EU i dagens aviser onsdag den 7. februar 2024

Tophistorier

EU klar med nyt klimamål
Flere af landets aviser skriver om Europa-Kommissionens nye klimamål. Det forventes blandt andet, at Kommissionen vil anbefale, at Europa reducerer sin CO2-udledning med mindst 90 procent inden 2040, skriver Kristeligt Dagblad. Og den anbefaling er godt nyt for dansk erhvervsliv. Det vurderer Dansk Industri (DI), ifølge Børsen. "Det er en fordel for Danmark samlet set. Helt klart. For det er bedre, at man laver international regulering på det grønne område end alene tyer til en dansk særafgift,” forklarer Emil Fannike Kiær, politisk direktør i DI, som mener, at det vil styrke dansk erhvervsliv, at alle EU´s virksomheder kommer til at spille efter et så vidt muligt ens regelsæt. "Hvis man bare kan flytte syd for grænsen og producere billigere, så duer det ikke rigtigt. Klima er jo et grænseoverskridende problem," siger Emil Fannike Kiær. "Det er ikke beskrevet præcist, hvad det er for virkemidler, der skal til for at opnå målet. Det skal vi vide, før vi ved, hvad konsekvensen bliver for Danmark,” vurderer Jens Mattias Clausen, EU-chef i den grønne tænketank Concito. EU-Kommissionen vil sandsynligvis anbefale, at de største CO2-reduktioner hentes hos industrien, energisektoren og landbruget. EU-Kommissionen er dog kommet under pres fra landmænd fra Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien, som demonstrerer i protest mod EU´s strenge miljøkrav, som de mener truer erhvervet og deres levebrød. EU-Kommissionen har derfor lempet på dele af de miljøkrav, som relaterer til landbruget. Ifølge Concito er det dog kun kommunikativt, at EU-Kommissionen har blødt op overfor landmændene, forklarer Jens Mattias Clausen, som regner med, at landbruget kommer til at blive omfattet af EU´s kvotesystem for CO2-udledninger. Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, mener, modsat mange af hendes partifæller, at landbruget er nødt til at bidrage til klimamålene. "Det er rigtig fornuftigt, at der ikke er nogen, der straffes hårdere end dem, de konkurrerer imod. Så er der lige konkurrencevilkår for alle landmænd," udtaler Pernille Weiss.

Tirsdag meddelte Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, at landmændene i Europa, slipper for et EU-mål om at reducere landbrugets CO2-udledning. I samme ombæring meddelte von der Leyen også, at en pesticid-reduktionslov, som har været undervejs længe, alligevel ikke bliver til noget. Pesticid-reduktionsloven har ifølge Ursula von der Leyen udviklet sig til at være "et symbol på polarisering." " Den er blevet afvist af Europa-Parlamentet. Der sker heller ikke længere fremskridt i Rådet. Så vi må gøre noget," udtalte Ursula von der Leyen, som har taget initiativ til at trække lovforslaget tilbage. I stedet vil von der Leyen via dialog, på et senere tidspunkt drøfte et nyt forslag.

I 2030 vil det være 1,9 kroner per liter dyrere at tanke benzin på sin bil som følge af EU´s forslag om at nedbringe udslippet af CO2 med 90 procent. Det skriver Politiken. Og den regning er kun ét eksempel på, hvilke ekstraregninger Europas forbrugere kommer til at skulle betale, hvis EU-Kommissionens anbefaling om en 90-procentsreducering vedtages. Den folkelige opbakning til landbrugsprotesterne mod EU´s klima- og miljøkrav har dog presset EU-kommissionen til at fjerne eller mindske nogle af de krav i forslaget, som vedrører landbruget. Spørgsmålet er dog, hvor meget EU-parlamentarisk opbakning der vil være efter parlamentsvalget i juni måned, hvor højrefløjen står til at få markant fremgang. Det er netop hos højrefløjen, at modstanden mod EU-Kommissionens miljø- og klimaforslag har været størst. Hos nogle af de borgerlige, danske EU-parlamentarikere er man da heller ikke synderligt imponerede over EU-Kommissionens forslag. "Jeg synes, at det virker helt på månen. Det virker for mig som en gammel gang valgflæsk fra Kommissionens side," siger Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet. "Man ved, at den politik, man har fremlagt, ikke er i nærheden af at kunne realisere den gamle målsætning. Derfor er den også meget, meget langt fra at kunne realisere en 2040-målsætning," fortsætter Anders Vistisen, som mener, at den spåede højrefremgang ved parlamentsvalget i juni, kommer til at gøre ondt på EU´s grønne omstillingsplaner. "Der er snarere en politisk stemning, som går i retning af at lempe på nogle af de tiltag, der allerede er foretaget, end at stramme i forhold til det, der er aftalt," vurderer Anders Vistisen. "Kommissionen skulle være kommet med nogle værktøjer i stedet for bare at sætte et mål. Mange borgere føler sig kørt over - det går simpelthen stærkt lige nu. Og det bliver en af de helt store opgaver, vi kommer til at stå med: hvordan vi får alle med," siger Anders Vistisen.

I en analyse i Information skriver Jørgen Steen Nielsen og Tore Keller, journalister på avisen, blandt andet: "Med den længe ventede udmelding tirsdag om at EU bør reducere sine udledninger af drivhusgasser med 90 procent i 2040, lægger EU-Kommissionen et ambitionsniveau, som med nød og næppe lever op til unionens eget klimaråds anbefalinger. [...] “Vi anbefaler en reduktion af drivhusgasemissionerne på 90 procent inden 2040. I en bred politisk dialog med interessenter og borgere vil vi diskutere de bedste måder og løsninger til at nå dertil,” lød det ved lanceringen af anbefalingen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen. [...] Håbet er således, at 2040-målet kan drive en grøn europæisk industripolitik for kontinentet som følge af, at EU vil være den første store geopolitiske spiller, der for alvor gør indhug i udledningerne. “Vi har netop gennemlevet det varmeste år, der nogensinde er registreret. Der er ingen tvivl om, at der er behov for klimaindsats, og det kræver planlægning nu. Fremover bliver vi nødt til at stå mere fast på to ben: et sikkert og sundt klima, som alle kan leve i, og en stærk, modstandsdygtig økonomi med en lys fremtid for erhvervslivet og en retfærdig omstilling for alle,” lyder det om anbefalingen fra EU's klimakommissær, hollænderen Wopke Hoekstra. [...] Men udmeldingen er langtfra ukontroversiel og bliver fremlagt i en periode med voksende protester fra landbruget. Derfor skaber det glæde i Danmark, der forud for udmeldingen har samlet 12 lande bag en henvendelse til Kommissionen for at bakke op om 90 procent som mål. “Men det er først nu, at diskussionen for alvor starter, og når man følger, hvad der sker i de europæiske lande, så skal man ikke tro, at så bliver det bare sådan. Danmark skal være i arbejdstøjet. Der skal kæmpes,” siger Lars Aagaard (M), Danmarks klima- og energiminister, og påpeger, at der er 15 ud af de 27 medlemslande, der ikke har tilkendegivet, hvor de står. Derfor skal EU-anbefalingen også ses i lyset af den kontekst, annonceringen fandt sted i. [...] I Frankrig opgav vrede landmænd i sidste uge størstedelen af de fysiske blokader, de havde opsat, efter de fik en række indrømmelser fra den franske regering, og EU-Kommissionen lovede at suspendere en række miljøregler. I Polen har regeringen lavet øget kontrol ved grænsen til Ukraine for at stoppe landbrugsprodukter, der “ikke lever op til europæiske standarder”. Netop derfor var italesættelsen af landbruget i anbefalingen stærkt imødeset. [...] I meddelelsen fra Kommissionen fremgår det, at “alle sektorer” skal bidrage til at reducere klimaforureningen frem mod 2040, men der lægges også stor vægt på CO2-lagring, og kravene til landbruget kvantificeres ikke. Tværtimod er konkrete måltal for landbrugserhvervet blevet fjernet undervejs i processen. [...] Det droppede måltal møder kritik. “Det er svært at forklare min nabo i Herlev hvorfor hans gamle bil skal skiftes ud for at leve op til klimamålene, når han samtidig kan høre, at hvis blot bønderne går på gaden, så blødes der op for dem gang på gang,” siger Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen. “Jeg synes, det er forrykt, at vi ikke tager den ærlige snak med landbruget. Det er ikke længe siden, at der var store klimademonstrationer foran Parlamentet. Vi har stadigvæk et ansvar over for den generation, der har kaldt på klimahandling for deres fremtid. Derfor skal vi ikke stikke landbruget blår i øjnene, men lægge opgaven frem og så tage dialogen, så vi sammen kan nå derhen. Det synes jeg er det eneste rigtige at gøre,” siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. [...] Kilder peger over for Information på, at udeladelsen af et kvantificeret mål for landbruget kan ses som en mulighed for senere at lave ét, som kan være mere ambitiøst, end hvad der ville være muligt i den nuværende kontekst med landbrugsprotester og valgkamp. For efter 2030 vil pilen pege på landbruget og transportsektoren, fordi de andre økonomiske sektorer vil have leveret en stor del af deres reduktioner."

