EU i dagens aviser onsdag den 27. december 2023

Lørdag den 23. december til onsdag den 27. december

Tophistorier

Nødråb fra fronten: Vestens løftebrud mærkes hver dag i skyttegravene
Ukraine er fanget i en kværnende udmattelseskrig, og det har givet Putins generaler færten af Europas vigtigste svaghed, skriver Berlingske mandag. Berlingske har de seneste dage talt med flere ukrainske øjenvidner ved frontlinjen i øst og selvom deres iagttagelser er forskellige, så er de sammenfaldende på ét punkt: De advarer om, at de russiske angreb i disse døgn intensiveres. Der berettes om flere luftangreb og flere droneangreb. Soldaterne ved fronten er sidste led i en lang fødekæde, der skal opretholde forsvaret mod de russiske invasionsstyrker, men der mangler ammunition. Den ukrainske brigadegeneral Oleksandr Tarnavskyj fortæller, at missioner og planer må ændres og aflyses på grund af manglen af ammunition langs hele frontlinjen. Det har ellers ikke skortet på løfter fra EU-landene, som tidligere på året lovede, at de på et år kunne levere en million artillerigranater til Ukraine. Både USA og EU-landene varslede desuden for få måneder siden nye store hjælpepakker til Ukraine, men foreløbig har Europa kun leveret det halve af den lovede mængde ammunition. På begge side af Atlanten er hjælpepakker blokeret af politiske skænderier og fra Joakim Paasikivi, der er forsker og oberstløjtnant ved Forsvarshögskolan i Stockholm, lyder det: "Vesten leverer ikke det, de har lovet. Det er ret enkelt. Vi står i en situation, hvor manglen på ammunition gør, at flere ukrainere dør, og hvor Ukraines evne til at stå imod Rusland formindskes." Camille Grand, tidligere mangeårige vicegeneralsekretær for forsvarsinvesteringer i NATO og i dag forsker ved tænketanken European Council of Foreign Relations, mener, at Europa simpelthen ikke var forberedt på muligheden for en langvarig landkrig på kontinentet. "De europæiske NATO-lande var aldrig forberedt på selvstændigt at kunne udkæmpe en langvarig landkrig," siger Camille Grand. I en rapport fra Estlands forsvarsministerium estimerer man, at Vladimir Putin sender nu en tredjedel af statsbudgettet til militæret, og produktionen af ammunition ventes i år at ramme en tredobling til 3,5 millioner enheder. Derfor mener Rafael Loss, ekspert i forsvarspolitik ved European Council of Foreign Relations, også at det er vigtigt at handle nu, hvis vi i Vesten ønsker, at Ukraine fortsat skal kunne holde de russiske invasionsstyrker stangen. "Jeg ser et Europa, som ikke ser fremad og planlægger," siger Rafael Loss og fortsætter: "Det helt store problem er, at den sene og begrænsede levering af ammunition og våben betød, at Rusland fik tid til at forberede sig. Så nu står man i en situation, hvor flere i Vesten i stedet stiller spørgsmålstegn ved Ukraines indsats."

Berlingske bringer mandag et interview med pensionerede Michael Zilmer-Johns, som har tilbragt 44 år af sit arbejdsliv i den danske udenrigstjeneste, hvor han blandt andet har haft posten som NATO-ambassadør. Michael Zilmer-Johns mener ikke, at Ukraine kan vinde en fuldstændig militær sejr i krigen mod Rusland og derfor bør præsident Zelenskyj indlede fredsforhandlinger med Vladimir Putin. "Vi ønsker alle, at ukrainerne kunne skubbe russerne fuldstændig tilbage. Men det er der ikke noget, der tyder på skulle være muligt," siger han. Det eneste som kan ændre situationen er, hvis der sker noget internt i Rusland. "Der er en betydelig modvilje mod krigen og følgerne af den, og det er et autoritært styre, så derfor kan man forestille sig en form for sammenbrud, men ikke mange anser hverken et politisk, militært eller økonomisk kollaps som sandsynligt i en overskuelig fremtid." I forrige uge blev det højspændte EU-topmøde afholdt i Bruxelles, hvor de 27 stats- og regeringschefer diskuterede støtte til Ukraine, herunder en massiv milliardpakke og indledningen af forhandlinger om ukrainsk EU-medlemskab. Forud for mødet var der rapporter om splittelse, især med Ungarn, og i USA er der modstand blandt republikanere, der forsøger at bruge støtten som et forhandlingsmiddel for at opnå øget grænsebevogtning ved Mexico. Præsident Joe Biden har dog forsikret, at USA fortsat støtter Ukraine. "Det er tydeligt, at der er splittelse i det amerikanske samfund. Men jeg er sikker på, at de nok skal ende med at fortsætte støtten og finde en form for løsning i denne omgang. Men at der er en langsigtet tendens, som går i retning af stigende skepsis mod det høje niveau af bistand, det er der ikke tvivl om," siger Michael Zilmer-Johns og fortsætter: "I EU hører man noget af den samme skepsis, men den virker ikke lige så stærk. Det er kun Ungarn, der ikke ville være med til den kæmpestore pakke. Det overraskende er for mig at se, hvor stærk opbakningen bliver ved med at være."

Berlingske bringer onsdag et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som afviser al tvivl om støtte til Ukraine. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har på det seneste sået tvivl om graden af Vestens fortsatte støtte til Ukraine og meldingerne fra de to blå partier vækker ikke ligefrem begejstring hos Troels Lund Poulsen. "Det er mig helt uforståeligt. Jeg mener også, det er et helt forkert signal at sende politisk. For det kan tegne et billede af, at nogen tror, at hvis man bare holder Ukraine stangen i lang nok tid, skal vi nok indrette os efter det. Så jeg er trist, når jeg ser sådan nogle beskeder gå ud fra blå partier," siger han. Troels Lund Poulsen har bemærket den tidligere danske topdiplomat Michael Zilmer-Johns' analyse, men han er ikke enig. "Jeg har ikke viden om, at Ukraine ikke skulle have kampkraft til at slå tilbage. Jeg kan ikke vide, om det lykkes for ukrainerne eller ej. Men bare det at begynde at flirte med tanken om, at nu må man også hellere sætte sig til forhandlingsbordet - det er i bund og grund at sige, at man ikke støtter ukrainernes kamp," erklærer Troels Lund Poulsen og fortsætter: "Så lang tid Ukraine vil kæmpe deres frihedskamp, så lang tid synes jeg også, at vi skal støtte dem. Det skal ikke være os, der dikterer ukrainerne til at lægge våbnene."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "Under Den Kolde Krig var det danske kommunister og andre venstreorienterede, der agerede som nyttige idioter for Rusland. [...] I dag kommer det mest tragikomiske sværmeri med Kreml fra den yderste højrefløj i Danmark. [...] Den grundlæggende værdiforvirring bestod i, at de danske nationalkonservative ikke kunne kende forskel på en sund, fredelig nationalisme og den usunde og chauvinistiske slags, som Putin står for. Da det var tydeligt for selv små børn, at Putin hverken var en from kristen eller patriot, lagde de nationalkonservative tryk på, at konflikten i virkeligheden var Vestens skyld. [...] Nu er ny breche ved at åbne sig fra højre. Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet og udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, gemmer sig også bag en "realistisk" analyse, men reelt spiller han et populistisk kort ved at tale om, at der er en "udløbsdato" på Vestens hjælp til Ukraine. I stedet for at argumentere for at fastholde den vestlige hjælp eller ligefrem øge den, er Vistisen i gang med at forberede nederlaget. Defaitismen er endnu mere udtalt hos Nye Borgerlige, der vil lukke for EUs støtte til Ukraine. Partiformand Pernille Vermund vil ikke love at støtte, at Danmark selv skal sende flere penge til Ukraine, hvis EU lukker kassen i. "Det er jo en diskussion, vi så måtte tage," siger hun. Det er så grelt, at gamle venstrerevolutionære i Enhedslisten nu må tage den yderste danske højrefløj i skole. [...] Det er tydeligt, at Ukraine er presset i krigen, men svaret på den erkendelse må ikke være, at vi giver op. Ukrainernes kamp er retfærdig, og det er også i vores strategiske interesse, at Ukraine kan forsvare sig. [...] Vi er utroligt nok nået til, at Danmarks to højrenationale partier er parat til at svigte både princippet om national suverænitet og vores langsigtede sikkerhed for at tage nogle kortsigtede politiske point. Måske skulle man bede den gamle venstresocialist Per Clausen om at forklare Vistisen og Vermund, hvordan han nåede frem til sine nye erkendelser om Putin. Der er brug for at ruske op i den yderste danske højrefløj."
Berlingske, lørdag, s. 3, mandag, s. 6-7, 4-5, onsdag, s. 16-17 (27.12.2023)

