhandlingsmandatet med ned til EU, hvis der lægges afgørende vægt på, at forslaget skal overholde EUs charter om grundlæggende rettigheder; at man ikke må overvåge uden mistanke. Det er fuldstændig essentielt, at vi sikrer det, før vi stemmer noget igennem, for at vi kan bevare vores grundlæggende menneskerettigheder og privatliv som borgere."
Berlingske, mandag, s. 23 (06.11.2023)

Institutionelle anliggender

Kroatisk minister undskylder kys
Flere af mandagens aviser skriver om et akavet kys under et EU-møde sidste uge. Kroatiens udenrigsminister, Gordan Grlic Radman, har undskyldt for en episode, hvor han kyssede Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, ved et EU-møde i Berlin. Hændelsen, som blev betragtet som upassende af nogle, skete i forbindelse med et gruppefoto. Radman forklarede, at forsinkelse på hans fly betød, at han kun mødte Baerbock til fotograferingen og mente ikke at skabe ubehag. "Måske var det et akavet øjeblik. Hvis nogen så noget dårligt i det, så vil jeg undskylde til dem," siger Radman, ifølge kroatiske medier. En video fra begivenheden viser Baerbock trække sig fra Radmans tilnærmelse. Den tyske minister har ikke selv ønsket at kommentere episoden, og svarede undvigende en journalists spørgsmål under et pressemøde i Aserbajdsjan. Kritikere i Kroatien har været ude med riven efter Radman, heriblandt landets tidligere premierminister, Jadranka Kosor, som betegner hans handling som "vold". Radman forsvarer dog sin handling med kulturel skik: "Vi hilser altid varmt på hinanden," siger han og tilføjer, at han ikke var bevidst om nogen problemer.
Berlingske, mandag, s. 15; Ekstra Bladet, mandag, s. 17; Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (06.11.2023)

SF gør sig lækker
Ekstra Bladet skriver søndag, at Socialistisk Folkeparti (SF) og deres partiformand, Pia Olsen Dyhr, tegner sig for en stærk position i dansk politik med udsigter til væsentlig repræsentation både i Folketinget og Europa-Parlamentet. SF forventes at opnå to-tre mandater i det kommende valg til Europa-Parlamentet, hvilket understreger deres voksende indflydelse på EU-politikken. Dette fremadskridt på europæisk plan kommer samtidig med gode resultater i kommunalvalget og forventninger om et stort folketingsvalg, hvilket kan positionere SF som en mulig regeringspartner efter det næste folketingsvalg. En meningsmåling fra DR peger på, at SF kunne blive Folketingets næststørste parti. Samtidig kan politiske skift og strategier fra andre partier, som Venstre og Liberal Alliance, komme til at påvirke regeringsdannelsen efter valget. I dette skiftende landskab er SF's EU-politik og deres rolle i Europa-Parlamentet ikke kun et vidnesbyrd om deres internationale engagement, men også et potentiale for at styrke Danmarks position inden for EU's forsvarssamarbejde, som SF har støttet. Denne styrkede rolle i EU og muligheden for indflydelse i Folketinget stiller SF i en gunstig position til at forhandle om regeringsmagt. Med den fornyede interesse for EU-spørgsmål og forsvarspolitik, viser SF en udvikling i deres politik, der kan ændre den traditionelle opfattelse af partiet og dets politiske linje. Det er tydeligt, at SF's mindre skingre tone og deres pragmatiske tilgang til regeringssamarbejde signalerer en modenhed og forberedelse til større ansvar både i dansk og europæisk politik. Danmark står over for en politisk fremtid, hvor SF's evne til at balancere nationale interesser med europæiske forpligtelser vil blive af afgørende betydning, ikke kun internt men også på EU's politiske scene.
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (06.11.2023)

Sexistisk krænkelse
Ekstra Bladet skriver mandag, at EU-politikeren Pernille Weiss fra De Konservative er blevet indblandet i en kontrovers om en forskningsrapport vedrørende den europæiske medicinalindustri. Fejden tog en drejning, da mediet Politico implicerede, at Weiss' personlige forhold til udvalgsformand Christian Ehler kunne have påvirket beslutningen om at fjerne rapporten, hvilket Weiss energisk afviser. Konflikten stammer fra en episode, hvor en forskningsrapport, der var kritisk over for medicinalindustrien, blev trukket tilbage efter udgivelse. Weiss har været kritisk over for rapportens indhold og beskyldes nu for at have påvirket beslutningen om at trække den tilbage. Hun modsiger denne påstand og henviser til, at det relevante EU-panel, STOA, har klargjort, at rapporter ikke kan blive frigivet uden en formel godkendelse fra det politiske udvalg, hvor Weiss er det eneste danske medlem. Politico har bragt sagen i søgelyset med en provokerende overskrift, hvilket har fået Weiss til at kritisere mediet for at fremstille kvindelige politikere som "clickbait" og anklage dem for "sexistisk krænkelse". Hun understreger, at hendes forhold til Ehler ikke har indflydelse på hendes professionelle beslutninger og finder koblingen mellem hendes personlige og politiske liv upassende. På trods af udfordringerne i sagen, og mens politisk turbulens fortsætter, afviser Weiss blankt, at hendes private forhold skulle være en faktor i den politiske strid. "Mit forhold til Christian har på ingen måde spillet ind i denne sag. Det kan jeg afvise. Og STOA-sekretariatet kan bekræfte det," siger hun.

