EU i dagens aviser onsdag den 20. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Handel: Flaskehalse for kritiske råstoffer bringer den grønne omstilling i fare
Jakob Kløve Keiding, geolog og leder af Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, er sammen med forskerkollegaen Juan Tan forfatter til en aktuel MiMa-granskning af flaskehalse og risici i de globale forsyningskæder for litium og kobolt, skriver Information. Frem mod 2030 er der udsigt til alvorlige flaskehalse og knaphed i adgangen til flere af de kritiske råstoffer. "Den kedelige nyhed er, at der ikke er noget quickfix. Vi skal bruge mange flere råstoffer end tidligere, både med hensyn til tonnage og i form af stoffer, vi ikke før har brugt. Det kommer til at tage lang tid at få opbygget forsyningskæderne," siger Jakob Kløve Keiding. Ifølge EU-Kommissionen dominerer Kina 25 ud af en samlet liste på 34 kritiske råstoffer og hele 98 procent af EU's forsyning med sjældne jordarter kommer ifølge EU-Kommissionen fra Kina. Jakob Kløve Keiding tilføjer, at Kina også har købt sig adgang til de kritiske råstoffer andre steder i verden, ikke mindst i Afrika. "Der er et kapløb i gang om sådanne partnerskaber. Også Europa er begyndt at indgå partnerskaber med ligesindede lande, og på selskabsniveau forsøger man via såkaldt vertikal integration at sikre sig hele forsyningskæder. Mange af de store bilproducenter er meget aktive på dette område, men af konkurrencehensyn er det ikke særlig transparent, hvad der sker," siger GEUS-forskeren. Han understreger, at Europa befinder sig i en meget sårbar situation, når det gælder om at sikre de kritiske råstoffer til den grønne omstilling, hvilket EU-Kommissionen allerede er opmærksom på. "Til energilagring og batterier til elektriske køretøjer vil EU få behov for op til 18 gange mere litium og fem gange mere kobolt i 2030," hedder det i en statusmeddelelse fra EU-Kommissionen. Derfor foreslog EU-Kommissionen i marts en ny EU-lov om kritiske råmaterialer, som har som mål at genvinde mindst 15 procent af det årlige forbrug af kritiske råstoffer, producere mindst 40 procent af de nødvendige komponenter baseret på kritiske råstoffer via nye forarbejdningsanlæg samt sikre mindst ti procent af det årlige behov via egen minedrift. I juni tilsluttede EU's ministerråd sig forslaget med mindre opstramninger og Europa-Parlamentet gjorde det samme i sidste uge. "Jeg synes, det lyder ambitiøst, at man skal kunne nå til, at ti procent af de strategiske råstoffer i 2030 produceres i Europa. Det tager typisk syv-ti år at åbne en mine - og ofte 15-20 år, så vi er kommet for sent i gang," siger Jakob Kløve Keiding og fortsætter: "At give tilladelser til minedrift i Europa handler i sidste ende om lovgivningen i de enkelte nationalstater, og det kan man ikke ændre på fra den ene dag til den anden." Han vurderer dog, at det er en styrke, at minedrift i Europa er stærkt reguleret med hensyn til miljø, arbejdsforhold med mere, men det kommer også til at gøre godkendelsesprocesser langvarige.
Kilde: Information, s. 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Ukrainsk korn får østeuropæiske lande til at gå imod EU
I fredags valgte EU-Kommissionen efter flere ugers forhandlinger at undlade at forlænge det forbud mod import af ukrainsk korn til Ukraines nabolande, som blev indført i foråret. Det har fået Polen, Slovakiet og Ungarn til at annoncere nationale forbud mod import af forskellige landbrugsvarer, skriver Information. Søndag lød det straks fra Ukraines handelsudsending Taras Kachka, at Ukraine vil indbringe en sag mod de tre lande for Verdenshandelsorganisationen, WTO, med henblik på "at bevise, at disse handlinger er ulovlige". Chefanalytiker ved Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, mener, at den nuværende situation er ekstraordinær. "Det er særligt kontroversielt at gå imod EU-loven, når det handler om handel, for det er EU's solokompetence, og EU er jo et handelsfællesskab. Så de tre lande er inde og tage et opgør med EU på et område, hvor EU har al retten til at bestemme, og hvor man normalt lader EU afgøre," siger hun. Akroøkonom og Senior Associate ved det tyske Stiftung Wissenschaft und Politik, Bettina Rudloff, mener, at EU-Kommissionen har haft politiske incitamenter til at skrotte kompromiset. "Handelspolitikken og indre marked-politikken er vigtige i en europæisk kontekst, så EU er nødt til at sende et tydeligt signal indadtil. Samtidig vil kommissionen også signalere udadtil, at den arbejder samlet for at holde de globale fødevarepriser nede," siger Bettina Rudloff. Ditte Maria Brasso Sørensen tror dog ikke konflikten vil svække den generelle opbakning i Polen til at støtte Ukraine. Polen har været blandt Europas hardlinere under krigen. "Men de indikationer, der kom fra Polen helt i begyndelsen, hvor polske ministre tweetede om, at Ukraine bare skulle fasttrackes ind i unionen - den del af opbakningen tror jeg bestemt får en anden lyd. Det tror jeg, den gør i alle EU-lande, når man begynder at se på, hvad ukrainsk medlemskab vil gøre for budgettet, omfordelingen og så videre," siger hun.
Kilde: Information, s. 10-11

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Aserbajdsjan angriber armensk eksklave
Tre år efter krigen mellem Aserbajdsjan og Armenien er det kristne armenske mindretal i Nagorno-Karabakh-eksklaven igen under angreb, skriver Kristeligt Dagblad. Aserbajdsjans forsvarsministerium omtaler ifølge nyhedsmediet BBC sine angreb som en ”anti-terror operation”, men siger ikke noget om, hvad operationens endelige mål er, hvilket skaber frygt blandt de omkring 120.000 armeniere, der stadig bor i Nagorno-Karabakh. EU's udenrigschef, Josep Borrell, opfordrer i en erklæring parterne til at indgå en dialog, men udtrykker samtidig bekymring for den armenske befolknings skæbne. "Der er et akut behov for dialog mellem Baku og Karabakh-armenere. Denne militære eskalering bør ikke bruges som middel til at tvinge den lokale befolkning til at udvandre," siger han ifølge flere aviser. Borell tilføjer, at EU er fuldt engageret i at facilitere denne dialog mellem Aserbajdsjan og Armenien. Frankrig har indkaldt til hastemøde i FN, og ifølge en højtstående embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium vil USA's udenrigsminister, Antony Blinken, sandsynligvis også involvere sig.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske; B.T.

Konkurrence: Fløjlshandskerne må af, hvis EU skal nå mål
Børsen bringer et debatindlæg af Marianne Lynghøj (V), kandidat, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "De seneste 30 år har det indre marked gennem EU’s fire friheder sikret, at varer, tjenester, kapital og mennesker kan bevæge sig frit inden for EU, og det har skabt velstandsfremgang, arbejdspladser og et større udvalg og lavere priser for europæiske forbrugere. Men også store succeser skal evalueres, udvikles og forbedres. Og særligt ét sted er der behov for forbedring. Ifølge EU-kommissionens seneste opgørelse over implementering af EU-regler er i alt otte ud af 27 EU-lande under EU’s gennemsnit for korrekt implementering. Otte ud af de 27 EU-lande nyder altså en uretfærdig konkurrencefordel. I 2022 er i alt 6 pct. af alle EU’s direktiver ikke implementeret korrekt i et eller flere medlemslande. Det betyder, det indre marked kun når 94 pct. af sit potentiale. [...] Derfor skal der sættes hårdere ind politisk imod underimplementering. Det skal være et fast element af arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked. Kommissionen skal udvikle en fasttrack-procedure for at straffe lande, der ikke implementerer korrekt. Dømmes et land for underimplementering, skal det koste en bøde, der kan mærkes[...] EU’s indre marked er vores bedste mulighed for at skabe grøn innovation, udvikling og teknologi, der ikke bare skal gøre EU klimaneutral, men som kan bidrage til, at hele verden bevæger sig mod en klimaneutral fremtid. Det er store mål, og vi når dem ikke, hvis det indre marked kun når 94 pct. af sit potentiale. Derfor må EU tage fløjlshandskerne af, komme underimplementeringen til livs og skabe reel, lige konkurrence på det indre marked."
