EU i dagens aviser onsdag 15. november 2023

Tophistorier

Regeringen brød løfte om visionsplan for landbruget. Nu kommer ngo'er med radikal løsning
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om klima og den grønne omstilling:Information skriver, at kort efter regeringen har valgt ikke at komme med en fremtidsvision for landbruget, så fremlægger ni store grønne organisationer deres samlede vision for grøn omstilling, som blandt andet indeholder forslag til en radikal forandring af dansk landbrug. "Vi har skabt en form for landbrug i dag, som ikke er bæredygtigt. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og det kan ikke bare løses med små kemiske fix som at give køerne et hvidt pulver (der reducerer metanen, red.) og den slags. Vi er nødt til grundlæggende at nytænke den måde, vi har et landbrug på," siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Visionen lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion i Danmark. I følge forslaget skal der i 2040 være 95 procent færre svin i Danmark, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. En fjerdedel af landbruget skal laves om til skov og natur, og alt resterende landbrugsjord skal dyrkes efter økologiske principper. Det vil ifølge visionen føre til, at landbruget i 2040 vil være klimaneutralt og derved kunne leve op til Paris-aftalen. Visionen vil også føre til, at Danmark vil kunne leve op til de miljøkrav fra EU, som fordrer god miljøtilstand i kunstvande, søer og vandløb inden 2027. Forandringsforslagene er realistiske, mener Bjarke Møller: "Jeg synes, at det er et realistisk udspil i forhold til den ekstremt store belastning, som nutidens industrialiserede landbrug står for og de store samfundsøkonomiske konsekvenser, det medfører. Det er ikke arrogance, det er realisme i forhold til naturens bæreevne," argumenterer Bjarne Møller.

I en leder i Berlingske skriver Ole P. Kristensen, journalist på avisen, blandt andet: "Blev regeringen bange for, at den bebudede skattelettelse på godt seks milliarder kroner skulle true verdensmesterskabet i skattetryk? Regeringen lancerede i hvert fald tre dage senere en flyafgift, der skal give 1,2 milliarder. Det er ikke provenuet, men klimaeffekten, der tæller, og hvis afgiften virker efter hensigten, så giver den mindre provenu i takt med, at flybranchen reducerer sit CO2-aftryk. Så enkelt er det ikke. Klimapolitikken føres mest effektivt med en ensartet beskatning af klimagasser. Der er derfor grund til at beskatte flybrændstof med en pris på CO2, svarende til skadevirkningen. Det kan også gøres med et kvotesystem, hvor prisen på kvoterne skal svare til skadevirkningen. Luftfarten er inkluderet i EU’s CO2-kvotesystem. Systemet omfatter kun flyvninger internt i EU, og halvdelen af kvoterne tildeles gratis. Det giver alligevel en klar tilskyndelse til at reducere CO2-udslippet. Man kan sige, at tilskyndelsen er for svag, men det kan løses ved at udvide dækningsområdet og hæve prisen på kvoterne. Det ville være den rigtige vej at gå. I stedet har regeringen, som en række andre lande, valgt en passagerafgift på i gennemsnit 100 kroner differentieret efter flyveturens længde. Afgiften har ikke samme egenskaber som en ensartet CO2-afgift. Den tilskynder nok til færre og kortere flyvninger, men den tilskynder ikke til andre måder at reducere brugen af fossile brændstoffer i form af mere effektive fly eller anvendelse af grønne brændstoffer. Derfor er det en dårlig løsning, der ikke sikrer den mest omkostningseffektive reduktion af CO2. [...] For at det ikke skal være løgn, skal næsten halvdelen af provenuet fra flyafgiften slet ikke bruges til grønne formål, det skal bruges til at finansiere en forbedret ældrecheck. Det er en ren tilståelsessag fra regeringen. Flyafgiften er ikke primært et klimapolitisk tiltag, det er en afgift, der skal skaffe penge i kassen, som så bruges på symbolpolitiske og popularitetsskabende tiltag."

I en kronik i Børsen skriver Gitte Dyrhagen Husager, Folkekirkens Nødhjælp, Christian Rask-Jepsen, Rema 1000, Ellen Marie Friis Johansen, Dansk Erhverv (alle en del af formandskabet i Etisk Handel Danmark), blandt andet: "Det globale syd betaler lige nu en høj pris for den nødvendige, grønne omstilling. Det er derfor på tide, at Danmark og EU tager ansvar. [...] Det er ikke fair, at landene i det globale syd skal stå alene med regningen for den nødvendige omstilling. Danmark og EU's ambitioner om grøn, retfærdig omstilling af vores samfund bør række ud over egne landegrænser og bidrage til, at andre lande også kan omstille sig. Her kan Danmark gå forrest og støtte op med stærke partnerskaber og alliancer for bæredygtig udvikling gennem mere ansvarlig handel. [...] Det står klart, at danske virksomheders og organisationers arbejde med ansvarlig og bæredygtig handel er voksende, men også at små og mellemstore virksomheder bliver udfordret på usikre markeder og forsyningskæder. [...] Ifølge den seneste temperaturmåling fra Etisk Handel Danmark overvejer hele 92 pct. af virksomhederne netop at fravælge leverandører i risikolande i lyset af ny lovgivning. Vi risikerer derfor, at vores ambitioner for bæredygtighed spænder ben for handel og investeringer i det globale syd, særligt i Afrika. [...] Frem for at fravælge handel med landene skal vi netop støtte myndigheder, erhvervslivet og de mindre producenter, så de kan efterleve de kommende EU-krav om bæredygtighed i værdikæderne. Og det skal ske med et fokus på arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder under pres - f.eks. igennem inddragelse af fagbevægelsen, mindre producenter og leverandører. [...] Vi opfordrer derfor regeringen til at skrue op for samarbejdet om bæredygtig udvikling gennem fremme af mere ansvarlig handel. Et oplagt sted at starte er ved at sikre forsat finansiering af Videncenter for Bæredygtige Værdikæder som en vigtig katalysator for en grøn, retfærdig omstilling på globalt plan."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bert Johan Collet, til. minister, formand for CEPOS, blandt andet: "Når det går op for danske vælgere, hvor ekstreme virkningerne af den forestående grønne reform bliver, så får det følger for Folketingets sammensætning. [...] I Holland har vælgerne allerede reageret, og op mod hver femte vælger har støttet protestpartiet BBB i de nationale meningsmålinger, op fra ca. 5 pct. af vælgerne. I Danmark kan afgifterne medføre en stopfuld fiskedam for højrefløjens partier. Især Inger Støjberg kan glæde sig. [...] Formålet med afgifterne er at stoppe eller reducere produktionen af visse varer. Men f.eks. landbrugets produktion af mad kan ikke stoppes, alle skal jo have noget at spise. Så fødevareproduktionen flytter til lavafgiftslande inden for EU. Og forureningen flytter med og forsvinder stadig op i atmosfæren. [...] Når reformen flytter produktionen og dermed udledningen fra Danmark til andre EU-lande, får vi ikke den ønskede virkning på miljøet. Vil vi virkelig lave en virkningsløs reform, der ødelægger dele af dansk erhvervsliv? [...] Der er forskellige mulige løsninger på miseren. Den bedste er at lægge afgiften på de relativt få virksomheder, der sælger fødevarerne til danske forbrugere. Ved at flytte afgifterne fra landmanden til detailsalget opnår man to ting. Man rammer også udenlandske producenter, der ellers går fri. Og man undgår bureaukrati med et kaos af målinger, beregninger, registreringer og betalingstransaktioner hos de mange tusind landbrugsbedrifter. En dårligere løsning er at vedtage en barberet reform. Man kan f.eks. sænke det høje, danske 70 pct.-mål til EU-niveau eller indføre et bundfradrag eller gratiskvoter for at blive lige med EU. Men det hjælper heller ikke. For afgiftsfri varer kommer så ind fra lande uden for EU, og klimaproblemerne forbliver dermed uløste. Der er behov for mere raffinerede værktøjer."
Information, s. 6-7; Berlingske; Jyllands-Posten, s. 23; Børsen, s. 38-39 (15.11.2023)

