EU i dagens aviser onsdag den 1. november 2023

Tophistorier

Eksperter ser kun dårlige løsninger i et magtvakuum efter Hamas
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas:Politiken skriver, at eksperter kun ser dårlige løsningsmodeller, for hvad der skal ske, hvis Hamas bliver elimineret. "Det er ikke muligt at tage disse historiske skridt (invadere Gaza, red.) uden en plan for, hvad der skal ske bagefter. Denne gang er Israel nødt til at gøre det rigtige," siger Michael Milshtein, oberst og rådgiver i den israelske hærs afdeling for "palæstinensiske forhold". Selv mener Milshtein, at Hamas skal uskadeliggøres både militært og politisk. Men at eliminere Hamas kan kun gøres ved at etniske udrense hele Gaza, mener Mustafa Barghouti, leder af et sekulært palæstinensisk parti på Vestbredden. "Hamas er en græsrodsorganisation. Hvis Israel vil fjerne den, må de lave en etnisk udrensning af hele Gaza," udtaler Barghouti til BBC. Hamas, der er defineret som terrororganisation af EU, mønstrer op mod 30,000 soldater. Men ifølge Michael Milshstein er op mod 70,000 af Gazas indbyggere direkte involveret i Hamas. "Organisationens virkelige styrke er den civile del. Og hvis man skal håndtere det, skal man lukke alle institutioner, hospitaler og sociale fonde forbundet med Hamas' Dawah. Måske endda deres moskeer. Men man kan ikke fjerne eller udrydde Hamas helt," konkluderer Michael Milshtein. Den løsning Michael Milshstein selv hælder til, vurderer han selv til at være skrøbelig: "Altså at skabe en slags provisorisk regering i Gaza, baseret på klanledere og stammeledere, ngo-ledere og andre. Naturligvis med stærk amerikansk og egyptisk indflydelse og tætte relationer til selvstyremyndighederne på Vestbredden. Det vil kræve massiv vestlig og arabisk støtte, og det vil være et skrøbeligt regime. Men i det mindste vil det være en måde at genstarte civilsamfundet i Gaza på," vurderer Michael Milshtein.

I en kronik i Berlingske skriver Haydar Shaiwandi, medstifter og CEO i DRIVR, blandt andet: "Israel blev historisk set skabt ud fra en vestlig idé, og dets placering i Mellemøsten blev også bestemt af vestlige interesser. Denne beslutning har pådraget Vesten enorme omkostninger, både menneskeligt og økonomisk. Men dette er kun toppen af isbjerget. [...] Vestens vedvarende støtte til Israel har gentagne gange haft utilsigtede konsekvenser. Europa er blevet et tilflugtssted for flygtninge drevet ud af konflikter i og omkring Israel. Vestlige nationer kæmper med integrationen af disse indvandrere, hvilket har ført til yderligere sociale og økonomiske spændinger. [...] Efter nøje overvejelse har jeg identificeret syv kritiske faktorer, som Vesten bør være opmærksom på: [...] Vestlig støtte til Israel kan skabe gnidninger med nationer, der sympatiserer med palæstinensernes sag. Mens Israel ses som en demokratisk allieret, kan ensidig støtte underminere relationer med andre internationale partnere. [...] Balancering af økonomisk støtte til multiple konflikter, herunder med Rusland, har konsekvenser. Økonomien ved krig, OPECs magt, EUs interne udfordringer og USAs økonomiske tilstand spiller alle en rolle. [...] Mellemøsten tegnede sig for 17,8 procent af EUs eksport i 2020. Enhver handelsforstyrrelse pga. geopolitisk ustabilitet vil have store konsekvenser for EU. 4. Øget risiko for terrorisme: Grupper som Al-Qaida og IS trives i kaos. Ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke Europas sikkerhed, med trussel om angreb på europæisk jord. [...] En eskalering kan medføre en stor flygtningestrøm. Er Europa klar til at håndtere en sådan situation, givet erfaringerne fra 2015? [...] Muslimske EU-borgere: Muslimske EU-borgere skal føle sig inkluderet i samfundsdebatten. At ignorere deres stemmer kan føre til dybere splittelser i EU. [...] Rusland drager kortvarige fordele, mens Kina ser ud til at være den langsigtede vinder, idet de drager nytte af Vestens splittede opmærksomhed.”

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Gorm Rye Olsen, professor i international politik, RUC, blandt andet: "Lars Løkke siger det. USA's præsident, Joe Biden, siger det. FN's generalsekretær, Antonio Guterres, siger det. Alle er de enige om, at Israel skal opgive sin besættelse af både Gazastriben og Vestbredden. Den har nu stået på i mere end 56 år. Den danske udenrigsminister har med forbilledlig klarhed understreget, at fortsat besættelse af palæstinensisk land er uholdbart og i øvrigt er lig med en ikke-løsning, hvis man vil freden. Som Løkke udtaler: Lige nu er følelserne i kog. Men når de nøgterne tanker igen tager over, må vi arbejde for en tostatsløsning. Altså en løsning, der indebærer et fortsat stærkt Israel med kapacitet til at forsvare sig selv. Men en varig løsning kræver ifølge den danske udenrigsminister, at palæstinenserne får deres egen stat bestående af Gaza og Vestbredden, eventuelt med visse justeringer af den såkaldte 1967grænse. [...] En helt dugfrisk opinionsundersøgelse af holdningerne blandt de palæstinensiske indbyggere i Gaza bekræfter, at det store flertal af indbyggerne ønsker en selvstændig stat - sammen med indbyggerne på Vestbredden. Vel at mærke en selvstændig palæstinensisk stat i fredelig sameksistens med Israel. Der er således intet - som i intet - der tyder på, at Hamas har folkelig opbakning blandt Gazas indbyggere til sin krig mod Israel og heller ikke til sit krav om fjernelse af den jødiske stat. Den omtalte opinionsundersøgelse miskrediterer utvetydigt de synspunkter, som påstår, at alle borgere i Gaza er skyldige i massakrerne på israelske statsborgere den 7. oktober. [...] Det er åbenlyst, at den israelske regering og det israelske militær ikke har en exitstrategi. Hævn er som bekendt ikke en politik. Dét pålægger Israels venner, og det er især USA og EU, en særlig forpligtelse til at hjælpe de to parter videre. Første og uomgængelige skridt er at slå fast en gang for alle, at verden ikke skal opleve en ny krig om et par år. Det indebærer, at tostatsløsningen er den eneste farbare vej mod fred. I en overgangsperiode er den eneste realistiske løsning for Gaza en form for FN-organiseret ledelse af området. Næste skridt i den svære erkendelsesproces er, at EU må lægge et endog meget stærkt pres på et Israel, der ganske enkelt mangler redskaber og visioner for at skabe fredelige forhold for sine egne borgere og for sine naboer. Den omtalte undersøgelse af holdninger og værdier blandt Gazas indbyggere giver et spinkelt grundlag for optimisme for at arbejde for en varig løsning med to stater side om side. Hvis det ikke sker, får vi nye krige. Næste gang vil palæstinenserne blive tvunget på flugt. Og så har de kun et sted at flygte hen, nemlig til Europa.”

I et debatindlæg i Information skriver Michelle Pace, Hhv. professor i Globale Studier, professor emerita i jura, professor i jura, formand for Refugees Welcome, blandt andet: " Danmark bør gå i spidsen for folkerettens ukrænkelighed. Dette er ikke mindst vigtigt i lyset af, at vi i forhold til den aktuelle konflikt efter Ruslands invasion af Ukraine sammen med øvrige EU-medlemsstater har insisteret på en regelbaseret international orden."
Berlingske, s. 20-21; Politiken, s. 1,4; Ekstra Bladet, s. 12; Jyllands-Posten, s. 25 (01.11.2023)

Europa: Inflationen falder, og økonomien er gået i stå
Den europæiske økonomi har det værre end frygtet, viser nye tal fra landene i eurozonen. Det skriver Børsen. I tredje kvartal 2023 er økonomien skrumpet med 0,1 procent, hvilket er værre end ventet. Set over hele året er økonomien i eurozonen kun vokset 0,1 procent, hvilket også er lavere end forventet. Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, mener dog ikke, at tallene er så slemme, som de umiddelbart ser ud: "Der er en industrirecession i gang, men euroområdet er primært en serviceøkonomi, og servicesektoren har altså klaret sig okay, selvom den også er begyndt at skrante på det seneste," siger Bjørn Tangaa Sillemann og uddyber, at den store offentlige sektor i Europa også har været med til at hold gang i økonomien. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, advarer dog om, at en periode med lønstigninger kan påvirke økonomien negativt. "Risikoen er, at den højere lønstigningstakt, som kan konstateres over alt i euroområdet vil æde sig vej ind i prisdannelsen og føre til endnu højere servicepriser. Det vil gøre det svært at få inflationen hurtigt ned på målsætningen," forklarer Helge Pedersen. Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte i sidste uge at holde renten i ro på 4 procent. "ECB's position lige nu er rimelig afklaret. Strategien er pct. var væksten i eurozonen i tredje kvartal i forhold til kvartalet før - så Europas økonomi skrumper at væbne sig med tålmodighed og lade renteforhøjelserne virke på økonomien," siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Det danske obligationsmarked oplevede tirsdag tydelige rentefald. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Det var væsentlige begivenheder i ugens løb, som påvirkede finansmarkederne. Inflationen i Eurozonen er blandt andet aftaget mere end ventet og er nu nede på 2,9 procent på årsbasis. Det viser det seneste estimat fra Eurostat. Kerneinflationen i Europa er dog stadig for høj, hvilket Christine Lagarde, chef, Den Europæiske Centralbank (ECB), har understreget. "Vi står på rentetoppen, men vi skal nok frem til foråret, før sænkninger af renten kommer på tale. Kerneinflationen er fortsat alt for høj til ECB's målsætning om prisstabilitet," vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, overfor Jyllands-Posten, og fortsætter: "ECB vil være helt sikre på, at inflationen er bedre under kontrol, inden de lemper pengepolitikken. Når ECB begynder at sænke renten, så vil de gå forsigtigt til værks og lave små skridt i starten." I denne uge afventer finansmarkederne også på fredagens jobrapport fra USA samt renteudmeldinger fra Den Amerikanske Centralbank.
Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 16, 20; Berlingske, s. 12 (01.11.2023)

Prioriterede historier

Dan Jørgensen: Mandag begynder slutspurten mod COP28. Her er Danmarks prioriteter
I et debatindlæg på Altinget skriver Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, blandt andet: "For Danmark og EU er der en række punkter, som vi kæmper for og håber på kan blive vedtaget på COP28. I givet fald vil det være store grønne fremskridt. Det første handler om at udfase fossile brændsler. Fossile brændsler er den vigtigste årsag til den globale opvarmning, og alligevel har vi endnu ikke for alvor formået at tage endeligt favntag med dem i COP-forhandlingerne. Det er i virkeligheden meget simpelt: Hvis vi vil bevare muligheden for at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, skal vi udfase sort energi hurtigst muligt. Der er ingen vej udenom. [...] Vi har brug for global enighed om et mål om at udfase alle fossile brændsler, startende med udfasning i energisystemer og et stop for opførslen af nye kulkraftværker. Efterspørgslen på fossile brændsler kommer ifølge det Internationale Energiagentur til at toppe i dette årti, men der er stadig brug for politisk pres for at udfase dem endnu hurtigere. Vores anden prioritet handler om, hvad der skal komme i stedet for de fossile brændsler, nemlig vedvarende energi. Vi er nødt til langt hurtigere at omstille vores energisektorer til vedvarende energi. Danmark og EU vil kæmpe for at sætte et globalt 2030-mål om at tredoble mængden af vedvarende energi til 11.000 GW globalt. Vi står klar til at hjælpe udviklingslandene med at blive en del af denne transition. Samtidig skal vi også blive meget mere energieffektive på globalt plan. Den bedste energi er nemlig altid den, vi ikke bruger. Derfor kommer vi til at kæmpe for et globalt mål for en fordobling af de årlige forbedringer i energieffektiviteten frem mod 2030. [...] Danmark og EU skal være udviklingslandenes stærkeste allierede. En af de store uretfærdigheder ved klimaforandringerne er, at det er de lande, der har bidraget mindst til dem, der ofte ender med at lide mest under dem. På COP27 blev det besluttet, at der skulle skabes nye finansieringsinstrumenter og en fond til de såkaldte tab og skader til disse lande. På COP28 er det tid til, at vi leverer på de løfter. Det er et område, Danmark har været aktivt engageret i siden COP27. Danmark er gået forrest og var i 2022 det første land i verden, der afsatte dedikerede midler af til tab og skader i form af en pakke på 100 millioner kroner. Men der er behov for, at hele verden kommer med, hvis det skal batte noget. Danmark gør vores del. Vi er førende i verden, når det kommer til klimafinanisiering. Men det er langtfra nok."

I et debatindlæg på Altinget skriver Mattias Soderberg, chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance, blandt andet: "Når verdens diplomater inden længe mødes til årets klimatopmøde, venter der en række konflikter om klimarelaterede tab og skader. [...] Rige og fattige lande holder fast i sine positioner, og det ser ud til, at konflikten vil blive skubbet videre til ministrene, der mødes ved klimatopmødet, COP28, i december. Det er rigtigt dårligt nyt for Danmarks minister for udvikling og globalt klima, Dan Jørgensen, da han skal lede nogle af forhandlingerne ved topmødet. En konflikt om tab og skader er det sidste, han vil have ind på bordet. Der er allerede nok at tage fat i, hvis COP28 skal blive en succes. [...] Alle udviklingslande er bekymrede, og oversvømmelser i Pakistan og Libyen indenfor det seneste år viser, at det ikke kun er de fattigste udviklingslande, som kan rammes hårdt. De rige lande, inklusive Danmark og EU, holder dog fast i, at det kun skal være de fattigste lande, og de små østater, som skal have hjælp. De argumenterer for, at pengene ikke rækker til alle, og at dem, der har størst brug for hjælp, også er dem, der skal få støtte. Det er et nobelt argument, som jeg godt kan følge. Det klinger dog hult, når det kommer fra de rige lande, som i dag sender en stor del af klimastøtten til netop de rigere udviklingslande, som Kina, Mexico og Brasilien. [...] Den anden konflikt handler om, hvem der skal betale. Sjovt nok er der ikke nogen, som vil sidde med regningen. De rige lande siger, at de rige udviklingslande, som Saudi-Arabien og Kina, også må bidrage. Samtidig står udviklingslandene sammen med et krav om, at de vestlige lande tager sit historiske ansvar på sig og betaler for de klimaskader, som de har bidraget til. Få hurtigt etableret nogle innovative finansieringsløsninger, som bygger på, at forureneren betaler."
Altinget (01.11.2023)

Længe ventet rapport: Danmark når ikke mål for havmiljøet for 2027
Venstre og Landbrug & Fødevarer fik i 2021 gennemført, at danske forskeres videnskabelige grundlag for vandmiljøindsatsen skulle gennemgås af internationale eksperter. Dette ekspertpanel melder nu ud, at den danske forskning er lige efter bogen. Det skriver Information. "Panelet forudser, at det ikke vil være muligt at opnå God økologisk tilstand i alle danske farvande i 2027," skriver ekspertpanelet i deres second opinion rapport. Det vil altså ikke være muligt for Danmark at leve op til EU´s vandrammedirektiv, som træder i kraft om tre år. "Panelet kan alene udtrykke håb om, at et standhaftigt og fastholdende politisk miljø i de kommende år under Vandområdeplan-3 vil gennemføre de nødvendige tiltag for at realisere de ambitiøse mål i Vandrammedirektivet," fortsætter ekspertpanelet med at skrive i den second opinion rapport, som altså Venstre og Landbrug & Fødevarer havde krævet, efter at de havde sået tvivl om forskere fra Aarhus Universitets research. "Konkret konkluderer rapporten, at kvælstof fra udlandet spiller en væsentlig rolle i en del vandområder, og at de danske miljømål i disse områder ikke vil kunne nås uden en større indsats fra vores naboer," skriver Landbrug & Fødevarer blandt andet i en kommentar til second opinion rapporten, og organsationen opfordrer miljøminister Magnus Heunicke til at indlade østersølandene til et møde om emnet.

Til Berlingske siger landbruget, at mængden af næringsstoffer fra Danmarks nabolande, som ender i havvandet er anseeligt. Hos miljøorganisationer mener man omvendt, at nabolandspåvirkningen er ubetydelig.
Information, s. 4-5; Berlingske, s. 12-13 (01.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Flere fyres, og samtidig stiger den udenlandske arbejdskraft
Der måles en stigning i antallet af danskere som melder sig ledige. Samtidig arbejder flere og flere udlændinge i Danmark. Det skriver Børsen. Det er tolvte måned i træk, at antallet af ledige i Danmark stiger, hvilket har fået ledighedsprocenten op på 2,9 procent. I samme periode er antallet af udlændingen i arbejde i Danmark fortsat med at stige. I august var der 309.803 fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark. Hos 3F kalder man udviklingen paradoksal: "Vi har intet imod udenlandsk arbejdskraft, og I 3F har vi ca. 35.000 medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, og antallet er stigende. Men når ledigheden stiger, bør vi naturligvis også prioritere, at alle ledige kommer tilbage i beskæftigelse, og derfor skal vi også have fokus på, at de ledige får de nødvendige kompetencer, så de hurtigst muligt kommer tilbage i job," siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, som ikke er vild med udviklingen. Han kalder det for afgørende, at udenlandsk arbejdskraft arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår: "Derfor er det helt afgørende, at udenlandsk arbejdskraft arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår, så det ikke presser det danske arbejdsmarked, og dermed forringer muligheden for, at de ledige kommer i beskæftigelse." Hos økonomerne er man dog ikke bekymrede over udviklingen: "Når man tænker på, at økonomien lige nu er ramt af en afmatning, er stigningen i ledigheden forbavsende lille. Forklaringen er sandsynligvis, at mange arbejdsgivere holder på arbejdskraften af frygt for at mangle hænderne på den anden side af en afmatning. Derfor er der ikke så mange, der stiller sig op i ledighedskøen," siger Erik Bjørksted, cheføkonom i Dansk Metal. Mette Hørdum Larsen, cheføkonom hos Lederne, vurderer, at man snart vil se et tydeligere fald i beskæftigelsen. "“Dansk økonomi begynder så småt at mærke de negative konsekvenser af en periode med høj inflation og stigende renter," forklarer hun.
Børsen, s. 16 (01.11.2023)

Det digitale indre marked

Første skridt i at sikre din bygning er at samle viden - her kan AI hjælpe
I en klumme i Børsen skriver Michael Ambjørn, adm. direktør, Proptech Denmark, blandt andet: "Den manglende indsigt i bygningernes data gør dem dyre i drift og skaber svære betingelser for de nye EU-krav om CO2-regnskaber. [...] AI er på alles læber, og selv om Chat GPT allerede har mere end 180 mio. brugere, er der stadig godt 7,5 mia. mennesker, der ikke har arbejdet med værktøjet endnu. Der er stor forskel på, hvor i verden og i hvilke industrier fremtiden med AI har ramt. Dertil kommer, at selv folkene bag Chat GPT, Bard, Bing, og hvad tjenesterne hedder, selv har svært ved at følge med. Men mulighederne tårner sig op, og den uundgåelige fomo har også ramt ejendomsbranchen. Lad os udfolde, hvilken betydning AI får for dig og de ejendomme, du bor i, arbejder i og investerer i. [...] Det korte svar er, at man også kan lære af sine bygninger. En løbende indsigt i operativ status samt forbrug - og forhistorie - kan skabe overblik til fremtiden. Udfordringen er, at det ofte ikke findes, og at det ikke er så let at bygge, som man skulle tro. Moderne bygninger er store komplekse systemer med skjulte eller uklare funktioner. De er ofte dårligt dokumenterede - om det gælder fejl, mangler eller renovationer. Problemet bliver kun større, når vi bringer drift på banen samt det daglige forbrug af el, varme og vand. Den manglende indsigt i bygningernes data gør dem dyre i drift og skaber svære betingelser for de nye EU-krav om CO2-regnskaber. Det skader din konkurrenceevne, og på sigt din mulighed for at nyoptage eller forny lån i ejendommen. I hvert fald til en god rentesats. Første skridt i at sikre din bygning er at samle viden - her kan AI hjælpe. [...] Et godt eksempel er den danske startup Ento, der holder øje med 15.000 bygninger (svarende til 6-7 pct. af Danmarks energiforbrug) og leverer besparelser ved at optimere driften. Med andre ord, de finkæmmer et komplekst system med skjulte eller uklare funktioner - og du sparer penge. De andre er i gang Nogle af de store ejendomsaktører som ATP Ejendomme, Deas og Cobblestone er alle ved at opbygge AI-kompetencer, og i nogle tilfælde hele AI-afdelinger. Du kan også forvente, at de rådgivende ingeniører er godt i gang, hvor bl.a. Niras udforsker generativ AI. Og ikke at glemme arkitekterne, der har været i gang længe. Bare tag en sejltur i Københavns Havn, hvor flere bygninger er lavet med AI-hjulpet parametrisk design, som der er blevet eksperimenteret med i et årti."
Børsen, s. 8 (01.11.2023)

Placer ansvaret, hvor det faktisk kan løftes
I et debatindlæg i Børsen skriver Thomas Brenøe, vicedirektør, F & P - Forsikring og Pension, blandt andet: "Når en lille tømrervirksomhed i fremtiden skal installere den nye Office-pakke, kan den blive pålagt først at tage stilling til, om brugen overtræder principper om “diversity, non-discrimination and fairness” og “social and environmental well-being”. Det vil være én af konsekvenserne af Europa-Parlamentets udkast til EU-regler om brug af kunstig intelligens, som i disse dage færdigforhandles af de europæiske politikere. Parlamentet foreslår, at alle, som bruger it-systemer, hvor der indgår kunstig intelligens, skal sikre, at de bruger systemet i overensstemmelse med en række principper og også fokuserer på f.eks. transparens, teknisk robusthed og sikkerhed. I essensen er det klogt at fastlægge europæiske regler om kunstig intelligens. Det samme gælder det meste af forordningen. For selvfølgelig er der behov for regler om så kraftfuld en teknologi som kunstig intelligens. Men reglerne bør rette sig mod de virksomheder, som faktisk udvikler og sælger AI-systemer - f.eks. Microsoft. På samme måde som sikkerhedskrav for biler retter sig mod bilfabrikanterne. [...] Min opfordring er, at vi får en løsning, som placerer ansvaret, hvor det kan løftes. Og går væk fra parlamentets forsøg på at løse alle problemer på én gang med regler, som rammer alle. “Everything Everywhere All at Once” var en god film, men det er en dårlig idé, når det handler om regulering af brugen af en teknologi, som stadig folder sig ud. "I essensen er det klogt at fastlægge europæiske regler om kunstig intelligens"."
Børsen, s. 31 (01.11.2023)

Interne anliggender

Nye Borgerlige vil for første gang i Europa-Parlamentet: "På sigt skal Danmark ud af EU"
Martin Henriksen har siddet i Folketinget i 15 år for Dansk Folkeparti. Nu er han Nye Borgerliges første EU-spidskandidat, og han vil tage den danske værdikamp med til Bruxelles. Det skriver Altinget.
Altinget (01.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Ukraines offensiv er ikke lykkedes. Er det tid til at tale om fred?
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Den ukrainske offensiv er gået i stå. Verdens opmærksomhed er andetsteds, og nu bliver der igen hvisket om fredsforhandlinger med Rusland. Det kan ende med en ustabil fred, der i årtier frem vil medføre et mere end 1000 kilometer langt bælte af usikkerhed mod øst. [...] Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holdt mandag som altid sin daglige tale til nationen, hvor han sagde: ”Krigstrætheden ruller af sted som en bølge. Du ser det i USA, du ser det i Europa.” De ord kan være første skridt mod fredsforhandlinger, for Ukraine har mistet sin privilegerede - og helt fortjente - opmærksomhed i de vestlige medier og hos de samme landes politikere. Al offentlig vestlig fokus er nu på Gaza, Israel og Hamas. Og den samme offentlighed har som mellemstation glemt den etniske udrensning af kristne i Nagorno-Karabakh i september. [...] DER ER TONSVIS AF SVÆRE dilemmaer, hvad angår situationen i Ukraine. Frontlinjen mellem Nordkorea og Sydkorea er et par hundrede kilometer lang, i Ukraine er den over tusind kilometer. Kan man indgå en troværdig våbenhvile med Putin? Nej, glem alt om det. Er en våbenhvile nok til, at Ukraine kan optages i EU og Nato? Glem det. Men hvis krigen ikke kan vindes fra nogen af siderne, er våbenhvile en af de overvejelser, man må gøre sig - og som man gør i Vestens udenrigs- og forsvarsministerier, når mikrofoner og kameraer er slukkede."
Kristeligt Dagblad, s. 1 (01.11.2023)