Dagens EU-tophistorier
Naboskabspolitik: Starmer mødes med Leyen
Jyllands-Posten og Børsen skriver blandt andet følgende om EU- og danske relationer til Storbritannien:
Børsen skriver, at Keir Starmer, Storbritanniens premierminister, mødes med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i dag, onsdag. Den britiske regering ventes til foråret at påbegynde en gennemgang af landets udtræden af EU, det såkaldte Brexit.
Jyllands-Posten skriver, at Danmark kan få en nøglerolle i opsætningen af et blødere Brexit. Keir Starmers besøg i Bruxelles i dag er en del af briternes forsøg på at opnå tættere tilknytning til EU, trods Brexit. Og Danmark står til at få en diplomatisk nøglerolle i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, som forventes at finde sted næste år, hvor Danmark vil være EU-formandsland fra juli til december måned. Det vurderer Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, og medforfatter til en analyse om perspektiverne ved et tættere samarbejde mellem EU og Storbritannien. "Det bliver en vigtig del for det danske formandskab at tilrettelægge forhandlingerne med Storbritannien og skrue et forhandlingsforløb rigtigt sammen," forklarer Svend Roed Nielsen. Hvad et kommende samarbejde mellem EU og Storbritannien kommer til at rumme ligger ikke fast. Der gættes dog f.eks. på en ny sikkerhedspagt, aftale om mere bevægelighed for europæiske unge, gnidningsfri samhandel og bedre adgang til britiske farvande for EU-fiskere. Parterne vil dog først se hinanden an, fortæller Svend Roed Nielsen: "Fra EU's side er der i udgangspunktet stor mistillid til Storbritannien efter de kaotiske brexit-år. Groft sagt synes man, at briterne var meget urimelige og krævende i forhandlingerne. Denne gang vil man sikre, at hvis man begynder på forhandlinger, så er det med en anden mere realistisk tone i rummet fra briternes side," siger Svend Roed Nielsen, som fortæller, at et blødere brexit vil komme danske små og mellemstore virksomheder til gavn. "Både EU og Storbritannien har undervurderet, hvor krævende det er at leve op til alle kravene. Der er ingen tvivl om, at det gør mest ondt på britisk økonomi, men det har også ramt danske virksomheder. Fra den 1. januar 2025 ventes briterne at øge grænsekontrollen over for EU-eksport, og så kan det ramme ekstra hårdt," forklarer Svend Roed Nielsen. Fra EU´s side er man særdeles interesseret i at styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde med Storbritannien. "EU er i gang med at opbygge sin våbenindustri, og briterne har en historisk lang tradition for en meget avanceret våbenproduktion, som EU meget gerne vil have koblet sammen med de europæiske virksomheder," forklarer Svend Roed Nielsen. Marie Bjerre (V), europaminister, kalder det positivt, at Storbritannien giver udtryk for, at man ønsker et tættere samarbejde med EU. "Vi glæder os til at blive klogere på, hvad den britiske regering ser som byggestenene i en tættere relation," skriver Marie Bjerre i et skriftligt svar.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6; Børsen, s. 28
Finansielle anliggender: Inflationen i Europa falder igen
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling:
Tirsdag kom der nye inflationsmål for de 20 lande i eurozonen. Det skriver Børsen. For første gang siden 2021 er inflationen i eurozonen under 2 procent, viser tal fra Eurostat. "Det er en milepæl, der er nået i dag. ECB har brugt de sidste par år på at bekæmpe galoperende prisstigninger," skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar. "Svag vækst i eurozonen og en inflation under ECB's målsætning betyder med stor sandsynlighed, at ECB sænker renten den 17. oktober og igen til december," skriver Mathias Dollerup Sproegel videre. En rentesænkning fra den Europæiske Centralbank (ECB) afhænger dog primært af kerneinflationstallene. I september endte kerneinflationen i eurozonen på 2,7 procent, hvilket er et stykke over EU´s målsætning. Og derfor vil ECB måske ikke sænke renten igen allerede i oktober, vurderer Frederik Engholm, cheføkonom hos Nykredit: "Den underliggende inflation er stadig for høj med kerneinflation på 2,7 pct. og serviceprisinflation på 4,0 pct. Det er godt nok en marginalt pænere udvikling end i august, men stadig ukomfortabelt højt for ECB," skriver Frederik Engholm i en kommentar. De positive inflationstal for eurozonen har dog allerede skabt glæde og positive forventninger på markederne. Renten på den tiårige danske statsobligation er efter udmeldingen faldet til 1,96 procent. Sidste gang statsobliationsrenten lå under 2 procent var i 2022. Og Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker hos Danske Bank, ser klare tegn på, at ECB kommer til at sænke renten til oktober. "Dagens inflationstal sømmer mere eller mindre endnu en rentenedsættelse på oktobermødet op på væggen. Selvom kerneinflationen stadig ikke er helt, hvor den skal være, så peger pilen altså i den rigtige retning," skriver Sillemann i en kommentar.
Berlingske skriver, at situationen i Mellemøsten påvirkede tirsdagens aktiemarked. Frygten for en eskalering af konflikten i Mellemøsten fik investorer til i stigende grad at investere i statspapirer frem for aktier, hvilket medførte lavere renter.