Prioriterede historier

Vestager har haft orlov fra sit job i over to måneder. Nu begynder kritikken
Socialdemokratiets gruppeformand i Europa-Parlamentet Christel Schaldemose mener, at det er et problem for Danmark, at EU-kommissær Margrethe Vestager (R), i forbindelse med sit kandidatur til posten som formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), har været på orlov fra sit job i over to måneder. Det skriver Politiken. Ifølge Christel Schaldemose har det blandt andet betydet, at dansk adgang til EU-Kommissionen ved flere lejligheder har været bremset. "Det er da et stort tab for Danmark, at vi har en EU-kommissær, der ikke er aktiv, fordi hun er på orlov. Det synes jeg er dybt bekymrende. Og det er klart, at hvis det her trækker ud, så synes jeg egentlig også, at man burde overveje, om man ikke skulle opfordre Margrethe Vestager til at trække sig helt fra kommissionen," udtaler Christel Schaldemose, som blandt andet peger på, at Margrethe Vestager ikke er til stede ved de aktuelle forhandlinger om ny lovgivning på området for kunstig intelligens. Mens Margrethe Vestager har orlov, varetages hendes opgaver af Vera Jourova fra Tjekkiet, Didier Reynders, Belgien og Margaritas Schinas fra Grækenland. Christel Schaldemose argumenterer, at når andre landes medlemmer varetager Margrethe Vestagers arbejdsopgaver, så mister danske politikere i Europa-Parlamentet indflydelse: "Det gør simpelthen en forskel. Jeg kritiserer jo ikke, at hun har taget orlov, men jeg synes, at det er problematisk, når det trækker ud i så lang tid. Vi ved jo faktisk ikke, hvornår der kommer en afklaring. Og derfor er det værd at overveje, hvor længe det her kan stå på. Både set med danske interesser og selvfølgelig for Margrethe selv. Det er jo en usikker situation, hun står i," siger Christel Schaldemose. Margrethe Vestager og Spaniens finansminister Nadia Calvino regnes for værende topkandidater til jobbet som EIB-chef. Beslutningen om, hvem der skal vælges til jobbet, trækker ud, og Morten Løkkegaard, Venstres gruppeformand i EU, frygter, at udsættelsen er med til at forlænge Danmarks manglende tilstedeværelse og indflydelse i EU-Kommissionen. Han kritiserer samtidig Frankrig og Tyskland for at trække beslutningsprocessen i langdrag. "Det er skandaløst. Jeg synes, det er helt væk fra skiven, at der kan gå så meget politik i det, eller at man kan tøve så meget og sjakre så meget med danske interesser," siger Morten Løkkegaard. Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) kritiserer også den langsomme ansættelsesproces. "Det er uacceptabelt, at man har den her vigtige post, som ikke er blevet besat. Og så er det heller ikke særlig godt, at Danmark er uden en kommissær," kritiserede Troels Lund Poulsen i sidste uge. Også Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, mener, at Margrethe Vestager bør træde tilbage: "Når Margrethe Vestager siger, at det er den hest, hun vil ride af sted på ud i solnedgangen, må man også tage en konsekvens af, hvad der er godt for Danmark, og hvad der er godt for kommissionen. Og det her er ikke godt for nogen af delene," siger Anders Vistisen. Margrethe Vestager har tidligere selv udtalt, at hun gerne tager en tredje periode som EU-kommissær, hvis hun ikke vælges til EIB-jobbet. "Et tredje mandat vil være en god ting, for det er først, når tingene bliver implementeret, at det virker. Én ting er at vedtage lovgivning. At gøre ting til virkelighed er 100 gange sværere," sagde Margrethe Vestager under Tænketanken Europas konference i sidste uge. Men, står det til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), så får Margrethe Vestager ikke lov til at nuppe en tredje periode som EU-kommissær. "Vi bruger al vores energi på at prøve at få Margrethe Vestager kørt ind i EIB. Jeg håber, det kan lykkes. Hvis ikke det lykkes, løber Margrethe Vestagers kommissærperiode ud sammen med resten af kommissionens. Og så skal der vælges en ny dansk kommissær," har Lars Løkke Rasmussen tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet citerer Anders Vistisen for at sige, at: "det er en hån mod Danmark og kommissionen at være på aktiv jobjagt, før hun (Margrethe Vestager) er færdig med sit mandat." Anders Vistisen opfordrer Margrethe Vestager til at vende tilbage til sit job og passe det tiden ud. "Droppe orloven? - Ja! Der er brug for hende. Du kan se alle udfordringerne på tech-siden. De ting, hun er dygtig til. Lad os få det bedste ud af hende. Jeg vil spørge hende: Hvorfor bliver du ikke og passer dit arbejde,” siger Anders Vistisen. Talskvinden for den belgiske finansminister, Vincent Van Peteghem, som leder EIB-jobforhandlingerne, har for nylig udtalt til Altinget, at eftersom det endnu ikke har været muligt at nå til enighed omkring valget af en kandidat, så kan ansættelsen gå hen og vare til udgangen af december.
Politikken, s. 8; Børsen, s. 8; Ekstra Bladet, s. 22 (15.11.2023)

