EU i dagens aviser onsdag den 5. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Frankrig: EU arbejder på sanktioner mod Iran
Flere af dagens aviser skriver, at EU arbejder på sanktioner mod Iran. Det skal ske ved at sanktionere en række iranske embedsfolk, der har været involveret i at slå ned på demonstranter i Iran. Ifølge den franske udenrigsminister Catherine Colonna vil EU indefryse værdier og indføre rejseforbud for bestemte personer. Den franske udenrigsminister mener, at tiltagene vil ramme højtstående medlemmer af den iranske regering, som sender deres børn afsted for at bo i vestlige lande. Ifølge nyhedsbureauet AFP er det Frankrig, Tyskland, Danmark, Spanien, Italien og Tjekkiet som arbejder på, at EU skal indføre sanktioner imod Iran.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Biden-administrationen har indført nye sanktioner mod præstestyret i Iran. De seneste retter sig mod en række firmaer baseret i Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Hongkong og Indien, som Washington anklager for at være involveret i ulovligt salg af iranske olie- og petrokemiske produkter. [...] USA begrunder ikke de nye sanktioner med de nuværende protestbølger Iran, men de kommer næsten samtidig med EU's forslag om at indføre sanktioner mod Irans moralpoliti, som menes at stå bag drabet på den 22-årige Mahsa Amini, hvis død har udløst en massiv protestbølge, som fortsat er i gang på tredje uge. Mens EU's sanktioner blot er symbolpolitik og ikke for alvor rammer præstestyret, da EU allerede har indført sanktioner mod Irans sikkerhedstjenester, får USA's sanktioner muligvis lidt større effekt. [...] Alt i alt bør USA og Vesten være varsomme med brugen af yderligere sanktioner mod præstestyret. Særligt nu hvor iranerne marcherer på gaderne imod præsterne, skal Washington overveje mulighederne med omhu. Ellers risikerer man at delegitimere de nuværende protestmarcher, hvor iranske kvinder bærer faklen. Irans åndelige leder ayatollah Ali Khamenei anklagede nemlig mandag Israel og USA for at stå bag protesterne som led i et undergravende forsøg på at udskifte regimet. Man skal derfor lade være med at give ham mere skyts til at kvase iranske kvinder, som har protesteret modigt i tre uger."
Kilder: Berlingske, s. 13; B.T., s. 10

Institutionelle anliggender: Milliarder til tyske forbrugere mødes med kritik i Europa
Politiken og Jyllands-Posten skriver i dag om den tyske hjælpepakke på 1.500 milliarder kroner, som kritiseres af andre europæiske lande. Kritikken lyder, at Tysklands regering skærmer sine forbrugere og virksomheder imod galopperende energipriser med lånte penge, mens resten af Europa tvinges ud i uvejret på egen hånd. Med hjælpepakken indfører den tyske regering et loft over priserne på el og gas for i hvert fald en del af forbruget. Indgrebet forventes at koste knap 1.500 milliarder kroner over de kommende to år. Men hvis energien holdes kunstigt billig, vil tyskerne forbruge mere. Dermed øges efterspørgslen, og så presses prisen op for alle dem, der ikke kan søge ly under den tyske euro-paraply. "Hvis du fifler med prismekanismen i Tyskland, så påvirker du den europæiske pris. I det øjeblik, de sænker energiomkostningerne for tyske virksomheder, så gør de nogle produktionsmetoder rentable, som egentlig ikke er det, hvis virksomhederne skulle betale den fulde pris," siger Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Dermed kan Europa havne i den situation, at de danske, franske eller polske virksomheder tvinges til at indstille en produktion, der kan fortsætte hos naboerne i Tyskland.

Politiken skriver, at selv den ungarske leder Viktor Orban råber op om manglende tysk solidaritet over den store hjælpepakke. "Det kom som et granatnedslag, da tyskerne annoncerede, at de ville støtte deres egne borgere og virksomheder med milliarder af euro," siger han og kalder det "økonomisk kannibalisme". De to fremtrædende EU-kommissærer, den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, og den italienske økonomikommissær, Paolo Gentiloni, har indrykket fælles læserbreve i europæiske aviser, hvori de advarer mod tysk enegang i en situation, hvor EU mere end nogensinde har brug for at handle solidarisk. "Den massive tyske pakke (som svarer til 5 procent af Tysklands bruttonationalprodukt) modsvarer et behov, som vi accepterer - at støtte økonomien. Men det rejser også spørgsmål. Hvordan skal lande, som ikke har samme finansielle råderum hjælpe deres virksomheder og borgere?" spørger de i læserbrevet. Ifølge den tyske finansminister, Christian Lindner, gør Tyskland bare det samme som resten af EU: Forsøger at holde en hånd under borgere og industrier, som lider i energikrisen. "Tiltagene er helt proportionale i forhold til tysk økonomi frem mod 2024, og det er helt på linje med, hvad andre i Europa gør," sagde han på et møde, da han mødte sine EU-kolleger i Luxembourg mandag og tirsdag. I forvejen er stemningen imod Tyskland ikke den varmeste i resten af EU-kredsen. Mange lande mener, at tyskerne er årsag til en stor del af miseren i Europa grundet deres alt for tætte energiforhold til Rusland og sendrægtighed i forhold til at skifte russisk gas, kul og olie ud med vedvarende energi.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Partier lover hjælp til utætte boliger
Jyllands-Posten skriver i dag, at frygten for at kommende EU-krav til energieffektiviseringer vil gøre tusindvis af danske boliger usælgelige, får nu flere partier til at love støttepakker i milliardklassen. "Vi er helt enige om, at vi er nødt til at energirenovere, men for os handler det om at tilskynde til, at det sker. Derfor har vi fremlagt et forslag, hvor vi vil give en håndsrækning til boligejerne på 8,5 milliarder kroner frem mod 2030," siger klimaordfører i Venstre, Marie Bjerre, som bakkes op af både Radikale og Konservative. "Vi er glade for boligrenoveringer, men vi vil gøre det på en måde, hvor man får tilskud til at komme i gang. Vi kan jo ikke stå med en del af boligmassen, der er hældt af brættet," siger klimaordfører i Konservative Mona Juul. Reaktionen kommer, efter at Jyske Bank har regnet på konsekvenserne af EU-Kommissionens forslag til et nyt bygningsdirektiv. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, skal cirka 800.000 danske boliger energirenoveres inden 2033. EU-Kommissionen vil stramme grebet om boligejerne, fordi ejendomme i dag sluger cirka 40 procent af EU's energiforbrug. Det skal der skrues ned for, hvis det skal lykkes at blive uafhængig af russisk gas og leve op til Europas klimamål for 2030. "Vi kan ikke lade være med at gøre noget ved de huse, der er for billige til, at de kan bære den nødvendige investering. Derfor må vi se på, hvordan vi får det gjort. Ikke om det skal gøres," siger Rasmus Helveg Petersen, klimaordfører i Radikale. Som en del af det nye bygningsdirektiv vil EU-Kommissionen indføre et energimærkningssystem til at klassificere de enkelte landes boliger. De cirka 15 procent mindst energieffektive boliger placeres i kategori G. Ejendomme, der lever op til særlige kriterier, placeres i gruppe A. Resten fordeles jævnt over kategorierne B til F. Ifølge forslaget skal boliger fra gruppe G være energiforbedrede til minimum kategori F i 2030. I 2033 skal alle boliger i gruppe G og F energiforbedres til minimum gruppe E.