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det var nemt at overse, hvis man ikke lige ved, hvad man skal se efter. Men signalet var ikke til at tage fejl af, da chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) mandag eftermiddag var til høring i Europa-Parlamentet. For gemt i de mange gentagelser fra det seneste rentemøde i september var en lille sidebemærkning, der var meget velovervejet. “Vi vil tage det med i betragtning på vores næste møde i oktober,” sagde Lagarde. Hvad er det så lige, at Lagarde vil tage med i betragtning? Og som har meget stor betydning for danske boligejere med helt kort rentetilpasning? Intet mindre end at “den seneste udvikling har styrket vores tillid til, at inflationen rettidigt vil falde mod målet (på to procent, red.)”. Da Lagarde satte sig i den varme stol i parlamentets økonomiske og pengepolitiske udvalg, var der allerede kommet inflationstal for september fra Spanien og Frankrig. Det viste et større fald end forventet. De tyske tal var lidt blandede. De samlede tal for euroområdet bekræfter, at inflationen falder som forventet. [...] Der er gode grunde til at sætte renten ned allerede i oktober. Først og fremmest betyder den aggressive kurs udstukket af den amerikanske centralbank, at euroen er tæt på det stærkeste niveau over for dollaren siden begyndelsen af 2022. ECB behøver altså ikke frygte en svag euro ved at lempe lidt mere lidt tidligere. [...] Lagarde sagde i foråret, at der ville være “bump på vejen” mod lavere inflation, hvilket også betyder, at der kan være enkelte måneder, hvor inflationen er lavere end forventet. ECB’s altoverskyggende problem er fortsat, at det er priserne på forbrugsvarer og ikke tjenester, der får inflationen til at falde. Det har noget at gøre med mindre lyst blandt vestlige forbrugere til at købe varer i forhold til tjenester, men endnu mere at gøre med, at kinesiske fabrikker med for meget ledig kapacitet oversvømmer de vestlige markeder med varer. [...] Lagarde konkluderede i sin høring, at “vækst i andet kvartal primært stammede fra eksport og offentligt forbrug. Den indenlandske efterspørgsel forblev svag, hvor forbrugerne forbrugte mindre, virksomhederne skar i deres investeringer, og investeringer i boliger faldt”. Det er præcis den kombination, der ikke peger mod et selvbærende vækstforløb. Det er i øvrigt også præcis de tre dele af økonomien, der på papiret vil have størst gavn af lavere renter. Lavere renteudgifter til boligejerne. Lavere finansieringsomkostninger er særlig vigtige i boligbyggeriet. Og lavere renter vil gøre flere erhvervsinvesteringer rentable. Der foregår en kamp internt i ECB mellem de pengepolitiske høge, der er bekymrede for inflationen, og duerne, der er bekymrede for væksten. Duernes vigtigste våben på næste møde bliver de mildt sagt miserable signaler fra europæiske virksomheder og forbrugere. Optimismen er helt nede i kulkælderen, hvor de tyske barometre lige nu peger mod en dyb tilbagegang i økonomien. Hvis man ser på sammenhængen mellem Europa-Kommissionens stemningsbarometer og BNP siden finanskrisen, indikerer det nuværende niveau dyb tilbagegang i aktiviteten på fire til fem procent. Samme signal kommer fra det store tyske Ifo-indeks. Det går meget bedre omkring Middelhavet, hvor Spanien og Grækenland ser særlig godt ud. Men det ændrer ikke på, at den eksistentielle krise i tysk industri rammer bredt - og danske underleverandører. [...] Men problemet er bare, at rentenedsættelser hjælper meget lidt i netop Tyskland. Tyske forbrugere har ingen tradition for at låne til forbrug og sparer lige nu op med arme og ben. [...] Boligbyggeriet er sjældent en vækstdynamo. Og tyske virksomheder burde investere sig ud af den nuværende krise, men forekommer paralyseret og uden forståelse for det fundamentale problem, som de enorme investeringer i Kina udgør. Og så suger den dysfunktionelle og handlingslammede tyske trepartiregering energien ud af samfundet. Men kursen er sat mod lavere renter i euroområdet, og med de seneste nøgletal kan de lige så godt komme først som sidst. Også selvom arbejdsløsheden er på det laveste niveau nogensinde. Det interessante er fortsat, hvad ECB betragter som en “normal” rente, og dermed hvornår de selv mener, at de flytter foden fra bremsen til speederen. Det hænger også sammen med, hvad de mener, at en “normal” inflation er."
Kilder: Børsen, s. 5; Berlingske, s. 8, 16
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Sikkerhedspolitik: Frederiksen åben for international militær involvering i Mellemøsten
Jyllands-Posten og Altinget skriver om statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget:
I sin tale udtrykte Mette Frederiksen, blandt andet, at hun stiller sig åben for international, militær involvering i krigen mellem Israel og Hamas. Det skriver Jyllands-Posten. Mette Frederiksen ser ingen løsning på konflikten, medmindre det internationale samfund "tvinger" en tostatsløsning igennem. Og international, militær intervention kan ikke udelukkes, siger Mette Frederiksen, som mener, at Hamas og Israel har taget hele verden som gidsler i konflikten. "De har fanget ikke bare deres egne lande og befolkninger i det her, men faktisk også alle os andre," siger Mette Frederiksen, som ser en tostatsløsning som den eneste måde at skabe varig og stabil fred i området. "Det kan kun ske, hvis vores internationale verdenssamfund på et tidspunkt siger, at nu bliver vi nødt til at gennemtvinge det," konkluderer Mette Frederiksen. I mandags deltog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et EU-møde om krigen mellem Israel og Hamas. I den forbindelse gav Løkke Rasmussen udtryk for, at der i EU hældes til, at man appellerer om en våbenhvile mellem de stridende parter. "Der er dramatisk brug for en øjeblikkelig våbenhvile. Det er der i forhold til Israel-Libanon, og det er der også i forhold til Gaza, hvor de menneskelige lidelser er katastrofale," udtaler Lars Løkke Rasmussen.
Altinget skriver, at Mette Frederiksen, i sin åbningstale, også behandlede danske prioriteter, i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i 2025. "Vi skal have styr på, hvor mange mennesker, der kommer til Europa, og vi skal stoppe menneskesmuglernes inhumane forretningsmodel. Der er på alle leder og kanter brug for et stærkt Europa, der tager mere ansvar for egen sikkerhed," sagde Mette Frederiksen. Mette Frederiksen nævnte også, at Danmark vil arbejde for en videre styrkelse af den europæiske forsvarsindustri. Også den grønne omstilling i EU blev nævnt som en dansk prioritet under formandskabet i 2025.
I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Et spørgsmål står blinkende tilbage, efter statsministerens åbningstale til Folketinget: Hvornår kommer valget? [...] Men der er ingen vej udenom. Og det er der især to grunde til. Den ene er, at regeringen tydeligvis har speedet tempoet op, når det gælder reformer. [...] Det andet, der taler for et valg til foråret, er regeringens nedslidning og behovet for en afklaring, De tre regeringspartier har tydeligvis sat hinanden fri i bevidstheden om, at det er den eneste måde at styrke populariteten. [...] Hvad, der derimod kunne tale imod et forårsvalg, er, at Danmark har formandskabet i EU i anden halvdel af 2025. Det er en meget stor og prestigefyldt opgave for en regering, som den allerede er begyndt at forberede. Formandskabet er næppe noget, der gavner regeringspartierne i meningsmålingerne. Til gengæld vil et valg lige op til skiftet være besværligt og sætte meget i stå."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Altinget, tirsdag; Berlingske, s. 6
Andre EU-historier
Klima: 18 aktører: Regeringen skaber igen usikkerhed om fremtiden for Det Økologiske Spisemærke
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Allerup, næstformand og talsperson for bæredygtighed, Kost og Ernæringsforbundet; Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening; Saoirse McKeever Andersen, fagchef for fødevarer, Dansk Erhverv; Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, patientkøkken, kantine og ernæringsklinikken, Regionshospitalet Randers og forperson, køkkenudvalget i Økologisk Landsforening; Trine Langhede, rådgiver om bioressourcer og fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling; Tine Skriver, fødevarechef, HORESTA; Camilla Udsen, projektchef fødevarer, Forbrugerrådet Tænk; Jesper Lykke Wacherhausen, administrerende direktør, Meyers; Michael Kjerkegaard, forperson, Økologisk Landsforening; Vivi Kjersgaard, bæredygtigheds- og konceptvarechef, Hørkram; Jan Kristensen, development manager, Dansk Cater; Karsten Felvang, food & beverage director, Scandic; Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef, Danmarks Restauranter og Cafeer; Pernille Hougaard, marketingchef, Dagrofa Foodservice; Morten Enni Hassing Schlichtkrull, head of food product & performance, operations performance, ISS Facility Services A/S; Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer; Jakob Scharff, branchechef, DI Service; Birte Brorson, Øko++ rådgivning af professionelle køkkener i bæredygtig drift, blandt andet: "Regeringen har en klar ambition om at fordoble både det økologiske landbrugsareal og markedet for økologi frem mod 2030. Det glæder vi os over. Men for at det kan lykkes, kræver det, at alle sejl sættes ind. Derfor ærgrer det os, at regeringen igen i år har fremlagt et finanslovsforslag uden flerårig stabil finansiering af Det Økologiske Spisemærke. [...] Den mad, vi møder i frokostordninger, daginstitutioner, sygehuse, plejehjem og restauranter, er med til at danne en ny og grønnere madkultur, og det har Det Økologiske Spisemærke vist, at det kan understøtte. Det Økologiske Spisemærke har også vist sin værdi som motor for mere økologi i både offentlige og private køkkener. I dag gør over 3.500 køkkener brug af mærket. En væsentlig del af dem er offentlige køkkener, og der er en voksende interesse blandt hoteller og restauranter. Spisemærket er et positivt signal til gæsterne, som i stigende grad stiller krav om bæredygtighed. Det er en længere proces for et køkken at træffe beslutning om omlægning til økologi. Der skal indarbejdes nye vaner og løsninger, og økologiprocenten skal dokumenteres. Derfor kan mærket kun fungere, hvis der ikke hele tiden opstår usikkerhed om dets fremtid. Det Økologiske Spisemærke var heller ikke en del af regeringens finanslovsforslag sidste år. Dengang kaldte de det selv en fejlvurdering og fandt efterfølgende ekstraordinært midler til at opretholde spisemærket i 2024. [...] Alligevel fremlægger regeringen allerede året efter igen et finanslovsforslag, der skaber usikkerhed om Det Økologiske Spisemærke. [...] Flere lande har kopieret det, og EU-Kommissionen skeler til Danmark og den danske model, når den skal komme med anbefalinger til grønne offentlige indkøb. Derfor skal der lyde en samstemmende og klar opfordring til alle i forhandlingslokalet om at få midler til Det Økologiske Spisemærke i alle fire budgetår på finansloven."
Kilde: Altinget, tirsdag
Klima: Stålsat spanier med sort bælte i klimadiplomati skal bære den grønne fane i Bruxelles
Spanske Teresa Ribera er blevet tildelt kommissæransvaret for EU´s grønne politik, hvis altså Europa-Parlamentet godkender hende. Det skriver Altinget tirsdag. Teresa Ribera beskrives som værende ekstremt visionær, utrættelig og ej bange for at sige sin mening. Hun bliver også EU-Kommissionens andenstyrmand under EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, og Ribera bliver derfor en særdeles indflydelsesrig spiller i kommissionen. Dan Jørgensen (S) får hende som nærmeste chef, når han tiltræder som energikommissær. Han har tidligere samarbejdet med Teresa Ribera. "Det er måske min bedste ven uden for dansk politik. Så det er rigtig positivt," udtaler Dan Jørgensen om Ribera. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa kender Teresa Ribera fra sin tid som dansk klima- og energiminister fra 2009 til 2011. "Under tunge klimaforhandlinger oplevede jeg selv, at hun er stålsat med en stamina, der overgår de fleste. Hvor vi andre forsøgte at holde os vågne, piskede hun stadig rundt," siger Lykke Friis. Lykke Friis husker tydeligt en tale, som Ribera fremførte på en konference i Madrid denne sommer: "Hun holdt en meget direkte tale om sin europæiske drøm, som er tæt knyttet til den grønne dagsorden. Hun påpegede, at man ikke må nedskalere ambitionerne. Og så husker jeg også, at hun understregede vigtigheden af, at den grønne dagsorden skal kombineres med den sociale dagsorden. Hun ønskede at være broen mellem de to dagsordener," fortæller Lykke Friis. Men disse holdninger ses af nogle også som en kritik af Ursula von der Leyen. Men det skal tages med et gran salt, mener senioranalytiker i den spanske EU-tænketank Elcano Royal Institute, Lara Lazaro. "Det skal nok tages med et gran salt i forhold til, at artiklen kom ud før valget til Europa-Parlamentet. Én ting er valgkamp. Noget andet er at smøge ærmerne op efter valget. Med en så bred portefølje er jeg ret sikker på, at der vil opstå nogle spændinger, men jeg er også overbevist om, at hun vil være i stand til at løse dem," siger Lara Lazaro.
Kilde: Altinget, tirsdag
Klima: Heunicke vil bremse eksport af ulovlige sprøjtemidler gennem EU. Nationalt forbud har ikke samme effekt, forklarer han
Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil forbyde EU-landes eksport af sprøjtemidler, der er ulovlige i Europa. Men forbuddet skal indføres på EU-niveau, eftersom et nationalt forbud ikke vil være lige så effektivt, mener Magnus Heunicke. Det skriver Altinget tirsdag. Magnus Heunicke vil præsentere sit forslag om et forbud, når han mødes med EU´s miljøministre d. 14. oktober. "Der er en god forklaring bag, hvorfor vi har forbudt visse sprøjtemidler i EU. Det kan være folkesundhed eller miljø. Det er et moralsk problem, at vi i EU fortsat har en så stor produktion og stor eksport af præcis de samme sprøjtemidler, som vi altså ikke selv vil bruge," siger Magnus Heunicke. Fra dansk side eksporterer man f.eks. den forbudte sprøjtegift dimethoat til Bolivia, Pakistan og Etiopien. "Vores myndigheder er i gang med at undersøge, hvad erfaringen er fra Frankrig og Belgien. Det er de to lande i EU, der har indført et temmelig nyt eksportforbud, men jeg kan forstå, at der er nogle temmelig store huller i de nationale forbud. Et af dem er selvfølgelig, at man umiddelbart har svært ved at lave forbud mod, at man kører de her sprøjtemidler over til et andet EU-land," forklarer Magnus Heunicke i sin argumentation for, at et forbud bør indføres på EU-niveau. "Jeg afviser ikke, at hvis vi kan lave noget inden for EU-retten, som vil have en effekt, så lad os undersøge det. Men der er ingen tvivl om, at det klart mest effektfulde ville være et EU-forbud. Så er vi sikker på, at det gælder vores virksomheder, og at der ikke er nogle smuthuller," siger Magnus Heunicke. Pesticidindustrien frygter, at et eksportforbud vil svække den europæiske konkurrenceevne og koste arbejdspladser. Men, det er ikke et stærkt nok argument, siger Magnus Heunicke. Reguleringen af pesticider har haft trange kår i EU de sidste par år. EU-Kommissionen droppede f.eks. sit eget udspil om at halvere pesticidbruget i Europa inden 2030. Magnus Heunicke glæder sig derfor til, at den nye EU-Kommission tiltræder, så den kan smøge ærmerne op på området. Men flere naturorganisationer frygter, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens bud på en ny miljøkommissær, svenske Jessika Roswall, ikke er et progressivt nok valg. "Det er lidt for tidligt for mig at komme med sådan nogle vurderinger. Det er der ikke grundlag for nu. Men jeg havde et fremragende samarbejde med den nu afgående miljøkommissær. Og jeg ser frem til at få det samme med den svenske kommissær, når processen er overstået," kommenterer Magnus Heunicke.
