EU i dagens aviser onsdag den 8. november 2023

Tophistorier

En rigtig god nyhed for Ukraine kan udløse hårde slagsmål i EU
Jyllands-Posten skriver, Ukraine måske kommer et skridt tættere på EU i dag, onsdag, når EU-Kommissionen offentliggør unionens fremskridtsrapport for Ukraine og andre EU-kandidatlande. Det forventes, at rapportens meldinger om ukrainske fremskridt, vil få EU-Kommissionen til at anbefale, at der snarest indledes officielle optagelsesforhandlinger med Ukraine. Det betyder, at EU´s 27 stats- og regeringschefer måske snart kan træffe beslutning om ukrainsk medlemskab. Det vil så kunne foregå på EU-topmødet i december i Bruxelles. Allerede i lørdags afslørede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Ukraine vil få positive anmærkninger i fremskridtsrapporten. Under sit besøg i Kyiv i lørdags, roste von der Leyen Ukraines "fortrinlige fremskridt", og kommenterede, at Ukraine nu lever op til 90 procent af EU´s betingelser for at kunne påbegynde faktiske optagelsesforhandlinger. Det er dog ikke lig med en hurtig optagelse af Ukraine i EU. Forhandlinger med EU om optagelse tager normalt mange år. Samtidig udtrykker mange EU-lande bekymring over den udbredte korruption i Ukraine. "Systematisk korruption kan ikke have et hjem i EU," fastslår EU-kommissær Margrethe Vestager og påpeger derved, at der er en klar linje, når det gælder kandidatlande. Det kan dog blive vanskeligt at få vælgeropbakning blandt EU-borgerne til en udvidelse af EU. De nye medlemslande vil medføre, at de EU-lande, som allerede indbetaler mere til EU, end de får igen, vil skulle indbetale endnu mere til fælleskassen. Og det vil skabe splid, siger Margrethe Vestager. "Det er nu, at det bliver rigtig svært. Vi skal tænke os godt om for ikke at øge polariseringen," siger Margrethe Vestager. Udover Ukraine er der syv EU-godkendte lande, som forbereder sig på EU-medlemskab: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet. Tvivlere udtrykker bekymring om, hvorvidt EU kan fungere med over 30 medlemslande. Annalena Baerbock, Tysklands udenrigsminister, har udtalt, at med så potentielt et stort EU, så vil det nuværende format ikke fungere. Og hun vil i stedet have, at beslutninger skal bestemmes ud fra flertalsafgørelser. Lars Løkke Rasmussen (V) udenrigsminister, har udtalt, at EU ikke må sænke kravene for nye optagelseslande.

Til Information siger Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for Europapolitik i Dansk Industri, at den stærke vilje til EU-udvidelse skyldes, at der er tale om et sikkerhedspolitisk spørgsmål. "Sikkerhedspolitisk giver det rigtig god mening at udvide nu, for hvis ikke EU tager nye lande som Ukraine og også landene på Vestbalkan ind, risikerer vi ganske enkelt, at de vil blive omfavnet af Rusland eller Kina i stedet," siger Rikke Wetendorff Nørgaard. Information citerer også Margrethe Vestager for at sige, at EU-udvidelsen ikke er til at komme udenom. Det skyldes blandt andet frygten for, at USA fjerner sin støtte til Ukraine, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget. Margrethe mener, at hvis ikke EU har mod til at udvide unionen, så "vil vi have kinesiske og russiske interessesfærer lige op ad Europas grænser." Ifølge Rikke Wetendorff Nørgaard vil det betyde meget for Ukraine at blive medlem: "Ukrainerne vil blive anerkendt som en europæisk medlemsstat og blive en del af et indre marked og ikke mindst et regionalt værdifællesskab med en sikkerhedspolitisk position i verden, der gør, at de ved, at de har allierede omkring sig," forklarer Rikke Wetendorff Nørgaard. Ukraine rykker unægteligt tættere på et EU-medlemsskab, men spørgsmålet er hvornår. Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, mener, at udvidelsen bør ske så snart som i 2030. Men Rikke Wetendorff Nørgaard tør ikke fastsætte en tidshorisont for optagelsen. "Når man udvider i så stor en grad og tager et land som Ukraine, som er så stort og så relativt fattigt i forhold til de øvrige EU-medlemmer, ind, sætter det det fælles budget og de fælles spilleregler i EU under pres. Ukraine har et stort arbejde forude med at sikre blandt andet politisk stabilitet, retssikkerhed og ytringsfrihed. Landet skal have bygget sine forretningsgange, regler og procedurer op. Det er allerede en udfordring i EU, at beslutninger ikke kan træffes hurtigt nok, og den problemstilling vil blive sat på spidsen, hvis der bliver flere medlemslande," forklarer hun.
Jyllands-Posten, s. 4; Information, s. 11 (08.11.2023)