I en anden artikel i dagens Jyllands-Posten kan man læse, at energikravene fra EU-Kommissionen kommer til at ramme skævt. Det er nemlig, ifølge et notat fra Jyske Bank og Finans Danmark, i særlig grad familier på landet og i de tyndtbefolkede områder i Danmark, der rammes af kravene. Jyske Bank peger på, at boligejere i yderområder er dobbelt ramt. De får stigende udgifter til at energiforbedre, men de har ikke fået samme friværdigevinster som boligejere i de store byer. Ifølge Finans Danmark bør samfundet træde til. "Hvis en energirenovering ikke er rentabel for ejeren, men er det for samfundet, er vi som samfund nødt til at understøtte renoveringen. For ellers vil den ikke finde sted," siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Andre EU-historier

Klima: Franciska Rosenkilde: Elmarkedet skal afkobles fra gaspriserne øjeblikkeligt
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skiver Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet, blandt andet: "Lige nu fastsættes prisen på det europæiske elektricitetsmarked af den dyreste energikilde, nemlig gas. Derfor driver de høje gaspriser prisen på el op. Energiselskaber, der producerer vind- og solenergi, kan derfor sælge deres strøm til meget høje priser på trods af, at de ikke har større omkostninger til produktionen. I Alternativet mener vi derfor, at vi skal afkoble gassens dominerende indflydelse på prisen på el. Det er den rigtige vej at gå, da vi derved kan få billigere el i stikkontakterne, herunder fra vedvarende energikilder. EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge et forslag om at afkoble elmarkedet fra gasprisen, og vi vil arbejde for, at dette bliver en realitet så hurtigt som muligt. Vi skal i gang nu. Derudover har EU-Kommissionen foreslået en særskat, en såkaldt "windfall tax", på energiselskaber, der tjener ekstra på energikrisen og på forbrugernes høje elregninger. [...] Usikkerhed, energikrise og krig i Europa understreger endnu en gang, at vi står stærkest i fællesskab. Vi har ikke råd til at gå alene, når det gælder vores tids største udfordringer – vi har brug for hinanden i EU. Ikke mindst for at skabe holdbare og ambitiøse løsninger på klimakrisen."
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Dansk Skovforening i replik: Klimabevægelse overser helheden, når de kritiserer biomasse
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening og ekstern lektor på Københavns Universitet. Her kan man blandt andet læse: "Caroline Bessermann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse skriver i et debatindlæg i Altinget 15. september, at EU bør fjerne træbiomassens status som vedvarende energikilde. Brugen af træ til energi er til skade for klimaet, lyder påstanden. Det er rigtigt, at træbiomasse udleder CO2, når den bliver brændt af. Men træbiomasse indgår i et kredsløb, hvor den udledte CO2 bliver optaget igen i den bæredygtigt forvaltede skov. [...] I Dansk Skovforening bakker vi op om de eksisterende høje bæredygtighedskriterier til biomasse. I Danmark dyrkes skovene med det sigte at levere træ til klimavenlige produkter. [...] Der findes i dag ikke grønne alternativer, der kan erstatte den bæredygtige biomasse i energiforsyningen og sikre forsyningssikkerheden. Det gælder både i forhold til sol og vindenergi, hvor produktionen jo i en vis udstrækning afhænger af vejrforholdene, men det gælder også i forhold til at sikre en robust energiforsyning, når vi eksempelvis oplever, at vi på kort tid skal frigøre os fra brug af eksempelvis russisk gas. [...] Der er således masser af gode grunde til at bruge biomasse, hvis man vil styrke såvel forsyningssikkerheden som den grønne omstilling."
Kilde: Altinget, tirsdag

Handel: EU's vej til at sikre forsyninger
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa, Svend Roed Nielsen, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Kommissionsformand Ursula von der Leyen pegede i sin tale i midten af september på både industripolitik og på handelspolitik som redskaber for mere sikre forsyninger til EU. [...] Industripolitiske tiltag kan give mening for nøje udvalgte strategiske produkter for at begrænse afhængigheden af usikre leverancer fra tvivlsomme udenlandske leverandører som gasleverancer fra Putins Rusland. For langt de fleste produkter vil hjemtagning af produktionen imidlertid indebærer betydelige omkostningsforhøjelser, som gennem mere inflation gør os alle fattigere. Derfor bør EU først undersøge, om der ikke gennem handelspolitikken er mulighed for at indgå aftaler, der giver den fornødne forsyningssikkerhed. Hidtil har EU's frihandelsaftaler primært haft fokus på mere eksport ud af EU, men nu er der behov for at lægge mere vægt på import. [...] Endelig overhales EU af USA, der er i fuld gang med at lave handels- og samarbejdsaftaler med en bred kreds af asiatiske lande, der kontrollerer produktionen af en række vigtige højteknologiske delkomponenter. Her må EU være mere aktiv for at opnå handels- og samarbejdsaftaler med vigtige asiatiske lande."
Kilde: Børsen, s. 39

Arbejdsmarkedspolitik: Nu bliver beskæftigelsespolitikken for alvor vigtig
I Børsen kan man læse en kommentar af Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun skriver blandt andet: "Beskæftigelsens rekordhøje himmelflugt stoppede, da Danmarks Statistik forleden offentliggjorde tallene for juli måned. Selvom den private beskæftigelse var uændret, ligner det et vendepunkt, og det skal vi tage seriøst. Det vigtige er nu, at vi ikke taber hele den historiske optur på gulvet. Det kræver en begavet beskæftigelsespolitik. [...] Danmark har en enormt effektiv beskæftigelsespolitik - den aktive arbejdsmarkedspolitik. På grund af den er vi bedst i EU til at få arbejdsløse i job. Under coronakrisen, den største arbejdsmarkedskrise i nyere tid, holdt den aktive arbejdsmarkedspolitik stand, og Danmark var fortsat bedst i EU til at få arbejdsløse i job. [...] Ingen andre får flere arbejdsløse tilbage i job på kort tid, og den danske aktive arbejdsmarkedspolitik er uden sammenligning den mest evidensbaserede i verden. Derfor er det helt skævt at “starte helt forfra med at indrette beskæftigelsesindsatsen”. Ude i verden er vi berømte for vores flexicuritymodel, der skaber fleksibilitet og tryghed på både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Modellen er bygget op over årtier, og beskæftigelsesindsatsen spiller en vigtig rolle. Den får vi brug for, når arbejdsmarkedet vender, så vi kan få flest muligt godt med videre."
Kilde: Børsen, s. 38

Institutionelle anliggender: EU vedtager lov om standardoplader
Børsen skriver, at Europa-Parlamentet har vedtaget en lov om, at alle mobiltelefon-, tablet- og kameraproducenter med salg i EU fra slutningen af 2024 skal indføre en standardiseret opladerport. Forslaget blev i sin nuværende form fremlagt af EU-Kommissionen i september 2021, men man har arbejdet på det de seneste ti år. Opladerporten er USB Type-C, der allerede findes i smartphones, bærbare computere, høretelefoner og andre elektroniske enheder.
Kilde: Børsen, s. 20

Klima: Mælkekampagne angribes for misvisende klimapåstande
I Politiken kan man læse, at en kampagne fra Mejeriforeningen, der kalder mælk for "fremtiden" og "bæredygtig" har modtaget kritik og er blevet anmeldt til Forbrugerombudsmanden. Det drejer sig om en kampagne ved busstoppesteder landet over, hvor man på en plakat kan se to mælkedrikkende børn. Henover står der: "Sammen om en bæredygtig vej i Europa", og nedenunder står der: "Mælk er for fremtiden og en del af en bæredygtig kost". Nederst på plakaten er afsenderen Mejeriforeningen angivet med et EU-flag ved siden af og en oplysning om, at EU har medfinansieret kampagnen. Tænketanken Concitos programchef Michael Minter er betænkelig. "Det mest betænkelige er, at det ikke kommunikeres klart, at et bæredygtigt forbrug af mælk ifølge de officielle kostråd er væsentligt lavere end vores forbrug i dag. Det gør det i min optik til en promovering af mælk - ikke forbrugeroplysning," siger han. Danskerne skal i gennemsnit reducere deres indtag af mejeriprodukter med en tredjedel for at følge kostrådene, siger han. Også Martin Collignon, som er greenwashing-debattør og aktiv i foreningen Den Åbne Lobby, mener det er problematisk med EU-støtte til kampagnen. Derfor har han nu anmeldt mælkekampagnen til Forbrugerombudsmanden.
Kilde: Politiken, s. 12

Sikkerhedspolitik: Analytiker: Ukrainerne har vundet nedslidningskrigen over russerne
Politiken skriver, at den russiske hær er nedslidt og Ukraine begynder at generobre vigtige områder. "Sagt enkelt og kort har ukrainerne vundet den nedslidningskrig, der har stået på siden foråret, og som dybest set handler om, at modstanderen skal blive mere slidt end dig, for så vil du før eller siden få overtaget," siger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet. "Det er nu helt tydeligt ukrainerne, der har vundet den kamp. Russerne har ikke været i stand til at opretholde deres styrke og erstatte de tab, de har lidt langs frontlinjen. Det har til gengæld ukrainerne, som endda har været i stand til at øge styrken takket være den våbenhjælp, de får fra Vesten, og som også giver mulighed for at uddanne flere soldater," fortsætter han. I september opfordrede den ukrainske politiker og tidligere forkvinde i det udenrigspolitiske udvalg i Ukraines parlament, Hanna Hopko, direkte Danmark til at sende kampvogne til frontlinjen. Indtil nu har Danmark forsynet den ukrainske hær med missiler og pansrede mandskabsvogne. På nuværende tidspunkt har ingen lande sendt moderne vestlige kampvogne til Ukraine, selv om debatten i Europa efterhånden har været i gang i adskillige måneder. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere sagt til den tyske avis Bild, at "når Ukraine siger, at de har brug for kampvogne, så bør vi tage det alvorligt og levere dem." Ironisk nok er det Ursula von der Leyens eget hjemland, Tyskland, som især står i vejen for, at EU kan begynde at eksportere kampvogne til Ukraine.
Kilde: Politiken, s. 8

Sikkerhedspolitik: Frygten for spionage og Kinas militær vokser i Europas regeringskontorer
Politiken bringer en analyse skrevet af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, avisens Asien-korrespondent. Han skriver blandt andet: "Det vakte stor bekymring, da Politiken forrige år kunne afsløre, at også Aalborg Universitet har samarbejdet med Hikvision. Konkret havde forskerne i Aalborg hjulpet med at udvikle en algoritme, som kan spore, hvordan holdninger spreder sig i netværk. Et godt værktøj, hvis man vil fange en whistleblower eller systemkritiker, advarede eksperter. [...] Aalborg Universitet beklagede samarbejdet, som ifølge en af de involverede forskere var sket utilsigtet. Politiken har afdækket flere sager, hvor Kinas overvågningsindustri og militær har samarbejdet med topforskere på danske universiteter. [...] Lignende sager som den i Aalborg har fået alarmklokkerne til at bimle i landene omkring Danmark. Og nu tyder det på, at dørene til Europas universiteter lukkes delvist i for Kina. Det viser en gennemgang, Politiken har foretaget af den aktuelle debat om kinesisk forskningssamarbejde i Europa. I både Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien arbejder regeringerne på tiltag, som skal udelukke kinesiske forskere fra strategiske forskningsområder. Det sker i erkendelse af, at Europa har været for naive over for Kinas sande ambitioner, mener den hollandske forskningsminister, Robbert Dijkgraaf. [...] Både Holland og Belgien arbejder nu på nye screeningsmekanismer, som skal hjælpe universiteterne med at sortere 'risikable' forskere fra. [...] Truslen handler ikke kun om Kinas jagt på teknologi. Det er også en værdikamp, hvor Kina bruger universiteterne til at underminere de europæiske værdier, mener EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. I sin tale om Unionens tilstand i september fremhævede hun, hvordan Kina har finansieret et forskningscenter i Amsterdam, som forsøgte at så tvivl om beviserne for Kinas krænkelser i Xinjiang. 'Vi er nødt til bedre at forsvare os mod ondsindet indblanding. Det er derfor, vi vil præsentere en Forsvar for Demokratiet-pakke. Den vil bringe skjult udenlandsk indflydelse og skummel finansiering frem i lyset. Vi vil ikke lade autokratiernes trojanske heste angribe vores demokratier indefra', sagde Ursula von der Leyen."
Kilde: Politiken, s. 12

Interne anliggender: Virksomheder står i kø for at blive slettet fra gasliste
Jyllands-Posten skriver, at Energinet har ændret i listen over storforbrugende gaskunder, der som de første vil blive koblet af gasnettet ved knaphed på gas. Listen har eksisteret i mange år, men har på grund af gaskrisen fået "nyt liv". Står en virksomhed ikke på listen, betyder det nemlig, at man som udgangspunkt er sikret gas i rørene selv ved knaphed på gas. "Energinet har sammenlignet med tidligere år oplevet meget stor interesse fra ikkebeskyttede gaskunder, der ønsker at skifte status til beskyttede gaskunder," lyder det fra Energinet i en pressemeddelelse. Danmarks gaslagre er i dag fyldt cirka 95 procent. Ifølge Energistyrelsen sikrer det gasforbruget i cirka tre måneder i tilfælde af, at Rusland lukker 100 procent for gasforsyningen til Europa. Ifølge Energinet har man modtaget 18 anmodninger fra virksomheder om at blive fjernet fra listen, men det er kun et fåtal, der har haft held med ansøgningen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Udenrigspolitik: Vesten udfordrer Kina i sprængfarligt kapløb om sjældne metaller i Afrika
I Jyllands-Postens Indblik af international korrespondent Jesper Kongstad, kan man i dag blandt andet læse: "Et nyt vestligt partnerskab med USA i spidsen vil bryde Kinas altdominerende rolle i afrikansk minedrift. Minerne leverer sjældne metaller, som er helt afgørende for den grønne omstilling. [...] Baggrunden er dyster: Ruslands krig i Ukraine har i de seneste måneder afdækket en alvorlig sårbarhed i de europæiske lande, der er afhængige af russisk olie og gas. Vesten kæmper derfor hårdt for at undgå at havne i et tilsvarende kinesisk kvælertag, hvor den asiatiske stormagt kan lukke for eksporten. [...] Udviklingen har fået et nyligt dannet partnerskab mellem USA, EU og flere andre vestlige lande til at igangsætte en offensiv over for flere afrikanske nationer for at få et fodfæste i den voksende minedrift. Ved FN's Generalforsamling i slutningen af september samlede USA og de øvrige partnerlande derfor en række afrikanske lande for at drøfte muligheden for nye mineprojekter. Blandt de inviterede var Mozambique, Namibia, Tanzania, Zambia og Den Demokratiske Republik Congo, skriver den britiske avis The Times. [...] Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, har ifølge The Times lovet landene, at et samarbejde med Vesten om minedrift vil komme lokalsamfund og borgerne til gode. Herudover lokker han med, at mineprojekterne vil ske under ordnede arbejdsforhold, som hverken ødelægger miljøet eller lokalområder. [...] Kinas dominerende rolle har også skabt alvorlig bekymring i Europa. I sin årlige statustale advarede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september om, at 'litium og sjældne jordarter snart bliver vigtigere end olie og gas'. 'Uanset om vi taler om skræddersyede chips til virtual reality eller lagerceller til solcelleanlæg, så er adgangen til råstoffer afgørende for, at omstillingen til en bæredygtig og digital økonomi lykkes,' sagde hun. [...] Udviklingen i Afrika og Kinas fremmarch bekymrer også statsminister Mette Frederiksen. På et pressemøde på Frederiksberg Slot mandag, da den sikkerhedspolitiske analyse blev præsenteret, advarede hun om, at Danmark og Vesten ikke må glemme de andre alvorlige kriser og udfordringer, som lige nu bliver overskygget af Ruslands invasionskrig i Ukraine."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Interne anliggender: Husk at spørge din kandidat om EU
Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa-Kommissionen for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Valget er over os, og målinger tyder på, at vælgerne denne gang er særligt optagede af sundhed, økonomi og miljø og klima. Men vi må ikke glemme at diskutere Danmarks forhold til resten af verden - det har nemlig også afgørende betydning for ovennævnte. [...] Lad os ikke acceptere svar om, at klimakrisens løsning kun er international. For selvfølgelig skal klimakrisen løses globalt, men det starter i vores egen baghave - og Danmark har et kæmpe ansvar for både at stoppe egen klimabelastning, forpligte andre lande til at gøre det samme og til at hjælpe verdens fattigste lande, der på mange måder har belastet klimaet mindst, men til gengæld bliver hårdest og hurtigst ramt af klimaforandringerne. [...] Normalt har f.eks. EU kun nærmet sig sundhedsområdet ganske forsigtigt, men det kan hurtigt ændre sig. Og her har du som vælger et oplagt emne for dialog med din folketingskandidat: Skal EU have mere magt over sundhedssystemet? Hvordan og hvor meget er vi klar til at gå med til? Det er ikke bare et tænkt eksempel, men helt konkret politik, som det næste Folketing sandsynligvis kommer til at skulle forholde sig til. Ligesom de meget muligt skal beslutte sig for, om de vil afholde en folkeafstemning - og dermed spørge vælgerne - når og hvis der kommer en ny EU-traktat, eller om de kun vil vedtage den i Folketinget, ligesom de gjorde med Lissabontraktaten. [...] Tiden er fyldt med svære internationale spørgsmål. Den slags, som det ikke er nemt at score hurtige point på, fordi man skal tænke sig om flere gange og gennemføre lange argumentationsrækker. Men jeg synes ærlig talt, at vi skylder hinanden - og demokratiet - at vi særligt tager de svære samtaler, når vi går til valg."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Institutionelle anliggender: Storbritanniens nye leder styrer mod mere brexit-kaos
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Den nye britiske premierminister skal vælge mellem Johnsons kaoskurs eller at finde tilbage på den europæiske kurs. Vælger Liz Truss forkert, vil briterne lider endnu mere end nu. [...] Liz Truss overtager et land fanget midt i flere kriser. Alligevel fortsætter hun sin forgængers uforsonlige kurs, som skubber forholdet til EU tættere på afgrunden. Og den politiske og økonomiske brexit-afgrund er slem for os alle, men selvfølgelig værst for briterne. Risikoen for en decideret handelskrig vokser, så længe den britiske regering stædigt insisterer på at true EU med et lovforslag, der i praksis river skilsmisseaftalen mellem det europæiske fællesskab og Storbritannien i stykker. Et egenrådigt brud på en international aftale, som vil få store og negative konsekvenser for UK. Liz Truss er åbenbart ikke typen, der søger kompromiser. Efter hendes indtog i Downing Street forsøgte EU's chefforhandler for brexit, Maros Sefcovic, ellers at række hånden ud. [...] Alligevel konkluderede den britiske regering hurtigt, at EU's kompromisforslag langtfra lever op til landets krav om markante ændringer i aftalen: blandt andet at tvister mellem EU og UK ikke skal afgøres af Den Europæiske Domstol. Krav, som både EU-Kommissionen og medlemslande blankt har afvist. Det skyldes meget simpelt, at briterne selv har valgt at forlade fællesskabet og vores indre marked, og derfor vil der åbenlyst være andre handelsbetingelser, når Storbritanniens erhvervsliv eksporterer varer til EU. Her kommer lovforslaget fra Liz Truss ind i billedet. Bomben, der nu risikerer at betyde handelskrig. Lovforslaget skrotter EU-Domstolen som domsmyndighed, mens den lægger op til tillid uden kontrol, når det gælder britiske varer, som eksporteres til EU's indre marked. [...] At kassere aftalen mellem EU og Storbritannien skader landets allerede blakkede ry og skaber mistillid i forholdet til USA og resten af verden. Derfor synes valget for Liz Truss at være en no-brainer: Find tilbage på den europæiske vej - og forlad den hardcore brexiteer-rute, som er valgt i kampen for at blive Johnsons afløser. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at EU-spørgsmålet med lederskiftet er styret af den logik og fornuft."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Klima: Shell-topchef: "Vi kommer til at betale en særskat for at hjælpe de fattige"
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at Amin Nasser, topchefen for verdens største olieselskab Shell, bekymrer sig for, hvor olien skal komme fra i fremtiden. "Oliemarkedet bør fokusere på forsyningssituationen på mellemlangt eller langt sigt. Vi befinder os i en situation med ledig produktionskapacitet, der er ekstremt lav. I bedste fald kan der kun produceres 1,5 millioner tønder mere i døgnet end nu. I bedste fald. Hvis eksempelvis luftfartsindustrien næste år vender tilbage til niveauet før pandemien, er de 1,5 millioner tønder væk. Det vil sige, at et enkelt forsyningsnedbrud ét eller andet sted i verden vil være nok til at udløse en global forsyningskrise. Vi kan ikke investere i øget produktionskapacitet med tilbagevirkende kraft,” siger Amin Nasser, som får støtte fra Ben van Beurden, administrerende koncernchef for Shell. "Ingen industri kan leve uden ledig produktionskapacitet, hvis vi skal have en stabil forsyningssituation med en relativt fornuftig prisudvikling. Ja, efterspørgslen kan svinge op og ned, men er der ingen ledig produktionskapacitet, er det altid den marginale producent, der bestemmer prisen. I energiverdenen i dag er naturgasmarkedet i Europa det globale ground zero. Vil Europa have naturgas nok? I den kommende vinter formentlig ja, men i vinteren 2022-23 tegner det anderledes problematisk. Da især, hvis det definitivt er slut med russisk naturgas. Løsningen er mere flydende naturgas, vil mange sikkert svare, men det tager fem-seks år at etablere nye modtageanlæg for flydende naturgas; afhængig af hvor længe godkendelses-processen varer. Alternativet er kul med de problemstillinger, som det rejser," siger Ben van Beurden. Energikrisen i Europa er så voldsom, at Ben van Beurden har set skriften på væggen, og det gjorde han tirsdag klart for deltagerne i dette års Energy Intelligence Forum, arrangeret af Energy Intelligence Group. "Mange i dette lokale må indse, Shell inklusive, at vi i år kommer til at betale en særskat, da regeringerne må beskytte de fattigste. Det er uundgåeligt, og det bekymrer mig egentlig ikke. Hvad derimod bekymrer mig, er EU's planer om at demontere elmarkedet i Europa. Baggrunden kan jeg sagtens forstå, men vi taler om et af de mest sofistikerede energimarkeder i verden. Det er en ekstremt delikat proces, og forhåbentlig har regeringerne forstået det, inden de går i gang," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16-17

Klima: Verden har svigtet biodiversiteten. Nu er det tid at forsøge igen
En gruppe internationale forhandlere involveret i COP-processerne om klima og biodiversitet, der kalder sig The Secret Negotiators, skriver i en kommentar i dagens Jyllands-Posten blandt andet: "Vi er vant til, at FN's COP-møder handler om klima. Men der foregår en parallel række af globale forhandlinger om klodens truede biodiversitet, og i den proces er man nu nået til COP 15, der skal beslutte nye mål og planer for at redde den biologiske mangfoldighed. [...] De fem største trusler mod biodiversiteten er: forandringer i land- og havbrug, direkte udnyttelse af naturressourcer, klimakrisen, forurening og invasive arter. [...] Der er momentum omkring at nå et mål om at beskytte 30 procent af land og hav inden udgangen af årtiet, men der er fortsat bekymring for, at de oprindelige folks rettigheder ikke vil blive beskyttet. Verdensledere som Emmanuel Macron, Justin Trudeau og Ursula von der Leyen har gjort meget for at forklare, hvor vigtig COP 15 er for at stoppe tabet af biodiversitet. Men mange udviklingslande siger, at de har brug for flere penge, hvis de skal beskytte flere områder og udvikle deres økonomier på en mindre destruktiv måde, end deres rige kolleger har gjort."
Kilde: Information, s. 12-13