Administration

Moderaterne pyntede op til fest med Jon Stephensens beskeder til 19-årig kvinde
Under et socialt ryste-sammen-arrangement for medarbejderne hos de danske medlemmer af Europa-Parlamentet blev deltagerne noget chokerede, da de under tour-de-chambre-festen nåede frem til Moderaternes partikontor. Her var væggene nemlig pyntet op med det nu udstødte partimedlem Jon Stephensens grænseoverskridende tekstbeskeder til en 19-årig kvinde. Mads Piil Clausen, presseansvarlig for moderaterne i Europa Parlamentet, beklager i en mail udsmykningen. "Det var lavet som en ironisk joke, da vi mener, at den måde, Jon har opført sig på, er helt uacceptabel. Det var det forkerte tidspunkt at lave den på, og det beklager vi," skriver Mads Piil Clausen. Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, er blevet forelagt episoden, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen og henviser i stedet til Mads Piil Clausen.
Jyllands-Posten, s. 8 (15.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Organisationer til CEPOS: Løngennemsigtighed vil fremme ligeløn
I en kommentar i Berlingske skriver Jannik Frank Petersen, formand for Teknisk Landsforbund. Anja C. Jensen, forbundsformand for HK. Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat. Tina Christensen, næstformand for 3F. Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd, IDA. Camilla Gregersen, forperson for DM. Amanda Christensen, forbundssekretær for PROSA. Ditte Brøndum, næstforkvinde for Dansk Socialrådgiver- forening. Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet. Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysio- terapeuter. Jan Ove Pedersen, formand for Forbundet Arkitekter og Designere. Tomas Kepler, formand for GL – Gymnasieskolernes Lærerforening. Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Flemming Grønsund, næstformand for FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: "I en kronik i Berlingske 6. november forsøger CEPOS at skyde det nyligt vedtagne EU-direktiv om løngennemsigtighed ned med argumenter om, at EU overdriver den kønsbestemte lønforskel mellem mænd og kvinder, og at det derfor næppe vil lykkes at reducere lønforskellen mellem kønnene. CEPOS mener, at forklaringen på bruttolønforskellen ligger i, at mænd og kvinder vælger forskelligt, og at valgene er udtryk for præferencer. [...] Statistisk analyse skal udføres omhyggeligt og resultaterne læses med forsigtighed. I samme rapport fra VIVE, som CEPOS henviser til for at afvise, at der forekommer diskrimination på det danske arbejdsmarked, udtrykker VIVE det som følge: “Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at den 'uforklarede' lønforskel ikke er et mål for, om der finder forskelsbehandling sted på det danske arbejdsmarked. Rapportens resultater giver med andre ord ikke noget svar på, hvor stor en del af bruttolønforskellen der er 'retfærdig' eller 'uretfærdig', herunder spørgsmålet om potentiel diskrimination. [...] Hvad CEPOS slet ikke forholder sig til er, at valget slet ikke er så frit, fordi løngabet medfører forskelle i kvinder og mænds muligheder. For ulige løn skaber ulige liv. Når manden for eksempel tjener mere, betyder det ofte, at det er ham, der tager den korteste barsel, og at det er hans karriere og jobmuligheder, som bliver prioriteret i parforholdet. Bliver forældrene skilt, vil kvinden opleve gabet meget konkret, når hun skal købe ind, købe bolig eller planlægge ferie. Så for at give mænd og kvinder lige muligheder for livsudfoldelse er vi nødt til at fjerne løngabet. Når det gælder arbejdet med at lukke løngabet, så har vi meget at takke EU for. Mors og fars (næsten) lige ret til barselsorlov skyldes krav fra EU. Med direktivet om løngennemsigtighed har EU taget endnu et skridt. En definition af arbejdets værdi vil gøre det muligt at analysere, om lønnen afspejler de krav, der stilles i jobbet. [...] Men endnu vigtigere, så forpligter direktivet arbejdsgivere til at offentliggøre oplysninger om løn på arbejdspladsen. Større gennemsigtighed vil give anledning til, at arbejdsgivere og ansatte overvejer, hvorfor nogle job fortrinsvist udføres af det ene køn, og hvorfor man møder færre kvinder, jo højere man bevæger sig op i arbejdspladsens hierarki. For vi ved, at løngabet ofte forklares med forskelle i jobfunktioner og placering - i hvert fald delvis. Endelig vil direktivet ændre på bevisbyrdereglerne, så bevisbyrden vendes om, hvis arbejdsgiver ikke har levet op til sine forpligtelser om løngennemsigtighed. Og derfor kan vejen til handling overfor ulovlige lønforskelle gøres kortere med direktivet."
Berlingske, s. 20-21 (15.11.2023)

Finansielle anliggender

Nordeas cheføkonom: Verden er af lave
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, blandt andet: "Den geopolitiske usikkerhed fører til helt nye paradigmer i verdensøkonomien. Det vil sætte sine spor på handel og vækst i mange år. [...] Det begyndte for alvor i kølvandet på den globale finanskrise, som resulterede i den dybeste nedtur i verdensøkonomien siden den store depression i 1930'erne. Som en reaktion valgte mange lande at se stort på internationale aftaler og indførte handelshindringer i form af bl.a. told og kvoter i stort omfang for at beskytte hjemlig produktion og arbejdspladser. [...] Konsekvensen var tydelig. Verdenshandlen, som tidligere var vokset dobbelt så stærkt som verdensvæksten, kunne nu kun knap følge med den økonomiske fremgang. Og globaliseringen, som havde ført til en lang stabil periode med høj vækst og lav inflation i kølvandet på Kinas indtræden i verdensøkonomien og Murens fald omkring 1990, blev afløst af et nyt paradigme, som økonomer har døbt Slowbalisation. [...] Samtidig blev den politiske retorik i mange vestlige lande vendt mod globaliseringen. Det banede bl.a. vejen for Donald Trump og hans America First Policy ved præsidentvalget i USA i 2016 samt Storbritanniens beslutning om at forlade EU i samme år. Begivenheder, som dybest set var med til at sætte den liberale verdensorden og dens regelbaserede systemer under et voldsomt pres. Et pres, som siden er blevet forstærket af den verserende værdikamp mellem Kina, Rusland og lande fra Det Globale Syd på den ene side og den vestlige verden på den anden side. Et opgør, der med stor sandsynlighed vil munde ud i en ny og multipolær verdensorden, som ingen rigtig ved, hvad vil indebære. Handelskrige, sanktionspolitik og ikke mindst nedbruddet i de globale værdikæder i forbindelse med pandemien og Ruslands aggression mod Ukraine har desuden afsløret, hvor skrøbelig verdensøkonomien er blevet, hvis den rammes af uforudsete chok. [...] Virksomheder og stater vil fremover prioritere strategiske hensyn til bl.a. forsyningssikkerheden langt højere end f.eks. lave omkostninger og adgang til nye markeder. Og netop USA er nok det land, hvor udviklingen er længst fremme. For amerikanske interesser går for tiden i stor udstrækning uden om Kina og retter sig i stedet for mod lande som Vietnam og Mexico. Således eksporterer Mexico nu mere til USA end Kina for første gang i mere end 20 år. På samme måde tilstræber USA gennem en aktiv industripolitik at fremme produktion og salg på amerikansk grund fremfor i udlandet. [...] Udviklingen er endnu ikke helt så tydelig i vores del af verden, men ikke desto mindre har mange europæiske virksomheder nu også defineret en såkaldt Kina+1 strategi. Det betyder, at de har investeret i fabrikker både i Kina og i politisk allierede lande, som produktionen lynhurtigt kan flyttes til, hvis der af den ene eller anden årsag opstår problemer på det kinesiske fastland. [...] Den usikre geopolitiske situation er med andre ord begyndt at føre til en ny form for geoøkonomisk fragmentering, som vil få stor betydning fremover. Bl.a. må det forventes, at hjemtagning af produktion fører til et større pres på arbejdsmarkedet, højere omkostninger og dermed inflation og renter end ellers i de avancerede økonomier. Tilsvarende risikerer fattige udviklingslande, som gennem globaliseringen har opnået adgang til kapital, teknologi og knowhow og derved fået muliggjort en kæmpe økonomisk fremgang, at blive ramt hårdt, hvis internationaliseringen bremser op eller går helt i stå."
Jyllands-Posten, s. 16 (15.11.2023)