Netanyahu vil blive i Gaza
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Anders Jerichow, journalist på avisen, blandt andet: "Hverken arabiske regeringer, vestlige eller andre står ligefrem i kø for at hjælpe Gaza efter Hamas' krig med Israel. Nu siger Benjamin Netanyahu, den israelske leder, til BBC, at Israel også vil have “sikkerhedsansvaret” for Gaza, når den voldsomme krig har lagt sig. Set med palæstinensiske øjne kan det oversættes til fortsat israelsk besættelse. [...] Ingen arabiske stater har tilbudt at gå imellem de to parter. Heller ingen europæiske regeringer. Ikke USA. Ikke Rusland. Ikke Kina. Kun én stat stiller sig højlydt til rådighed: Tyrkiet. Hakan Fidan, den tyrkiske udenrigsminister, har i to uger talt for en plan, hvor Tyrkiet tilbyder sig som en af flere garantimagter for palæstinenserne i Gaza, hvis andre vil påtage sig samme garantirolle for israelerne på den anden side af grænsen. Foreløbig er det blevet mødt med øresønderrivende tavshed - fra øst og vest, nord og syd. Den tyrkiske plan er ellers i samklang med holdningen til palæstinensisk-israelsk fred hos alle stormagter, Den Arabiske Liga og EU. Fidan siger, at målet er nødt til at være en tostatsløsning - altså en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden med hovedstad i Østjerusalem ved siden af Israel med hovedstad i Vestjerusalem. Men med andre lande som garantimagter. Det er før prøvet med internationale fredsstyrker i Europa. Nato har fungeret som garantimagt for Kosovo efter krigene på Balkan. Men i Gaza? Hvem tilbyder sig? Foreløbig ingen andre end Tyrkiet, der forventer, at USA kan være en af garantimagterne. [...] Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, har taget afstand fra, at Hamas vender tilbage til magten, og at Gaza bliver et tilholdssted for terrorister. “Vi ved, hvad der skete efter de seneste Gaza-krige. Hamas begyndte omgående at genopbygge sit arsenal og at forberede den næste konflikt”, siger hun ifølge Haaretz. Hun tager afstand fra israelsk militærs tilstedeværelse i Gaza, som “er en vigtig del af en fremtidig palæstinensisk stat”. Hun nævner også muligheden for en international fredsstyrke med FN-mandat."
Politiken, s. 8 (08.11.2023)