Kilde: Børsen, s. 31

Migration: Frankrig nægter at hjælpe Italien med migrantpres på Lampedusa
Øget migration til øen Lampedusa har sat gang i debat om fordelingen af flygtninge internt i EU, men nu oplyser den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin til tv-stationen TF1, at Frankrig nægter at tage imod migranter fra den italienske ø. Det skriver flere aviser tirsdag. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, varslede ellers hjælp til Italien efter hendes nylige besøg på øen. Lampedusa er hårdt presset af migranter, der sejler fra det afrikanske kontinent for at kunne søge om asyl i Europa. ifølge AFP har FN's Internationale Organisation for Migration oplyst, at siden mandag i sidste uge er der ankommet omkring 8500 personer i cirka 200 både, hvilket er mere end antallet af indbyggere på Lampedusa.
Kilder: Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T. , tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Økonomi: EU tilbageholder somalisk nødhjælp efter anklager om tyveri
Efter at en FN-rapport har afdækket udbredt misbrug og tyveri af somalisk nødhjælp, der egentlig skulle afhjælpe alvorlig hungersnød i Somalia, har EU nu sat udbetalinger af nødhjælp til Somalia på pause, skriver flere aviser. Dette bekræftes af Balazs Ujvari, talsperson for EU-Kommissionen, tirsdag aften. Han siger dog samtidig, at betalingerne kan genoptages, hvis der er tegn på, at problemerne bliver løst. "I lyset af de problemer, som er blevet italesat af rapporten, har Kommissionen været nødt til at tage sig nogle forbehold for at sikre EU-midler. Derfor er fremtidige betalinger midlertidigt sat på pause, indtil der foreligger forklaringer og garantier i forhold til at få løst de identificerede problemer," siger Balazs Ujvari.
Kilder: Børsen; Berlingske; B.T.; Kristeligt Dagblad

Klima: Et opgør mod CO2afgiften breder sig. Nu går endnu en Venstreprofil op imod Ellemann
I de senere uger har en række prominente Venstre-folk advaret partiledelsen om den CO2-afgift, der tegner til at blive et af de store slagsmål i dansk politik dette efterår, og nu går Asger Christensen (V), partiprofil og medlem af Europa-Parlamentet, også ind i debatten. Han advarer om, at hvis ikke partiet begynder at tænke klimapolitik på en ny måde, så vil der ske modbevægelser fra det yderste højre og gældsramte landmænd. Han mener, at Venstre bør forlade alle idéer om en national afgift og satse benhårdt på at indføre en europæisk CO2-afgift. Asger Christensen vil dog ikke give et bud på, hvad niveauet skal være. EU har allerede besluttet at indføre en klimatold, der skal lægge en importafgift på CO2-intensive varer købt uden for unionen, og den slags er i kombination med fælleseuropæisk afgift på landmændene vejen frem, mener han. "Men vi går også foran. Vi har reduceret op til 15 pct. af vores udledning på den her bedrift på frivillig basis. Det er den vej, vi skal træde ind på, indtil vi får en fælleseuropæisk løsning," siger han og fortsætter: "Vi skal finde incitamenter til at reducere CO2-aftrykket på EU-niveau. Her kan mange modeller være i spil. Vi er allerede begyndt at diskutere en ny landbrugsreform i EU, og jeg er helt sikker på, at en afgift vil være et af elementerne, der bliver indført."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,6-7

Det digitale indre marked: Lad os få et opgør med farlige plejeprodukter og ulig konkurrence: Stop salget af potentielt farlige og ulovlige varer
Politiken bringer et debatindlæg af Helle Fabiansen, adm. direktør i kosmetik og hygiejnebranchen. Hun skriver blandt andet: "Flere tests fra Forbrugerrådet Tænk Kemi har vist, at de kosmetik- og personlige plejeprodukter, som handelsplatformene markedsfører over for forbrugerne i Danmark, alt for ofte ikke overholder den EU-lovgivning, som beskytter os mod uønsket kemi. [...] Med vedtagelsen af forordningen om digitale tjenester (Digital Service Act) tog EU-Kommissionen det første store spadestik til at lægge mere ansvar over på de store handelsplatforme, der fungerer som afsætningskanal for alverdens leverandører, som frit kan sælge deres produkter til danske forbrugere. Men platforme som Wish, AliExpress og Shein slipper stadig for let om ved deres ansvar. Så forbrugerne risikerer fortsat at stå med et potentielt farligt produkt i hænderne, når der lægges varer i den virtuelle indkøbskurv på webshops, der ikke er hjemmehørende i EU. Uden at det har de store konsekvenser for platformene, der sælger produktet. Nu har lovgiverne så igen muligheden for at stille handelsplatformene til ansvar for de kosmetikprodukter, som de sælger til forbrugerne i Danmark og EU. Et udkast til en ny kosmetikforordning fra EU-Kommissionen er lige på trapperne, og det er en kærkommen lejlighed til at stramme skruen yderligere om handelsplatformene. Den nuværende forordning har knap 15 år på bagen, og det digitale fokus i forordningen trænger til at blive opdateret, så det matcher de digitale kvantespring, vi har set siden. Vi opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at den nye forordning sætter en stopper for salget af potentielt farlige og ulovlige varer. Gør markedspladserne ansvarlige ved at stille krav om, at de skal være etableret i EU som digitale importører, når de forbinder sælgere i tredjelande med forbrugerne i EU."