Interne anliggender

Danske politikere kaster med sten, men bor selv i et glashus
I et debatindlæg i Politiken skriver Ole Blichfeldt-Lauridsen, Odense, blandt andet: "Når andre EU-lande handler i modstrid med EU's love og bestemmelser, er de danske politikere ikke sene med at kritisere disse lande. Men Danmark befinder sig ofte selv i en juridisk gråzone, hvor politikerne godt ved, at det, de foretager sig, er imod EU's bestemmelser. De er villige til at vedtage en lovgivning i strid med internationale forpligtelser: at løbe en såkaldt procesrisiko. Og det er ikke blevet mindre omfattende, siden Jesper Tynell i 2016 i sin bog 'Mørkelygten' påpegede, hvordan embedsmænd presses til at tjene ministrene, selv om de ved, at de muligvis befinder sig i en gråzone og bryder loven. At det er blevet værre med tiden, fortæller embedsmand Natasia Nielsen om i sint fremragende debatindlæg i Politiken 11. november med den rammende titel: At sige fra er ikke karrierefremmende. Hun frygter endda, at hendes kritiske debatindlæg kan få konsekvenser for hendes karriere. Absurd, men sikkert rigtigt."
Politiken, s. 5 (15.11.2023)

Klima

Direktør: Ny lovgivning vil få producenter til at forlade brug og smid væk-kulturen
I et debatindlæg på Altinget skriver Antoine Fichet, medstifter og adm. direktør, Daan Tech, blandt andet: "For ikke så længe siden kom det frem, at Radikale Venstre foreslog at give fradrag på reparationer af hjemmets mange ting. Lad det være skærmskifte af ødelagte smartphones, computere der kan få nyt liv med skifte af en enkelt komponent eller skrædderen, som lapper huller i vores ellers udmærkede tøj. For det mest bæredygtige, vi kan vælge at investere i, er det, vi allerede har. Hver gang vi vælger at reparere et produkt frem for bare at købe et nyt, forlænger vi levetiden på produktet og reducerer dens miljømæssige aftryk - for der går længere tid, før der behøves at produceres et nyt i dens sted. Desværre har dårlige forbrugertendenser gjort det svært at prioritere reparation frem for forbrug. [...] Netop derfor er alle tiltag fra politisk hånd, som promoverer reparation af forbrugervarer, så kærkomne som noget kan være. Og kommer politikerne først, så følger producenterne med. [...] Vi kan se, at lignende tiltag virker: Da håndværkerfradraget blev indført i Danmark for at fremme klima- og energibesparende tiltag, valgte flere at prioritere nye termoruder, nye varmekilder og bedre isolering. [...] Samtidig har politiske beslutninger som disse en effekt på producenterne: Mens der er et fåtal af producenter, der, som os og f.eks. hollandske Fairphone, producerer produkter, der kan repareres af brugeren selv, så har der været en uvilje mod at skabe produkter, som kan repareres og dermed lave en længere levetid. Med et potentielt Right-to-Repair-regulativ fra EU og nationale tiltag kommer vi til at se virksomheder tage reparationsvenlighed seriøst."
Altinget, tirsdag (15.11.2023)

Investorer kræver stop for PFAS-produktion
Investorer kræver stop for PFAS-produktion. Udover de miljø- og sundhedsmæssige hensyn, så argumenteres det, at retssager mod producenter af såkaldte evighedskemikalier kan løbe op i et erstatningskrav på et trecifret milliardbeløb. Det skriver Information. Det en international sammenslutning af store kapitalforvaltere, som sammen har sendt et advarselsbrev til en række af de selskaber, der fremstiller og sælger PFAS og produkter indeholdende PFAS. "PFAS-producenter og -brugere står over for omfattende erstatningsansvar og forsikringsrisici, der giver mindelser til dem, der historisk knyttede sig til asbest, og som kan indebære væsentlige negative konsekvenser for den langsigtede værdi af selskaber involveret i fremstilling og salg," advares der blandt andet i brevet. I Europa føres der allerede retssager i Holland og Belgien, og 3M måtte sidste år indgå et forlig på næsten 4,3 milliarder kroner i en sag om PFAS-forurening af jord og vand i Belgien. 3M måtte i sommer desuden også indgå et lignende forlig i Florida. Her måtte virksomheden betale 72 milliarder danske kroner i bod. Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har sammen foreslået et EU-forbud mod produktion, salg og import af cirka 10.000 PFAS-forbindelser. Under en nylig afsluttet høringsperiode modtog EU-myndighederne 5.600 høringssvar, mange fra virksomheder og brancheorganisationer, som protesterer mod forslaget. Den store mængde høringssvar kan være med til at sinke beslutningsprocessen, der ellers var tiltænkt at skulle blive til et konkret forslag fra EU-Kommissionen i 2025. Da EU-Kommissionen for nylig præsenterede sit arbejdsprogram for 2024, var PFAS-forbudsforslaget dog udeladt. Der er derfor meget, der tyder på, at et PFAS-forbud ikke kan videredrøftes, før en ny EU-Kommission er kommet på plads efter det kommende Europa-Parlamentsvalg.
Information, s. 10-12 (15.11.2023)

Mælkekartoner rulles tilbage til den gammeldags model
En ny EU-forordning dikterer, at skruelåg på plastikflasker og kartoner skal hænge fast for at hindre, at de ender som affald i naturen. Coops kunder er dog ikke glade for løsningen, og Coop vender efter fire uger nu tilbage til den gamle model uden skruelåg på egne mælkekartoner. Det skriver Kristeligt Dagblad. Thomas Roland, ansvarlighedschef for Coop forklarer, at man som løsning helt fjerner plastiklågene fra egne mælkekartoner. Det strider nemlig ikke mod de nye EU-regler. Selvom Coops kunder ikke synes om de nye plastiklåg, så vil Thomas Roland ikke sige noget dårligt om den nye EU-lov. "Jeg vil ikke sige noget negativt om lovgivningen, for vi skal blive bedre til at genbruge. Og når låget hænger fast, er det også med, når man afleverer flasken til pant eller kartonen til genbrug. Derfor synes jeg, at det er helt okay. I parker kan man også se bortkastede plastiklåg, men nok typisk fra mindre kartoner."
Kristeligt Dagblad, s. 2 (15.11.2023)

Migration

Finland vil lukke grænse
Information, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at Finland overvejer at lukke grænsen til Rusland. Overvejelsen skyldes, at man ønsker at sætte en stopper for det markant stigende antal papirløse migranter, som søger asyl ved de to landes grænse. Antti Häkkänen, finsk forsvarsminister, kalder problemet et tegn på, at der er tale om organiseret trafik med migranter, og han ønsker derfor at drøfte sagen på EU- og NATO-plan. Finlands indenrigsminister Mari Rantanen, siger, at Finland er klar til at tage alle forholdsregler for at stoppe migrantstrømmen - også hvis det kræver en grænselukning mellem Rusland og Finland.
Information, s. 28; Ekstra Bladet, s. 28; Jyllands-Posten, s. 15 (15.11.2023)

Opråb fra Armenien: Har Vesten allerede glemt Nagorno-Karabakh?
I et interview til Kristeligt Dagblad fortæller Kim Hartzner, chef for den danske nødhjælpsorganisation Mission10forty, om hans syn på situationen for de kristne armenske flygtninge fra Nagorno-Karabakh. Kim Hartzner mener, at Vesten har svigtet de kristne armenske flygtninge. "Jeg skammer mig på det kristne Vestens vegne. Fra politisk side taler man om, hvor forfærdeligt det er, men det afføder kun symbolske handlinger og ikke den nødvendige hjælp i form af økonomisk, politisk og militær støtte. Vi taler om en massefordrivelse, der tilmed har resulteret i vandaliseringer og sågar nedrivninger af kirker, klostre og monumenter, der er verdenskulturarv. Har man allerede glemt Nagorno-Karabakh," spørger Kim Hartzner. Nødhjælpschefen mener, at Vestens manglende indgriben sandsynligvis skyldes storpolitik og den europæiske energiforsyning. Siden EU´s boykot af russisk gas har EU nemlig gjort sig afhængig af gasforsyninger fra Aserbajdsjan. "I mine øjne er Vesten bange for at gribe ind, fordi Europa har interesser i aserbajdsjansk gas, og fordi man frygter reaktionerne fra Rusland og Tyrkiet, der har store geopolitiske interesser i området. Det er et stort hykleri, at vi kan boykotte Rusland, når de invaderer Ukraine, men ikke Aserbajdsjan, når de sender 100.000 kristne på flugt," siger Kim Hartzner.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (15.11.2023)