Ekstra Bladet har desuden talt med SF'eren Rikke Lauritsen, som ikke køber forklaringen om, at udgivelsen af rapporten var en fejl. Rikke Lauritsen, som er rådgiver for Margrete Auken og kandidat til parlamentet, er overbevist om, at der er tale om politisk magtmisbrug snarere end en simpel fejl. Hun argumenterer kraftigt imod Pernille Weiss' handlinger, som hun anser for at være forsøg på at udskyde eller forhindre offentliggørelsen af en kritisk rapport om lægemiddelindustrien. "Det her er politisk magtmisbrug," siger Lauritsen. Lauritsen afviser enhver forbindelse mellem sin kritik og de forlydender, som Politico har bragt om Weiss' personlige forhold til formanden for STOA-panelet. Hendes bekymring gælder den indflydelse, som politiske aktører som Weiss har på forskning, især i lyset af den kommende revision af EU's lægemiddellovgivning. Lauritsen er kritisk over for det, hun ser som et mangel på armslængde mellem politik og forskning, hvilket hun mener kan underminere den videnskabelige integritet og den politiske beslutningsproces. Pernille Weiss afviser kritikken fra SF og forsvarer sin ret til at stille spørgsmål ved rapporten. Hun bemærker, at hun har stillet 11 spørgsmål og venter stadig på svar, og fremhæver sin bekymring over, at EU-medlemslandenes indflydelse på medicinalområdet ikke skal undermineres. Debatten finder sted i skyggen af det kommende valg til EU-parlamentet den 9. juni 2024, hvor spørgsmål om EU's rolle og indflydelse i sundhedssektoren vil være centralt for vælgerne.
Ekstra Bladet, mandag, s. 18 (06.11.2023)

Klima

EU's bygningsdirektiv blev kæppen, som Europas højrefløj kunne stikke i hjulet på klimapolitikken
Altinget mandag bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af EU-Parlamentet (R). Han skriver blandt andet: "Energirenovering af EU's bygningsmasse er en hovednøgle i klimakampen og ikke mindst en genvej til at slippe vores afhængighed af gasimport fra Rusland - men spørgsmålet er, om Europa vil det? Om få uger begynder den sidste trilogforhandling mellem Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om EU's bygningsdirektiv. Ingen havde forudset, at bygningsdirektivet skulle blive en af de vanskeligste lovgivninger under Europa-Kommissionens Green Deal, men sådan er det gået. Alene behandlingen i Europa-Parlamentet tog et år, det er højst usædvanligt. [...] Den overordnede målsætning er simpel og meningsfuld: I 2050 skal Europas bygninger, ligesom alt andet, være klimaneutrale. Det er på stående fod et åbent spørgsmål, om jeg og mine allierede i Europa-Parlamentet lykkes med at få ambitioner ind i bygningsdirektivet, for medlemslandene stritter voldsomt imod. [... ] Men bygningsdirektivet blev kæppen, som Europas højrefløj kunne bruge til at stikke i hjulet på europæisk klimapolitik. Siden lovgivningsarbejdet gik i gang, har misinformationen om, at EU vil sende folk fra hus og hjem fløjet rundt i den offentlige debat rundtomkring på kontinentet, og de steder hvor debatten er stukket af, har regeringerne stukket halen mellem benene uden at være i stand til at forsvare politikken. [...] Jeg forstår sådan set godt, at forskellige regeringer rundtomkring i Europa bliver betænkelige, når en lovgivning formår at piske en stemning op omkring et emne, som er så tæt på vælgerne, som vores boliger er. Men jeg har svært ved at forstå passiviteten, det komplette fravær af forsvar for en klimapolitik som er afgørende for at klimamålene, og som desuden er den hurtigste og mest effektive måde at slippe ud af vores afhængighed af Putins gas på. [...] Når EU om kort tid rejser til klimatopmødet COP28, er det med et mandat fra selvsamme regeringer om, at verden skal fordoble sin energieffektivitet inden 2030 - den samme periode som bygningsdirektivet anviser energirenovering på. Hvis nogen ikke kan få øje på dobbeltmoralen, er det vel tid til et besøg hos optikeren. [...] For hvad angår EU, står vores bygninger bag mere end en tredjedel af vores energi-relaterede drivhusgas-udledninger. Det er det, som er på spil, når den sidste trilogforhandling mellem Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet går i gang om få uger."
Altinget, mandag (06.11.2023)