Prioriterede historier

Danmark er forbillede for tyske asylstramninger
Dagens aviser skriver følgende om migrantpolitikken i Tyskland og Italien:Tirsdag morgen præsenterede Tyskland en migrantaftale, som har til formål at begrænse den stigende irregulære migration og mindste vælgernes søgning mod højrefløjen. Og den nye politik er inspireret af Danmark, siger mange af fortalerne for aftalen. Det skriver Politiken. Den nye aftale indebærer, at den lavere sociale ydelse for nyankomne forlænges, asylbehandling skal ske i løbet af seks måneder, og flere landes skal vurderes som "sikre". Derudover vil den tyske regering undersøge om asylbehandlingen "også kan ske i transit- og tredjestater". Olaf Scholz, tysk forbundskansler, kalder indgåelsen af aftalen for "et historisk øjeblik". Friedrich Mere, leder af CDU, har jævnligt rost "den konsekvente danske flygtningepolitik," og Sahra Wagenknecht, formand for BSW, har udtalt, at Danmark beviser, at "nationale løsninger er mulige. " I et nærstudie af den danske indvandringspolitik kalder Die Welt den for "Europas hårdeste asylpolitik," mens Die Zeit har en overskrift om dansk asylpolitik, der lyder "Hårdhed i stedet for Hygge.” I aftalen vil man undersøge om asylbehandling kan foregå i lande uden for EU, hvilket kan minde om det mangeårige danske forsøg på at oprette asylmodtagecenter i Rwanda. Samtidig i Italien, har landets premierminister Giorgia Meloni indgået en aftale med Albanien om oprettelse af italienske asylmodtagelsescentre i landet. Italien vil oprette to centre, som hver skal kunne huse 3.000 personer ad gangen. Hertil skal migranter, der ankommer via Middelhavet sendes og have deres sager behandlet. Børn og kvinder er dog undtaget. Ifølge Giorgia Meloni kan aftalen blive et eksempel til efterfølgelse for andre EU-lande. EU-Kommissionen har udbedt sig flere oplysninger om aftalen, som nogle mener ligner en studehandel, hvor Italien som gengæld vil støtte albansk EU-medlemsskab.

Kristeligt Dagblad skriver, at den politiske opposition kalder den italiensk-albanske aftale for "Italiens Guantanamo." "Aftalen virker til at være i åbenlys modstrid med folkeretten og EU's regler," udtaler Elly Schein, leder af Partito Democratico.
Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 11 (08.11.2023)

Institutionelle anliggender

Ny EU-lovgivning om politisk reklame på vej
EU-Parlamentet oplyser, at der er nye regler på vej, som skal skabe mere gennemsigtighed omkring politisk reklame for borgere, myndigheder og journalister. Det skriver Politiken. Det skal i fremtiden fremgå mere klart, om der er tale om politiske reklamer, ligesom det skal være nemt at finde frem til, hvem der står bag reklamen, og hvem der har finansieret den. Aftalen er endnu ikke vedtaget i EU-Ministerrådet og EU-Parlamentet.
Politiken, s. 6 (08.11.2023)

Politisk magtkamp om Vestagers fremtid kan vare til årets udgang
De to største EU-medlemslande, Frankrig og Tyskland, forsinker beslutningen om, hvem der skal udnævnes til ny chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det skriver Altinget tirsdag. Forhalingen betyder, at den danske kommissærstol i EU risikerer at stå tom indtil nytår, fordi Margrethe Vestager har orlov fra EU-Kommissionen, fordi hun netop er kandidat til topjobbet i EIB. Selvom kandidatfeltet har stået klart siden 5. september, er det endnu ikke lykkedes at træffe beslutning. "Processen fortsætter. Vi tager den tid, det må tage. Det er nødvendigt for at nå frem til en beslutning, som alle medlemslande kan leve med," siger Miet Deckers, talskvinde for Vincent Van Peteghem, Belgiens finansminister. Udover Margrethe Vestager, er der fire andre kandidater til jobbet, hvoraf Vestagers største konkurrent anses for at være Nadia Calvino, Spaniens finans- og vicepremierminister. "Vestager har efter alt at dømme støtte fra et flertal af medlemslande, men ikke de største. Og hvis de små og mellemstore lande ikke vil kæmpe hårdt for hende, så bliver det her bare afgjort af Tyskland og Frankrig," siger en kilde, som er tæt på beslutningsprocessen. Det menes, at Frankrig spiller et strategisk spil, hvor man vil acceptere Nadia Calvino i stillingen, til gengæld for en anden EU-toppost til en liberal politiker næste år. Der er kilder, som frygter, at løbet mellem Vestager og Calvino ender med at køre så politisk fast, at der må ansættes en kompromiskandidat i stillingen i stedet. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), udtrykker frustration over forløbet. "Det er derfor, hun for nærværende har orlov. Det er ikke langtidsholdbart hverken for hende eller for os eller for Europa, som har brug for en stærk kommissær, så det vil være rart, hvis man kunne få den sag afklaret," siger Lars Løkke Rasmussen.
Altinget, tirsdag (08.11.2023)

Interne anliggender

Polens præsident får skældud af lederen for landets opposition
Det polske valg er overstået, og selvom PiS ikke har flertal til at danne regering, har partiet alligevel førsteret til at gøre forsøget. Det skriver Politiken. Og det vækker undren. Oppositionskoalitionen med tidligere EU-leder Donald Tusk i spidsen, sidder faktisk med det flertal, der kræves for at danne regering. Derfor troede de fleste da også, at landets præsident ville overdrage initiativretten til netop Donald Tusk. Men i stedet valgte præsidenten at give denne ret til siddende ministerpræsident Mateusz Morawiecki og PiS. Beslutningen vækker vrede hos Donald Tusk. "Jeg ved ikke, hvorfor præsidenten ønsker at ydmyge hr. Kaczynski og hr. Morawiecki. Dette spil udsætter os unødigt for spild af tid, men det vil ikke ændre noget," harcelerer Donald Tusk, som for nylig har mødtes med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, for at drøfte hvordan EU og Polen kan bilægge striden om de indefrosne EU-støttemilliarder.
Politiken, s. 10 (08.11.2023)

Klima

Kun fem ud af 109 kystnære havområder i Danmark lever op til EU´s vandmiljøkrav
Rigsrevisionen skal undersøge, om den danske kontrol med landbrugets kvælstofudledning er tilfredsstillende. Det skriver Politiken. Det er Statsrevisorerne, som har bedt Rigsrevisionen om at se nærmere på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøstyrelsens overvågning af den danske udledning af kvælstof. Ifølge Miljøministeriet er for meget udledning af kvælstof medskyldig i, at "blot fem ud af 109 nære kysthavområder op til EU´s vandmiljøkrav," som træder i kraft fra 2027.I en kronik på Altinget skriver Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet: "Miljøstyrelsen har vurderet, at udledningen af kvælstof skal nedbringes fra de nuværende (gennemsnitlige) udledninger på 56.300 tons per år til 38.300 tons per år - det vil sige med 18.000 tons per år - for at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. I dag er blot fem ud af 109 kystvande i god økologisk tilstand. [... ] Det har Danmark via EU's vandrammedirektiv forpligtet sig til skal ske senest i 2027. [...] Problemet er, at de frivillige aftaler historisk set ikke har virket. Vi har set det med drikkevand, randzoner, vådområder og udtagning af lavbundsjorde. Frivillige aftaler har spillet fallit gang på gang. Ud af de planer man havde for kvælstofreduktion med frivillige virkemidler (også kaldet kollektive virkemidler) med landbrugspakken i 2015, er der ifølge de nyeste tal fra Miljøstyrelsen opnået fem procent af reduktionen (130 tons ud af 2450 tons). Det er en falliterklæring, og de frivillige virkemidler bør først medregnes, når de har en reel kvælstofeffekt. Ikke som fugle på taget. [...] I mere end 12 år har skiftende regeringer lyttet mere på landbrugets lobbyister end på forskerne. Det har efterladt det danske vandmiljø på vej ud over kanten - hvor politikerne nu skal trække hårdt i håndbremsen og nedbringe landbrugets forurening af vandmiljøet. Det skal være slut med "frivillighed" som virkemiddel og politiske hensigtserklæringer."
Politiken, s. 6 (08.11.2023)

Køberne går udenom nye dieselbiler, og brugte dykker i pris
Salget af nye dieselbiler er faldet markant, og priserne på brugte dieselbiler er i bund. Det skriver Jyllands-Posten. "Afgifterne har i årevis favoriseret dieselbiler, som kører langt på literen. Stigningen i afgiften har helt klart gjort ondt, fordi den har fjernet den fordel. Samtidig er dieselbiler dyre. De løbende krav til euronormerne (særlige EU-miljøkrav, red.) gør dieselbiler endnu dyrere at producere. Derfor rammes salget også af, at det er slut med billige dieselbiler," siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.
Jyllands-Posten, s. 11 (08.11.2023)

PFAS-forbud vækker stor bekymring i medicinalindustrien: "Det vil få store dele af produktionen til at flytte ud af Europa"
Både danske og europæiske brancheorganisationer frygter, at et europæisk forbud mod PFAS, vil skabe problemer for medicinalindustrien. Det skriver Altinget tirsdag. EU-forbuddet, som Danmark arbejder på at få igennem i EU, er så massivt, at det vil totalbremse den europæiske medicinalproduktion, hævder medicinal- og medicoindustrien.
Altinget, tirsdag (08.11.2023)

oktober sætter dyster varmerekord på globalt plan
2023 bliver det varmeste år nogensinde, spår vicedirektøren i EU´s klimatjeneste. Det skriver Børsen og Kristeligt Dagblad. "Vi kan næsten med sikkerhed sige, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde, siger hun og tilføjer, at det haster med en ambitiøs klimaindsats," udtaler Samantha Burgess, vicedirektør i Copernicus i en pressemeddelelse.
Børsen; Kristeligt Dagblad (08.11.2023)

Konkurrence

Uro stiller nye krav til det grønne erhvervsliv
I en kronik i Børsen skriver Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation Studies, og tidl. rådgiver for EU´s udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske chef, blandt andet: "EU-Kommissionen præsenterede for nylig initiativer, der skal accelerere konkurrenceevnen og den grønne omstilling med støtte fra EU-programmerne European Green Deal og Repower EU. Pakkerne vil styrke europæisk vindkraftindustri gennem regelforenkling og afbureaukratisering alt imens akutte problemer i forsyningskæden, stigende priser og højere renter kaster skygger over de europæiske virksomheders muligheder på det amerikanske marked. Virkeligheden på energimarkedet er i dag en helt anden end for få år siden. Øget makroøkonomisk og geopolitisk usikkerhed, flaskehalse i forsyningskæder og høje renter udfordrer energivirksomheders evne til at drive økonomisk bæredygtige projekter. Samfund under pres Krigen i Ukraine, konflikterne i Mellemøsten, situationen i Taiwan og Det Sydkinesiske Hav skaber uro. USA presses økonomisk, teknologisk og militært af magtspredning, imens Kina - og til dels Indien - arbejder på at tage føringen. Tiden med ensidig satsning på globaliseringspolitik er ovre. Det samme er komplekse forsyningskæder. Den grønne energipolitik sidder fast i tænkning om at bevare smalle frem for brede værdikæder, imens Europa stiller skarpt på alt det, der står “strategisk autonomi” på. Dvs. at Europa mere selektivt vil gå efter samarbejder, hvor man undgår sårbare positioner. Det lyder måske som fjern musik. Men investeringsscreening kommer for at bistå, at det undgås, at kritisk europæisk infrastruktur overtages af rivaler. [...] Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, betonede i sin nylige State of the Union-tale, at Europa prioriterer et grønnere, digitalt Europa - tilvejebringelse af et “geopolitisk Europa”. Hun fremhævede behovet for, at Europa leverer svar til et stadig mere selvhævdende Kina, samtidig som vi investerer i nye politiske og økonomiske partnerskaber. Hvad angår Afrika er det tvivlsomt, om Europa kan vinde kampen om sjældne mineraler og andre råvarer uden et reelt engagement. Der er behov for et nyt partnerskab med Afrika. USA's IRA Baseret på endnu spredte erfaringer med USA's internationale økonomiske policy-instrument Inflation Reduction Act (IRA), tegner der sig et år efter iværksættelsen nogle foreløbige erfaringer. IRA leverer private investeringer til USA gennem smarte, teknologisk åbne, resultatorienterede politikker. Det kan umiddelbart se ud, som om EU's grønne investeringsplatforme er udfordrede, som om EU's model er mindre forudsigelig end USA's. Det er imidlertid ikke tilfældet. Flere potentielle investorer er udfordrede af, at de tax equity-fordele, der tilbydes grønne virksomheder, ikke er gennemskuelige, eller at de er forsinkede. [...] Blandt Europas befolkninger er der bred opbakning til, at EU - med den private sektor i spidsen - skal kunne klare sig på lige fod i konkurrencen. Europas havmølleindustri er særligt udfordret, derfor skal havvind styrkes. Imens kastes kritiske blikke på råvarer, elektricitetsmarkedsdesign, net-zero-industripakken. Globalt skal vi regne med at se en styrkelse af multilateralismen og teknologier, der arbejder for, ikke imod, Vestens fælles værdier inden for handel, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincipper."
Børsen, s. 34-35 (08.11.2023)