I 10 år har Australien gjort det, Kaare Dybvad drømmer om - men virker det at placere asylsøgere på en isoleret ø?
Tal fra Frontex, EU's grænsekontrol, viser, at der i år foreløbig er ankommet en kvart million migranter til Europa, hvilket er det højeste antal siden flygtningekrisen i 2015-2016, skriver Politiken onsdag. Den australske model 'Operation Suveræne Grænser' minder om den asylsagsbehandling, som Danmark og Storbritannien ser for sig i fremtiden, men ifølge kurdiskiranske Behrouz Boochani, ignorerer de europæiske politikere, som sværmer om den australske model, de ufattelige lidelser ’Operation Suveræne Grænser’ har påført mennesker på flugt. Behrouz Boochani var i seks år tilbageholdt på det australske detentionscenter i Papua Ny Guinea, men i dag er han en anerkendt forfatter med bopæl i New Zealand, der gav ham asyl i 2020. "Som flygtning indser du, at du er forvist, potentielt til evig tid. Det er en dyb ydmygelse og en psykologisk form for tortur, som overgår livet i detentionen. Det er også rendyrket kolonialisme - jeres politikere vil bruge lande som Rwanda som et land for eksilerede. Et land for tortur. Et bur for mennesker," siger 40-årige Boochani. Danmark og andre EU-lande er i øjeblikket intenst optagede af de australske erfaringer, for som udlængeminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalte forleden til Politiken efter indgåelsen af en stor fælleseuropæisk asylplan: "Alt det her stopper først den dag, hvor det ikke er dem, der kommer først til Europa, som får asyl, men hvor det derimod er dem, som har det største behov, og som bliver modtaget gennem et tredjeland uden for Europa." Ruud Koopmans, professor i sociologi og migrationsforskning ved Humboldt Universitet i Berlin, mener, at Europa bør tage ved lære af ’Operation Suveræne Grænser’ og han understreger, at det nuværende migrationssystem er gået i stykker. "Hvad er jeres alternativ? At holde fast i det nuværende system, hvor tusinder omkommer i Middelhavet og Sahara hvert år? Hvor det er økonomiske migranter, der tager pladsen fra de flygtninge, som faktisk har brug for asyl? Hvad er jeres svar på den voksende højrepopulisme, som trives med det faktum, at vi ikke har styr på vores asylsystem?" spørger Ruud Koopmans.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: "En "sort dag" for Europa. En "katastrofisk dag" for mennesker på flugt. Og et "historisk knæfald" for EUs højrepopulister. Det er et udpluk af de reaktioner, som kom fra europæiske flygtningeorganisationer, Læger Uden Grænser og tyske socialister, da en ny EU-aftale om asyl og migration faldt på plads onsdag. [...] Det store nybrud er muligheden for at oprette lukkede grænselejre, som skal tage sig af ansøgere fra lande, man sjældent opnår asyl fra. Tanken er at kunne afvise åbenbart grundløse ansøgninger hurtigt, uden at folk når at komme ind i EU. Samme slags centre kan også blive oprettet i lande uden for EU - hvis nogle lande altså vil tage initiativ til det. Et princip om solidaritet skal sikre, at de medlemslande, som bærer den største byrde for at modtage flygtninge, får økonomisk hjælp. EU-Kommissionens tidligere forslag om at tvinge lande til at modtage et antal flygtninge ud fra en kvotefordeling blev heldigvis banket i jorden. [...] EU-aftalen repræsenterer den længe ventede begyndelse på en genopbygning af et europæisk asylsystem efter kollapset i 2015. Det er også godt, at pagten slår fast, at EUs "Dublinprincip" stadig gælder, så asylsøgere som udgangspunkt skal søge om asyl i det første EU-land, de kommer til. Men effekten vil i høj grad komme an på de enkelte landes udførelse. [...] Alt i alt er EUs migrantaftale et fremskridt, men der er stadig brug for, at enkelte lande går foran. I Tyskland går kristendemokraterne i CDU, som under Angela Merkel stod fast på en ultraliberal masseindvandring, nu ind for at sende illegale indvandrere til Rwanda eller et europæisk land, der ikke er medlem af EU. Vi har sagt det før på denne plads og må sige det igen: Nu må Kaare Dybvad Bek vise, hvad han duer til."

Berlingske bringer onsdag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, og Clara Turms, kandidat til Europa-Parlamentet for Enhedslisten. De skriver blandt andet: "Der er intet solidarisk ved EUs nye asyl- og migrationspagt. Den er i stedet dybt problematisk og mindsker rettighederne for mennesker på flugt. [...] At søge asyl er ikke en forbrydelse. Det er en menneskeret. Derfor har EU ansvar for at skabe sikre asylprocesser for folk på flugt. Her er det vigtigt, at EUs medlemsstater tager ansvar, og fordeler flygtningene solidarisk imellem os. Men aftalen indeholder ikke en forpligtende fordeling af asylansøgere. I stedet kan de rigeste medlemslande fra det nordvestlige Europa med kolde kontanter betale sig fra at tage ansvar. Og ikke nok med det, aftalen anerkender også finansiel støtte til grænsebevogtning som reelle solidaritetsbidrag. [...] Denne aftale er et svigt af menneskerettighederne og en forspildt chance for at lave et solidarisk europæisk flygtningesamarbejde. Derfor vil vi sammen med alle progressive kræfter kræve aftalen genforhandlet. Vi fortsætter kampen for en solidarisk og medmenneskelig flygtningepolitik i Europa."

Berlingske bringer også onsdag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "EU har lavet en historisk aftale. Asyl og migrationspagten har overlevet syv års tovtrækkeri i forhandlingerne om det mest polariserede emne, der kan opstøves i Europa. Vi kan se, at det er en glimrende og pragmatisk lovgivning, fordi de yderste fløje begge er utilfredse. Fra venstrefløjen lyder det, at antallet af druknede migranter vil stige, fra højrefløjen lyder det, at Europa vil drukne i migranter. Herinde på midten af EU-politikken, hvor jeg sidder, har vi fået en balanceret lovgivning med fokus på solidaritet og et fælles ansvar for at beskytte EUs ydre grænser med en klar hilsen Europas til småstat-mentaliteter, der forfalder til at løse udfordringerne ved at lukke de indre grænser uden reelt at løse noget som helst. Hastighed i sagsbehandlingen er centralt i aftalen. I fremtiden får vi langt mere effektive screeninger på højst syv dage ved grænsen, og migranterne kan ikke bare bevæge sig videre ud i Europa og komplicere en hurtig og sammenhængende sagsbehandling. Det sker med respekt for individet. [...] Det kan ikke overrvurderes, hvor vigtigt det er med en asyllovgivning, som understøtter sammenhængskraften i Europa netop nu. Solidariteten er i højsædet med en indbygget fordelingsnøgle, der træder i kraft i tilfælde af, at migrationspresset i en periode bliver for stort mod et enkelt medlemsland. Det er et åbent spørgsmål, hvordan Danmark vil forholde sig til denne og flere andre dele af aftalen, som står på et fundament af europæisk solidaritet, mens Danmark ønsker at beskytte sit retsforbehold, der kun er solidarisk med Danmark. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, så Danmark skal indrette sin nationale lovgivning efter fællesskabets nye, solidariske spilleregler - ellers er det til at forudse, at de andre lande smider os ud af samarbejdet."

Jyllands-Posten bringer onsdag et debatindlæg af Knud Jespersen, cand.pæd.psych. fra Beder. Han skriver blandt andet: "Det er sympatisk og godt, at EU-landene nu har indgået en aftale efter flere års uklarhed om, hvordan EU på en samlet og ordentlig måde håndterer migration- og asylproblematikken. Men nogen effektiv løsning er der dog ikke tale om. Den største udfordring henstår nemlig uløst: Ifølge EU's egne tal er realiteten sådan, at 82 pct. af de asylanter, der har fået afvist deres asylansøgning, forbliver i Europa, hvor asylbehandlingen er foregået - bl.a. fordi de ikke med tvang kan sendes tilbage til hjemlandet, som afviser at modtage dem. De fleste asylanter kommer fra det afrikanske kontinent. [...] Modellen med EU-landenes fælles asylcentre ved EU's ydre grænser, som den nye EU-asylpagt anviser, kommer ikke til at virke efter hensigten, fordi fire af fem afviste asylanter bliver hængende i Europa. Hertil kommer, at migrationstrafikken over Middelhavet vil fortsætte, og at alt for mange mennesker fortsat vil miste livet, når de prøver at krydse havet for at blive asylbehandlet i det forjættede Europa. Den mindst ringe løsning vil derfor være, at EU opprioriterer samarbejdet med Afrika, hvor langt de fleste asylsøgere kommer fra. Et EU-partnerskab med afrikanske lande skal indeholde kombinationen af en målrettet investeringsplan i de afrikanske partnerskabs-lande og en aftale med disse lande om, at al asylbehandling varetages af disse lande for EU-landene."
Berlingske, lørdag, s. 2, onsdag, s. 29; Jyllands-Posten, onsdag, s. 24; Politiken, onsdag, s. 10-11 (27.12.2023)