Forskere gør op med myte om det grønneste bilvalg
Ifølge en analyse fra det britiske klima- og energisite CarbonBrief, er det en misforståelse at tro, at det er bedre for klimaet at bevare en gammel benzin- eller dieseldrevet bil frem for at skifte til en elbil. Det skriver Berlingske søndag. CarbonBrief påpeger, at selvom produktionen af elbiler er mere belastende for klimaet - især på grund af batterierne - vil overgangen til en elbil stadig have en positiv nettoeffekt for atmosfæren efter et bestemt antal kørte kilometer. I Danmark, hvor omkring 80 procent af elektriciteten er (næsten) CO2-neutral, kontra 60 procent i Storbritannien, vil dette punkt nås hurtigere. Eksempelvis vil en Nissan Leaf i Danmark neutralisere klimaaftrykket fra produktionen efter mindre end to års kørsel ved en årlig kørsel på 15.000 kilometer, mens en Tesla Model Y vil opnå dette efter cirka tre år. Transportøkonomen Niels Buus Kristensen fra Klimarådet og Transportøkonomisk Institutt i Oslo erkender gyldigheden af disse beregninger, men tilføjer, at batteriproduktionen sandsynligvis vil blive mindre CO2-udledende over tid. Det skyldes en øget placering af batterifabrikker i områder med adgang til grøn energi samt en generel stigning i andelen af grøn strøm. Kristensen påpeger dog, at klimaregnskabet bliver mere komplekst, når man overvejer at forlænge levetiden på en fossilbil, da dette udskyder produktionen af en ny bil og tillader en længere udledningsamortisering over bilens liv. Desuden kan regeringens afgiftsfordele til elbiler have en begrænset indvirkning på for tidlig skrotning af fossile biler, idet mange stadig sælges videre i Danmark eller eksporteres. Kristensen advarer også om, at køb af en ny elbil ikke nødvendigvis fører til produktionen af én ekstra elbil i Europa på grund af EU’s produktionskvoter. Dermed kan købet af en elbil blot accelerere fabrikkens opnåelse af elbilskvoter, hvilket kan medføre, at en anden europæer køber en fossilbil i stedet. Ikke desto mindre kan et stigende elbilsalg muliggøre en skærpelse af EU's krav.
Berlingske, søndag, s. 8 (06.11.2023)

SF: Grøn omstilling skal være dansk udviklingspolitiks absolut førsteprioritet
I et debatindlæg på Altinget mandag af Marianne Bigum, medlem af Folketinget for SF og ordfører for bl.a. EU, global klimapolitik, natur og udvikling, kan man blandt andet læse: "I 2024 vil Danmark give 20 milliarder i udviklingsbistand, og vi har indflydelse på meget større beløb gennem de multilaterale donorer, især EU, udviklingsbankerne og FN. Den indflydelse skal vi styrke ved igen at blive det Danmark, der går foran med høj, stabil og effektiv bistand i tætte og ligeværdige partnerskaber. SF mener, at vi fra dansk side har særlig ekspertise, teknologi og en privatsektor, der kan bidrage til den grønne omstilling i udviklingslandene. [...] Det er blevet en sikkerhedspolitisk trussel, at mange lande ikke oplever Vesten som den naturlige allierede. Det vil SF gerne vende. Derfor er det vigtigt, at vi lever op til vores løfter, og SF foreslår, at vi allerede i Finansloven for 2024 afsætter ekstra 300 millioner kroner til klimabistand, heraf 200 millioner til kompensation for de fattigste landes tab og skader som følge af klimaforandringerne. Det har vi og verdens lande lovet i Parisaftalen. Lad os vise, at vi holder, hvad vi aftaler, og arbejder på at få EU til at gøre det samme. [...] SF er enig i, at vi skal prioritere Afrika og nøje overveje, hvordan og hvor vi sætter ind. Støtte til grøn omstilling, og til nøglesektorer som energi, vand og økologisk landbrug, hvor Danmark har noget at byde på, og til at ændre EU's landbrugspolitik og fremme samhandel med Afrika er vigtige prioriteter. SF mener, at Danmark skal tilbage til flere udviklingsprogrammer i lande med så stabile demokratiske styreformer, at der kan tænkes langsigtet. [...] Jeg ser frem til det kommende arbejde med Danmarks næste udviklingspolitiske strategi, der er er nok at tage fat på."
Altinget, mandag (06.11.2023)