Kilde: Politiken, s. 7

Handel: Russerne får sanktionsramte varer via store netværk af gustne vestlige firmaer
Det amerikanske finansministeriums kontor for bekæmpelse af blandt andet hvidvask og illegal anvendelse af de finansielle systemer, FinCen, holder øje med, om sanktionerne mod russerne følges og det kniber det med - også i nogle EU-lande, skriver Politiken. I en ny analyse af formodede sanktionsbrud udpeger Fincen en række lande som de værste, når det handler om at omgå eksportkontrollerne. USA står øverst på listen, men det er også herfra, at mange af de sanktionsramte varer, som russerne gerne vil have fingre i, stammer fra. På top 10-listen over lande med flest formodede sanktionsbrud findes også EU-landene Tyskland og Cypern samt Storbritannien og Canada. EU har længe været klar over, at der er endog meget store huller i sanktionsreglerne og ikke mindst erhvervslivets efterlevelse af dem. Kommissionen har derfor i sin 11. sanktionspakke forsøgt at svække mulighederne for at bryde sanktionerne ved at lade handlerne foregå via tredjelande. Samtidig er Bruxelles også i gang med at sikre, at alle medlemslande sikrer en ensartet overholdelse af sanktionerne og sørger for, at der falder afskrækkende straffe til dem, der bryder dem.
Kilde: Politiken, s. 12

Migration: Sverige vil etablere returcentre til asylansøgere
Sverige vil etablere nye centre, som afviste asylansøgere skal opholde sig i, inden de sendes retur til deres hjemland, skriver Politiken. Regeringen har indgået en aftale med Sverigedemokraterna, hvor der afsættes næsten 300 millioner svenske kroner til de nye centre. "Får man et afslag, bliver man sendt direkte til et center. Det vil være et meget tydeligt signal om, at vi nu starter tilbagesendelsen," siger migrationsminister Maria Malmer Stenergard (Moderaterna) på et pressemøde og tilføjer: "Det er vigtigt, fordi det jo er størstedelen af dem, der søger asyl, der ikke vurderes at have et grundlag for at få asyl." For tiden stiger antallet af asylansøgere i EU-landene kraftigt, men både Maria Malmer Stenergard og Jimmie Åkesson, partileder i Sverigedemokraterna, mener, at Sverige ikke bør modtage flere asylansøgere.