Kultur

En fuckfinger til verden
I en leder i Ekstra Bladet skriver Mette Pedersen, journalist på avisen, blandt andet: "Støvet har dårligt nok lagt sig oven på VM på de dødes grave i Qatar, før fodboldpræsidenten nærmest egenhændigt har udnævnt en ny diktaturstat til vært for VM i 2034. Saudi-Arabien har lige så svært ved at behandle mennesker ordentligt som Qatar. [...] FIFA har ellers - på grund af kritikken af forholdene i Qatar - vedtaget en menneskerettighedspolitik. Her pålægger de sig selv at sikre, at der leves op til internationale krav om menneskerettigheder, inden der vælges værter for VM-slutrunder. Det er bare ikke sket. [...] Nu har forargelsen ramt den socialdemokratiske EU-parlamentariker Niels Fuglsang, som har besøgt Saudi-Arabien. I Ekstra Bladet mandag kaldte han det 'en skandale', at landet får VM. Han opfordrer EU og de europæiske lande til at sige fra. - Der må sættes hårdt mod hårdt. De fleste af de stærkeste landshold er europæiske. Hvis de siger fra, vil FIFA og Infantino have et stort problem, lyder det blandt andet fra politikeren."
Ekstra Bladet, s. 16 (08.11.2023)

