EU i dagens aviser onsdag 22. november 2023

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Det hollandske bondeoprør har sejret sig selv ihjel
Flere af dagens aviser skriver om det forestående valg i Holland. I Information kan man læse, at BondeBorgerBevægelsen (BBB) i Holland oplevet et betydeligt fald i meningsmålingerne forud valget i dag, hvor de nu kun forventes at opnå fire procent af stemmerne. Dette sker til trods for deres tidligere succes, hvor de blev det største parti ved regionale valg. BBB's oprindelse ligger i protest mod europæisk miljølovgivning, der kræver en reduktion af kvælstofudledningen, hvilket påvirker antallet af husdyr i landbruget. Partiet formåede at omdanne landbrugets kamp til en bredere kamp mod både eliten og den grønne omstilling. På trods af deres nylige nedgang i meningsmålingerne, er der indikationer på, at BBB stadig kan spille en betydelig rolle i hollandsk politik. Ifølge Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa, kan partiet fortsat være indflydelsesrigt, især i regionale spørgsmål som vand, miljø, naturbeskyttelse og arealanvendelse. Holland er fortsat underlagt EU's miljøkrav, men BBB har mulighed for at forhale implementeringen af disse krav gennem deres regionale positioner. Det fragmenterede hollandske politiske landskab, karakteriseret ved et væld af små og mellemstore partier, giver også BBB unikke muligheder for at påvirke regeringsdannelsen. Dette er særligt relevant i miljø- og landbrugspolitikken. Deres position i Senatet og potentielle rolle i en ny regeringsdannelse understreger deres fortsatte betydning. Internt står BBB over for uenigheder om deres holdninger til andre politiske områder, herunder deres tilknytning til grupper i Europa-Parlamentet. Deres indflydelse på hollandsk og europæisk miljøpolitik antyder dog, at de fortsat vil være en relevant politisk aktør i fremtiden.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at det aktuelle parlamentsvalg i Holland er usædvanligt spændende og uforudsigeligt. Wilma Kieskamp, politisk redaktør på Trouw, beskriver det som det mest spændende valg i 25 år, især fordi et nyt parti potentielt kan blive det største. Hollandske vælgere står over for et valg mellem 26 partier, herunder to nye protestpartier, BBB og NSC. BBB, ledet af Caroline van der Plas, blev størst i foråret ved valget til regionsråd og førstekammeret, mens NSC er stiftet af den tidligere kristendemokrat Pieter Omtzigt. Omtzigt, der har gjort sig bemærket ved sin kritik af regeringen i en stor politisk skandale om børnepasningstillæg, har med sit nye parti appelleret til mange vælgere. Vælgerne søger en blanding af politik fra både højre- og venstrefløj, samt et ønske om at vende tilbage til "det gamle Holland". Dette har givet plads til nye protestpartier som BBB og NSC. Desuden er Geert Wilders' islam- og EU-kritiske parti PVV fremstormende i meningsmålingerne. Mark Rutte trækker sig fra politik, hvilket efterlader premierministerposten åben. Pieter Omtzigt har ikke udtalt sig om sit ønske om at blive premierminister. Ruttes parti, VVD, har muligheden for at se sin nye leder, Dilan Yesilgöz, blive Hollands første kvindelige premierminister. Til valget den 22. november kan hollænderne vælge mellem 1126 kandidater fra 26 partier, og der er ingen spærregrænse, hvilket betyder, at flere små partier forventes at få repræsentation i parlamentet. Valget blev udløst efter uenighed om stramninger i asylpolitikken i den fjerde regering under Mark Rutte.

I Børsen kan man i dag læse, at fire partier ligger tæt i den hollandske valgkamp, som har været præget af usædvanlig mange vælgervandringer. Et centralt spørgsmål er, om højrenationalisten Geert Wilders vil opleve stor fremgang. Geert Wilders og Frihedspartiet står til et bemærkelsesværdigt comeback i de seneste målinger. Det store spørgsmål er, om Wilders vil moderere sine anti-EU- og anti-islambudskaber for at kunne samarbejde med mere moderate kræfter. Borger-Bonde-Bevægelsen, som har kæmpet mod klimakrav til landbruget, kan også få en rolle, selvom partiet har mistet opbakning på det seneste.

Berlingske bringer en kronik af Jarl Frijs-Madsen, Danmarks ambassadør i Nederlandene. Han skriver blandt andet: "Nederlandene er verdens 18. største økonomi, og har en høj levestandard. Det var i 2022 Danmarks fjerdestørste eksportmarked og en af vores tætteste samarbejdspartnere, når det gælder udenrigs- og europapolitik. Nederlandene er det mest globaliserede land i verden. Her finder man Europas største havn og tredjestørste lufthavn. Og trods sit begrænsede areal er man ved intensive dyrkningsmetoder blevet verdens næststørste eksportør af landbrugsvarer - kun overgået af USA. [...] I dag vælger den nederlandske befolkning så et nyt parlament. Og der bliver med sikkerhed tale om fornyelse, for næsten alle partiledere er de seneste måneder blevet udskiftet. Mest markant er De Liberales (VVD) leder, Mark Ruttes, exit. Han har været premierminister så længe, at gymnasieelever ikke kan huske, at der nogensinde har været en anden og har fuldstændig domineret nederlandsk politik. Han er nu storfavorit til at blive NATOs nye generalsekretær, men forlader under alle omstændigheder politik ved valget. [...] De eneste kendte ansigter er således Geert Wilders - leder af det højreradikale Frihedsparti, og Frans Timmermans. Sidstnævnte er ny som partileder for alliancen mellem socialdemokrater og De Grønne, men kendt fra sin tid som udenrigsminister og senere vicepræsident i Europa-Kommissionen med ansvar for EUs grønne omstilling. Hvem bliver så Nederlandenes nye premierminister og med hvilken koalition? Det bedste bud i skrivende stund er Mark Ruttes afløser som leder af VVD - Dilan Yesilgöz-Zegerius. Hun er nuværende justitsminister og kom til Nederlandene som barn som kurdisk flygtning. [...] Når det gælder valgkampens temaer, er det ikke længere kvælstof og de nederlandske landområder, der optager vælgerne i dag. Det er først og fremmest den omkostningskrise, som er kommet med inflationen og stigende renter. Der meldes om familier med to indtægter, som ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. Derudover er der fokus på den store mangel på boliger. Der mangler officielt 400.000 boliger i landet. Og det er medvirkende til, at der også kommer fokus på de cirka 200.000 personer, der hvert år kommer til Nederlandene som migranter, studerende eller lønarbejdere."
Kilder: Information, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 11; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 20-21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Nye krav tvinger danskerne til at registrere alt arbejde
Jyllands-Posten skriver i dag om et nyt EU-krav om, at alle medarbejdere i Danmark skal tidsregistrere deres arbejdstid. Lovforslaget sker på baggrund af en dom fra EU-Domstolen i 2019 i en sag mod Deutsche Bank i Spanien. Den forpligter arbejdsgivere i EU-landene til at etablere et tilgængeligt system, der registrerer den daglige arbejdstid for alle medarbejdere. Det skal sikre, at medarbejderne ikke arbejder for mange timer, men det bekymrer nogle virksomheder, at det vil begrænse fleksibiliteten. "Nogle medlemmer vil synes, at de nye krav om tidsregistrering er irriterende og ude af trit med den arbejdskultur, de er vant til," siger Maja Kure Kristensen, chefkonsulent i Djøf. Dansk Industri (DI) kalder dog lovforslaget "fornuftigt", men ser et problem i, at mange virksomheder ikke har systemer til at håndtere kravene. "Vi er bekymrede for de økonomiske og administrative byrder, reglerne vil pålægge virksomhederne," siger Marta Knudsen, advokat i DI. Erhvervsstyrelsen skønner, at det nye omfattende krav vil koste erhvervslivet i Danmark mellem 1 og 2,4 milliarder kroner årligt. Der er dog undtagelser til lovforslaget. Medarbejdere, der arbejder "autonomt" som for eksempel ledere, og som ikke har en på forhånd fastlagt arbejdstid, kan blive undtaget fra registreringspligten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Institutionelle anliggender: Den europæiske toppost-roulette kører - hvem vil tage en kugle for Vestager?
Jyllands-Posten bringer i dag to kommentarer omhandlende den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, som er på orlov. Jette Elbæk Maressa, seniorkorrespondent på Jyllands-Posten, skriver i en kommentar blandt andet: "Står det til Margrethe Vestager (R), er det meget vigtigt for et lille land som Danmark at have en EU-kommissær. [...] Her fik Vestager også nævnt, at hun gerne tager en tredje periode som kommissær, men paradokset er, at hun modsiger sig selv: Hun har lagt billet ind på et andet job, og det betyder, at hun har orlov fra EU-Kommissionen. Med andre ord: Vestager vil hellere noget andet end at være EU-kommissær, og lige nu har Danmark ikke den vigtige forbindelse, som hun selv på samme konference betonede som vigtig for tilliden til institutionen. Mens vi venter på, om Vestager får jobbet som formand for Den Europæiske Investeringsbank, kan blikket passende rettes mod de øvrige europæiske topjob, som snart bliver ledige: et som præsident, et som EU-Kommissionens formand, et som EU's udenrigschef og endelig et som EU-Parlamentets formand. [...] I 2019 satsede Danmark hårdt på, at Vestager kunne blive kommissionsformand. Det kiksede. Posten blev godt nok for første gang besat af en kvinde: Ursula von der Leyen, tysker, konservativ. Som EU-præsident sidder Charles Michel, mand, liberal og fra et lille EU-land, mens udenrigschefen hedder Josep Borrell, er socialist, spanier og altså fra et stort EU-land. Med til kabalen hører, at alle er bevidste om, at den magtfulde stilling som direktør for Den Europæiske Centralbank er gået til Frankrig (Christine Lagarde). [...] Hvis det løb er kørt for Vestager, er der lige nu ikke meget, som tyder på, at hun kan få sit andet ønske om endnu en kommissærperiode opfyldt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har mere eller mindre afvist idéen. og hvem ved, måske har han selv kig på en post i Bruxelles? Efter tre kommissærkvinder i træk og tidligere forsøg på at køre Helle Thorning-Schmidt (S) i stilling til et EU-topjob kan han om ikke andet argumentere for, at det måske ligefrem kan vise sig at være en fordel for Danmark at stille med en moderat mand."

Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Mens den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, er på orlov, mangler Danmark en vigtig stemme i EU-systemet. Det kan blive en forsmag på fremtiden, hvor kommissionen måske skal slankes i antal kommissærer - alt imens antallet af medlemslande skal vokse. [...] Al respekt for at hun i perioden tager orlov for egen regning, det er virkelig noget rod, når kommissærerne udfylder deres magtfulde positioner, imens de søger nyt arbejde. Men det betyder bare også, at Danmark ikke har nogen EU-kommissær imens. Og beslutningen om formandsposten trækker ud og trækker ud - det kniber med at blive enige blandt landene. [...] I princippet er kommissærerne heller ikke repræsentanter som sådan for deres lande. De skal derimod varetage EU's interesser. I praktisk er det bare meget anderledes. Her kan det have stor betydning, at man - som f.eks. et lille land som Danmark - har nogle i den inderste kerne, som kan vurdere nye forslag og gøre opmærksom, når der er væsentlige forskelle på landene, og et forslag derfor kan have uhensigtsmæssige konsekvenser. Bedst husker jeg selv, hvordan vi i en periode stod alle danskere side om side i såvel EU-Parlamentet, kommissionen og rådet, fordi der var brug for en grundig forklaring af det danske realkreditsystem. Det er ikke noget, man kender i resten af Europa, og derfor var der nogle økonomiske regler, der kunne have givet store problemer. På samme måde har jeg brugt mange kræfter på at forklare rigtig mange europæiske politikere om det danske arbejdsmarked. Og hvorfor EU skal træde yderst varsomt for at undgå, at gode intentioner kan blive ødelæggende."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 22, 24

Andre EU-historier

Klima: Bryggerier frygter nye regler for genbrug og opfordrer til at friholde pantsystemet
Bryggeriforeningen, repræsenteret ved direktør Nick Hækkerup, har udtrykt bekymring over de nye EU-mål for genbrug, som omfatter drikkevareemballage i det danske pantsystem. Hækkerup argumenterer, at disse krav vil kræve store og omkostningstunge ændringer for de danske bryggerier, uden at det vil have en positiv effekt på klima og miljø. "Det vil kræve store ændringer i Danmark, hvis vi skal leve op til de krav, som EU foreslår. Det vil koste penge for bryggerierne at omstille sig, uden at man ser nogen effekt for klima og miljø," siger Nick Hækkerup. Bryggeriforeningen opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for en undtagelse af det danske pantsystem fra disse nye EU-mål under forhandlingerne om en ny emballageforordning i Bruxelles. Miljøministeriet understreger imidlertid vigtigheden af genbrug over genanvendelse.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Retssag må trække en streg - mens vi venter på klimamærket
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Der er prisværdigt og nødvendigt, at virksomheder og brancher i disse år forsøger sig med produktionsomlægninger for at mindske klimaaftrykket - frem for at afvente hårde politiske reguleringer eller kontante afgiftsinstrumenter. Især i fødevareproduktionen er den uundgåelige grønne omstilling af enorm betydning. [...] Forud for klimatopmødet i Dubai advarer FN's miljøagentur i en ny rapport om, at det står endnu værre til end hidtil antaget med at nedbringe udledningerne globalt, og at verden styrer imod katastrofale temperaturstigninger. [...] Danmark er blandt de mest kødspisende nationer i verden, og villigheden til at skære ned er lavere end i andre EU-lande - selv om bl.a. Klimarådet har påpeget, at der er ikke ubetydelige CO2-gevinster at hente, hvis kostrådene om at begrænse animalske produkter blev fulgt. [...] Det er derfor nyttigt, hvis den retssag, der mandag blev indledt i Vestre Landsret med Danish Crown i fokus, ender med at sætte nogle standarder for markedsføring med grønne anprisninger. Retssagen er den første af sin art i Danmark og drejer sig om vendingerne “klimakontrolleret gris” og “dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”, som Danish Crown brugte tilbage i 2020 i kampagner, der blev stoppet efter protester. [...] At et kilo dansk produceret svinekød ifølge Landbrug & Fødevarer kun belaster CO2-regnskabet med godt det halve af et brasiliansk produceret, og at svinekød og kylling trods alt er klart mindre klimaskadeligt end oksekød, er ikke nødvendigvis nok til at smykke kødet med grønne begreber. EU har med et direktiv skærpet kursen over for greenwashing, så der slås hårdere ned, hvis produkter uden belæg markedsføres som bæredygtige, miljø- eller klimavenlige. For kreativiteten er stor, også blandt forbrugernes trang til selvtilgivelse, når man trøster sig med, at online-tøjindkøb i det mindste fremsendes i “eco-friendly” pap og poser."