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: Vi bruger rekordmange penge på genbrugstøj, men køber ikke mindre nyt af den grund
I en opgørelse fra The European Clothing Action Plan (ECAP) kan man læse, at andelen af genbrugstøj i Danmark steg fra 9 til 13 procent mellem 2016 og 2019, og i dag er genbrugslysten nærmest eksploderet, skriver Kristeligt Dagblad. Problemet er dog, at vi ikke køber mindre nyt tøj af den grund. ”Væksten i genbrugsmarkedet kan ikke nødvendigvis oversættes til en tilsvarende reduktion i køb af nyt tøj. Så i mange tilfælde har vi bare mere hængende i klædeskabet og derfor mere at sælge ud af og skille os af med,” siger Mette Dalgaard Nielsen, der skriver en ph.d. om genbrugstøj og cirkulær økonomi ved Det Kongelige Akademi. EU's Miljøagentur skriver, at selvom der sælges mere genbrugstøj, så er produktionen af nyt tekstil i EU fordoblet gennem de seneste 20 år og vil frem mod 2030 stige med 60-63 procent. I EU er
tekstilindustrien den fjerdestørste klimasynder i EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Udenrigspolitik: Vesten og Kina er nødt til at erkende, at klodens overlevelse er vigtigere end egne interesser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling. Han skriver blandt andet: "USA's rolle som verdens eneste supermagt kan bestå i overskuelig fremtid. USA's økonomi er stærk, og lederskabet i den globale teknologiudvikling er intakt. Præsident Biden har på forunderlig vis fået sat fut i klimaomstillingen. [...] Europas samarbejde med Bidens USA er styrket enormt med den fælles støtte til Ukraine. En allerede ambitiøs klimapolitik i EU styrkes også af behovet for flere vedvarende energikilder for varigt at erstatte russisk gas. Det er imidlertid livsfarligt både for USA, EU og den samlede klode, hvis Trump vinder næste års præsidentvalg. Det kan betyde, at Ukraine udleveres til Putin, at Nato går i opløsning, at der udløses en ny farlig optrapning af konflikten mellem USA og Kina. USA kan isolere sig stadig mere fra omverdenen, mens klimaindsats forsømmes og bistand til at løse Afrikas problemer udebliver. [...] Mistroen mellem USA og Kina - og især en mulig krigstrussel over Taiwan forpester alle globale relationer. Men det er helt usandsynligt, at Kina har kraft til eller ambition om et angreb, der risikerer at føre til krig med USA. Tværtimod ses nu - efter lang tid med optrapning af modsætningerne mellem USA og Kina - kinesiske bestræbelser på at genskabe et mindre anspændt forhold. Nedgangen i det økonomiske samkvem med både USA og Europa er sammen med Kinas selvskabte hjemlige økonomiske problemer et minus-minus-spil, der trækker verdensøkonomien nedad til ugunst for alle. [...] Der må vel komme en tid, hvor Rusland får et styre, der har brug for økonomisk genrejsning, bremse på rustningskapløbet og genoprettelse aftaler om kontrol med masseødelæggelsesvåben. Men vejen til at genoprette en sådan ny bedre verdensorden bliver desværre nok meget lang. Hvis den ikke skal ende blindt, så forudsætter det, at Vesten og Kina på ny erkender, at deres fælles interesse i klodens overlevelse er vigtigere end deres interessemodsætninger - og derefter presser Rusland frem til samme forståelse."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Økonomi: Ruslands økonomi vil vokse hurtigere end eurozonens i år
En ny prognose fra OECD viser, at trods 11 sanktionspakker fra EU mod Rusland ventes den russiske økonomi at løbe fra den europæiske i år, skriver Jyllands-Posten. "Gennemslaget fra den stramme pengepolitik bliver i stigende grad tydelig i europæisk økonomi. Samtidig er stemningen hos både virksomheder og forbrugere blevet dårligere," skriver OECD's økonomer. Der er ikke et eneste sted i prognosen, som giver en forklaring på, hvorfor vækstskønnet for Rusland er hævet så voldsomt siden juni, men man noterer sig dog, at oliepriserne er steget mere end 25 pct. siden foråret, og at det gavner udsigterne for verdens største olieeksportører, som bl.a. tæller Rusland. OECD vurderer, at kombinationen af en sejlivet inflation og 10 rentestigninger fra ECB siden juni sidste år, nu rammer eurozonens økonomi hårdt og samtidig har væksten i Kina, som er et stort eksportmarked for mange europæiske lande, skuffet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Sundhed: Afrika betalte dobbelt så meget som landene i EU for coronavaccine