Konkurrence

Amazon scorer milliarder på hemmelig prisalgoritme
USAs konkurrencemyndigheder, FTC, har lagt sag an mod Amazon for konkurrenceforvridning, da de mener, at Amazon har anvendt hemmelige algoritmer til at hæve priserne og derved puste sit overskud op ved at trække penge ud af de amerikanske brugere. Det skriver Berlingske lørdag. Amazon lancerede "Project Nessie", en regnealgoritme, der skulle øge priserne på varer, der blev solgt gennem Amazons platform og derved påvirke priserne på hele markedet. En talsmand for Amazon, Tim Doyle, kalder FTCs beskyldninger for en "voldsom misforståelse" af, hvad Project Nessie er. Ifølge ham skulle algoritmen forhindre, at priserne blev så lave, at de var "uholdbare". Amazon undersøges i øjeblikket også af EU's konkurrencemyndigheder, fordi de mistænkes for at udnytte, at de får indblik i andre selskabers handel, handelsmønstre, kunder og priser, og derved selv kan justere egne priser og vareudbud samt udvide sin egen kundekreds.
Berlingske, lørdag, s. 22 (06.11.2023)

Kina bygger vindmøller til halv pris og truer vores forspring
Europæisk erhvervsliv og politikere står i en kompliceret situation, hvor Europa er et godt skridt på vej mod at nå klimamålene ved hjælp af vindmølleindustrien. Men det sker i høj grad ved hjælp af kinesiske spillere på markedet, og det bekymrer politikerne, skriver Politiken lørdag. "Kineserne kommer og stiller møller op i periferien af Europa, hvor de udskyder betalingerne," siger Morten Helveg Petersen (R), som er næstformand i Industri- og Energiudvalget i Europa-Parlamentet. "Du kan simpelthen stille møller op nu og skylde det på torsdag, så at sige. Det kommer gradvis til at udkonkurrere de europæiske producenter, hvis det fortsætter. Hvis vi i Europa kun kigger på prisen, så vil kineserne med statsstøtte i ryggen udkonkurrere os. Hvis ikke vi sikrer rimelige konkurrencevilkår, er det kun et spørgsmål om tid", fortsætter han. Kinas førerposition inden for solceller og eksportør af elbiler fik i september EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, til at igangsætte en undersøgelse om mulig ulovlig statsstøtte. Og nu frygter flere EU-politikere, at vindmølleindustrien bliver den næste teknologi, der bliver udkonkurreret af Kina. Prisen på en gennemsnitlig europæisk vindmølle ligger omkring 1 million euro per megawatt, mens kinesiske selskaber kan tilbyde vindmøller med en gennemsnitspris på 400.000 euro per megawatt. Da Kina i 2015 præsenterede strategien "Made in China 2025", var en af målsætningerne at komme til at dominere de grønne teknologier, og det har de i høj grad succes med. De producerer både billigere og større vindmøller. Jens Eskelund, præsident for EU's Handelskammer i Kina, fortæller, at Kina har skruet op for produktionen: "Vi ser en stor overproduktion i Kina, som bliver eksporteret, og som snart kommer til at true europæiske virksomheder ganske betragteligt. Det handler om bilproduktion, batterier, vind, solceller, stål, aluminium, kemikalier og så videre. Det kommer forbrugerne til gode på den korte bane, men hvis det betyder, at Europa over tid bliver de-industrialiseret, og arbejdspladserne migrerer til Kina, så har vi et problem," siger han. Men for EU, som ønsker at fordoble vindkapacitet til 500GW frem mod 2030, kan det blive svært at nå målet uden kinesisk hjælp. Flere af Europas leverandører er nemlig i krise. Europæiske regeringer kan således ende i den situation, at de enten må opgive deres grønne 2030-mål eller modtage hjælp fra Kina. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde sidste år til Finans, at Danmark afviser, at kinesiske selskaber skal bygge vindmøller i Danmark. "Her taler vi potentielt om noget, der også er kritisk infrastruktur, og der er regeringens holdning meget klar. Når det drejer sig om kritisk infrastruktur, samarbejder vi med lande, som vi også deler sikkerhedsinteresser med," lød det fra statsministeren.
Politiken, lørdag, s. 8 (06.11.2023)

Kollapset i Ørsted dækker over to langt alvorligere problemer
Berlingske bringer lørdag en kommentar af erhvervsredaktør Thomas Bernt. Han skriver blandt andet: "Ørsted er fanget i en giftig fælde med rivaliseringen mellem USA, Kina og EU på den ene side og et totalt uholdbart statsejerskab på den anden. Krisen i Ørsted er langtfra slut - måske er den først lige begyndt. Ørsted er i krise. [...] Sagen er, at aktiemarkederne ikke køber fortællingen om, at alt er skønt i den danske energigigant - som nyhedsbureauet Bloomberg også ynder at kalde verdens førende virksomhed inden for etablering af havvind. [...] Kina har altid ført industripolitik, for det gør stater forankret i planøkonomisk tænkning. Det kunne vi leve med, så længe det gavnede os selv ved at sænke inflationen og renterne. Nu er den for alvor gal, fordi USA under præsident Biden har kastet sig massivt ind i industripolitik, og fordi Kina gerne vil sætte sig på de globale værdikæder inden for råvarer og teknologi. Bidens Inflation Reduction Act (IRA) er et af største og mest grundlæggende forsøg på at genopfinde amerikansk industripolitik i årtier. [...] "De grønne forsyningskæder er i fare for at blive brugt som våben på samme måde som med olien i 1970erne eller naturgassen i Europa i 2022," sagde den amerikanske sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan i en tale til den amerikanske tænketank Brookings tilbage i april. Industripolitik er sikkerhedspolitik. Alle er totalt ligeglade med Ørsted. Risikoen er ikke bare, at EU sover i timen, men at presset fra flere europæiske stormagter sender industripolitikken det helt forkerte sted hen, hvor det ender med at være en industripolitik, som ikke er rettet mod at skabe nye teknologier og industrier, ikke mindst de grønne, men i stedet bliver en beskyttelse af tyske bilfabrikker og franske fødevareproducenter. Tænketanken Bruegel har lavet en hel bog om EUs industripolitik. En af de åbenlyse trusler, som vi slet ikke taler om endnu, er, at Ørsted - eller Vestas, Danfoss og Grundfos - bliver klemt ihjel mellem Kinas og USAs målrettede og overvejende egoistiske industripolitik, mens EU som ofte før er handlingslammet og låst af stive nationale interesser. [...] Hvis staten tog sit ejerskab alvorligt og erkendte Ørsteds globale forretningsmodel, ville man i morgen forsøge at sabotere den geoøkonomiske modvind, som selskabet står overfor i USA og Europa. Hvad ville være mere fornuftigt end at få et par strategiske ejere ind med en stærk position i energimarkederne i USA, Tyskland eller Frankrig, så Ørsted kunne komme rundt om den modstand, som vil rejse sig ud af industripolitikkens nationale logik. Krisen i Ørsted er langtfra slut. Den er sikkert først lige begyndt."
Berlingske, lørdag, s. 24 (06.11.2023)

Konkurrenceevne skal stå øverst i ny dansk EU-politik
I et debatindlæg i Børsen mandag af Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i Dansk Industri (DI) kan man blandt andet læse: "Lige nu er politikerne ved at lægge sidste hånd på en ny europapolitisk aftale, der skal sætte retningen for Danmarks EU-politik i mange år. Den nye kurs får stor betydning for os alle og ikke mindst dansk erhvervsliv, som er dybt afhængig af et stærkt EU og et endnu stærkere Danmark i EU. [...] Den seneste europapolitiske aftale er fra 2008. Dengang så verden noget anderledes ud, og ingen kunne forestille sig hverken brexit, global pandemi eller krig i Europa. [...] Dengang var Europas konkurrenceevne ikke i fare, som den er i dag. Faktisk optræder ordet “konkurrenceevne” kun ganske få gange i den gældende europapolitiske aftale. Det må ikke være tilfældet i den nye aftale. Hvis vi ikke står stærkt i den internationale konkurrence, bliver det også svært at løse mange andre udfordringer - såsom klimakrisen - og være på forkant i den digitale udvikling og sikre et stærkt sundhedsvæsen og sikkerhedsnet for borgerne. [...] Derudover har Europa været udfordret af høj inflation og energipriser, samt voksende afhængighed af Kina. Oveni hatten er mængden af kompleks EU-regulering steget, bureaukratiske processer forløber i sneglefart, og det er blevet sværere at få adgang til statslige investeringer i europæisk industri, hvilket gør, at flere virksomheder overvejer at flytte uden for EU."
Børsen, mandag, s. 31 (06.11.2023)

Landbrug

Landbruget lægger landdistrikterne øde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Læge Johannes Yde blandt andet: "I dag er der 8.000 heltidslandbrug. Kun de ekstremt dygtige, som evner at forrente lån på 250 mia. kr., har overlevet. I mange sogne er der kun et par enorme industrilandbrug tilbage. På trods af denne udvikling indtjener landbruget (i 2022 kun 30,7 mia. kr.) mindre, end hvad der svarer til det tilskud (i 2022 hele 56 mia. kr.), det får fra EU - penge, som vi selv betaler. [...] Det er nødvendigt med en omlægning af landbruget til først og fremmest at producere føde til mennesker i stedet for køer og grise. Vi skal omlægge til økologisk produktion med blandet drift som tilbage i 1950. Vi skal dyrke mad til mennesker i stedet for til dyr. [...] Vi skal have en kæmpe landbrugsfond, som kan opkøbe og udstykke landbrugsjorden. CO2-afgiften kan via denne fond ledes tilbage til landbruget. EU-støtten skal omlægges til støtte for økologisk vekseldrift. Vi skal hjælpe unge landmænd med at købe de nye gårde - i dag er generationsskiftet blokeret. Vi skal oprette andelsgårde, som kan knytte byboerne til landbruget. [...] Landbruget i dag er fanget af en dødsdrift, som nogle politiske partier selvisk søger at drage nytte af. Men det er nu, de ansvarlige i det danske samfund skal bryde landbrugets dødsspiral, og det skal ske ved en total 'turnaround'."
Jyllands-Posten, mandag, s. 31 (06.11.2023)

Migration

Det er svært at finde et gennemført argument for en fortsat liberal indvandringspolitik i EU
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Thomas Barnebeck Andersen, professor SDU. Han skriver blandt andet: "Store dele af Europas befolkning vil have mere kontrol med asyl og immigration, men ønsket bliver ikke nødvendigvis hørt. Spørgsmålet er, om argumenterne hos fortalerne for immigration hænger sammen. Det er positivt, når mennesker, der flygter fra fattigdom, forfølgelse eller krig, bliver velintegrerede og fornuftigt griber de muligheder, de frie europæiske samfund tilbyder. Heldigvis er der rigtig mange eksempler på det. Desværre er der også for mange eksempler på det modsatte. Det vidner de tyske delstatsvalg 8. oktober 2023 i Bayern og Hessen om. Højrefløjspartiet AfD gik markant frem. [...] Mens befolkningerne vil have mere kontrol med asyl og immigration, viser et nyligt studie dog, at justering af indvandringspolitikken ikke nødvendigvis følger folkestemningen. I Danmark har Moderaterne f.eks. foreslået, at arbejdsgivere, som har tegnet overenskomst og har en tillidsmand, skal kunne hente udenlandsk arbejdskraft uden for EU. [...] Den første præmis - vi har plads til flere indvandrere - henviser umiddelbart til et lands fysiske kapacitet. Men der ligger en subjektiv vurdering gemt i præmissen, nemlig en vurdering af landets sociale kapacitet. Indvandring fører til betydelige forandringer i et samfund, både gode og dårlige. [...] Derfor bør præmissen ses som et udtryk for en politisk holdning snarere end en objektiv konstatering. Og det er en politisk holdning, som vælgerne i EU generelt ikke deler. [...] Den tredje præmis - vores grænser kan ikke lukkes - er en politisk holdning. [...] Aftaler med transitlande som Tyrkiet er en anden mulighed for at lukke ned for asyl- og migrantstrømme, men det kræver politisk vilje. [...] Den femte præmis - indvandring fører ikke til betydelig uorden - kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved. For nylig advarede en tysk efterretningschef imod voldsparate højreekstremister, som var drevet af modstand mod indvandring. De føromtalte terrorangreb i Belgien og Frankrig har udløst bekymring for, at Europa står over for en ny islamisk terrorbølge i lyset af konflikten mellem Israel og Hamas. [...] For tilhængere af en liberal indvandringspolitik vejer præmis 4 - menneskers ret til asyl og deres ønske om et bedre liv gennem migration - tungt og opvejer bekymringerne knyttet til de andre præmisser. Hvis man tillægger præmis 4 samme vægt som de andre præmisser, svækkes argumentet for en liberal indvandringspolitik betragteligt."
Politiken, lørdag, s. 8 (06.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Dystre forudsigelser: Danskerne skal indstille sig på at leve uden strøm i lang tid
I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at Danmark mangler robusthed og koordination til at tackle store kriser, hvilket eksemplificeres ved fejlslagen krisekommunikation under stormfloden i Aabenraa og systemnedbrud på Bornholm. Det understreger Fagbladet Ingeniørens dækning og efterforskning af Beredskabsstyrelsen. Michael Zilmer-Johns, tidligere Nato-ambassadør og hovedforfatter til "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035", fremhæver betydningen af robusthed for Natos forsvar. Han påpeger, at Danmark, trods sin geopolitiske position, er potentielt i fare, særligt på grund af støtten til Ukraine, og nævner en russisk anbefaling om nukleare angreb på supportive Nato-lande. Sikkerhedspolitisk fokuserer Danmark på forsvarsbudgettet frem for Natos robusthedskrav. Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed og Henrik Brodersen, fungerende direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, betoner behovet for bedre national koordinering og gensidig sektorafhængighed. Holland modtager ros for sin robusthed, mens Danmark får en middel vurdering. Zilmer-Johns foreslår etablering af en beredskabskommission og forbedret kriseberedskab, inspireret af Norge og Sverige, som har henholdsvis en beredskabskommission og en minister for civilt beredskab samt investeringer i civile beredskaber og oplysningskampagner. På trods af planlagte investeringer og lovforslag, som skal styrke modstandsdygtigheden mod cyberangreb og implementere EU-direktiver, er Danmarks seneste Nato-evaluering hemmeligholdt. Dahlberg antyder, at kritikpunkter fra 2020 endnu ikke er adresseret, og Danmark risikerer at halte bagud med EU-kravene.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6 (06.11.2023)

Sundhed

Novo Nordisk slår alarm over EU-reform for billigere medicin
Flere af mandagens online medier skriver, at Novo Nordisk, ledet af administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen, har udtrykt bekymring over EU-Kommissionens forslag om at forkorte patenttiden for nye lægemidler. Jørgensen mener, at dette vil vanskeliggøre tilbagebetalingen af investeringer i lægemiddeludvikling, og potentielt flytte forskningen til USA, hvor godkendelsesprocesserne er mindre byrdefulde. EU-Kommissionens reform inkluderer også mål om at accelerere godkendelsestiderne for nye lægemidler og støtte små og mellemstore virksomheder. Efpia, den europæiske sammenslutning for medicinalvirksomheder, kritiserer også, at reformen ikke tager højde for dens effekt på europæiske virksomheders konkurrenceevne, med potentielle tab på omkring 14,9 milliarder danske kroner. Imidlertid afviser en talsmand fra EU-Kommissionen, at ændringerne vil gøre EU-virksomheder mindre konkurrencedygtige, idet de gælder for alle firmaer i EU. Lægemiddelindustrien er en nøglekomponent i EU's økonomi, med en eksportværdi på 235 milliarder euro i 2021. Novo Nordisk, som er en af EU's mest værdifulde medicinalvirksomheder, har allerede reageret på den potentielle reform ved at investere i deres amerikanske afdeling. "Alle vil fremover begynde at lave deres forsøg i USA. I visse tilfælde vil de ikke blive udviklet i Europa," siger Jørgensen.
Børsen, mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag (06.11.2023)

Udenrigspolitik

Antony Blinken besøgte Hamas' klemte rival
Jyllands-Posten mandag skriver, at USA's udenrigsminister Antony Blinken overraskende har besøgt Vestbredden, hvor han mødtes med Mahmoud Abbas, lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre og formand for Fatah-partiet. Under mødet, hvor sikkerheden var massivt forstærket, fremhævede Blinken nødvendigheden af, at palæstinensere i Gaza ikke må fordrives med tvang og adresserede behovet for at standse vold mod palæstinensere. Mahmoud Abbas, som i en lang periode har været Hamas' politiske modstykke, benyttede lejligheden til at kræve en øjeblikkelig våbenhvile, idet han refererede til den igangværende israelske militæroperation som folkedrab. "Jeg har ikke ord, der kan beskrive det folkedrab," sagde han, og gav udtryk for sin dybe frustration over situationen i Gaza. Spørgsmålet om, hvem der skal styre Gaza efter krigens ophør, er blevet diskuteret, og Abbas lukkede ikke døren for at tage magten i Gaza, men fastsatte klare betingelser for en sådan mulighed, herunder behovet for en omfattende politisk løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Han understregede, at en tilbagevenden til Gaza kun kan finde sted i forbindelse med en bredere politisk aftale. USA's støtte til en tostatsløsning blev også gentaget af Blinken, skønt det er velkendt, at der er stor uenighed om grænsedragningen mellem en fremtidig israelsk og palæstinensisk stat. Brian Katulis fra tænketanken Middle East Institute fremhævede, at selv om en tostatsløsning kan synes urealistisk på kort sigt, er det vigtigt at opretholde visionen for at sende et signal til regionale aktører om en mulig anden fremtid. På spørgsmålet om Hamas og Fatah er det vigtigt at bemærke, at Hamas, som styrer Gaza, er klassificeret som en terroristorganisation af Israel, USA, EU, Canada og Japan. Fatah, som blev dannet i 1956 og led et nederlag til Hamas i 2006, kontrollerer dele af Vestbredden. I lyset af Israels afvisning af en øjeblikkelig våbenhvile og kravet om frigivelse af gidsler taget af Hamas, understregede Israels premierminister Benjamin Netanyahu, at landet vil fortsætte sin militære aktion så længe disse betingelser ikke er opfyldt. "Det siger vi til både vores fjender og venner," sagde Netanyahu, hvilket afspejler den fortsatte fastlåste situation i regionen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (06.11.2023)

Kaos uden endemål
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Den af flere iagttagere ventede krigserklæring fra Hizbollah til støtte for Hamas med åbning af en nordlig front mod Israel udeblev. Hassan Nasrallah, den karismatiske leder af Guds Parti, Libanons stærkeste politiske og militære institution, undgik i en halvanden time lang tv-tale fredag omhyggeligt at udfordre Israel direkte, om end han understregede, at 'vi er klar til alle muligheder, og de, der ønsker at undgå en regional krig, må stoppe aggressionen i Gaza'. [...] Der er flere årsager til aksens tilbageholdenhed. Dels er to amerikanske hangarskibe med landgangsfartøjer ankret op i farvandet ud for Libanon, dels har flertallet af libanesere ikke appetit på en ny krig mod Israel. Således har den fungerende sunnipremierminister, Najib Mikati, fremlagt en detaljeret fredsplan med fem dages våbenhvile som optakt til en international konference om en politisk løsning. Og her er vi ved den ubekendte bundlinje: Hvad skal der ske, når fjendtlighederne ophører? Det vil næppe gå, som det plejer. At Hamas fortsætter og genopbygger smadret infrastruktur og bebyggelse, som regel finansieret af sponsorer i Qatar og ikke mindst EU og i stilhed godkendt af Netanyahus regeringer, der indtil nu har tolereret et økonomisk grundlag for Hamas' styre, der har fungeret uden om den økonomiske boykot, som det palæstinensiske selvstyre i Ramallah på Vestbredden har praktiseret. [...] Men medmindre der indledes en politisk proces, der giver palæstinenserne en forventning om en fremtid uden besættelse, tyveri af jord og ejendom med de facto etnisk udrensning, vil Hamas genopstå igen og igen og igen. Lige nu synes kaos at være uden endemål, om end der under ruinerne og de dræbte soldater og civile på begge sider anes konturer af en enhedsstat. Jødisk eller demokratisk - det bliver fremtidens konflikt."
Information, mandag, s. 20 (06.11.2023)

PET advarer forskere om kinesiske spiontrusler
Ifølge Børsen mandag advarer Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu direkte mod kinesisk tyveri af dansk forskning, især inden for højteknologiske områder som kvanteforskning og kunstig intelligens. Denne trussel ses som værende så omfattende, at PET har skærpet deres rådgivning til både virksomheder og universiteter i Danmark. I den internationale sammenhæng står Danmark ikke alene, idet grupper som Five Eyes alliancen, der omfatter USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand, har udtrykt lignende bekymringer omkring kinesisk spionage og dens effekt på innovation. Konkret har PET udpeget “ulovlig eller uønsket kinesisk vidensoverførsel” som en bekymring og noteret, at de kinesiske efterretningstjenester potentielt er involverede. Dette kommer i kølvandet på, at Danmark har afvist kinesiske forsøg på at etablere forskningssamarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, rådet af PET og Danske Universiteter. Marie Louise Bech Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab, har bekræftet, at Danmark har afvist samarbejdsaftaler med Chinese Academy of Sciences, og fremhævet en voksende usikkerhed i relation til strategiske forskningssamarbejder med Kina. Dette sker samtidig med, at EU står på sidelinjen i det spændte forhold mellem USA og Kina, hvor sidstnævnte har ambitioner om at blive en teknologisk supermagt. Danmark har allerede taget konkrete skridt ved at stoppe visse ph.d.-programmer finansieret af China Scholarship Council, baseret på PET's anbefalinger. Dette skyldes betingelserne i kontrakterne, som kræver, at stipendiaterne beskytter Kinas interesser og følger ambassadens instruktioner. Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, understreger nødvendigheden af at være opmærksom på samarbejdspartnere, særligt i forhold til Kina. På trods af denne uro, opretholder Videnskabernes Selskab en åbenhed for samarbejde på forskningsområder uden politiske eller økonomiske konflikter, i overensstemmelse med Niels Bohrs idealer om åben forskning. Den nuværende usikkerhed står i kontrast til tidligere initiativer som det dansk-kinesiske universitetscenter (SDC), og fremtiden for dansk-kinesisk forskningssamarbejde ser derfor uvis ud.
Børsen, mandag, s. 16-17 (06.11.2023)