Prioriterede historier

Danmark opfører sig som en frontlinjestat
Kun få lande med grænse direkte op til Rusland har ydet mere støtte til Ukraine end Danmark, skriver Politiken mandag. En opgørelse fra tænketanken Kiel Institut fir Weltwirtschaft i Tyskland, der løbende registrerer, hvad de enkelte lande giver tilsagn om, viser, at i alt har Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine givet tilsagn om finansiel, humanitær og militær støtte til Ukraine til en samlet værdi på 28,7 milliarder kroner. "Danmark springer i øjnene. I forhold til landets størrelse hører I til top-5 på listen over bidragsydere til Ukraine," siger Pietro Bomprezzi fra den tyske tænketank, hvor han leder projektet ved navn Ukraine Support Tracker. Det er bredt anerkendt, at Danmark ligesom andre lande i EU og Nato af hensyn til egen sikkerhed har en interesse i, at Ukraine kan yde modstand mod Rusland, men det er ikke naturgivent, at Danmark ligger så højt på listen over bidragsydere, vurderer lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, der forsker i dansk og vesteuropæisk forsvarspolitik. Han mener, at det var et større chok for Danmark end andre lande tættere på Rusland, da invasionen af Ukraine fuldendte Ruslands skifte fra en "noget uforudsigelig og træls nabo" til politisk og militært at stå i "fundamental modsætning til resten af Europa." "I Danmark kom skiftet ret markant i februar 2022, hvor erkendelsen i nogle andre lande nok var større inden da. Der er meget på spil for Danmark, hvis der for eksempel sker noget med et baltisk land," siger Kristian Søby Kristensen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bruger store ord til at forklare, hvorfor Danmark ligger i "førerfeltet" på listen over lande, der støtter Ukraine, skriver Politiken mandag. "Det gør vi også, fordi vi gerne vil stå rigtigt, når historien bliver skrevet. Danmark er et land, som gerne vil vise, at vi aktivt bakker op om og tager del i den frihedskamp, som ukrainerne nu kæmper. Den kæmper de også på vegne af os," siger han. Han mener, at foruden at udvise solidaritet med Ukraine om, så handler støtten om, at Rusland ikke skal "få smag for" at foretage en brutal invasion i andre lande. "De ønsker, at man fra europæisk side skal begynde at vakle i støtten til Ukraine. Det er også derfor, de har besluttet, at det skal være en konflikt, som de er villige til at bruge økonomi og menneskelige ressourcer på flere år ud i fremtiden," siger han. Til spørgsmålet: "Frygter du krigstræthed i USA og andre steder i Vesten?" svarer Troels Lund Poulsen: "Jeg synes, at man i Europa har formået ikke at få den her krigstræthed. Det er lykkedes at fastholde en stærk europæisk støtte. Det er også lykkedes at fastholde et samlet Europa, uden at man har fået den her splittelse, som har været Ruslands klare mål. Jeg synes ikke, at man ser ind i et 2024, hvor den europæiske opbakning kommer til at smuldre. Jeg oplever heller ikke, at man fra amerikansk side er der. Tværtimod oplever jeg, at amerikanerne lægger sig i selen for fortsat at bidrage i forhold til finansiel støtte og militær donation."

Politiken bringer tirsdag en analyse af Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS. Han skriver blandt andet: "Stemningen i Ukraine er flad. Jeg er netop vendt tilbage fra en tur til Kyiv, hvor de fleste af mine lokale samtalepartnere bekræftede mit indtryk: At befolkningen ganske forståeligt er hårdt presset efter mere end 22 måneders voldsom krig og overlevelseskamp. [...] Opgørelser har vist, at støtten til Ukraine er faldet drastisk i forhold til 2022, og krigen mellem Israel og Hamas har fjernet yderligere fokus fra ukrainernes kamp, hvilket Zelenskyj også har erkendt og advaret imod. Dertil kommer, at hverken USA's Kongres eller EU's medlemslande kunne godkende nye hjælpepakker til Ukraine inden årets udløb. Til gengæld kunne EU-landene tidligere i december blive enige om at begynde optagelsesforhandlinger med Ukraine. Det er et stort skridt - endda et meget stort og historisk skridt - men det peger et stykke ud i fremtiden og giver ganske lidt nu og her. Ukrainerne står en anelse med ryggen mod muren og ser med en vis ængstelse mod det kommende år, krigens tredje. [...] Zelenskyj annoncerede i sidste uge, at Ukraine vil fremstille en million droner i 2024, og selv om det både er imponerende og vil have effekt, er det den vestlige militære bistand, der kan gøre forskellen for Ukraine. Det er både dens omfang, målt i kroner, euro eller dollars, og dens karakter, eksempelvis målt i teknologisk niveau. Danmark er i øvrigt helt med fremme, hvad angår begge parametre, og især donationen af F-16-flyene har vakt opsigt. Det var blandt andet på baggrund af en omfattende politisk og folkelig kampagne fra ukrainsk side, at donationen af kampflyene kom i stand. Mandskabet må Ukraine til gengæld stille med helt selv. Det er en stor udfordring for en befolkning, som i forvejen er trængt næsten i bund. [...] For ukrainerne vil 2024 byde på fortsat krig mod Rusland, en tilspidset intern debat om ressourcer og prioriteringer og et forsøg på at fastholde vores opmærksomhed. De har måske ikke engang set det værste endnu."
Politiken, mandag, s. 1,4, tirsdag, s. 2 (27.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Australiere kræver erstatning på 82 mia.kr af Grønland
Et australsk mineselskab har i årevis ledt efter sjældne jordarter i Grønland og er nu klar til minedrift, men en grønlandsk lov og et valg kom i vejen og nu kræver Greenland Minerals en erstatning på 82 mia. kroner i en voldgift, skriver Børsen onsdag. “Det er et hypotetisk tal, en skræmmekampagne. På intet tidspunkt har man dokumenteret for mig, hvor det tal kommer fra. Det er en tivolisering af, hvad minedrift i Grønland kan betyde. Deres fantasibillioner er slet ikke et narrativ, jeg vil ind i,” siger den grønlandske råstofminister Naaja H. Nathanielsen (IA) med eftertryk. Hun er lige landet i København efter en tur til Bruxelles, hvor hun i EU-hovedkvarteret underskrev en aftale om et “strategisk partnerskab om værdikæder for bæredygtige råstoffer.” I praksis er det netop det, som erstatningskravet i voldgiftsdomstolen omhandler. Hun tvivler ikke på at der også bliver tale om en retssag, som vil begynde næste sommer. “Vi kommer til at tale om Greenland Minerals i mange år endnu,” siger hun. Grønland besidder 25 ud af de 37 mineraler og råstoffer, som EU anser for afgørende for vækst og udvikling. Samtidig vurderes det, at EU kun kan dække 33 procent af sit behov for disse råvarer. Derfor har EU besluttet at deltage finansielt for at kortlægge placeringen og mængden af disse mineraler og råstoffer i Grønland. “Vi ligger ikke ved en europæisk motorvej, vi taler om investeringer med long term og high risk, og desværre risikerer vore råstoffer at blive i jorden, hvis der ikke kommer et incitament,” siger Naaja H. Nathanielsen. I denne forbindelse betyder incitament hjælp til investeringer fra EU for at understøtte både private og offentlige partnerskaber. “Indtil nu har vi ikke kunnet levere data, fordi vi ikke kender omfanget af forekomsterne, men med EU's hjælp kan vi komme i gang med en roadmapping af undergrunden,” siger Nathanielsen.
Børsen, onsdag, s. 16-17 (27.12.2023)

Det digitale indre marked

EU og Vestager strammer grebet om tre pornohjemmesider
Pornohjemmesider med mere end 45 millioner EU-brugere er omfattet af det nye EU-direktiv Digital Services Act (DSA). I henhold til DSA skal Very Large Online Platforms (VLOP) yde en særlig indsats for at beskytte især børn imod anstødeligt indhold, også porno. Det skriver Politiken onsdag. Derfor skal pornohjemmesider som Pornhub og X-Videos og Stripchat fremover aldersverificere brugere, inden de kan få adgang til sidernes indhold. Ifølge Margrethe Vestager, EU-konkurrencekommissær, så styrker direktivet "EU´s muligheder for at granske de tre pornohjemmesiders algoritmer og processer." Eftersom de, ifølge eget udsagn, kun har 33 millioner månedlige europæiske brugere, så mener Pornhub ikke, at de bør omfattes af direktivet. EU bestrider dog dette og mener, at Pornhub også er at betragte som en VLOP. En af løsninger, der kan hjælpe med at aldersbekræfte hjemmesidebrugere, kan være The European Digital Identity Wallet, siger en talsperson for EU-Kommissionen. Aftalen om The European Digital Identity Wallet, som skal fungere på tværs af EU-landene, faldt på plads i november. Det vides endnu ikke, hvornår den digitale Wallet bliver til virkelighed.
Politiken, onsdag, s. 3 (27.12.2023)

Her er den julegave, du burde have givet dine børn
Berlingske skriver blandt andet i sin leder mandag: "Tidligere på måneden kunne Berlingske fortælle om en ny undersøgelse, som organisationen Digitalt Ansvar har gennemført: Ved hjælp af falske børneprofiler og adskillige timers scrolling dokumenterer organisationen, hvordan det meget populære kinesiske sociale medie TikTok viser videoer om selvskade eller selvmord til 13-årige børn. [...] Undersøgelsen fik digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til at kalde TikTok for "digital hjernevask", ligesom hun erklærede, at "verden vil være et bedre sted uden TikTok". På EU-plan har man netop strammet reglerne for sociale mediers indholdsansvar, men ministeren vil arbejde for, at EU går endnu længere i reguleringen af techvirksomhederne. Det er bestemt positivt, at politikerne synes at have fået øjnene op for nogle af digitaliseringens skyggesider. Ligesom alle andre virksomheder har techvirksomhederne et produktansvar, som de skal leve op til. Men det er også værd at bifalde Marie Bjerres opfordring til forældrene om selv at tage et ansvar. Forældreansvaret bliver nemlig ofte glemt i debatten om skærme og mistrivsel, men det er fuldstændig afgørende. [...] Forældreansvar og aktiv medleven er den bedste julegave, vi kan give vores børn. Man hverken kan eller skal vente på, at politikerne vedtager ny lovgivning, før man tager stilling til, hvad ens eget barn må foretage sig i det digitale univers. [...] Om vi kan lide det eller ej, færdes vores børn i en verden fyldt med skærme, og det er vores ansvar, at de ikke farer vild."
Berlingske, mandag, s. 2 (27.12.2023)