Kilde: Altinget, tirsdag
Arbejdsmarkedspolitik: Flere kommende lovforslag får betydning for erhvervsdrivende og almennyttige fonde
Erhvervsministeriet behandler i oktober en lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede selskaber. Det skriver Altinget tirsdag. Lovforslaget er en implementering af EU´s direktiv på området og har til formål at opnå en mere ligelige repræsentation af kvinder og mænd i ledelsen hos store børsnoterede aktieselskaber. Målet er, at det underrepræsenterede køn skal udgøre mindst 40 procent af de øverste ledelsesposter i virksomhederne.
Kilde: Altinget, tirsdag
Konkurrence: Her er regeringens lovforslag på erhvervsområdet
I anden halvdel af oktober præsenterer Erhvervsminister Morten Bødskov (S) et forslag til lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Europarådets forordning om udenlandske subsidier, som fordrejer det europæiske marked. Det skriver Altinget tirsdag.
Kilde: Altinget, tirsdag
Klima: Færre årsværk og prisloft på fjernvarme: Her er Aagaards plan for 15 lovændringer i det næste år
Altinget bringer tirsdag en oversigt over alle kommende forslag fra klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M). 15 nye love og lovforslag vil Lars Aagaard præsentere for Folketinget i det kommende år. Blandt andet vil Klima-, energi- og forsyningsministeren præsentere en lov, som skal give ministeren bemyndigelse til at fastsætte administrative regler for Danmarks administration af EU´s forordning om indførelse af en kulstofgrænsemekanisme. Forordningen har til formål at sikre, at ikke-EU-producenter ikke får konkurrencemæssige fordele, fordi EU-producenter skal betale CO2-kvoter. Derudover præsenteres også en lov, som skal sikre, at EU´s forordning om reduktion af metan-emissioner i energisektoren kan administreres under dansk ret. Der foreslås også en ændring af loven om olieberedskab, som etablerer hjemmel til gebyropkrævning, deling af data med EU-Kommissionen, samt en justering af bødeniveauet for overtrædelse af lagringspligten. En ændring af lovene om elforsyning og gasforsyning og af straffeloven vil også blive præsenteret. Ændringerne skal bidrage til at gennemføre EU´s el-markedsreform og fremtidssikre den økonomiske regulering af netvirksomhederne. I december præsenteres en lov, som har til formål at fastsætte supplerende regler til EU´s ecodesignfordning, som er rammedannende for fastlæggelsen af krav om miljøvenligt design til bæredygtige produkter. I februar 2025 præsenteres en ændring af lovene om fremme af effektiv energianvendelse, varmeforsyning, fjernkøling m.v. Ændringerne skal facilitere implementeringen af de nye regler om energieffektivisering.
Kilde: Altinget, tirsdag
Det digitale indre marked: Beredskabsminister: Lovforslag om cybersikkerhed bliver forsinkede
Danmark skulle egentlig leve op til en EU-deadline om 15 dage vedrørende cybersikkerhedslovgivning. Men Folketinget kommer ikke til at hastebehandle de to relaterende, komplicerede lovforslag, så deadline kan nås. I stedet ventes det, at lovforslagene vil blive fremsat i februar 2025 sammen med et tredje forslag. Det skriver Altinget tirsdag. Der er tale om lovforslag, som skal implementere EU´s direktiver om cybersikkerhed, NIS 2-direktivet og CER-direktivet. NIS-2 direktivet skal skabet et højere, mere ensartet cybersikkerhedsniveau hos alle EU-medlemslande. CER-direktivet har til formål at styrke kritiske virksomheders og myndigheders fysiske modstandsdygtighed. Nyudnævnt minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), siger, at implementeringen af direktiverne bør ske på en mere gennemført vis, end det ville kunne gøres, hvis man skulle have gjort det inden deadline i oktober. "Som ny minister på området ligger det mig meget på sinde at sikre, at virksomheder og myndigheder får god tid til at gennemføre arbejdet, og at vi tager os tid til at lytte til de input, der er kommet fra erhvervslivet og andre interessenter. Sikkerhed og robusthed er ganske enkelt for vigtigt til, at vi haster noget igennem," udtaler Torsten Schack Pedersen.
Kilde: Altinget, tirsdag
Sikkerhedspolitik: Biden: Aktiv diskussion pågår om reaktion på Irans angreb
USA siger, at de fuldt ud støtter Israel, efter at Iran har angrebet Israel med missiler. Det skriver Berlingske, B.T. og Børsen web tirsdag. Josep Borrell, EU´s udenrigschef, fordømmer det iranske angreb "på det kraftigste," og siger videre, at en øjeblikkelig våbenhvile i hele regionen er nødvendig. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), fordømmer også Irans missilangreb på Israel, og er klar til at se på, om det skal have konsekvenser for Iran. "Vi har tidligere i år udvidet EU's sanktioner mod Iran, og jeg er klar til at se på, hvilke yderligere konsekvenser dette angreb skal få for Iran," udtaler Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig udtalelse. EU indførte allerede i 2011 en række sanktioner mod Iran, som reaktion på landets alvorlige krænkelser af menneskerettigheder. EU har siden 2022 skærpet sanktionerne med yderligere ti nye sanktionspakker over for Iran.