En gennemgang af Sydafrikas kontrakter med landets store internationale vaccineleverandører viser, at Sydafrika blev presset til at betale mere end dobbelt så meget for vacciner som EU. Den sydafrikanske NGO Health Justice Initiative (HJI) har efter et langt juridisk slagsmål fået aktindsigt i de statslige vaccinekontrakter. En domstol i Pretoria gav adgang til leveringsaftalerne med Johnson & Johnson, Pfizer, Seruminstituttet i Indien - som producerer Oxford-AstraZeneca-vaccinen på licens - og den internationale vaccinealliance GAVI (den Globale Alliance for Vacciner og Immunisering). En gennemgang af kontrakterne viser, at Sydafrika måtte betale overpris for flere af sine vacciner, og ifølge HJI tilgodeså leveringsbetingelserne ensidigt leverandørerne. Organisationen siger også direkte, at de desperate sydafrikanere blev mobbet til at acceptere elendige vilkår. Selv om kun 17 pct. af kontinentets befolkning er fuldt vaccineret klarede Afrika sig overordnet set bedre gennem pandemien end frygtet. Det kan skyldes en lav gennemsnitsalder og høj naturlig immunitet. Den Afrikanske Union har sat som målsætning, at i 2040 skal Afrika selv kunne udvikle og producere 60 pct. af alle nødvendige vacciner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Finansielle anliggender: Toppen er nået i finansmarkedet
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: "Torsdag den 14. september blev en historisk dag i det europæiske finansmarked. Da hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) renten til 4 pct., hvilket er det højeste i centralbankens historie, men dog stadig under de aktuelle renteniveauer hos de nordatlantiske kolleger. Den hidtil højeste rente satte ECB i 2000 med 3,75 pct., men nu er den højere, og det er jo også en måde at fejre sit 25-års jubilæum på. Renteforhøjelsen giver ikke anledning til feststemning i finansmarkederne, men troen på, at toppen er nået, breder sig trods alt blandt investorerne, og det er spændende - hvis troen bliver til virkelighed og ikke blot forbliver en tro. [...] Hos ECB pakkede centralbankens præsident, Christine Lagarde, renteforhøjelsen ind i mange ord om, at man nu ville se tiden an, og forsøgte dermed verbalt at nedtone renteforhøjelsen. Men blot dagen efter var strammerne fra ECB's monetære komité på banen med udtalelser om, at lønforhøjelserne i Europa er for høje, og derfor kan der godt komme yderligere en renteforhøjelse i december. [...] I eurozonen har man nu været tvunget til at hæve renten til det højeste i 25 år på et tidspunkt, hvor væksten er faretruende tæt på nul. Desuden findes der stadig en økonomisk udløber af covid-19-perioden: den galopperende statsgæld i eurozonen, som blev endnu højere i den periode. Min vurdering er, at inden et par år bliver kreditkvaliteten af europæisk statsgæld et særdeles skræmmende emne, men den historie tager vi en anden dag."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Retlige anliggender: Kan Putin gøres ansvarlig for tusindvis af døde delfiner i farvandet ud for Ukraine?
Når krigen i Ukraine en dag får en ende, vil landets byer, jord og natur stå ødelagt hen uden en ansvarlig, man kan drage til ansvar, men nu peger en ekspert på den sprængte dæmning nær Kherson som nøglen til at få Putin dømt for naturødelæggelser i Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Ukraine mener, at når støvet efter krigen på et tidspunkt har lagt sig, skal Putin betale for sine "krigsforbrydelser" og "terrorhandlinger", ikke kun mod det ukrainske folk, men også for de ødelæggelser Rusland har forvoldt den ukrainske natur. I starten af sommeren, efter Nova Kakhovka-dæmningen i det sydlige Ukraine blev ødelagt af russerne, gik Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ud og kaldte angrebet for "ecocide" (økomord), som dækker over en forsætlig og hensynsløs masseødelæggelse af naturen deriblandt ødelæggelse af økosystemer.