Finansielle anliggender

EU er på vej med plan B på 20 milliarder til Ukraine
EU arbejder på en plan B for at sikre finansiering til Ukraine, efter Ungarn på et topmøde i december ikke støttede et forslag om at give Ukraine 50 milliarder euro over fire år. Det skriver flere aviser tirsdag. Plan B inkluderer budgetstøtte på 20 milliarder euro, hvor EU-lande udsteder garantier, der tillader EU at låne op til 20 milliarder euro og sende midlerne til Ukraine i 2024. Denne model, tidligere anvendt under coronapandemien i 2020, kræver ikke godkendelse fra alle 27 medlemslande, hvilket undgår afhængighed af Ungarns godkendelse. Den ungarske premierminister Viktor Orbán er kendt for at være den nærmeste allierede til Ruslands præsident Putin i EU. EU-kilder fortæller, at EU håber at sende midlerne til Ukraine inden marts. En talsmand for EU-Kommissionen har dog afvist at kommentere sagen over for den britiske finansavis Financial Times.
Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag (27.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

"Vi har ingen andre redskaber end våben til at stoppe den menneskelige lidelse"
Information bringer lørdag et interview med den ukrainske menneskerettighedsadvokat Oleksandra Matvijtjuk, som sidste år modtog Nobels Fredspris sammen med hustruen til den fængslede belarusiske aktivist Ales Bjaljatsk og en repræsentant for den russiske borgerorganisation Memorial. "Af og til forstår det internationale samfund ikke, at når ukrainerne hører Rusland, Belarus og Ukraine i samme sætning, forbinder de det automatisk med sovjettiden og dens myte om søsternationer. Men ukrainere ved, at det er en stor løgn, for der var ingen søsternationer. Der var kun én nation, der dominerede de andre. Og især nu, hvor Rusland og Belarus er aggressorerne, udløser det helt naturligt kritik, når de tre lande bliver nævnt sammen. Men det, vi forsøger at forklare det ukrainske samfund, er, at denne pris ikke handler om lande, men om mennesker. Hvis vi skal drage en parallel til sovjettiden, er det bedre at drage en parallel til de dissidenter fra forskellige lande i Sovjetunionen, der gik sammen om at kæmpe mod en fælles fjende. Det er samme situation nu," siger hun. Hendes organisation har sammen med andre indsamlet beviser på 59.000 episoder på ulovlige tilbageholdelser og kidnapninger til tortur, voldtægter og drab og hendes mål er at dokumentere alle krigsforbrydelser begået på ukrainsk jord. Under den næsten to år lange krig i Ukraine har allierede lande støttet Ukraines interne efterforskning af krigsforbrydelser ved at tilbyde finansiel støtte, rådgivning og træning. Ikke desto mindre står det ukrainske retssystem over for en betydelig udfordring med mere end 100.000 sager. Matvijtjuk har været en af de største fortalere for oprettelsen af en særlig international domstol, der kan stille Putin, Lukasjenko og højtstående russiske politikere og militærfolk til ansvar og det er et ønske, som både den ukrainske regering, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og andre vestlige politikere deler. "Hvis vi vil forhindre krige, er vi nødt til at straffe de ledere, der starter dem. Det er den eneste vej frem," siger Oleksandra Matvijtjuk.
Information, lørdag, s. 12-13 (27.12.2023)

Handel

Danmark skal være bindeleddet mellem EU og Storbritannien
Jyllands-Posten bringer tirsdag et debatindlæg af Emmanuel Molding Nielsen, analytiker, Tænketanken Europa og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, kommunikations- og administrationschef, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Den 6. december meddelte EU-Kommissionen, at en længe ventet toldsats på elbiler handlet mellem EU og Storbritannien er blevet udskudt til 2026. Fra januar 2024 skulle elbiler ellers underlægges en toldsats på 10 pct., hvis ikke en vis andel af deres batteri og andre bestanddele var produceret i EU eller Storbritannien. Men da ingen af partnerne har formået at skabe en tilstrækkelig indenlandsk produktion af batterier, anser kommissionen kravene for umulige at leve op til p.t. Udskydelsen af toldsatsen er blot et eksempel på, at EU og Storbritannien står over for de samme industripolitiske udfordringer. Fra Bruxelles til London arbejder politikere og erhvervsledere på at skalere produktionen af strategisk vigtige grønne teknologier i benhård konkurrence med Kina og USA. Udskydelsen gør det tydeligt, at hverken EU eller Storbritannien har fundet et tilstrækkeligt svar på denne udfordring. [...] Den nuværende premierminister, Rishi Sunak, har da også allerede stået i spidsen for en opblødning af forholdet til EU med Windsor-aftalen tidligere på året og senest Storbritanniens genindtræden i EU's forskningsprogram Horizon. Oppositionspartiet Labour har understreget, at det vil gå endnu længere for at forbedre forholdet på en række områder, hvis det vinder det næste parlamentsvalg i 2024 (senest januar 2025), hvilket meningsmålingerne lige nu spår, at det vil. Alt i alt er der nye pragmatiske toner fra London, og som en lille åben økonomi, der historisk har lænet sig tæt op ad Storbritannien, bør Danmark, der også har EU-formandskabet i 2025, være med til at vise vejen for, hvordan EU kan skabe et tættere og mere langsigtet samarbejde med Storbritannien."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 23 (27.12.2023)

Institutionelle anliggender

Jeg er aldrig tilbagelænet i noget som helst
Politiken bringer onsdag et interview med statsminister Mette Frederiksen (S). I interviewet siger Mette Frederiksen, at hun har informeret relevante aktører om, at hun ikke står til rådighed for internationale job i EU- og NATO-systemerne, og at hun har tænkt sig at blive i dansk politik. I samme interview kalder Mette Frederiksen det en fejl, at Europa ikke allerede reagerede på Ruslands ageren i Ukraine efter den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014. Mette Frederiksen fortæller også, at hun løbende er i dialog med Ungarns premierminister Viktor Orban om at få ham til at fjerne sit veto mod EU´s 50 milliarder euro hjælpepakke til Ukraine. "Jeg har en løbende dialog med Viktor Orban - også op til topmødet før jul. Det vigtige var at få udvidelsesspørgsmålet på plads (EU vil åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova, red.). Jeg er rimelig fortrøstningsfuld over for, at vi på det næste topmøde 1. februar får økonomien på plads," forklarer Mette Frederiksen, som ikke mener, at et ungarsks medlemsskab af EU står til diskussion, trods landets modvilje mod visse EU-politikker. "Det synes jeg ikke. En forestilling om, at Europa står stærkere ved at begynde at smide lande ud, deler jeg ikke. Jeg er på det andet hold. Når vi kigger på verden gennem den sikkerhedspolitiske prisme - det er vi nødt til - så gælder det, at jo større EU er i bredden, jo bedre. Og jo stærkere partnerskaber mellem Europa og lande, jo bedre," siger Mette Frederiksen. At den vestlige koalition mod Ruslands invasion af Ukraine skulle være ved at falde fra hinanden afviser Mette Frederiksen pure. "Det er rigtigt, at der er nogle strømninger i Europa. Du nævner Ungarn. Der er nogle andre højrepartier. Vi hører det også begyndende i Danmark. Der er lidt fra Dansk Folkeparti, lidt fra Nye Borgerlige. De strømninger er der, men jeg ser på realiteterne on the ground - ikke på, hvad der bliver sagt og skrevet. Hvis jeg kigger på det, så har det transatlantiske ikke stået stærkere i mange år end netop nu. Nato er styrket efter de to år i Europa," argumenterer statsministeren.
Politiken, onsdag, s. 4-5 (27.12.2023)

Kaja Kallas er Europas nye jernlady
Information bringer lørdag en kronik af Sofie Mosgaard, kultur- og ligestillingsordfører i Venstres Ungdom. Hun skriver blandt andet: "Estlands premierminister, Kaja Kallas, er jubeleuropæer, hun er liberal, og så er hun først og fremmest modig med en evne til at være forud for sin tid og på den rigtige side af historien. De fleste danskeres første møde med formanden for Reformpartiet og statsoverhovedet fra den tidligere østblok er som et af de navne, der bringes op som NATO's næste generalsekretær. En post, hun er i spil til efter at have slået i bordet i opløbet til Ruslands invasion af Ukraine, lang tid før den øvrige europæiske top skænkede truslen hverken opmærksomhed eller håndører. Ud over at være moder til en proaktiv og benhård forsvars- og sikkerhedspolitik har hun også videreført en digitaliseringsstrategi, der gør Estland til et af verdens mest digitaliserede lande. En strategi, der både er blevet grundlag for landets velstandsløft, dets internationale indflydelse og sikkerhed. [...] Kaja Kallas arbejdede allerede som medlem af Europa-Parlamentet for, at EU skulle lede den teknologiske udvikling, hvor hun særligt var drevet af frygten for, at bureaukrati og restriktiv lovgivning skulle blive en kæp i hjulet for europæiske alternativer til de amerikanske techgiganter. [...] Kallas har gjort sit folk, men også hele Europa en tjeneste, hvad angår vagtsomheden over for Rusland. [...] Kallas er jubeleuropæer, og i modsætning til de vesteuropæiske statsledere er det også et standpunkt, hun bliver nødt til at forholde sig til, fordi frygten for, at Rusland banker på døren en dag, ikke bare er gyserhistorier, men en meget reel risiko, hvis et forenet Europa ikke står fast på, at alt andet end et russisk nederlag er uacceptabelt. Eller som hun sagde til Det Nordatlantiske Råd: "Det er ikke nok, at Ukraine vinder, Rusland skal også tabe."
Information, lørdag, s. 32-33 (27.12.2023)

Opgør med Orbán og hans vetoret
I Dagens Brev i Berlingske tirsdag skriver Tobias Marney, nr. 3 på Moderaternes liste til Europaparlamentsvalget, blandt andet: "For nylig mødtes stats- og regeringscheferne i hele Europa. Ambitionen var klar; Ukraine skal fortsat have vores støtte. Men mødet blev forpurret, da Ungarns statsminister, Viktor Orbán, blokerede for EU-støtte til Ukraine. Desværre er det stadig sådan i Europa, at Orbán misbruger sin magt til at fremme Putins interesser i Europa. I kølvandet på mødet mellem EUs stats- og regeringschefer står det endnu mere klart, at vi i Europa må tage et opgør med Orbán og hans vetoret. [...] I Europa må vi stå vagt om vores demokratier og værdier, og det kræver især, at vi tager store og vigtige beslutninger. Eksempelvis beslutninger om at støtte Ukraine. Når lande misbruger deres magt over afgørende beslutninger som dem, må vi sige fra. Det første må være, at vi fratager Orbán retten til at stemme i EU. EU er et demokratisk fællesskab. Hvis man ikke er et demokrati, så kan man ikke sidde med ved bordet, når demokratier skal træffe vigtige beslutninger. Selvom det er svært og drastisk at anvende den såkaldte artikel 7-procedure, så er det nødvendigt. Det kan ikke nytte noget, at Orbán får truet sig til EU-støtte. I Europa må vi stå sammen over for de totalitære bevægelser, som lige nu bevæger sig i verden. Derfor må vi tage et opgør med Orbán og hans vetoret."
Berlingske, tirsdag, s. 25 (27.12.2023)

Pinligt og ydmygende
Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, fælder en hård dom over Margrethe Vestagers seneste forsøg på at få en uhørt tredje periode som EU-kommissær for Danmark, hvor han kalder det nærmest patetisk, skriver Ekstra Bladet lørdag. Engell vurderer, at Vestager ikke har en chance, og han siger også, at han ikke har mødt en eneste i Folketinget eller regeringen, der støtter hende. "Det er pinligt og ydmygende, at Margrethe Vestager presser så hårdt på for at få en tredje periode. Der er intet, der taler for, at regeringen skulle overveje at pege på hende. Hun blev udpeget på grund af Radikale Venstres nøglerolle i Thorning-regeringen. Men hun spiller ingen som helst rolle i forhold til den nuværende regering. Jeg kan ikke se, at hun skulle have en kinamands chance for at blive forlænget," siger Hans Engell. Han mener heller ikke, at Vestagers arbejde i EU vil blive belønnet af regeringen med en tredje periode. "Sagen er jo den, at hun nok startede som en stjerne, men den falmede relativt hurtigt. Siden da har hun været en kommissær, der ikke har udmærket sig på nogen særlig måde. Hendes forhold til EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er ikke specielt godt. Og når man taler med danske politikere i Europa-Parlamentet, har hun heller ikke en høj stjerne, fordi hun opleves som arrogant og selvoptaget," siger Hans Engell.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 19 (27.12.2023)

Professoren med det europæiske blik, der bliver ved med at gøre nationalister tossede
I forbindelse med hendes 60-års fødselsdag i morgen bringer Politiken onsdag et portræt af Marlene Wind, professor, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. "Det er blevet hipt at være modstander af EU, men de politiske ledere må holde op med at løbe efter folkestemninger og i stedet tage ansvar for de beslutninger i EU, de selv har været med til at træffe," citerer artiklen Marlene Wind for at have sagt efter Storbritanniens udmeldelse af EU. Marlene Wind er af den mening, at EU er et fællesskab til problemløsning, som europæerne har valgt sammen og sammen har ansvaret for. "Det er vigtigt, at man taler om fordelene ved at have et sådant fællesskab og lærer at betragte ulemperne eller udfordringerne som noget, der skal håndteres inden for fællesskabet. Ikke ved at melde sig ud eller kritisere hele dynen," har Marlene Wind udtalt til Studieskolen. Med Ukraine og andre østeuropæiske lande på mulig vej ind i EU, har Marlene Wind udtalt til magasinet Ræson, at hun muligvis ikke ser sig selv som tilhænger af EU, hvis man udvider med flere medlemslande uden også gennemføre en traktatændring, som indfører flere flertalsafgørelser.
Politiken, onsdag, s. 8 (27.12.2023)

Wilders og Meloni er Europas fremtid
I en kronik i Jyllands-Posten onsdag skriver Anders Primdahl Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Jordskredssejre i Holland og Italien er kun et forvarsel om højrefløjens fremmarch i Europa, der vil fortsætte, så længe de etablerede magtpartier svigter Europas befolkning. [...] Det er et mønster, der går igen i en række europæiske lande. I såvel Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien, Sverige, Finland, Ungarn, Polen og Estland er nationalkonservative partier enten største eller næststørste parti i målingerne, og for første gang ser vi også en stor støtte i lande som Spanien, Portugal og Rumænien. [...] Selvom de etablerede magtpartier i de fleste europæiske lande anerkender konsekvenserne af masseindvandring og påstår at stå for en stram udlændingepolitik - sådan som det f.eks. er tilfældet for S og V herhjemme - fortsætter indvandringen til alle europæiske lande. I 2022 modtog europæiske lande således næsten en million asylansøgninger, navnlig fra Syrien, Tyrkiet og Afghanistan, mens illegale migranter fra primært afrikanske lande strømmer til Europa i hundredtusindvis. [...] Højrefløjens (nye) vælgere føler sig også svigtet af det eklatante tab af selvbestemmelse, demokrati og kontrol, som globalismen - i Europas tilfælde navnlig EU - har medført. […] For det stadig voksende EU's tilfælde oplever befolkningen en fuldkommen magtesløshed og afkobling fra unionens beslutningsprocesser. Befolkningen har ingen føling med, hvad der foregår i EU, og de beslutninger, der bliver truffet i EU, ligger som regel meget fjernt fra det, den almene europæer ønsker. Dertil lider EU af et stort demokratisk underskud - folket har reelt forsvindende lidt at skulle have sagt om, hvordan EU regeres - hvilket afspejler sig i den lave valgdeltagelse ved Europa-parlamentsvalg. Man skulle tro, at brexit ville blive et wakeupcall for den europæiske elite om at standse EU's føderalistiske udvikling; at eliten ville lytte til folkets indsigelser og bekymringer. Men det har næppe været tilfældet. EU's udvikling foregår på fulde blus for tiden, både med udvidelser mod øst, hvor op mod 60 mio. østeuropæere kan blive indlemmet i unionen til den eksorbitante pris af 1.900.000.000.000 kr. pr. budgetperiode, samt følgevirkninger af øget østkriminalitet, løndumping og velfærdsturisme. Og så har EU-eliten valgt at krydre det hele med ønsket om en ny traktat, der fratager landene vetoret på områder som udenrigs-, forsvars og skattepolitik, gør op med landenes ret til en fast kommissær og overfører endnu mere magt til det føderale EU."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 25 (27.12.2023)

Interne anliggender

Beskyldninger om valgfusk første til angreb på Beograds rådhus
Der er uro i Serbien. Oppositionspolitikere er gået i sultestrejke og der er voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Det skriver Politiken onsdag. Demonstranterne mener, at regeringen har begået valgfusk under parlamentsvalget og flere kommunevalg i december. Internationale valgobservatører fra udtrykt bekymring over måden valget i Serbien er foregået på. Også EU er bekymrede og siger, at den serbiske valgproces har brug for betydelige forbedringer. Serbiens præsident, Aleksander Vucic, afviser anklagerne som beskyldninger fabrikeret af oppositionen.
Politiken, onsdag, s. 9 (27.12.2023)

Har de Konservative lige solgt nødbremsen?
Det Konservative Folkeparti har tilsluttet sig regeringens 'aftale om helhjertet dansk EU-engagement,' men partiets EU-program fra september understreger vigtigheden af at bevare vetoretten inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, skriver Politiken lørdag. EU-ordfører og partiets spidskandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, bekræfter, at partiet stadig ønsker at bevare vetoretten, men medgiver, at den nye aftale åbner for overgang til flertalsbeslutninger på udvalgte områder. "Selv om der kun er tale om få udvalgte områder, så er det bestemt ikke en ide, vi har bragt til bordet," lyder det fra Niels Flemming Hansen. Han tror dog ikke, at samtlige EU-lande nogensinde skulle nå til enighed om at ændre vetoreglerne på udvalgte udenrigspolitiske områder. "Men hvis situationen skulle opstå, så har vi stadig mange og lange politiske drøftelser til gode, for vi vil ikke acceptere, at EU kan tromle Danmark på afgørende udenrigspolitiske områder, " lyder det fra ham. Pernille Weiss, tidligere konservativt medlem af Europa-Parlamentet, kritiserer aftalen og udtrykker bekymring for, at partiet kan have startet en glidebane i retning af at svække vetoretten yderligere.
Politiken, lørdag, s. 5 (27.12.2023)

Klima

Danske Rederier: I 2023 stemplede skibsfarten ind i klimakampen - og vi fortsætter i det nye år
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier. Hun skriver blandt andet: "Når vi engang i fremtiden ser tilbage på 2023, vil det stå som året, hvor den globale shippingindustri stemplede ind i den grønne omstilling. Det er mit håb - og det tror jeg fuldt og fast på. Den grønne omstilling på verdenshavene er fortsat kun i sin spæde vorden. Men sporene er lagt. Kursen er sat. [...] I EU-regi er man nået længere med at fastlægge, hvordan skibsfarten skal reguleres, så industrien yder sit bidrag til EU's Fit For 55-plan om at opnå klimaneutralitet i 2050. I 2024 bliver skibsfarten omfattet af EU's emissionskvotesystem ETS. Kvoterne for tilladt udledning vil gradvist blive sænket, så det bliver dyrere og dyrere for virksomhederne at udlede drivhusgasser. Og i 2025 træder FuelEU Maritime i kraft, som vil forøge andelen af grønne og lavemissions brændstoffer i det mix af brændstoffer, som skibsfarten anvender i EU. Ambitiøs klimaregulering og effektiv implementering heraf er afgørende. I EU er vi nået langt. Og i IMO tager vi de kommende år for alvor fat på arbejdet med at få den bedst mulige og mest ambitiøse regulering på plads og efterfølgende effektivt implementeret. Det skal og vil vi levere på. [...] 2023 stod i klimaets tegn. Det kommer 2024 også til at gøre. Vi har lang vej til målet om klimaneutral skibsfart i 2050. Men vi har taget de første vigtige skridt. Vi er i gang. Jeg er her ved indgangen til 2024 optimistisk på vegne af grøn skibsfart."
Altinget, mandag (27.12.2023)

Migration

Ukrainske flygtninge er fanget i et 'ventedilemma' i langstrakt krig
Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Hvad sker der, hvis Rusland besætter hele Ukraine? Indtil for nylig var det kun få i Vesten, der stillede den slags spørgsmål. Tonen var en anden. Det handlede mere om, hvor meget Ukraine skulle generobre af sit besatte land, ikke om at tabe. Sådan er det ikke længere. [...] Rusland er begyndt at rykke frem. Vesten viser tegn på krigstræthed. Fremtiden er uvis. Det påvirker også de 4,2 millioner ukrainere, der har søgt tilflugt i et EU-land. Det følgende handler mest om dem. Om ukrainerne iblandt os. Om nære ting. [...] Men også om advarslen. Vi står med en ukrainsk flygtningegruppe i forandring. Også der begynder troen på en hurtig og vellykket afslutning på krigen i Ukraine at halte. [...] EU's særlige rådgiver i Ukraine-spørgsmål, Lodewijk Asscher, taler om et modsatrettet "ventedilemma", der så at sige modarbejder denne integration: "Mennesker, der flygter, har det med at holde et øje på deres hjemland og ønsker at vende tilbage, så snart der er fred. Det gør det svært at beslutte sig til, om man skal begynde at lære et nyt sprog, søge at tilpasse sine færdigheder, tage en uddannelse eller integrere sine børn i værtslandets uddannelsessystem," skrev han i en rapport fra maj. Tallene for ukrainske flygtninge i Danmark peger mod en dilemmaernes kamp. Omkring 10.000 ukrainske flygtninge, der kom til Danmark efter Ruslands invasion for snart to år siden, er enten taget tilbage til Ukraine eller til et tredjeland. Af de 40.697, der pr. 30. november havde fået opholdstilladelse efter en særlov for ukrainere, var det således kun knap 30.000, der var registreret som bosiddende i en dansk kommune. Men næsten halvdelen af dem ønsker at blive i Danmark, selv når krigen i Ukraine er slut, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet, som Politiken omtalte før jul. Kun 7 procent ønsker at rejse hjem nu, mens 43 procent ønsker at vente, indtil deres ukrainske hjemby er sikker. [...] Føromtalte EU-rådgiver Lodewijk Asscher taler omvendt om begyndende "solidaritetstræthed" over for ukrainske flygtninge. "Solidaritetstrætheden begynder at sætte ind i nogle medlemsstater," skrev han i maj i en rapport og fremhævede den "leveomkostningskrise", der rundt om i EU har ramt lav- og mellemindkomstfamilier. [...] EU's ledere må derfor gøre som den amerikanske tænketank i indledningen: Fortælle vælgerne, hvad det ville koste at skulle forsvare sig, hvis vi i et "solidaritetstræt" øjeblik af vor tids historieskrivning glemte perspektivet og lod et stadig mere militariseret og sejrrigt Rusland rykke endnu tættere på. Tænk hvis Rusland besatte hele Ukraine ..."
Politiken, mandag, s. 2 (27.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Aftalen om amerikanske soldater på dansk jord var en bunden opgave for regeringen
Altinget bringer lørdag en kommentar af Michael Ehrenreich, i bestyrelsen for Enigma, Dansk Kulturinstitut og Løvenholm Fonden, kammerherre, fhv. hofmarskal og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Han skriver blandt andet: "Aftalen om forsvarssamarbejdet med USA er en af årets bedste nyheder, som 2023 vil blive husket for. En tidlig julegave, som vil styrke forsvaret af Danmark og bidrage til at fastholde det amerikanske engagement i Europa i en urolig tid. Men det hører med, at aftalen var en bunden opgave for den danske regering. Med lignende amerikanske aftaler med en stribe europæiske lande, herunder først og fremmest Norge, Sverige og Finland, var der ikke andre muligheder end at følge trop. Var det mislykkedes, havde Danmark ikke kunnet deltage på lige fod i det fælles forsvar af det nordeuropæiske område. Vi havde mistet sikkerhedspolitisk relevans i Nato og politisk indflydelse i Washington. Begge dele til stor skade på et tidspunkt, hvor krigen raser i Ukraine, og Rusland optræder stadigt mere truende, også i vores eget nærområde. Den afgørende ændring er Nato-udvidelsen med Finland og snart også Sverige. Udvidelsen skal styrke afskrækkelsen af Rusland og i en krise- og krigssituation gøre det muligt hurtigt at fremføre et militært forsvar af de baltiske lande. [...] Med den nye aftale forsikrer Danmark sig delvist mod konsekvenserne af en sejr til Donald Trump ved næste års præsidentvalg. Trækker Trump amerikanerne ud af Nato, hvad man ikke kan udelukke, eller piller han ved alliancens afgørende artikel fem om kollektivt forsvar, vil der være en bilateral aftale at falde tilbage på. Den kan naturligvis ikke erstatte Nato-samarbejdet eller modvirke den kolossale usikkerhed, som bliver resultatet, men den er dog bedre end ingenting. [...] Denne aftale har tiltrukket sig størst opmærksomhed i forbindelse med viljen til at se udogmatisk på visse ændringer af EU-vetoretten. Men den største ændring i forhold til tidligere er aftalens generelle tilgang til det europæiske samarbejde. Tonelejet er helt anderledes end før. Fremfor at fokusere på begrænsningerne i EU-samarbejdet og fremhæve, hvad vi ikke vil være med til, stilles der skarpt på mulighederne, og hvad Danmark vil med det europæiske samarbejde. Aftaleteksten indeholder formuleringer som "et helhjertet dansk engagement i EU" og understreger behovet for et "stærkere samarbejde" i Europa. Der er, hedder det, brug for et "stærkt og handlekraftigt EU". Et lignende ordvalg havde været utænkeligt for blot få år siden. Den fodslæbende tilgang til verden omkring os er forbi."
Altinget, lørdag (27.12.2023)

Er der en Winston Churchill til stede?
Jyllands-Posten bringer tirsdag en kronik af Carsten Søndergaard, tidligere ambassadør i Berlin, Nato og Moskva. Han skriver blandt andet: "Verden bliver stadig mere ustabil. Problemerne banker på døren: Rusland/Ukraine, Israel/Gaza, Kosovo, Syrien, Kaukasus, Kina, Iran, Nordkorea osv. [...] Vi nærmer os en skæbnestund for Europa. Sagens kerne er, at Europa slet ikke er parat til de store udfordringer, der hober sig op. [...] Listen er lang, og det kræver politisk mod og vilje at komme igennem. For det første drejer det sig om at få bred opbakning til en erkendelse af, at vi har meget på spil. I sidste ende vores sikkerhed og velfærd. Det har omkostninger. Russiske analytikere taler om en stedfortræderkrig mellem Rusland og Nato. [...] For det andet må Europa erkende, at forsvarsbudgetterne skal forøges. Det er den bedste målestok for politisk vilje. Ord gør det ikke. Europæerne skal tænke i ”hård magt”. Tidspunktet er inde til at tage det militære forsvar alvorligt. Rusland taler om, at man er i krig med Nato. Russisk økonomi er på krigsfod, og det er ikke et kortsigtet projekt. [...] For det fjerde har EU store begrænsninger som forsvarspolitisk aktør. Realismen må indfinde sig i udtalelserne herom. Der er en verden til forskel mellem EU og Nato. Dernæst gælder, at UK stadig er en vigtig spiller, når det gælder Europas sikkerhed - ikke mindst i Nordeuropa. [...] For det femte og vel nok vigtigste: Uden USA ville vi være på Herrens mark. USA's engagement i Europa - inklusive atomparaplyen - skal fastholdes. Vi skal bidrage til at modvirke tendenserne i USA til isolationisme. Den europæiske politik bør derfor være proaktiv transatlantisk. Den franske politolog og filosof Raymond Aron blev i sommeren 1939 - dvs. lige før Anden Verdenskrig begyndte - spurgt, om han troede, at demokratierne kunne vinde over diktatorerne. Han svarede ja, men på én betingelse: De skal ville det. Dengang var der en Winston Churchill til stede."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 25 (27.12.2023)

Gazakrig og resolutioner ændrer ikke Israels overordnede politik
I en analyse i Information onsdag skriver journalist Lasse Ellegaard blandt andet: "Benjamin Netanyahu kæmper for politisk overlevelse i en situation, hvor han er hårdt trængt af både FN, vælgerne, oppositionen og i sidste ende USA - der dog sikrer, at hans politik vil overleve. [...] En måde, Netanyahu profilerer sig på over for vælgerne, er at fremstille USA's præsident, Joe Biden, som en kopi af Barack Obama, som han i sin tid fremstillede som en arabervenlig fjende af Israel, selv om det forholdt sig stik modsat. [...] Og alt peger på, at Netanyahu indtil videre - på trods af EU's fordømmelser, på trods af de nye arabiske partnerskabers stigende kritik, på trods af Jordans og Egyptens afvisning af at tage imod Gazas fordrevne millioner - slipper godt fra åbenlyst at ydmyge den amerikanske præsident. At Joe Biden er Netanyahus ven - ikke nødvendigvis Israels - har vist sig i USA's konsekvente blokering af en effektiv bremse i FN's Sikkerhedsråd for Israels massakrer og udsultning af civile og ødelæggelse af vital infrastruktur i Gaza. At USA fredag undlod at stemme imod et forslag om øget adgang til nødhjælp, skyldes alene, at det var udhulet til en tekst, der fortsat overlader det til Israel at dirigere nødhjælpen."
Information, onsdag, s. 8-9 (27.12.2023)

Mette Frederiksens maskefald
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Kristoffer Storm, spidskandidat til Europa-Parlamentet, (DD) og Jens Henrik Thulesen Dahl, MF, Europa-ordfører, (DD). De skriver blandt andet: "For nogle år siden slog Mette Frederiksen til lyd for, at EU-forbeholdene skulle bevares, ligesom hun betegnede det daværende EU-budget som gak og mente, at grænserne skulle bevogtes. Alt sammen udtryk for en snusfornuftig tilgang til EU-samarbejdet, som vi i Danmarksdemokraterne kan bakke op om. Den snusfornuftige tilgang stoppede forleden brat, da regeringen landede den nye europapolitiske aftale. For selvom aftalen også indeholdte positive punkter, så er der desværre ikke megen snusfornuft at spore i afgørende elementer af aftalen, som regeringen netop har indgået med et bredt udsnit af Folketingets partier. Med aftalen bliver det slået fast med syvtommersøm, at Danmark skal helt ind i kernen af EU. [... ] Fra Danmarksdemokraternes side kan vi naturligvis ikke støtte en aftale, hvor Danmark afgiver sin vetoret på et så afgørende område. Alt i alt er det skuffende at opleve en statsminister, der går fra EU-skeptiker til jubeleuropæer på bare tre år, og som har valgt at erstatte snusfornuft med EU's gule stjerner, når det kommer til dansk europapolitik."
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (27.12.2023)

Optag Ukraine i Nato
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Jørgen Jelstrup, ledelseskonsulent, Odense SV Han skriver blandt andet: "Nato er til for at beskytte Europa, men siden Ruslands invasion af Ukraine for 22 måneder siden har ingen nation bidraget mere til Europas sikkerhed end Ukraine ved sin nedslidning af de russiske invasionsstyrker. [...] Ingen synes i dag bedre til at stoppe russerne end Ukraine, der med Vestens våbenhjælp m.m. nu har Europas stærkeste hær. Ukraine vil derfor være en stor sikkerhedspolitisk gevinst for Nato - selv med besatte landområder. Lykkes det Rusland at besejre Ukraine på grund af svigtende militærhjælp fra Vesten, vil Rusland stå styrket ved flere Nato-landes grænser. Optagelse i Nato har været lovet Ukraine i snart 20 år, men ikke realiseret af frygt for Ruslands reaktion - til ingen nytte, som man ser. Et medlemskab af Nato - og EU - er et kraftigt politisk signal til Rusland, nu hvor Vestens militære støtte desværre vakler, og vil samtidig fremtidssikre, at Vestens massive våbenhjælp bliver i alliancen. Ukraines optagelse i Nato vil fordre megen politisk fleksibilitet, men kræver efter Nato-traktaten ikke styrker indsat i Ukraine. Svigter den politisk vilje til at redde Ukraine nu i Vesten, er det helt utilgiveligt og ulogisk."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (27.12.2023)

”Det er en informationskrig i et omfang, vi ikke har set før”
En ekspert advarer om, at vælgerne skal forberede sig på en ny virkelighed, hvor de bliver bombarderet med falske informationer fra Kina og Rusland, som skal polarisere befolkningen. Det skriver Jyllands-Posten onsdag. Undersøgelser viser, at der har været en markant stigning i antallet af falske medier, opdigtede eksperter og manipulerede fotos og video. Udviklingen skaber bekymring forud for det amerikanske præsidentvalg i 2024 og Europa-Parlamentsvalget samme år. "Nogle af disse websteder genererer hundredvis, hvis ikke tusindvis af artikler om dagen. Derfor kalder vi dette for den næste store superspreder af misinformation," forklarer Jack Brewster, forsker hos Newsguard. I oktober kom den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) i en årlig trusselsvurdering med en advarsel om, at det nærtstående EU-Parlamentsvalg er i fare for at blive påvirket af en stigende mængde falske og manipulerede videoer, fotos og fake news fremstillet af kunstig intelligens. Agenturets direktør, Juhan Lepassar, advarer derfor regeringer og politikere om at være i højeste beredskab. EU-Kommissionen har i en nylig rapport konkluderet, at tech-giganterne langt fra har formået at bekæmpe russisk mis- og desinformation på deres sociale platforme. 25. august indførte EU ny lovgivning, der udsteder milliardbøder og i værste fald lukker tech-giganters aktiviteter i EU, hvis de ikke slår hårdere ned på misinformation. I december vedtog EU også nye regler for ansvarlig og sikker brug af kunstig intelligens i EU. Men flere eksperter mener ikke, at de nye EU-regler kommer til at løse problemet med kinesisk og russisk spredning af misinformation. 81 procent af europæerne mener, ifølge en nylig Europa-barometerundersøgelse, at udenlandsk indblanding i demokratiske forhold i Europa er et problem, der bør løses. De adspurgtes største frygt i forbindelse med det kommende Europa-Parlamentsvalg er frygt for, at vælgere baserer deres stemmegivning på falsk information og nyheder.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 6-7 (27.12.2023)

Udenrigspolitik

Kæmper mod EU - men vil gå EU-vejen
Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-Parlamentsvalget, Anders Vistisen, ønsker, at EU skal involvere sig i sagen om Elvira Pitzner, der er tilbageholdt i Dubai for beskyldninger om utroskab. Dette sker på trods af Dansk Folkepartis generelle modstand mod EU og deres tro på, at magten bør ligge hos de enkelte lande, skriver Ekstra Bladet tirsdag. Anders Vistisen mener, at EU kan være mere effektiv i denne situation, da visse kompetencer er overdraget til EU. Det paradoksale er, at man har givet de her kompetencer til EU. 2Det er jo realiteten, og så må vi spille efter det," siger Anders Vistisen, der også kritiserer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) for at gøre for lidt i sagen. Dansk Folkeparti vil tage sagen op i EU-Parlamentet og forsøge at lægge pres på EU-Kommissionen for at påvirke de Forenede Arabiske Emirater. De vil også anmode EU's udenrigstjeneste om en oversigt over andre EU-borgere, der er i konflikt med Emiraternes retssystem. "Vi har med udgangspunkt i Pitzner-sagen bedt EU's udenrigstjeneste udrede, hvor mange EU-borgere der har juridiske udfordringer med retssystemet i UAE. Herudover kræver vi, at Kommissionen på baggrund af sagerne gennemgår de steder, hvor UAE har særaftaler med EU (visumfritagelser, handels- og inveiteringsaftsler m.v.) med henblik på at sanktionere UAE for den manglende retssikkerhed, der gælder i landet for EU borgere'," skriver Vistisen til Ekstra Bladet i en sms.
Ekstra Bladet, tirsdag, s. 6,7 (27.12.2023)

Løkke om atomvåben i Danmark: "Jeg kan garantere, at vi har lavet en aftale"
Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og USA's udenrigsminister, Antony Blinken, brugte ikke meget tid på at få underskrevet den historisk forsvarsaftale med USA, da der var så meget andet at tale om, skriver Jyllands-Posten lørdag. Bagefter underskrivelsen fulgte det vigtige timelange møde om situationen i Mellemøsten og Ukraine. Lars Løkke Rasmussen mener, at støtten til Israel skal være utvetydig, men omvendt er der også udviklingen i krigen og bosættelserne på Vestbredden at forholde sig til. "Og der ser vi faktisk et USA, som på nogle punkter går videre end Europa," lød det fra Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at USA har indført sanktioner mod bosættere ved at nægte de mest voldelige indrejse. Et andet vigtigt emne på dagsordenen var situationen i Ukraine, hvor både Løkke og Blinken havde en opgave foran sig. USA's planlagte bidrag på 61 milliarder dollars er blevet blokeret i kongressen, og ved udgangen af det seneste EU-topmøde var der stadig ingen løsning på de 50 milliarder euro, som EU har lovet Ukraine. Lars Løkke Rasmussen udtrykker forsigtig optimisme og påpeger, at mens både USA og Europa går på juleferie, forventes det, at en løsning vil blive fundet i det nye år. Han bemærker, at Biden-administrationen synes at arbejde hårdt på at løse situationen og beskriver indsatsen som "enormt dedikeret." Løkke mener, at Danmark kan påvirke processen ved fortsat at bidrage, og at dette bliver respekteret, selv i de lukkede dele af mødet. Meget af den debat, der har været i forbindelse med forsvarsaftalen, for eksempel om jurisdiktion og suverænitet, har ifølge Løkke været spekulativ. "Vi har indgået en aftale i egen interesse for at sikre Danmarks sikkerhed. Suverænitet i den reneste form ville efterlade Danmark i en skrøbelig situation," siger Løkke. Fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin, lød det, efter at regeringen havde præsenteret aftalen, at "tilstedeværelsen af amerikanske tropper på dansk jord vil blive taget i betragtning i Ruslands militære planlægning". Til den kommentar siger Lars Løkke Rasmussen: "Det understreger jo klogskaben i den her aftale. Hvis Rusland ikke var en trussel, så skulle de jo bare trække på skulderen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (27.12.2023)

Måske havde Barbara Bertelsen ret i, at vi ikke er bange nok
Politiken bringer en kommentar af ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen, som blandt andet skriver: "Jeg ankom til Helsinki i de dage i december, hvor Finland lukkede sin grænse til Rusland, fordi Putin sendte frysende flygtninge over grænsen på cykler i et gement forsøg på at destabilisere landet. Grænselukningen var den foreløbige kulmination på den konflikt, der gradvis, nøk for nøk, intensiveres, efter at både Finland og Sverige har valgt at blive medlemmer af Nato. Danmark har ikke en direkte grænse til Rusland, vi udgør ikke frontlinjen mod øst, men vi er uløseligt forbundet af det samme trusselsbillede og den samme skæbne. Spørgsmålet er bare, om vi som nation - i lighed med finnerne - helt har hørt og forstået rækkevidden af varselsskuddene fra øst? [...] Men at truslen fra øst også er reel her i landet, blev forleden understreget af den vidtrækkende forsvarsaftale, Danmark har indgået med USA. Nej, det er ikke blot et næste skridt i samarbejdet med USA i Nato-regi, når Danmark accepterer amerikanske soldater på dansk grund. Det er et historisk nybrud, der indleder et nyt kapitel af Danmarkshistorien. Både politisk og militært. [...] At Danmark har taget dette ekstraordinære skridt i fredstid, manifesterer og konkretiserer militært og politisk de ord, der er blevet gentaget, siden Putin invaderede Ukraine 24. februar 2021: at Ukraines krig mod Rusland også er vores krig mod Rusland. Putin havde regnet med, at han med krigen ville splitte Europa. Det er heldigvis foreløbig gjort til skamme på det politiske plan. EU - fraregnet Ungarns Viktor Orbån - står sammen om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine. Værre ser det desværre ud med den økonomiske og militære støtte fra EU til Ukraine. Desto vigtigere er det, at Nato og USA engagerer sig dybt, forpligtende og varigt i den krig, der potentielt kommer til at definere fremtidens Europa. [...] Hvad mit ærinde var i Finland? At deltage på Nordic Democracy Summit i det finsk-svenske kulturcenter Hanaholmen, hvorfra projektørens lys blev kastet rundt mod landene på den anden side af Den Finske Bugt: til lande som Belarus og de baltiske lande. Og herfra var der desværre ikke mange gode nyheder at hente i forhold til det generelle trusselsbillede. Tværtimod strammes Putins skrue og retorik konstant. Deres håb baserer sig ikke mindst på, at vi forstår den frygt, der bliver stadig mere tyk i den luft, de indånder."
Politiken, mandag, s. 12 (27.12.2023)

Skal EUs udenrigspolitk i højere grad afgøres ved flerstemmighed?
I Pro et Contra har Berlingske spurgt Anders Vistisen (DF) og Bergur Løkke Rasmussen (M) om EU's udenrigspolitik i højere grad skal afgøres ved flerstemmighed. Det er et nej fra Anders Vistisen, som blandt andet siger: "Hvis Løkke og Frederiksen formår at overtale deres venner i Bruxelles til at afskaffe vetoretten, vil Danmark således deponere en større del af vores i forvejen væsentligt indskrænkede demokratiske selvbestemmelse i hænderne på EU. Og vi vil miste vores eneste nødbremse ift. EUs udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender, hvor EU generelt har vist sig som en elendig og impotent aktør på den internationale scene. Dermed vil den i forvejen kolossale politiske union bevæge sig tættere på endemålet om en reel europæisk føderalstat, hvor Danmark og de andre lande reduceres til ubetydelige delstater, der bliver kontrolleret og detailreguleret med hård hånd fra Bruxelles." Fra Bergur Løkke Rasmussen (M) lyder et ja og han siger blandt andet: "Ofte bliver jeg spurgt om alt det, Danmark kan risikere at tabe på ved at overgå til kvalificeret flertal på nogle få områder. Jeg vil hellere vende det om og se på alt det, vi kan vinde ved det. For reelt set virker tabet ikke særligt stort. Danmark står i stort set alle henseender med flertallet i EU. Det flertal, som går ind for demokratiske værdier. Det flertal, som går ind for, at der skal være plads til alle uanset, hvem du elsker. Og det flertal, som går ind for, at klimakampen er global og noget, der skal løses i fællesskab. Men desværre også det flertal, som gang på gang må se sig nedstemt af et enkelt land i form af Ungarn på grund af vetoretten. Og det er præcis derfor, vi ønsker, at man tager en diskussion op, om ikke det er på tide at give EU et værktøj til stadig at føre en moderne progressiv politik, selvom en leder som Viktor Orbán måtte være uenig. Det er vel essensen af demokratiet."
Berlingske, lørdag, s. 6 (27.12.2023)

Ukraines mand har en sidste appel til danskerne: Pas på med at vænne jer til krigen
Berlingske bringer lørdag et afskedsinterview med Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, som efter fem år i Danmark havde sin sidste officielle arbejdsdag den 22. december 2023. Hans tid som ambassadør ændrede sig dramatisk, efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, og han erkender, at adgangen til magten i Danmark virkelig har været unik. "Men som jeg altid siger til mine misundelige kolleger, kunne de næppe tænke sig at være i mine sko. Jeg ville hellere have været totalt ukendt og så ikke have haft krig i mit hjemland," siger Mykhailo Vydoinyk og fortsætter: "Personligt er jeg ekstremt taknemmelig over for jeres statsminister. Hun er en fantastisk stærk kvinde," siger Mykhailo Vydoinyk og fremhæver også samarbejdet med Barbara Bertelsen, som har været personligt involveret i støtten fra første dag. Lige fra de første dage begyndte alle mulige danskere af sig selv at ringe til Mykhailo Vydoinyk for at tilbyde deres hjælp og sammenlignet med andre lande har danske virksomheder også været meget hurtige til at reagere og til at donere penge. "De har været på samme side af barrikaderne som det danske folk," siger han. Nu forlader Vydoinyk ambassadør-posten midt i en svær tid for Ukraine, der både møder fornyet modstand ved fronten og på den politiske scene, hvor nye donationer fra EU og USA trækker ud, men loven tilskriver ambassadører fem år på posten, og Vydoinyk er allerede gået over tid. Posten overlades til en yngre kollega fra udenrigsministeriet i Ukraine, og fra Mykhailo Vydoinyk lyder det: "Måske er det godt med noget frisk blod. Han kommer direkte fra Kyiv og kender situationen på egen krop." Han har en sidste appel til den danske befolkning: Vi må ikke begynde at slappe af og fokusere for meget på krigstræthed, bare fordi krigen nu har varet i snart to år, og vi er ved at vænne os til den.
Berlingske, lørdag, s. 22-23 (27.12.2023)