Retlige anliggender

Institut mod tortur: Danmark bør aktivt bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser i krigen mellem Israel og Hamas
I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity, blandt andet: " de seneste uger har vi været vidner til rædselsfulde krigshandlinger, og der er fremsat alvorlige anklager om grove krigsforbrydelser. Siden Israel igangsatte bombardementerne af Gaza, er der ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i skrivende stund dræbt cirka 11.000 mennesker i Gaza, herunder cirka 4.500 børn. Flere børn er ifølge Red Barnet blevet dræbt i Gaza i krigens første tre uger end i alle verdens konfliktzoner årligt siden 2019. Flere FN-eksperter vurderer, at der kan være tale om kollektiv afstraffelse af palæstinenserne i Gaza. Israel fortsætter og udbygger også de systematiske menneskerettighedsovergreb og ulovlige bosættelser på Vestbredden. [...] Lige nu og her er den altafgørende prioritet, at der kommer en våbenhvile, beskyttelse af civile, uhindret nødhjælp til Gaza og frigivelse af gidslerne. Det bør Danmark og EU advokere aktivt for. Men når kamphandlingerne forhåbentlig meget snart er standset, vil der være et stort behov for, at det internationale samfund, herunder Danmark, yder massiv støtte til psykologisk førstehjælp og traumebehandling - ikke mindst til de besatte palæstinensiske områder, hvor sundhedssektoren er meget tæt på et totalt kollaps. Samtidig bør Danmark aktivt bidrage til at efterforske og dokumentere krigsforbrydelser under krigen, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt og eventuelt straffet. [...] Det er vigtigt, at Danmark og EU konsekvent fordømmer og bekæmper krigsforbrydelser. Uanset hvor de finder sted, og hvem der står bag. [...] Fra dansk og europæisk side bør vi desuden styrke den økonomiske og faglige støtte til ICC's bredere bestræbelser på at dokumentere og retsforfølge mulige krigsforbrydelser, som falder under domstolens jurisdiktion. I 2021 besluttede ICC at åbne en formel efterforskning af mulige krigsforbrydelser begået i de palæstinensiske områder. Efterforskningen vil fokusere på internationale forbrydelser begået af begge parter i konflikten siden krigen i Gaza i 2014. Vi må aktivt anspore krigens parter til at samarbejde tæt med ICC's efterforskere og - for Israels vedkommende - at ratificere Rom-statutten bag ICC."
Altinget, tirsdag (15.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Her er, hvad fred vil kræve. Og vi skal i gang nu
I et debatindlæg i Politiken skriver Sune Haugbølle, professor, Globale Studier, Roskilde Universitet, blandt andet: "USA og Europa har givet Israel grønt lys til at gå hele vejen i deres angreb på Hamas. De store ødelæggelser og civile ofre har ført til internationale protester, og flere lande i det globale syd har afbrudt diplomatiske forbindelser med Israel eller har trukket deres ambassadør hjem. Europæiske samfund slår sprækker over konflikten, men de fleste regeringer fastholder linjen. [...] Hvordan skal vi forstå den nye virkelighed, og hvordan kan vi i Danmark og EU spille en konstruktiv rolle for fred? Hvordan kan vi igen blive en mæglende part, der hjælper med at realisere visionen om varig fred, ligesom vi var det i Oslo-processen i starten af 1990'erne? Og hvordan undgår vi samtidig, at konflikten spreder sig til vores eget samfund? Jeg mener, at det kræver tre ting. For det første, at vi lægger afstand til de ekstreme narrativer på begge sider og forholder os til virkeligheden, både den politiske og menneskelige, i regionen. For det andet, at vi insisterer på en politisk proces, der både giver palæstinenserne frihed og israelerne sikkerhed. Og for det tredje, at vi arbejder diplomatisk for at sikre international opbakning til sådan en vision og proces. [...] Den liberale verdensorden har stærke og farlige fjender. Men den største trussel kommer hverken fra Kina, Iran, Rusland eller fra, at det globale syd er trætte af vestlig moraliseren. Den største trussel kommer fra os selv. Der er ingen, der kan gøre kål på vores frihed, demokrati og velstand udover os selv. Vi kan ende med at regulere os selv ihjel med forandringsangst bureaukrati eller konkurrere hinanden ihjel med statsstøtte fra skatteydernes svindende lommer. Her har USA taget det første kedelige skridt med deres Inflation Reduction Act, som snart vil modsvares af lignende EU-initiativer - bare mere bureaukratiske og mindre effektive. [...] Uanset hvad, så kan vi hverken med militære indsatser eller løftede pegefingre få lande i det globale syd til at blive demokratiske. Det skal komme inde fra landene selv. På den korte bane må vi derfor bestræbe os på, at det globale syd oplever Vesten som en troværdig partner, som man kan indgå forpligtende samarbejde med, når man deler interesser. Også selvom vi ikke nødvendigvis deler værdier. Som eksempler kan nævnes EU's migrantaftale, USA's styrkede samarbejde med Indien om bl.a. forsvar og som at forsvare angrebet. Når vestlige ledere så samtidig insisterer på, at Israels angreb på Gaza har en kontekst, en rationel forklaring og dermed også en lovlig undskyldning for en enorm humanitær katastrofe, fratager man konteksten i den ene sammenhæng, men fjerner den i den anden. Det er ikke en fortælling, som palæstinensere kan spejle sig i."
Politiken, s. 6 (15.11.2023)

Udenrigspolitik

Pessimismen om Vestens fremtid er stærkt overdreven
I et debatindlæg i Politiken skriver Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance, blandt andet: "Hvis vi i den frie verden står sammen mod truslerne udefra og finder begavede og næstekærlige svar til truslerne indefra, er der ingen grund til at tro, at Vesten har sine bedste dage bag sig. [...] Min barndoms verden blev definitivt henrettet med russiske rifler 24. februar 2022, da Rusland overfaldt de dele af Ukraine, de ikke allerede havde stjålet. Åben landkrig på det europæiske kontinent for første gang siden 1945. Jeg har netop selv besøgt Ukraine sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen, og her mærker man det. Balancen, der er ved at tippe. Regelbogen, der er ved at blive skrevet om. Konsekvenserne, hvis vi ikke forstår vores dybe skæbnefællesskab med ukrainerne. Hvis ukrainerne taber krigen, så stopper Ruslands ekspansion ikke ved den ukrainske grænse. For så er det blevet manifesteret, at det ikke er international ret og respekt for suveræne nationers ret til at være frie og suveræne, som er dominerende. Så er det den stærkes ret, der hersker. Polakkerne, balterne og ikke mindst ukrainerne selv har længe forstået, hvad der er på spil. I det nordlige Europa forstår vi det også. Det er derfor, Sverige melder sig ind i Nato. Det er derfor, at Danmark støtter ukrainerne så meget. Det skal vi være stolte over. Jeg er i særdeleshed stolt over, at Danmark var det første land til at ville donere F-16-fly til Ukraine. Og med fare for at blive misforstået: Den vestlige reaktion på Ruslands invasion af Ukraine i 2022 giver mig håb på vegne af den vestlige verden. Hvor krigene i Mellemøsten gav os den indsigt, at vi militært ikke kan indføre det liberale demokrati nogen steder, så gav krigen i Ukraine os den indsigt, at vi har en moralsk forpligtelse til militært at forsvare demokratiske lande, som udsættes for overgreb. USA og Vesten - med et samlet, unisont EU - formåede at ranke ryggen og yde militær støtte til Ukraine. Vi indså, at vi havde noget værdifuldt at kæmpe for. Som så ofte før i historien skal vi europæere endnu en gang være taknemmelige over for amerikanerne. Med Mange mener at USA og Vesten er i krise og at vores bedste dage er bag os. Men er det nu også rigtigt?"
Politiken, s. 5 (15.11.2023)

Skæbnetime for Biden og Xi: Konfrontation eller opblødning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bertel Heurlin, professor, Københavns Universitet, blandt andet: "Kina og USA's rivalisering har i den seneste tid været voldsomt skærpet. Ikke mindst fordi den daværende amerikanske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, sidste år besøgte Taiwan. [...] Men langsomt kom der på det politiske og det økonomiske plan forhandlinger i gang, som nu har gjort, at Xi og Biden holder topmøde onsdag i San Francisco. [...] I de seneste år har man set tendenser til markeringen af et ”nyt” Kina og et ”nyt” USA. Kina har dæmpet sine heftige udfald og trusler mod amerikanske allierede og partneres Kinapolitik. Nu rækkes hånden ud til bedre relationer. Kina har også markeret en nedtoning af en ”Kina først”-politik. I stedet markedsføres nu en ”verden først”-politik med mål om et “globalt fællesskab med en fælles fremtid”. [...] Hvordan udfolder det nye Kina og det nye USA sig i praksis? Et eksempel: Kina afholder en stor, årlig international sikkerhedskonference i Beijing, Xiangshan Forum, arrangeret af institutioner tæt knyttet til det kinesiske militær. 1.800 militærfolk, politikere og forskere deltog. Over 100 lande sendte militære delegationer, og Xiangshan Forum kan dermed konkurrere med tilsvarende vestlige sikkerhedskonferencer i München og Singapore. Men arrangørerne manglede markant deltagelse af vestlige deltagere. USA, Nato og EU var repræsenteret, men med et beskedent antal deltagere, alle på mellemniveau. Den amerikanske forsvarsminister Austin var inviteret, men dukkede ikke op. Det var karakteristisk, at de fleste deltagere i konferencen var kinesere og centrale figurer fra det globale syd. Endelig fik konferencen ikke international omtale, primært pga. den manglende vestlige deltagelse. Som igen fortæller noget om Kinas vanskeligheder ved at erobre den internationale sikkerhedsdagsorden. [...] Grundlæggende er spørgsmålet: Er USA villig til at slække på sine mål om global overlegenhed, verdenslederskab og position som asiatisk magt? Vil Kina dæmpe sine krav på Det Sydkinesiske Hav og mindske påståede påvirknings -og indflydelseskampagner på andre lande? Hertil ikke mindst krav om lighed og respekt i de indbyrdes relationer."
Jyllands-Posten, s. 24 (15.11.2023)