EU i dagens aviser onsdag den 25. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Pessimismen har slået rod hos europæiske virksomheder i Kina
Det vil være meget vanskeligt for Kina at overhale USA som verdens største økonomi, og faktisk toppede Kinas økonomi allerede for tre år siden, skriver Information. Ifølge en ny analyse af økonomen, Logan Wright, er Kinas økonomiske vækstmodel ved at miste sin styrke. Kina har tidligere haft høje vækstrater, men i dag viser økonomien svaghedstegn, og landets andel af det globale BNP er faldende. Faldende befolkningstal og en mindre arbejdsstyrke er centrale faktorer, men vigtigst er, at Kinas vækstmodel, baseret på investeringer i byggeri og infrastruktur, ikke længere er lige så effektiv. Samtidig forværrer offentlig gæld og en kollapset boligboble situationen. Efter coronapandemien udeblev det forventede økonomiske opsving i Kina, hvilket har ført til en udbredt pessimisme. "Efter pandemien havde vi alle sammen en forventning om et økonomisk opsving, som tilfældet havde været i det meste af resten af verden. Det så vi bare ikke i Kina. Det er der, vi er nu. Forventningerne har ændret sig, og virksomhederne er nu ved at ændre deres planer og strategier for Kina. 52 procent af vores medlemmer regner med at skære i deres omkostninger i år, mens 26 procent forventer at afskedige medarbejdere. Det er ret voldsomt," fortæller Jens Eskelund, der er præsident for det europæiske handelskammer i landet over en videoforbindelse fra Beijing. Kina har forsøgt at fokusere på eksporten frem for at stimulere indenlandsk forbrug, men USA og Europa har begrænset interesse i flere kinesiske varer, især inden for højteknologi. For eksempel har EU-Kommissionen lagt tariffer på op til 35 procent på kinesiske elbiler for at beskytte sin egen bilindustri, hvilket skaber yderligere udfordringer for Kina. Trods højlydte kinesiske protester forventes det, at EU-medlemslandene endeligt stemmer tarifferne igennem den 25. september.

Berlingske skriver, at de tyske bilgiganter, som udgør fundamentet for Tysklands industri og er store bidragsydere til den europæiske økonomi, står over for massive problemer. Aktiekurserne for Mercedes-Benz faldt for nylig med syv procent, hvilket svarer til et tab på 30 milliarder kroner i markedsværdi, efter at firmaet nedjusterede forventningerne til årets salg og indtjening. BMW og Volkswagen har også oplevet nedjusteringer og tab, hvilket har medført, at de tre store tyske bilproducenter tilsammen har tabt over 500 milliarder kroner i markedsværdi. 
"Aktionærerne reagerer først og fremmest negativt på, at der er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel," siger bileksperten René Tønder, der er selvstændig strategisk rådgiver og direktør i AutoInc. En af årsagerne til nedgangen er et skuffende salg i Kina samt øget konkurrence fra kinesiske bilproducenter i Europa. Derudover er overgangen til elbiler langsom på grund af høje priser og utilstrækkelig infrastruktur. EU's mål om at udfase fossile biler senest i 2035 tvinger europæiske bilproducenter til at satse kraftigere på elbiler. "Det gør det meget svært for dem at manøvrere. Der er sat nogle emissionskrav, hvor EU pålægger bilproducenter at skulle udlede mindre og mindre CO2," siger Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen og han tilføjer: "Det er også derfor, at man hører aktørerne være så vokale i forhold til de her udfordringer. Det er, fordi de vil have EU til at løsne de her tøjler og udskyde de her klimamål." Bilindustrien er afgørende for Europas økonomi, da den beskæftiger 14 millioner mennesker og udgør over syv procent af Europas BNP. Mario Draghis rapport peger på, at Europas konkurrenceevne er under pres fra Kina og faldende markedsandele inden for avanceret teknologi. EU har forsøgt at beskytte bilindustrien ved at indføre told på kinesiske elbiler, men der er frygt for, at dette kan føre til en handelskrig med verdens næststørste økonomi, Kina, der truer med at gengælde told på en lang række europæiske varer.
Kilder: Information, s. 10-11; Berlingske, s. 4-5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Regeringen vil tillade, at vi køber medicin fra Kina, Thailand eller Mexico
Regeringen vil afskaffe reglerne for privates køb af medicin fra forhandlere uden for Europa, men det er dybt uforsvarligt, lyder kritikken fra både en professor i farmakologi og flere af lægemiddelbranchens parter, skriver Berlingske. "Hvis man liberaliserer det her område, giver det også mulighed for, at patienterne eller køberne udsætter sig selv for større risiko ved at købe lægemidler af ukendt beskaffenhed. Det, ved vi, er et problem rundt omkring i verden, hvor man kæmper med falsk medicin," siger Jon Thor Trærup Andersen, professor i klinisk farmakologi ved Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital. Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lif er enig og fremhæver desuden, at man i EU-regi har lavet et fælles godkendelsessystem og verifikationsordning, der sørger for, at al medicin købt i EU er godkendt. I Apotekerforeningen, hvis medlemmer lever af at sælge medicin herhjemme, er man bekymret over, hvilke konsekvenser regeringens plan kan få. ”Forfalsket medicin kan i bedste fald være uskadelig - i værste fald kan den være farlig at indtage. Det er for os uforståeligt, at man tilsyneladende vil se bort fra den risici, der knytter sig til import fra medicin uden for EU, når man i EU har et kæmpestort fokus på dette," lyder det fra Apotekerforeningen. Når både Apotekerforeningen og Lif fremhæver det store europæiske fokus på kontrol og sikkerhed ved køb af lægemidler, skyldes det, at EU har investeret milliarder af medlemslandenes skattemidler i at etablere et fælles it-system til at opdage forfalskede lægemidler. Systemet er et resultat af et EU-direktiv, der blev vedtaget i 2011. Fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) lyder det i et skriftligt svar: "Vi kan ikke stoppe forbrugerne fra at købe lægemidler fra for eksempel udenlandske hjemmesider, men det er fortsat anbefalingen, at man køber sin medicin enten i Danmark, hvor man kan få rådgivning om brugen, eller på netbutikker med et EU-logo."
Kilde: Berlingske, s. 1,4-5

Andre EU-historier

Klima: Ny klimakommissær får ansvaret for EU's skattepolitik: "Det er en del af en større tendens"
Som noget nyt har EU's klimakommissær fået ansvar for en stor del af unionens skattepolitik og det er en ny, stor opgave i porteføljen til Wopke Hoekstra, da han i sidste uge blev præsenteret som EU's klimakommissær for de næste fem år, skriver Altinget tirsdag. Rasmus Corlin Christensen, Postdoc og skatteforsker, CBS, mener, at det er enormt interessant, men siger samtidig, at det er en del af en større tendens. "Flere politikere vil gerne koble skat og klima og ser det som noget, man kan bruge til at understøtte den grønne omstilling," siger han. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har givet Hoekstra en udførlig skatteportefølje og ansvaret for det system, som EU binder en stor del af sin klimapolitik op på, nemlig kvotehandelssystemet. Mario Draghi, tidligere italiensk premierminister og chef for Den Europæiske Centralbank, er forfatter til en mere end 400 sider lang rapport om EU's konkurrenceevne og Draghis navn står nævnt flere gange i det såkaldte 'mission letter', hvor Hoekstras opgaveportefølje er beskrevet. Inden for det næste års tid åbner der nye forhandlinger om EU's langsigtede budget og Rasmus Corlin Christensen vurderer, at spørgsmålet om fælles midler til grøn omstilling bliver en stor dagsorden. "Kommissionen vil gerne overtage nogle af medlemsstaterne skatteopkrævningsopgaver, så EU kan få flere af deres egne midler til at investere i dekarbonisering og industri. Der kan jeg godt se Hoekstra få en rolle i den her kobling mellem klima og skat," siger han.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Her er de fire trusler, som Dan Jørgensen skal håndtere med sin vigtige kommissærpost
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi. Hun skriver blandt andet: "Kommissionsformand Ursula von der Leyens budskab til Dan Jørgensen var ikke til at tage fejl af, da hun præsenterede sin nye - om Europa-Parlamentet vil - energi- og boligkommissær ved et pressemøde i sidste uge: Sænk energipriserne, nedbring afhængigheden og fokuser på energieffektivitet. Jeg er godt tilfreds med von der Leyens valg af kommissær. […] Det er et ekstremt vigtigt ressort, Dan Jørgensen forventeligt får, der har afgørende indflydelse på de fire store trusler, EU aktuelt står over for. Der er derfor ikke råd til at fejle. [...] Vi skal gå fra sort til grøn energi. Fra importeret til egenproduceret energi. Fra analog til digitaliseret energi. Samtidig bliver energisystemet udsat for et tungt pres, når nye, tunge energislugere som datacentre og PtX kommer til at kræve langt større mængder energi. Samtidig skal vi høste de mange rentable energibesparelser, der findes i den europæiske industri, i vores bygninger, i vores forsyning og på tværs mellem sektorerne, så vi kommer hurtigere, grønne og billigere i mål. Heldigvis er jeg helt overbevist om, at Dan Jørgensen er den rigtige til at lykkes med at håndtere EU's store udfordringer i jobbet som energi- og boligkommissær."
Kilde: Altinget, tirsdag

Landbrug: Kras kritik af EU's landbrugsstøtte til økologi - pengene bliver brugt forkert, og det går for langsomt
Den Europæiske Revisionsret fælder en hård dom over landbrugsstøtten til økologi i en ny beretning om, hvordan EU bruger de milliarder af euro, som hvert år sendes i retning af mere økologisk landbrug til gavn for miljø og klima, skriver Altinget tirsdag. Fra 2014 til 2022 bevilgede EU 12 milliarder euro til økologisk landbrug, og i årene frem mod 2027 er der yderligere 15 milliarder euro på vej, men trods milliardstøtte til økologisk landmænd er det ikke sandsynligt, at EU når i mål med at omlægge 25 procent af landbrugsarealet i 2030, konkluderer EU's revisionsret. "EU skal fordoble hastigheden, hvormed landene omlægger til økologi, for at nå målet i 2030, og det er usandsynligt," siger medlem af revisionsretten, estiske Keit Pentus-Rosimannus, som mandag præsenterede beretningen på vegne af de europæiske revisorer. Hun påpeger desuden, at økologisk produktion ikke udelukkende kan være afhængig af EU-støtte, der er også nødt til at blive skabt et marked for økologi. Her fremhæver Keit Pentus-Rosimannus, at i 2022 brugte en indbygger i Rumænien 2 euro på økologi, mens en indbygger i Danmark brugte 365 euro. EU-revisorerne anbefaler, at EU udvider sin økologiske målsætning, så det ikke kun handler om at udvide det økologisk areal, hvilket Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug og Fødevarer, er enig i. "Det kan jo ikke nytte noget at få en masse landmænd til at lægge om til økologi, hvis de så bliver bragt i den ulykkelige situation, at de ikke kan afsætte deres produkter," siger han.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: EU-lande presser Ungarn til at sætte Ukraine højere på dagsordenen
Da EU-landenes europaministre tirsdag holdt møde i Bruxelles, var budskabet til Ungarn klart: Ukraine skal prioriteres højere på dagsordenen, skriver flere aviser tirsdag. "Vi skal støtte Ukraine så længe det er nødvendigt og uanset, hvad det koster," lyder det blandt andet fra Polens Europaminister, Adam Szlapka. Ungarn har overtaget EU-formandskabet fra 1. juli til 1. januar, men landets premierminister, Viktor Orbán, er kendt som en af de største kritikere af militærstøtten til Ukraine og EU's udvidelsesforhandlinger med landet. Ungarns prioriteter for formandskabet, præsenteret under sloganet "Make Europe Great Again," nævner ikke Ukraine direkte, hvilket skuffede flere EU-lande. Alligevel har Ungarn, ifølge Ungarns Europaminister János Bóka, indarbejdet Ukraine i visse prioriteringer og vil justere sin tilgang efter tydelige meldinger fra andre EU-lande, som ser støtte til Ukraine som en topprioritet. "Det er klart, at et af de budskaber, som mange EU-landes ministre formulerede på mødet i dag var, at de anser støtten til Ukraine for at være den vigtigste prioritet for EU," siger János Bóka og fortsætter: "Bemærkningerne vil indgå i aktiviteterne for det ungarske formandskab. Eksempelvis vil vi behandle G7-landenes forslag om lån til Ukraine på et møde onsdag. Der var også bemærkningerne om at hjælpe Ukraine med at forberede sig til vinteren. Denne vinterpakke vil være på dagsordenen på et møde i næste uge og komme på energiministrenes møde den 15. oktober." Danmark overtager EU-formandskabet i anden halvdel af 2025.
Kilder: Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag

Udenrigspolitik: Ekspert: Zelenskyjs fredsplan ligner “fortvivlet” forsøg
Torsdag vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, præsentere en plan for at stoppe krigen med Rusland for USA's præsident, Joe Biden, men den danske ekspert, studielektor Claus Mathiesen, Forsvarsakademiet, tror ikke på, at planen kan realiseres, skriver Børsen. Detaljerne i den ukrainske fredsplan er ikke offentliggjort, men Claus Mathiesen regner med, at foruden flere våben og flere sanktioner vil Zelenskyj også gerne have et “tilsagn om Nato-medlemskab”, hvilket bekræftes af Andrij Jermak, chef for Zelenskyjs præsidentkontor. “Det er en afgørende del i planen for en sejr, udviklet af præsident Zelenskyj, at Ukraine bliver inviteret inden for i Nato. Vores partnere skal ignorere Ruslands trusler om en eskalering," siger Andrij Jermak i en tale i New York til Council on Foreign Relations. Claus Mathiesen understreger, at der i Ukraine er en krystalklar forståelse af, at hvis USA er ude, så kan EU ikke løfte opgaven alene, og det er han enig i. Han påpeger desuden, at konsekvensen kan blive, at uden amerikansk ledelse kan andre lande i den såkaldte Ramstein-gruppe på 50 lande, der støtter Ukraine, også falde fra.
Kilde: Børsen, s. 4

Udenrigspolitik: Bidens diplomatiske tilgang til Mellemøstens konflikter har slået fejl
Information bringer en analyse af Martin Burcharth og Tore Keller, USA-korrespondent, Boston, og Europakorrespondent, Paris. De skriver blandt andet: "I lyset af en manglende våbenhvile i Gaza og en optrappet krig mellem Israel og Hizbollah synes Joe Bidens diplomatiske tilgang til Mellemøsten at være slået fejl. Det kan blive en udfordring for Kamala Harris at håndtere. [...] USA's diplomatiske satsning gennem de sidste ti måneder på at få sat en våbenhvile i Gaza i stand, få de overlevende israelske gidsler frigivet og hindre et udbrud af krig med Hizbollah på Israels nordlige flanke har således udstillet Bidens magtesløshed. [...] Og ifølge mellemøstforskeren Steven A. Cook fra USA's Council on Foreign Relations i New York er en af de vigtigste svagheder ved præsident Bidens diplomatiske tilgang, at han aldrig satte hårdt mod hårdt over for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. [...] Donald Trump vil med sikkerhed knytte sin modstander, vicepræsident Kamala Harris, til Bidens fejlslagne diplomati. Det kan blive en udfordring for Harris at bortforklare. Tirsdag havde hun endnu ikke kommenteret situationen i Libanon. [...] Ligesom USA synes EU kun at have ganske begrænset indflydelse på beslutningerne i Beirut og Jerusalem. EU's udenrigschef, Josep Borrell, advarede tirsdag om, at angrebene mellem Israel og Hizbollah "risikerer at udvikle sig til en fuldtonet krig". "Bombningen af Beirut har skabt et stort antal civile tab. Risikoen for regional spredning er stigende," sagde Borrell i New York under FN's Generalforsamling. "Situationen ved grænsen til Libanon og i Beirut er ved at blive meget, meget bekymrende og farlig med mange civile ofre. I øjeblikket ser vi en stor udvandring af mennesker fra det sydlige Libanon til det nordlige," lød det fra Borrell, der opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile. [...] I en erklæring fra de rige lande i G7 tirsdag blev det ligeledes slået fast, at "intet land har noget at vinde ved en yderligere optrapning i Mellemøsten"."
Kilde: Information, s. 8-9

Interne anliggender: Konspirationsteorier som et politisk værktøj
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har taget konspirationsteorier med ind i regeringskontorerne og ser sig omringet af sammensværgelser, skriver Information. Italienske medier rapporterer om, hvordan "Meloni er faret vild i en labyrint af komplotter", og at "premierministeren lever i en verden af konspiratorisk paranoia". Mattia Diletti, professor i politik ved Sapienza Universitet i Rom, mener, at det er bekymrende, da det kan svække de demokratiske institutioner. "Det er normalt i Italien, at de folkevalgte føler, at systemet arbejder imod dem, men Meloni virker besat af komplotter mod hende og regeringen. I hendes verden kan den skyldige findes gemt i en 'deep state', i sikkerhedstjenesten, i EU eller hvilket som helst andet sted. Hun står for en yderst paranoid stil," siger Mattia Diletti og tilføjer, at hun mener, at Meloni udnytter påstandene om komplotter - som der oftest ikke lader til at være hold i - som et politisk værktøj og som en afledningsmanøvre, der fjerner fokus fra Meloni-regeringens manglende evne til at finde løsninger på Italiens fundamentale udfordringer såsom de dybe økonomiske problemer og håndteringen af migranterne, der ankommer over Middelhavet. "Når vi bruger tid på at diskutere de mange påståede komplotter mod Meloni, så diskuterer vi ikke de reelle problemer såsom den enorme statsgæld," siger Mattia Diletti.
Kilde: Information, s. 12-13

Kultur: På valsen igen
I en klumme i Information skriver pædagog Mette Skovhus Larsen blandt andet: "EU har, med stor opbakning fra medlemslandene, vedtaget, at langt flere europæiske håndværkerlærlinge skal på udveksling. Målsætningen er, at 12 procent af de unge danske håndværkere skal til et andet EU-land og arbejde en del af deres læretid. I dag bruges stort set alle de europæiske midler, der er til udveksling af studerende, på universiteterne. Og det er netop den prioritering, EU går i rette med, når man sætter en højere ambition for, hvor mange lærlinge der skal på udveksling. Det er et vigtigt signal i en tid, hvor der bliver set lidt ned på at være håndværker i mange kredse, på trods af at det er stolt håndværk, der ligger bag de fleste af Europas kendetegn, og at håndværkere, især de rejsende, har været afgørende for at sikre europæisk kulturarv og god byggeskik. Det er måske ved at gå op for EU, at man har smadret den vesteuropæiske håndværkskultur med billig uuddannet udenlandsk arbejdskraft, der inspirerer mange entreprenører til at arbejde ud fra en håbløs strategi om at vinde udbud på at påstå, de kan løse opgaven så billigt, at de godt ved, det ikke holder. [...] Gode muligheder for udveksling med fokus på faglig og kulturel dannelse, oplevelser for livet og netværk vil uden tvivl kunne bidrage til at støve erhvervsuddannelserne af. Og vi skal starte et sted. Jeg er ikke i tvivl om, at en del af genrejsningen af erhvervsuddannelserne ligger i den faglige stolthed."
Kilde: Information, s. 2

Finansielle anliggender: Flere investorer venter rentefald på næste ECB-møde
Flertallet af økonomer og investorer har længe forventet, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten i december. Men efter nye væksttal for eurozonen viste en større nedgang end forventet, har investorerne øget sandsynligheden for, at rentenedsættelsen kan komme allerede den 17. oktober, skriver Børsen. Ifølge Bloomberg er sandsynligheden steget fra 20 til 50 procent. De europæiske statsrenter er faldet, hvilket yderligere indikerer forventningen om en tidlig rentenedsættelse. Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank og Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, holder dog fast i, at renten først vil blive sænket i december. De peger på, at ECB’s præsident Christine Lagarde ved det seneste møde understregede, at der ikke ville være mange nye nøgletal før oktober, og at ECB først ville have et klarere billede af økonomien i december. Desuden er centralbankens bekymring for inflationen stadig til stede, især på servicesektoren, hvor lønnen betyder rigtig meget og den er stadigt svagt stigende. “ECB har en bekymring for, om det her inflationsspøgelse er kommet helt tilbage i boksen, eller om der er risiko for, at det kan blusse op igen. Bekymringen er nok til, at ECB stadig træder varsomt og venter til december,” siger Tina Winther Frandsen.
Kilde: Børsen, s. 10