EU i dagens aviser onsdag 29. november 2023

Tophistorier

Støtten til Ukraine hænger som en mørk sky over NATO-topmøde
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Ukraine og den voksende modstand til at fortsætte støtten til landet. I Information kan man i dag læse, at Ukraine i øjeblikket oplever en intens krigssituation, hvor frontlinjen er fastfrosset, og de russiske styrker udviser en smule momentum omkring Avdiivka. Trods betydelige russiske tab, med estimater på omkring 1.000 omkomne dagligt, har Ukraine haft begrænset fremgang og har kun generobret omkring 400 kvadratkilometer. NATO-landene, herunder Storbritannien og USA, bekræfter deres langsigtede støtte til Ukraine. NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg understreger vigtigheden af at forsyne Ukraine, så de står stærkere i kamp og forhandlinger. Denne støtte diskuteres ved et NATO-møde i Bruxelles. Der er dog usikkerhed om Vestens støtte, særligt med Joe Bidens foreslåede militære hjælpepakke på 415 milliarder kroner og EU's økonomiske og militære hjælpepakker. Disse står over for politiske udfordringer, blandt andet fra Ungarns Viktor Orbán, der truer med at blokere EU-hjælpen. USA's udenrigsminister Antony Blinken og Tysklands kansler Olaf Scholz understreger vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine. Tyskland planlægger at fordoble sin støtte til Ukraine, og andre lande som Holland, Finland og Litauen har også annonceret nye militærpakker. Ifølge Kiel Institute for the World Economy varierer landenes støtte betydeligt. Danmark har for eksempel givet støtte svarende til 1 procent af BNP. Der er dog bekymringer om holdbarheden af Vestens støtte, især fra USA, hvor interne politiske uenigheder truer med at forsinke støtten til Ukraine. EU's udenrigschef, Josep Borrell, opfordrer europæiske lande til at udfylde det tomrum, der kan opstå, hvis den amerikanske støtte svigter. Men EU's støtte risikerer også at blive undermineret, især med politiske trusler fra Ungarn og Slovakiet. På slagmarken oplever Ukraine en mærkbar mangel på militære forsyninger, og der er generel nervøsitet over Vestens langtidsholdbare støtte. NATO forsøger at tilbagevise bekymringerne, men situationen forbliver usikker.

I Politiken kan man læse, at Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) anerkender, at man er ved et kritisk punkt og understreger vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine. Han bemærker, at Danmark har øget sin støtte til Ukraine med 50 milliarder kroner frem til 2028. NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg opfordrer til udholdenhed og fortsat militær støtte til Ukraine for at styrke deres position i eventuelle forhandlinger. Der opstår dog pres fra forskellige sider om en ændret strategi fra Ukraine. Den amerikanske sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan og to amerikanske forskere i 'Foreign Affairs' antyder, at Ukraine burde skifte til en defensiv strategi og overveje forhandlinger, delvist for at reducere behovet for vestlig støtte. En artikel i det tyske tidsskrift Bild hævder endvidere, at USA og Tyskland kun vil støtte Ukraine nok til at opretholde status quo. Kristian Søby Kristensen, centerleder ved Center for Militære Studier, mener, at Ruslands strategi er at opretholde krigens nuværende niveau og afvente udviklingen i Vesten, især med henblik på det amerikanske præsidentvalg, men også Putins eget genvalg i Rusland. Han påpeger, at en langvarig krig taler til Ruslands fordel, da de har omstillet til en krigsøkonomi mere effektivt end Vesten. På NATO's udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor Ukraines udenrigsminister Dmytro Koleba også deltager, diskuteres støtten til Ukraine. Men spørgsmålet om strategiens fremtid bliver mere påtrængende. Ungarns leder, Viktor Orban, og Slovakiets nye leder, Robert Fico, har begge signaleret modstand mod yderligere militær støtte til Ukraine, hvilket indikerer en voksende uenighed inden for NATO og EU omkring håndteringen af konflikten.

Ekstra Bladet bringer i dag en artikel under overskriften "Træk støtten til Ukraine," hvor Nye Borgerliges Martin Henriksen, spidskandidat til europaparlamentsvalget for Nye Borgerlige, argumenterer for, at man skal trække al støtte til Ukraine. Han mener, at EU og Danmark bør stoppe deres finansielle støtte til Ukraine og i stedet fokusere på andre presserende sager, såsom det, han beskriver som 'en islamisk invasion af Europa'. Henriksen understreger, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik bør håndteres af de enkelte lande eller gennem NATO, og ikke af EU. Han kritiserer både EU og Ukraine for deres håndtering af økonomiske anliggender og foreslår, at fremtidig støtte til Ukraines forsvar bør kanaliseres gennem individuelle lande eller NATO. "EU skal forholde sig til de handelsmæssige aspekter af samarbejdet og ikke de militære aspekter og alt muligt andet," siger han. Henriksen argumenterer for, at EU's ressourcer ville være bedre anvendt på at beskytte de europæiske grænser. Han mener, at spørgsmålet om indvandring har større indflydelse på Europa end konflikten i Ukraine. "Jeg er mere bekymret for en islamisk invasion af Europa, end jeg er bekymret for en russisk invasion af Ukraine. Det får langt større konsekvenser for Europa, hvis man ikke håndterer det langt bedre, end man gør i dag," siger han. Henriksen udfordrer også synspunkter fremsat af NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg vedrørende støtten til Ukraine. "At en generalsekretær fra NATO siger et, er jo ikke ens betydende med... altså det er jo ikke vor herre, der stiger ned, og alt, hvad han siger, er rigtigt. Det er jeg ikke enig i," udtaler han og tilføjer, at han selv føler sig velinformeret og overbevist om rigtigheden af sit synspunkt. Henriksen indikerer også en vis uenighed med NATO's fokus, idet han påpeger, at EU også spiller en rolle i udenrigspolitikken, en rolle som han og Nye Borgerlige ikke nødvendigvis accepterer.

I Berlingske kan man læse, at Danmark har været en af de førende støtter til Ukraine, men at der er voksende bekymringer om risikoen for korruption i forbindelse med støtten. Danmark har allerede sendt 2,8 milliarder kroner i humanitær bistand til Ukraine i 2022 og 2023, og flere penge er planlagt. Imidlertid er korruption i Ukraine en vedvarende bekymring, især da landet rangerer lavt på Transparency Internationals korruptionsindeks. Under bombardementer har danske organisationer måttet sende byggematerialer via tog i håb om, at lokale organisationer ikke ville tilegne sig materialerne. Udenrigsministeriet anerkender i et internt notat, at der er en "traditionelt høj risiko for korruption i Ukraine" og at korruption er en "permanent risiko" i landet. Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark, advarer om, at danske penge også kan ende i de forkerte lommer, og påpeger, at Danmark må forberede sig på at opleve og håndtere korruption. Han foreslår, at Danmark skal være åben med ukrainerne om korruption, da en nultolerancepolitik kan føre til, at korruptionen skjules. Der har allerede været tilfælde af korruption inden for det ukrainske forsvar, hvilket har ført til udskiftninger i ledelsen. Udenrigsministeriets presseafdeling understreger, at de er opmærksomme på risikoen og vil stoppe eller ændre støtten, hvis korruption opdages. De påpeger også, at Ukraine arbejder på reformer til bekæmpelse af korruption, hvilket Danmark støtter. Danmark er desuden med til at lede og finansiere EUs antikorruptionsinitiativ i Ukraine. "Der er stor risiko for, at danske penge også kommer til at havne i de forkerte lommer, når vi er med til at bygge det nye Ukraine op," siger Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg. Han skriver blandt andet: "I krigens optik er det store spørgsmål, hvordan vinteren vil påvirke moralen hos soldater på begge sider og den ukrainske befolknings fortsatte evne til at bære lidelser af et ubegribeligt omfang. Lidelser, som den vestlige offentlighed i mindre og mindre grad konfronteres med - der er jo andre krige, konflikter og deraf afledte menneskelige ofre, som har helt ligeberettigede krav på opmærksomhed. Den kamp om den globale - eller bare den europæiske - offentligheds bevågenhed kan tabes. [...] Ved krigens frontlinje lider de russiske soldater lige nu de største tab siden krigens begyndelse, lyder det fra flere kilder, og samtidig gør man visse mindre fremskridt. Den ukrainske generalstab opgør de samlede russiske tab til 326.440, og russiske hustruer og mødre har forsøgt at protestere flere steder i Rusland. De russiske myndigheder slog de spage forsøg ned med den kraft, som det fascistiske Rusland anno 2023 besidder. [...] Den tredje front, hvor Ukraine må kæmpe for sin frihed og selvstændighed, er de mudrede billeder og valgresultater, som demokratiet i de europæiske lande helt naturligt skaber. Ved det nyligt overståede parlamentsvalg i Polen vandt en koalition over regereringspartiet PiS (Lov og Orden) og enedes om at danne regering. Det er endnu ikke sket. I stedet har den polske præsident genudpeget den premierminister fra PiS, der sad før valget, og en ny regering er således dannet - uden et flertal bag sig. [...] I Holland var valgets sejrherre Geert Wilders, der er kendt for meget, herunder en mere end fordragelig tone over for Putin, hvorfor den russiske propaganda da også tog Wilders sejr til sig som deres egen. [...] Den centrale pointe i forhold til de to demokratiske lande er, at de i EU- og Nato-sammenhæng har været blandt Ukraines største støtter, og nu begge ligger politisk underdrejet, mens regeringsforhandlinger og -forløb pågår. I Polen kan der gå uger endnu, før en regering med parlamentarisk flertal bag sig er dannet, og i Holland kan der gå måneder. Det er Ukraines sårbarhed i denne sammenhæng - tid til tålmodighed har man ikke. Når helt legitime udfald af de demokratiske processer i EU-landene sætter politiske systemer på pause, så viser det, hvor Putins egentlige styrke ligger - han kan vente uendeligt, og han har stadig venner blandt populistiske ledere i Europa, der er i stand til at samle stemmer og kaste grus i maskineriet."
Information, s. 9; Politiken, s. 12; Ekstra Bladet, s. 16; Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5 (29.11.2023)

Prioriterede historier

Vestager får hjælp fra Italien i slutspurt om toppost
I dagens Berlingske og Børsen kan man læse, at Margrethe Vestagers muligheder for at blive den nye leder af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) igen ser lovende ud efter en periode med usikkerhed. Tidligere var hendes chancer svækket, da den tyske kansler Olaf Scholz offentligt støttede hendes hovedrival, Spaniens finansminister Nadia Calviño. Men nu har Italiens regering signaleret mulig støtte til Vestager, hvis deres egen kandidat, den tidligere finansminister Daniele Franco, ikke kan samle tilstrækkelig opbakning. Denne udvikling er signifikant, da Italien er en af de tre største aktionærer i EIB, ligesom Tyskland og Frankrig. En støtte fra Italien til Vestager kunne potentielt balancere den tyske støtte til Calviño. Derudover overvejer Frankrig også at støtte Vestager, hvilket kunne gøre hende til favorit til stillingen. Vestagers mulige støtte fra Italien betragtes ikke som udtryk for politisk eller personlig sympati. Derimod ser det ud til, at Italiens støtte er et resultat af utilfredshed med Spaniens håndtering af EU-formandskabet og finanspolitikken, som Calviño har ansvaret for. Derudover kan der være elementer af en udspekuleret forhandlingstaktik fra Italiens side, som kunne føre til en blokering af ansættelsesprocessen og åbne mulighed for en helt tredje kandidat. Beslutningen om den nye leder af EIB forventes at blive truffet på et møde den 8. december. For at blive valgt skal en kandidat have støtte fra mindst 18 af de 27 EU-lande og 68 procent af bankens aktiekapital. Tyskland, Frankrig og Italien hver sidder på 18,78 procent af ejerskabet i EIB, hvilket gør deres støtte afgørende. Hvis Vestager vinder posten, vil hun forlade sin nuværende stilling som EU-kommissær, og Danmark skal udpege en ny. Hvis hun ikke vinder, forventes hun at vende tilbage til sine opgaver i EU-Kommissionen indtil sommeren 2024. Den Europæiske Investeringsbank spiller en vigtig rolle i finansieringen af Europas klimaomstilling og forventes også at få en central rolle i genopbygningen af Ukraine.
Børsen, s. 4; Berlingske, s. 11 (29.11.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU kan vinde stort på ny “talentpulje”
Margaritis Schinas, næstformand i EU-Kommissionen, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Hvis vi spiller vores kort rigtigt, vil Europas grønne omstilling skabe op til 2,5 mio. nye job inden 2030. [...] Og den digitale omstilling vil øge EU-efterspørgslen efter it-specialister lige så meget som efter personer med grundlæggende digitale færdigheder. Men disse bestræbelser vil blive hæmmet, hvis vi ikke er i stand til at finde medarbejdere til de virksomheder, der driver denne økonomiske renæssance. [...] Men alle indikatorerne peger i retning af, at dette ikke er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen. I løbet af det seneste årti er andelen af ledige stillinger imidlertid fordoblet og nåede i 2022 i gennemsnit 2,9 pct. i EU. I Danmark var det 3,2 pct. af stillingerne sidste år, der forblev ubesatte. Vi er nødt til at gøre mere for at gøre Europa til en attraktiv destination for globale talenter. Der er en grund til, at New Zealand, Australien, USA og Canada alle udkonkurrerer EU som foretrukken destination for jobsøgende på globalt plan. EU's regler om lovlig migration er alt for komplekse, ukoordinerede og fokuserer kun på højt kvalificerede migranter. [...] De nationale regeringer afgør, om de vil deltage eller ej, men de økonomiske argumenter for at deltage er stærke. Realistisk set vil vi uden en eller anden form for målrettet arbejdskraftmigration til EU ikke være i stand til at opfylde de store ambitioner i den grønne og den digitale omstilling.”
Børsen, s. 35 (29.11.2023)

Tilsyn: Energihandlere får "gratis penge"
En undersøgelse fra Forsyningstilsynet har afsløret, at danske energihandlere har opnået betydelige indtægter i 2022, hvilket delvist er blevet finansieret af europæiske skatteborgere. Disse indtægter er opstået på grund af et system, hvor energihandlerne drager fordel af prisforskelle mellem geografiske priszoner på intraday-markedet, et marked for handel med energi samme dag, som den skal leveres. Anders Plejdrup Houmøller, energikonsulent og tidligere elbørschef, påpeger, at disse penge egentlig burde have været anvendt til at forbedre forsyningshøjspændingsnettet eller sænke nettarifferne. I stedet er de gået til energihandlerne. Forsyningstilsynet har bemærket, at energihandlerne har tjent penge på en måde, som ikke nødvendigvis kræver stor dygtighed. Branchen har selv forklaret sin store indtjening med dygtighed, men Forsyningstilsynet mener, at dette ikke er hele sandheden. Tilsynet har også bemærket, at energihandlerne på visse handler har opnået en indtjening svarende til millionbeløb, blot på en enkelt dag. Forsyningstilsynet har endnu ikke sat et specifikt beløb på, hvor meget energihandlerne har tjent på de manglende flaskehalsindtægter, og har afvist at kommentere sagen yderligere. Martin Dam Wied fra brancheorganisationen Green Power Denmark mener dog, at tilsynets email fra august 2023 er forsimplet og afviser, at energihandlerne har fået penge foræret. Forsyningstilsynet har spurgt Energinet, om de er klar over problemet og har overvejet en midlertidig løsning. Energinet har svaret, at de er en del af et europæisk projekt om at indføre auktionsvinduer og flaskehalsindtægter i intraday-markedet og følger tidsplanen for dette projekt.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (29.11.2023)

Det digitale indre marked

Regulering af kunstig intelligens indebærer store risici
Berlingske bringer en kommentar af Stefan Sommer, ph.d. og professor på the Department of Computer Science, Pioneer ai ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Nu står vi igen med en ny teknologi, kunstig intelligens (ai), som sandsynligvis vil have lige så stor transformativ effekt. Men i dag ligger der konkrete forslag om at regulere teknologien i sig selv. Både EUs 'ai Act' og USAs nylige executive order om ai indeholder potentiel regulering af ai-modeller, teknisk kaldet foundation models. Matematiske modeller som lige nu virker kraftige, men som om få år sikkert vil virke små som computere fra 1960erne. Bag den mulige regulering ligger debatten om konsekvenserne af ai. Ai kan bruges både positivt og negativt, og man kan regulere konkrete produkter og services baseret på ai: En selvkørende bil skal selvfølgelig ikke køre folk ned. Men ideen om at regulere teknologien i sig selv bygger på bekymring for, at vi ikke kan kontrollere udviklingen. [... ] Hvis vi regulerer teknologien i sig selv i stedet for konkrete produkter løber vi en stor risiko for at ødelægge udviklingen af open source ai, fordi det i praksis ikke er muligt for de åbne udviklingsmiljøer at leve op til omfattende bureaukratiske regelsæt. Vi risikerer derved at isolere teknologiudviklingen i de store it-firmaer. Denne effekt, 'regulatory capture', vil forventeligt lede til langsommere teknologisk udvikling, flytning af økonomisk vækst væk fra små virksomheder, større risiko for fejl, og mindre reel demokratisk kontrol. De få store it-firmaer ligger ikke i Europa, og vi risikerer at sætte EU bagud i den udvikling, som USA p.t. dominerer. Den ellers velmente regulering vil derfor sandsynligvis lede til modsatte effekter af, hvad er tiltænkt."
Berlingske, s. 20-21 (29.11.2023)

Finansielle anliggender

Danske banker kan klare hård økonomisk stress
I Nationalbankens seneste stresstest viser resultaterne, at alle de store danske banker er i stand til at håndtere en treårig periode med stigende arbejdsløshed og betydeligt faldende økonomisk aktivitet og boligpriser, som kunne falde med over 25 procent. Dette indikerer, at bankerne fortsat er sunde, set med Nationalbankens øjne. Disse resultater står i kontrast til en paneuropæisk stresstest af Europas største banker, herunder Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank, som blev gennemført af EU's banktilsyn, European Banking Authority (EBA). I EBA's stresstest viste det sig, at Danske Bank og Jyske Bank i et hårdt stress-scenarie efter tre år ville have en kapital, der var lavere end den såkaldte kapitalbevaringsbuffer. Dette ville kræve indsendelse af en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet og udelukkede udbetaling af udbytter. Desuden var der tre banker i eurozonen, som ifølge EBA-stresstesten ville være kommet i myndighedernes søgelys. Nationalbanken forklarer forskellen i resultaterne mellem den danske og den paneuropæiske stresstest med, at den danske test indeholder mere restriktive antagelser, herunder konservative restriktioner på indtjening og et hårdere makroøkonomisk scenarie for Danmark. Nationalbanken påpeger, at de danske bankresultater "afspejler mere restriktive antagelser".
Børsen, s. 22 (29.11.2023)

Intet pres på banker for at hæve indlånsrenterne
Ifølge dagens Børsen har Nationalbanken konstateret, at selvom der har været en markant stigning i såvel realkredit- som bankernes udlånsrenter som følge af renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken, er indlånsrenterne steget betydeligt mindre. Dette skyldes ifølge Nationalbanken, at bankerne har haft et stort indlånsoverskud og derfor ikke har haft incitament til at hæve indlånsrenterne. Peter E. Storgaard, underdirektør i Nationalbanken og chef for afdelingen for finansiel stabilitet, udtaler, at indlånsmarginalen for husholdninger og ikkefinansielle selskaber er det højeste i to årtier. Nationalbanken advarer om usikkerhed om bankernes indtjening fra indlån på længere sigt og påpeger, at der har været en stigning i nettorenteindtægter for danske banker, primært drevet af øgede indlånsmarginaler siden 2022. Dette indebærer, at forskellen mellem bankernes indlånsrenter og pengemarkedsrenterne er steget.
Børsen, s. 22 (29.11.2023)

Klima

Gode pranger-kundskaber fra loppemarkedet kan blive vigtige på klimatopmøde
Politiken skriver, at EU og verdens udviklingslande står over for svære forhandlinger ved FN's 28. klimatopmøde, COP28, der finder sted fra 30. november til 12. december i Dubai. Dette års topmøde kan muligvis ende i et stort drama, ligesom det var tilfældet med klimatopmødet i København i 2009, ifølge Jens Mattias Clausen, programchef hos Concito. Hovedemnet for forhandlingerne er udfasningen af fossile brændsler, hvor Dan Jørgensen (S), minister for global klimapolitik, sammen med EU og næsten 80 andre nationer, presser på for en erklæring om stop for fossile brændsler. Sidste år blev det set som en succes, at FN-landene indgik en aftale om 'loss and damage', som indebærer en fond til at hjælpe lande, der er sårbare over for klimaforandringer. Men EU fik ikke en erklæring om udfasning af fossile brændsler, hvilket fører til overvejelser i år om, hvorvidt EU skal undlade at love penge til det globale syd, uden at de får ambitioner om stop for fossile brændsler med i købet. Udfordringen for EU er, at mange udviklingslande finder det vanskeligt at love at stoppe med at bruge fossile brændsler, når de mangler finansiering til overgangen til vedvarende energikilder. Det er dyrere for disse lande at skaffe kapital til at bygge eksempelvis vind- og solparker, da de skal betale højere renter på grund af investeringsusikkerhed. Verdens rigeste lande har tidligere lovet at sikre 100 milliarder dollars årligt til klimafinansiering, men dette løfte er endnu ikke indfriet. Der er derfor bekymring for, at de fattigste lande vil have svært ved at forpligte sig til at stoppe med at brænde olie, kul og gas af, hvis de ikke får tilstrækkelig finansiel støtte. Jens Mattias Clausen advarer om, at der skal være en balance mellem at fastholde en stærk position og at forhandle i god tro, da gentagne bluffs kan skabe dårlig stemning og underminere forhandlingerne.
Politiken, s. 10 (29.11.2023)

Lufthavnsudvidelsen giver en enorm ekstra klimabelastning
Dagens Information bringer en kronik af Poul Kattler, lnger Staahl Jensen, Frederik Sandby, Morten Nielsen, Jacob Sørensen og Helene Hagel. Alle repræsentanter for seks grønne bevægelser. De skriver blandt andet: "Den planlagte lufthavnsudvidelse virker som en blind plet hos både politikere og store dele af offentligheden, nok fordi transport i al almindelighed, og luftfart især, ikke opfattes som noget, der i samme grad som andre sektorer skal underlægges klimaregulering. [...] I øjeblikket er der faktisk også lidt grænsehandel i sektoren - Danmark har nemlig endnu ikke passagerafgifter ligesom vores nabolande. Så sydsvenskere starter tit deres flyrejser i Kastrup. Derfor er afgifterne allerbedst anvendt internationalt - og ideelt udført som CO2e-afgifter, så der kommer et nogenlunde rigtigt forhold mellem forureningen og afgifternes størrelse. Derudover er afgifterne ikke mindst til gavn for en introduktion af ikkefossile brændstoffer. Klimarådet pegede også for et år siden på, at Danmark er langt bagud med beslutninger om afgifter for luftfarten - også hvis man tror, at beslutningerne bliver ført ud i livet. Afgifterne ser også ud til at blive katastrofalt små, ikke mindst for de lange rejser ud over EU. [...] Det er en kendsgerning, at udenrigsluftfart ikke er en del af den danske klimalov. Men det er luftfarten i EU's regi og i FN's regi. Klimaet er jo ligeglad med, om drivhusgasserne kommer fra international eller national trafik, og ligeglad med, hvilket regnskab udledningerne opregnes i. [...] I gennemsnit koster én kilometer flyvning for én passager således i dag cirka 300 gram CO2e. Det skal ses i forhold til elektriske tog, der for tiden i Europa i gennemsnit kun udleder 12 gram per passager per kilometer. [...] Vi opfordrer derfor til, at loven om Københavns Lufthavns udvidelse afventer en uvildig miljø- og klimavurdering, der giver det ønskede overblik over, hvad udvidelsen vil give anledning til af klimaeffekter."
Information, s. 16-17 (29.11.2023)

Opsang fra Klimarådet: Dansk aftryk i udlandet er for stort
Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist på Berlingske, skriver i en analyse blandt andet: "Selvom Danmark ligger helt oppe i den globale top i målinger af landenes klimaindsats, gør vi stadig ikke nok. Langtfra. Det fremgår af en ny analyse fra regeringens klimavagthund, Klimarådet. For ikke nok med, at vores klimamål inden for landets egne grænser kun på visse præmisser og udelukkende med et mulehår kan hævdes at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det har Klimarådet fastslået i tidligere rapporter. Hvis vi i tilgift kigger på vores klimaaftryk uden for landets grænser, er vi decideret sorte. [...] I 2021 udledte hver dansker ifølge Energistyrelsen cirka 11 ton CO2 fra forbrug pr. indbygger - når man omregner alle klimagasser til CO2-påvirkning. Over halvdelen af dette klimaaftryk, der pr. indbygger er blandt de højeste i EU, finder sted i udlandet - ikke mindst fra import af varer, der er produceret i andre lande. Og som derfor tæller med i producentlandenes klimaregnskaber. [...] Det er noget nær umuligt at opgøre det reducerede klimaaftryk i udlandet fra eksport af grøn dansk teknologi og viden, men det er hævet over enhver tvivl, at reduktionen har været betydelig, og bør det ikke tælle til Danmarks fordel? Når det er sagt, har Klimarådet fuldstændig ret i, at hverken klima eller udledninger kender grænser, og at Danmark kan styrke sin globale indsats på området - hvilket man blandt andet kan gøre ved at fastsætte pejlemærker for reduktioner i vores udenlandske klimapåvirkning og ved at øge klimastøtten til lavindkomstlande."
Berlingske, s. 14 (29.11.2023)

Konkurrence

Amazons milliardopkøb af robotstøvsugere får advarsel fra EU
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har udsat godkendelsen af Amazons opkøb af Roomba-robotstøvsugerne fra iRobot, hvilket kan påvirke konkurrencen i markedet. Kommissionens bekymringer fokuserer på, at Amazons overtagelse af iRobot kunne styrke deres position ved hjælp af de data, som Roomba-støvsugerne indsamler om brugernes hjem. Dette ville kunne fortrænge andre robotstøvsugere på Amazons salgsplatform, hvilket betragtes som en potentiel trussel mod konkurrencen. EU-Kommissionen understreger, at Amazon gennem sin store netbutik og mærkater som "Amazons valg" og "Fungerer sammen med Alexa" kunne favorisere Roomba-støvsugerne frem for konkurrenterne. Dette kan anses for at være "økonomisk profitabelt" for Amazon, hvilket yderligere styrker bekymringerne om konkurrencefordrejning. Amazon bød 1,7 milliarder dollar for iRobot i august 2022, men har stået over for advarsler om, at handlen kan skade konkurrencen i robotstøvsugermarkedet og styrke Amazons dominans inden for e-handel. De britiske konkurrencemyndigheder har godkendt overtagelsen, mens både EU og USA's konkurrencemyndigheder udtrykker bekymring og undersøger sagen. Amazon argumenterer for, at opkøbet vil fremskynde innovationen og sænke priserne for forbrugerne, men EU-Kommissionens endelige afgørelse er endnu ikke faldet og forventes først den 14. februar 2024. Såfremt opkøbet godkendes, vil det give Amazon adgang til mere detaljerede data om forbrugernes hjem gennem Roomba-støvsugerens indbyggede kamera.
Berlingske, s. 8 (29.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Alle taler om Gaza. Har vi helt glemt Ukraine?
I Jyllands-posten kan man i dag læse et debatindlæg af Jacob Lykkegaard, Cand.mag. i filosofi og retorik. Han skriver blandt andet: "Krigen i Gaza med nye dramatiske begivenheder hvert døgn har fortrængt mediernes interesse for Ukraine; den udenrigspolitiske debat handler nu overvejende om Mellemøsten, hvor Danmark og EU har færre vitale interesser og kun indirekte indflydelse, i stedet for om den russiske aggression, som er en direkte og konkret trussel mod europæisk sikkerhed. Det er forståeligt, at nyhedsdækningen er skiftet til den mere begivenhedsrige krig, men det er uansvarligt, at danske medier ikke i højere grad konfronterer regeringen og de udenrigspolitiske ordførere med EU's og Danmarks fortsat utilstrækkelige støtte til Ukraine. [...] I russiske statsmedier forudser kommentatorerne, at det dekadente Vesten helt vil miste interessen for Ukraine; og de ser frem til det amerikanske præsidentvalg næste år, hvor en republikansk sejr sandsynligvis vil resultere i (yderligere) pres på Ukraine for at indgå en fredsslutning. [...] Hvad vil regeringen yderligere gøre for at komme Ukraine til undsætning? Danmark bør konsekvent samarbejde om nye initiativer med de Nato-lande, som er mest villige. Hvor effektiv en koordineret, forøget våbenproduktion vil regeringen tage initiativ til? I EU, i Norden, i Danmark? Hvor mange droner, hvor mange granater, hvor mange missiler - og hvor hurtigt? Danmark kan gøre en større forskel for Ukraine, hvis vi virkelig indser, at det er Europas overlevelse, som står på spil!"
Jyllands-Posten, s. 23 (29.11.2023)

Udenrigspolitik

Boykot af israelske universiteter: Hvorfor?
I en kronik i Politiken af Michelle Pace, professor i globale studier på Roskilde Universitet, kan man i dag blandt andet læse: "Når vi hører politikere erklære deres regerings 'betingelsesløse støtte' til Israel, som også EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, gjorde, må vi erkende, at vores verdens mest magtfulde (især vestlige) lande ikke er i gang med at bane vejen for fred. Og erkende, at de ikke er sande venner af Israel. sande venner af Israel har nemlig et ansvar for, og en moralsk forpligtelse til, at få Israel til at forholde sig til nogle ubehagelige sandheder - det er det, som ægte diplomati indebærer. Og når vores politikeres diplomati svigter, er det endnu vigtigere, at akademisk diplomati træder til. [...] Det er ikke nyt for Danmark at indgå i en akademisk boykot over for en stat, der overtræder international lov og konventioner. I marts 2022 opfordrede den tidligere uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) danske universiteter til at indstille al officiel samarbejde med russiske og belarusiske uddannelsesinstitutioner, herunder udvekslinger med studerende og enkelte forskere, for at sende et 'klart signal om, at aggressioner medfører isolation i det internationale samfund'. [...] Herhjemme blev det i efteråret 2021 afsløret, at Københavns Universitet, DTU og Aalborg Universitet havde investeringer i virksomheder med aktiviteter i israelske ulovlige bosættelser og virksomheder på FN's såkaldte sorte liste. Dette strider imod Folketingets politik på området om at fraråde 'engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne' på grund af deres ulovlighed i forhold til folkeretten og 'går direkte imod EU's politik og FN's Sikkerhedsråds resolution 2334'. [...] Vi forventer som minimum, at vores universiteter, hvis mission og arbejde er baseret på en række grundlæggende værdier, sikrer, at de lever op til universiteternes etiske principper. Universiteter har en moralsk forpligtelse til at tage afstand fra enhver regerings betingelsesløse, ukritiske og partiske solidaritet med Israels politiske regime, der baserer sig på det, som Illan Pappe har kaldt etnisk udrensning af Palæstina."
Politiken, s. 5-6 (29.11.2023)