I en kronik i Børsen skriver Carl-Johan Dalgaard, Mette Ejrnæs, Lars Går Hansen og Roland Munch, alle del af Formandskabet for De Økonomiske Råd, blandt andet: "Det er ikke længere klart, om dansk eller europæisk klimapolitik er mest ambitiøs. Den uklarhed kan blive yderst skadelig. [...] Klimaloven har hidtil automatisk sikret, at EU's mål for Danmark blev opfyldt, fordi de danske mål var klart mere ambitiøse. Det er ikke længere oplagt, siden målene ikke er direkte sammenlignelige. [...] Konsekvensen er, at det godt kan vise sig, at vores udledninger frem mod 2050 overskrider EU-reglerne, selvom vi når vores egen målsætning. Det modsatte er også muligt. [...] En sådan uklarhed er potentielt skadelig for effektiviteten af klimapolitikken. Der er flere forskellige problemer, der kan opstå. Det første problem er, at vi kan ende i en situation, hvor politikændringer er påkrævet 'lige før lukketid', hvis den danske lovgivning viser sig at tillade større udslip end EU-reglerne. [...] Det andet problem er, at risikoen for et indgreb 'lige før lukketid' i sig selv risikerer at forsinke omstillingen. Det øger nemlig usikkerheden om klimapolitikken og kan derved få virksomheder og husholdninger til at se tiden an i forhold til at gennemføre klimatilpasninger, indtil der er en afklaring. Hvis den slags adfærd bliver udbredt, vil det sænke tempoet på den grønne omstilling. [...] Enten strammer vi de klimapolitiske mål i en sådan grad, at de tydeligt er strammere end EU's mål, eller også overlades målformuleringen til EU. Begge veje er farbare. [...] Det er værd at understrege, at det er en ren politisk afvejning, om ønsket er at stramme vores egne klimamål eller overtage EU målsætningen i den danske klimalov. Men vi føler os kaldet til at understrege, at vi billedlig talt sidder mellem to stole, og at det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt, at vi så snart som muligt vælger den ene af de to stole."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "Dansk landbrug er i den kommende tid i fokus på to væsentlige områder, der begge kan give anledning til ballade: Der skal indføres en CO2-afgift. Og der skal gennemføres tiltag for at mindske kvælstofudledningen, så Danmark lever op til EU-reglerne om at sikre bedre vandmiljø. Om to uger modtager SVM omsider rapporten fra det ekspertudvalg, der med professor Michael Svarer i spidsen skal komme med bud på en CO2afgift. [...] En CO2-afgift på produktionsledet er uundgåelig - og kan heller ikke erstattes af en afgift på selve varen i køledisken, hvilket sidste år bredte sig i landbrugskredse som et bekvemt alternativ. [...] Det er i høj grad også en bunden opgave for centrale aktører at værne om respekten for sagkundskaben, når modellerne kommer på bordet. Forslag og datagrundlag skal kunne tåle kritisk diskussion. Men det bør ikke være lobbymuskler eller evnen til at skabe maksimal larm og forvirring, der afgør det politiske slutresultat. Senest har traktorblokader og voldsomme landmandsprotester i en række EU-lande over udsigten til vanskeligere vilkår ført til signaler bl.a. fra EU-toppen om lempeligere miljøkrav. Herhjemme har Landbrug & Fødevarers viceformand ytret sig på en måde, som mest er kendt fra andre landes polariserede debatniveau, hvorfra der skabes mistillid til sagkundskaben og bærende institutioner. [...] I forhold til landbruget skal de kommende tiltag naturligvis foregå på en måde, så der ikke bliver tale om afvikling af erhvervet. Det er ikke et overgreb men en politisk pligt at tage bestik af sagkundskaben og forsøge at regulere eller skabe incitamenter, så fællesskabet, folkesundheden, klimaet eller naturen ikke i urimelig grad skal bøde, hvis nogle virksomheder afviser at bidrage til nødvendig omstilling."
Børsen, s. 10, 23, 24; Information, s. 9, 1,8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1, 5 (07.02.2024)

Prioriterede historier

Renten dykkede efter optur
Tirsdag faldt renten på danske statsobligation fald med fem basispoint. Faldet blev forårsaget af et detailsalg i eurozonen, som var en smule svagere end forventet. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Obligationsmarkedet var tirsdag også vidne til, at Pablo Hernandez de Coz, spansk centralbankchef og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), igen sagde, at ECB er dataafhængig og ikke lystrer markedets forventninger. "Vi er her ikke for at bekræfte markedets forventninger. Vi følger vores egen vurdering," udtalte Pablo Hernandez de Coz således tirsdag.I et perspektiv i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) Christine Lagarde har aldrig prøvet andet end at hæve renten. I to år har hun annonceret rentestigning på rentestigning, så den ledende rente i eurozonen i dag er 4 pct. - det højeste i ECB's 25-årige levetid. Men nu er så godt som alle enige om, at tiden nærmer sig, hvor renten skal ned igen. Spørgsmålet er, hvornår og hvor meget ECB vil sænke renten, og hvad der egentlig skal til, før Christine Lagarde er klar til at annoncere den første rentelettelse i de mere end fire år, hun har stået i spidsen for ECB. [...] På de finansielle markeder spekulerer investorerne i, at centralbanken vil sænke renten hele seks gange i år, og at den første rentelettelse allerede kommer om to måneder på rentemødet i april. [...] Allerede til sommer tror Deutsche Bank, at inflationen er tilbage på ECB's mål på 2 pct. - det vil være et helt år før, end ECB selv forventer. [...] I alt tror Deutsche Bank, at renten bliver sænket med 1,5 procentpoint i år og 0,5 procentpoint næste år. Det vil betyde, at renten i ECB inden sommeren 2025 - altså om lidt mere end et år - vil være 2 pct. [...] Presset på arbejdsmarkedet og lønvæksten bliver afgørende for, hvor mange og hvor hurtige rentelettelser der kommer, og det er vigtigere end hvornår, mener Danske Bank. [...] Danske Banks bedste bud er, at der kommer tre rentenedsættelser af 0,25 procentpoint i år - det halve af, hvad markedet indpriser - og at den første rentelettelse kommer i juni. Ligesom Deutsche Bank forventer Danske Bank, at renten i ECB på sigt vil ende omkring 2 pct. - de tror bare, at det tager længere tid at komme derned. [...] I fjerde kvartal 2023 stod europæisk økonomi stille med en vækst på 0 pct., og de første nøgletal for 2024 peger på, at den økonomiske aktivitet stadig går mere baglæns end fremad i årets første måned. [...] Senest viste nye tal torsdag, at inflationen i eurozonen i januar var 2,8 pct. Det var lidt højere end forventet."
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 1, 12-13; Berlingske, s. 16 (07.02.2024)

Det digitale indre marked

SMV'er kan høste guld på kunstig intelligens
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Bødskov (S), erhvervsminister, blandt andet: "Kunstig intelligens er en døgnflue. [...] Sådan sagde jeg foran rullende kameraer i 2023. Heldigvis var videoen såkaldt deep fake, lavet af TV 2 med min fulde accept. For kunstig intelligens er på ingen måde en døgnflue. Tværtimod vil det blive en stadig større del af vores dagligdag de kommende år - og en mulig guldgrube for vores erhvervsliv. Særligt i vores små- og mellemstore virksomheder er potentialet stort. [...] Men lad mig først tage fat et andet sted. [...] Kunstig intelligens kan potentielt misbruges til at snyde vores børn og unge, udnyttes til at sprede misinformation og bruges som cyber-våben af mennesker og stater med onde hensigter. Betyder det, at vi skal lægge teknologien på is? Nej, naturligvis ikke. Det betyder, at vi skal arbejde forsvarligt med teknologien. Gør vi det, er kunstig intelligens et fantastisk værktøj til at skabe vækst, arbejdspladser og velstand langt ud i fremtiden. Derfor er det stærkt, at EU som de første i verden har lavet en aftale om regulering af kunstig intelligens. Samtidig har regeringens tech-ekspertgruppe særligt fokus på kunstig intelligens, og hvordan vi sætter de rigtige hegnspæle op om tech-giganterne. Så det hele ikke løber løbsk. Men det handler ikke kun om at sætte regler. Det handler også om, at vi i Europa og Danmark bliver dygtige til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Så vores virksomheder ikke er indlagt til at basere sig på løsninger fra tech-giganter i USA og Kina. Så vi også i EU er helt fremme med vores egne løsninger. Derfor er det stærkt, at EU netop har lanceret en stor AI-satsning med 30 mia. kr., som skal hjælpe AI-startups og SMV'er med at udvikle nye løsninger. [...] Det er vigtigt for regeringen, at den kunstige intelligens bliver en ressource, som vi alle kan høste potentialerne af. Derfor har vi allerede afsat trecifrede millionbeløb herhjemme til forskning, udvikling og strategisk retning, og før jul præsenterede vi blandt andet idéen om en slags sandkasse, hvor virksomheder og myndigheder kan få konkret og praksisnær vejledning om regler og anvendelse af kunstig intelligens. Så der er en god løbebane at komme i gang på. [...] Kunstig intelligens har med andre ord vores fulde opmærksomhed. Det er hverken en døgnflue eller et entydigt mirakelmiddel. Men det kan blive en kæmpe fordel for vores danske vækst og udvikling, hvis vi kommer først på bolden."
Jyllands-Posten, s. 10 (07.02.2024)

Institutionelle anliggender

Fogh og Vanopslaghs grænseløse liberalisme har spillet fallit
I en kronik i Politiken skriver Magnus Barsøe (S), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "I en tid, hvor Socialdemokratiet er i regering med de blå, risikerer politikudviklingen i landets absolut største progressive parti at sande til og gå i stå. Det må ikke ske. Næste skridt er derfor, at vi moderniserer vores europæiske politik. [...] Det bliver på ingen måde nemt eller uden omkostninger at finde disse nye balancer. Det er jo på den ene side korrekt, at Kinas fabrikker gjorde alt fra køleskabe til solceller billigere. På den anden side har Europas hovedløse udflytning af arbejdspladser ført til, at Kina i dag leverer 91 procent af alle de solceller, vi stiller op i EU. [...] Et andet eksempel er en naiv tilgang til globalisering og frihandel. International handel er afgørende for Danmarks velstand, og Europa bør aldrig lukke sig om sig selv. [...] Europa har brug for en ny økonomisk doktrin, der sætter europæerne i centrum, og hvor politikerne i højere grad styrer økonomien. En doktrin, hvor hensynet til forsyningssikker- hed og lokale arbejdspladser vejer tungere end hensynet til frihandel og den lavest mulige pris. En doktrin, hvor hensynet til tryghed og lønvilkår for almindelige mennesker vejer langt tungere end hensynet til kapitalisme og profit. [...] Det altoverskyggende politiske mål er, at vi i løbet af fem-syv år gør Europa langt mere selvforsynende inden for energi, sundhed, grøn teknologi og forsvar. Europa-Kommissionen har allerede søsat en række initiativer, som f.eks. skal sikre Europa adgang til sjældne metaller og hjælpe vindmølleindustrien, men vi skal tage skridtet videre. Vi skal have en omfattende grøn genindustrialisering af Europa. Inflation Reduction Act skønnes på sigt at koste USA's statskasse over 1.000 milliarder dollars, men reformen har kickstartet et grønt investeringsboom og i løbet af blot et år skabt mere end 211.000 arbejdspladser. Europa skal konkurrere med støtte i den størrelsesorden. EU er i sagens natur en myriade af forskellige landes støtteordninger, men vi bør overveje at lave en ny grøn industristøtte i stil med landbrugsstøtten. [...] Det andet element i en europæisk Bidenomics er, at vi aggressivt vil bekæmpe den stigende ulighed. [...] I Europa betyder det helt konkret, at vi skal indføre en skat på finansielle transaktioner. Afgiften lægger en dæmper på risikabel kortsigtet spekulation, og tilbage i 2012 skønnede Europa-Kommissionen, at en finansiel transaktionsskat på 0,1 procent ville indbringe op til 430 milliarder kroner. [...] Vi skal også mere offensivt lappe skattehuller og bekæmpe skattely: En ny rapport fra EU vurderer, at internationale virksomheder gemmer op mod 7.000 milliarder kroner i skattely hvert år. [...] Vi skal helt konkret give de nationale fagbevægelser mulighed for at organisere lønmodtagere på tværs af grænser, og den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, ELA, skal styrkes. Vi skal have et EU-register over svindelfirmaer og personerne bag, så en tysk arbejdsgiver ved, om en rumænsk underentreprenør er fup og fidus. [...] Det sidste punkt er en skrappere konkurrencepolitik. EU-kommissær Margrethe Vestager har taget et tiltrængt opgør med tech-giganter som Apple og Google, men nettet skal strammes yderligere."
Politiken, s. 5-6 (07.02.2024)

Klima

Toyota-formand: Flertallet vil aldrig vælge en elbil
Toyota har udtrykt skepsis over for elbiler og forklaret det med, at de ikke mente, at forbrugerne var klar til elbiler. Det fik tidligere Toyotas værdi til at falde 180 milliarder i værdi. Men en nylig opgørelse viser, at Toyotas bilsalg er steget med ti procent siden, og koncernen er igen verdens største bilproducent. Forklaringen er, at forbrugerne på en række store globale markeder er begyndt i stigende grad at foretrække hybridbiler frem for elbiler. Tendensen ses blandt andet i europæiske lande som Tyskland og England. Ford Og General Motors meddelte da også i sidste uge, at de skruer ned for produktionen af elbiler, og hos Tesla, har man siden jul tabt 80 milliarder dollar i markedsværdi. Akio Toyoda, Toyota-koncernens formand, mener ikke, at elbiler nogensinde kommer til at udgøre mere end 30 procent af den globale bilpark, som derudover vil bestå af hybridbiler, brintbiler og biler med forbrændingsmotor. Han mener derfor, at man skal fokusere på en flerstrenget strategi for at nedringe CO2. Hos BMW har man længe ment det samme. "Tror du i fuld alvor, at alle landsbyer i det sydlige Italien vil have offentlige ladestandere om 12 år?" spurgte BMW´s chef, Oliver Zipse, i et interview sidste år. Fra tysk side har man længe presset på for at indføre en sådan flerstrenget strategi i EU. Da EU i 2023 ville indføre et totalt forbud mod forbrændingsbiler, gældende fra 2035, satte Tyskland sig imod. Forbuddet var ellers allerede godkendt af EU-Kommissionen og vedtaget i Europa-Parlamentet. Det har siden udviklet sig til et kompromis, det betyder, at forbrændingsmotorer, der kører på syntetisk brændstof, det såkaldte e-fuel, også vil være tilladt. Den tyske transportminister Volker Wissing, sagde i en tale til industrien i sidste uge, at Tyskland ikke bør satse ensidigt på elbiler. I stedet skal den tyske bilindustri udvist "teknologisk åbenhed," sagde Volker Wissing.
Berlingske, s. 11 (07.02.2024)

Landbrug

Stor eksport af smågrise presses af nye politiske krav
Nye danske særkrav for dyrevelfærd har skabt vrede blandt danske grisetransportører, men flere partier mener, at reglerne burde have været indført for længe siden. Det skriver Børsen. Regeringen arbejder på at indføre højdekrav, så grisetransporter fremover kun må være i fire etager. Danmark står for mellem 40-50 procent af EU´s samlede eksport af smågrise, og derfor bør Danmark være det land, der går forrest med højdekrav til grisetransporter, mener man hos Socialdemokratiet. Men der er også nye regler på vej fra EU på området. Disse indeholder dog ikke højdekrav. Ida Auken (S), fødevareordfører, fortæller, at de nye danske krav også handler om at beskytte slagteriarbejdspladser i Danmark. Hos brancheorganisationen Sammark mener man ikke, at der er bevis for, at de nye krav medfører bedre dyrevelfærd for grisene. "Det er vanvittigt, at politikerne er klar til at gå enegang i EU og lukke for vores eksport, fordi de tror, de her krav vil give mere dyrevelfærd eller bevare nogle danske slagteriarbejdspladser,” udtaler Lisbeth Hommelhoff, sekretariatschef, Sammark. Hos Sammark vurderer man, at de nye krav vil koste branchen 120 millioner kroner årligt. Hos Fødevareministeriet skønner man, at det kun vil koste branchen 14,8 millioner kroner årligt.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) mener ikke, at der er tale om danske særkrav. "Det er en præcisering af en EU-forordning," forklarer han, og påpeger, at der i 2018 blev indgået en politisk aftale om indførelse af højdekrav på transport af smågrise. Indtil videre vil reglerne kun gælde transporter til og fra Danmark, mens andre regler vil gælde for resten af EU. Truslen mod den danske branches konkurrenceevne får blandt andet Jacob Jensens eget parti til at stille sig i opposition til Socialdemokratiets, Moderaternes og Dansk Folkepartis forslag om at indfase højdekravene på blot fem år i stedet for de tidligere aftalte ti år. "Det er rigtigt, at der ikke er enslydende ønsker til indfasningen. Erhvervet skal have mindst fem år, for at vi undgår ekspropriation, men jeg synes også, fem år er for kort tid til at kunne afskrive sin investering i biler. Derfor siger jeg ti år, men jeg lytter selvfølgelig også til de andre partier og tager en beslutning inden for kort tid," udtaler Jacob Jensen.
Børsen, s. 8, 9 (07.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Spionernes by
Efterretningstjenester advarer om, at det vrimler med, især russiske og kinesiske, agenter og spioner i Bruxelles. Og en ny afsløring fra Bruxelles, afslører, at det som efterretningstjenesterne har advaret om i mange år, er pure virkelighed. Det skriver Information. Tatjana Zdanoka, et lettisk medlem af Europa-Parlamentet, har i årevis virket som spion for den russiske efterretningstjeneste. Det afslører lækkede e-mails. Meget tyder på, at hun har arbejdet for den russiske efterretningstjeneste FSB siden 2004. Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, siger, at hun "tager disse anklager meget alvorligt," og at situationen "har sat os i alarmberedskab." Der er fra Europa-Parlamentets side nu sat en undersøgelse i gang, og "grundet sikkerhedshensyn", er et parlamentsarrangement, arrangeret af Tatjana Zdanoka, aflyst. Tatjana Zdanoka skal efter sigende have røbet indhold af interne EU-diskussioner og parlamentsaktiviteter. Derudover har hun sandsynligvis også søgt at påvirke andre via sit virke. I 2022 var Tatjana Zdanoka en af blot 13 EU-parlamentsmedlemmer, der i 2022 stemte imod en resolution, som fordømte Ruslands invasion af Ukraine. Den lettiske sikkerhedstjeneste VDD siger, at Tatjana Zdanokas immunitet som EU-Parlamentsmedlem, gør det nemmere for hende at "støtte Ruslands geopolitiske interesser.". Nu advares der om, at der kan være flere russiske påvirkningsagenter i Europa-Parlamentet. "Vi er overbeviste om, at Zdanoka ikke er et enestående tilfælde," skriver tre andre lettiske EU-Parlamentsmedlemmer. Adrián Vázquez Lázara, leder af Europa-Parlamentets juridiske komité (JURI), opfordrer til, at sagen om Zdanoka tages op af Europa-Parlamentet. EEAS, den europæiske udenrigstjeneste, blev i 2019 citeret for at sige, at der var mindst 250 kinesiske og 200 russiske agenter i Bruxelles. EEAS har rådet EU-ansatte og politikere til, af sikkerhedshensyn, at undgå bestemte barer og restauranter i Bruxelles, på grund af risiko for spionage og aflytning. Ikke kun Rusland og Kina udfører spionvirksomhed i Bruxelles. Det tyske magasin Der Spiegel rapporterede for år tilbage, at USA forsøgte at aflytte Det Europæiske Råds bygning.
Information, s. 10-11 (07.02.2024)

Udenrigspolitik

Anklager mod FN i Palæstina kræver klogt dansk modsvar
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister og Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, blandt andet: "Behovet for humanitær bistand til Palæstina har aldrig været større. Derfor er det både rædselsfuldt og tragisk, at 12 ansatte i FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge - UNRWA - ser ud til at have hjulpet Hamas med deres barbariske terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år. Det skal selvsagt have konsekvenser. Omvendt er det en uomgængelig realitet, at UNRWA spiller en nøglerolle i at sikre uddannelse, sundhed, mad, medicin og husly til den palæstinensiske civilbefolkning i både Gaza og i regionen. [...] For der er ikke nogen, som nu og her kan træde i UNRWA's sted i Gaza. Derfor er der brug for et mere gennemtænkt dansk modsvar. [...] Det er forkert, at Danmark ukritisk vil fortsætte støtten til UNRWA. [... ] Det er også forkert, at Danmark som stort set det eneste land i Vesten ikke har smækket kassen i over for UNRWA. Der tegner sig et noget mere nuanceret billede, hvor lande som Norge, Belgien og Spanien på den ene side fortsætter støtten uden afbrydelse. Spanien valgte endda tidligere på ugen at øge støtten til UNRWA. På den anden side har blandt andet Sverige, Finland og Storbritannien foreløbigt suspenderet deres støtte. Midt imellem ligger en gruppe med blandt andet EU, Island og Schweiz, der ligesom Danmark vil tage bestik af FN's undersøgelse af anklagerne, inden de planlagte bidrag udbetales. [...] Ambitionen på den lange bane er, at det palæstinensiske selvstyre selv kan tage vare på den palæstinensiske civilbefolkning. Det kræver en tostatsløsning, hvor FN spiller en central rolle som rygrad i etableringen af de samfundsstrukturer, der skal bane vej for en bæredygtig palæstinensisk stat, snarere end som leverandør af serviceydelser og nødhjælp. Selvom den situation ikke ligger ligefor, må vi arbejde ud fra en fælles forståelse af, at det er endemålet. Den tretrinsplan vil vi snarest muligt drøfte med UNRWA's ledelse. Vi vil også sætte ledelsen af selve FN-systemet stævne for at bede om svar på, hvordan de selv vil genskabe tilliden til UNRWA. Nu og her vil vi sætte os sammen med relevante ministre fra lande i Norden og EU for at samle opbakning til den danske handlingsplan. På den udviklingspolitiske scene er Norden og EU sværvægtere, så hvis vi lægger et fælles pres, bliver det svært at overhøre. Og vi er selv villige til at sætte ressourcer bag. Vi vil tilbyde UNRWA at udsende en dansk ekspert, som kan bidrage til organisationens oprydnings- og reformarbejde."
Jyllands-Posten, s. 25 (07.02.2024)

“Had og ydmygelse er ikke en strategi på længere sigt”
Politiken bringer et interview med Ami Ayalon, tidligere elitesoldat og chef for den israelske sikkerhedstjeneste, nu forsker og fredsaktivist. Han anbefaler en tostatsløsning som løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. "Jeg har kæmpet militært. I dag ved jeg, at militær styrke ikke er nok. Vi behøver et diplomatisk spor og en aftale med palæstinenserne," argumenterer Ami Ayalon, hvis holdning deles af USA; FN, Rusland, Kina, EU, Den Arabiske Liga og halvdelen af israelerne selv. Men tostatsløsningen kan kun realiseres via indblanding udefra, mener Ami Ayalon. "Det vil kun ske, hvis den omgivende verden som USA, Europa, Saudi-Arabien og andre vil insistere på det. I virkeligheden har mindretallet på vores højrefløj og Hamas i det palæstinensiske samfund styret udviklingen de seneste mange år. Derfor er omverdenen nødt til at hjælpe os - ikke fordi de er optaget af os, men i deres egen interesse," forklarer Ami Ayalon, som påpeger, at det også betyder noget, at EU presser på for en tostatsløsning. "Jamen, det gør det da. Europa er vores største marked og vores nære samarbejdspartnere. Det har enorm betydning, hvad Europa siger," fortæller Ami Ayalon.
Politiken, s. 2 (07.02.2024)