I flere år har nonprofitorganisationen "Stop Ecocide International" kæmpet for at få ecocide anerkendt i international lovgivning. Selv om det ypperste mål for organisationen er at få tilføjet ecocide til Romstatutten, så er det lige nu EU-lovgivning, den har fokus på, fordi Europa-Parlamentet har anbefalet, at man tilføjer ecocide som en forbrydelse i den nye revidering af EU's direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Lektor i jura ved Københavns Universitet, Marc Schack, mener, at det er temmelig usandsynligt, at Vladimir Putin vil blive draget til ansvar for ecocide, så længe ecocide ikke er anerkendt ved nogen international domstol. Han peger dog på, at Putin potentielt ville kunne blive draget til ansvar for miljøødelæggelser som en krigsforbrydelse i forhold til Nova Kakhovka-dæmningens ødelæggelse, hvis det er muligt entydigt at dokumentere, at det er Putin, der personligt har beordret sprængningen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Udenrigspolitik: Tysk embedsmand ødelagde den gode stemning i Alperne: I betaler "blodpenge" til Putin
Martin Selmayr har gjort de gemytlige østrigere rasende, efter at han har udtalt, at Østrig finansierer Putins krig i Ukraine ved fortsat at importere gas fra Rusland, skriver Berlingske. Martin Selmayr er EU-Kommissionens repræsentant i Wien og bag sig har han en fortid som den mest magtfulde embedsmand i EU. Nu ønsker store dele af det østrigske establishment at sende ham tilbage til Bruxelles. Da Martin Selmayr herskede som generalsekretær i EU-Kommissionen i Bruxelles, gik han ifølge det østrigske nyhedsmagasin Profil for at være "brilliant, men skrupelløs". Hele konflikten startede, da Selmayr deltog i en offentlig debat under en kunstmesse i Wien. Her opfordrede en mand fra publikum til at protestere imod det "krigeriske EU", hvor manden også fik sagt, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har "blod på hænderne". Det var her, at Selmayr tabte tålmodigheden med sit værtsland. "Åh, Gud. 55 procent af den østrigske gas kommer stadigvæk fra Rusland. Dermed finansierer Østrig Putins krig," lød det Selmayr. Alle ved, det er korrekt, at Østrig stadig får over halvdelen af sin gas fra Rusland, men alligevel fik østrigerne meget travlt med at udskamme Selmayr, hvor Selmayr også måtte forklare sig over for det østrigske udenrigsministerium. Officielt har EU-Kommissionen også nærmest været tvunget til at tage afstand fra Selmayrs kommentar. Der er kun få støtter til Selmayrs udtalelse, hvor en af dem kommer fra Østrigs liberale parti, NEOS. Ifølge avisen Kleine Zeitung lød det fra partichef, Beate Meinl-Reisinger, at ikke kun Østrig men hele EU-Kommissionen har pligt til at "udtørre alle Putins finansieringskilder".
Kilde: Berlingske, s. 16

Interne anliggender: Giorgia Meloni er for blødsøden for det yderste højre
Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: "Italiens postfascistiske regeringsleder har anlagt en linje, der for mange er overraskende pragmatisk over for især EU. [...] Giorgia Meloni er klar over, at den voksende række af den slags rædselsberetninger skader både Italiens og hendes eget omdømme. Hun er selv ansvarlig for tiltag, der har gjort det endnu sværere for græsrodsorganisationer at redde migranter fra at drukne. Så i stedet for de evindelige angreb på EU under hendes valgkamp, er hun søgt ind i et pragmatisk samarbejde med EU om at bremse den strøm af migranter, der nu slår nye rekorder på den syditalienske ø Lampedusa. I denne uge annoncerede hun og chefen for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ligefrem en fælles 10-punktsplan, hvor der lægges op til en skærpet kystbevogtning i EU-regi. Tidligere har hun vist Nato, at man også i forhold til Ukraine kan regne med Italien. [...] Igen angriber Matteo Salvini fra højre. For få dage siden kaldte han strømmen af migranter til Lampedusa for en "krigshandling". "Når 120 både kommer i løbet af få timer, er det ikke længere tilfældigt, men en krigshandling. Jeg er overbevist om, at der ligger en koordinering bag dette exodus," sagde han til tv-stationen RTL 102,5. Og mens Meloni holdt møde med det, der engang fremstod som den yderste højrefløjs hadeikon - chefen for EU-Kommissionen - havde Salvini inviteret lederen af de franske nationalister, Marine Le Pen, til sit partis årsmøde i den norditalienske by Pontida. Ifølge Marine le Pen er Giorgia Meloni blevet tvunget til indrømmelser, for at Italien kan få adgang til den enorme milliardstøtte, der er afsat til Italien oven på covid-19. Så mens Salvini smilede, gned le Pen yderligere salt i såret ved at rose hans indsats imod migranter, da han i sin tid var indenrigsminister."
Kilde: Politiken, s. 7