Kilder: Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Børsen, tirsdag
Konkurrence: EU's grønne ambitioner rammer SMV’er hårdt
I et debatindlæg i Børsen skriver Anna Ipsen Nielsen, konsulent, DI Global handel og investeringer, blandt andet: "EU's helt nye våben i kampen mod klimaforandringer hedder noget så knudret som CO2-grænsetilpasningsmekanisme - eller CBAM. Eller klimaafgift, om man vil. [...] Visionen er god - EU vil sikre, at leverandører til EU uden for unionen også producerer klimavenligt. Men implementeringen er meget problematisk. Især de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bliver ramt af ressourcekrævende bøvl og byrder i stærkt belastende omfang. Klimaafgiften betyder, at EU-virksomheder skal rapportere og betale for CO2-udledninger for de varer, de importerer fra lande uden for EU. I dag er det sådan, at virksomheder betaler for deres CO2-udledninger, når de har produktion inden for EU. Med klimaafgiften CBAM forsøger EU nu at sikre lige konkurrencevilkår og højne klimaambitionerne globalt. Virkeligheden er desværre bare, at det lægger endnu et rapporteringskrav og administrativ byrde på de allerede belastede EU-virksomheder - og i sidste ende går det ud over deres konkurrencekraft. [...] Især SMV’er blive ramt hårdt. De skal bruge tid væk fra kerneforretningen og allokere ressourcer til at rapportere detaljeret om CO2-udledningen fra de varer, de importerer. Det kræver tid, ressourcer og penge. Og mange ikkeeuropæiske leverandører kan ikke eller vil ikke levere de påkrævede data. Så står virksomhederne tilbage med stor usikkerhed og risiko for at få en bøde fra EU. Og som om det ikke var nok, har klimaafgiften potentiale til at skade danske virksomheders konkurrencekraft. Dels fordi besværet med klimaafgiften tager ressourcer væk fra virksomhedens kerneaktiviteter: Udvikling, produktion og salg. Dels fordi virksomheder, der producerer i Danmark og importerer råvarer uden for EU, risikerer at stå med højere omkostninger end deres konkurrenter uden for EU. For nu skal de betale klimaafgift for at importere deres råvarer. Det truer deres mulighed for at konkurrere på lige vilkår."
Kilde: Børsen, s. 27
Migration: Flugt fra Libanon til Syrien. Kvinde kom bærende på to døde børn
Politiken skriver, at Israels krig mod Hizbollah har ført til, at mange nu flygter fra Libanon til Syrien. Ifølge FN´s flygtningeorganisation UNHCR har 100.000 krydset grænsen til Syrien fra Libanon. Og "den udgående strøm fortsætter," siger Filippo Grandi, chef for UNHCR. En anden vej ud af det krigsramte Libanon kan være via Middelhavet til EU-landet Cypern. Cyperns myndigheder følger situationen nøje, så man kan stå klar, hvis udviklingen i Libanon fører til en større strøm af asylansøgere. Cypern kan også komme til at spille en centralrolle i forbindelse med hasteevakueringer af EU-borgere fra Libanon.
Kilde: Politiken, s. 5
Klima: Umoralsk og ulovligt
I et debatindlæg i Politiken skriver Jakob Skovgaard, medstifter af Bæredygtig Fagforening, Frederiksberg, blandt andet: "Det hænder i dagens samfund, at aktiviteter, som er lovlige, bør ses som moralsk illegitime. Dette gælder f.eks. den fortsatte olieudvinding i Nordsøen, som går stik imod klimavidenskabens anbefalinger. Der findes dog også aktiviteter, som både er juridisk illegale og moralsk illegitime. Som Kammeradvokaten kunne meddele, har Energistyrelsen kontinuerligt set igennem fingre med EU's miljølovgivning i mere end 30 år i forbindelse med udvinding af fossile brændsler i Nordsøen. Det er som borger mere end ualmindeligt frustrerende at opleve en så skødesløs omgang med miljøet, klimaet og vores fælles fremtid. Man må i det mindste håbe, at Energistyrelsen nu gør alvor af konsekvenserne og standser al olieproduktion i de pågældende felter."