Kilde: Børsen, s. 32

Sikkerhedspolitik: Flere kandidater melder sig i kampen om Nato-post
I Holland, hvor der snart afholdes valg, markerer dette ikke kun starten på en ny æra og regering, men også afslutningen på 13 år med den liberale Mark Rutte som premierminister. Efter at have været den længst siddende hollandske premierminister, overvejer Rutte nu sin fremtid. Tidligere i år blev han nævnt som en mulig kandidat til stillingen som Natos generalsekretær, en position der til sidst blev forlænget med et år for Jens Stoltenberg. Efter at den hollandske regering faldt i juli og Rutte udskrev valg, meddelte han, at han ikke ville genopstille. På det tidspunkt afviste han interessen for Nato-stillingen, men har siden ændret holdning. Han udtalte for nylig til radiostationen Den Haag FM, at han finder jobbet som Natos generalsekretær "interessant" og ser det som en mulighed for at "bidrage på den internationale scene". Rutte nævnte dog, at chancerne er store for, at stillingen denne gang går til en kvinde. Estlands premierminister, Kaja Kallas, har også udtrykt interesse for jobbet og bekræftede sin fortsatte interesse ved et arrangement hos EU-mediet Politico. Letlands udenrigsminister, Krisjanis Karins, har ligeledes meldt sig på banen som kandidat til stillingen. Dog har iagttagere og Nato-kilder rejst spørgsmålet om, hvorvidt en generalsekretær kan vælges fra de baltiske lande, som har været åbent kritiske over for Rusland og støttet Ukraine. I Danmark har statsminister Mette Frederiksen i august meldt ud, at hun ikke er kandidat til Nato eller andre internationale topposter og vil afvise, hvis hun bliver spurgt. Rutte tilføjer, at det også ville være godt, hvis stillingen gik til en kvinde denne gang.
Kilde: Børsen, s. 20

Klima: Hvorfor ikke bruge statsstøtte som en grøn løftestang?
Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Den grønne omstilling er en bunden opgave i kampen mod klimakrisen, men også en enorm industriel mulighed. Dog er den globale konkurrence hård og til tider ulige. Det gælder hele det grønne område, men især i forhold til grøn brint og power-to-x (ptx). Derfor er der ingen vej udenom: Som flere af vores europæiske naboer skal Danmark midlertidigt yde direkte statsstøtte til brint- og ptx-industrien. [...] Grønne danske virksomheder presses hårdt af massiv statsstøtte til vores konkurrenter. Det kan koste os økonomisk udvikling, men også de facto føre til, at vi skifter energiafhængighed ud med teknologiafhængighed fra lande, vi måske ikke langsigtet kan stole på. Det er især statsstøttede kinesiske virksomheder, der forvrider konkurrencebilledet. Som modreaktion på den skæve konkurrence har USA lanceret den storstilede Inflation Reduction Act, og i EU er vi gået så langt som til midlertidigt at lempe de ellers stramme regler for statsstøtte. I Danmark er vi nødt til at gøre brug af de lempede regler, hvis vi skal fastholde vores industrielle position. Flere andre europæiske lande, som f.eks. Tyskland, investerer allerede massivt i brint og ptx for både at facilitere omstillingen og sikre nye arbejdspladser og grøn vækst."
Kilde: Børsen, s. 31

Grundlæggende rettigheder: Ret til reparation
EU-Parlamentet har tirsdag givet sin støtte til det såkaldte "right to repair"-direktiv, der har til formål at fremme et mere bæredygtigt forbrug blandt europæiske forbrugere. Dette direktiv kan medføre, at producenter af produkter som vaskemaskiner, støvsugere, telefoner og cykler vil blive forpligtet til at reparere defekte produkter, hvis forbrugeren ønsker det og det er inden for reklamationsperioden. Dette forslag skal nu videre til forhandlinger med EU-Ministerrådet.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Flere kirker vil undgå tvungne ladestandere
Et EU-direktiv kræver, at alle kirker i Danmark med mere end 20 parkeringspladser skal have ladestandere til elbiler senest i januar 2025. Denne forpligtelse har vakt debat, da flere kirker og provstier stiller spørgsmålstegn ved relevansen af denne foranstaltning, især i områder med få kirkegængere og allerede gode muligheder for opladning af elbiler. Mette Moesgaard Jørgensen, provst i Morsø Provsti, pointerer, at det ikke giver mening at investere i ladestandere for sogne med få medlemmer og begrænsede gudstjenester. Hun overvejer muligheden for dispensation fra direktivet og efterlyser mere lokal frihed til at træffe beslutninger. Kommunerne har mulighed for at dispensere fra reglerne, men håndteringen af dispensationsansøgninger varierer. Lars Christian Kjærgaard, stiftskontorchef i Haderslev Stift, observerer, at nogle menighedsråd vælger at søge dispensation, mens andre går sammen om fælles udbud af ladestandere. I Fyens Stift samarbejder menighedsrådene om at indhente tilbud og har ikke overvejet dispensation, da lokaliteterne ofte ligger, hvor der ikke er mange offentlige ladetilbud. Biskop Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Grønne Omstilling støtter ideen om ladestandere, men håber på fleksibilitet i lovgivningen for små landsbykirker. Henrik Gudmundsson fra tænketanken CONCITO stiller spørgsmålstegn ved, om opsætning af ladestandere ved små landsbykirker vil bidrage signifikant til klimaet. Niels Fuglsang, socialdemokratisk EU-parlamentariker, forsvarer direktivet med argumentet om et fælles ansvar for at fremme elbilbrug. Han påpeger, at det ikke kun skal være attraktivt at køre elbil i byerne, men også på landet. Social-, Bolig- og Ældreministeriet fremhæver, at kommunen kan undtage kirker, hvor opsætning af ladestandere ikke giver mening.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 10

Udvidelse: EU-præsident: Fremskridt bringer Ukraine tættere på EU
EU's præsident, Charles Michel, var tirsdag i Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor han udtalte, at Ukraine bliver stadig tættere på EU. Michel udtrykte sin overbevisning om, at EU's fremtid ville være sikrere med Ukraine som medlem, og roste både Ukraine og Moldova for deres reformindsats i retning af EU-medlemskab. Dette blev sagt til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Moldovas præsident, Maia Sandu. Tidligere på måneden har EU-Kommissionen udgivet en landerapport, der viste fremskridt i retning af EU-medlemskab for både Ukraine og Moldova. Kommissionen anbefaler at påbegynde optagelsesforhandlinger for disse lande med en beslutning om at indlede officielle forhandlinger ventet ved et EU-topmøde i midten af december. Charles Michel understregede også, at EU arbejder på at forberede sig på udvidelse. Han bemærkede, at der til december skal træffes beslutning om de næste skridt og påpegede vigtigheden af reformer, der sikrer, at EU's udvidelse ikke kun gør unionen større, men også mere indflydelsesrig. Et centralt spørgsmål i forbindelse med EU-udvidelsen er unionens fremtidige økonomi, herunder hvordan EU's budget skal fordeles, især med hensyn til landbrugsstøtte. Med flere medlemslande vil der opstå spørgsmål om, hvorvidt nogle lande skal bidrage mere til EU-kassen eller modtage mindre i støtte. EU-udvidelsen skaber også debat om reformer og traktatændringer, såsom antallet af kommissærer i kommissionen og brugen af kvalificeret flertal i beslutningsprocessen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Migration: Finland beskylder Rusland for at oversvømme grænsen med cyklende asylansøgere
Finland har oplevet en signifikant stigning i antallet af asylansøgere fra lande som Irak, Yemen og Syrien, hvilket har ført til lukningen af fire af otte grænseovergange med Rusland. Disse overgange er de sydligste og har været under størst pres. Den finske premierminister, Petteri Orpo, har udtalt, at Finland ikke godkender den systematiske operation, der står bag tilstrømningen, og antyder russisk involvering. Migranterne, der ankommer til Finland, har rejst lovligt til Rusland, men har ikke tilladelse til at indtræde i Finland, som er medlem af EU. Flere steder er der opstået sammenstød mellem grænsevagter og asylansøgere. Matti Pitkaniitty, oberst i den finske grænsevagt, bemærker, at traditionelt har russiske vagter ikke tilladt folk at ankomme til den finske grænse uden ordentlige dokumenter, men dette er ændret i de seneste måneder. Et eksempel på den påståede russiske involvering er en hændelse, hvor finske grænsevagter anklagede russiske kolleger for at skubbe udlændinge mod den finske grænse for at søge asyl. Jouko Kinnunen, leder af grænseovergangen Vartius, beskriver en situation, hvor russiske vagter pressede migranter mod Finland og lukkede grænsebarriererne bag dem. Denne hændelse minder om tidligere episoder, hvor asylansøgere er blevet brugt i det, der ofte kaldes hybridkrig, en måde at genere og destabilisere modstandere på. Lignende tilfælde er set i Estland og ved Polens grænse, hvor migranter kom til med hjælp fra myndighederne i Belarus. Rusland har afvist anklagerne og kritiseret Finland for en "russofobisk" indstilling, som Kreml-talsmand Dmitri Peskov mener har skadet det tidligere gode forhold mellem de to lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Finansielle anliggender: Faldende renter på en stille dag
I Jyllands-Posten og Berlingske kan man læse, at den vigtigste begivenhed for finansmarkederne tirsdag, var planlagt til efter lukketid på den danske børs, hvor Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), skulle tale. Desuden var der ventet en offentliggørelse af referatet fra det seneste rentemøde i USA af Federal Reserve (Fed). Fra det seneste møde i Federal Reserve, der blev afholdt den 1. november, blev det besluttet at fastholde renten på 5,25-5,5 procent. Siden da har forskellige økonomiske nøgletal styrket markedets forventning om, at centralbanken muligvis er færdig med at stramme pengepolitikken, hvilket har bidraget til at presse markedsrenterne ned.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Danskerne har fokus på at arbejde - også efter pensionsalderen
I en stor Eurobarometer-undersøgelse blandt 26.000 europæere har det vist sig, at danskerne i højere grad end de fleste andre europæere ønsker, at det skal være lettere at arbejde efter pensionsalderen. 52 procent af de adspurgte danskere - sammenlignet med 37 procent på tværs af EU-landene - mener, at det politisk skal gøres nemmere at arbejde længere. Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension, forklarer, at danskerne generelt er et arbejdsomt folkefærd, der ønsker at fortsætte med at arbejde og være en del af et kollegialt fællesskab som pensionister, hvis helbredet tillader det. Undersøgelsen viser også, at 41 procent af danskerne ser tilpasning af arbejdsforhold på arbejdspladser til ældres behov som et vigtigt skridt for at understøtte et aktivt ældreliv. Dette er den højeste andel blandt EU-landene. Lindkvist påpeger, at dette kræver, at arbejdspladser fokuserer på ældre medarbejderes ønsker og behov og er fleksible i denne henseende. For at fremme denne fleksibilitet har Brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber (F&P) fremsat forslag til, hvordan pensionssystemet kan tilpasses. Ifølge Karina Ransby, underdirektør i F&P, bør systemet gøres fleksibelt for at tillade en nemmere overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. F&P ønsker blandt andet, at det bliver muligt at modtage pension og arbejde deltid før pensionsalderen, stoppe udbetalingen af ratepension efter den er sat i gang, og fortsætte med at indbetale til alderspension, selv om man har igangsat pensionsudbetalinger. I Danmark stiger tilbagetrækningsalderen, og ved udgangen af 2022 var den nået til 66,8 år. Med disse forslag og holdninger ser det ud til, at der i Danmark er et ønske om større fleksibilitet og muligheder for at arbejde i pensionistårene.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Dropper brødrene Price
Europa-Parlamentet i Danmark har aflyst et planlagt nytårsarrangement, som skulle have fundet sted i en af Adam og James Prices restauranter. Aflysningen skyldes en konflikt mellem de kendte tv-brødre og fagforbundet 3F, efter brødrene opsagde deres overenskomst. Flere danske EU-parlamentarikere, herunder Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og Marianne Vind fra Socialdemokratiet, har udtrykt modvilje mod at deltage i arrangementet på grund af denne konflikt. Ifølge Altinget, som rapporterer om aflysningen, har Villumsen og Vind truet med at boykotte begivenheden, hvis den blev holdt i en af Prices restauranter. Villumsen mener, at Europa-Parlamentet i Danmark bør undgå at afholde arrangementer på steder, der er involveret i faglige konflikter, mens Vind udtrykker beklagelse over, at mange danske restauranter ikke har overenskomst. Adam Price har reageret på aflysningen ved at stille spørgsmålstegn ved, om politikerne konsekvent undersøger, om de steder, de spiser, har overenskomst. Han påpeger, at der er mange restauranter i Danmark uden overenskomst, og antyder, at 3F har målrettet sin kamp mod brødrenes restauranter på grund af deres offentlige profil. Konflikten har tidligere været i medierne, da brødrene blev kritiseret for at gøre grin med fagforeninger i et afsnit af deres DR-program 'Spise med Price', hvilket brødrene afviste og forklarede, at programmet var optaget før konflikten med 3F. Som følge af aflysningen vil Europa-Parlamentet i Danmark nu afholde deres nytårsarrangement i egne lokaler.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 30

Det digitale indre marked: Forskere advarer mod Facebooks nye tiltag: Endelig har Meta bekendt kulør
EU har taget skridt til at regulere de store digitale platforme, herunder Meta, som ejer Facebook. En ny EU-forordning kræver, at Meta stopper med at indsamle data om brugere uden deres direkte tilladelse. Som reaktion på dette har Meta lanceret en reklamefri mobilversion af Facebook, som koster 95 kroner om måneden, hvilket effektivt sætter en pris på privatliv. David Mathieu, lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, og Morten Fischer Sivertsen, ph.d. i sociologi og mediestudier, påpeger, at retten til privatliv ikke er noget, der bør kunne sælges eller tilkøbes. De argumenterer for, at der er en forskel mellem politiske intentioner og brugerpraksis på digitale platforme, og at firmaerne bag disse platforme ofte udnytter lovgivningsmæssige smuthuller. Et eksempel er GDPR-lovgivningen, der kræver, at platforme indhenter tydelig accept fra brugerne, før de indsamler data. Dette har medført lange og komplicerede cookie-erklæringer, der ofte får brugerne til at acceptere uden at læse dem. Selvom GDPR også kræver, at borgere skal have adgang til deres egne data, gøres dette besværligt, og den fulde kommercielle værdi af data er ikke let forståelig for almindelige brugere. Bogen "DataPublics: The Construction of Publics in Datafied Democracies" belyser, hvordan digitale platforme konstant ændrer sig i et tempo, der overhaler lovgivningen. Dette skaber paradokser i brugernes forhold til deres data og privatliv, hvor de ofte ikke har et reelt valg eller effektive midler til at beskytte deres privatliv. De tre paradokser, der diskuteres, omfatter privatlivets paradoks, tillidens paradoks og det digitale dannelses paradoks, som alle understreger kompleksiteten i at regulere techgiganternes platforme. Forskerne konkluderer, at borgerne ikke reelt har kontrol over deres data på sociale medier, selv med nye lovgivningsmæssige tiltag, og at spørgsmålet om privatlivets pris snarere bør være, om borgerne har fået et reelt valg fra starten.
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Klima: EU: Bybusser skal være CO2neutrale i 2030
EU-Parlamentet har vedtaget et forslag, der sigter mod at gøre alle bybusser CO2-neutrale inden 2030. Derudover er målet, at nye lastbiler fra 2040 skal udlede 90 procent mindre CO2 samlet set. Dette træk er en del af EU's ambitiøse planer for at sætte nye standarder for tunge køretøjer, og det forventes at reducere CO2-udledningen markant. I en pressemeddelelse fremhæver Enhedslisten, at denne beslutning potentielt kan spare over 1,8 milliarder ton CO2 fra at blive udledt frem mod 2050. Nikolaj Villumsen (EL), parlamentsmedlem, understreger betydningen af denne vedtagelse: "Det her vil sætte speederen i bund på omstillingen i den tunge transport. I dag kører der allerede ellastbiler, elbusser og elskraldebiler på vejene i Europa. Og med dagens resultat er vi et skridt tættere på at få endnu flere," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 13