Retlige anliggender

Ekspert om kampen mod kokain: Hvor er de danske myndigheder?
Kokainimporten til Europa er steget voldsomt, og det samme er forbruget. Nye netværk og magtstrukturer hos kriminelle netværk er med til at eskalere tendensen og en ledende forsker på området udtrykker bekymring, og efterlyser et udspil fra danske myndigheder. Det skriver Berlingske. "Vi ser ikke meget fra de danske myndigheders side. Hvor er oplysningskampagnerne med advarsler og gode råd til forældrene? Jeg ser dem ikke," siger Henrik Vige, professor i kriminologi og centerleder ved Center for Global Kriminologi ved Københavns Universitet. "Det er uhyggeligt, for der er sket en voldsom kulturforandring på få år. Kokain bliver ikke på samme måde opfattet som noget kriminelt mere. Blandt de unge bliver det i stigende grad set som noget legitimt," fortsætter Henrik Vigh, som ikke er imponeret over dansk politis håndtering af kokainbølgen. "Politiet er altid reaktive i forhold til de kriminelle. Det er som en bizar dans, hvor den ene part altid er ude af takt og et par skridt bagud. Så snart man stopper et hul, så opstår der et nyt et andet sted," siger Henrik Vige, som medgiver, at det danske EU-retsforbehold besværliggør indsatsen. "et gør, at vi har fraskrevet os muligheden for at søge i de internationale databaser. Det er lidt bizart, at vores politi må nøjes med at kigge i egne nationale databaser uden adgang til Europols registre i en tid, hvor kriminaliteten bliver stadig mere international." Morten Helveg (R), medlem af Europa-Parlamentet, mener derfor også, at det er tid til at ophæve EU-retsforbeholdet. "Ikke mindst blandt unge i Danmark stiger misbruget af kokain. Derfor skal vi ophæve retsforbeholdet og give dansk politi de bedste betingelser for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet," skriver Morten Helveg på X, tidl. Twitter.
Berlingske, s. 5 (08.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Hvad så, Danmark, bliver det til noget? Aftale om forsvar er igen forsinket
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Albæk Marisa, journalist, blandt andet: "Både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) stod bag mikrofonerne, da regeringen mandag præsenterede sin store skattepakke. [...] Skattepolitik er indenrigspolitik, og det er som bekendt på den bane, at valg vindes, og derfor er det rent matematisk ret forståeligt, at de står der, men spørgsmålet er, om det indenrigspolitiske fokus stjæler tid og kræfter fra det, som er kerneområdet og dybest set var en af årsagerne til, at SVM-regeringen blev dannet. For nu er det nemlig over halvandet år siden, at Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Konservative og De Radikale gav hinanden håndslag på, at udgifterne til Danmarks forsvar skulle løftets betragteligt. Det skete med ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”, som blev underskrevet i Statsministeriet den 6. marts 2022. [... ] Men hvad sker der så på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område? Det korte svar er, at “det er i proces”, som en politiker ville udtrykke det. Først forsvarsområdet, som i første hug blev ramt af, at en af arkitekterne bag det nationale kompromis, Venstres daværende formand Jakob Ellemann-Jensen, grundet sygdom blev sat ud af spillet. Hans vikar, Troels Lund Poulsen, lagde ud med at udsætte forhandlingerne om et forsvarsforlig. Først i juni 2023 faldt et rammeforlig på plads. Partierne blev enige om at investere ca. 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed, og at Danmark senest i 2030 skal leve op til Nato-målsætningen om at anvende 2 pct. af bnp på forsvar. Men der står så godt som intet i forliget om, hvilke nyanskaffelser pengene skal bruges til. Tanken var, at Jakob Ellemann-Jensen skulle udfylde rammerne, når han kom tilbage. Det blev som bekendt først et meget kort visit som forsvarsminister og siden et endegyldigt farvel til dansk politik. Igen faldt det i Troels Lund Poulsens lod at træde til, og igen er hele processen forsinket. [...] Endnu er der ikke brugt en eneste krone på store nyindkøb. Dernæst udenrigsområdet. I EU tales der alt efter temperament om en geopolitisk union eller en forsvarspolitisk union. Planen er, at den skal Danmark stå stærkt i, også af hensyn til egen sikkerhed. Redskabet er en europapolitisk aftale, som skal supplere den seneste fra 2008. Heller ikke den er faldet på plads."
Jyllands-Posten, s. 22 (08.11.2023)

Udenrigspolitik

Dan Jørgensen: Pausen for dansk udviklingsbistand til palæstinenserne bliver kort
Den danske støtte til Palæstina har ligget brak i næsten en måned. Det skyldes, at regeringen vil undgå, at midlerne havner i forkerte hænder. Men, ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen (S), så er pausen snart forbi. Det skriver Altinget. Ordene fra Dan Jørgensen kom på et samråd i tirsdags, hvor han svarede på spørgsmål om bistanden til Palæstina. "EU og Sverige er i gang med lignende øvelser. EU forventes at afslutte sin gennemgang i midten af november og Sverige i starten af december. Vi har ingen ambition om at blive færdige senere end det," sagde Dan Jørgensen videre på samrådet.
Altinget (08.11.2023)