Kilde: Politiken, s. 5
Handel: Elbilsalget sætter rekord i Danmark - i EU er salget nærmest kollapset
Det danske elbilsalg går forrygende, men i resten af Europa ser det sort ud for salget af elbiler. Det skriver Jyllands-Posten. Elbilsalget for august måned gik tilbage i 20 ud af 27 EU-medlemslande. År til år er salget dykket med 44 procent, og i de første otte måneder af i år alene, er salget dalet med 8 procent. Flere mener, at årsagen til det haltende elbilsalg i Europa skyldes, at elbiler er for dyre for almindelige europæere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2
Retlige anliggender: Watson skal atter for retten - advokaten forventer ikke løsladelse
Den canadiske aktivist Paul Watson sidder varetægtsfængslet i Nuuk, Grønland. Japan ønsker ham udleveret, så han kan stilles for en japansk domstol i forbindelse med en sag, hvor Paul Watson i 2010 forsøgte at forhindre et japansk hvalfangerskib i at arbejde. Retten i Grønland skal i dag, onsdag, tage stilling til en videre opretholdelse af varetægtsfængslingen. Derudover skal Grønlands Politi, Rigsadvokaten og justitsminister Peter Hummelgaard (S) beslutte, om Danmark skal udlevere Paul Watson til Japan. Flere europæiske politikere har kritiseret Danmark for endnu ikke at have afvist Japans anmodning om udlevering. D. 19. september blev sagen drøftet i Europa-Parlamentet, hvor især spanske og franske politikere kritiserede Danmark for ikke at have afvist de japanske krav om udlevering. "Vi har i årevis arbejdet for at beskytte miljøaktivister og whistleblowere. Vi må sikre, at sådanne ting ikke foregår i Europa," sagde Spaniens tidligere sundhedsminister, Leire Pajin, under debatten i Europa-Parlamentet. Justitsministeriet har endnu ikke truffet afgørelse omkring, hvorvidt Paul Watson skal udleveres til japanske myndigheder. Paul Watson har siddet varetægtsfængslet siden juli måned.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12
Interne anliggender: Suppleant: Du kan ikke varetage både byråd og EU-Parlament, Kristoffer Hjort Storm
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Risager (DD), suppleant til Aalborg Byråd, Vodskov, blandt andet: "Kristoffer Hjort Storm, som er Danmarksdemokraternes nyvalgte EU-parlamentariker, udtaler, at han foruden at besidde sin nyvalgte post i EU også vil bestride byrådsposten i Aalborg Byråd. [...] Mange har sat deres lid til ham om at gøre et godt stykke arbejde i Strasbourg og Bruxelles. Men hvor mange vælgere har Kristoffer Hjort Storm fortalt, og hvor mange vælgere har regnet med, at han også vil fortsætte med at bestride posten i Aalborg Byråd? Ud fra mødereferater gennem tiden fra Kristoffer Hjort Storms tid i Aalborg Byråd kan man se, at der er en del fravær. Så når han skal bestride posten i EU, ser jeg på ingen måde denne statistik ændre sig - tværtimod. [...] Anstændigvis burde Kristoffer Hjort Storm give pladsen i Aalborg videre til førstesuppleanten, Ole Risager fra Vodskov."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17
Landbrug: Landbrugsforhandlinger styrer mod katastrofalt udfald
I kommentar i Information skriver Johan Klejs, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, blandt andet: "De vigtigste politiske forhandlinger i flere årtier om dansk landbrug er i gang i, hvad der tegner til mildest talt at blive en katastrofe for den grønne omstilling og vores fremtidige fødevaresystem. I de kommende uger skal Folketingets politikere nemlig forhandle en aftale på plads på baggrund af det aftalepapir, der er nedfældet i den såkaldte grønne trepart mellem regeringen og en række lobby- og interesseorganisationer. Her har regeringen i uhellig alliance med landbrugslobbyen besluttet, at den industrielle animalske produktion ikke skal reduceres nævneværdigt, men at der i stedet skal postes milliarder i usikre teknologier såsom pyrolyse og fodertilsætningsstoffer, der vil forlænge dyreproduktionen, foruden flere frivillige aftaler, der ikke har virket de sidste årtier. [...] I aftalepapiret har treparten sågar den frækhed selvhøjtideligt at udbasunere, hvordan Danmark med ovennævnte aftale endnu en gang konsoliderer sig som et grønt foregangsland, der på forbilledlig vis viser vejen for resten af EU-landene. Men er det virkelig det forbillede, vi ønsker at vise? Et forbillede, hvor landbrugslobbyen får lov at diktere en status quo-bevarende vej ud over de planetære grænser brolagt med dyre, usikre tekno-fiks, der ikke sikrer helt nødvendige strukturelle forandringer, og som skatteyderne kan få lov at betale milliarder for. Et forbillede, der ikke sikrer beskyttelse af små jordbrugere og omlægningsstøtte til fremtidens bæredygtige plantebaserede landbrug. Hvad blev der af det basale princip om, at forureneren betaler? Det vil være katastrofalt for klimaet, arealanvendelsen og fødevaresikkerheden, hvis EU-landene lader sig inspirere af regeringens model for landbrugspolitik."
Kilde: Information, s. 17
Klima: Tøjproduktion er en overset klimasynder
I et debatindlæg i Altinget skriver Gunvor Wibroe og Anne Paulin, folketingsmedlemmer, hhv. udviklings- og miljøordfører for Socialdemokratiet, blandt andet: "Verdens tøjproduktion står for mere end ti procent af verdens CO2-udledninger, samtidig med at tøjet ender som affald i massive skraldebunker i lande som Chile, Ghana og Indonesien. Tøjet er ofte produceret af polyester, nylon og akryl, som er lavet af plastik, og som ødelægger naturen og miljøet. Det er produceret i rigtig dårlig kvalitet og ofte under kummerlige forhold med dårlige arbejdsvilkår og lønninger. Det er vi nødt til at få ændret. Det er på tide, at vi stiller producenterne og forhandlerne til ansvar. Det uregulerede tekstilmarked har medført overproduktion, massiv miljøbelastning og produkter i ringe kvalitet. I EU arbejdes der på en model for et fælles europæisk producentansvar. Det er nødvendigt og kan kun gå for langsomt. [...] Samtidig skal vi sætte ind over for kinesiske webshops som Temu, der ikke lever op til europæiske miljøstandarder, men på snedig vis unddrager sig et juridisk ansvar, da den 'blot' er forhandler og ikke producent af varerne. Det er ansvarsløst, at vi ikke har bedre regler til at sanktionere en platform som Temu, og derfor skal Danmark også bidrage alt, hvad vi kan til det igangværende arbejde i EU med at lave skrappere regler på området."
Kilde: Information, s. 18
Klima: Nej tak til Dan Jørgensen
I et debatindlæg i Berlingske skriver Steen Møller, Ebeltoft, blandt andet: "Danmark har udskiftet sit stærkeste kort i EU, Margrethe Vestager, med Dan Jørgensen, som ikke er af nær samme kaliber som Vestager, men hvad værre er, så forestiller EU sig ovenikøbet, at Dan Jørgensen er den rette til at varetage energipolitikken i hele EU. [...] I Europa er der omkring 100 atomkraftværker med cirka 200 reaktorer i drift. [...] Her senest forlyder det nu også, at 14 af verdens største banker gerne vil finansiere atomkraft. Alle med forstand på energiforsyning - undtagen Dan Jørgensen - ved også, at vi ganske enkelt ikke kommer i mål med klimamålsætningerne uden atomkraft. Sol-, vind-, bølge-, geotermisk og termisk energi kan aldrig blive andet og mere end supplementer til grøn, stabil og energivenlig atomkraft, og allerede i 2022 blåstemplede Europa-Kommissionen atomkraften som en bæredygtig og klimavenlig CO2-neutral energikilde på niveau med sol og vind, hvilket åbenbart er gået helt hen over hovedet på atomhaderen Dan Jørgensen. Tværtimod er han - sammen med den danske regering - gået kraftigt til modangreb på atomkraft med udsagn som for eksempel, at “atomkraft er helt på månen” og i hvert fald “no-go” i Danmark, som han omtaler som et atomskeptisk land, selvom der i Danmark er et klart og voksende flertal for atomkraft. På denne baggrund synes Dan Jørgensen ikke at være den rette til at stå i spidsen for energipolitikken i hele EU, for i hvert fald atomkraft har han ikke forstand på, blot fordi han er en god socialdemokrat. Derfor håber jeg heller ikke, at Europa-Parlamentet godkender ham som kommissær for hele EUs energipolitik."
Kilde: Berlingske, s. 23
Sikkerhedspolitik: Skal vi have fred i Ukraine, skal Putin miste magten
I et debatindlæg i Berlingske skriver Carl Bildt, fhv. svensk statsminister, og medformand i European Council on Foreign Relations, blandt andet: "Med den russiske præsident, Vladimir Putins, aggressionskrig mod Ukraine godt inde i sit tredje år presser spørgsmålet sig på, hvorvidt fred eller sejr under en eller anden form er mulig. [...] Holdt op imod Putins mål med krigen har invasionen været en ynkelig fiasko. [...] For at en russisk sejr skulle have bare den mindste mulighed, ville Vesten skulle stoppe alle former for støtte til Ukraine - finansiel såvel som militær - og det ukrainske folk skulle miste viljen til at eksistere. Ved fravær af en af disse - eller sandsynligvis begge - faktorer synes Putins krigsmål uopnåeligt. [...] De mange milliarder dollar, der er tilflydt Ukraine fra Europa, USA og andre steder, har været afgørende, og det er et spørgsmål, hvorvidt en sådan støtte ville fortsætte, hvis den tidligere amerikanske præsident Donald Trump genvinder Det Hvide Hus til november. Men man skal huske, at selv de endnu større summer, der kommer fra Europa, i gennemsnit blot udgør lidt mere end 0,3 procent af BNP for de enkelte medlemslande. Da der ikke er tegn på svækkelse af europæernes politiske vilje, kunne denne støtte måske øges om nødvendigt. Desuden er Europas produktion af ammunition stigende og vil ifølge fremskrivninger nå op på to millioner artillerirunder næste år. Rusland ser imidlertid ud til at have svært ved at øge produktionen og er i stigende grad blevet afhængig af ammunition fra Nordkorea. [...] Så længe Putin og hans inderkreds tror, at de kan nedbryde viljen hos ukrainerne og deres vestlige støtter, vil de fortsætte krigen. Men når det går op for dem, at det ikke kommer til at ske, og at Rusland har kurs mod en stadigt hastigere deroute, vil tingene ændre sig. Skønt det sandsynligvis ikke vil ske i år, er det ikke utænkeligt i 2025. [...] En varig fred er imidlertid en mere udfordrende vision. Jeg tror ikke, det vil være muligt, før to betingelser er opfyldt. For det første skal Putin miste magten. Han kontrollerer Kreml og det russiske samfund med jernhånd, og han er alt for knyttet til sin imperiale besættelse til nogensinde at acceptere en reel fred. For det andet må Ukraines fremtid sikres ved EU-medlemskab og pålidelige sikkerhedsarrangementer. Da, og kun da, ville en fred være mulig."
Kilde: Berlingske, s. 20-21
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 2. oktober 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark