Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 17. juli 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 26 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 17. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Von der Leyen beder om boykot
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om EU-Kommissionens planer om at boykotte Ungarns EU-formandskab. 

Børsen skriver, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har bedt om, at Ungarns EU-formandskab delvist boykottes på grund af den ungarske premierminister Viktor Orbáns møder med blandt andet Ruslands præsident, Vladimir Putin. Mødet med Putin fandt sted kun få dage efter, at Ungarn overtog EU-formandskabet for Det Europæiske Råd. 

Jyllands-Posten skriver, at Viktor Orbáns sikkerheds- og udenrigspolitiske soloridt vækker vrede hos andre EU-medlemslande og i EU-Kommissionen. Især fordi han, ifølge kritikerne, foregiver at tale på vegne af alle EU-landene, når han har mødtes med Putin, Kinas præsident Xi Jinping og den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump. EU-Kommissionen har konkret besluttet at boykotte kommissærernes deltagelse i de uformelle ministermøder, som afholdes i Ungarn frem til slutningen af 2024. Kommissionen har derudover aflyst en rejse, hvor samtlige 27 EU-kommissærer skulle besøge Budapest i anledning af den ungarske overtagelse af EU-formandskabet. Det er, ifølge en talsmand, Ursula von der Leyen, som har besluttet, at Ungarn skal boykottes: "I lyset af de seneste udviklinger, der har markeret begyndelsen på det ungarske formandskab, har formanden besluttet, at Europa-Kommissionen vil blive repræsenteret af højtstående embedsmænd under de uformelle møder i Ministerrådet," skriver talsmand for EU-Kommissionen, Eric Mamer, på det sociale medie X. EU-kommissærerne vil dog stadig deltage i de formelle EU-ministermøder, når de finder sted i Bruxelles. Flere EU-medlemslandes regeringer truer også med at boykotte EU-møderne i Budapest. Blandt andet har Sverige meddelt, at de ikke vil sende ministre til møderne i Ungarn. "Orbán kidnapper EU-formandskabet i ministerrådet og bruger det til egen vinding, ikke for at repræsentere EU," udtalte Sveriges Kristersson, Sveriges statsminister, i forbindelse med udmeldingen. Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen vil angiveligt også reagere på Ungarns handlinger ved kun at sende embedsmænd til møderne i Ungarn. Selv afviser Viktor Orbán kritikken. Han argumenterer, at han kun har repræsenteret Ungarn på sin rundrejse. János Bóka, Ungarns EU-minister fordømte mandag EU-Kommissionens beslutning. "Europa-Kommissionen kan ikke bare håndplukke de institutioner og medlemslande, den vil arbejde med," sagde János Bóka som mindede om, at EU er international organisation, bestående af medlemslande, og at EU-Kommissionen kun er en EU-institution. 

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Mandag meldte EU-Kommissionen ud, at ingen kommissærer vil tage del i de uformelle EU-møder, som skal foregå i Ungarn, i protest mod det selvbestaltede Ukraine-diplomati, som Orbán har bedrevet de første uger af sit formandskab med rejser til Ukraine, Rusland og Kina uden at indvie EU-systemet. [...] Det kan lyde uskyldigt, men i en EU-kontekst er det en syngende lussing. [...] Læg hertil, at en række lande allerede har meldt ud, at de også vil boykotte møderne - heriblandt Sverige, Finland, Litauen og Polen. [...] Det ungarske EU-formandskab falder i en periode, hvor der i forvejen ikke er stor mulighed for indflydelse, fordi det meste handler om at indvie en ny EU-Kommission. Der skal vælges formand, der skal høres kommissærer, og så skal lovmaskinen først op i omdrejninger med nye initiativer. Derfor har andre lande åndet lettet op ved tanken om, at Ungarn 'ikke kunne nå at udrette megen skade'. Men ingen havde forudset, at Ungarn ville benytte lejligheden til at iværksætte sine egne 'fredsforsøg' mellem Ukraine og Rusland, måske i parløb med Trump. De to herrers analyse af vejen til fred afviger markant fra EU-linjen, og derfor bliver skadevirkningerne af det ungarske EU-formandskab pludselig set i et andet lys. [...] Fra dansk side er der ikke truffet nogen officiel beslutning om at boykotte de ungarske EU-møder endnu, om end “lysten til at tage af sted nok vil være mindre end ellers”, lyder det. [...] Meget kan nå at opstå endnu, for i november venter et uformelt EU-topmøde i Budapest og et stort europæisk sikkerhedstopmøde i det, der hedder European Political Community, hvor også lande som Storbritannien og Tyrkiet er med. Det vil være mere end svært for EU-ledere at boykotte de to topmøder, men herudover er bekymringen en anden. De to møder finder sted i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg, og hvis en ny amerikansk præsident hedder Donald Trump igen, kan Viktor Orbán så finde på at invitere ham med til møde med de europæiske ledere i Budapest for at introducere de to herrers udgave af en fredsplan?"

I et debatindlæg i Berlingske skriver Hans Christensen, Dragør, blandt andet: "EU er desværre endnu en gang latterliggjort i det meste af verden, takket være den ungarske premierminister Viktor Orbán. Så snart han 1. juli overtog det roterende formandskab for EUs Ministerråd, rejste han på en selvopfundet “fredsmission” til Ukraine, Moskva, New York og Mar-a-Lago! Præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, skrev på X, dagen før Orbán rejste til Moskva, at det roterende formandskab intet mandat har til at agere over for Rusland på vegne af EU. Snart efter kommenterede formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, også på X, at fremskridt for fred kun kan opnås ved sammenhold. EUs særlige repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, udtalte, at Orbáns besøg udelukkende er bilateralt, altså på vegne af Ungarn og ikke EU. Orbán fortsatte ufortrødent, selvom også en lang række regeringschefer fra EUs medlemslande protesterede i offentlige erklæringer. Det efterlader os med flere spørgsmål: Hvor mange præsidenter har EU egentlig, og hvem er det, som skal holde styr på udenrigspolitikken. Og hvornår får vi en klar og entydig fælles udtalelse fra et organ med bemyndigelse til at irettesætte Orbán på vegne af EU og med ret til at sanktionere ham?"
Kilder: Børsen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Splidsboel: Ukraine risikerer at miste territorium til Rusland
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine: 

Vinder Donald Trump det amerikanske præsidentvalg, så risikerer Ukraine at skulle afstå territorium til Rusland. Det vurderer Rusland-kender og seniorforsker ved Institut for Internationale Studier (Diis), Flemming Splidsboel, skriver Politiken. "Det er det, vi venter på. Udfaldet af det amerikanske præsidentvalg," siger Splidsboel og fortsætter: "Han (Donald Trump, red.) kan ændre hele den konfiguration, der er lige nu, og i sidste ende tvinge Ukraine til at give nogle indrømmelser, som landet i dag ikke har lyst til, og som landet i dag ikke bliver aftvunget." Donald Trump har tidligere sagt, at vinder han præsidentvalget, så vil han inden for 24 timer stable en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland på benene. Meget tyder også på, at Donald Trump og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i fællesskab pønser på en fremtidsplan for Ukraine. Britiske Financial Times er i besiddelse af et brev, Viktor Orbán har sendt til EU-regeringslederne, efter han returnerede fra sine rejser til Moskva, Peking og Kyiv. "Der kommer ikke til at være noget fredsinitiativ fra Trump før valget. Men jeg kan sige med sikkerhed, at han kort efter sin valgsejr - han vil ikke vente til sin indsættelse - vil være klar til at agere fredsmægler. Han har detaljerede og velbegrundede planer for dette," står der blandt andet i brevet. To dage efter det amerikanske valg er Ungarn og Orbán vært for både et EU-topmøde og et møde i den storeuropæiske sikkerhedskreds (EPC). Ukraine er medlem af EPC. Flemming Splidsboel mener, at Trumps fredsplan vil indeholde krav om territorielle indrømmelser fra Ukrainsk side. Til gengæld vil Ukraine have sikkerhed for, at landet optages i EU. "men det kan Trump jo ikke give. Og så vil det være noget med ukrainsk Nato-medlemskab. Det er ikke sikkert, at Trump er interesseret i det, så jeg ved ikke helt, hvad han skulle afkræve russerne," siger Splidsboel. "Det bliver rigtig interessant at se, hvordan det vil påvirke Europa, hvis Trump bliver præsident og vil have stoppet krigen. Hvis først amerikanerne begynder at presse på, kan jeg godt forestille mig, at sammenholdet i forhold Ukraine viser sig ikke at være så holdbart, som vi måske tror. Jo mere det smuldrer, jo vanskeligere vil det selvfølgelig være for Zelenskyj," vurderer Splidsboel. I Europa-Parlamentet vækker Trumps og Orbáns fredsplaner bekymring, fortæller Niels Flemming Hansen (K), medlem af Europa Parlamentet: "Det bliver diskuteret i gruppen, for der er klart en bekymring for, hvad Orbáns dagsorden er - ønsker han reelt fred, eller er han bare ude og søge støtte til rollen som EU's enfant terrible?" fortæller Niels Flemming Hansen. I Europa-Parlamentet har Orbán, sammen med blandt andet Dansk Folkeparti, etableret, hvad der nu er EU-Parlamentets største gruppe, Patrioter for Europa. Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet og Patrioter for Europa, argumenterer, at kritikken af Orbáns rejser viser, at EU slet ikke bør føre udenrigspolitik. "Det er noget, nationalstaterne selv bestemmer, og som jeg forstår det, har Orbán været i Moskva og Kina som ungarsk statsminister og ikke på vegne af EU," begrunder Anders Vistisen, som pointerer, at Patrioter for Europas holdning til Ukraine-spørgsmålet er tættere på Dansk Folkepartis linje end Ungarns. 

Børsen skriver, at blandt andet Danmarks statsminister Mette Frederiksen understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland. "Europa har efterstræbt dialogens vej med både Putin og Rusland. Det virkede ikke. Og man kan ikke forhandle fred med en mand, der ikke ønsker fred. Derfor skal Rusland nå til en erkendelse af, at det er forkert, det, de har gang i, trække deres tropper tilbage og på et tidspunkt sætte sig ved et forhandlingsbord," udtalte Mette Frederiksen i forbindelse med Nato-topmødet i sidste uge. I sit brev til EU-regeringslederne efter sine besøg hos Putin, Xi Jinping, Zelenskyj og Trump, skriver Orban videre, at hvis ikke EU støtter op om fredsforhandlingerne, så vil de stå med en større del af regningen for Ukraine-støtten. "Jeg er mere end overbevist om, at i det sandsynlige scenarie af præsident Trumps valgsejr vil proportionerne af den finansielle byrde mellem USA og EU ændre sig markant til EU's ulempe," skriver Orban blandt andet i brevet. 

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, fhv. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Før 2014 var EU delt i synet på Rusland. I Centraleuropa - særligt Polen og de baltiske lande - fandtes en dyb skepsis over for Rusland og dets hensigter mod vest. I Vest- og Sydeuropa var der ikke den store sikkerhedspolitiske bekymring at spore, men til gengæld en stor tiltro til samhandel og en tro på et nyt væksteventyr med eksport til det russiske marked. [...] Nedskydningen af MH17 ændrede EU-medlemmernes deling i synet på Rusland. De fleste passagerer på MH17 var hollandske turister, Holland satsede dengang stærkt på samhandel med Rusland, gensidige investeringer og en filosofi om, at så stærk gensidig økonomisk afhængighed var dæmningen mod krig og konflikt. For hvorfor dog sætte gensidig velstand og vækst over styr? Den illusion døde den 17. juli for 10 år siden. Mark Rutte, dengang hollandsk premierminister og nu kommende Nato-generalsekretær, måtte indse, at filosofien var forkert. Det gjaldt også lande som Tyskland og Danmark og - dog lidt mere modstræbende - Frankrig og andre middelhavslande. Derfor kom der i 2014 økonomiske sanktioner mod Rusland. Dengang, hvor der stadig var en stålfast tro på globaliseringen i Vesten, var disse sanktioner historisk hårde. I dag er de påfaldende milde i forhold til de sanktioner, der fra EU's side er regnet ned over Rusland siden invasionen af Ukraine i 2022. At 298 civile måtte lade livet i en krig, der intet havde med dem - eller os - at gøre, bragte EU-landenes analyser nærmere hinanden. [...] EU's fejlanalyse af Rusland dengang er ikke årsag til krigen i Ukraine - men en undladelsessynd fra Europa over for Ukraine. Prisen for fejlvurderingerne betales nu hver dag i Ukraine i 2024. I Ukraine koster det menneskeliv, for EU's skatteydere milliarder og atter milliarder i militær og økonomisk støtte. En pris, det nordvestlige EU i 2014 ikke troede ville blive den mulige regning - men nu er den her og uden ende i sigte."
Kilder: Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Det kan blive både dumt og dyrt helt at ignorere yderfløjene
Børsen skriver i en leder blandt andet: "På torsdag skal EU-Parlamentet stemme om Ursula von der Leyen, der er indstillet til en ny periode som formand for EU-Kommissionen. De bestræbelser, der har været i gang i de seneste uger på at samle flertal, er ikke uden betydning for de politiske muligheder og prioriteringer de næste fem år - eksempelvis når det kommer til miljøkrav og målene om klimaneutralitet inden 2050. Men én advarsel bør - ved siden af ønskerne til den politiske retning - ligge i baghovedet på EU-toppen og parlamentet: Uanset flertalsmulighederne kan det blive dumt og dyrt at forsøge helt at ignorere yderfløjene. [...] Nok udeblev det voldsomme højreskred ved EP-valget i juni. Men tilslutningen er bestemt ikke udraderet. På godt en fjerdedel af pladserne sidder nu politikere samlet i højrefløjsgrupper, som enten er EU-kritiske med forskellig intensitet eller må betragtes som højrenationalistiske med modstand imod indvandring som altafgørende mærkesag. Nok lykkedes det også for midten og venstrefløjen i anden runde af det franske valg at stække højrefløjen. Men det ændrer ikke på, at Le Pens Rassemblement National fik omkring en tredjedel af stemmerne. [...] Det er ikke svært at forstå leden ved f.eks. det tyske ekstreme AfD eller Orbáns ungarske parti. Men generelt at ignorere eller isolere meget store vælgergrupper kan betyde, at der blot lægges i kakkelovnen til større polarisering ved efterfølgende valg. Højredrejningens effekt på Europa må “ikke underkendes”, som senioranalytiker ved tænketanken Europa, Ditte Brasso Sørensen, beskrev det efter EP-valget: “Skredet mod højre har allerede sat sit aftryk på europæiske regeringer, og meget tyder på, at bevægelsen vil fortsætte."
Kilde: Børsen, s. 24

Konkurrence: Råstoffer løfter økonomien med mindst 100 mia. kr. om året
Kritiske råstoffer er vigtige for dansk økonomi, men det er Kina som sidder på størstedelen af produktionen af råstofferne. Det skriver Børsen. Ud af 33 udpegede kritiske råstoffer sidder Kina på fremstillingen cirka tredjedelen. Det er en sårbarhed, pointere Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI). Han forventer ikke kinesiske eksportrestriktioner på kritiske råstoffer. Men, Kina har tidligere, i 2010, midlertidigt lukket for eksporten af kritiske råstoffer til Japan, så man bør risikokalkulere med et potentielt scenarie, hvor Kina lukker ned for eksporten af kritiske råstoffer til EU. Især fordi forholdet mellem EU og Kina på nuværende tidspunkt er iskoldt. Peter Thagesen roser EU´s nye forordning Critical Raw Materials Act, som forsøger at minimere den europæiske afhængighed til Kina ved at støtte udviklingen af råstofudvinding og -forarbejdning i Europa. EU-Kommissionen forventer, at efterspørgslen på kritiske råstoffer kommer til at stige betragteligt i fremtiden, og derved vil der også være en højere forsyningsrisiko. Peter Thagesen kan da også se, at DIs medlemmer i stigende grad afsøger leveringsalternativer til Kina, når det gælder kritiske råstoffer.
Kilde: Børsen, s. 13

Det digitale indre marked: Huawei og ZTE smidt af mobilnet
Tyskland har besluttet at forbyde mobilnetudstyr fra Kinesiske Huawei og ZTE af sikkerhedsmæssige årsager. Det skriver Børsen. Derfor skal alt 5G udstyr fra Huawei og ZTE være fjernet fra tyske kernenet inden slutningen af 2026. Alt udstyr i mobilnettene fra de to virksomheder skal være udskiftet inden udgangen af 2029. EU har af sikkerhedsgrunde længe ønsket at udelukke de to kinesiske virksomheder fra EU-medlemslandene.
Kilde: Børsen, s. 14

Udenrigspolitik: De ekstremistiske bosættere har overtaget fjendens metoder, mener tidligere israelsk generalmajor
Det israelske militær kritisere israelske bosættere for at så frygt og splid blandt palæstinenserne. Alligevel lover Israels finansminister Bezalel Smotrich en million flere bosættere. Det skriver Politiken. Smotrich vil bygge israelske bosættelser over hele den besatte Vestbred for at forhindre, etableringen af en palæstinensisk stat. Udover at være finansminister er Smotrich også særlig minister for de israelske bosættelser i de besatte områder på Vestbredden og i Østjerusalem. Han er desuden også leder af et af de mest ekstremistiske partier i den israelske regeringskoalition. Smotrich er blandt andet fortaler for, at palæstinensere i de besatte områder har færre rettigheder end israelere. Både i USA og EU tager man afstand fra Smotrich. EU har blandt andet kritiseret Smotrichs lovliggørelse af Israels fem hidtil ulovlige forpostbosættelser. EU indførte som konsekvens sanktioner mod bosættere. Men ifølge Smotrich er det USA og EU, ikke bosætterne, der er problemet. EU kalder Smotrichs lovliggørelse af de fem forposter for "endnu et bevidst forsøg på at underminere fredsforsøg." Den israelske venstrefløjsopposition opfordrer USA og EU til at lægge pres på den israelske regering for at få dem til at stoppe bosættelserne og til at indlede forhandlingerne med palæstinenserne om en tostatsløsning.
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Dansk S-profil bliver en af 14 næstformænd i EU
Den danske europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) blev tirsdag valgt til næstformand i Europa-Parlamentet. Det skriver Politiken og Altinget tirsdag. "Jeg er superglad, for det betyder, at jeg skal være med til at tegne parlamentet og styre debatterne," udtaler Christel Schaldemose, som vil arbejde for, at parlamentet gøres mere transparent og effektivt. Der var genvalg til maltesiske Roberta Metsola, som igen skal varetage formandsposten i Europa-Parlamentet. Og det er et godt valg, mener, Christel Schaldemose. "Hun har været en dygtig formand og har fået skabt et mere moderne image af parlamentet. Hun er en god netværker og meget inkluderende i sin måde at arbejde på, og det gør hende vellidt," siger Schaldemose om Metsola. Også europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) roser Metsolas hidtidige arbejde som næstformand i Europa-Parlamentet. "Metsola har været den første formand for EU-Parlamentet, der ikke har misbrugt formandens administration til at angribe højrefløjen. Hun har været en fair og upartisk formand, og derfor har vi støttet hende over modkandidaten fra den ekstreme venstrefløj," siger Anders Vistisen, som var eneste danske parlamentariker, som ikke støttede Christel Schaldemoses kandidatur. "Det var en post, som burde være gået til vores gruppe, men ikke overraskende har de andre valgt at holde os ude, så derfor kan jeg ikke stemme for," forklarer Anders Vistisen.
Kilder: Politiken, s. 7; Altinget, tirsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Præster i protest mod EU-krav: Vi nægter at registrere arbejdstid
Flere præster nægter at leve op til EU-direktivet om at registrere deres arbejdstid. Det skriver Kristeligt Dagblad. Flere præster har kritiseret Præsteforeningen og Kirkeministeriet for ikke at fratage præster fra kravene i EU-direktivet. I juni skrev over 800 præster under på en protest imod tidsregistreringen. "Jeg har sendt en ansøgning til Kirkeministeriet om at blive undtaget, fordi det var, hvad min biskop nævnte som mulighed i sit afslag på min ansøgning. Den afventer jeg svar på, men det er klart, at sagen gør mig nervøs, da ingen har sagt noget om konsekvenserne af ikke at tidsregistrere," fortæller. Kristine Krarup Ravn, sognepræst i Blovstrød, Nordsjælland. 

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver sognepræst Agnete Raahauge, blandt andet: "Der kom en venlig mail fra provstiet, som omsorgsfuldt forsikrede, at man havde gjort sig umage for at gøre det så nemt og overkommeligt som muligt at tidsregistrere. Man var jo i provstiet klar over, at vi var en del, der anså tidsregistreringen som irriterende tidsspilde. [...] Men uanset hvor overkommeligt det bliver, vil jeg ikke tidsregistrere. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om tidsspildet ved at registrere, nej, det er det principielle, det gælder: Tidsregistrering er i uoverensstemmelse med karakteren af et sognepræsteembede. [...] I det øjeblik jeg begynder at tidsregistrere, selv hvis jeg gør det proforma, har jeg accepteret præmissen, at en sognepræsts arbejdstid kan gøres op i fritid og arbejdstid. Og den præmis agter jeg ikke at acceptere. At være sognepræst er et liv, en livsform. Det er at stå til rådighed 24/7 - også når man i øvrigt ikke foretager sig noget, der kan betegnes som egentligt arbejde. Der er en grund til, at sognepræsten bor i embedsbolig i sognet. Han er bundet til sognet. Det er sognepræstens embede - ud over at varetage gudstjenester, begravelser, konfirmandundervisning og så videre - at være der, når nogen har brug for ham. [...] Det skurrer givet utidssvarende i de kirkeministerielle embedsmænds øren. Men sognepræsteembedet er også og skal være meget mere utidssvarende, end Kirkeministeriets regnedrenge fatter. For at sætte sagen salvelsesfuldt på spidsen, så er jeg som sognepræst forpligtet af de formanende ord fra Paulus' Andet Brev til Timotheus, kapitel 4, som blev læst ved min ordination, og som pålagde mig at prædike ordet i tide og utide. Det vil sige uden tidsbegrænsning. Og når jeg på regnskabsdagen for den højeste domstol skal svare for, hvordan jeg har røgtet mit embede, tror jeg ikke, den undskyldning gælder, at jeg ikke kom, da jeg blev kaldt på, fordi et EU-direktiv havde sat grænser for min arbejdstid."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 8

Udenrigspolitik: Den glemte katastrofe i Sudan
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Gunvor Wibroe (S), udviklingsordfører og medlem af Folketinget, blandt andet: "Mens verdens øjne med rette er fokuseret på Ukraine og Gaza, udspiller der sig i øjeblikket også en katastrofe i Sudan, hvor en væbnet konflikt mellem landets militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces har uoverskuelige og katastrofale konsekvenser for befolkningen. [...] Krigen har medført massive ødelæggelser af infrastruktur og overgreb på civile, herunder udbredt vold og seksuelle overgreb mod kvinder. Det er meget voldsomt, og det internationale samfund spiller en stor og vigtig rolle i at hjælpe. Også Danmark yder et vigtigt bidrag. Da konflikten brød ud, sendte vi en akut støttepakke på 50 millioner kroner, og for nylig sendte vi yderligere 100 millioner kroner til Sudan, som skulle gå til mad, rent vand, sanitet, tag over hovedet og beskyttelse. Det er afgørende, at vi fra Danmark, EU og resten af Vesten sender den rette nødhjælp til Sudan. I april afsatte EU 896 millioner euro til Sudan, og det viser, hvor stor en forskel vi i EU kan gøre. Vi skal arbejde sammen for at afhjælpe og dæmme op for katastrofer ude i verden."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Finansielle anliggender: Når Lagarde går på talerstolen torsdag, er der én ting, der er værd at holde øje med
Jyllands-Posten og Berlingske skriver følgende om finansielle anliggender: 

På torsdag går Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med rentemødet, på talerstolen for blandt andet at melde ud om, hvor renten er på vej hen. Men økonomer spår, at torsdagens rentemøde næppe komme til at skabe de store overskrifter. Det skriver Jyllands-Posten. "Jeg tror vitterligt ikke, at der kommer til at ske noget. Og jeg kan ikke komme med mange argumenter for, hvorfor dette bliver et interessant møde," siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank. Han begrunder det med, at efter ECB sænkede renten i juni, så har der ikke været de store meldinger omkring vigtige nøgletal. Dog med undtagelse af, at PMI-tallet for eurozonen var svagere end forventet, og at kerneinflationen også var højere end forventet. Men det er ikke nok til at få ECB til at reagere, mener Piet Haines Christiansen, som påpeger, at de tal, som ECB er mest opmærksomme på, ikke udmeldes før et godt stykke inde i august måned. Og kombineret med, at ECB´s næste vækst- og inflationsprognoser kommer til september, så vil en eventuel yderligere rentesænkning først komme på tale der, mener Piet Haines Christiansen. Han forventer dog ikke yderligere rentesænkninger fra ECB før i december måned. 

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er begyndt at varme op til rentenedsættelser. Og de finansielle markeder er hoppet med på vognen. [...] Den aktuelle afmatning i Kina betyder også, at der ikke er særlig stor risiko for, at lavere amerikanske renter vil skubbe priserne på råvarer i vejret. Amerikanske forbrugere - og vælgere - er allergiske over for stigende benzinpriser. [...] Oveni kommer så udtalelser fra centralbankens formand, Jerome Powell. Powell bliver ved med at fremhæve, at man træffer beslutninger “fra møde til møde”, og dermed også implicit, at man ikke behøver at vente på nye prognoser for vækst og inflation for at træffe beslutninger. Her adskiller den amerikanske og europæiske centralbank sig markant fra hinanden; i USA er det dem, der træffer rentebeslutningerne, der også laver prognoserne. Altså er de hele tiden mentalt opdaterede. I euroområdet er det centralbankens stab, der laver prognosen fire gange om året. [...] I de finansielle markeder er der enighed om, at rentenedsættelsen først kommer til september. Men altså så også i november og december."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9; Berlingske, s. 8-9

Konkurrence: Italiens strandkrig: Hvem skal have lov til at plante parasoller i sandet?
Diskussionen om, hvem der har ret til at kontrollere de italienske strande og tjene penge på dem deler italienerne og skaber strid mellem den italienske regering og EU. Det skriver Information. Italiens strande er offentlige arealer, men alligevel kontrolleres halvdelen af den italienske kystlinje af private foretagender, der planter parasoller på strandene og lejer dem ud til gæsterne. Parasoludlejningsbevillingerne har alle fået bevillingerne uden, at de har været i udbud, og de fornys automatisk. Det har medført en monopolisering af parasoludlejningen. Desuden har parasoludlejerne i nogle kystområder sat sig på op mod 90 procent af strandarealet. Nu klager flere italienere over, at de høje parasollejepriser har gjort strandturen for dyr for den gennemsnitlige italienske familie. Fra 30 til 100 euro pr. dag koster det at leje en parasol og to solsenge. EU har længe forsøgt at få Italien til at ændre praksis på området, da strandbevillingerne er i konflikt med EU´s regler om fri og fair konkurrence. EU-Kommissionen kritiserer også, at det italienske skatteprovenu fra parasoludlejningen er for lille i forhold til udlejningens volumen. En dom fra EU-Domstolen sidste år fastslog, at Italien "med det samme" skal sende strandbevillingerne i offentligt udbud "i en virkelig konkurrencemæssig sammenhæng." Men Giorgia Meloni, Italiens premierminister, kritiserer EU for at ville "ekspropriere" de eksisterende parasoludlejningsforetagender. Parasoludlejerne, som er en stærk lobbygruppe, advarer om, at hvis bevillingerne sendes i frit udbud, så risikerer de italienske strande at blive styret af enten mafiaen eller store, globale virksomheder. Italiensk strandkultur er truet, argumenterer parasoludlejerne.
Kilde: Information, s. 10-11

Migration: Sådan kan regler blive misbrugt - i det store og i det små
I en kommentar i Berlingske skriver Ditlev Tamm, juraprofessor emeritus, forfatter og debattør, blandt andet: "Finland er et land, som tager den internationale beskyttelse af menneskerettigheder alvorligt. Landet har en lang grænse til Rusland, som ved flere lejligheder har sendt grupper af mere eller mindre ægte flygtninge fra andre lande frem til grænsen med henblik på at genere Finland, som i kraft af internationale konventioner er forpligtet til at modtage flygtningene og underkaste deres ønske om asyl en egentlig administrativ behandling. Det er en art nålestiksoperation, som fra russisk side er ment som chikane, der går ud på at skade finnerne, som nu er i NATO, ved at belaste grænseovergangene, det administrative system, finsk økonomi og finsk tålmodighed. En lignende benyttelse fra russisk eller belarusisk side af ulykkelige mennesker som våben i en ikke-erklæret krig er set ved en række østeuropæiske grænser. Nu synes den finske regering og et stort flertal i det finske parlament, at det kan være nok, og der er vedtaget en såkaldt “afvisningslov”, der gør det muligt for grænsevagter at afvise flygtninge uden den sædvanlige procedure. [...] En lang række finske eksperter i international ret og menneskerettigheder tager afstand fra loven som stridende mod landets forpligtelser, både i EU og efter internationale konventioner. Regeringen står imidlertid fast på, at indgrebet er et lovligt middel i den givne situation. Ingen er glad for indgrebet, og spørgsmålet er naturligvis, om netop Ruslands misbrug af asylsøgere berettiger en fravigelse af de ellers gældende og håndhævede regler?"
Kilde: Berlingske, s. 18

Institutionelle anliggender: Metsola genvalgt som formand for EU-Parlamentet
Flere af dagens aviser skriver, at maltesiske Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe er blevet genvalgt som formand for Europa-Parlamentet. 

"EU-Parlamentet er et symbol på muligheden for forsoning, en garant for retsstatsprincipper, ligestilling, frihed, demokrati og velstand," udtalte Metsola i forbindelse med sin udnævnelse, skriver Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Kristeligt Dagblad skriver, at Metsola i forbindelse med udnævnelsen varslede, at hun vil genoptage Europa-Parlamentets kamp for retten til at tage lovgivningsinitiativer. "”EU-Parlamentet skal være det politiske 'powerhouse', som befolkningen ønsker," udtalte Metsola i den forbindelse. Altinget tirsdag skriver, at Metsola vil bygge bro mellem Europa-Parlamentet og Europas borgere. "Den seneste tid har lært os, at fremtiden er uforudsigelig. Udfordringerne forude kræver stærk ledelse. Vi skal stå fast og udfylde vores rolle," sagde Metsola videre, og hun understregede også behovet for Europæisk støtte til Ukraine: "Vi må blive ved med at være den fortaler, som Ukraine har brug for," sagde Metsola.
Kilder: Berlingske, s. 5; Ekstra Bladet, s. 2; Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, tirsdag

Det digitale indre marked: Google gør klar til sit største opkøb nogensinde
Google er ved at gøre sig klar til mastodontens største opkøb nogensinde. Det skriver Politiken. Google planlægger således at betale 158 milliarder kroner for det israelske cybersikkerhedsfirma Wiz, hvis de altså får lov af konkurrencemyndighederne. Opkøbsplanerne snurrer samtidig med, at man i både USA og EU er i færd med at stramme lovskruerne for tech-giganterne. EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager satte så sent som for to uger siden gang i en ny undersøgelse af tech-giganterne. EU vil undersøge om Microsofts tætte bånd til ChapGPT-udviklerselskabet OpenAI og Googles aftale med Samsung vedrørende brug af kunstig intelligens på Samsung-telefoner er konkurrenceforvridende inden for området for kunstig intelligens.
Kilde: Politiken, s. 11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17. juli 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark